KASTELLET SMEDEBYGNINGEN

Transkript

1 KASTELLET SMEDEBYGNINGEN Historiske iagttagelser 2001 LUNDQVIST TEGNESTUE APS GRØNNE TOFTE HILLERØD TLF

2 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Historie... 3 Den første periode... 3 Den anden periode... 3 Sydsiden... 4 Østsiden Vestsiden... 5 Sokkel... 5 Murværk... 5 Vinduer... 5 Vinduesbrystninger Døre... 6 Lisener Fugning... 7 Farve på murværk... 7 Farver på træværk... 7 Notater til bygningsundersøgelser nordsiden... 8 Notater til bygningsundersøgelser sydsiden... 9 Notater til bygningsundersøgelser østsiden Notater til bygningsundersøgelser vestsiden Fotografier Tegninger august 2001 Søren Lundqvist

3 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 3 Indledning I forbindelse med en ompudsning af Smedehuset på Kastellet, er der foretaget en undersøgelse af bygningens facader. Før undersøgelsen opmåltes facaderne for at have et godt grundlag at placere de efterfølgende iagttagelser på. Opmålingerne er indlagt samt notaterne er indlagt bagerst i nærværende beskrivelse. Undersøgelsen er alene foretaget som en registrering af de faktiske forhold på facaden. Kun underetagens murværk er undersøgt. Materialet består af fotografier og en ledsagetekst til de på tegningene viste numre. Ledsageteksten er lagt i forlængelse af nærværende beskrivelse. Historie Bygningens historie er beskrevet bogen Kastellet gennem 300 år 1 Her skal blot bygningens hovedata nævnes. I 1745 ombyggedes en tidligere smedje til en ny grundmuret smedje. I 1838 ombyggedes huset til den nuværende toetages bygning. I 1853 benyttedes bygningen til koleralazaret og fra 1869 blev den udlejet til samme formål. Fra 1871 til 1894 beboedes huset af to underofficerer af 1. Artelleribataljon, hvorefter den udelukkende er benyttet til beboelse. Den første periode En bevaret tegning udarbejder af S. C. Gedde viser bygningen i plan snit og opstalt. Planen viser en smedje med esse, to blæsebælge og to ambolte, Ved siden af smedjen fandtes et køkken med åbent ildsted og en stue med bilæggerovn. Fra smedjen var der trappe til tagetagen, hvor der kan have været et par værelser. De viste forhold passer godt til de registrerede forhold. Facaden viser et tre fag mansardtagshus med to vinduer samt dør i midten. Det er ikke helt klart, om den viste side er nordsiden ud mod Smedelinien eller bagsiden mod syd, men man må vel tro at facaden har vendt mod Smedelinien. Facaden er opdelt med fire lisener på langsiderne og to lisener i gavlenes hjørner. Den anden periode I 1838 forhøjedes bygningen. Forhøjelsen er udført med gule flensborgsten. Facademurværket blev stærkt præget af dette arbejde, idet samtlige vindues og dørhuller blev ændret. Endvidere blev der etableret huller hvor der ikke før havde være hul. Murværket blev ifølge en undersøgelse foretager af konservator Bo Kierkegaard pudset og gråkalket. Det oprindelige mansardtag erstattedes af det nuværende helvalmede tag, hvis tagbeklædning siden er fornyet. 1 Kastellet gennem 300 år af Herluf Krabbe, på Martins Forlag 1964

4 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 4 Nordsiden Nordsiden formodes at være den oprindelige facade med dør i midten. Nu er siden opdelt med tre vinduer i hver etage Sydsiden Sydsiden havde oprindelig en vinduesblænding i midten. Nu er der isat vindue og i sydøst er der isat en dør. Dette skønnes at være sket efter 1871 hvor bygningen indrettedes til beboelse. Den nuværende dør er siden fornyet. I 1838 var der et vindue. Østsiden. I øst var der oprindelig ikke vindue i midten. Den nuværende blænding er enten kommet i 1838 som et vindue, eller ved senere at blænde vinduet isat i Blændingen står imidlertid ud for en hovedskillevæg der bærer etagebjælkelaget. Derfor antages blændingen at være fra 1838.

