Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Varme Hjulmagervej Aalborg Udgivelse: Februar 2011 Sagsnr.: Dok.nr.

Transkript

1 Grønne regnskaber 010

2 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Varme Hjulmagervej Aalborg Udgivelse: Februar 011 Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Varme Forside: Anlæg af transmissionsledning med Twinrør til Langholt i 008.

3 Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 006 skal det angives om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder). CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed. OHT: Andre målemetoder. Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode. PER: Beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed. SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode. OHT: Andre beregningsmetoder. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 3

4 Fjernvarmeforsyningen er en driftsvirksomhed under Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Fjernvarmeforsyningens adresse Hjulmagervej 0 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Hjemmeside E-post fjernvarme@aalborg.dk Miljøregulering Aalborg kommune er miljømyndighed. Aalborg Forsyning, Varme udfører køb, produktion, distribution, service, rådgivning og markedsføring af fjernvarme. Forsyningsområdet omfatter dels det centrale kraftvarmeområde, hvori også områderne Langholt og Grindsted/Uggerhalne nu indgår i, og dels de decentrale kraftvarmeområder Tylstrup, Hou og Farstrup- Kølby. Forsyningsområderne under de decentrale kraftvarmeværker i Tylstrup, Hou og Farstrup-Kølby er ikke tilsluttet det øvrige ledningsnet kraftvarmeværkerne er derfor godkendt som decentrale el- og varmeproducerende værker. Ved udgangen af 010 dækkede Fjernvarmeforsyningen ca. 98,5 % af varmebehovet inden for det centrale forsyningsområde. For de decentrale områder er dækningsgraden, som følger: Tylstrup 86,1 % Hou 78,6 % Farstrup-Kølby 68,4 % For det samlede forsyningsområde er dækningsgraden 98, %. Fjernvarmeforsyningen råder over 11 varmecentraler og 3 decentrale kraftvarmeværker, der alle er miljøgodkendte med undtagelse af kraftvarmeværkerne i Hou og Farstrup-Kølby, som ikke kræver miljøgodkendelse, idet den indfyrede effekt er under grænseværdien. Side 4 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

5 Skema nr. 1. Miljøgodkendelse Dato Brændsel Bemærkninger Central Reservecentral Spidslastcentral KVcentral Svendborgvej X 17. maj 000 N-gas + Bio olie tillæg 4. okt. 07 Gasværksvej X X. februar 003 N-gas + Gasolie Lyngvej X 17. december 008 Gasolie Borgm. Jørgensens vej X 17. december 008 Gasolie Vikingevej X 0. november 1999 Gasolie Vadum X X 0. november 1999 N-gas Vestbjerg X 0. november 1999 Gasolie Højvang X 0. november 1999 Gasolie Vodskov X 0. november 1999 Gasolie Langholt Produktion X 6. juli 1991 N-gas Til rådighed for el Grindsted Produktion X 17. januar 199 N-gas Til rådighed for el Tylstrup Produktion X 11. marts 1994 N-gas Hou Produktion (X) N-gas Indfyret effekt er Farstrup Produktion (X) N-gas under grænseværdi Fjernvarmeforsyningen udleder kun beskedne mængder spildevand i forbindelse med produktion, idet der dog for de decentrale kraftvarmeværkers vedkommende udledes spildevand i forbindelse med produktionen. Mængderne fremgår af skema nr. 5 under afsnittet Ressourcer og forurening. I forbindelse med distribution af fjernvarme er der et vandtab fra ledningsnettet, tilsvarende er der et behov for påfyldning af nye og/eller renoverede strækninger, hvorfor der tilsættes spædevand, som primært leveres fra Nordjyllandsværket og en ganske lille del fra eget anlæg placeret på Varmecentral Vikingevej. De decentrale kraftvarmeværker har eget vandbehandlingsanlæg. I de seneste år har vandtabet i det centrale kraftvarmeområde stabiliseret sig på ca m 3. Forbruget har i 010 svaret til målsætningen for 010. Mængder fremgår af skema nr. 8. Grønt regnskab 4 af Aalborg Forsyning, Varmes reservevarmecentraler i det centrale kraftvarmeområde er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab efter Bekendtgørelse nr. 10 af 3. marts 010. For de øvrige reservecentraler samt for de 3 decentrale kraftvarmeværker er der ligeledes udarbejdet grønt regnskab. Aktiviteter Aalborg Forsyning, Varmes hovedaktivitet er at købe og distribuere fjernvarme inden for forsyningsområdet i henhold til Varmeplan for Aalborg Kommune. Energicenter Aalborg og Aalborg Forsyning, Varme har i fællesskab i 007 etableret et integreret samarbejde om energisparerådgivning. Aalborg Forsyning, Varmes hidtidige energirådgivning har vist, at det er muligt at opnå væsentlige varmebesparelser. Der er for 010 til Dansk Fjernvarme indberettet realiserede energibesparelser (egne) på MWh (84,1 TJ) og energibesparelser (andre) på MWh (41,9 TJ), eller i alt: MWh (16 TJ), hvor sparemålet var MWh. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 5

