Netværksatlas Vollsmose. - en guide til bydelens sociale ressourcer, foreninger og netværk

Transkript

1 Netværksatlas Vollsmose - en guide til bydelens sociale ressourcer, foreninger og netværk Udarbejdet af Hausenberg for Vollsmosesekretariatet, Odense Kommune 2007

2 Indhold Forord 4 Det mangfoldige liv i Mosen sociale ressourcer 2 3 forskellige ressourcetyper 4 Ressourcebeskrivelser: Professionelle ressourcer Brobyggende ressourcer 7 Netværksressourcer 47 Netværksatlas Vollsmose - en guide til bydelens sociale ressourcer, foreninger og netværk Udarbejdet af Hausenberg ( for Odense Kommune ( Odense Kommune Omslag og grafisk layout: Bilgrav & Bilgrav Tryk: Svendborg Tryk 7 forskelle og hvad de kan bruges til 62 Sådan er ressourcerne blevet kortlagt 66 ISBN: Bogen kan rekvireres hos: Odense Kommune Flakhaven Odense C 2

3 Forord I Netværksatlas Vollsmose den bog du sidder med i hånden kortlægges og beskrives 217 af Vollsmoses forskellige sociale netværk. Atlasset vidner om et farverigt og mangfoldigt univers af aktive og engagerede personer, som på kryds og tværs forgrener sig i et væld af netværk. Netværk med det ene ben solidt plantet i Vollsmose, men også ofte med et andet ben, der rækker ud over Vollsmose og ud i verden. Hvorfor overhovedet lave et netværksatlas over Vollsmose? Vollsmose er genstand for mange fordomme, herunder den opfattelse, at de fleste beboere i bydelen er inaktive og ikke deltager i samfundslivet. Det sociale liv i Vollsmose ligner måske ikke det traditionelle forenings- Danmark, men det betyder langt fra, at beboerne er inaktive og uinteresserede. Gennem den daglige kontakt med beboerne har vi i Vollsmosesekretariatet konstateret, at der findes et mangfoldigt og rigt socialt liv i bydelen. Vi har derfor brug for en særlig optik, hvis vi for alvor vil se og forstå bydelens innovative potentiale; de kræfter som gør en forskel i hverdagen og vedholdende arbejder for et godt liv i Vollsmose. Netværksatlas Vollsmose giver en sådan optik og synliggør nogle af bydelens mange netværk og ressourcepersoner. Rigtig mange er engagerede i aktiviteter i bydelen, og mange orienterer sig helt naturligt ikke kun i forhold til Vollsmose, men i lige så høj grad til Odense og den øvrige verden. Ud over at dokumentere, at Vollsmose er en bydel præget af engagement og virkelyst, beskriver Netværksatlas Vollsmose også, hvilke personer der er aktive i bydelen, og hvordan de på tværs af og i kraft af deres forskellighed kan arbejde sammen for et bedre Vollsmose. Det er en viden, som er essentiel for det videre arbejde med inddragelse af borgerne i Vollsmoses udvikling. Eksempelvis i forbindelse med de næste 4 års arbejde med en ny Helhedsplan, der igangsættes i et samarbejde mellem Landsbyggefonden, Odense Kommune og boligorganisationerne i Vollsmose. Samtidig er netværksatlasset et væsentligt bidrag til realisering af Odense Kommunes nyligt vedtagne Borgerinddragelsespolitik. Vi opfordrer derfor alle, der skal arbejde med den fremtidige udvikling af Vollsmose eller lignende bydele, til at bruge atlasset som inspiration og redskab til, hvordan bydelens sociale ressourcer kan kortlægges og mobiliseres. God læselyst. Kay Jokil Sekretariatschef 4 Foto: Niels Nyholm/ Stjernetræf i Vollsmose 5

4 Vollsmose: Afgrænset af Kertemindevej, Ejbygade, Åsumvej og Vollsmose Allé Beliggende 2,5 kilometer nordøst for Odense centrum Areal svarende til 200 fodboldbaner, lidt over halvdelen er grønne områder beboere, heraf er 38 % under 18 år 32 % har dansk etnisk baggrund, 68 % anden etnisk baggrund Beboerne kommer fra 84 forskellige nationaliteter De fem største etniske grupper er i nævnte rækkefølge fra: Danmark, Libanon/Palæstina, Irak, Somalia og Tyrkiet 3800 lejeboliger, tre ud af fire er etageboliger 12 daginstitutioner, 3 skoler og 1 gymnasium Odense Fjord Odense Vollsmose Kertemindevej Hybenhaven Birkeparken Bøgeparken Egeparken Vollsmose kirke Slåenhaven H.C. Andersen Skolen Vollsmosesekretariatet Tjørnehaven Humlehaveskolen Outlet Fyn Vollsmose Allé Ejbygade B1909 Abildgårdsskole Pyramiden Fyrreparken Mulernes legatskole Lærkeparken Granparken Åsumvej 6 7

5 Det mangfoldige liv i Mosen For den udenforstående fremstår Vollsmose måske som en grå beton-forstad med alt for mange problemer og alt for få ressourcer. Men bevæger man sig ind bag betonen og kigger nøjere efter med egne øjne, vil det gængse billede snart fortone sig til fordel for indtrykket af en mangfoldig bydel med et rigt socialt liv og et væld af engagerede mennesker. Ideen med dette atlas er at synliggøre nogle af alle de sociale ressourcer, der findes i bydelen for at skabe et bedre grundlag for dialog og samarbejde i Vollsmose. Med sociale ressourcer tænkes der her på netværk, institutioner, foreninger, fællesskaber og personer, der kan bidrage til og allerede bidrager til udviklingen i bydelen. Dermed ikke sagt at Vollsmose ikke har problemer, eller at man ikke skal fokusere på dem. Blot er det ambitionen med dette atlas at tegne et mere nuanceret billede af bydelen ved at lytte til dem, der virkelig kender den: Hvordan oplever de Vollsmose? Hvilke sociale netværk, fællesskaber og aktiviteter deltager de i? Hvordan er deres indbyrdes samarbejde? Og hvilke håb, drømme og ideer har de for Vollsmoses fremtidige udvikling? Det har vi spurgt dem om, og undersøgelsens resultater er samlet i dette atlas. Ordet atlas afspejler, at der er tale om en kortlægning af og oversigt over, hvad der findes i et bestemt geografisk område. Men samtidig henviser atlas også til myten om kæmpen Atlas, som bar hele verden på sine skuldre. Den fortælling passer meget godt på Vollsmose, for her er verden i allerhøjeste grad til stede. Bydelens beboere stammer fra 84 forskellige lande i hele verden, og mange er kommet i kølvandet på krige og katastrofer. Som en af de interviewede siger, er Vollsmoses historie alverdens kriges historie, og når der den dag i dag er krige, konflikter, sult, borgerkrige og oversvømmelser rundt om i verden, berører det ofte Vollsmoses beboere på en meget direkte måde. Hvis man indtegnede alle beboernes slægtninge og venner på et verdenskort, ville et omfattende globalt netværk vise sig. Hvad der ofte anskues som en lukket ghetto, kan derfor i høj grad siges at være et vindue til verden. Men derudover er der også mange af de ressourcepersoner, vi har talt med, der ligesom kæmpen Atlas i kraft af deres lokale engagement trækker et rigtig tungt læs til daglig. Hvad enten arbejdet er frivilligt eller lønnet, er det ofte krævende og strækker sig langt ud over almindelige arbejdstider. Ikke desto mindre involverer de sig hundrede procent og føler et stort personligt ansvar for at vende det negative billede af bydelen og bidrage til at gøre den til et endnu bedre sted at bo. Mange er yderst påvirkede af den skarpe tone i den offentlige debat om ghettodannelse, muslimer og indvandrere i almindelighed, og det er svært at snakke om Vollsmose uden at talen også falder på Dansk Folkepartis indflydelse, Irak-krigen, 11. september, Israel-Palæstina-konflikten og de fordomme, der findes om muslimer og Islam. For mange er det vigtigt at slå fast, at de altså også føler sig som danskere, er taknemmelige for og stolte over at bo i Danmark og ligesom de fleste andre danskere er interesserede i at skabe et godt samfund for alle. Generelt er de personer, vi har talt med, utroligt glade for Mosen, som bydelen hedder i daglig tale. De er frustrerede over Vollsmoses dårlige image og kan slet ikke genkende deres bydel i mediernes evindelige historier om kriminalitet og problemer. Mange fremhæver fællesskabet og sammenholdet, de mange børn og de dejlige, grønne områder. Flere fortæller, at de som nytilflyttere plejede at låse døren og ikke turde lade børnene gå ud alene, fordi de havde hørt så meget dårligt om stedet. Efterhånden som de selv har lært bydelen at kende, føler de sig dog tryggere dér end noget andet sted i Odense. Selvom en del af dem mener, at mediernes fremstilling så småt er blevet bedre, møder de stadig mange fordomme om bydelen og oplever f.eks., at det kan være svært at få job eller bilforsikring, hvis man har adresse i Vollsmose. Forestillingen om, at Vollsmoses beboere ikke er aktive og engagerede, bliver gjort til skamme, så snart man kigger bedre efter og måske udvider sin definition af, hvad det vil sige at være aktiv. Det er ganske vist en lidt anden og mindre traditionel udgave af forenings- Danmark, man møder i Vollsmose, men i løbet af de måneder vores undersøgelse har stået på, har vi ikke desto mindre mødt og hørt om en meget bred vifte af mere eller mindre formelle foreninger, netværk, fællesskaber, sociale aktiviteter og samlingspunkter. Der er idrætsklubber, lektiehjælpsgrupper, etniske foreninger, kvindenetværk, kortklubber, integrationsinitiativer, fodboldhold, basarer, ældreværesteder, afdelingsbestyrelser og religiøse foreninger. Selvom samlingspunktet i udgangspunktet er fodbold, modersmålsundervisning eller religiøse ritualer, fungerer mange af netværkene samtidig som fora for socialt samvær, arbejdsformidling og løsning af praktiske problemer. Bag alle disse sociale aktiviteter findes talrige engagerede mennesker, der både har solidt lokalkendskab, mange års erfaring, omfattende netværk blandt beboerne, konstruktive ideer og stor samarbejdsvilje. Kort sagt findes der masser af potentiale for at skabe en positiv, ressourcebaseret udvikling i bydelen, hvis dens ressourcer bringes i spil på frugtbar vis. Ligesom et geografisk atlas viser hvilke naturressourcer, der findes i et givent område, forsøger dette atlas at beskrive hvilke sociale ressourcer, der findes i og omkring Vollsmose. Vi har medtaget sociale ressourcer både i og uden for Vollsmose, fordi bydelen ikke er en ø, og beboernes sociale aktiviteter ikke holder sig inden for Vollsmoses grænser. Mange af de foreninger og sociale samlingspunkter, som har betydning for beboerne, viser sig faktisk at ligge andre steder i Odense. Men netop fordi der er tale om sociale ressourcer og ikke naturressourcer, kan kortlægningen selvfølgelig hverken være udtømmende eller objektiv. I princippet er hver eneste af de beboere en social ressource, og det, som nogle vil udpege som en central ressource, vil andre mene, er uden betydning. Det udvalg, som findes i atlasset, skal blot ses som inspiration, der forhåbentlig kan bidrage til at gøre Vollsmoses ressourcer mere synlige i omverdenens og hinandens øjne. Atlasset henvender sig til alle, der arbejder med, bor i eller blot er interesserede i Vollsmose og lignende boligområder. Det skal ikke nødvendigvis læses som en rapport fra den ene ende til den anden. Ligesom i et almindeligt atlas er det tanken, at man kan bladre igennem det og kigge nærmere på dét, der fanger ens interesse. Måske fordi man leder efter noget særligt, måske bare for at blive inspireret og forhåbentlig lidt klogere. Første del af atlasset er en række kort, oversigter og diagrammer, som giver overblik over Vollsmose, vores vej gennem Mosen og alle de sociale ressourcer, vi har mødt og hørt om undervejs. Derefter følger en mere dybdegående beskrivelse af 35 af disse ressourcer delt op i tre forskellige grupper: professionelle -, brobyggende - og netværksressourcer. De tre ressourcetyper karakteriseres indledningsvist i hvert af de tre kapitler. Endelig følger nogle mere fremadrettede bud på, hvordan ressourcerne i kraft af deres forskellighed kan bringes bedre i spil og samarbejde i fremtiden, samt en kort gennemgang af, hvordan vi metodisk har båret os ad med at kortlægge dem. To forskellige grafiske profiler tjener til, at man nemt kan orientere sig i atlasset: ressourcebeskrivelsernes mangfoldige udpluk af personlige synspunkter og erfaringer findes på farvestrålende sider med portrætbilleder og talebobler. Er det derimod fortrinsvist den gennemgående analyse, man er interesseret i, skal man læse de afsnit, der indleder de tre kapitler med ressourcebeskrivelser samt sider med grå bjælke. Afslutningsvist vil vi rette en stor tak til alle dem i Vollsmose, der har modtaget os med åbne arme, inviteret os ind i deres foreninger, kontorer, institutioner, moskeer og private hjem, og delt deres tid og tanker med os. Forhåbentlig kan atlasset medvirke til, at de og deres erfaringer, synspunkter og ideer vil blive anvendt som en aktiv ressource i det fremtidige arbejde med Vollsmose og dermed vil komme både bydelen og dens beboere til gavn. 8 9