5 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 5 Vestsiden Vestsiden stod oprindelig helt uden åbninger. I 1838 etableredes samtlige åbninger. Dog har der været murede blændinger i de yderste fag. Disse blev åbnet i forbindelse med forhøjelsen i 1838 Sokkel Bygningen er opført på en veltilhugget granitsokkel der har et fremspring på ca. 3,5cm. Sokkelstenene i hjørnerne er 37 cm. brede og dermed næsten lige så brede som murværket der i stueetagen er 44 cm. tykt. I hjørnerne er sokkelstenene altså bærende under det meste af muren Murværk Murværket er muret i gule sten som er noget rødflammede 5-5,2 x 11, x 25-25,5 cm. Stenene er muret i krydsforbandt i en fed kalkmørtel. Murværket kan følges op til en højde cm over sokkel. Herefter er murværket ommuret og forhøjet. Fot 7048 Sydsiden. Murværket mellem vestre og midterste Vinduer Ingen oprindelige false til vinduer og døre er tilsyneladende bevaret. Ved isætning af nye vinduer i 1838 er falsen hugget ud og de ny vinduer er indmuret. Derfor findes alle steder et lidt rodet fortandet murværk omkring vinduerne. Eneste mulige fals som ikke er stærkt forhugget er vestsidens nordre vindue, hvor den søndre fals ser meget intakt ud. Af planen fremgår det, at der ikke var vinduer i vestsiden samt i midterste fag i syd. Her viser tegningen murede blændinger. Det er således ikke umuligt at der i vestgavlen kan eksistere en bevaret fals i nordre vindue. Den eksisterende blænding i østgavlen har samme forhuggede false som øvrige vinduer Fot Nærbillede af 7048 hvor stenenes farve og karakter kan ses. Fot Det ses tydeligt hvor nyt og gammelt murværk mødes

6 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 6 Vinduesbrystninger. Vinduesbrystningerne er stort set alle ommurede. Dog er brystningerne under nordsidens vestre vindue, samt brystningerne under vestgavlens vinduer bevaret. Det er uklart, hvad årsagen er til de ommurede brystninger, som alle er murede med samme flensborgsten som er benyttet ved forhøjelsen af bygningen. I østsiden findes et blændet vindue som ikke er vist på S. C. Geddes tegning. Det blændede vindue blev etableret i 1838 ved forhøjelse af bygningen. Fot 6886 Brystning ommuret med flensborgsten. Forbandtet passer ikke til det oprindelige Døre murværk Det oprindelige hus havde kun én dør, placeret midt i facaden. Denne dør blev lukket i 1838 i forbindelse med at der isattes en ny og endnu eksisterende dør i vestgavlen. Sporene efter døren i nordsiden er ikke entydtigt bestemt, idet dørfalsen fik samme behandling som vinduesfalsene da døren erstattedes af et vindue. Heller Fot 7067 Dør i sydsiden Fot 7068 Borthugget fordakning over dør ikke i brystningsmurværket blev der fundet en tydelig fals. I syd blev etableret en hoveddør. Det antages at dette er sket i forbindelse med at bygningen benyttes til beboelse, men der kan ikke sættes årstal på. Selve døren eksisterer ikke og man kan derfor ikke udlede et tidspunkt gennem profilering eller opdeling. Døren blev isat hvor der tidligere var vindue. Over døren var der en lille støbt eller trukket fordakning af bornholsk cement som siden atter er fjernet. Den nuværende dør er relativ ny. Lisener. De op S. C. Geddes tegning viste lisener er alle fundet på den viste placering. Lisenerne har kraget 3.5 cm frem svarende til sokkelfremspringet. Lisenerne er nu afhuggede, men deres placering ses tydelig. Lisenerne er opmuret med 4 skifter fremkragede sten, hvorefter et skifte ligger tilbage i plan med murværket.. Denne Fot Licen på sydsidens østhjørne. Fot Lille pudsrest med rød farve på nordvestre lisen

