Rapkæftet. 8 timers skoledag. lean i folkeskole. lad rullen gå. L i S e e GHOLM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapkæftet. 8 timers skoledag. lean i folkeskole. lad rullen gå. L i S e e GHOLM"

Transkript

1 20 8 timers skoledag Hvad gavner de ekstra timer i heldagsskolerne? Side 27 lean i folkeskole med teaterringning og flidspræmier har skole i kolding indført lean. Side 6 lad rullen gå På stevns bruger matematiklærer toiletpapir i undervisningen. Side 32 L i S e e GHOLM Rapkæftet»Jeg er så træt af at pakke alting ind. En lort er en lort og det ændrer vi ikke ved at pakke den ind i bomuld«, siger Lise Egholm. Hun betegnes som kontroversiel, kontant, men også kærlig. Læs portræt af lederen af Rådmandsgades Skole på Nørrebro. SIDE 14 n r. 2 0 / 8. n o v e m b e r / f o l k e s k o l e n. d k

2 klasse FÅ TILSKUD engelsk.gyldendal.dk 8-10 Nyt udseende engelsk.gyldendal.dk har fået nyt, indbydende udseende, men overskueligheden, navigationen og strukturen er, som du og dine elever kender den. Nyt indhold Lærerværktøjet Planlæggeren hjælper dig med at tilrettelægge din undervisning ud fra de mange færdige undervisningsforløb og Fælles Mål. Klik dig ind på Library, hvor både funktionalitet og indhold er opdateret. I Library findes der både indtalte tekster, billeder og videoer. Du vil også finde flere nye forløb samt selvrettende træningsopgaver til flere grammatiske områder. GenreUniverse Genreopslagsværket er opgraderet til et GenreUniverse. Det nye redskab gør det let at danne sig et overblik over de forskellige genrer og undergenrer. Notesbogen Elevens individuelle notesbog gør det muligt at gemme og redigere noter samt bruge skabeloner til løsning af opgaver. Notesbogen lanceres til januar. Vi har desuden gjort SkoleTubes onlineredskaber tilgængelige på sitet, så de let kan integreres i undervisningen. 30 dages GRATIS prøvelogin Sitet vil løbende blive udvidet med nye undervisningsforløb, nye redskaber og ny inspiration...

3 Hvad gavner de ekstra timer i heldagsskolerne? Side 27 med teaterringning og flidspræmier har skole i kolding indført lean. Side 6 På stevns bruger matematiklærer toiletpapir i undervisningen. Side p01_fs2012_forside.indd 1 05/11/ SIDE 14»Folkeskolen fagblad for undervisere«og folkeskolen.dk udgives af Danmarks Lærerforening. De redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier, og det er chefredaktøren, der har ansvaret for alt indholdet. Bladenes ledere udtrykker ikke nødvendigvis foreningens synspunkter. 20 Forsidefoto: Bo Tornvig 8 timers skoledag lean i folkeskole lad rullen gå L i S e e GHOLM Rapkæftet»Jeg er så træt af at pakke alting ind. En lort er en lort og det ændrer vi ikke ved at pakke den ind i bomuld«, siger Lise Egholm. Hun betegnes som kontroversiel, kontant, men også kærlig. Læs portræt af lederen af Rådmandsgades Skole på Nørrebro. Folkeskolen er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papirfabrikkerne, der fremstiller Norcote og Maxi Gloss, er alle miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS årgang, ISSN Udebliver dit blad, så klik ind på folkeskolen.dk og klik på»klag over bladleveringen«nederst til højre. Forhold/ændringer vedrørende fremsendelse af bladet: Telefon: Henvendelser til redaktionen Folkeskolen Postboks København K Telefon: folkeskolen.dk Cvr-nummer: Abonnement Telefon: , Årsabonnement for Folkeskolen fagblad for undervisere: kroner inklusive moms. For abonnementer i udlandet tillægges porto. Abonnement kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et kalenderår. Løssalgspris: 40 kroner læsere Annoncer DG Media, Saturnvej 65, 8700 Horsens Telefon: , fax: Hanne Birgitte Jørgensen chefredaktør, ansvarshavende Bente Heger chefsekretær telefon: Henrik Ankerstjerne Hermann bladredaktør telefon: Karen Ravn webredaktør telefon: Journalister Pernille Aisinger, Esben Christensen, (orlov) Jennifer Jensen, Kasper Stougaard Andersen, Helle Lauritsen, John Villy Olsen, Maria Becher Trier, Jesper Nørby, Layout og grafisk produktion Datagraf Anmeldelser og meddelelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser telefon: Kontrolleret oplag Juni 2011: (Specialmediernes Oplagskontrol) Ugentlige læsere: (2. halvår 2011) Index Danmark/Gallup. folkeskolen.dk Faglige netværk: Specialpædagogik, Ernæring og sundhed. Forretningsannoncer: Stillings- og rubrikannoncer: n r. 2 0 / 8. n o v e m b e r / f o l k e s k o l e n. d k Udgivelser Forretningsannoncer Stillingsannoncer Udkommer Folkeskolen nr november 13. november 22. november Folkeskolen nr november 27. november 6. december Folkeskolen nr december 11. december 20. december! Det er næppe overraskende for ret mange, at flere timer i skolens bygninger ikke i sig selv fører til fagligt bedre resultater. Heldagsskoler og helhedsskoler er på den politiske dagsorden. Det er de skoler, som Antorini fremhæver som skoler, hvorfra man kan hente inspiration til en ny slags folkeskole. Derfor var det spændende at se den evaluering af de 12 heldagsskoler, som netop er udkommet. Heldagsskolerne er oprettet for at tage sig bedre af tosprogede og elever uden bogreoler hjemme. Forskerne har dog kun målt, om heldagsskoler i sig selv fører til fagligt bedre resultater, sådan som de kommer til udtryk i de nationale test. Det gør de ikke. Det er næppe overraskende for ret mange, at flere timer i skolens bygninger ikke i sig selv fører til fagligt bedre resultater. Ligesom man desværre ikke kan læse til eksamen ved at lægge en bog under hovedpuden! Fem af skolerne har dog en højere faglig score, og de fem har nogle fællestræk. Det er gode gamle dyder, som også giver resultater på heldagsskolerne: Der er en kultur med fagligt høje forventninger. Og de ansatte er med:» forandringer skabes kun, hvis langt størstedelen af personalet vil den samme forandring, da det er dem, der bærer forandringen ud i klasselokalet«, siger rapporten. Som hjernen bag det berømmede canadiske eksempel, Ben Levin, siger:»man kan umuligt løfte et helt skolevæsen med vrede og utilfredse lærere. Det kunne vi ikke i Canada, og det kommer I heller ikke til her i Danmark. Så enkelt er det«. De fem skoler har desuden fokus på skole-hjem-samarbejde, de arbejder med elevernes sociale kompetencer, har en tæt kontakt mellem lærere og elever og et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alt sammen forudsætninger for at undervisningen kan lykkes. Problemet er, at det koster penge. Uanset om man er lærer, pædagog eller skoleleder, tager det tid at tale med forældre og lære eleverne at løse konflikter. Men riget fattes som bekendt netop penge. Senest har Esbjerg måttet lukke sin heldagsskole og helhedsskolen i indskolingsklasserne, som har sikret, at 97 procent af eleverne går i den almindelige folkeskole.»det er iskolde og nøgterne økonomiske besparelser, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var utroligt godt for børnene både fagligt og socialt«, siger formanden for børne- og ungeudvalget. Karen Ellemann (Venstre) mener, at pengene kan skaffes ved at give skolelederne frie hænder til at bestemme over lærernes arbejdstid. Psykologisk forstår man godt, at det er bekvemt at tro, at der findes en nem udvej. At det bare handler om, at lærerne ikke vil. Men med al respekt for skolelederne i rollen som tryllekunstnere så kan heller ikke de skabe resultater uden tid. Det har rapporten om heldagsskolerne sat en tyk streg under. Læs om rapporten om heldagsskoler side 8 og artikler om to heldagsskoler, Selsmoseskolen i Taastrup og Bakkeskolen i Esbjerg, side Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør FOLKESKOLEN / xx / 2012 / 21 3

4 indhold Vil du tjene penge på at have penge i banken? Så skal du vælge en lønkonto med 5% i rente Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i banken. Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar kan du som medlem af DLF få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. Ring: Ring til en rådgiver på Online: Gå på lsb.dk/dlf og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO For at få den høje rente skal du være medlem af DLF og du skal samle din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 13. maj Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. Indfri dine dyre lån, spørg: Danmarks Lærerforenings Låneafdeling Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: 17 Folkeskolen har søgt aktindsigt og kan påvise de grove fejl i listen over»landets 17 dårligste folkeskoler«, som blev hængt ud på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside. Skriv i hånden Midt i en tastaturtid dukker en lektor op med en påstand: Det er bedst for børnene at lære at skrive håndskrift. portræt Skoleleder med kant»hellere grovbolle-børn end lagkagesnitter«, siger Lise Egholm, leder af Rådmandsgades Skole. Folkeskolens kilder kalder hende alt fra markant og temperamentsfuld til karismatisk og omsorgsfuld. Læs portrætinterviewet med Egholm, som i fjor fik en pris for sit lederskab. 4 / folkeskolen / 20 / 2012