6 Aalborg Forsyning, Varme har i 010 i det centrale kraftvarmeområde distribueret TJ varmeenergi, hvoraf de 317 TJ er leveret en gros til Nørresundby Fjernvarmeforsyning. Forsyningen i det centrale kraftvarmeområde omfattede kunder. Varme til det centrale forsyningsområde produceres overvejende som kraftvarme og overskudsvarme. I 010 var fordelingen: Varmeproduktion 010 1% 31% 68% Kraftvarme Overskudsvarme Egenproduktion Overskudsvarme.315 TJ 31,08 % Kraftvarme TJ 68,15 % Gas- & oliekedler 57 TJ 0,77 % I alt TJ 100,00 % Desuden har Aalborg Forsyning, Varme i 010 produceret på og distribueret fra de decentrale kraftvarmeværker: Skema nr.. Central TJ Antal mdr. Antal forbr. Tylstrup Produktion 51, Hou Produktion 6, Farstrup Produktion 4, I alt 103,0 976 Graddagetallet for 010 var (DF-skyggegraddage), hvilket var 0,1 % højere end antal graddage i et normalår (.906), der er baseret på de foregående 10 års gennemsnit iht. DF. Ved udgangen af 010 var følgende produktionskapacitet til rådighed (installeret effekt) i det centrale forsyningsområde: Overskudsvarme Kraftvarme, primær Gas- & oliekedler, AKF Oliekedler, NSV I alt 170 MJ/s 40 MJ/s 447 MJ/s 30 MJ/s MJ/s NSV er forkortelse for Nørresundby Fjernvarmeforsyning. Side 6 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

7 Desuden er der i Langholt og Grindsted to mindre gasmotorer, der står til rådighed for regulerkraftmarkedet. Tilsvarende var der ved udgangen af 010 for de decentrale forsyningsområder følgende produktionskapaciteter til rådighed: Skema nr. 3. Varmekilde Tylstrup Produktion Hou Produktion Farstrup Produktion Kraftvarme, primær,9 1,4 1,6 Gaskedler 3,7 1,6 1,5 Aalborg Forsyning, Varme har en målsætning om at udbygge reservekapacitet, så der altid er sikker produktionsreserve i en ekstrem vintersituation med de to største enheder ude. Reservekapaciteten planlægges fornyet og udbygget i de kommende år, jf. Aalborg Forsyning, Varmes strategiplan Ved produktion af varme i det centrale forsyningsområde prioriteres overskudsvarme højest og derefter kraftvarme, idet der henvises til Varmeplanen for Aalborg Kommune, hvor der er fastlagt en prioritering mellem de forskellige varmeleverandører. Aalborg Forsyning, Varmes egne gas- og oliekedler benyttes til kortvarig reserve. Ved produktion af varme i de decentrale forsyningsområder prioriteres primært efter økonomisk optimal produktion. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 7

8 Tema: Masterplanens effekt på miljøet Aalborg Forsyning, Varme har i 009/010 udarbejdet en Masterplan for det centrale Kraftvarmeområde, hvor formålet var at skabe et nyt og langsigtet grundlag for den fortsatte udvikling af Fjernvarmeforsyningen. Aalborg Byråd har i august 009 godkendt, at varmeplanen for Aalborg kommune revideres. Masterplanen for det centrale kraftvarmeområde betragtes som et væsentligt bidrag til udviklingen af kommunens overordnede varmeforsyningsstrategi. Aalborg Byråd ønsker aktivt at bidrage til en bæredygtig udvikling og har fremlagt Bæredygtighedsstrategi , som skal fremme en miljømæssig lokal bæredygtig udvikling for de kommende 3 år og fastlægge indsatsområder, mål og handlinger. Strategien er udarbejdet i henhold til Planloven og indgår i kommunens forpligtelser i forhold til Aalborg Commitments. Jf. Aalborg Commitments vil Aalborg Kommune tage medansvar for at begrænse udledningen af drivhusgasser ved at begrænse udledning af drivhusgasser til atmosfæren fra energiforsyning, fra 0,9 mio. ton til 0,6 mio. ton i perioden , svarende til en reduktion på 33 % blandt andet ved: Øget udnyttelse af overskudsvarme. Yderligere effektivisering af energianlæg. Øget anvendelse af vedvarende energi. Øget energispareindsats hos bolig-, erhvervs- og offentlige kunder. Det fremgår af rapporten: Klimastrategi Forebyggelse for Aalborg Kommune, at energiforbruget i Aalborg Kommune i perioden 00 til 007 er steget med knap 7 % til trods for, at kommunens indbyggertal kun steg % i samme periode. Trods stigningen i indbyggertal og energiforbrug er det alligevel lykkedes at reducere CO -udledningen med 9 % i perioden 1990 til 007. Masterplanen har etableret et opdateret grundlag for den fortsatte udvikling af Aalborg Forsyning, Varme i Aalborg Kommune såvel på kort som på langt sigt. På kort sigt danner Masterplanens analyser baggrund for beslutninger omkring optimeringen af driften af det nuværende fjernvarmesystem. På langt sigt belyser Masterplanen de fremtidige muligheder for udbygning af forsyningsområdet via nye transmissionsledninger til eksisterende omegnsbyer inden for Aalborg kommune. Øget udnyttelse af overskudsvarme Der er i 010 i samarbejde med Aalborg Portland A/S blevet foretaget en analyse af muligheden for at udnytte overskudsvarme fra ovn 87, der producerer grå cement. Analysen har vist, at det mest optimale vil være at undgå kondenserende drift og at anvende varme fra dels røggasser og dels fra køleluft, hvor der i alt kan etableres en samlet effekt på ca. 17,4 MJ/s svarende til ca. 365 TJ/år. Som følge af overskudsvarme fra I/S Reno-Nord og de ældre anlæg på Aalborg Portland A/S, er der kun plads til yderligere overskudsvarme uden for sommerhalvåret, hvorfor der kun kan opnås en benyttelsestid på ca timer. Side 8 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