7 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 7 opdeling ses tydelig enkelte steder, men er meget svær at erkende andre steder. Konservator Bo Kierkegaard har derfor konkluderet at lisenerne har været kvaderopdelt. Opdelingen ses ikke på S. C. Geddes tegning, og der er ikke fundet nogen form for beviser ud over at det er meget sandsynligt. Lisenerne har været pudset. Derfor findes ingen farvespor på lisenerne. Det gælder også de tilbagetrukne dele af lisenerne. Der er fundet en lille rest puds på nordsiden som viser et pudslag på ca. 6 mm tykkelse. Pudslaget bærer rød farve. Fugning Murværket afsluttedes med en fugning foretaget efter murværkets opførelse, idet fugerne klart skiller sig fra opmuringsmørtelen. Fugerne har vekslende bredde bestemt af hvorledes de enkelte sten ligger i murværket. Forsænkede arealer er udfyldt med fugemørtel. Fugen er trukket med et profilfugejernjern, Først er studsfugerne trykket og derefter lejefugerne. Fugerne er Fot 6784 Fuger på østgavl Fot 7133 Snit i fuge funder på alle flader fra nederste fuge til øverste bevare murværk. Der dog er ingen fuger på lisenerne. Bedst bevaret findes fugerne på syd og østsiden, mens vestsiden kun kan fremvise ganske svage fugerester. Farve på murværk Tilsynedladende stod bygningen rødkalket fra starten. Der findes dog under den røde farve nogle gule farvespor som tyder på, at bygningen oprindelig kan have stået gul. Det fremdragne materiale er ikke helt entydigt. Derfor vil en uddybende undersøgelse af dette forhold være af stor interesse. Fot 7061 Farvespor på sydsiden Fot 7224 Snit i fuge på sydsiden. Farver på træværk De oprindelige vinduer findes ikke og deres farver kendes derfor ikke. Enkelte steder er der fundet grå kalkfarver som må høre til tiden efter forhøjelsen i 1838.De eksisterende vinduer fra 1838 er undersøgt af Konservator Bo Kierkegaard. Vinduer og dør stod i 1838 i en mørk brun farve som bedømmes til at være brændt umbra tilsat sort. Denne maling er påstrøget på en grunding af lys grå oliefarve. Efterfølgende blev de malede vogngrønne hvorefter farven siden hen har været hvid.

8 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 8 Notater til bygningsundersøgelser nordsiden Ved bygningsundersøgelse af nordsiden ud mod Smedestien, er der gjort følgende notater som er indført med nummer omsluttet af cirkel. Nummereringen er udført selvstændigt på hver opstalt og er i sammenskrivningen tildelt et nummer 1.1 for Nord, 2.1 for syd, 3.1 for øst og 4.1 for vest. I teksten henvises til lod og vagelinier. Vagelinien er placeret 169,1 cm. over sokkel i sydøstre hjørne. I Sydsiden er lodlinien placeret 747,2 cm fra Sokkel i sydøst...\foto\6883.jpg 1.1 På vestre lisen, hvoraf kun sporere findes bevaret er der tilsyneladende udført en fortanding bestående af 4 skifter fremkragede sten med 7 skifter glat murværk imellem. For oven ses denne rytme ikke klart gennemført, men vil måske komme bedre til syne når den hårde cementpuds bliver hugget væk. Det borthuggede murværk er vist skraveret på tegningen...\foto\6867.jpg 1.2 Pilasternes bredde passer ikke til stenstørrelsen. I østsiden er der indsat en petring på ca. 4 cm. Og o vest er der i hjørnets murværk indsat en petring på ca. 3 cm i bredde..\foto\6868.jpg 1.3 Der er bevaret et ca. 2 cm. Højt stykke indvendig hjørne af pilasteren, som dels viser pilasterens absolutte udbredelse mod øst dels fortæller, at pilasterne har været pudset. Pudslaget er ca. 6 mm tykt og bærer farvelag. Muligvis ligger der en hvid bund, men derpå er der en stærk mørk rød farve...\foto\6874.jpg..\foto\6871.jpg 1.4 Pilasterens højde kan spores 60,8 cm. Over vagen som vist på tegningen. Højden er lidt forskellig på de enkelte pilastre, hvilket kan antyde, at murværket er nedtaget ned under pilasternes oprindelige afslutning. 1.5 Pilasternes maksimale fremspring skønnes at have været 3,5cm. svarende til sokkelfremspringet. Det skønnes, at soklen ikke er flyttet, og at der ikke har været sokkelfremspring ud for pilasterne. Sokkelstenene er dog samlet med fuge ud for sokkelstenene, bortset fra hjørnesokkelstenene. 1.6 Stueetagens murværk slutter med ca. 3 rækker sten i samme format som selve murværket, men med overvejende røde sten i modsætning til de gule flammede sten benyttet i øvrigt. Stenene er ikke forhuggede, men skønnes at være ommurede til erstatning for en nedtaget gesims til det oprindelige enetages hus...\foto\6866.jpg 1.7 Stikket over vinduet er et lige helstensstik stillet på et løberskifte lagt på karmen. Det vandrette skifte passer ikke helt til murværkets skiftegang. Skiftet, der er lagt på karmen, har vederlag i begge sider. I vest er der hugget ud i skiftet for at få det til at passe med vederlagshøjden...\foto\6875.jpg 1.8 Stikket over vinduerne i 2. etage er et halvstensstik stillet på et løberskifte lagt på karmen. Stikket er ikke lagt med vederlag.