5 à Oversigt Heldagsskolen lever i taastrup, men lukker i esbjerg»det betyder utroligt meget, at vi har så meget ekstra tid og ekstra resurser«, fortæller lærer Lene Preus på Selsmoseskolen i Taastrup, hvor de har succes med heldagsskole, mens de i Esbjerg lukker heldagsskolen. Læs side 8 og ny viden Statsstøttede idrætsprojekter for udsatte unge er løbet ud i sandet. Aktualiseret Lean giver dygtigere elever....../ 6 Så mange fejl indeholdt ministeriets tilsynsliste.../ 7 Heldagsskolen virker kun under de rette forhold.../ 8 Folkeskolen.dk.../ 10 Portrætteret Grovbollen fra Rådmandsgades Skole.../ 14 Eleverne strømmer til.../ 17 Old school/new school.../ 19 Debatteret Kronik: Differentierede mødetider i skolen./ 20 DLF mener: Krig i en krisetid?.../ 22 Læserbreve.../ 23 praktisk matematik Hvor mange lastbiler skal ud at køre, hvis borgerne på Stevns kun må få toiletpapir én gang om året? Følg 8.c i en matematiktime med toiletruller. Rapporteret Husk lige håndskriften.../ 26 Selsmoseskolen har succes som heldagsskole.../ 27 Heldagsskolen: Lærerne skal være med på ideen.../ 29 Esbjerg lukker heldagsskolen.../ 30»Flere timer og mere spændende undervisning«.../ 31 Sammenlignende studier om forbrug af toiletpapir på Stevns.../ 32 Nyuddannet lærer klædt på til inklusion / 34 Specialpædagogik har sejret sig ihjel.../ 35 Kollegerne synes bare, jeg er sød.../ 36 Ny viden/spot.../ 38 Læserrejse.../ 40 Lærer til lærer.../ 41 Publiceret.../ 42 Korte meddelelser.../ 44 Ledige stillinger.../ 44 Bazar.../ 47 Uskolet.../ 50 folkeskolen / 20 / 2012 / 5

6 aktualiseret Skoleleder Povl Erik Wolff forstår ikke, at skoleledere ikke automatisk får en lederuddannelse. Hans eget diplom i offentlig ledelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole har været meget værdifuldt. Det var der, han begyndte at arbejde med den lærende organisation og teamsamarbejdet. lean giver dygtigere elever Bakkeskolen i Kolding har indført erhvervslivets lean-metoder. De vil nemlig ikke miste børn til privatskolen. TeksT foto PernIlle AIsInger PAlle Peter skov Hvad er ligheden mellem en skole og en Toyota-fabrik? Forhåbentlig ikke ret stor. Skepsissen var i hvert fald til stede, da skoleleder Povl Erik Wolff præsenterede sine medarbejdere for, at skolen skulle leanes. Men nu to år efter har de fleste lærere taget metoderne til sig, og testene taler deres tydelige sprog elevernes resultater er simpelthen blevet bedre.»man skal sætte konkrete mål, så jeg sagde ti procent bedre resultater. Og det har vi nået«, fortæller en begejstret skoleleder. Povl Erik Wolff havde hørt om lean fra sin kone, som arbejder i Post Danmark, og i kommunen, som bruger det internt, men ikke havde overvejet at udbrede det til skolerne. Da han kontaktede en konsulent i UC Lillebælt, var konsulenten med det samme begejstret men heller ikke han havde nogen sinde hørt om, at man kunne bruge lean på en skole.»vi er ikke nogen produktionsvirksomhed, men alligevel laver vi en form for output. Vi bliver ranket, og vores renommé er meget vigtigt. Kolding Realskole ligger lige nede ad bakken, og den vil gøre alt for at tiltrække vores elever. Hver gang vi mister en klasse, er det 1½ lærerstilling. Vi var nødt til at bryde den spiral. Vi er mindst lige så gode som privatskolen, på mange måder bedre. Men det hjælper ikke noget, hvis vi ikke viser det. Vi er nødt til at acceptere markedsvilkårene. Og det er en ledelsesmæssig opgave at sætte noget i værk og turde gøre noget nyt«, siger Povl Erik Wolff. Indholdet skal komme fra lærerne De slankende, japanske metoder kommer fra produktionen på Toyota-fabrikker, og konsulenten har over flere gange sat lærerne ind i, hvordan man bruger Kaizen-tavler og diamantmodeller til løbende forbedringer. Men indholdet kommer fra lærerne selv. På et cafe-seminar blev lærerne præsenteret for målet om ti procent forbedrede resultater, og så skulle de i grupper komme med forslag til, hvor det kunne ske inden for team, evaluering, klasserumsledelse, samarbejde om undervisningen, skole-hjem-samarbejde og skoleårets planlægning. Forslagene lød blandt andet på teaterringning, obligatoriske termins- og årsprøver på 8. årgang, flidspræmier ved dimissionen, fælles faglige årsplaner, evaluering mellem lærer og ledelse, formaliserede overdragelsessamtaler ved lærerskift og flere test.»det er fundamentalt, at medarbejderne er med. Hvis jeg havde foreslået de her ting, var det aldrig gået. Det er ikke den måde, man skal drive ledelse på. Når man leder en fagprofession med højere uddannelse, stor faglig stolthed og høj grad af selvstændighed, så kan man ikke bare beslutte, hvad der skal ske. Det handler om at lede medarbejderne til, at de selv gør det, der skal til at de selv bliver ledere inden for deres område«. Læs meget mere om lean-processen i et af de kommende numre af Folkeskolen. Blandt andet hvordan lærerne optimerer deres møder og får delt deres fagspecifikke viden. 6 / folkeskolen / 20 / 2012