9 I 010 er et nyt anlæg, der leverer varme fra Aalborg Krematorie, taget i brug og har leveret GJ i 010. Der har i 010 været afholdt møde med Arla Foods amba AKAFA i Svenstrup vedr. muligheden for at kunne levere overskudsvarme. På grund af produktionsomlægninger hos Arla Foods amba AKAFA er projektet indtil videre stillet i bero. Det har ikke været muligt at pege på andre virksomheder, der har potentiale energimæssigt til, at man kunne investere i anlæg til udnyttelse af overskudsvarme. Yderligere effektivisering af energianlæg Der er i Masterplanen foretaget en række analyser på en ændret forsyningsstrategi, der kan føre til energibesparelser. Det er eftervist, at der kan spares energi ved omlægning af følgende forsyningsområder: Vestbyen Vejgaard Her vil besparelsespotentialet være minimum 45 MWh/år. Der er foretaget en økonomisk og miljømæssig vurdering af en optimering af temperaturforholdene i fjernvarmesystemet over 3 forskellige scenarier: Sænkning af fremløbstemperaturen og fastholdelse af returtemperaturen. Fastholdelse af fremløbstemperaturen og sænkning af returtemperaturen. Fremløbstemperaturen og returtemperaturen sænkes. Det blev konkluderet, at de største besparelser kan opnås ved, at der fokuseres på at få returtemperaturen sænket. Dette kræver imidlertid brugernes hjælp, idet brugerinstallationerne skal optimeres, så de udnytter den leverede varmemængde bedre ved at øge afkølingen. I forbindelse med arbejdet på Masterplanen blev der etableret en komplet hydraulisk model af det samlede ledningsnet, hvorfor det er muligt via beregninger at foretage optimeringer af dimensioner såvel ved nyanlæg som ved renoveringsprojekter, hvilket har stor betydning for hhv. elforbrug til pumper og for nettabet. I Masterplanen er endvidere påvist store miljømæssige besparelser ved at levere central kraftvarme ud til omegnsbyer via nye transmissionsledninger såvel til eksisterende decentrale kraftvarmeværker som til områder med individuel naturgasforsyning. Der er således påvist følgende samfundsøkonomiske og miljømæssige forbedringer ved at udbygge i følgende korridorer: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 9

10 Korridor TEMA 010 Investering i T-net og D-net i mio kr. Samfundsøkonomiske omkostninger i mio. kr. Akkumuleret nuværdi Som nu Fra centralt område Fordel central forsyning CO tons 09 som nu Miljø CO tons 09 central forsyning Fordel central forsyning Nord Øst Vest Syd I alt Øget anvendelse af vedvarende energi Der er i Masterplanen undersøgt muligheden for alternative produktionsformer, herunder geotermi. Da varme fra et geotermianlæg i Aalborg vil skulle prioriteres lavere end varme leveret fra de eksisterende overskudsvarmeleverandører som I/S Reno-Nord og Aalborg Portland A/S, vil det betyde, at et geotermianlæg vil få for få driftstimer på årsbasis i relation til den store investering, et geotermianlæg medfører. Dertil kommer, at ved en eventuel udbygning på Aalborg Portland med endnu et overskudsvarmeanlæg (VG 3) vil økonomien i et geotermianlæg blive endnu dårligere. Der arbejdes derfor pt. ikke videre med en geotermi-løsning. Øget energispareindsats hos bolig-, erhvervs- og offentlige kunder Via Energicenter Aalborg foregår der energirådgivning, der ofte fører til energibesparelser. Der er således i 010 opnået følgende besparelser ved energirådgivning fra Energicenter Aalborg: Energibesparelser Erhverv Offentlig Husholdning MWh Specifik Standard Specifik Standard Specifik Standard Vinduer FJV Klimaskærm FJV Kedler FJV Procesenergi FJV Øvrige FJV Total FJV Side 10 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

11 Miljødeklaration 010 Miljødeklarationen gør det muligt for Aalborg Forsyning, Varmes kunder at beregne emissioner som følge af deres fjernvarmeforbrug. Miljødeklarationen for det centrale kraftvarmeområde er beregnet på baggrund af emissionsdata fra 010 fra Nordjyllandsværket, I/S Reno-Nord og Aalborg Forsyning, Varmes egne varmecentraler samt emissionen fra den anvendte el til pumper. I lighed med tidligere år er der regnet med virkningsgrader svarende til marginal produktion af varme. Overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S betragtes som CO -neutral, hvorfor der ikke indgår CO - emission m.m. fra denne overskudsvarme i beregningerne for den varme, som Aalborg Forsyning, Varme leverer til kunderne. Når fjernvarmekunden i det centrale kraftvarmeområde brugte en kubikmeter fjernvarme, belastede man i hhv. 009 og 010 i gennemsnit miljøet med: Det centrale kraftvarmeområde Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO : kg/m 3 3,693 4,307 Svovldioxid, SO : g/m 3 0,06 0,64 Kvælstofilter, NO x : g/m 3 1,701 1,949 Methan, CH4: g/m 3 0,176 0,17 Stigningen i emissioner i 010 skyldes, at 010 har været meget koldt, og at den ekstra varme, der er leveret af den årsag, blev leveret af Nordjyllandsværket. Andelen af varme leveret fra Nordjyllandsværket blev derfor større i 010 end i 009: Det centrale kraftvarmeområde Enhed Overskudsvarme % 38,3 31,1 Kraftvarme % 61,5 68,1 Gas- & oliekedler % 0, 0,8 I alt % 100,0 100,0 For de decentrale kraftvarmeområder var belastningen som følger: De decentrale kraftvarmeområder Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO : kg/m 3 1,354 11,355 Svovldioxid, SO : g/m 3 0,065 0,060 Kvælstofilter, NO x : g/m 3 9,363 6,988 Methan, CH4: g/m 3 104,61 96,156 Lattergas, N O: g/m 3 0,131 0,10 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 11