9 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side Vinduesfalsene i 2. etage er pænt arrangeret med tilbageliggende petringer i begge false Vinduesfalsen er afsluttet med petringer i falsen samt forskellige sten såvel farve som størrelse. Det er tydeligt, at falsen er ommuret. Muligvis har den oprindelige fals været en smule smallere, men dette er meget usikkert...\foto\6875.jpg 1.11 Der er fundet farvelag tæt på 2. pilaster fra vest. Det er en stærk rød farve, muligvis på en rød bund. Derover bæres adskillige hvide kalklag. Det samme ses flere steder på murværket øst for pilasteren Murværket under det midterste vindue er ikke oprindeligt. Der er muret med den mindre sten som er benyttet i 2. etage, og sammenføjningen er ret dårlig. Det ses tydelig, at det fugede murværk slipper ved den tilmurede brystning. Fugen stopper 240,1 fra lod og 134,8 under vagen...\foto\6885.jpg 1.13 Murfalsen er muret om sidste hele sten i falsen stopper 236,5 fra lod. Hertil må formodentlig lægges en kvart eller halv sten...\foto\6885.jpg 1.14 Murfalsen er muret om. Det midterste vindue er ikke oprindelig. Falsene er muret om og i dette murværk indgår blandede røde og gule sten med varierende størrelse.. Den oprindelige vindues eller døråbning kan ikke bestemmes helt. 65,4 fra lod og 17,5 under lod stopper sidste hele sten, men herefter ligger en trekvart sten (længde 15 cm) i oprindelig mørtel, så den nærmeste oprindelige afgrænsning bliver 80,4 cm fra lod...\foto\6885.jpg 1.15 Ommuret brystning med mindre stenstørrelse. Der er ingen pæn sammenmuring. Det ser ud som om den oprindelige brystning er hugget ned og genopmuret. Murværkets normalforbandt går så langt ind forbi den nuværende vinduesfals i brystningshøjde, at det skønnes at der ikke oprindelig kan have været en dør...\foto\6885.jpg 1.16 Oprindelig fuge registreret til en højde 79 cm. over vage. I denne murpille eller hjørne, der der bevaret betydelige dele af det oprindelig fugede murværk...\foto\6885.jpg Notater til bygningsundersøgelser sydsiden 2,1 Røde skifter 5,0 x 12,0 x 25,5 sammen med gule flammede sten i tre skifters højde..\foto\7042.jpg 2.2 Bag murværket findes jern som er registerert med metaldetektor. Betydning eller omfang kendes ikke.