7 aktualiseret Folkeskolens artikel fra nummer 18 i oktober, hvor vi beskrev, hvordan 17 folkeskoler blev hængt ud som Danmarks dårligste skoler. Efter at have fået aktindsigt i sagen kan vi beskrive de konkrete fejl, der var begået i forhold til syv af de 17 skoler. TeksT JenniFer Jensen Først fjernede ministeriet fire skoler fra tilsynslisten på grund af fejl. Senere viste det sig, at listen havde endnu flere fejl, så ministeriet trak det hele tilbage, og Christine Antorini undskyldte over for de berørte skoler. Interne notater fra ministeriet viser nu, at der var direkte fejl ved syv ud af listens 17 skoler, mens der stadig er tvivl om udtagelsen af tre øvrige skoler. Fejl ved de syv skoler Uddannelsescenter Nygaard, Brøndby Center-10 ved Aarhus High School Alle elever på 9. klassetrin gik i specialklasser.! Otte dage i gabestokken Uden forvarsel oplevede de ansatte på 17 folkeskoler at blive hængt ud som Danmarks dårligste skoler af Ministeriet for Børn og Undervisning. En uge efter blev listen trukket tilbage. TeksT Tjen fra 6 / f O l k e s k O l e n / 1 8 / Karen ravn, Jennifer Jensen og Jesper nørby kr. til klassekassen I får fuld returret på usolgte lodsedler I tjener hele 10 kr. pr. solgt lod! Ingen risiko og investering Skolen på Sønderager, Herning Lergravparkens Skole, København Tjen penge til klasseklassen og støt samtidig velgørende organisationer ved salg af lodsedler. I kan bl.a. sælge lodsedler for: Familier med kræftramte børn Røde Kors KFUMs Idrætsforbund Støt Foreningen Hammershusvej 8 b 7400 Herning Telefon: mail: Mandag den 24. september om eftermiddagen sender Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen en mail til hoved-mail-adressen i 12 kommuner. I mailen står, at en eller flere af kommunens skoler viser»tegn på vedvarende dårlig kvalitet«. Vedhæftet er en rapport med 17 navngivne skoler. tirsdag den 25. september bliver listen over de 17 skoler offentliggjort på uvm.dk. Folkeskolen.dk s journalister ringer til lederne på flere af listens skoler. De har intet fået at vide om, at deres skole ville blive offentliggjort som en af Danmarks 17 dårligste. Men nogle af dem vil gerne udtale sig for eksempel viceskoleleder på Hanstholm Skole Søren Ottosen.»Jeg synes ærlig talt, det er fattigt at udarbejde den liste«, siger han.»listen er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra de sidste års afgangsprøver, og når man her går ind og måler på et meget smalt område i dansk og matematik, så synes jeg egentlig, det er den metode, der er noget galt med. Jeg ved, at vores skole gør en god indsats med at skabe unge, som tror på sig selv og ved, at de har nogle kompetencer, de kan bruge til noget«. Så mange fejl indeholdt ministeriets tilsynsliste Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggjorde i september en liste over landets 17 dårligste skoler. Otte dage senere trak man listen tilbage på grund af problemer med hele datagrundlaget. Folkeskolen har søgt aktindsigt og kan afsløre alle de fejl, listen indeholdt. Onsdag den 26. september skriver metroxpress.dk:»se listen over landets dårligste folkeskoler«. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse! (STU) var ikke medregnet i screeningen, så elevernes overgang til ungdomsuddannelser var højere end listens tal. Græsted Skole, Gribskov Slotsskolen, Horsens Ankermedets Skole, Frederikshavn Skolerne eksisterer ikke længere, fordi de er blevet sammenlagt med andre skoler.! Tvivl ved tre skoler! Møllevangskolen, Faxe Kommunen mener, at der ikke er kompenseret for skolens små årgange og specialundervisningselever ved screeningen. torsdag den 27. september breder listen sig i netmedier, tv og aviser. For eksempel præsenterer Ekstra Bladet på forsiden»danmarks værste skoler«. Ministeriets udhængning af 17 navngivne skoler vækker forargelse blandt politikere og organisationer. Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Københavns socialdemokratiske skoleborgmester skriver et fælles protestlæserbrev:»ranglisterne er ikke blot uretfærdige og forældede, de er faktisk også skadelige«, skriver de.»det bliver op ad bakke for de skoler, der nu er blevet udstillet i en offentlig gabestok«. Fredag den 28. september kontakter flere af skolerne både medier og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen de er helt uforstående over for, at deres skole er havnet på en sådan liste. Det gælder for eksempel Uddannelsescenter Nygård, som er et 10.-klasse-center og alligevel er på en liste over skoler med dårlige resultater ved 9. klasses afgangsprøve. Skolen har på 9. klassetrin kun en meget lille specialklasse for elever med indlæringsvanskeligheder.»vi finder det foruroligende, at nuværende og kommende elever og forældre til elever i 10. klasse kan finde deres skole på listen blandt de 17 dårligste skoler, når sandheden er, at elever på 10. klassetrin til 10.-klasse-prøven på Uddannelsescenter Nygård klarer sig aldeles glimrende«, skriver skoleleder Mona Schleppegrel p06-09_fs1812_aktualiseret.indd 6 08/10/ ! H.C. Andersen Skolen, Odense Kommunen mener ikke, at listen giver et billede af skolens generelle resultater, fordi skolen i 2011/12 modtog en andel elever fra en nedlagt skole. Læssøesgades Skole, Aarhus Der er meget stor forskel mellem kommunens! og ministeriets tal over antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse. Korrekt Ministeriet fastholder, at de øvrige syv skoler er udtaget til listen på reelt datagrundlag. Men ved et åbent samråd den 23. oktober sagde undervisningsminister Christine Antorini, at der selv ud af disse skoler er nogle, som ikke burde være på sådan en liste.»på Guldbergskolen på Nørrebro arbejder de intenst med at styrke fagligheden i indskolingen, og på Strandgårdskolen i Ishøj er resultaterne på indskolingens læsetest i dag over landsgennemsnittet. Men tilsynslisten er udarbejdet alene ud fra resultaterne i 9. klasse og de elever, der har nydt godt af tiltagene, er ikke nået dertil endnu. Det er et eksempel på, at listen kan være mere vildledning end vejledning«, sagde hun. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens direktør Per Hansen har ikke villet forklare over for Folkeskolen, hvordan styrelsen kunne offentliggøre en liste, som man tilsyneladende ikke havde gennemarbejdet. Han skriver dog i en mail, at»vi beklager de skete fejl og vil indrette os på fremover at udvise større omhu og afsætte flere resurser til kontroltjek«. Han oplyser desuden, at der ikke er tale om fejl i de grundlæggende data, og at det derfor ikke har konsekvenser for Databanken med uddannelsesstatistik på uvm.dk folkeskolen / 20 / 2012 / 7

8 aktualiseret Læs mere om samarbejdet mellem pædagoger og lærere på heldagsskoler på à folkeskolen.dk Heldagsskolen virker kun under de rette forhold en ny evaluering af landets 12 heldagsskoler kan ikke give svar på, om skoleformen virker. Politikerne er dog stadig interesserede i en længere skoledag. TeksT foto PernIlle AIsInger Bo tornvig Fem skoler har bedre resultater, fem har dårligere, og to ligger på samme niveau. Det viser en netop offentliggjort evaluering af de 12 skoler, som har dispensation til at køre skoledag fra 8 til 16. Rambøll og forsker Simon Calmar Andersen har for Ministeriet for Børn og Undervisning sammenlignet elevernes resultater i de nationale test med elevers resultater på andre skoler med samme baggrund. Rapporten kan ikke sige, om heldagsskoler virker. Men den peger på, hvilke virkemidler der har en positiv effekt på skolerne: Hele personalet vil heldagsskolen, der er tæt kontakt mellem elev og lærere, fokus på sociale relationer, ud af huset-undervisning og projektarbejde, inddragelse af pædagoger, øget fokus på forældresamarbejde og sund kost. Undervisningsminister Christine Antorini ønsker ikke på baggrund af rapporten at skabe flere heldagsskoler. Men hun vil gerne give alle elever flere timer på en mere spændende måde i helhedsskoler.»den her rapport viser, at hvis du har mere tid med eleverne, og hvis du tænker i anderledes undervisningsmetoder, så får du en skole, der løfter bedre. Det er lettere at gøre med flere timer«. Hun hæfter sig ved samarbejdet mellem pædagoger og lærere.»både denne og tidligere undersøgelser understøtter, at det er en rigtig god ide med et tæt lærer-pædagog-samarbejde. Det er to fagligheder, der er rigtig meget brug for, med respekt for at det er forskellige ting, man kan«. Venstres uddannelsesordfører Karen Ellemann er heller ikke umiddelbart til sinds at skabe flere heldagsskoler. Men hun vil gerne hæve kvaliteten af undervisningen og er varm tilhænger af helhedsskoler med flere timer og tættere lærer-pædagog-samarbejde. Hun kan bare ikke se, hvorfor det skal koste flere penge.»det er jo et spørgsmål om at bruge de voksenkompetencer, der allerede findes, bedre og give skolelederen frihed til at bruge medarbejdernes tid mere fleksibelt«. Lærernes formand Anders Bondo er sikker på, at heldagsskoler er en god ide for nogle børn. Men han kan ikke se, at rapporten kan fortælle noget som helst om, hvad der virker.»at bruge de nationale test som eneste parameter for succes er jo direkte useriøst. Om noget kan den bekræfte, at hvis der er stor begejstring og engagement hos lærere, forældre og ledelse, så kan man få noget positivt ud af det, men hvis man trækker noget ned over hovedet på folk, så går det ikke«. Politikernes ideer om heldagsskoler vil han gerne se et mere konkret forslag til.»selvfølgelig er det godt med et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Men man skal passe på, at fleksibiliteten ikke betyder, at det hele bare flyder rundt. Børn har brug for fri leg, hvor de med en dygtig pædagog kan tilegne sig vigtige kompetencer. De har også brug for systematisk undervisning. Man skal ikke tro, at undervisningen bliver mere kreativ af, at der kommer en pædagog ind. Kreativ undervisning kræver en dygtig lærer. Og særligt for børn med ADHD og adfærdsvanskeligheder er det vigtigt, at tingene ikke bare flyder«. Lærerne vil meget gerne have en ekstra hånd i undervisningen. Men at tro, at man kan klemme flere undervisningstimer ud af lærere og pædagoger, er udelukket. Læs om Selsmoseskolen i Taastrup og Bakkeskolen i Esbjerg side Selsmoseskolen er en af de skoler, der har succes som heldagsskole. Men skolen har ikke pædagoger ansat. Heldagsskoler og helhedsskoler Kommuner kan inden for folkeskolens rammer oprette helhedsskoler, hvor man for eksempel i indskolingen giver eleverne flere timer, har ekstra resursepersoner ansat og arbejder med en kombination af leg og læring. 12 skoler har fået dispensation til at nedlægge skolefritidsordningen og i stedet oprette heldagsskoler, hvor alle børn går i skole fra 8 til 15 eller 16 med en kombination af undervisning og aktiviteter. Skoledagen dækkes af varierende kombinationer af lærere, pædagoger og andre. De 12 skoler, som alle ligger i socialt udsatte områder, er: Abildgårdskolen i Odense Bakkeskolen i Esbjerg H.C. Andersen Skolen i Odense Hillerødgades Skole i København Klostervængets Skole i København Nørrevangskolen i Slagelse Selsmoseskolen i Høje Taastrup Strandgårdskolen i Ishøj Søndervangskolen i Aarhus Tingbjerg Skole i København Tovshøjskolen i Aarhus 8 / folkeskolen / 20 / 2012

9 web nyhedsbrev smartphone sociale medier Nyheder om folkeskolen på lærerintra Jeg læser hver dag Folkeskolens nyheder via lærerintra. Det er en nem og tidssvarende måde at holde sig løbende opdateret om nyt fra Folkeskolen og andre relevante steder på. Vi arbejder i intra hver dag, og på denne måde kan vi følge med i aktuelle nyheder uden at skulle besøge mange websites dagligt. John Klesner, formand for Danmarks It-vejlederforening få folkeskolens Nyheder på»min forside«i lærerintra Så let er det: Log ind på lærerintra Klik på Links i toppen af skærmen og vælg Nyhedslæser Vælg herefter Folkeskolens nyheder eller anmeldelser.