12 Ved emissionsberegningerne er der kun indregnet den del af brændslet, der er anvendt til varmeproduktionen. Der skal gøres opmærksom på, at ovennævnte miljødeklaration er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Ved tilslutning af nye forbrugere skal der anvendes en marginalbetragtning, hvilket betyder større emissioner grundet mindre andel af overskudsvarme. Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet Fjernvarmeforsyningen blev i 006 certificeret inden for miljø- og arbejdsmiljøstyring, efter ISO og ISO18001, og har valgt Det Norske Veritas som samarbejdspartner. Miljøcertificering sikrer en struktur og et styringssystem, der betyder, at virksomheden og dermed alle medarbejdere altid lever op til de valg, der er truffet til gavn for miljø og arbejdsmiljø. Miljø- og arbejdsmiljøstyring handler også om at gennemføre forbedringer med det formål at nedbringe ressourceforbrug og at reducere påvirkninger af arbejdsmiljø og det eksterne miljø. Miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet, og ikke mindst resultaterne heraf, indgår som en vigtig del af en strategisk planlægning. Resultaterne af ledelsens evaluering indgår i den strategiske planlægning. Grønne regnskaber er en integreret del af miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet. Der blev gennemført og godkendt periodisk audit PA1 den 4. og 30. juni 010. I 010 har medarbejderne været inddraget i følgende fokusmål og forbedringsforslag: Skema nr. 4. Fokusmål nr. Benævnelse Forventet effekt Miljømål (ydre miljø) Reducere strømforbrug i forbindelse med varmedistribution med %. Der er gennemført analyser af pumpestyringerne, der viser, at med ændret driftsprocedure kan der fremover spares min. % af el-forbruget. Side 1 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

13 Ressourcer og forurening Kraftvarme fra Nordjyllandsværket, forudsætter et vist forbrug af brændsel, men nyttevirkningen af brændslet bliver meget høj. Aalborg Forsyning, Varmes egne kedelanlæg indsættes som reserve- eller spidslastbelastning. Disse udnytter ca. 90 % af brændslet, som er olie, bioolie eller gas. På de decentrale kraftvarmeværker, hvor brændslet er gas til både motoranlæg og kedler, udnyttes % af brændslet. Varmen fordeles gennem km dobbelt rør fordelt på de 4 forsyningsområder. I 010 er det beregnede varmetab i det centrale kraftvarmeområde 18,5 %. Til sammenligning var varmetabet i det centrale kraftvarmeområde i ,8 %. Ledningsnettet er samtidigt udvidet med ca. 10,7 km dobbelt rør. For at begrænse varmetabet yderligere og forøge forsyningssikkerheden har fjernvarmeforsyningen i 010 udskiftet ca. 11,4 km dobbelt rør. Til cirkulering af fjernvarmevandet rundt i systemet er der til pumpning i 010 forbrugt ca MWh el-energi, hvilket er ca. 6,5 % mere end el-forbruget i 009. Energiindholdet i elforbruget i 010 svarer til 0,83 % af den producerede varmeenergi mod 0,76 % i 009. Der er tilsat m 3 spædevand til det centrale fjernvarmenet. Almindeligt affald afleveres efter henvisning fra Aalborg Kommune. Affald fra ledningsarbejder håndteres af entreprenøren. Mængder fremgår af skema nr. 7. Ved bortskaffelse af affald fra varmecentraler udfyldes stamkort for hvert berørt P-nummer, der indsendes til Miljømyndigheden. Mængderne fremgår af nedenstående skema nr. 5: Skema nr. 5. Oversigt affaldsmængder Central Tømning olieudskiller Spildevand Slam Sandfang Spildolie Renovation Pap og papir Oliefiltre til Mokana Jern/ metal Enhed kg m 3 kg kg liter liter/kg kg kg kg kg kg Svendborgvej Gasværksvej Lyngvej Borgm. Jørgensens vej Vikingevej Vadum Vestbjerg Højvang Vodskov Langholt Produktion Grindsted Produktion *Tylstrup Produktion **Hou Produktion **Farstrup Produktion Ionbyttermateriale Losseplads *Består af internt spildevand samt kondensat fra kondenserende kedel **Består af internt spildevand samt kondensat fra røggasvekslere Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 13