10 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side I lisenerne kan skelnes forhuggede mursten som tyder på, at lisenerne er hugget af. Det forhuggede område er vist med skravering på tegningen...\foto\7047.jpg 2.4 I denne position findes en oprindelig sten i murværket. Herefter er murværket hugget bort i forbindelse med isætning af et nyt vindue. Den huggede sten er nu 11.5 cm bred og har minimum været ¾ sten. Det oprindelige vindue har tilsyneladende været lidt smallere...\foto\7043.jpg..\foto\7044.jpg 2.5 Brystningen under vinduet er muret med samme sten som overetagen. Brystningen er tilsyneladende hugget ud samtidig med at der er hugget ud til et nyt vindue...\foto\7045.jpg..\foto\7045.jpg 2.6 En meget tydelig markering af hvorledes der er hugget af stenene i lisenerne. Den viste sten stoppede ikke i falsen som de fleste. I stedet blev stenen tilhugget, så den del der ikke lå ud for lisenen blev hugget af. Denne sten har endnu farvespor, mens den del der dannede lisen siden blev hugget af...\foto\7050.jpg..\foto\7051.jpg 2.7 Indmuret møtrik på anker. Funktion kendes ikke...\foto\7154.jpg 2.8 I bunden af lisenen er der indmuret moderne sten. Murværket er meget løst...\foto\7048.jpg 2.9 Afhugget sten i lisen som beskrevet under punkt 2.3..\foto\7048.jpg 2.10 Oprindelige fuger støder tæt op til lisen men kan ikke konstateres på lisenen...\foto\7058.jpg..\foto\7059.jpg..\foto\7060.jpg 2.11 Oprindelig fuger og farver kan kun følges til en højde 87,3 cm over vage...\foto\7053.jpg 2.12 Sidste hele sten. Fugerne slutter generelt ca. en halv sten, eller 11 cm. fra falsen. De mindste sten er kun ca. 9 cm. brede, og falsen kan derfor have været ca. 3-4 cm mindre i det oprindelige murhul...\foto\7054.jpg 2.13 Sidste hele sten stopper ca. 11,3 fra fals. Hvis falsen oprindelig sluttede med en havl sten, har falsen været ca. 1-2 cm. mindre...\foto\7055.jpg..\foto\7056.jpg 2.14 Oprindeligt murværk med fuger og farve kan følges til 88,5 cm over vage...\foto\7057.jpg 2.15 Brystningsmurværket under vinduet er ikke oprindeligt. Der er muret med samme flensborgsten som øverste etage...\foto\7055.jpg 2.16 Pudslag med farvespor der tyder på at der under den røde farve ligger en gul farve...\foto\7059.jpg..\foto\7060.jpg..\foto\7060.jpg..\foto\7062.jpg

11 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 11 En prøve af mørtelen er derfor undersøgt under mikroskop. Det ser ud til, at den anvendte mørtel har været meget gullig som om den er tilsat et farvepigment, mørtelen er farvet fresko eller af anden årsag. Der ses ikke et regulært kalklag. I bunden af prøven findes pudsen. Herpå kommer et tyndt gult lag der flyder ned i pudsen. På dette kommer et helt hvidt lag, hvorpå der er kalket rødt...\foto\7128.jpg..\foto\7129.jpg..\foto\7130.jpg..\foto\7131.jpg 2.17 Forhugning i murværket viser at der før den nuværende dør har været et vindue. Den nærmeste sten på den oprindelige fals er en hugget løber der beg 410,1 cm. og slutter 431,5 cm. fra lod.. Hvis man kan regne med at der er muret med hele eller halve sten, har den oprindelige sten sluttet 436 cm fra lod, svarende til ca. 3 cm inden for den senere oprettede vinduesfals...\foto\7063.jpg..\foto\7064.jpg I brystningshøjde ses udhugningen af brystningen at være sket lidt længere inde mod falsen. Den nærmeste registrerede sten er en hel kop som slutter 434,5 fra fals. Under denne findes en løber som viser at der ikke har været fals på dette sted. Man må derfor regne med, at ikke oprindelig har været dør dette sted...\foto\7064.jpg..\foto\7065.jpg På fugen mellem ovennævnte to sten findes små rester af flere lag grå kalkning...\foto\7066.jpg 2.18 Over døren ses på en del fotografier optaget efter pudsen er afrenset ses en revne eller aftegning der minder om spor fra et spidsbuet stil. Ved afrensning af pudsen kunne det iagttages, at der ikke var tale om et stik, men et sætningsmønster...\foto\5555.jpg..\foto\6781.jpg..\foto\6782.jpg Over døren er muret et lavt fladbuet halvstensstik, og over dette var det tidligere vindueshul udfyldt med nyere murværk. Fra underkant af vinduesstikket var der indhugget en fordakning med støbte skrå tagsider af bornholmsk cement. Fordakningen er indhugget efter at murværket blev udført, og dette kan være årsag til revnedannelserne over døren. Fordakningens sider har haft et svagt fald udadtil, men herudover kan der ikke siges noget om udformningen. Fordakningen har hørt til den forrige dør...\foto\7068.jpg....\foto\7069.jpg..\foto\7070.jpg..\foto\7071.jpg Den nuværende dør er af ret ny dato...\foto\5563.jpg..\foto\6810.jpg..\foto\6813.jpg..\foto\6814.jpg..\foto\6815.jpg 2.19 Oprindelig sten der er tættest på falsen er en hugget løber som viser at valsen har ligget længere inde. Under denne sten ses, at stenene i brystningen går ind forbi falsen, og at brystningen derfor oprindelig må have været der. I murværket findes tydelige oprindelige fuge og farverester..\foto\7073.jpg....\foto\7074.jpg 2.20 Selv i de nederste skifter findes oprindelige fuger..\foto\7074.jpg....\foto\7075.jpg 2.21 Omkring dette punkt er der udtaget en fugeprøve. Prøven viser samme lagopbygning som prøverne Dog er det her mere tydeligt, at der kan være tale om en gul bundfarve...\foto\7154.jpg..\foto\7155.jpg..\foto\7275.jpg..\foto\7274.jpg..\foto\7273.jpg 2.22 Omkring dette punkt er der udtaget en fugeprøve. Prøven viser samme lagopbygning som prøverne \foto\7156.JPG..\foto\7157.JPG..\foto\7278.JPG..\foto\7284.JPG..\foto\7286.JPG

12 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 12 Notater til bygningsundersøgelser østsiden 3.1 Klare spor efter en lisen. Murværket er mere forhugget i forbindelse med ændring af murfalsene. Det nederste af lisenen er ommuret...\foto\7092.jpg 3.2 Nærmeste oprindelige sten mod vinduesfals...\foto\7092.jpg 3.3 Murværket under vinduet er muret med flensborgsten som ikke passer godt i forbandtet. Brystningen har således været hugget ned...\foto\7092.jpg....\foto\7091.jpg 3.4 Vinduesblænding muret med flensborgsten som ikke passer i forbandt med det oprindelige murværk...\foto\7088.jpg 3.5 I dette område findes nogle meget velbevarede fuger. Fugen er isat efter at murværket er opmuret. Der er kradset ud til fugen. Først er studsfugerne trukket, og derefter er lejefugerne trukket igennem.. Fugen er temmelig usædvanlig med sin bølgeformede profil...\foto\5565.jpg...\foto\5568.jpg En prøve er udtaget. Fugen har samme farveopbygning som beskrevet under sydsidens punkt \foto\5565.JPG 3.6 I søndre fals sidder ganske små rester kalk som sidder over en fuge. Kalken går ind bag blændingsmurværket.. Blændingen skønnes derfor etableret senere end vinduesstikket...\foto\7093.jpg....\foto\7094.jpg..\foto\7098.jpg En udtaget prøve viste ikke tydelige kalklag. Der synes nærmere at være tale om snavslag oven på et tyndt pudslag...\foto\7287.jpg Notater til bygningsundersøgelser vestsiden. 4.1 Lisen er tydelig markeret i hjørnet men er meget vanskelig at spore ind mod vinduet. Det kan skyldes at ommuringer ved vinduesfalse har forstyrret murværket. Murværket er meget rodet...\foto\6896.jpg 4.2 Bevaret fuge over nederste skifte. 4.3 På grund af rod i murværket er der ikke fundet en overbevisende intakt sten der kan fastslå vindues placering. 4.4 Falsen står ren og klar, som om den aldrig har været ændret. Fugerne ser gamle ud, med der er ikke fundet profilering af fuger eller farver...\foto\7148.jpg 4.5 Murværket under murværket er ikke ommuret. Der er enkelte steder funder oprindelig fuge og farve.

13 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 13..\foto\7145.JPG....\foto\7146.JPG..\foto\7147.JPG 4.6 Dørfalsen står med uensartet fortanding og er derfor senere hugget. 4.7 Indmuret jern uden bestemmelse eller brug. 4.8 Bevaret fuge..\foto\7149.jpg..\foto\7150.jpg..\foto\7151.jpg 4.9 Farverester på sten og fuge viser, at brystningen ikke er ommuret Fals udhugget 4.11 Spor efter licen er meget utydelig og en helt veldefineret placering er ikke fundet...\foto\7152.jpg..\foto\7153.jpg 4.12 Tydelig placering af pillaster...\foto\7152.jpg..\foto\7153.jpg

14 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 14 Fotografier Efterfølgende billedserie er optaget i forbindelse med opmåling og undersøgelse af facaderne. Billedernes nr. refererer til numrerne i registreringsnotatet, hvorfra der er linck direkte til de enkelte billeder. Linckfunktionen kan kun benyttes hvis rapporten lases fra den medfølgende cd. Der er ikke linck til alle billeder vist i registreringen, men alle billeder er vist i lille gengivelse. Vil man se mere, kan man åbne de enkelte billedfiler i fotomappen med f.eks Photoedit fra Microsoft eller tilsvarende fotoeditor. Fot 5540 Nordsiden