10 N Y H E D E R F R A N E t t E t Danske elevers testresultater i dansk og matematik stryger i vejret EkspErtEr: PoPulære læringsspil er»tæt På ubrugelige«for tredje gang har Ministeriet for Børn og Undervisning opgjort den nationale præstationsprofil landsresultatet i de ti obligatoriske nationale test. Der er stort set fremgang over hele linjen med geografi som eneste undtagelse.»landsresultaterne viser, at det går den rigtige vej. Men vi skal være forsigtige med at konkludere på så få målinger. Udviklingen af folkeskolen er et langt og sejt træk«, understreger børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Ministeriet kan ikke afvise, at en vis tilvænning til testopgavernes format har betydning for resultatet. Læringsspil gør færdighedstræningen sjovere for eleverne, men mange af de populære digitale træningsprogrammer er tæt på ubrugelige i undervisningssammenhæng. Det mener forsker i digital læring og didaktik på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Jeppe Bundsgaard, som blandt andet bakkes op af Thomas Illum, leder af videncenteret Læremiddel.dk Forskernes modvilje mod læringsspillene skyldes ikke træningen i sig selv. For skolen er på mange måder en lang træningssession, understreger Jeppe Bundsgaard. Problemet med de mange træningsprogrammer er den faglige forståelse bag.»man opdeler et fag i små, fragmenterede elementer, så eleverne ikke kommer længere ind i et fagområde. De kommer til at træne nogle meget banale ting, der er svære at omsætte til praksis«, siger Jeppe Bundsgaard. Kan motivere men ikke lære Ifølge Stefan Krogh-Hansen, direktør for ABCity, der producerer de omtalte læringsspil, motiverer spillene eleverne til at blive ved med at lave øvelser i modsætning til terpeopgaverne i den traditionelle færdighedstræning. Men undersøgelser viser, at de svage elever ofte går hurtigt igennem læringsspillenes opgaver uden at reflektere over, om de lærer det, de skal. Det kan spolere den differentiering, som de digitale læremidler ellers giver mulighed for, fortæller Jeppe Bundsgaard. Holdet bag ABCity søgte for nogle år siden rådgivning hos Nationalt Videncenter for Læsning til udviklingen af læringsspil.»de havde en ambition om, at de gerne ville lære børn at læse med de her spil. Der sagde jeg med det samme, at det ikke ville kunne lade sig gøre, og det mener jeg stadig. Men spillet kan give børnene lyst til at lære, og motivationen til at lære at læse og skrive er noget af det allervigtigste for børn i de tidlige skoleår«, fortæller centerleder Klara Korsgaard. Hun giver Jeppe Bundsgaard ret i en del af kritikken af ABCity og lignende læringsspil. Og hun understreger, at lærerne ikke må tro, at brug af ABCity i undervisningen lærer børnene at læse. Spillene kan i stedet bruges som et supplement til undervisningen. For mange svage elever trækker de stærke ned Det har i mange år været kendt, at stærke elever trækker de svage elever i en klasse op. Men ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det har negativ indflydelse på både karakterer og videre uddannelse for eleverne fra resursestærke hjem, hvis over 30 procent af eleverne i en klasse er fra resursesvage hjem. Børn fra resursesvage hjem udgør mere end 30 procent af eleverne i omkring fem procent af alle folkeskoleklasser. Ifølge Per Fibæk Laursen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er det svært at modvirke den negative klassekammerateffekt. Han mener derfor, at en bedre fordeling af eleverne er afgørende. 10 / FOLKESKOLEN / 20 / 2012

11 Præsidentvalg i skolen En dansk lærer, en skoleelev, en lærerstuderende og en journalist blogger fra USA om det amerikanske skolesystem på à folkeskolen.dk Ny model skal vise, at læreruddannelsen er et fuldtidsstudium Halvering af satspuljemidler til udsatte unges uddannelse Ældre speciallærere føler sig presset til at gå før tid Lærerstuderende har igen og igen påpeget, at uddannelsen ikke er et fuldtidsstudium. Derfor har professionshøjskolernes rektorer skabt en ny model, studieaktivitetsmodellen, der viser, hvilke studieaktiviteter de studerende forventes at deltage i på uddannelserne både med og uden underviser. På Læreruddannelsen i Aarhus bruger man allerede modellen i studieordningen.»det er en forventningsafstemning, som ligger overordnet, men også skal bruges af underviserne i de enkelte fag, så de studerende får et bud på, hvad de kan lave«, fortæller studieleder Martin Søland klausen. Nationale test i dansk som andetsprog er klar Efter et succesfuldt pilotforsøg er de to nye frivillige nationale test i dansk som andetsprog nu tilgængelige frem til den 14. december. Testene fungerer som et værktøj til lærerne ved at give et overblik over elevernes faglige niveau. Partierne bag satspuljeaftalen er enige om at afsætte 62,2 millioner kroner til støtte af udsatte børn og unge i skole og uddannelse over de næste tre år. Det er under halvdelen af, hvad samme område fik i perioden , hvor der blev tilført 126 millioner kroner fra satspuljemidlerne. Satspuljen følger lønudviklingen, og fordi lønudviklingen i 2011 har været lav, skrumper satspuljen i forhold til sidste år. Det har haft indflydelse på det beløb, satspuljepartierne forventer at afsætte til udsatte unges uddannelse i perioden Adskillige speciallærere og konsulenter har måttet sige farvel til kolleger, fordi deres institutioner bruges mindre end før kommunalreformen, viser en rundspørge, folkeskolen.dk har foretaget, til en række tillidsrepræsentanter. Ofte har man klaret nedskæringerne i personalet ved naturlig afgang, typisk fordi ældre lærere er gået på efterløn eller pension. Men de ældre lærere kan ofte føle sig presset til at gå, fortæller en række tillidsrepræsentanter på området til folkeskolen.dk Ane Søegaard stopper i hovedstyrelsen Læs flere nyheder på: Ekspert: Sådan er det gode digitale læremiddel Af personlige årsager har Ane Søegaard valgt at stoppe i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse med øjeblikkelig virkning. Hun fortsætter som formand for frederiksberg kommunelærerforening. Jeanette Sjøberg overtager pladsen i hovedstyrelsen. I forsommeren var Ane Søegaard i en periode sygemeldt med stress. Siden sin tilbagevenden har hun forsøgt at prioritere sine arbejdsopgaver som hovedstyrelsesmedlem og kredsformand, men hun har nu erkendt, at hun må vælge hovedstyrelsen fra. næstformand i Ballerup Lærerforening Jeanette Sjøberg overtager Ane Søegaards plads i hovedstyrelsen.»det er ikke tilfældigt, at Jeanette Sjøberg var min suppleant. Vi har de samme politiske principper og deler mange holdninger. Derudover har jeg stor personlig respekt for hende og det imponerende stykke arbejde, hun har lavet i Ballerup. Hun er seriøs, grundig og velovervejet, så jeg er fuldstændig fortrøstningsfuld ved at overlade roret til hende«, siger Ane Søegaard. foto: Stig nielsen Lærerne anbefaler: Her er programmerne, som løfter vores undervisning Aarhus-lærere efteruddannes til flere linjefag Lærere udskiftes med pædagoger på københavnske specialskoler Lærernes indflydelse halter på flere skoler f OLk ESk OLEn / 20 / 2012 / 11