14 Mål og muligheder I Aalborg Forsyning, Varmes Strategiplan redegøres for virksomhedens miljømålsætninger, der også indgår i miljøhåndbogen. De primære miljøelementer er udnyttelse af overskudsvarme, energiøkonomisk driftsoptimering og tilslutning af nye kunder. Medarbejderne ved Aalborg Forsyning, Varme er blevet inddraget i miljøarbejdet, dels gennem det fælles mål at få tilsluttet så mange kunder som muligt, og dels ved at vejlede kunderne om den bedst mulige udnyttelse af fjernvarmen. Gennem ressource- og energispareaktiviteter gennemføres reduktioner i ressourceforbruget og miljøbelastningen. Desuden foretages energimæssige/økonomiske prioriteringer ved planlægning og projektering af nyanlæg samt ved den daglige drift. Farlige stoffer håndteres iht. anvisninger og beskrivelser, jf. håndbog, der forefindes på værksteder og centraler. Aalborg Forsyning, Varme tilstræber en økonomisk balance mellem driftsbesparelser og anlægsinvesteringer. Ved udbud af entreprenørarbejde indeholder Aalborg Forsyning, Varmes udbudsbetingelser retningslinier for affaldshåndtering m.v. Desuden indgår firmaernes miljøpolitik ved bedømmelse af større udbud. Ved vareindkøb skal de bydende afgive redegørelse for miljøforhold, der indgår ved bedømmelse af tilbuddene. Det er fortsat hensigten at begrænse ledningstab og elforbrug til pumpning mest muligt. Varmetabet begrænses ved at holde lavest mulig temperatur i ledningsnettet. Den centrale styring og overvågning udbygges løbende. Derved sikres, at produktionsenheder og pumper indkobles og reguleres i nøjagtig takt med belastningen, så der opnås en optimal drift og dermed begrænset energiforbrug. Ledningsnettet vil fortsat blive systematisk renoveret. Siden 1999 er anvendt fjernvarmerør med ekstra isolering. Med en årlig reduktion på ca. 10 km i renoveringspotentialet på de resterende betonkanaler og 1. generations prærør vil der ved udgangen af 014 restere ca. 3 km renoveringspotentiale, hvorfor renoveringsomfanget forventes at falde markant. Udskiftning af ledninger i 010 har medført besparelser på MWh/ år ~ 11,3 TJ/år. Nye og skærpede krav til bygningers varmetab medfører, at der ved planlægning af nye forsyningsområder anvendes nye forudsætninger for dimensionering, og at der sker en tilpasning af leveringsbestemmelserne. For at opnå den miljømæssigt bedste udnyttelse af den producerede fjernvarme tilstræber Aalborg Forsyning, Varme at få så mange kunder som muligt koblet på fjernvarmenettet. I 010 blev 358 nye kunder tilsluttet inden for det centrale forsyningsområde. I de decentrale byer Tylstrup, Hou og Farstrup-Kølby er der i 010 tilsammen tilsluttet 10 nye kunder. Side 14 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

15 Nyt byggeri udgjorde 44 tilslutninger og konvertering 14. Den samlede tilslutning målt i m bygningsareal kom hermed op på 98, % af det totale marked i det samlede forsyningsområde. Andelen af overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S og I/S Reno-Nord har stor betydning for udledningen af CO, SO og NO x. Varme fra Aalborg Portland A/S belaster ikke miljøet, og varmen fra I/S Reno-Nord medfører kun mindre miljøpåvirkninger. Overskudsvarmen skal derfor udnyttes mest muligt. I 010 var 31,1 % af varmeleverancen baseret på overskudsvarme, modsat 009, hvor andelen af overskudsvarme udgjorde 38,3 % af den samlede varmeproduktion, hvilket dog skal ses i relation til forøgede samlede varmeproduktion. Mængden af affald tilført affaldsforbrændingsanlægget I/S Reno-Nord vil være bestemmende for leverancen af varme. Der er i forventningerne til 011 og senere ikke regnet med en øget leverance fra I/S Reno-Nord, som har ansøgt om tilladelse til at afbrænde affald på begge ovnlinier samtidigt. I/S Reno-Nord har imidlertid ikke kunnet opnå en godkendelse heraf. Varmeleverancen fra Aalborg Portland A/S er afhængig af produktionen af hvid cement. Grundet stagnation i byggeriet har der været en næsten uændret leverance i 010 i forhold til 009. Prognoser fra Aalborg Portland A/S siger, at den fremtidige leverance fra de eksisterende anlæg vil være på sammen niveau som i 010, ca TJ/år. Der er imidlertid mulighed for at øge varmeleverancen fra Aalborg Portland A/S med op til 365 TJ/år eller en stigning på 33 % ved udnyttelse af overskudsvarme fra ovnen, der producerer grå cement. Disse muligheder er blevet afdækket i 010 og viser en fornuftig økonomi. Det er dog på nuværende tidspunkt uklart, om projektet bliver gennemført. Aalborg Forsyning, Varme har desuden mulighed for at bidrage positivt til miljøet gennem udbygning af forsyningsområdet for central kraftvarmeproduktion. Der er i 009/10 udarbejdet en Masterplan, og i 010 blev arbejdet med udarbejdelse af en revideret varmeplan påbegyndt. Disse planer vil danne grundlag for beslutninger om udbygning af det centrale kraftvarmeområde. Aalborg Forsyning, Varme forventer, at energibesparelser i forbindelse med distribution af fjernvarmevandet og hos kunderne samt omstilling af restmarkedet, fortsat vil reducere CO -udledningen. De nuværende private fjernvarmeværker i Aalborg Kommune er alle blevet indbudt til drøftelse af muligheden for Aalborg Kommune, Aalborg Forsyning, Varmes eventuelle overtagelse af værkerne. I 009 er forhandlinger med følgende fjernvarmeværker indledt og afsluttet i 010 uden overtagelse: Sønderholm I 009 er forhandlinger med følgende fjernvarmeværker indledt og pågår: Ellidshøj-Ferslev Vaarst-Fjellerad I 010 er forhandlinger med fjernvarmeværker ikke ført til overtagelse. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 15