6 Vores vej gennem Mosen Diagrammet viser de sociale ressourcer, vi har fået kendskab til i Vollsmose. De forskellige farvede zoner illustrerer selve kortlægningsprocessen, der som ringe i vandet har bevæget sig fra én ressource til de næste. De navne, der er fremhævet med fed, kan du læse mere om i ressourcebeskrivelserne på side Slagteren i Bøgeparken Grønthandleren i Bøgeparken Familie i beskæftigelse i Birkeparken Butikstorvet Bazar Fyn VV Catering Gymnastik for damer i Tjørnehaven Blomsterbinding/sygruppe i Vollsmose Kirke Cafe Bibliotekskvinderne Kvinfos mentornetværk Palwet Odense International Kvindebazar Kvindehøjskole Vollsmoses kvindeidrætsforening AMO-Fyn Lindøværftet IDFAD Kvinder og beskæftigelse Jobcenter i Birkeparken Vollsmose Musikforening Kvindeidræt i Lærkeparken Vollsmoses Kulturelle Netværk Kunstundervisning i Bøgeparken Al Hula Bjørnebanden Tyrkisk klub i Egeparken Buddistisk-vietnamesisk forening på Ørbækvej Dansk-palæstinensisk forening Somalisk forening i Bøgeparken Al Thakalain irakisk forening Ressourcer, som deltog i den indledende workshop Ressourcer, som vi fik kendskab til gennem den indledende workshop Ressourcer, som vi fik kendskab til i første runde af interviews (primært telefoninterviews) Ressourcer, som vi fik kendskab til i anden runde af interviews (primært personlige interviews) Sundhedscentrets kvindegrupper Pigernes aktivitetsforening Somalisk/arabisk kvindegruppe på Ørbækvej Danskundervisning i Vollsmose Kirke/Cafe Mosekonerne Sydamerne i Kirken De grønne slør palæstinensiske kvinder Serbisk forening i Bredstedgade Bosnisk kaffeklub i Østergade Avrasya tyrkisk fodboldklub Ahlolbait irakisk forening i Kongensgade Somalisk kulturforening i Ørstedsgade Said AlI-Shohadaa Irakisk forening i Grønlundsgade Palæstinensisk netværk Lokale dynamoer Centerforening Outlet Fyn Erhvervsråd Kvarterløftstyregruppen Idun Mentorer kriminalitetsprojekt Erhvervsforening Vollsmose Mentornetværk Virksomhed Vollsmose Turmalin Balder Lille Knud Biblioteket Vollsmoseavisen Silk Road Kunstnetværket Kulturhus-arbejdsgruppen Klubblade Fortællenetværk Maleklub i Hybenhaven ITV Cafe Egetræet Projekt for tyrkiske ældre Beboerrådgiverne Sundhedscenter Erindringens træ Bøgeparkens netværk af 50+ kvinder Vollsmosesekretariatet Fritidsforeningen Hybenhaven Fritidsafdelingen Fritidsbutikken Pigegymnastik i Birkeparken Miljødetektiver i Lærkeparken Aktivitetshus Granparken Ældrecenter Øst Den lille motionist i Granparken Mimers Brønd Ældre i Kirken Bibliotekets ældreprojekt Netcafeen Bøgeparken Ungdommens Uddannelsesvejledning Pigehold på ungdomsskolen Læringscenter Vollsmose Bøgeparkens Idrætsforening Værestedsgruppe Slåenhaven Musikgrupper Al Awdit Dansetrup Klub for somaliske drenge Lektiehjælp/danskundervisning for kvinder i Birkeparken Rødjakker Kvindeaften i Fyrreparken Brugerbestyrelser Dagpleje og Daginstitution Sommerferieaktivitet Hjul i Mosen Flygtningehjælpens lektiehjælp Skolebestyrelse HCA Skolen Aktivitetsrummet for piger FIUK Fyns Internationale Klub Pigehold på ungdomsskolen Rising Ungdomsskole Dansegrupper Yggdrasil Mor-Barn Projekt Ragnarok DU Øst Skolebestyrelse Humlehaveskolen Skolebestyrelse Humlehaveskolen Sundhedsplejens konsultation i Freja Pigeklubben Fenja Skolebestyrelser for Abildgårdsskolen B1909 Fitness og Gymnastik i Vollsmose Værestedsgruppe Lærkeparken Mandagsmødet i Børne- og Ungeforvaltningen Fritidsklub i Granparken Spejderforening KFUK - Seden Gruppen Lektiepigegruppe på Mulernes Legatskole Afdelingsbestyrelse i Egeparken Humlehaveskolen Fællesmøde mellem boligsiden og Odense Kommune Afdelingsbestyrelse i Granparken Afdelingsbestyrelse i Birkeparken Afdelingsbestyrelse i Fyrreparken Afdelingsbestyrelse i Lærkeparken Afdelingsbestyrelse i Bøgeparken Afdelingsbestyrelse i Slåenhaven Afdelingsbestyrelse i Hybenhaven Afdelingsbestyrelse i Tjørnehaven Inspektøren i Granparken Varmemesterkontoret Egeparken Bydelsudvikleruddannelsen Bibliotekskvinderne Kurdisk forening i Odense Parzhan Projekt i Klaregade Byrådet Folkeoplysningen Dansk-vietnamesisk forening Irakisk- Dansk Ungdoms Team Somalisk kvindegruppe Deeka Basketball Klubben Odense Bøgeparkens Fiskeklub Dartklubben Pilen DDS 1. Fjordager, Od. Fj. div. F. K. Utopia Integrationsrådet Etnisk rådgivning i Vollsmose Kristen-vietnamesisk forening i Sandrum Tyrkisk-islamisk Kulturforening Netværk af pakistanske kvinder Dansk-iransk kulturhus, HCA-skolen FDF Agedrup Kreds FDF Odense 8. kreds Vollsmose Fredemarksgaard Rideklub Sejlklubben Fjorden Fædregruppen Socialdemokratiet Tyrkisk kvindegruppe bag velgørenhedsfester Frimærkeklubben Odense ØST Pressegruppen Fjordager Idrætsforening Irakisk fodboldklub Fjordagerscenen Svømmeklubben Dialogforum Palæstinensiske mænd Dialogforum Somaliske Mænd Netværk af unge somaliere Klub Bøge Ældrerådet Bullerup Skyttekreds Granparkens Fritidsklub Hobbyklubben MC Vennerne Pakistansk moske Havnegade Vægtløfterklub Kono Dialogforum tyrkiske kvinder Seden Rideklub Moskeen Kochsgade/ Motion og trivsel Moskeen Østergade/ Al Aqsa Kulturforening Dansk-arabisk Kultur- og Venskabsforening Vollsmose Idrætsforening Teakwon Do Klub Menighedsrådet Motion Øst Bosnisk-muslimsk forening i Østergade Agedrup-Bullerup Boldklub Moskeen Ørbækvej / Det Islamske Trossamfund Tyrkisk moské Pjentedamsgade PDIF Palæstinensisk fodboldklub Vollsmose Kirke Birkeparkens Idrætsforening Olympia bokseklub Værested Øst Odense Salonskydeklub Palæstinensiske ældre mænd i kirken Get2sport Odense Kajakklub Vollsmose svømmeforening Værestedet i B1909 Coaching project Birkeparkens Modeljernbaneklub Pyramiden Fritidsforeningen Aktivisten Håbets landshold Odense Dragebådsklub Inspektør i Egeparken og Hybenhaven Fodboldskolen Fritidsudvalg skoler Den Gode Cirkel Sheik den somaliske imam Boligafdelingernes samarbejdsråd Allevida religiøs forening Forældregruppen i Bøgeparken Skolestøtte Skolernes kontaktudvalg Ungdomsrådet Avalon Tjørnehavens Bøme- og Ungdomsklub GAME streetbasket Børnebyen 10 11

7 217 sociale ressourcer Gennem kortlægningsarbejdet har vi fået kendskab til mere end 200 netværk, foreninger og sociale ressourcer. De er alle sammen skitseret på side På denne side findes en optælling af ressourcerne efter hvilken type aktiviteter og beboere, de beskæftiger sig med. 60 der har at gøre med sport og fritid fra fritidsbutik til frimærkeklubber og fodboldhold 32 der har at gøre med børn og unge det kan være lektiehjælp, skolebestyrelser og ungdomsråd Nogle er officielle institutioner eller foreninger med hjemmeside, vedtægter og en bestyrelse, andre er mere uformelle sociale netværk eller interessefællesskaber, som i kraft af deres netværk og aktiviteter kan siges at være sociale ressourcer i Vollsmose. Netop på grund af den brede definition af, hvad en ressource er, skal der i nedenstående optælling tages forbehold for, at kategoriseringen ikke er entydig. Nogle af de optalte er f.eks. på én gang fritidsnetværk, etniske netværk og kvindenetværk, men her er de kun grupperet efter deres hoved-aktivitet: 29 etniske foreninger og netværk enkelte repræsenterer en bestemt by eller hjemstavn, men ellers er det tyrkiske, irakiske, somaliske, vietnamesiske osv. 20 der har aktiviteter inden for erhverv, job og uddannelse herunder forskellige mentornetværk og beskæftigelsesprojekter 18 som kun er for kvinder det være sig alt fra kvindeidræt og kvindebazar til blomsterbinding og mosekoneklub 16 der har at gøre med boligorganisationerne herunder afdelingsbestyrelser, beboerrådgivere og varmemesterkontorer 14 der beskæftiger sig med kultur og kommunikation det er alt fra kunstnernetværk og maleklubber til de lokale medier 10 der vedrører religion her er moskeer, kirker, menighedsråd og forskellige religiøse foreninger 10 der vedrører ældre og sundhed herunder væresteder, sundhedscentre og erindringsprojekter 8 der har at gøre med politik og integration såsom kvarterløftsstyregruppe, integrationsråd og etnisk rådgivning 217 forskellige eksempler på Vollsmoses sociale Alt i alt ressourcer