12 an læser i kristendom? Hvad er forskellen ng af fakta, og en tekst, der lægger op til ksten i matematik, hvilken regneart de skal ære at skelne mellem forklarende og beskriderviser man i dét? d i natur/teknik og hvorfor er det svært k-tekst med i deres forståelse af stoffet? ige teksttyper med udbytte? nkelte faglærer kan læse netop det, der er der kopiark til arbejdet med faglig læsning i aniseringen af faglig læsning for de enkelte rinnet. Også her er der kopiark både til det l læsevejlederens vejledning af faglærerne. riksen og Martin Holm, der er læsevejledere gsministeriets Læsepris for skolens arbejde TIL DANSKLÆRERE OG LÆSEVEJLEDERE Nyheder til dansk Elsebeth Otzen Hvad er Læsespringet? Læsespringet er en række hæfter med fokus på direkte undervisning i læseforståelse til klasse. Der arbejdes struktureret med læseforståelsesstrategier og genrelære. Læsespringet 1 er henvendt til 4. klasse og kan med fordel benyttes senere i skoleforløbet til elever med læseforståelsesvanskeligheder. Læsespringet 1 Hvad indeholder Læsespringet? I alle Læsespringets hæfter arbejdes der med huske-strategier, ordne- Mette He n r i kse n og overvåge-strategier og udvikle-strategier. Og strategierne anm a r t i n Hstrategier, olm Læs ind og ud mellemtrinnet på på mellemtrinnet sikker stavning Kirsten Koch Jensen sikker stavning hæfte 1 vendes på danskfagets fagtekster, fx i avisens genrer, i boganmeldelser, biografier, litteraturhistoriske tekster, men også i tekster fra andre fag og andre obligatoriske emner, fx førstehjælp og færdselslære. Få fiktive tekster anvendes. I Læsespringet er der også fokus på genrelæren, fx den berettende genre nyhedsartiklen, hvor der arbejdes med genrens komposition og sprog. Brugen af genrekort indgår som en strategi. Til Læsespringet hører lærerhæftet Læs ind og ud læseforståelsesstrategier i praksis. Læs indlæsning og ud Fagliglæsning Faglig LæseforståeLse i praksis Flere Sikker stavning til 4. klasse har fokus på forholdet mellem bogstaver og lyde ords betydningsdele (morfemer) ordklasser bøjningsendelser læseforståelsesstrategier på mellemtrinnet i Læseforståelse i praksis får læreren og læsevejlederen to helt konkrete forslag til undervisning i faglig læsning fra mellemtrinnet og opefter. Bogen præsenterer to forskellige undervisningsprogrammer: Læsetaktikken og stil selv spørgsmål. De to programmer er udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden om læseforståelse og er afprøvet i praksis. navneord (kaldes også substantiver) ental Gyldendal flertal Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt bil bilen biler bilerne hus huset huse husene bus bussen busser busserne bille billen biller billerne Læsetaktikken kan bruges fra 3. klasse. Det er dansklæreren, der underviser i programmet, som introducerer fire forskellige læseforståelsesstrategier. Undervisningen bygger på dialog, lærermodellering, selvstændig afprøvning og rollebaseret gruppearbejde. Der er arbejdes med før-, under- og efterlæsestrategier, herunder med ordforråd og teksttypekendskab. ental kaldes også singularis. Flertal kaldes også pluralis. ubestemt kaldes også ubekendt eller indefinit. Bestemt kaldes også bekendt eller definit. GylDEnDal i programmet stil selv spørgsmål fokuseres der på en enkelt læseforståelsesstrategi at kunne stille de spørgsmål, som den enkelte elev mangler svar på, for at teksten kan give mening. eleverne bliver fortrolige med strategien gennem en vekslen mellem lærermodellering og selvstændig afprøvning. stil selv spørgsmål kan bruges i alle tekstbaserede fag fra 4. klasse. Udsagnsord (kaldes også verber) 91845_cover_laesespringet_r1.indd 1 18/07/ nutid Datid navneform førtid Lang tillægsform Bydemåde hvisker hviskede hviske hvisket hviskende hvisk kører kørte køre kørt kørende kør hopper hoppede hoppe hoppet hoppende hop Lisbeth Hoff er folkeskolelærer, cand. pæd. i dansk og master i læseskrivedidaktik. Desuden kursusholder og projektleder af skoleudvikling i læseforståelse og faglig læsning. nutid kaldes også præsens. datid kaldes også præteritum. navneform kaldes også at-form eller infinitiv. Førtid kaldes også kort tillægsform eller perfektum participium. lang tillægsform kaldes også præsens participium. Bydemåde kaldes også imperativ. Marianne Hørup Bendtsen og Elsebeth Otzen Læseforståelse i praksis handler om undervisning i faglig læsning. på mellemtrinnet bliver det vigtigt for elevernes udbytte af undervisningen, at de kan læse faglige tekster med god forståelse og det er noget, de skal lære! Sorter ordene Skriv selv Gæt et navneord Ordforklaringer Med s eller ss? Skil ordene ad Ordklassekonkurrence Fra nutid til datid Lav et nyt ord De vigtigste bøjningsendelser Elsebeth Otzen underviser på læreruddannelsen i dansk og har i en årrække undervist på efter- og videreuddannelsen i læsning og skrivning, læseevaluering og læsevanskeligheder. Elsebeth Otzen har også skrevet serien Springbrættet om skriftlig fremstilling. i serien LæriNG i praksis 4. klasse læsetaklinger Anette Høj Madsen er folkeskolelærer, læsekonsulent og master i læseskrivedidaktik med særlig vægt på reciprok undervisning i praksis. GyLDeNDAL f f LæsEfOrståELsE på mellemtrinnet g ekst til historie? Hvordan kan man arbejde ksten øges? Hvad betyder det for elevernes de eller overvejende beskrivende? STYR PÅ STAVEUNDERVISNINGEN Gyldendal Gyldendal udvælgelsen af fokusområder og tilrettelæggelsen af progressionen i Sikker stavning bygger på undersøgelser af danske børns stavefærdigheder. gyldendal gyldendal holger juul gyldendal holger juul er ph.d. i anvendt sprogvidenskab og lektor ved Center for Gyldendal læseforskning på københavns universitet. han er også medforfatter til læseprøvesystemet Skriftsproglig Udvikling. GyldEndal Gylde n dal Læseforståelse_omslag.indd 1 Gylde n dal Gyldendal holger juul gyldendal Gyldendal Marianne Hørup Bendtsen og Elsebeth Otzen U ndervis i læsning i fagenes egne tekster U ndervis i læsning i danskfagets tekster Undervis i strukturerede og tidsbegrænsede forløb S krevet af læsevejledere til læsevejledere og skolens fagteam Undervis i læsestrategier på skønlitterære tekster g aglig læsning på mellemtrinnet får de hjælp vernes færdigheder i læsning af netop dette Dansk Læsespringet 1 Fokus på Huske-, Ordne-, Elsebeth Otzen Overvåge- og Udviklestrategier læseforståelsesstrategier på mellemtrinnet på mellemtrinnet Faglig læsning Læs ind og ud læsetaklinger Flere Tilmeld dig nyhedsbreve på gyldendal-uddannelse.dk Mette He n r i kse n og Marti n HolM GYL Ann_FO nr 20_Dansk nyheder_420x285.indd p10-11_fs2012_netnyheder2.indd 12 LisBetH Hoff og ANette Høj MADseN LæseforståeLse i praksis orie, kristendom, matematik og natur/teknik til lærerne og til læsevejlederen, som skal STYR PÅ LÆSNINGEN Fra forskning til undervisning Lav et nyt ord S krevet af Holger Juul, Fra nutid til datid lektor ved Center for Ordklassekonkurrence Læseundervisning Skil ordene ad Med s eller ss? Ordforklaringer Gæt et navneord Skriv selv Sorter ordene 4. klasse sikker stavning Kirsten Koch Jensen 05/11/