16 CO -kvoter I henhold til lov om CO -kvoter er Aalborg Forsyning, Varme tildelt kvoter gældende for 010 for 5 varmecentraler, hver med en indfyret effekt over 0 MJ/s. Forbruget af kvoter i 010 er i henhold til Energistyrelsens beregningsregler opgjort til.011 kvoter. For kraftvarme produceret på Nordjyllandsværket er Aalborg Forsyning, Varmes andel af tildelte kvoter for 010 opgjort til kvoter. Forbruget af disse kvoter i 010 er opgjort til ~ underskud på kvoter. Miljøberetning 010 CO -udledningen i 010 har været væsentligt højere end i 009 og noget højere end måltallet. Det skyldes i det væsentligste det forøgede varmebehov grundet 0,1 % stigningen i graddagetallet og dermed en tilsvarende forøget varmeleverance fra Nordjyllandsværket. Det forøgede varmebehov var således årsag til, at der i 010 blev slutafregnet et varmesalg på 37,8 mio. m 3, mod en budgetteret salgsmængde på 33, mio. m 3. Elforbruget blev i 010 på 17.5 MWh mod de MWh, der var måltallet. Det skyldes primært, at den cirkulerende vandmængde blev forøget fra 37,8 mio. m 3 i 009 til 40,6 mio. m 3 i 010. Det forøgede el-forbrug skyldes primært den øgede leverance fra Nordjyllandsværket og den tilhørende pumpestation NVP, hvor transportlængden frem til det centrale forsyningsområde har afgørende betydning. Nøgletallet for elforbrug pr. cirkulerende vandmængde er således øget fra 0,359 kwh/m 3 til 0,45 kwh/m 3, hvilket skyldes det forøgede tryktab i rørsystemerne ved de forøgede cirkulerende vandmængder. Elforbruget er direkte afhængig af den cirkulerende vandmængde i 3. potens: Forbruget af spædevand i det centrale kraftvarmeområde lå i 010 på m 3 mod måltallet på m 3. Den hidtidige positive udvikling i forbrug af spædevand er tilsyneladende nået et leje, hvor det vil være vanskeligt at reducere yderligere, hvorfor måltallet for 011 er fastsat uændret til m 3. Der er således væsentlige afvigelser i miljøforhold siden sidste grønne regnskab, idet el-forbruget er øget, ligesom der er sket en øget CO -udledning. Aalborg Forsyning, Varme har i perioden overholdt de i miljøgodkendelserne anførte grænseværdier for støv NO x, SO og lugt. Emissionsmængder fra varme leveret til Aalborg Forsyning, Varmes kunder fremgår af skemaerne nr. 8, 11, 1, og 13. Aalborg Forsyning, Varme har i 010 ikke modtaget naboklager vedrørende støj eller andre ulemper. Side 16 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

17 Hvert år udføres akkrediterede emissionsmålinger på de decentrale kraftvarmeværker, hvor måleresultaterne tilgår Miljømyndigheden i kopi. Bæredygtighedsstrategi Aalborg Forsyning, Varme har som målsætning at leve op til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi De mål som Aalborg Forsyning, varme skal opfylde vedrører bl.a. energibesparelser (fra 008), miljømærkede tryksager (fra 010), miljøkrav til indkøb (fra 009), grønne regnskaber (fra 010) og miljø- og energiledelse (fra 011). Et af bæredygtighedsstrategiens mål er, at energispareindsatsen i Aalborg Kommunes bygninger skal øges med henblik på at reducere energiforbruget til el og opvarmning med i gennemsnit minimum % per år i perioden Aalborg Forsyning, Varme har i perioden 008/010 realiseret energibesparelser på i alt 9,7 MWh, svarende til 93,9 % af de samlede energibesparelser i perioden på 31,6 MWh. Bæredygtighedsstrategien stiller endvidere krav om minimering af miljøfremmede stoffer i indkøbte produkter, og at der ved indkøb af køretøjer skal tages hensyn til energiforbrug og fremme af alternative drivmidler. Aalborg Forsyning, varme opfylder allerede bæredygtighedsstrategiens mål om udarbejdelse af grønne regnskaber, idet Fjernvarmeforsyningen siden 1996 frivilligt har udarbejdet grønne regnskaber. Med henblik på at være i stand til at leve op til bæredygtighedsstrategiens mål om miljøcertificering af driftsvirksomheder inden 011 blev Aalborg Forsyning, Varme i 006 certificeret inden for miljø- og arbejdsmiljøstyring efter ISO og IS= Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 17

18 Grønt regnskab Udviklingen i de respektive områder, administration, anlæg, produktion og distribution fremgår af følgende skemaer nr. 6, 7 og 8. Som det fremgår af Skema nr. 7, har stilstanden i nybyggeriet påvirket anlægsaktiviteterne på nyanlæg i nedadgående retning: Skema nr. 6: Personale, bygninger og kørsel Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Antal ansatte M/NRB antal 8,1 86,0 8,7 87,4 89,0 87,0 87,0 Lokaler M/NRB m Papirforbrug,3 B/OTH stk El M/NRB kwh Fjernvarme M/NRB m graddag-korrigeret B/OTH Vand M/NRB m Antal køretøjer M/NRB antal kørte kilometer M/NRB km brændstof M/NRB liter kilometer pr liter B/OTH km/liter 9,7 10, 10,3 10,4 10,4 10, 10, Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note : Tallene vedrører Aalborg Forsyning, Varmes bygninger på Hjulmagervej 18 og 0. Note 3: Papirforbruget er for A4 papir beregnet efter indkøb og ikke efter tæller. A3 papir er omregnet til A4. Skema nr. 7: Anlæg Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Ledningsnet - Hoved-/stikledning. Nyanlæg M km 16,5 16,3 7, 9,8 10,0 10,7 10,0 - Hoved-/stikledning. Renoveret M km 14,4 14,5 14,9 10,4 11,8 11,4 11,0 Asfaltforbrug M ton Sand- og grusfyld 3 S ton Asfalt, afleveret til genbrug 4 B/S ton Overskudsfyld 4 B/S ton Blandet jord og beton 4 B/S ton Beton/asfalt, affald 4 B/S ton Rør-affald 4 B/S ton Isolering, gl. prærør m.m 4 B/S ton Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note : Beregnet på baggrund af entreprenørafregning, og oplysninger fra vejesedler Note 3: Forbrug er skønnet på baggrund af en genanvendelse af det opgravede fyld på ca. 30 %. Note 4: Mængderne er fremskaffet gennem opsummering af vejesedler og opgørelser af antal læs, der er bortkørt. Da læssene ikke er vejet, er antal ton opgjort som gennemsnit pr. læs, og mængden er derfor behæftet med en usikkerhed i størrelsesordenen % Side 18 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

19 Skema nr. 8: Produktion og distribution, Central Kraftvarme Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 97,8 98,1 98,3 98,3 98,7 98,5 99,0 Graddage (DF. Skygge) M/ALT Varmeproduktion og -køb 3 M/ALT TJ korrigeret (DF-graddage) B/NRB Varmeproduktion i alt 4 M/ALT TJ heraf NVV B & 3 M/ALT TJ I/S Reno Nord M/ALT TJ Aalborg Portland A/S m.m. 5 M/ALT TJ Egne centraler M/ALT TJ El til Aalborg Forsyning Varmes pumper 6 M/ALT MWh El til Aalborg Portland A/S s pumper 7 M/ALT MWh Forurening 4, 8 - kuldioxid B/NRB ton svovldioxid B/NRB ton kvælstofilter B/NRB ton Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km Nettab B/OTH %,7 1,9 1,5 19,8 0,8 18,5 0,6 Udnyttelsesgrad "E" 9 B/NRB GJ/m 0,63 0,60 0,59 0,57 0,59 0,58 0,57 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO /m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note : Aalborg Forsyning, Varme benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge.) Normalåret beregnes som gennemsnittet af de seneste 10 års graddage. Note 3: Faktisk køb/produktion af varme ekskl. Nørresundby Fjernvarme. Note 4: Inklusive leverancer til Nørresundby Fjernvarme samt levering til Langholt og Grindsted/Uggerhalne fra den 7. nov Note 5: Omfatter Aalborg Portland A/S s VG 1, VG, Renseanlæg Øst og Vest samt Aalborg Krematorie. Note 6: Inklusiv AKF's andele af elforbrug til fjv-pumper hos hhv. RNV og APV/VG, men eksklusiv elforbrug til akumule ringstanke og vandbehandling. Note 7: Aalborg Portland A/S s og I/S Reno-Nords andele af elforbrug til fjv-pumper hos disse. Note 8: Inklusive el-forbrug. Note 9: Udnyttelsesgrad "E" er et udtryk for hvor meget varme, der produceres pr. kvadratmeter tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 19

20 Langholt Produktion Kapacitet El Varme x 0,79 MW x 1,5 MJ/s +,4 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 6. juli 1991 Listepkt. G01 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 10 af 3. marts 010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 9: Langholt Produktion Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO B/NRB kg Emission af SO B/NRB kg Emission af NO x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note : Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 3: Pr. 7. nov. 008 overgik Langholt til central kraftvarme, hvorefter den står til rådighed for regulerkraft. Aktivitet på centralen I 010 har naturgasmotorerne været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt 109 timer. gasmotor nr. har kørt 80 timer. medens gaskedlen ikke har været i drift. Der er ikke i 010 leveret varme fra centralen. Side 0 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

21 Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Langholt by med fjernvarme. Da Langholt by er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være i drift, dersom der er behov for en el-produktion. Kraftvarmeværket indeholder stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra centralerne bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 0. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Centralen blev anlagt i 1991/9; Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i 010. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 1

22 Grindsted Produktion Kapacitet El Varme x 0,79 MW x 1,5 MJ/s +,4 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 17. januar 199 Listepkt. G01 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 10 af 3. marts 010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s Skema nr. 10: Grindsted Produktion Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO B/NRB kg Emission af SO B/NRB kg Emission af NO x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note : Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Note 3: Pr. 7. nov. 008 overgik Grindsted/Uggerhalne til central kraftvarme, hvorefter den står til rådighed for regulerkraft. Aktivitet på centralen Grindsted Produktion er i januar februar 009 ombygget til frit elmarked og blev i januar indreguleret og testet på det frie elmarked. I 010 har naturgasmotorerne været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt 5 timer. gasmotor nr. har kørt 49 timer. medens gaskedlen har ikke været i drift. Der er ikke i 010 leveret varme fra centralen. Side Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

23 Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne hhv. Grindsted og Uggerhalne byer med fjernvarme. Da Grindsted/Uggerhalne byer er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være i drift, dersom der er behov for en el-produktion. Kraftvarmeværket indeholder stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra centralerne bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 0. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Centralen blev anlagt i 199; Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i 009. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 3

24 Tylstrup Produktion Kapacitet El Varme 1 x,3 MW 1 x,9 MJ/s + 3,7 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 11. marts 1994 Listepkt. G01 P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 10 af 3. marts 010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema 11: Produktion og distribution, Tylstrup Produktion Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 83, 83,8 85,0 86,0 86,0 86,0 87,0 Graddage (DF. Skygge) M/ALT Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DF-graddage) B/NRB El til Aalborg Forsyning, Varmes pumper M/ALT MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km 18,4 50,8 57,6 54,8 50 Nettab B/OTH % 8, 4,3 4,0 3,0 4,0 0,0,0 Udnyttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m 0,68 0,68 0,68 0,65 0,66 0,61 0,61 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO /m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note : Aalborg Forsyning, Varme benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge.) Normalåret er gennemsnittet af de seneste 10 års graddage. Note 3: Udnyttelsesgrad "E" er et udtryk for hvor meget varme, der produceres pr. kvadratmeter tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Side 4 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

25 Aktivitet på centralen Tylstrup Produktion har i 010 været i drift, som følger: gasmotoren har kørt timer. medens gaskedlen har været i drift timer. Der er i alt produceret GJ på centralen. Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Tylstrup by med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktionsenhed og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. I Masterplanen er der angivet et projekt (korridor Nord) for central kraftvarmeforsyning til Tylstrup by, og dette projekt arbejdes der på at fremme. Det vil betyde, at dersom projektet bliver godkendt, skal der anlægges en transmissionsledning til Tylstrup fra Vestbjerg i nærmeste fremtid. Gasmotoren har i 010 rundet de driftstimer og skal ved fortsat drift have timer eftersyn, der er budgetteret til ca. 1,8 mio. kr. Med fortsat normal drift for perioden forventes service og vedligeholdelse af motoranlægget at andrage ca. 8 mio. kr., heraf ca. 3,0 mio. kr. til serviceeftersyn. Det blev derfor besluttet at ændre driftsstrategien for at reducere udgifterne til gasmotoranlægget ved overvejende at producere på gaskedlen og dermed udsætte tidspunktet for det store og dyre eftersyn. Affald fra centralerne bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 0. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Centralen blev udbygget i 1993, idet den oprindelig er etableret som fjernvarmeværk i 60-erne. Udbygningen omfattede etablering af en gasmotor, som siden har været den primære produktionsenhed. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i 010. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 5

26 Hou Produktion Kapacitet El Varme 1 x 0,9 MW 1 x 1,418 MJ/s + 1,55 MJ/s Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse. P-nr Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 10 af 3. marts 010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 1: Produktion og distribution, Hou Produktion Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 76,0 78,4 78,4 78,6 78,6 Graddage (DF. Skygge) M/ALT Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DF-graddage) B/NRB El til Aalborg Forsyning, Varmes pumper M/ALT MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km 1,1 38,8 69,3 50,0 Nettab B/OTH % 4,4 31,0 31,0 8,0 30,0 Udnyttelsesgrad "E" 4 B/NRB GJ/m 0,68 0,64 0,63 0,61 0,63 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO /m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note : Aalborg Forsyning, Varme benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge.) Normalåret er gennemsnittet af de seneste 10 års graddage, hvad graddagetallet burde resultere i. Note 3: Hou Produktion blev overtaget pr. 1. december 008 Note 4: Udnyttelsesgrad "E" er et udtryk for hvor meget varme, der produceres pr. kvadratmeter tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Side 6 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

27 Aktivitet på centralen Hou Produktion har i 010 været i drift, som følger: gasmotoren har kørt timer. medens gaskedlen har været i drift 3.13 timer. Der har ikke været andre aktiviteter. Der er i december 010 i alt produceret 6.80 GJ på centralen. Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Hou by med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktionsenhed og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra centralerne bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 0. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Kraftvarme værket blev anlagt i 1995/96, som et barmarksværk. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i 010. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 7

28 Farstrup Produktion Kapacitet El Varme x 0,660 MW x 0,810 MJ/s + 1,50 MJ/s Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse. Regnskabspligt Denne varmecentral er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 10 af 3. marts 010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 13: Produktion og distribution, Farstrup Produktion Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 68,0 68,0 68,4 68,4 Graddage (DF. Skygge) M/ALT Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DF-graddage) B/NRB El til Aalborg Forsyning, varmes pumper M/ALT MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km 3, 19,3 15,0 Nettab B/OTH % 39,0 35,0 4,0 40,5 Udnyttelsesgrad "E" 4 B/NRB GJ/m 0,68 0,68 0,76 0,7 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO /m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note : Aalborg Forsyning, Varme benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge.) Normalåret er gennemsnittet af de seneste 10 års graddage, hvad graddagetallet burde resultere i. Note 3: For 009 er data kun for 8 måneder, idet Farstup-Kølby Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. maj 009 Note 4: Udnyttelsesgrad "E" er et udtryk for hvor meget varme, der produceres pr. kvadratmeter tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Side 8 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010

29 Aktivitet på centralen Farstrup Produktion har i 010 været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt.576 timer. gasmotor nr. har kørt.596 timer. medens gaskedlen har været i drift.06 timer. Der er i del-året 009 i alt produceret GJ på centralen. Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Farstrup og Kølby byer med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder stk. naturgasfyret gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra centralerne bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 0. Mængderne fremgår af skema nr. 5. Miljøberetning Kraftvarmeværket blev anlagt i 1994, som et barmarksværk. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i 010. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010 Side 9

30 Gasværksvej-centralen Kapacitet 15,0 MJ/s Miljøgodkendelsesdato. februar 003 Godkendt til driftstimer Listepunkt G101 P-nr Regnskabspligt Efter Bekendtgørelse nr. 10 af 3. marts 010 om grønne regnskaber skal der udarbejdes særskilte grønne regnskaber for centraler, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 14: Gasværksvej-centralen Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af naturgas M/NRB Nm Forbrug af bygas M/NRB Nm Forbrug af olie M/NRB m Produktion M/NRB GJ Elforbrug M/NRB MWh Emission af CO B/NRB kg Emission af SO B/NRB kg Emission af NO x B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note : Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af natur-/bygas og olie. Aktivitet på centralen Gasværksvejcentralen har udelukkende været benyttet til reservelastproduktion i 010. Der er i alt produceret GJ. I januar blev der kørt reserveproduktion. I juni blev der foretaget revisionstest. I august blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3, APV og RNV var ude af drift. I oktober blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude. I november blev der udført akkrediterede belastningsmålinger. I november blev der kørt reserveproduktion, da NJV B3 var ude. I december blev der kørt reserveproduktion, da RNV og NJV B3 var ude. Side 30 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 010