8 3 forskellige ressourcetyper Professionelle ressourcer Brobyggende ressourcer Netværksressourcer I de næste tre kapitler zoomer vi ind på et lille udsnit af de 217 ressourcer for at høre mere om deres aktiviteter i og deres oplevelser af Vollsmose. Gennem 35 interviews skal vi møde nogle af personerne bag Vollsmoses forskellige institutioner, netværk, foreninger og projekter. I arbejdet med interviewene er det blevet tydeligt, at der på trods af de store variationer og individuelle forskelle findes nogle gennemgående mønstre. Konkret tegner materialet konturerne af tre forskellige ressourcetyper. Vi har valgt at kalde dem for henholdsvis professionelle ressourcer, brobyggende ressourcer og netværksressourcer. Formålet med at lede efter og beskrive sådanne mønstre er dels at give en bedre forståelse for de barrierer, der kan være for samarbejde mellem forskellige sociale ressourcer, dels at synliggøre det store potentiale, der ligger i bevidst at bruge ressourcernes forskellighed på en konstruktiv måde. For at tydeliggøre forskellene mellem de tre typer, har vi i indledningen til hvert af de tre kapitler udarbejdet en profil af den enkelte ressourcetype ved at trække essensen ud af interviewene. Der er tale om arketyper, hvilket betyder, at der ikke er nogle af de interviewede i det pågældende kapitel, som fuldstændigt svarer til beskrivelsen af ressourcetypen. Blot vurderer vi, at det er den ressourcetype, de trods alle nuancerne bedst illustrerer selvom den virkelige verden selvfølgelig ikke uden videre kan puttes i kasser. har en officiel formand eller talsperson, man kan kontakte. Når man spørger efter fællesskaber og netværk i Vollsmose, får man dog ofte svaret: Spørg den og den, han/hun kender alle palæstinenserne/de gamle/de tyrkiske piger osv. Det er nogle af disse personer, vi har interviewet, og i beskrivelserne har vi fremhævet de forskellige institutioner, foreninger, netværk og andre sociale ressourcer, de hver især er i berøring med. Ved hver ressourcebeskrivelse viser en række ikoner, hvilke slags aktiviteter og beboere den pågældende ressource beskæftiger sig med. Tanken er, at man ved at bladre gennem atlasset kan få ideer til mulige samarbejdspartnere, hvis man eksempelvis skal lave et projekt for kvinder eller et arrangement om religion eller sundhed. I det følgende bevæger vi os fra de professionelle- over de brobyggende ressourcer frem til netværksressourcerne. Den rækkefølge afspejler ganske enkelt ligesom diagrammet Vores vej gennem Mosen at undersøgelsen tog sit udgangspunkt i de professionelle ressourcer nemlig Vollsmosesekretariatet og sekretariatets netværk, hvorefter vi bevægede os videre ud i Mosens sociale landskab. Opdelingen i de tre ressourcetyper skulle gerne kunne bane vej for en bedre forståelse af de forskellige ressourcer, herunder hvordan Vollsmose ser ud fra de tre perspektiver og hvilke positioner, de taler og arbejder ud fra. Antagelsen er, at samarbejde og dialog sagtens kan skabes på tværs af forskelle og sågar uenigheder især hvis man tør gøre sig dem bevidst og arbejde konstruktivt med dem. De nuancer, som træder i baggrunden i de typebeskrivelser, der indleder hvert kapitel, bliver til gengæld udfoldet gennem de efterfølgende ressourcebeskrivelsers mere personlige perspektiver. Ressourcebeskrivelserne fokuserer på enkeltpersoner, fordi det både er lettere og mere interessant at interviewe en person end en forening. Og så lader de mere uformelle fællesskaber og netværk sig heller ikke let identificere og afgrænse, da de i sagens natur ikke 14 15

9 PROFESSIONELLE RESSOURCER Karakteristika De professionelle ressourcer leder eller repræsenterer de formelle institutioner og projekter, som er lokaliseret i eller arbejder med Vollsmose. Nogle af dem bor også selv i Vollsmose, men deres professionelle engagement i bydelen handler først og fremmest om, at de skal servicere eller forbedre vilkårene for Vollsmoses beboere, og denne service er typisk finansieret af statslige, kommunale eller boligforeningsmidler. Opfattelse af Vollsmose De professionelle ressourcers aktiviteter har som oftest et lokalt fokus, der er afgrænset til Vollsmose. I deres øjne er Vollsmose derfor en helhed bestående af tre dele: Åsumvej, Alléen og Haverne (se kort side 6-7). Man kan også ofte høre de professionelle ressourcer tale om, at Vollsmose består af ni små landsbyer: Granparken, Lærkeparken, Fyrreparken, Egeparken, Bøgeparken, Birkeparken, Hybenhaven, Slåenhaven og Tjørnehaven. Denne opfattelse hænger dels sammen med Kvarterløfts afgrænsning af området, dels boligforeningernes struktur, hvor hver af de tre boligforeninger har hhv. én af parkerne på Åsumvej, én af parkerne på Vollsmose Allé og én af haverne. Blandt de professionelle ressourcer har man for nylig gjort op med et af de dogmer, der ellers præger arbejdet med udsatte boligområder nemlig at det partout gælder om at tiltrække flere danske beboere for at få beboersammensætningen til at ligne andre bydele. Man har konstateret, at Vollsmose faktisk fungerer som en integrationssluse i den forstand, at mange beboere med anden etnisk baggrund flytter, når de får arbejde og bliver mere integrerede. Hvad der statistisk ligner en stigende arbejdsløshed i Vollsmose, dækker altså over en stor beboergennemstrømning, hvor mange af dem, der kommer i arbejde, flytter fra bydelen, mens mange af dem, der flytter ind, ikke er i arbejde. Derfor er det nu en udbredt opfattelse blandt de professionelle ressourcer, at beboergennemstrømningen er et vilkår, som det ikke tjener noget formål at bekæmpe. Tanken er, at Vollsmose ikke er en ø, men en levende organisme, der spiller sammen med det omkringliggende samfund. I den optik er det ikke i sig selv et problem, at beboersammensætningen er anderledes end i andre bydele. Sådan kan de bidrage De professionelle ressourcer har stor erfaring med og kendskab til det officielle system. De kan navigere ubesværet i love, regler og bestemmelser, er fortrolige med kommunens arbejdsmåder og bevidste om den politiske arena, de bevæger sig i. Derfor kan de også være forbeholdne over for at udtale sig til eller involvere sig i nye projekter og tiltag. Dels har de set eksempler på det meste før, og dels ved de af erfaring, hvordan uheldige udtalelser og projekter kan blive til dårlige historier i pressen, som kan skade Vollsmose og deres egne aktiviteter. De er typisk politisk engagerede og dedikerede til bekæmpelsen af sociale problemer, og deres erfaringer og ekspertise er af stor værdi, hvad enten det drejer sig om at starte nye projekter op eller få indsigt i eksisterende forhold og problemer i Vollsmose. En central udfordring for de professionelle ressourcer kan være at vinde beboernes tillid. Alene det forhold, at de repræsenterer kommunen, som af nogle bliver forbundet med træg sagsbehandling, kontrol og aktivering, kan være en barriere. Som en af de professionelle ressourcer formulerer det: Vi ligger under for, at vi er kommunale, og for rigtig mange familier er vi farlige. Men det kan også være forældre med anden etnisk baggrund, som føler sig utrygge ved, at aktiviteter i en fritidsklub ikke er kønsopdelte. Hvis en institution først har fået et dårligt ry, kan det være svært at slippe af med igen. Det kan være en institution, hvor man har prøvet at få unge ballademagere på ret kurs. Herefter hedder det sig måske, at hvis man lader sine børn komme i den pågældende institution, bliver de ballademagere. For at overkomme denne udfordring og etablere bedre kontakt til beboerne, er det ofte essentielt for de professionelle ressourcepersoner at trække på et netværk af brobyggende ressourcer (se næste kapitel). Det kan f.eks. være medarbejdere, der selv har anden etnisk baggrund og er bosat i Vollsmose, eller via de kontakter, de har fået ved at arbejde med og måske også bo i bydelen i mange år. 16 Foto: Niels Nyholm/ Håbets Landshold til EM i kvindefodbold PROFESSIONELLE RESSOURCER 17

10 Xxxxx Turmalin Fritidsbutikken Hvad: Afnan Kamil er ansat i Odense Kommune som jobkonsulent på et projekt, som hedder Turmalin. Projektets formål er at få indvandrerkvinder i varigt job eller uddannelse. Undervisningen er hver uge bygget op omkring et nyt emne. Det kan til at starte med være kvindernes drømme for fremtiden, dernæst hvad der er realistiske mål for dem, og hvordan de kan opnås. Det kan også handle om, hvilke forskelle positive såvel som negative der findes på deres hjemland og Danmark, og endelig kan det være konkret undervisning i, hvordan en jobsamtale forløber. Vollsmose er et dejligt sted, og jeg kunne ikke drømme om at flytte. Det eneste, som bør ændres ved Vollsmose er dets image. Jeg ser det slet ikke som nogen dårlig ting, at man bor sammen med folk som én selv. Hvis du flyttede til et andet land, ville du garanteret også opsøge andre danskere. Det vigtige for at skabe integration er derimod at lære dansk og komme i beskæftigelse. Hvem: I projektet er der plads til 15 kvinder mellem 18 og 30 år. Det er ikke kvinder fra en bestemt etnisk baggrund alle med anden etnisk herkomst end dansk er velkomne. Kvinderne er både fra Vollsmose og andre steder i Odense og skal være inde i det kommunale system for at være med, idet de bliver henvist til Turmalin via deres sagsbehandler. Målgruppen er etniske kvinder, som af forskellige årsager har besvær med at finde et varigt job på det danske arbejdsmarked. Undervisningen foregår på dansk, men Afnan kan selv både tyrkisk og arabisk, hvilket hun understreger, er en stor styrke i arbejdet. Afnan Kamil Hvordan: Turmalin har kørt siden februar 2007 og har midler foreløbig frem til 1. marts Projektet startede med 8 ugers undervisning, hvor formålet var, at jobkonsulenterne kunne lære kvinderne at kende for bedre at kunne hjælpe dem med at finde det rigtige job eller uddannelse. Kvinderne har mødepligt, når de er tilknyttet projektet, og hvis nogle af dem får et job inden projektet slutter til marts 2008, kommer der nye til. Projektet har tilknyttet en mentor-ordning, hvor mentorer fra erhvervslivet hjælper kvinderne. Derudover er der tilknyttet sociale mentorer, som hjælper kvinderne med deres bagland, hvis de har brug for støtte til f.eks. børneopdragelse. Denne form for mentorer er et tilbud til de kvinder, som mener de har behov for det, men ikke et krav, modsat mentorerne fra erhvervslivet. Desuden bliver der hver uge udarbejdet et kompetencekort, som bliver gemt, således at kvinderne, når de slutter projektet, kan se, hvor meget de har rykket sig. Hvad: Damir Balalic har ansvaret for Fritidsbutikken, som er et informationscenter om fritidsaktiviteter og et servicecenter for de frivillige foreninger i Vollsmose. Samtidig yder Fritidsbutikken også rådgivning om mange andre ting i og med, at der er personale, der kan de forskellige sprog: dansk, arabisk, bosnisk og somalisk. Vi prøver at være hjælp til selvhjælp, forklarer Damir: Fritidsbutikken har i mange år været et sammenskud af forskellige projekter både kommunale og andre projekter, som bliver placeret her. Det er f.eks. Vollsmoses medier, Folkeoplysning i Vollsmose, Fritidsafdelingens Integrationsteam, Etnisk Rådgivning og forskellige projekter med fokus på sport, der holder til i Fritidsbutikken. Én gang om ugen samles vi alle sammen mellem en halv og en hel time, hvor vi udveksler erfaringer. Hvor er vi henne? Hvem gør hvad? Hvorfor gør vi ikke sådan? Det er for at undgå at lave dobbeltarbejde. Så arbejder vi sammen om tingene og trækker på hinandens områder og kompetencer. Vi snakker om, hvad der skal gøres, og hvordan vi kan hjælpe hinanden, forklarer Damir. Jeg ser det ikke længere som en negativ ting, at folk flytter herfra. Skal vi ikke bare tage det, som det er, og se det positive i, at folk kommer videre. Der er jo også mange, som har boet her i 30 år, fordi de kan lide at bo her. Jeg har arbejdet her og boet her og var entusiastisk, lige indtil jeg selv fik børn. Og hvis man så alligevel ikke tror på, at det er det rigtige at sætte sine børn i skole her, og selv satse på at være her, kan man jo godt sige, at det er hyklerisk. Men når det handler om ens egne børn, så stopper idealismen for mange, fordi man gerne vil have sine børn i en anden skole, hvor der er flere danske elever. Hvem: Der kommer et sted mellem 50 og 70 beboere forbi Fritidsbutikken om dagen, og det er ifølge Damir repræsentanter fra alle de forskellige beboergrupper. Undtagen måske lige de allermest velfungerende, som selv finder deres information andetsteds. I forhold til aktiviteter på tværs af etniske grupper, mener Damir, at børn er meget mere bevægelige end voksne: De kan sagtens finde på at gå rundt til forskellige steder og deltage også uden for Vollsmose mens de voksne mere bare henvender sig i deres boligforening. Man skal se Vollsmose som ni små parker, og det er stort set alle parker, der har en fritidsforening. Det er typisk dér, de voksne søger social kontakt, for de vil meget hellere være blandt deres egne. Og jeg tror, at det har noget med sprog og kulturel baggrund at gøre, siger Damir. Hvordan: Fritidsbutikken startede i 1994, og i begyndelsen var der kun tale om information om fritidsaktiviteter. I dag er indsatsen meget bredere, og de prøver mere systematisk at opsamle erfaringer fra forskellige projekter: Fordi der er sådan en gennemstrømning af folk, er der masser af erfaringer fra tidligere projekter, som man skal sørge for, bliver i huset. Vi har oplevet, at før i tiden når man startede et projekt især de der ét-årige projekter, der på et tidspunkt var meget populære så fik man en pose penge fra et ministerium, gjorde det færdigt, og så efter et stykke tid havde man fuldstændig glemt, at projektet havde eksisteret. Men her bliver erfaringerne gemt, fordi folk kommer i kontakt med andre, og så er det jo, at erfaringerne ikke forsvinder helt ud i den blå luft, siger Damir. Han synes det er vigtigt, at engagementet i Vollsmose ikke bare er et arbejde, som man lægger fra sig, når man går: Der er rigtig mange som arbejder i Vollsmose. Kommer hertil, laver deres arbejde, og så går hjem igen kl stykker. Jeg ser det faktisk som en vigtig opgave også at snakke positivt om Vollsmose i mit eget netværk. Jeg forsøger altid at give folk et andet billede, hvis jeg møder en negativ holdning. Damir Balalic 18 PROFESSIONELLE RESSOURCER PROFESSIONELLE RESSOURCER 19