13 13326 dansk.gyldendal.dk Fra december måned indeholder dansk3.-4.gyldendal.dk forskellige undervisningsforløb til klasse i dansk, som lærer og elev frit kan se og afprøve. Vi udvikler løbende på portalen med litteraturforløb, læseforløb og forløb i skriftlig fremstilling, samt en træningsdel med grammatik og retskrivning. Over 100 nøje udvalgte tekster i den nyeste børnelitteratur findes i portalens Bibliotek. De fleste tekster er indlæst. Brug også de interaktive redskaber: Børnelitteraturens billeder og opslagsværk. Danskportalen til mellemtrinnet vil være gratis og frit tilgængelig fra december til 15. februar k mellemtrinnet ndervisning i faglig læsning. på ernes udbytte af undervisningen, at de åelse og det er noget, de skal lære! og læsevejlederen to helt konkrete g fra mellemtrinnet og opefter. Bogen gsprogrammer: Læsetaktikken og stil dviklet på baggrund af forskningsbaseret i praksis. e. Det er dansklæreren, der underviser skellige læseforståelsesstrategier. rmodellering, selvstændig afprøvning arbejdes med før-, under- og orråd og teksttypekendskab. Websitet indeholder indsætningsdiktater, tekstdiktater, retskrivningsøvelser og læseprøver på tre niveauer. eres der på en enkelt e de spørgsmål, som den enkelte elev e mening. eleverne bliver fortrolige lem lærermodellering og selvstændig ges i alle tekstbaserede fag fra 4. Øveklar ØVEKLAR lægger op til, at eleven bliver bevidst om sine egne styrkeområder og er et kombineret bog og webmateriale i retskrivning læsning. svagheder, såog træningen på websitet foregår på det rette niveau og fokuseret mod I arbejdet med bogen tilegner eleverne sig viden om fagområderne og på websitet de relevante opgaver for den enkelte elev. træner de deres færdigheder. Lisbeth Hoff og Anette Høj Madsen Øvrige titler i serien: ØVEKLAR. Læsning I ØVEKLAR. Retskrivning arbejder eleverne med retskrivningens elementer: udsagnsords bøjning webprøvertildansk5-6.gyldendal.dk π rigtig form π ret en tekst π ordklasser π udsagnsled og grundled π tegnsætning LæseforståeLse i praksis Websitet indeholder indsætningsdiktater, tekstdiktater og retskrivningsøvelser på tre niveauer. ØVEKLAR lægger op til, at eleven bliver bevidst om sine egne styrkeområder og svagheder, så træningen på websitet foregår på det rette niveau og fokuseret mod de relevante opgaver for den enkelte elev. Øvrige titler i serien: ØVEKLAR. Læsning Øveklar retskrivning klasse Øveklar gyldendal læsning Webprøvertilmellemtrinnet.gyldendal.dk klasse pæd. i dansk og master i læseog projektleder af skoleudvikling i læsekonsulent og master i læseiprok undervisning i praksis. GyLDeNDAL ng øve klar øve klar øve klar øve øve klar klar øve øve klar øve I ØVEKLAR. Retskrivning arbejder eleverne med retskrivningens elementer: π udsagnsords bøjning π rigtig form π ret en tekst π ordklasser π udsagnsled og grundled π tegnsætning LisBetH Hoff og ANette Høj MADseN LæseforståeLse i praksis i praksis Øveklar er et kombineret bog og webmateriale i retskrivning og læsning. I arbejdet med bogen tilegner eleverne sig viden om fagområderne og på websitet træner de deres færdigheder. gyldendal gyldendal gyldendal T il læsevejledere, dansklærere og faglærere F orløb om læseforståelse lige til at bruge i undervisningen i praksis LæseforståeLse Lisbeth Hoff og Anette Høj Madsen Søren aksel SørenSen gyldendal Øveklar klasse 04/06/ Søren aksel SørenSen gyldendal retskrivning Øveklar læsning af Lise Vogt og Birgitte Therkildsen GYLDENDAL gyldendal Søren S øren aksel SørenSen B og- og web til læsning og retskrivning, klasse Undervis i bogen træn på nettet klasse Styr på læsning gyldendal Søren aksel SørenSen GYLDENDAL læsning Giv eleverne overblik af Lise Vogt og Birgitte Therkildsen Styr på F agkonsulent Lise Vogt har skrevet materialet sammen med Birgitte Therkildsen - veje til viden gyldendal-uddannelse.dk tlf p10-11_fs2012_netnyheder2.indd 13 31/10/ /11/

14 portrætteret Grovbollen fra Rådmandsgades Skole»Søde skattebasse«og»alkoholiserede fjolser«. Udsagn som disse flyder lige naturligt ud af Lise Egholms mund. Hun er en markant skoleleder, som ikke er bange for at sige sin mening. Men hun er også en hjertevarm kvinde, som virkelig vil gøre en forskel. TeksT: Jennifer Jensen f o T o: Bo Tornvig 14 / folkeskolen / 20 / 2012

15 »Jeg var en rod i folkeskolen. Jeg fulgte ikke med, og de andre lærere havde opgivet mig. Da vi fik Lise, ændrede det sig. Hun tog sig af både svage og stærke, gav os selvtillid og fik rødderne op på et niveau, hvor vi rent faktisk ville lære noget. Det er Lises skyld, jeg har en uddannelse i dag«. social- og sundhedshjælper Mereme Aslani. lise underviste hende i dansk, musik og historie fra klasse på Hellig kors skole i begyndelsen af 1990 erne n år en lærer ikke passer sit arbejde, bliver hun fyret. Og når en far på urimelig vis kræver særbehandling af sit barn, får han at vide, at han kan klappe i eller finde en ny skole. For lederen af Rådmandsgades Skole på Nørrebro Lise Egholm er der ikke en samtale, som er for svær til at blive taget, eller en udmelding, som er for grænseoverskridende til at blive sagt højt. Hendes ledelsesstil er kontant og indbragte hende i 2011 titlen Årets Leder fra foreningen Lederne en pris, som ikke før er blevet givet til en offentligt ansat. Hun er beundret vidt og bredt for sin evne til at favne andre mennesker især samfundets mest udsatte. Hun inddrager i høj grad forældrene i skolens opgaver og bliver omtalt som en lokal socialrådgiver for de tosprogede forældre. Hun er rosende og kærlig, og hun har sat tydelige aftryk hos mange af de personer, hvis liv hun har berørt.»en lort er en lort«for Lise Egholm virker det næsten som en livsmission at sige tingene så tydeligt og ligefremt som muligt. Hun er glad for at bestemme, og hun har den holdning, at hvis man ikke kan lide hendes måde at gøre tingene på, så må man finde sig en anden skole. Det gælder både forældre og ansatte.»jeg er så træt af at pakke alting ind. En lort er en lort og det ændrer vi ikke ved at pakke den ind i bomuld«, siger hun og fortsætter:»jeg synes, man svigter folk, når man ikke fortæller dem sandheden. Jeg er ikke konfliktsøgende, og afhængig af hvem jeg snakker med, ændrer jeg lidt min måde at sige tingene på. Men grundlæggende mener jeg, at folk skal have tingene at vide ligeud«. Da en far engang truede hende og en af lærerne på livet, fordi han var utilfreds med sin søns skolegang, accelererede hendes temperament fra nul til pitbull på ét sekund.»kan du så komme ud!«skreg hun.»dine børn er udmeldt fra Rådmandsgades Skole fra i morgen!«den beslutning måtte hun egentlig ikke tage, og det vidste hun godt. Men børnene blev meldt ud, og selvom en efterfølgende Jeg ville hade at arbejde på en leverpostejfarvet skole. grovbollebørn er bare mere interessante end lagkagesnitterne. lise egholm klage fra faderen førte til en næse til hende fra forvaltningen, var hun stadig ikke i tvivl. Hun havde gjort det rigtige og ville til enhver tid gøre det samme igen. lederopgaven skal tages alvorligt Lise Egholm er meget passioneret omkring sit arbejde, men selvom hun ihærdigt forsøger at huske at få tingene sagt pænt, lyder det fra personalet, at hendes temperament alligevel indimellem løber af med hende. Hun kan være hurtig på aftrækkeren, men bliver også hurtigt god igen. Og hun er blevet bedre til at sige undskyld. De skarpe replikker bunder også i, at hun folkeskolen / 20 / 2012 / 15