11 B1909 Rising Ungdomsskole Hvad: Dennis Witek er formand for boldklubben B1909s hovedbestyrelse, som har taget forskellige initiativer til at hjælpe integrationen på vej i Vollsmose. Det er blandt andet gennem Fodboldskolen, hvor man via samarbejde med folkeskolerne prøver at trække flere unge ind i fodboldforeningen. Klubben har derudover iværksat en række projekter med hver sit indsatsområde. De udspringer alle af initiativer fra medarbejdere i B1909 og har også til huse i B1909 s lokaler. Hvert projekt er stablet på benene ved, at der er blevet søgt penge i forskellige fonde eller med støtte fra det offentlige. Blandt andet har projektet Den Gode Cirkel (se side 24) fået støtte af Integrationsministeriet, og Rockwoolfonden har givet støtte til et værested, der bl.a. har lektiehjælp om eftermiddagen. Hvem: Over 500 børn fordelt på de tre skoler Humlehave, Abildgård og HC Andersen Skolen har mulighed for at deltage i Fodboldskolen. Kommunen støtter nu projektet med om året, og Vollsmose-præsten Torben Hangård (se side 61) er med i B1909 s bestyrelse. Der er blevet ansat en række medarbejdere med anden etnisk baggrund til et coachingprojekt, hvor de unge bliver coachet til bl.a. at kunne være fodboldledere og indgå i bestyrelsesarbejdet. Til fodboldskolen er tilknyttet fodboldtrænere, som kommer og underviser i fodbold i idrætstimerne. Derudover har B1909 en række deltidsansatte til at lave opsøgende arbejde, som f.eks. at gå rundt og informere om B1909 s aktiviteter i Vollsmose. Hvordan: Fodboldskolen startede i 2001, hvor man skelede til Brøndby, som på samme måde havde startet en fodboldskole. Formålet var at få flere unge til at engagere sig i fritidslivet i Vollsmose, fordi man gerne ville undgå, at de unge gik hjem så snart skolen var færdig: Vi oprettede fodboldskolen, som skulle sætte fokus på fodboldundervisning i idrætstimerne også fordi det samtidig var en måde at fange mange unges opmærksomhed omkring noget, de kunne lide at lave, fortæller Dennis. Samtidig med fodboldskolen blev der oprettet et værested for de unge i B1909 s lokaler, for at de kunne gå direkte til fodboldklubben, lave almindelige klubaktiviteter eller få lektiehjælp og så derefter være klar til fodboldtræning til aften. Erfaringen havde nemlig vist, at de mistede mange i tidsrummet mellem skolen og træning til aften. Hvad: Erik Rasmussen er inspektør på Rising Ungdomsskole, sidder i Kvarterløftsstyregruppen for Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning og er desuden med i Distriktsforvaltningen. Rising Ungdomsskole dækker hele Område Øst, herunder de tre Vollsmose-skoler. Udover de almindelige ungdomsskole-aktiviteter som knallertkørekort, musik og værkstedsfag, har skolen en række tilbud særligt rettet mod tosprogede. Det er lektiehjælp og danskundervisning og en 10. klasse, der henvender sig til de unge nydanskere, som pga. deres sene ankomst til Danmark ikke har haft mulighed for et 9-årigt folkeskoleforløb. Erik Rasmussen mener, at der efterhånden er flere og flere unge, som deltager i aktiviteter uden for Vollsmose, fordi der simpelthen er mangel på sportsaktiviteter i Vollsmose: Aktiviteter som sport og dans trækker folk, og Bokseklubben Olympia, som ligger inde i Odense, ikke mindst. Det er en positiv udvikling, som er kommet i gang de sidste tre år. Hvem: Ungdomsskolen tilbyder fritidsundervisning på frivillig basis for årige. På HC Andersen-skolen har Rising desuden en ungdomsklub for årige fra Vollsmose. Klubbens medlemmer er hovedsagligt tosprogede unge, og ungdomsklubben er dagligt i berøring med ca. 300 børn samlet over klub og undervisning. Generelt forsøger Rising Ungdomsskole at få kontakt til så mange unge som muligt gennem samarbejde på tværs af de forskellige institutioner: Vi vil gerne længere ud i netværket, selvom vi er nået langt de sidste 5 år. Vi har forøget antallet af unge brugere med 100% de sidste 4 år, men vi vil meget gerne have kontakt med især flere tosprogede piger siger Erik. Hvordan: Vi har som målsætning, at de forskellige institutioner og foreninger i Vollsmose skal arbejde på tværs. Dvs. at de skal samarbejde og udnytte hinandens ressourcer i stedet for kun at koncentrere sig om deres eget, fortæller Erik. Rising Ungdomsskole samarbejder især med Fritidsbutikken (se side 34) omkring folkeoplysning og i forhold til medierne i Vollsmose, altså ITV og Vollsmoseavisen, som Rising kommunikerer igennem. Ca. en trejdedel af medarbejderne i de to institutioner er tosprogede, og deres rolle som kulturelle brobyggere er helt central, mener Erik: De kan bl.a. hjælpe med at engagere forældre med anden etnisk baggrund i dansk foreningsliv og i det hele taget hjælpe os til at få en bedre kontakt til forældrene. Vi er en fodboldklub først og fremmest, men vi har en bred integrationsprofil, og prøver hele tiden at starte projekter, der kan aktivere både unge og gamle. Erik Rasmussen Dennis Witek Vi har et bredt netværk og kan derfor hjælpe de forskellige institutioner i Vollsmose til at blive opmærksomme på, hvad der ellers findes af ressourcer. Dvs. hvem kan hvad, hvem har behov for netop det, og hvordan hjælpes de til at finde hinanden. Vi samarbejder bl.a. med Fritidsbutikken og bruger hinandens tosprogede medarbejdere til at komme i kontakt med de forskellige grupper i Vollsmose. De tosprogede medarbejdere har en vigtig brobyggende funktion. 20 PROFESSIONELLE RESSOURCER PROFESSIONELLE RESSOURCER 21