16 portrætteret»det kan godt være svært at lede lærere, fordi de mener, at de sagtens kan klare det selv. Men der skal være nogen, som udstykker vejen og målet. Jeg er en meget naturlig leder og jeg er glad for at bestemme«, siger Lise Egholm. lise egholm Født den 7. september Uddannet lærer fra Blaagaard Seminarium i Har arbejdet 20 år som lærer på Alsgade Skole og Lykkebo Skole. Fra 1991 viceinspektør på Hellig Kors Skole. Siden 1995 skoleleder på Rådmandsgades Skole. Gift med Anders Weber Egholm, læge. Fire børn. Kåret som Årets Leder 2011 af interesseorganisationen Lederne. selv er så sikker på sit pædagogiske syn, og at hun gør det bedste for eleverne, at hun ikke vil finde sig i, hvis lærerne efter hendes mening ikke udfører deres arbejde bedst muligt. Hun forsøger altid at gøre sit bedste og hun forventer det samme fra folk omkring sig.»jeg hader slask og korrigerer derfor også mine ansatte, hvis jeg ikke synes, de gør deres arbejde ordentligt. Så jeg er kistestolt af de fyringer, jeg har foretaget. Hvis man ikke er god til sit arbejde, skal man ikke være her. Eleverne fortjener det bedste, og så er jeg skide ligeglad med, at folk bliver sure. Jeg skal kunne stå inde for de ting, vi laver her, og jeg tager min opgave som leder meget alvorligt«, siger hun. Hun ved godt, at diplomati ikke er hendes helt store styrke. Men hun mener, at hendes skarpe albuer er blevet»rundere med alderen«, og at hun er blevet bedre til at lytte til andres holdninger og argumenter. Og hun går meget ind for, at folk skal vide, hvor de har hende.»hos mig er der ingen skjulte dagsordener jeg siger tingene, som jeg mener dem. Men man skal også rose og også være i stand til at indrømme, når man begår fejl. Det er jeg blevet bedre til. For selvfølgelig begår jeg fejl ellers laver man for lidt«, siger hun. Hellere grovboller end lagkagesnitter Lige så grov og politisk ukorrekt Lise Egholm kan virke, lige så sød og omfavnende kan»lise er en følelsesperson, som nemt lader sig rive med. Hun har utrolig mange bolde i luften, og vi deltager nogle gange i så mange projekter, at personalet hænger lidt ved panelerne. Men hun gør skolen til et sjovt sted at arbejde, og hun har i den grad formået at sætte os på landkortet. Det er hendes visioner, som har gjort skolen til det, den er i dag«. Mette Grahn, lærer på Rådmandsgades skole siden 1989 hun også være. Skulderklap og kind-aen bliver delt ud i flæng på skolen. Hun bliver af folk omkring sig beskrevet som et udpræget familiemenneske, som altid møder glad på arbejde og bruger humor meget. Og hun fortæller om og viser med stor entusiasme billeder af sine fire børn og fire børnebørn til enhver, som har tid til at lytte. Og Lise Egholm har en oprigtig interesse i at skabe den bedste skole, som virkelig kan flytte noget for eleverne. Hun har arbejdet i skoleverdenen i 41 år, og hendes hjerterum er stort og favner mange forskellige eksistenser. Men det er især samfundets udsatte og svage, der inspirerer hende.»jeg har ingen interesse i privilegerede folk, og jeg bryder mig ikke om forkælede mennesker, som aldrig har ydet for at få det godt. Jeg ville hade at arbejde på en leverpostejfarvet skole. Grovbolle-børn er bare mere interessante end lagkagesnitterne«, siger hun. Hendes retfærdighedsfølelse er stor, og derfor har hun også dyb respekt for dem, der arbejder for at have et godt liv. Og i hendes arbejde på Rådmandsgades Skole oplever hun ofte at blive helt høj af at se de elever, som klarer sig godt.»det er jo fantastisk, når de bryder den sociale arv og virkelig får noget ud af deres liv. Det er den chance, vi skal være med til at give dem, ved at give dem god undervisning 16 / folkeskolen / 20 / 2012

17 50 % er stigningen i andelen af etnisk danske elever siden ELEVERNE STRØMMER TIL RÅDMANDSGADES SKOLE I løbet af de seneste år er det lykkedes Rådmandsgades Skole at tiltrække markant flere etnisk danske elever. Det skyldes blandt andet opsøgende arbejde i områdets børneinstitutioner. I 2011/12 havde skolen 594 elever, heraf 172 etnisk danske og 422 tosprogede. Sierra Leone 2 Marokko 21 Libyen 1 Gambia 2 Ghana 2 Somalia 51 Congo 1 Øvrige Afrika 5 Tidligere Jugoslavien 12 Makedonien 2 Bosnien 6 Færøerne 2 Tyrkiet 55 Litauen 1 Polen 2 Hello Olá Elever fra hele verden Selvom andelen af etnisk danske elever er steget, rummer skolens elevflok stadig mange forskellige nationaliteter fra hele verden. Antallet af talte sprog er endda større end antallet af nationaliteter. Danmark 172 Øvrige Østeuropa 4 Øvrige EU-lande 2 USA 1 Merhaba Irak 53 Yemen 4 Iran 11 Jordan 2 Libanon 2 Øvrige Mellemøsten 68 Bangladesh 1 Afghanistan 6 Filippinerne 1 Kina 2 Pakistan 66 Malaysia 2 Nepal 5 Vietnam 3 Øvrige Asien 5 Brasilien 1 Mellem- og Sydamerika 1 Øvrige lande 17 RESEARCH: Jennifer Jensen DESIGN: Peter Yde Jensen folkeskolen / 20 / 2012 / 17

18 portrætteret Jeg er så træt af at pakke alting ind. en lort er en lort og det ændrer vi ikke ved at pakke den ind i bomuld. lise egholm og støtte. Den drive, man får, når det lykkes, ser jeg også hos mine ansatte. De er ildsjæle, som kommer lige så hujende ind på lærerværelset efter gode testresultater, som andre lærerrollen lå i kortene Lise Egholm har altid vidst, at hun ville være lærer. Hun har et naturligt performer-gen, som især kommer til udtryk, når hun underviser. Hun er en dygtig fortæller, og som lærer fastholdt hun ofte eleverne med lange historier, hun selv digtede. gør efter en fodboldkamp«, fortæller hun. Diversitet gør en forskel For Lise Egholm betyder det meget, at Rådmandsgades Skole er en blandet skole, og derfor bruger hun også meget tid på at opsøge de etnisk danske forældre på Nørrebro. Ét år besøgte hun 14 børnehaver for at overbevise forældrene om, at Rådmandsgades Skole ville være det bedste skolevalg til deres purke. Det har været nogle af årsagerne til, at skolen kan bryste sig af en stigning i andelen af etnisk danske elever fra 20 til 29 procent på syv år. Men selvom procenten er steget, udgør de tosprogede stadig en stor andel af skolens elever. Og det kræver en ekstra indsats. Derfor har skolen indført torsdagstræf, hvor forældrene året rundt kan spise morgenmad i skolegården og tale med Lise Egholm, lærere og skolebestyrelsen. Og hver anden tirsdag er der Åben Skole, hvor forældrene kan høre om børneopdragelse, tale med en socialrådgiver eller spørge sundhedsplejersken til råds, mens børnene bliver passet, og skolen tilbereder gratis aftensmad. For Lise Egholm er det vigtigt, at forældrene inddrages, for uden dem får eleverne ikke de bedste forudsætninger for at lære. Og det er dét, det hele handler om.»jeg er ekstremt stolt af Rådmandsgades Skole, som den ser ud i dag. Vores elever er dygtige, forældrene bakker op, og mine ansatte er et stjernehold. Det har været alle kampene og timerne værd for vi er uden sammenligning byens bedste skole«, siger hun tilfreds. 12. november udkommer bogen»fordi du SKAL!«om Lise Egholms virke som leder. Læs anmeldelsen af Jens Raahauge under Publiceret side 43.»Det er svært ikke at blive begejstret over Lise, fordi hun selv er så begejstret på skolens vegne. Hun kan både nuværende og tidligere elevers navne, og det går jo rent ind hos forældrene. Og hun er meget lydhør over for skolebestyrelsen. Jeg er fan«. skolebestyrelsesformand rene norqvist, pædagog»lise har sin egen identitet som leder, som man, ifølge hende, enten kan lide eller lade være. Der er indimellem diskussioner blandt personalet om hendes måde at gøre tingene på, men Lise er blevet bedre til at lytte og tage imod kritik i de seneste år. Man er i øvrigt aldrig i tvivl om hendes humør og temperamentet kan godt føre til små sammenstød på skolen, men dem tager vi så, når de kommer«. Tillidsrepræsentant og læsevejleder Katrine Krantz bjergved 18 / folkeskolen / 20 / 2012