12 Egeparkens Afdelingsbestyrelse Kvarterløftstyregruppen og HC Andersen Skolen Hvad: Inger Aagaard er beboer i Egeparken og bestyrelsesmedlem i Egeparkens Afdelingsbestyrelse. Hver af Vollsmoses 9 parker har en afdelingsbestyrelse, hvor beboerne kan få indflydelse på beslutninger om fysiske forbedringer af kvarteret eller tage initiativ til sociale aktiviteter. Der er tilknyttet et lokale til hver afdelingsbestyrelse og en gang om året får de en pulje penge, som beboerne og bestyrelserne sammen finder ud af, hvad de skal bruge til. Inger fortæller, at afdelingsbestyrelsen afholder forskellige arrangementer, som der er stor opbakning om fra alle etniske grupper. Især er de udflugter og arrangementer, der henvender sig til børnefamilier, populære. Det kan f.eks. være busture til Legoland eller BonBon-land. Derudover benytter beboerne Værested Øst, hvor der er mulighed for forskellige fritidsbeskæftigelser med værksteder, spil osv. Hvem: I Egeparken er der 38% beboere af dansk oprindelse de resterende har anden etnisk baggrund. I forhold til f.eks. Birkeparken, som bliver kaldt lille Mogadisho pga. de mange somaliske beboere eller Bøgeparken, hvor beboerne især er af palæstinensisk oprindelse, er den etniske sammensætning i Egeparken mere blandet, dog med en overvægt af palæstinensere, tyrkere og kurdere. Afdelingsbestyrelsen gør imidlertid meget ud af ikke at fremme etniske forskelligheder, men at tage initiativ til at blande sig med hinanden og være sammen på tværs. 30 % af beboerne i området er desuden under 25 år, så ifølge Inger spiller også fritidsklubben Avalon, som er en satellit af ungdomsklubben Ragnarok, en vigtig rolle for Egeparkens beboere. Hvordan: Afdelingsbestyrelsen refererer til boligforeningen Højstrup. Alle beboere kan deltage og bliver valgt på demokratisk vis. Afdelingsbestyrelsens arbejde har især bestået i at gøre en indsats for at forbedre de fysiske omgivelser for at skabe mere tryghed. Det var et udtalt ønske hos beboerne at skabe mere tryghed. Derfor er der iværksat en række fysiske forandringer, som giver mere lys, åbne arealer og lave hække. Inger mener, at det fysiske løft har medført, at der i dag er færre indbrud og større kendskab til hinanden i kvarteret. Hvad: Johnny Andreasen er formand for Kvarterløftstyregruppen, skolebestyrelsesformand på HC Andersen Skolen og har boet i Hybenhaven i 17 år. Han fortæller, at der i haverne er flere ældre og danske beboere end i resten af Vollsmose. I Hybenhaven har de en fritidsforening med aktiviteter for ældre. De mødes oppe i fælleshuset om mandagen og hygger sig, får noget kaffe og strikker eller snakker. I de andre parker og haver er der væresteder, som får kommunalt tilskud, men det gør de ikke i Hybenhaven. Hvem: På HC Andersen Skolen er der også en større andel af danske elever end på de to andre skoler. Johnny har været skolebestyrelsesformand siden skolen blev bygget for seks år siden og fortæller, at en af grundene til, at man byggede skolen var, at man gerne ville have en skole med en større andel af danske elever. Efter der blev indført frit skolevalg søgte mange af de tosprogede forældre dog også mod HC Andersen Skolen, fordi de gerne ville have deres børn ud blandt danskere. Nu ligger vi på 60% tosprogede, og det er lige på grænsen før, at danskerne begynder at flytte deres børn. Hvis vi kommer højere op, så sker det, og så bliver den sort som de to andre skoler, siger Johnny. Han synes dog, det fungerer rimelig godt med de 18 forskellige nationaliteter og heldagsskolen, som hjælper ungerne til at blive aktive i foreningslivet. Hvordan: Johnny er også overordnet godt tilfreds med kvarterløftet i Vollsmose, men mener dog, at flere penge burde have været afsat til sociale projekter, som f.eks. undervisning i systemforståelse: Hver af parkerne på alleen fik 125 millioner til ombygning. Resten er gået til projekter hvor der både er gode og dårlige iblandt. Kulturhuset bygges så af de sidste penge i kvarterløft. Men på grund af den store beboergennemstrømning har Vollsmose svært ved at blive et ganske normalt område i Odense kommune, mener Johnny. Han fortæller, at man indtil for et par år siden slet ikke var bevidst om, at beboergennemstrømningen ligger helt oppe på 25 30% om året: Det der sker, er jo, at dem som er velfungerende og får et job de vil ikke bo her. De køber et hus et andet sted i Odense, og så får man nye til. Og så skal de nye igennem den her mølle en gang til og så risikerer man også, at de flytter. Det er det, der sker lige i øjeblikket. Inger Aagaard Johnny Andreasen Det er ingen skam at bo i Vollsmose tværtimod jeg er stolt over det. Faktisk ser jeg ned på dem, der udtrykker sig så negativt om vores bydel det er jo det mest tolerante sted i Danmark Det er positivt nok, at vi får nogle mennesker igennem slusen. Men det hjælper bare ikke Vollsmose ret meget. Det er ligesom, at Vollsmose bliver holdt fast på det samme stadie det er ikke helt rigtigt, men det går i hvert fald ikke så stærkt fremad. Jeg håber bare ikke, at den politiske sammensætning i Odense kommune kunne finde på at sige til Vollsmose, at de skal klare sig selv. Så ville vi blive bombet tilbage til stenalderen igen, er jeg bange for. 22 PROFESSIONELLE RESSOURCER PROFESSIONELLE RESSOURCER 23

13 Den Gode Cirkel Pyramiden Hvad: Lene Algren er projektleder på projektet Den Gode Cirkel, som er et af de mange integrationsprojekter, som hører under boldklubben B1909. Projektet er rettet mod indvandrerforældre, og hovedformålet er at få folk i arbejde. De forskellige aktiviteter er fordelt på forskellige ugedage: Om mandagen er det kommunikation og social adfærd. Her handler det om at lære at begå sig i det offentlige rum og kende de uskrevne regler i f.eks. en jobsituation. Om tirsdagen er det jobsøgning, om onsdagen praktisk arbejde såsom at male og ombetrække møbler, om torsdagen er det edb-kurser og om fredagen forskellige projekter, f.eks. at arrangere en aktivitetsdag, der synliggør klubbens visioner og mål. To gange om ugen foregår aktiviteterne i samarbejde med Meho Selman på biblioteket (se side 26). Lene Algren Hvem: Projektet er delt op i Den Gode Cirkel Øst, som især er for folk med anden etnisk baggrund og Den Gode Cirkel for alle, der hovedsageligt bliver brugt af danskere. I Den gode cirkel Øst er det primært arabiske kvinder, som hidtil har gået hjemme og ikke er vant til at være ude, siger Lene. De danske deltagere er stort set fra alle samfundslag men det er primært folk, der har været syge og uden for arbejdsmarkedet, hvorefter de er kommet på kontanthjælp. Det er sagsbehandlerne, der henviser til Den Gode Cirkel, og deltagerne kommer forskellige steder fra, da Område Øst dækker over et større område end Vollsmose. Der arrangeres imidlertid aktiviteter, der blander de to projekter, sådan at deltagerne også hjælper hinanden til integration. Derudover er der fodboldcoach for unge -projektet, som handler om at skabe forgangsfigurer for de unge. Her indgår de unge i et samarbejde med trænere, hvor de sammen opstiller nogle sportslige og sociale visioner for klubben. I den forbindelse får de unge en lille uddannelse i form af nogle coaching/mentor-kurser i AMO-fyn med efterfølgende ansættelse og løn. Formålet er at skabe en bedre opførsel og respekt for hinanden i B1909, fortæller Lene. Hvordan: Ideen til projektet er grundlæggende, at man kan bruge klubbens netværk til at skaffe medlemmerne og deres familie praktikpladser og arbejde, fortæller Lene: Vi søgte midler i Integrationsministeriet til vores aktiviteter. I starten havde vi problemer med at få medlemmer. Så holdt vi et oplæg i Birkeparken, og derefter kom der en del danskere, men ingen med anden etnisk baggrund. De deltagere, der er med anden etnisk baggrund, bliver henvist fra tre forskellige socialrådgivere. Ideen er at bruge klubben og de kontakter, der skabes her, til at tænke arbejdslivet mere sammen med fritids- og foreningslivet. Folk kan selvfølgelig have mange andre problemer end lige det at være arbejdsløs, men det kan projekterne også hjælpe dem med for eksempel ting som sprog og social interaktion. Hvad: Lis Johansen er leder af Pyramiden, som er den ældste fritidsklub i Vollsmose. Her kommer mest børn på år men også specialklassebørn, som kan være både yngre og ældre. Udover de almindelige klubaktiviteter har Pyramiden nogle særlige ting, der trækker der er bl.a. heste og et par får. Lis fortæller, at det for tiden især er de tosprogede drenge, der er i stalden: Det er jo noget sjovt noget, for i deres del af verden er det meget fornemt for drengene at lære at ride, og vi synes jo også, det er rigtig godt. Men her i Danmark er det jo så bare lige omvendt, og det er lidt synd for dem, for når de kommer op i alderen, har de svært ved at hænge fast, fordi de bliver drillet af deres venner. Min drøm for Vollsmose er, at det kan blive et sted, hvor det ikke er flovt at sige, at man kommer fra, men hvor man faktisk bliver betragtet som en ressource. Det er det sværeste ved at arbejde herude, at omverdenen giver folk et bestemt syn på dem selv. De er jo bare helt almindelige mennesker herude, og de skal se sig selv som sådan. Jeg synes faktisk, at Danmark skal være glade for at have sådan et område, som vi har her. Her har vi faktisk kimen, hvis vi skal tro på en verden, der kan blive bedre, hvor man er mere i stand til at være sammen med mennesker på tværs af forskelligheder. Hvem: I øjeblikket er der 60 danske og 50 tosprogede børn i Pyramiden. Ud af dem er der en hel del, som kommer fra familier med vanskelige vilkår, og om de børns behov samarbejder Pyramiden med Familiehuset. Pyramiden gør en dyd ud af at have både danske og tosprogede børn, fortæller Lis. Børnene kommer forskellige steder fra, også uden for Vollsmose. Og det er faktisk noget, vi dyrker lidt vi er jo nødt til at finde de danske børn et eller andet sted, siger hun. Det koster 160 kr. om måneden, og for mange familier herude er det penge, som skal tages fra noget, de ikke har meget af. Men det er ikke kun et spørgsmål om penge, for mange af de tosprogede familier er det også et spørgsmål om, at man ikke har tradition for det. Lis Johansen Hvordan: Pyramiden blev bygget samtidig med de første blokke i Fyrreparken, og har været i området i 34 år. Efter det store boom af flygtninge og indvandrere kom til Vollsmose, blev der lavet et hav af integrationsprojekter, som ifølge Lis ikke alle var af lige høj kvalitet. I Pyramiden tænker man faktisk ikke så meget i integration, men mere i inklusion af børnene uanset om de er sort- eller hvidhårede, ressourcestærke eller -svage: Vi har aldrig rigtig været med på den der integrationsvogn. Jeg har sagt for mange år siden, at mine pædagoger ikke skal deltage i flere mærkværdige kurser om iransk kultur og somalisk kultur, og hvad ved jeg. Nu er det nok. Det mine pædagoger skal vide, er hvad der er godt for børn, og det skal de være hammergode til, til gengæld. 24 PROFESSIONELLE RESSOURCER PROFESSIONELLE RESSOURCER 25

14 Læringscenter Vollsmose / Vollsmose Bibliotek Humlehaveskolen og Håbets Landshold Hvad: Meho Selman er ansvarlig for Læringscenter Vollsmose og sidder i Kvarterløftstyregruppen som repræsentant for Integrationsrådet, hvor han er opstillet for Bosnisk liste. Læringscenteret er en slags udvidet bibliotek, der varetager forskellige aktiviteter for brugerne af Vollsmose Bibliotek. Det drejer sig især om at oplære borgerne i informationsteknologi: Nogle har konkrete behov, f.eks. at lære at skrive en mail til familien i udlandet, eller unge, som kommer for at få hjælp til skoleopgaver og jobsøgning. Men folk kommer også til biblioteket, fordi det er et uformelt miljø, hvor de kan lære og hjælpe hinanden, fortæller Meho. Der afholdes kurser i kommunikation og multimedier, og om torsdagen er der IT og dansk for pensionister, som bl.a. har behov for at kunne kommunikere med deres børn i udlandet. Derudover fungerer biblioteket som en slags kulturhus, hvor folk kommer for at mødes med hinanden. Meho Selman Hvem: Bibliotekets brugere er primært Vollsmosebeboere, men også folk udefra. Ifølge Meho kan brugerne af læringscenteret deles op i to grupper: Voksne over 14 år på den ene side og børn og unge på den anden. De unge kan godt skabe konflikter, fordi de kommer, når de går og keder sig. Derfor er det nødvendigt at aktivere dem. Vi har både drenge- og pigehold: 2 gange om ugen med drenge og 2 gange med piger, siger han. De ældre er mere stabile brugere end de unge og kommer til de kurser, som ligger fast, mens de unge kommer mere efter behov. Til at varetage de forskellige aktiviteter er der ansat en bibliotekar, en IT-medarbejder, en sprogmedarbejder og en projektmedarbejder. Projektet finansieres af midler fra Vollsmosesekretariatet under puljen for bedre fritid, men når Vollsmosesekretariatet lukker, bliver projektet permanent. Hvordan: Læringscenteret bygger på en læringsteori, som kommer fra en amerikaner: Princippet er, at man lærer af hinanden i et uformelt læringsmiljø lidt som mesterlære, fortæller Meho og understreger, at biblioteket ikke er nogen uddannelsesinstitution. Opgaven er at besvare konkrete behov ved at aktivere folk til selv at løse dem, og få folk til at arbejde selvstændigt med bibliotekets ressourcer: Hvis der er én, som f.eks. kan finde ud af at bruge internettet, skal han eller hun vise de andre, hvordan det fungerer. Vi engagerer både unge og voksne til at lære fra sig, for de unge er jo meget mere inde i det end de voksne. Det er vigtigt, at det er deres egen interesse, der er bag. Generelt mener Meho, at man skal passe på med at drive rovdrift på de frivillige kræfter i Vollsmose: Der er mange ildsjæle, som hurtigt brænder ud. De forventer i det mindste en udtalelse eller noget andet for at udføre et stykke frivilligt arbejde. Men den generelle opfattelse af projektsekretariatet er, at de mange projekter drukner i administration og bureaukrati. Sådan er det i Danmark, og der er selvfølgelig også mange positive ting ved det system, mener Meho. Begrebet integration vil vi helst ikke bruge, for det har fået en negativ klang her i Vollsmose. Integration er blevet en industri, og det er også en af forklaringerne på, at folk ikke vil engagere sig. Fra Odense Kommune vil man jo gerne have frivilligt engagement, men mange af de frivillige, der vil engagere sig, føler sig lidt misbrugt af systemet. Systemet tager udgangspunkt i systemets behov i stedet for i brugernes behov. Hvad: Olav Nielsen er skoleleder på Humlehaveskolen, der er en folkeskole med 415 elever i børnehaveklasse til 10. klasse. Olav er meget engageret i Vollsmose; han bruger det meste af sin fritid i B1909, bor på Åsumvej og går gennem Fyrreparken og Lærkeparken hver dag på vej til og fra arbejde. Jeg er jo et kendt ansigt efter at have været herude i 30 år, som han siger. Også uden for Vollsmose er Olav faktisk blevet et kendt ansigt, efter han medvirkede i Jørgen Flindt Petersens dokumentarfilm Drengene fra Vollsmose. Olav Nielsen Hvem: De børn Olav arbejder med på Humlehaveskolen bor især i Fyrreparken og Egeparken, som er Humlehaveskolens distrikt. Ind i mellem vælger folk dog skole på tværs af distrikterne, så hele Vollsmose bliver nærmere betragtet som et skoledistrikt, fortæller han. For nylig blev der lavet heldagsskole på Humlehaveskolen, Abildgårdsskolen og HC Andersen Skolen. Grunden var, at kun % af børnene var i skolefritidsordning derfor prøver man nu at integrere skole- og fritidslivet mere. Af samme grund har de tre Vollsmose-skoler med Humlehaveskolen i spidsen indgået et samarbejde med B1909. Umiddelbart appellerede klubbens tilbud mest til drengene, men vi har også startet et fodboldhold for pigerne. Det hedder Håbets Landshold, og det er to tidligere kvindelandsholdsspillere, der står bag. I starten havde de kun seks piger på holdet, men i dag er de 35, og de er blevet bedre til noget af det allersværeste og vigtigste, nemlig at vinde forældrenes tillid, fortæller Olav. Hvordan: Når skolerne i Vollsmose går så aktivt ind i fritids- og foreningslivet, hænger det ifølge Olav sammen med, at foreningslivet i Vollsmose er anderledes end det traditionelle danske, som bygger på frivilligt arbejde. Det har en familie på bistandshjælp og med 7 børn simpelthen ikke råd og overskud til, mener han. I værestederne i boligparkerne kommer der børn fra forskellige steder, fordi der er nogle aktiviteter de kan gå til, men ellers er B1909 helt klart den største tværgående forening i Vollsmose. De etniske grupperinger og foreninger er derimod ikke lokalt afgrænset. Der samles man mere på tværs af hele Odense eller endda Fyn eller Danmark. Men foreningslivet i bydelen er også præget af, at Vollsmose er gennemgangssted, hvor mange flytter fra igen, forklarer Olav. I løbet af et år er der således 25 % gennemstrømning i en klasse på Humlehaveskolen. De tredive år jeg har været her, har der hele tiden været nye mennesker: først var det danskere med tunge sociale problemer, så kom alle de tyrkiske fremmedarbejdere, så kom folk fra Irak, efter der havde været giftangreb, og så senere var der jo krigene i Jugoslavien, Palæstina, Somalia og nu altså Irak igen. På den måde vil Vollsmose altid spejle nogle af de dårligst stillede i Danmark, men også i verden. Vollsmoses beboere er kommet som resultat af forskellige krige rundt om i verden. På den måde er Vollsmoses historie alle kriges historie. 26 PROFESSIONELLE RESSOURCER PROFESSIONELLE RESSOURCER 27

15 Fritidsforvaltning, Rødjakkerne, Akutteam og Mandagsmødet Hvad: Poul Hansen er fritidskonsulent i Odense Kommune og står for Mandagsmødet, som er et møde på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen, hvor politiet også deltager. Formålet er at kortlægge de kriminelle unge i Vollsmose, for at finde ud af, hvordan ungdomskriminaliteten kan bekæmpes. Den kriminalitet, de få udøver, er med til at ødelægge det for de mange, siger Poul. Han er også leder af Rødjakkerne, som er de opsøgende medarbejdere i fritidsklubben Ragnarok (se side 45) og Akutteamet, som består af 12 tosprogede medarbejdere. I aften- og nattetimerne opholder de sig rundt omkring i byen, hvor de unge kommer. De er iklædt jakker, hvor der står, at de er ansat i kommunen, og deres opgave er at bidrage til at holde ro og orden. Hvem: Hovedparten af de ansatte er palæstinensere, og man går bevidst efter at ansætte nogen, der nyder respekt i miljøet. Gennem medarbejderne i akutteamet får Poul Hansen et utroligt godt netværk: De er ikke ansat som udsmidere, men til at bilægge konflikten og tale det sprog, der skal tales, siger han. Samarbejdet med politiet giver en uvurderlig baggrundsviden om, hvem af de unge, der er på vej ud i problemer. Vi tager en kammeratlig snak med faren man prøver jo først med det gode. Men det skal være nogle af de tosprogede medarbejdere, der tager kontakten, og allerhelst én, der kommer i samme moske, fra samme del af hjemlandet og måske oven i købet er gift ind i samme familie. Det er de ting, der betyder noget for at få tillid og få løst problemerne, forklarer han. Hvordan: I det hele taget mener Poul, at den personlige kontakt er helt central i arbejdet med Vollsmose, men man skal også have indsigt i, hvilke grupperinger der findes f.eks. hvem der kommer i den ene og den anden moske, og hvem der bekender sig til hhv. Hamas og Fatah. I forbindelse med terroranholdelserne i efteråret 2006 indkaldte han bestyrelserne for de forskellige moskeer og brugte sine kontakter til at sikre, at de kom. Det kom der en rigtig god dialog ud af. Når der er problemer, tager vi kontakt til moskeerne, for de kan hjælpe os med at løse det. Så går der arabisk løsning i det dvs. at de ordner det indbyrdes uden myndighedernes indblanding. Poul Hansen Hvis jeg skal give et godt råd, så er nøgleordet respekt at man aldrig går forbi folk uden at hilse på dem, at man husker at spørge til familien osv. Det er jo egentlig ikke anderledes end med ens danske venner og bekendte måske tonen er lidt anderledes, men ellers er det akkurat det samme. 28 PROFESSIONELLE RESSOURCER Foto: Niels Nyholm/ Åbning af Vollsmoses idrætslegeplads 29

16 Xxxxx BROBYGGENDE RESSOURCER Karakteristika De brobyggende ressourcer er dem, der formidler kontakt mellem de to andre grupper, dvs. de professionelle ressourcer og netværksressourcerne. Brobyggerne står selv med et ben i hver lejr på den måde, at de ofte er ansat i institutioner og integrationsprojekter i Vollsmose eller arbejder frivilligt med egne integrationsaktiviteter. Karakteristisk for brobyggerne er ofte, at de taler godt dansk og er vant til at begå sig i forhold til det officielle system. Samtidig er de som regel selv beboere i Vollsmose og har et stærkt personligt bagland og netværk, som de trækker på i deres arbejde. Opfattelse af Vollsmose I kontrast til de professionelle ressourcer er de brobyggende ressourcer mere tilbøjelige til at underopdele Vollsmose i etniske grupper end at se Vollsmose som en helhed bestående af ni parker. Det betyder ikke, at der ikke er kontakt og samarbejder på tværs af de etniske grupper, men blot at den grundlæggende tillid og tryghed kommer af, at folk ved, at her foregår tingene på måder, de kender og kan stå inde for. Brobyggerne taler meget om integrationsbranchen eller endda integrationsindustrien. De er selv i stor berøring med den i kraft af deres aktiviteter eller arbejde, men forholder sig samtidig ofte kritisk til nogle af dens forståelser, f.eks. er der en udbredt skepsis over de kvarterløftsmidler, der er blevet brugt til et fysisk løft af Vollsmose, hvor de havde ønsket sig beskæftigelsesprojekter eller borgerinddragelse i stedet. Også ideen om at se Vollsmose som en integrationssluse, hvor den store beboergennemstrømning er et tegn på vellykket integration, er ikke lige populær hos alle brobyggerne. Fra deres ståsted som stærke og engagerede mennesker i Vollsmose, er det naturligvis vanskeligt at acceptere dogmet om, at folk partout flytter fra Vollsmose, hvis de har arbejde og er velintegrerede og succesrige. Sådan kan de bidrage Brobyggerne er helt centrale ressourcer, men af samme grund kan de tit især de som arbejder frivilligt komme til at føle sig udnyttede og savne støtte, opbakning og økonomiske ressourcer til deres aktiviteter. De føler ofte et stort personligt ansvar og en forpligtelse til at engagere sig og tage ansvar, men netop fordi de er ildsjæle, er der også risiko for, at de brænder ud. De brobyggende ressourcer arbejder meget netværksorienteret og kan mobilisere mange mennesker på kort tid ved hjælp af SMS og deres personlige kontakter. Her betyder det noget at være af samme etnicitet, tale samme sprog og måske endda være fra samme landsby eller område i hjemlandet, ligesom ens køn og alder er vigtig for, hvilke beboergrupper man har kontakt til. Også deres familiære baggrund og ry kan have central betydning for, at de kan opnå den tillid og personlige kontakt, som ofte er grundlaget for deres aktiviteter. Hvis de får den rette støtte og opbakning, kan brobyggerne spille en meget vigtig rolle i forhold til at skabe samarbejde og kontakt mellem de professionelle ressourcer og netværksressourcerne, ligesom deres personlige engagement kan gøre en stor forskel for Vollsmoses udvikling. 30 BROBYGGENDE RESSOURCER Foto: Ane Mette Ellekjær/ Ældreudflugt med Mimers Brønd til Den gamle by i Århus BROBYGGENDE RESSOURCER 31

17 Lokale Dynamoer Hvad: Alaa Abdol-Hamid, Kristoffer Hansen, Torben Frøslev og Abdulahi Bashir Egal er 4 af de 8 udvalgte lokale ildsjæle, som deltager i uddannelses-projektet De Lokale Dynamoer. Formålet er at give dem de faglige kvalifikationer, der kan sætte dem i stand til at gøre en forskel. Projektet er startet af Vollsmosesekretariatet og ledes af Katrine Frederiksen. Hun understreger, at der ikke er tale om et integrationsprojekt: Det gør vi meget ud af at sige, at det ikke er, for det er det ikke. Det er et byudviklingsprojekt, som handler om, at sætte 8 mennesker sammen, som samlet set kan gøre en indsats for at løfte området. Udover et fælles projekt med at lave en stor konference for beboerne i Vollsmose, har de 8 dynamoer hver deres projekt, som de arbejder på at realisere. De får undervisning i bl.a. fundraising, økonomistyring og konfliktløsning, og har hver tilknyttet en mentor fra det fynske erhvervsliv. Projektet kører fire måneder i foråret 2007, og dynamoerne får løn undervejs. Forløbet består dels af en uddannelsesdel med undervisning hver dag, dels en praktisk del, der handler om at realisere projekterne. Hvem: Abdulahi (se også side 36) og Alaa arbejder begge med unge i deres dynamoprojekter: Vi vil lave et slags ungdomshus eller et ungdomsråd. Der er et ungdomsråd i forvejen, men det er det, vi vil videreudvikle, fortæller Abdulahi. Alaas projekt handler om at lave et netværk af studerende med anden etnisk baggrund: Når man starter på en videregående uddannelse, kan det nogle gange være overvældende at gå fra et gymnasium til et universitet, og hvis man ikke har dannet sig et netværk i forvejen, så kan det godt forårsage, at man dropper ud. Det vil vi gerne forebygge, så jeg har taget kontakt til Muslimsk Studenter Union (MSU) på Syddansk Universitet. Sammen er vi i gang med at etablere et endagsarrangement, hvor unge, som gerne vil starte på universitetet, bliver vist rundt, og vi forklarer dem forskellige ting og sager. Så er der selvfølgelig fællesspisning til sidst, så vi kan få de sociale relationer etableret, forklarer Alaa, som netop selv er blevet færdig med sin BA i negot i arabisk på Syddansk Universitet. Christoffers projekt går ud på at lave en endags musikfestival i Vollsmose: Det bliver en god blanding af noget dansk musik og noget mellemøstligt musik med et større navn om aftenen, siger han. Festivalen er for Vollsmoses unge, men Christoffer håber også, at der vil komme folk udefra, for han vil gerne være med til at ændre folks billede af bydelen som et sted, hvor der bliver brændt biler af, og man bliver slået ned på stien. Også Torben er glad for at kunne være med til at gøre en forskel gennem dynamo-projektet. Han har været selvstændig i 8 år og vil gerne dele ud af sin erfaring: Folk behøver ikke lave de samme brølere, som jeg har lavet. Derfor vil jeg gerne arbejde med rådgivning af iværksættere, så de kan få vækst. Der er mange muligheder herude med al den kultur, der er her, og mange har netværk til deres hjemland, så de let kan starte import. Når de får det op at stå, kan de måske også lave eksport på sigt, så man kan skabe en synergieffekt. Hvordan: Et centralt element i dynamoernes arbejde er deres personlige netværk, som de bl.a. trækker på, for at få folk til at komme til deres konference. Konferencen hedder Har du pakket din kuffert ud?, og består af oplæg og workshops, der skal få folk til at reflektere over, hvad de selv kan bidrage med, og hvilket ansvar de har som henholdsvis ung, gammel, forældrer osv. Alle dynamoerne er glade for at bo i Vollsmose, og håber at flere i fremtiden vil blive boende og engagere sig i bydelen. De efterlyser derfor også mere borgerinddragelse i kommunens projekter: Jeg tror, at tanken om en styregruppe har været en god hensigt, men det man skulle have gjort noget mere af, det er at få borgerne involveret, ansætte nogen fra Vollsmose også og så lytte til dem. Det er jo folk herude, som har erfaring og som kender til udviklingen, og hvilke tiltag der skal skabes herude, mener Alaa. Torben er enig, og mener at problemerne er blevet håndteret bedre i Århus, hvor dynamoerne har været på studietur: Det var interessant at se, hvordan de fik borgerne inddraget i de forskellige projekter deroppe. Det var en helt anden måde, de greb det an på, end her. Her sidder der et par stykker i toppen og styrer, og sådan skal det bare være, og så bliver det bare trukket ned over hovedet på dig, selvom du er kommet med et forslag. Også Abdulahi er træt af topstyringen: Vi har nogle konger som sidder rundt omkring. Jeg kalder dem konger, fordi de tror, at de er eksperter og ved alting. Det er nogen, som har arbejdet her i mange år og har levet af integrationsindustrien, forklarer han. Vi henvender os til moskeen i fredagsbønnen, og så bruger vi mobiltelefonen og beder vores venner og bekendte om at sende videre. Her i Danmark inviterer man i god tid, men det skal man altså ikke gøre her. Vi skal gå med tørklæder og skjorter, hvor der står lokale dynamoer, og gå ud på gaden og tale med folk lige inden. Vi har også sagt, at konferencen er for børn, for ellers er mange småbørnsforældre forhindret i at deltage. Man har været for dårlig til at fortælle historien om Kvarterløft og brande det på en ordentlig måde, for der er selvfølgelig sket noget på de små 10 år, der er gået, men går du ned på gaden og spørger de første 10, så er der ikke en kæft, der aner hvad Kvarterløft er. Abdulahi Bashir Egal, Torben Frøslev, Szafaa Youssef Mostapha, Alaa Abdol-Hamid, Katrine Frederiksen og Kristoffer Hansen (ej på foto). 32 BROBYGGENDE RESSOURCER BROBYGGENDE RESSOURCER 33

18 Fritidsbutikken, Etnisk Rådgivning og Get2sport Hvad: Abdel Salam og Abdi Rashid arbejder som opsøgende medarbejdere i Fritidsbutikken, hvor de skaber kontakt til unge, for at få dem ind i foreningslivet: Jeg opsøger børn i skolerne i samarbejde med skolelærerne hvor jeg kommer ud og fortæller om, hvilke tilbud der er for dem, og prøver at finde ud af hvilke interesser, de har. Så etablerer jeg kontakt til forældrene, og i samarbejde med klubberne forsøger jeg så at forene de fire elementer klasselærer, barn, forældre og klub. Den opsøgende indsats skal være hele vejen rundt, for jeg kan jo godt gå ud og finde 200 børn, der gerne vil spille fodbold. Men spørgsmålet er bare også, om forældrene kan eller vil betale kontingent, og om B1909 kan tage imod 200 børn, forklarer Abdel. Troels Mansa arbejder på Get2sport, som er et fireårigt projekt i otte byer rundt i Danmark startet af Dansk Idrætsforbund. Også her er formålet at aktivere unge mennesker piger såvel som drenge med anden etnisk baggrund i forenings- og sportslivet: Traditionelt set ved vi, at de først starter som årige, hvorimod mange andre børn starter allerede som 5-6-årige. Så de har lidt nogle hængepartier på mange fronter. Både i forbindelse med foreningsliv, men også med ansvar og respekt hvordan man opfører sig. På den måde er det mere end bare sport og idræt, mener han. Kim- Yen Nguyen er leder af Etnisk Rådgivning, som er et produkt af nogle erfaringer, man har gjort sig i Fritidsbutikken. Nemlig, at beboerne i Vollsmose har behov for en form for førstehjælp i forhold til mange praktiske opgaver f.eks. at købe et buskort eller melde sig ind i folkeregistret. Derudover fungerer vi som sparringspartner på nogle af de kommunale indsatser. Det kan være, hvis sagsbehandleren har for travlt til at forklare beboeren nogle af de procedurer, der er forbundet med sagsbehandlingen, fortæller Kim. Hun står også for at lave folkeoplysning i samarbejde med Fritidsbutikken, som tilbyder integrationsfremmende kurser, såsom samfundsforståelse, engelsk og EDB for begyndere. Hvem: De fire har i deres arbejde kontakt til mange forskellige mennesker og foreninger i Vollmose: Fritidsbutikken er et naturligt tilstrømningssted for mange mennesker, som har deres daglige gang her, mange af beboerne er kommet her i årevis. Vi er også i gang med at etablere et netværk af etniske foreninger, fordi vi har følt, at det var en nødvendig ressource i forhold til formidling af aktiviteter, men også for at kunne formidle nogle budskaber, bekendtgørelser osv., forklarer Kim. I Fritidsbutikken opfordrer man til og hjælper folk med at starte deres egen forening det kan f.eks. være ved at give hjælp til at formulere vedtægter og forstå de relevante regler: Jeg er sådan en slags sparringspartner for folk, der gerne vil starte et eller andet, fortæller Abdel. Tidligere var det sådan, at hvis nogen gerne ville starte en forening, så tog de ind til byen til fritidsafdelingen i kommunen. Der fik de en masse papirer med hjem, som de ikke kunne forstå og så blev det ikke til noget. Nu har vi sagt, at hvis Fritidsafdelingen modtager sådan nogle folk, så skal de sende dem ud til os. Vi forsøger også at rådgive folk, i forhold til, hvad der kan lade sig gøre. Der er måske ikke så meget idé med at lave en ny fodboldklub, fordi der i forvejen findes en del klubber herude. På den måde kan vi også gøre folk opmærksomme på, hvordan de måske kan slå sig sammen med andre herude. Troels samarbejder især med de lokale idrætsforeninger: Jeg har lavet et integrationssamarbejde mellem B1909 og Fjordager. Og så kører vi et tæt samarbejde med Humlehaveskolen og Håbets landshold (se side 27), hvor det er piger med slør, der spiller. Ideen er at fastholde de unge og give dem et godt miljø at være i. Derfor har vi også et tæt samarbejde med skolerne i området, Mulernes Gymnasium og andre uddannelsessteder, hvor der er problematikker med unge mennesker, der ikke passer deres skole, deres sport eller er ude i noget kriminalitet, fortæller han. Hvordan: Fritidsbutikken er en del af Odense kommune, og hører under Børneog ungeforvaltningen, men derudover er de forskellige projekter finansieret forskellige steder fra. Etnisk rådgivning har fået støtte i Den Europæiske Socialfond, mens Get2sport er finansieret fra Dansk Idrætsforbund og Odense Kommune. Ifølge Troels er styrken ved Fritidsbutikken netop, at de forskellige projekter er samlet under ét tag, og at det derfor er let at få sparring med hinanden, at få forskellige vinkler på tingene og bruge hinandens erfaringer. Den store beboergennemstrømning i Vollsmose betyder nemlig, at mange netværk og foreninger i bydelen er bevægelige og foranderlige: Man kan godt mærke, at har man etableret en eller anden stærk enhed, så er det ofte dem, som er ressourcestærke, og det er jo tit dem, der flytter først, og så skal man starte forfra igen med noget nyt. Og den cirkel vil nok altid være der, siger Troels. Alligevel er netværkene i Vollsmose vigtige, mener Kim: Man skal ikke kimse af de netværk, som folk har her. Det er stadig dem, de relaterer sig til, selvom de flytter. Jeg kender mange vietnamesere, der er flyttet ind til byen, men som har sin daglige gang herude. Måske fordi der er en eller anden status i at være flyttet ud. Jeg mener ikke, at tiden er helt moden til tanken om at forankre folk i Vollsmose. Men ideen er rigtig smuk, og det skal selvfølgelig starte et sted, siger hun. Nye initiativer bliver mødt med skepsis herude i Vollsmose. Du skal bevise dit værd, og du skal bevise, at du kan føre det projekt, som du nu har, ud i livet. Du starter altid med at præsentere dig over for en række igangværende projekter. Men det starter altid med skepsis. Det er fordi Vollsmose er projekternes land. Folk er vant til, at ting kommer og går. Mit opsøgende arbejde i forhold til foreningerne, går på den ene side ud på at få nogle medlemmer ind i foreningen, og på den anden side, så kan foreningen bruge mig, hvis der f.eks. er et problem eller en konflikt med et medlem. Så kan jeg tage kontakt til forældrene. Damir Balalic, Troels Mansa, Kim-Yen Nguyen, Abdel Salam og Abdi Rashid (ej på foto). 34 BROBYGGENDE RESSOURCER BROBYGGENDE RESSOURCER 35

19 Unge somaliere og Integrationsrådet Pigernes Aktivitetsforening Hvad: Abdulahi Bashir Egal er formand for Integrationsrådet, deltager i Lokale Dynamoer (se side 32), og så er han en af initiativtagerne til et nystiftet netværk af unge somaliere. Ideen med det nye netværk er at samle folk med somalisk baggrund, der samtidig er integrationspersoner, som Abdulahi kalder dem. Dvs. at de arbejder i kommunen eller har egen virksomhed, og på den ene eller den anden måde har fået et godt fodfæste i det danske samfund: Vi mødes en gang hver anden måned, hvor vi udveksler ideer og diskuterer, hvordan det går med den somaliske gruppe hvad vi hver især kan gøre i vores arbejde, fortæller Abdulahi. Hvem: Netværket er kun lige startet. Til første møde var de 5-6 stykker, men de regner med snart at blive en større gruppe: Vi sender invitationen ud til forskellige somaliske foreninger i Odense, og fortæller at projektet handler om at fremme integrationen, siger han. Ifølge Abdulahi kender de fleste somaliere i Odense hinanden. Mange af dem bor i Birkeparken, men også en del i Bøgeparken og Egeparken. Der er nogle stærke familienetværk i den somaliske gruppe og den palæstinensiske gruppe, siger han: Tyrkisk kultur kender jeg ikke så godt de har sikkert også et stærkt familiebånd. Når jeg går på gaden i Vollsmose, så kender jeg de fleste af dem, jeg ser. Jeg ved måske ikke, hvad de hedder, men hvem de er i familie med, forklarer han. Abdulahi Bashir Egal Hvordan: Abdulahi mener ikke, at de forskellige etniske grupper er så tilbøjelige til at blande sig med hinanden. I Moskeen på Ørbækvej mødes dog både somaliere og palæstinensere: Det er nok den eneste gruppe, vi har kontakt til. Somalierne og palæstinenserne har faktisk været med til at købe moskeen sammen på den måde er vi kommet tæt på hinanden. Og så er der nogle få irakere i moskeen, fortæller han. Ellers nævner han samarbejdet mellem præsten Torben Hangaard (se side 61) og imamen Abu Hassan (se side 48) som et af de eneste, der går på tværs. Danskerne kender jeg ikke så meget til. Der bor jo mange danskere, men de holder sig for sig selv. Jeg kender kun dem, der er aktive i bydelens udvikling og fritidslivet. Ellers er der mange af dem, der har sociale problemer. Hvad: Asmaa Abdol-Hamid har sammen med sine søstre taget initiativ til at stifte Pigernes Aktivitetsforening, som er en forening primært for etniske minoritetspiger. De mødes en gang om ugen og aktiviteterne spænder fra rådgivning, vejledning, lektiehjælp og generel støtte og opbakning til udflugter, foredrag og læsning og diskussion af artikler. De afholder også arrangementer, der hedder Islam på dansk, hvor formålet er at diskutere, hvordan Islam kan få et dansk ansigt. Hvem: Der er mere end 50 deltagere, gennemsnitsalderen er år, men der er både nogle, der er yngre og ældre. Målet er at udvide, så der også er børn, fordi de synes, at det gælder om at få fat i pigerne tidligt i forhold til at præge dem og få dem til at pakke kufferten ud, som Asmaa formulerer det. Pigerne er af forskellig national baggrund, hovedsageligt arabere palæstinensere, irakere og syrere. Til Islam på dansk -arrangementerne kommer der dog også pakistanere, ligesom foreningen har samarbejde med både de tyrkiske og somaliske kvinde- og pigegrupper. Deltagerne er primært fra Vollsmose, men ind i mellem er der også nogen fra Dalumområdet. Hvordan: Asmaa er ud af en søskendeflok på syv, hvoraf de seks er piger og alle veluddannede. Vi er oprindeligt fra Sønderjylland, men da vi kom til Vollsmose, syntes vi ikke, der foregik så meget, så vi blev enige om at starte nogle aktiviteter her, fortæller hun. I begyndelsen havde aktiviteterne mest et integrationsperspektiv, men nu er også sociale og uddannelsesmæssige spørgsmål i centrum. Førhen mødtes de én gang om ugen hjemme hos hinanden, men nu har de fået egne lokaler i Bøgeparken, hvor det er meningen, at der skal være aktiviteter hver dag. Deltagerne bliver hovedsageligt rekrutteret gennem mund til mund metoden søstrene fortæller om foreningen til folk, de kender, og de siger det så videre. Helt centralt er dog også, mener Asmaa, at forældrene har tillid til dem ellers kunne det slet ikke lade sig gøre: Vi er en kendt familie, de kender vores forældre og synes, vi har klaret os godt. Derfor er de trygge ved os, og vil gerne have at deres piger skal komme her, siger hun. Asmaa Abdol Hamid Man opsøger sine egne landsmænd, fordi man gerne vil have så stor tilknytning som muligt til dem. Om man bor i den ene eller den anden park i Vollsmose har ikke så stor betydning. Den somaliske gruppe har ikke så meget kontakt til de andre grupper. Ikke fordi der er en konflikt, man er bare mere sammen med sine egne. Det handler om at få folk til at pakke kufferten ud, dvs. acceptere at man ikke er i transit og ikke skal tilbage til hjemlandet. Vi vil gerne have pigerne til at engagere sig og føle sig som en del af det danske samfund. Derfor tager vi ud og ser den fynske landsby og sådan nogle steder. Og vi prøver at vise pigerne: Du er vokset op her, det er dit samfund du er en del af det. 36 BROBYGGENDE RESSOURCER BROBYGGENDE RESSOURCER 37

20 Lokale Dynamoer og Netværk af somaliske kvinder Skolernes Kontaktudvalg, Integrationsrådet Hvad: Fadumo Shiek Ibrahim er uddannet biolog fra Somalia og miljøkoordinator fra Danmark. Hun er medlem af foreningen Aktive Kvinder i Danmark og Danmarks Naturfredningsforening, og hendes projekt i Lokale Dynamoer (se side 32), går ud på at uddanne kvinder til at tænke over, hvordan de behandler miljøet. Det sker ved at tage udgangspunkt i deres dagligdag og have fokus på emner som affald, indeklima og rengøring kombineret med udflugter til f.eks. Odense Kommunes renovation og vandværket i Odense. Udover dynamoprojektet er Fadumo på fjerde år tovholder på et somalisk kvindenetværk, der holder møde hver anden måned om emner som børn, børneopdragelse, sundhed og kriminalitet. Og så underviser hun ca. 70 piger i alderen 8-22 år i Islam og islamisk kultur samt arbejder nogle timer hver uge i Sundhedscentret, hvor hun taler om helbred og motion. Hvem: Ideen til Fadumos dynamo-projekt tog form sidste år, hvor hun i november startede et kursus op med 12 deltagere. Desværre blev kun fem kvinder færdiguddannede, da resten skulle i aktivering på grund af kommunens regler: Projektet er frivilligt, kvinderne kommer frivilligt, og derfor må de stoppe, når kommunen tvinger dem i aktivering. Jeg ville ønske, at kommunen ville henvise kvinder til mit projekt og bruge det som aktivering, så kvinderne kunne blive færdiguddannede. Det er et projekt, som er gavnligt for både kvinderne og for miljøet. De fleste kvinder har ikke noget kendskab til miljø, og her får de fokus på de ting, som de kan gøre for at forbedre miljøet. De får lyst til at deltage og bliver mere positive over for samfundet, mener Fadumo. Hun håber at kunne starte et nyt hold op til juli eller august med mindst 15 deltagere, og at kommunen vil være med til at henvise kvinder til projektet, så kurset kan fungere som aktivering. Kurset varer tre måneder, hvor kvinderne møder tre dage om ugen: Sidste år foregik kurset på dansk og var ikke opdelt i etnicitet, men det vil jeg gerne have, at det næste kursus skal være. Det vil være nemmere pga. sproget, da de så vil kunne diskutere mere frit, siger Fadumo, der selv taler dansk, arabisk og somalisk. Hvordan: Hun mener, at man i arbejdet med Vollsmose skal ændre fokus fra det negative til det positive, og har selv fokus på de aktive kvinder: De kvinder, som deltager i mit kursus, er kvinder, som jeg kender, eller som har hørt om mit projekt gennem andre, og som så henvender sig til mig. Jeg kan mærke, at de har mere lyst til at engagere sig, for de henvender sig selv nu, hvor jeg mere skulle henvende mig til dem før. Og det smitter af på de andre ting i deres liv: De har mere lyst til at deltage, fordi de kommer ud og oplever noget. Jeg har oplevet kvinder som, fordi de kom ud og fik lov til at lave noget, har fået mere lyst til selv at tage initiativ til andre ting senere, fortæller hun. Hun synes, at Vollsmose er blevet pænere og renere efter kvarterløftet, men håber, at man i fremtiden vil fokusere på de mennesker, der bor i lejlighederne. Og så ønsker hun, at flere vil blive boende: Det er synd, hvis folk flytter fra bydelen. Der mangler anerkendelse for alt det arbejde og initiativ, som bliver gjort i Vollsmose, og det er svært at opretholde gejsten til at lave tiltag, når folk forsvinder. Hvad: Halil Özsari kom fra Tyrkiet til Danmark i Han er med i Integrationsrådet som repræsentant for Skolernes Kontaktudvalg, hvor han repræsenterer Distrikt Øst, dvs. de tre Vollsmoseskoler, Rising Ungdomsskole og Sankt Hans Skole: Min opgave er at tage noget med fra skoleinspektørerne til Integrationsrådet og vice versa. Jeg holder oplæg for Integrationsrådet om mine ideer og synspunkter. Det kan f.eks. være spørgsmålet om frit skolevalg, som jo kan få nogle forældre til at flytte fra den ene skole, fordi der er mange tosprogede elever. Rådets anbefalinger videregives så til kommunen, og der laves en pressemeddelelse. Selvom der også er mange andre ting på dagsordenen end skole-spørgsmålene, er det skolerne, der er Halils hjertesag. Hvem: Halil fortæller, at der i Vollsmose er klubber for bestemte grupper. Det kan være ældreværesteder, kvindeværesteder og væresteder for børn og unge. De etniske foreninger har derimod typisk ikke deres samlingspunkter i Vollsmose, men samles inde i byen, fordi de har medlemmer fra hele Odense eller endda hele Fyn. Halil Özsari Hvordan: Selv kommer Halil i Den Tyrkiske Forening i Pjentedamsgade, hvor der ifølge ham faktisk også kommer både somaliere og irakere. Her er foreningens beliggenhed af betydning: Vi ligger så centralt, derfor kommer der mange. Det er besværligt at komme til de andre moskeer så dem, der arbejder i byen kan bruge middagspausen, eller hvis de får tidligt fri kan de komme til fredagsbøn. Og så er det dem, der gerne vil tale dansk, som kommer, for fællessproget i Pjentedamsgade er jo dansk vi tyrkere kan ikke arabisk. Imamen taler dog tyrkisk og lidt arabisk. Folk kommer for at praktisere deres religion, men derudover er det også et sted, hvor man kan få en uformel snak om arbejdsmuligheder eller få støtte til en bestemt uddannelse. Vollsmosesekretariatet har flotte store kontorer, men de gør det på danskernes måde, hvor jeg synes, at de i stedet skulle ansætte indvandrere og involvere beboerne. Der er mange beboere, som godt kunne varetage de interesser, der ellers bliver ordnet i Vollsmosesekretariatet. I det hele taget synes jeg, at dem som bor i Vollsmose skal involveres, ikke som deltagere, men som medarbejdere. Fadumo Shiek Ibrahim De etniske foreninger fungerer som en slags jobformidling. I den tyrkiske forening og moské er der buschauffører, som arbejder for samme firma. De har fået idéen fra hinanden, for de er afhængige af mund-til-mund metoden. Hvor andre måske ville finde jobannoncer på nettet, kan det for dem være den eneste måde at høre, hvor de kan få job, og om det er noget, de kan klare. 38 BROBYGGENDE RESSOURCER BROBYGGENDE RESSOURCER 39