19 old kritik school / new school Kulturmøde: Antallet af danske lærere, der kommer til Grønland, er støt faldende, og sprogproblemer er en af årsagerne. I slutningen af 1800-tallet var det grønlandske skolesystem ret enestående for et kolonialt samfund, da både undervisningssprog og lærerkorpset var lokalt forankret. Kateket enhver by, udsted eller bygd havde en lærer, der skulle undervise de få børn, der var i skolealderen. læreren fungerede også som lægprædikant med titlen»kateket«eller blot»læser«. Undervisningen varede et par timer ad gangen, og der var få egentlige skolebygninger. Trods kritik af de primitive forhold fremhævede iagttagere, at de fleste grønlændere faktisk kunne læse og skrive til husbehov. som i Danmark var det vigtigste formål med skolen dog en kristen opdragelse. Med tiden opstod en hel samfundsgruppe af kateketfamilier, der fik rollen som mellemmænd mellem dansk og grønlandsk kultur. De danske myndigheder Old school/new school Vi graver i historiske gemmer og sætter kuriositeterne i perspektiv med nutiden. ønskede både at uddanne og opdrage grønlænderne og at fastholde den særegne grønlandske kultur især fangererhvervet. De studerende på seminariet i nuuk fik derfor også undervisning i kajaksejlads og jagt. De skulle kunne forsørge sig selv, når de kom ud i lærerembeder i de små bygder så behøvede lønningerne heller ikke være så høje. kateketens opgave var også at fungere som praktisk hjælp, oversætter og guide for den tilsynsførende præst, når han drog rundt i sit distrikt. Her kunne der ske helt konkrete kulturmøder eller sammenstød. Pastor Janssen beskrev sit første møde i 1844 med en:»grønlænder i sin kajak. Han sad dér lige med havfladen og skød sig frem med en vidunderlig hurtighed. et uhyre tykt, langt, kulsort hår hængte ham ned over skuldre og ryg, hans ansigts farve var så mørkebrun, at han næsten så ud som en neger, og han var iført en sort vandskindsdragt ( ) han var fra udstedet Atame og var det steds skolelærer«. siden bad Janssen læreren om at læse for sig og gav ham en opbyggelig forelæsning fra det nye testamente. Mødet med de grønlandske lærere aftvang lige dele kolonial belæring og forbavselse. Anne Katrine Gjerløff, ph.d., projektkoordinator, Sekretariatet for»skole i 200 År«, Aarhus Universitet. Atuarfik! Undervisningen foregik gerne i lærerens egen bolig, der kunne være indrettet på traditionel vis det vil sige uden borde og stole, men med en briks, hvor de fleste aktiviteter også undervisningen kunne foregå. en dansk lærer beretter således fra et besøg omkring 1920, at børnene kunne ligge på gulvet og læse eller sad på knæ ved briksen og skrev på deres tavler. Her er det dog et billede fra sisimiut (Holsteinsborg) fra cirka 1900, hvor kateketen ses med sine elever i et for perioden ret veludstyret skolelokale med både globus, landkort og billeder. Ny nordatlantisk skole I september 2011 blev en ny skole indviet i nuuk-bydelen Qinngorput. skolens nyskabende arkitektur rummer kvadratmeter og er tosporet fra klasse. skolen har også en minihal, der skal bruges til skolens gymnastiktimer og til lokale idræts- og kulturbegivenheder. {Old} Kateketen talte grønlandsk Hans egede kom som missionær til Grønland i 1721, og med tiden kom der danske præster derop. Hvis de skulle vinde grønlænderne for kristendommen, måtte budskabet forkyndes på grønlandsk, og mange af dem lærte sig sproget. Til at hjælpe sig fik de kateketer, og i midten af 1800-tallet blev der oprettet et kateketseminarium i Grønland. en kateket havde både kirkelige og skolemæssige opgaver. ordet er af græsk oprindelse og betegnede en lærer, senere specielt en lærer, der underviste de personer, som skulle døbes, i den kristne børnelærdom. ordbog over det danske sprog skriver:»m. h. t. forhold i Grønland og andre missionsmarker: indfødt person, der er missionærens medhjælper«. som kateketer kunne også tjene dygtige fangere, som kunne læse og skrive. først i 1925 blev der indført undervisning i dansk i folkeskolen. (New) Grønlandsk som fagsprog selvstyret blev indført i Grønlandsk er hovedsproget, og det kaldes kalaallisut. Der er tre hoveddialekter: polargrønlandsk, østgrønlandsk og vestgrønlandsk; det sidstnævnte har været udgangspunkt for dannelsen af et grønlandsk skriftsprog. fra 1950 kom flere og flere danske lærere til Grønland, og i perioder var to ud af tre lærere danskere og dansktalende. Årene mellem 1960 og 1980 var kritiske for det grønlandske sprog, men hjemmestyrets indførelse i 1979 førte til en fremmarch for grønlandsk i skolerne selv om de fleste lærebøger var på dansk. Mange grønlændere er i dag tosprogede, bruger grønlandsk som hjemmesprog og dansk på arbejde, men der er grønlændere, som kun taler dansk, og grønlændere, der kun taler grønlandsk. De bedst stillede er dem, der kan begge sprog, og som er veluddannede. Der gøres en stor indsats for at udvikle det grønlandske fagsprog, så der kan udgives grønlandsk materiale til uddannelsessøgende på alle trin. Professor Higgins folkeskolen / 20 / 2012 / 19

20 debatteret Differentierede mødetider i skolen 80 procent af alle unge mellem ti og 20 år er B-mennesker. Alligevel skal de møde klokken 8 hver morgen på skoler, gymnasier og ungdomsuddannelser til skade for deres præstationer og deres livskvalitet. Anerkendt biologisk forskning i døgnrytmer og de første erfaringer med at bryde med den traditionelle mødetid i skolen tyder på, at der er lærings- og trivselsgevinster at hente ved at organisere sig bare en anelse anderledes. kronik Dorthe Junge, skoleleder, frederiksberg ny skole Camilla kring, ph.d. og formand for b-samfundet Ens mødetid for alle klokken 8 det gav rigtig god mening, at alle mødte på samme tid, da Danmark var et landbrugs- og industrisamfund. Der var alt arbejde manuelt og foregik synkront og man var afhængig af, at sidemanden bag selvbinderen eller ved samlebåndet var mødt samtidig med en selv. I et vidensamfund, hvor der arbejdes meget mere fleksibelt og asynkront med hensyn til både tid og geografi, er det imidlertid ikke nødvendigt at gøre alt i takt og på samme sted. Arbejdet har ændret karakter fra ko til kontor, og 80 procent af en virksomheds værdi er immateriel. Værditilvæksten i nutidens virksomheder skal altså findes i ideer, service, innovation, koncepter med mere. Det vil sige, at det handler mere om, hvornår vi arbejder, end hvor mange timer vi arbejder. Derfor bliver det mere og mere relevant at undersøge menneskets døgnrytmer i relation til livskvalitet og præstation. Den nyeste forskning tyder på, at elevernes indlæringsevne, motivation og præstation kan øges ved, at eleverne modtager undervisning i takt med deres indre biologiske ur. En differentiering i skolens traditionelle mødetid og en ændring af skolens strukturer og organisering giver ikke bare en bedre effekt i form af øget motivation, livslang læring og forbedret livskvalitet for både børn og voksne. Det kan også komme til at betyde, at unge mennesker, som forlader folkeskolen, er bedre rustet til at leve i og forme vidensamfundet. Det er ren biologi Kronobiologi er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. Døgnrytme handler om, hvornår mennesket foretrækker at være vågent, og hvornår det foretrækker at sove. Den førende forsker i kronobiologi er professor Till Roennberg fra Ludwig-Maximilians- Universität München. Han har kortlagt mere end menneskers døgnrytmer, og han er aktuel med bogen»internal time«(harvard University Press, 2012). Vores døgnrytme er genetisk betinget og ændrer sig igennem livet. De forskellige døgn- rytmer (kronotyper) spænder fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Et A-menneske er ofte vågent fra klokken 6-22 og har mest energi om morgenen og om formiddagen. B-mennesker har derimod mest energi om eftermiddagen og aftenen og kan eksempelvis være vågne fra klokken 9-1. Desværre er samfundet stadig udeluk- kende indrettet til A-mennesker og 8-16-rytmen. Det gælder både børnehaver, skoler og arbejdspladser. Flere mænd end kvinder er B-mennesker. Skolens mødetider kan dermed være en af grundene til, at alt for mange unge mænd ikke får en uddannelse i Danmark. Øget læring hos teenagere Vores døgnrytmer udvikler sig altså livet igennem. Som forskningen og figuren viser, er teenagere typisk B-mennesker. I Danmark har Vorbasse Skole indført flekstid for klasse. Eleverne kan frit vælge imellem at have gruppearbejde fra klokken 8-10 eller Eleverne kan således modtage undervisning, der er tilpasset deres døgnrytme. Efter indførelsen af flekstid har Vorbasse opnået målbare resultater. Karaktergennemsnittet på skolen er steget fra 6,1 til 6,7, og eleverne er både mere vågne og mere motiverede, når de modtager undervisning. 20 / folkeskolen / 20 / 2012

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Lederne i Distrikt Syd

Lederne i Distrikt Syd Information til medarbejdere og forældre Vi er i vores ledelsesteam godt i gang med samarbejdet og første opgave for teamet har været at fordele personaleansvaret i distriktet. Den overordnede ledelsesfordeling

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Ansvarlige Relationer

Ansvarlige Relationer 1 gør Corporate Responsibility til en del af kundens hverdag Målgruppe Forældre med børn på 5 7 år og folkeskole lærere der underviser børn på 5 7 år. Kampagnemål Et vigtigt initiativ i s Corporate Responsibility

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen

Ledelsesteam Kulsbjerg Skole. Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Ledelsesteam Kulsbjerg Skole Velkommen til skolestart 2012. Præsentation af ledelsesteamet. Skoleleder Anne-Marie Jacobsen Jeg har altid boet i Sydsjælland, født opvokset i Bakkebølle. Jeg blev lærer i

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere