Notat Fremtidsperspektiver for Faxe Kommunes biblioteker og borgerservice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat Fremtidsperspektiver for Faxe Kommunes biblioteker og borgerservice"

Transkript

1 Notat Udviklingsplan for bibliotek og borgerservice Sagsbeh.: majof & hega Fremtidsperspektiver for Faxe Kommunes biblioteker og borgerservice Foto: Indgangsparti på Hjørring Bibliotek

2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Udfordringer Stigende digitalisering og ændret efterspørgsel Uddannelse og ungdomskultur Mere for pengene... 6 Bibliotek og borgerservice nu og i fremtiden... 7 Begrebsafklaring... 9 Model Praktiske konsekvenser ved model 1: Model Praktiske konsekvenser ved model Model Praktiske konsekvenser ved model 3: Tilvalg Skematisk sammenligning af de tre foreslåede modeller Perspektiver udviklingsmuligheder på sigt Økonomi Driftsbudgetter (2010 niveau / i 1000 kr.) Anlægsbudget (i 1000 kr) #) Implementering Politisk behandling og høring Milepæle FAKTABLAD Biblioteks- og borgerservicestrukturen i dag FAKTABLAD Eksempel fremtidens frontbetjening FAKTABLAD Fællesbiblioteker FAKTABLAD Digitalisering FAKTABLAD Uddannelse og offentlig forsørgelse af unge i Faxe Kommune Side 2 af 36

3 Indledning Udviklingsplanen har til formål at give konkrete eksempler på, hvordan der kan skabes én samlet indgang for borgerne til bibliotek og borgerservice, da dette vil kunne minimere ressourceforbruget, sikre tilstrækkelig faglighed i opgaveløsningen og via digitale løsninger give borgerne en mere fleksibel service. Udfordringer Faxe Kommune står overfor en række udfordringer, der, som et led i et stadigt foranderligt samfund, konstant ændrer kravene til den service og de tilbud, kommunen udbyder. 1. Stigende digitalisering og ændret efterspørgsel Den Nationale Digitaliseringsstrategi Formålet med Regeringens, KL s og Danske Regioners digitaliseringsstrategi er at gøre det lettere for borgere og virksomheder at kommunikere med det offentlige. Myndighederne skal således levere sammenhængende digitale løsninger, der skaber merværdi for brugerne. Målet er på sigt, at alle henvendelser til det offentlige kan klares digitalt af den enkelte borger fra hjemmecomputeren. Antallet af borgere, der betjener sig selv via nettet er støt stigende, men målet er endnu ikke lige om hjørnet, og eftersom stadig flere områder bliver digitaliserede, vil der i en lang periode endnu være borgere, der har brug for hjælp med de digitale selvbetjeningsløsninger. Faxe Kommune indgår i det tværkommunale digitaliseringsprojekt Umbrella, som skal udvikle brugbare borgerbetjeningsløsninger på Borgerserviceområdet. KL forventer, at Umbrella realiserer fem effektive digitale løsninger, som understøtter kommunernes digitalisering og e2012-målet om fuld digital kommunikation. Den første løsning forventes at være i drift i år Borgerservice og biblioteket hjælper allerede borgerne med de digitale selvbetjeningsløsninger i dag, men efterhånden som digitaliseringen bliver mere omfattende og efterhånden som flere borgere tager teknologien til sig, vil det blive nødvendigt at ændre og udbygge undervisningsudbuddet til kommunens borgere 1 og ikke mindst opkvalificeres medarbejderne til at håndtere den stigende efterspørgsel. 1 FAKTABLAD Digitalisering Side 3 af 36

4 Ændret efterspørgsel på biblioteksområdet Kravene til bibliotekerne ændrer sig hele tiden, og kravene kommer flere steder fra. Befolkningens efterspørgsel og de politiske krav til bibliotekernes udbud ændrer sig i takt med at samfundet bliver mere og mere digitaliseret. Tendensen peger i retning af mere selvbetjente biblioteker, lånerne efterspørger i et stigende omfang et andet materialeudbud end hidtil, og udlån af bøger på landsplan falder år for år 2. Borgerne bliver stadigt mere selvhjulpne, når det kommer til informationssøgning og bestilling/fornyelse af bibliotekets materialer, fordi flere og flere har internetadgang enten hjemme, på arbejdspladsen eller i skolen. Dermed falder efterspørgslen efter et bibliotek, der assisterer med søgninger i diverse vidensdatabaser og rækker bøger over disken. Samtidig stiger efterspørgslen på e- bøger og andre elektroniske materialer og landets biblioteker må opruste på dette område, for at følge med udviklingen. Denne og mange andre forandringer beskrives i Styrelsen for Bibliotek og Mediers rapport om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, og udvalget, der står bag udarbejdelsen af rapporten har understreget fem områder, hvor de anbefaler, at bibliotekerne opruster: Åbne biblioteker Udvalget anbefaler, at der løbende udvikles nye koncepter for det fysiske biblioteksrum. Derudover bør biblioteket lokalt arbejde systematisk med at etablere alternativer til det traditionelle biblioteksrum, såsom biblioteker, der er integreret med andre typer institutioner, samt nye fleksible bibliotekstilbud. Inspiration og læring Udvalget anbefaler, at folkebibliotekerne arbejder systematisk på at videreudvikle og forstærke bibliotekets lærings- og inspirationstilbud med udgangspunkt i brugernes behov. Danskernes Digitale Bibliotek Udvalget anbefaler etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) som en fælles digitalformidling til danskerne. Dermed vil biblioteket ud over fysiske materialer kunne tilbyde digitale medier som film, spil, musik og litteratur. Desuden vil brugeren få adgang til nye oplevelser, en digitaliseret kulturarv og netværk med andre brugere via sociale medier. DDB vil både fremstå som en fælles indgang til bibliotekerne på internettet og bidrage til, at borgeren møder biblioteket andre steder på internettet, hvor dette er relevant. Partnerskaber Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder systematisk med at etablere forpligtende partnerskaber til at skabe en mangfoldighed af tilbud på tværs af den offentlige sektor,erhvervslivet og civilsamfundet. Professionel udvikling Udvalget anbefaler et forstærket fokus på kompetence- og organisationsudviklingen på bibliotekerne samt en mere strategisk og systematisk tilrettelæggelse af bibliotekets tilbud med udgangspunkt i brugeren. 2. Uddannelse og ungdomskultur Faxe Kommune har en udfordring i at få flere unge til at gennemføre en uddannelse. I den beskæftigelsespolitiske indsats er et af ministermålene for 2011 at sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. I januar 2010 var 11% af befolkningen i Faxe mellem år på offentlig forsørgelse. Samtidigt ligger kommunens uddannelsesniveau relativt lavt sammenlignet med niveauet i Regionen 3. Kommunen har en udfordring i at hjælpe de unge til uddannelse og fremtidigt job og denne udfordring skal udviklingsplanen for bibliotek og borgerservice være med til at understøtte. Bibliotekernes læringsaktiviteter er kendetegnet ved at lægge vægt på det uformelle og lystprægede og hvis biblioteket i endnu højere grad kunne være et naturligt opholdssted for de unge, ville bibliotekets videnskultur måske smitte af og hjælpe de unge til et kompetenceløft. Allerede i dag tilbyder Faxes biblioteker aktivitetstilbud, som rammer bredere end tidligere tiders tilbud. F.eks. deltager bibliotekerne i e-liga turneringer, som er en national online spilturnering mellem unge på bibliotekerne 4. Denne type 2 Rapport: Folkebibliotekerne i vidensamfundet udarbejdet for Styrelsen for Bibliotek og Medier. 3 FAKTABLAD Uddannelse og offentlig forsørgelse af unge i Faxe Kommune 4 Side 4 af 36

5 tilbud kan udbygges og f.eks. også omfatte et samarbejde med UU, lektiehjælp, SSP, Ungdomsrådet eller andre samarbejder. Faxe Bibliotekerne kan som kommunens professionelle kulturinstitution medvirke til at skabe flere frie rum, hvor unge kan udfolde sig og eksperimentere med deres egne ideer og projekter. Det fremgår også af en ny rapport 5 med en række anbefalinger til, hvordan man i højere grad kan komme på bølgelængde med unge. På kommunens biblioteker er der allerede en kultur for at mødes og spille på bibliotekets computere, men denne kultur kunne med fordel gøres mere etableret og attraktiv om end stadig under frie rammer. På Århus bibliotek har man haft stor succes med deres projekt Mindspot, der fungerer som et rummeligt samlingspunkt og kulturomdrejningspunkt, og tiltrækker mange forskellige typer unge. Kommunen har yderligere en udfordring i forhold til at understøtte den gruppe unge, der starter på gymnasiet. Der er i de seneste år sket en voldsom udvikling i de krav, der stilles til såvel folkeskole- som gymnasieelever. På gymnasiet er kravene blevet mere og mere akademiske og et af kravene er, at de i stigende grad skal klæde eleverne på til at gennemføre en videregående uddannelse. Der er derfor god grund til at skabe et attraktivt studiemiljø for de unge også uden for gymnasiets regi. Dette kan kun gøres, hvis biblioteket materialesamling er tidssvarende og stor nok til at møde behovet. Derudover kunne man skabe et fysisk miljø med studiepladser/studierum på biblioteket, hvor de unge har lyst til at opholde sig og i dygtiggøre sig både enkeltvis og i fællesskab. Yderligere kunne i arrangeres lektiehjælp/lektiegrupper med hjælp fra frivillige eller UU samt undervisning i specialiseret informationssøgning fra bibliotekarernes side. Udover en lektiecafe for gymnasieeleverne kunne man supplere med en anden type lektiecafe for folkeskoleelever. Denne kunne binde fritidsaktiviteterne sammen med skolesystemet, for på den måde at fastholde og opmuntre børnene i skolesystemet ved at skabe en naturlig sammenhæng mellem det sjove og det seriøse. Der er gode erfaringer fra fx Nørrebro, hvor udfordringen med den store gruppe indvandrerbørn blandt andet løftes gennem lektiecafeer på det lokale bibliotek. Børnene er udover at de bliver dygtigere fagligt blevet flittige brugere af biblioteket i øvrigt 6, og dette viser, at der også er en gevinst at hente ved denne type tilbud i form af flere kunder i butikken på biblioteket. Brugere af Mindspot på Århus bibliotek. 5 Rapport: Ungekultur i nye rammer. Udarbejdet af Stine Engel for Børnekulturens Netværk, København, februar Lektiecafeer giver nye kunder til bibliotekerne Artikel i Politiken 9. april Side 5 af 36

6 3. Mere for pengene Det er en tilbagevendende udfordring at få så meget muligt ud af de penge, der er til rådighed. Hertil kommer så et spørgsmål om, hvad der lægges af betydning i mere for pengene? Hvornår er det mere? Hvor opleves det som mindre? Borgere, der i stigende omfang betjener sig selv, vil sandsynligvis betragte en udvidet åbningstid som en serviceudvidelse. Immobile borgere vil sandsynligvis se det som en imødekommelse af deres behov, hvis en servicebil jævnligt kommer til deres lokalområde (ældrecenter eller tilsvarende). Modsat vil borgere, der ofte gør brug af personlig betjening, sandsynligvis betragte det som en serviceforringelse, hvis de fremover skal nøjes med færre betjente timer eller en fuldstændig lukning af det nærmeste betjeningssted. Mere for pengene er således ikke en entydig størrelse. Perspektiverne er forskellige her og nu og over tid. Ændrede arbejdsgange, enklere organisation/ nye strukturer, bedre digitale løsninger og understøttelse med teknologi er blandt elementerne i at kunne nå hhv. give flere borgere muligheder i forhold til borgerservice og bibliotek indenfor de samme ressourcer. Det synes at stå klart via de seneste års erfaringer adskillige steder rundt i landet, primært på biblioteksområdet. Her har øget selvbetjening øget udlån- og besøgstal 7. I første omgang har udgangspunktet for den efterfølgende udviklingsplan været at se på, om ikke det er muligt at få/give mere for pengene og udnytte ressourcerne bedre. Det udelukker på den anden side ikke en diskussion af ressourcerammen i forhold til bibliotek og borgerservice. Endnu mindre i en tid, hvor der er pres på den kommunale økonomi og de kommunale ydelser hhv. niveauet herfor, som man ønsker at stille til rådighed i den enkelte kommune. Ved at integrere bibliotek og borgerservice vil det være muligt at udnytte og udvikle de eksisterende kompetencer og samtidig sikre én fysisk indgang til de ydelser, bibliotek og borgerservice udbyder. Integrationen vil på sigt minimere ressourceforbruget, men også sikre tilstrækkelig faglighed i opgaveløsningen. 7 Biblioteker på smalkost, artikel, s. 12 i bibliotekspressen Side 6 af 36

7 Bibliotek og borgerservice nu og i fremtiden Med udgangspunkt i vores udfordringer samt indenfor rammerne af plan- og Agenda 21-strategi, kommuneplan mv., har vi udarbejdet tre modeller, som i forskellig udstrækning understøtter udfordringerne. Modellerne er tre forskellige forslag til den fremtidige biblioteks- og borgerservicestruktur alle med det fokus, at borgerne skal opleve et integreret biblioteks- og borgerservicetilbud. Fokus er at give borgerne den bedst mulige service for pengene. Modellerne er udarbejdet i samarbejde med konsulent Hanne Marie Knudsen 8, der er blandt førende eksperter på området integration af bibliotek og borgerservice. Biblioteksstrukturen i dag rummer et hovedbibliotek i Haslev (46 åbningstimer ugentligt) samt en større filial i Faxe (29t). Desuden findes der mindre filialer i Rønnede (20t) og Dalby (18t)samt fællesbiblioteker i Karise (12t) og Hylleholt (10) som er placeret i tilknytning til skolebibliotekerne. Borgerservice findes i dag i Haslev i lokalefællesskab med Hovedbiblioteket samt i Faxe i administrationsbygningen Rådhusvej 2 samt i Rønnede administrationsbygning en gang om ugen. Strukturen kan ses af kortet og yderligere fakta om bibliotek og borgerservice i dag fremgår af faktabladet 9. Figur: Grafisk illustration af den nuværende biblioteks- og borgerservicestruktur: Tegnforklaring: Bibliotek: Borgerservice: Både biblioteket og borgerservice har i dag en væsentlig rolle som vejleder og rådgiver til borgerne om indgangen til det offentlige Danmark. Det gælder f.eks. vejledning i brugen af en række digitale muligheder og selvbetjeningsløsninger via nettet. Desuden varetager personalet begge steder en 8 Ejer af Konsulentfirmaet Knudsen Syd og bl.a. forfatter til bogen Bibliotek og Borgerservice du er altid velkommen udgivet af Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforening. 9 FAKTABLAD Biblioteks- og borgerservicestrukturen i dag Side 7 af 36

8 generel rolle som formidlere dels i forhold til den brede informationssøgning, dels i forhold til indgangen til kommunen. Både biblioteket og Borgerservice varetager desuden en række mere specialiserede opgaven indenfor hver deres fagområder. Ved at integrere bibliotek og borgerservice vil det være muligt at udnytte og udvikle de eksisterende kompetencer og samtidig sikre en fysisk samlet indgang til de mange serviceydelser, bibliotek og borgerservice yder borgerne. På den måde vil der udover fælles fysisk adresse være et opgavefællesskab samt ens åbningstid. Borgeren vil opleve et integreret biblioteks- og borgerservicetilbud. Formålet er, at minimere ressourceforbruget, sikre tilstrækkelig faglighed i opgaveløsningen og via digitale løsninger give borgerne en mere fleksibel service. Modellerne bygger på, at der i den betjente åbningstid er tale om en fælles frontbetjening eller kvikskranke, hvor borgeren kan henvende sig og blive betjent med de opgaver, der i dag ydes ved skranken i henholdsvis bibliotek og borgerservice. Der bliver tale om en fælles skranke-vagtordning med bemanding fra dels bibliotek og borgerservice. Meningen er naturligvis, at en lang række opgaver indenfor begge felter vil kunne varetages af begge medarbejdergrupper på sigt. Der vil desuden fortsat være et bagland med mere specialiserede opgaver, men det vurderes, at en lang række opgaver kan løses i fællesskab. De fælles opgaver fremgår af faktabladet 10. I alle modeller forudsættes baglandet samlet i Haslev for såvel borgerservice som biblioteket. Ved at samle kompetencerne skabes synergi i opgaveløsningen, effektivisering af knappe ressourcer, besparelser af transportomkostninger mv. Modellerne lægger derfor heller ikke op til bevarelse af de mange små filialer, ligesom fællesbibliotekerne ikke vurderes at kunne erstatte de almindelige biblioteksfilialer 11. Til gengæld lægger alle de foreslåede modeller op til at der investeres i en mobil løsning i modellerne kaldet BiBo-bil for på den måde at sikre tilgængeligheden og derigennem at kommunen til stadighed lever op til visionen om at gøre afstanden til borgerne kort. 10 FAKTABLAD Eksempel på fremtidens frontbetjening 11 FAKTABLAD Fællesbiblioteker Side 8 af 36

9 Begrebsafklaring For at kunne forstå, hvad de forskellige modeller indeholder, findes herunder en oversigt over de begreber, der anvendes i modelbeskrivelserne. Betjent åbningstid: Betjent åbningstid betyder, at der er personale til stede i hele åbningstiden til at betjene de borgere, der henvender sig i skranken, som er betjent med generalister, som kan udføre alle frontbetjeningsopgaver 12. Der vil naturligvis være en overgangsperiode, hvor ikke alt personale kan varetage alle opgaver. Dertil kommer det faglige bagland, som på borgerservicesiden skal sagsbehandle og varetage myndighedsopgaver som hidtil, og på bibliotekssiden skal rådgive borgerne om litteratur mv. 13 Skranken på Gladsaxe Bibliotek Selvbetjent åbningstid: Når der i en model tales om selvbetjent åbningstid betyder dette, at borgerne selv kan lukke sig ind på biblioteket med sit sundhedskort og låne materialer samt benytte sig af bibliotekets computere til de digitale selvbetjeningsløsninger. Udgangspunktet vil være en åbningstid fra 7-21 mandag-lørdag, da det erfaringer fra andre kommuner viser, at det tidsrum imødekommer efterspørgslen til fulde. Selvbetjeningsautomat på Kolding Bibliotek Digitalisering: Med øget digitalisering menes, at borgerne kan få adgang til de digitale medier uanset hvor de befinder sig. Derudover betyder det, at personalet i bibliotek og borgerservice vil hjælpe borgerne med at udvikle deres grundlæggende it-færdigheder og it-kompetencer og selv vil udvikle egne kompetencer yderligere indenfor informationsteknologien. Slutteligt betyder det, at der på biblioteksfronten skal satses endnu mere på formidling af litteratur, film, musik og spil via internettet 14. Computerstation på Sindal Bibliotek, Hjørring Kommune 12 FAKTABLAD Eksempel på fremtidens frontbetjening 13 FAKTABLAD Biblioteks- og borgerservicestrukturen i dag 14 FAKTABLAD - Digitalisering Side 9 af 36

10 BiBo-bil: Biblioteks- og Borgerservicebil. Et mobilt tilbud, der kan betjene borgere overalt i kommunen hvor borgerne er. Det mobile tilbud skal bruges som målrettet service, der kan bestilles af fx immobile borgere i eget hjem, af dagplejemødre eller i ældre- eller sundhedscentre. Bilen kan også tilkaldes til fx borger- og foreningsarrangementer, kultur- og torvedage mv. Dér hvor folk kommer og er i forvejen. Bilen køres af personale fra bibliotek og borgerservice, og indeholder en arbejdsstation med PC, hvor borgeren kan hjælpes til selvbetjening på nettet samt de materialer, der måtte være bestilt samt fx en mindre materialesamling, der nemt kan udskiftes for at matche modtagerens ønsker. Boblebussen, Aabenraa Bibliotekernes mobile tilbud Studiepladser/-rum: Stillepladser for studerende/gymnasieelever. Her kan indrettes både enkeltpladser samt grupperum. Studiecelle på Kolding Bibliotek Ungetilbud: Et opholdsareal, som appellerer til de unge borgere. Et sted hvor de forskellige interesser, de unge har, kan dyrkes både interesser, som traditionelt har været i biblioteksregi og dem, der ikke har været det. Århus bibliotekerne er langt fremme på dette område med deres ungetilbud, ved navn Mindspot. Mindspot-området på Århus bibliotek Side 10 af 36

11 Model 1 Alt personale fra biblioteker og borgerservice samles på én adresse: Jernbanegade 62, Haslev den bygning, der i dag rummer Haslev Bibliotek og borgerservice. Den eksisterende åbningstid på 46 timer ugentligt bevares, og i hele åbningstiden kan kommunens borgere forvente at møde personale, der kan hjælpe dem med alle frontbetjeningsopgaver 15. For at få adgang til de myndighedsbærende (back office) borgerservices må borgerne fremover bestille tid, ligesom personlig bibliotekarbetjening som hidtil vil være tilgængelig. De digitale services opprioriteres og udvides, og der indrettes indbydende studierum/ grupperum til gymnasieelever og studerende. For at sikre tilgængeligheden i hele kommunen, investeres i et mobilt tilbud i form af en BiBo-bil, som kan tilbyde borgeren alt det, bibliotek/borgerservice kan i den betjente åbningstid. Figur: Grafisk illustration af Model 1 Tegnforklaring: Bibliotek: Borgerservice: BiBo-bil: 15 FAKTABLAD Eksempel på fremtidens frontbetjening Side 11 af 36

12 Praktiske konsekvenser ved model 1: Haslev: Faxe: Biblioteket udbygger det digitale tilbud både undervisning og digitalt udbud Der ændres på den eksisterende indretning af lokalerne for at samle borgerbetjeningen et sted. Der indrettes studierum, som er målrettet gymnasieelever og studerende. Borgerservice i Haslev udvider åbningstiden og medarbejderne samles på Jernbanegade 62, Haslev. Bibliotekspersonalet samles ligeledes på Jernbanegade 62, Haslev. Biblioteket nedlægges. Borgerservice nedlægges. Rønnede: Biblioteket nedlægges. Borgerservice nedlægges. Dalby, Karise og Hylleholt: Bibliotekerne nedlægges. Side 12 af 36

13 Model 2 Model 2 rummer alle de samme elementer som model 1: Alt personale fra biblioteker og borgerservice samles på én adresse: Jernbanegade 62, Haslev den bygning, der i dag rummer Haslev Bibliotek og borgerservice. Den eksisterende åbningstid på 46 timer ugentligt bevares, og i hele åbningstiden kan kommunens borgere forvente at møde personale, der kan hjælpe dem med alle frontbetjeningsopgaver 16. For at få adgang til de myndighedsbærende (back office) borgerservices må borgerne fremover bestille tid, ligesom personlig bibliotekarbetjening som hidtil vil være tilgængelig. De digitale services opprioriteres og udvides, og der indrettes indbydende studierum/ grupperum til gymnasieelever og studerende. For at sikre tilgængeligheden i hele kommunen, investeres i et mobilt tilbud i form af en BiBo-bil, som kan tilbyde borgeren alt det, bibliotek/borgerservice kan i den betjente åbningstid. Model 2 adskiller sig fra model 1 ved at: Faxe bibliotek bevares men gøres selvbetjent. Der indrettes et ungemiljø i Haslev, med inspiration fra fx Århus bibliotek. Figur: Grafisk illustration af Model 2 Tegnforklaring: Bibliotek: Borgerservice: BiBo-bil: Selvbetjent bibliotek: 16 FAKTABLAD Eksempel på fremtidens frontbetjening Side 13 af 36

14 Praktiske konsekvenser ved model 2: Haslev: Faxe: Biblioteket udbygger det digitale tilbud både undervisning og digitalt udbud Der ændres på den eksisterende indretning af lokalerne for at samle borgerbetjeningen et sted. Der indrettes studierum, som er målrettet gymnasieelever og studerende. Der indrettes et inspirerende ungemiljø. Borgerservice i Haslev udvider åbningstiden og medarbejderne samles på Jernbanegade 62, Haslev. Bibliotekspersonalet samles ligeledes på Jernbanegade 62, Haslev. Biblioteket gøres selvbetjent. Borgerservice nedlægges. Rønnede: Biblioteket nedlægges. Borgerservice nedlægges. Dalby, Karise og Hylleholt: Bibliotekerne nedlægges. Side 14 af 36

15 Model 3 Model 3 rummer også alle de samme elementer som model 1: Alt personale fra biblioteker og borgerservice samles på én adresse: Jernbanegade 62, Haslev den bygning, der i dag rummer Haslev Bibliotek og borgerservice. Den eksisterende åbningstid på 46 timer ugentligt bevares, og i hele åbningstiden kan kommunens borgere forvente at møde personale, der kan hjælpe dem med alle frontbetjeningsopgaver 17. For at få adgang til de myndighedsbærende (back office) borgerservices må borgerne fremover bestille tid, ligesom personlig bibliotekarbetjening som hidtil vil være tilgængelig. De digitale services opprioriteres og udvides, og der indrettes indbydende studierum/ grupperum til gymnasieelever og studerende. For at sikre tilgængeligheden i hele kommunen, investeres i et mobilt tilbud i form af en BiBo-bil, som kan tilbyde borgeren alt det, bibliotek/borgerservice kan i den betjente åbningstid. Model 3 adskiller sig fra model 1 ved at: Den betjente åbningstid i Faxe reduceres til to dage ugentligt og resten af ugen gøres selvbetjent. Der indrettes et ungemiljø i Haslev, med inspiration fra fx Århus bibliotek. Figur: Grafisk illustration af Model 3 Tegnforklaring: Bibliotek: Borgerservice: BiBo-bil: Selvbetjent bibliotek: 17 FAKTABLAD Eksempel på fremtidens frontbetjening Side 15 af 36

16 Praktiske konsekvenser ved model 3: Haslev: Faxe: Biblioteket udbygger det digitale tilbud både undervisning og digitalt udbud Der ændres på den eksisterende indretning af lokalerne for at samle borgerbetjeningen et sted. Der indrettes studierum, som er målrettet gymnasieelever og studerende. Der indrettes et inspirerende ungemiljø. Borgerservice i Haslev udvider åbningstiden og medarbejderne samles på Jernbanegade 62, Haslev. Bibliotekspersonalet samles ligeledes på Jernbanegade 62, Haslev. Bibliotekets betjente åbningstid reduceres til to dage ugentligt og gøres selvbetjent resten af ugen. De to dages åbningstid betjenes af personale fra Haslev. Borgerservice reduceres til to dage ugentligt og flytter placering til Rådhusvej 4, Faxe den bygning der i dag rummer Faxe Bibliotek. De to dages åbningstid betjenes af personale fra Haslev. Rønnede: Biblioteket nedlægges. Borgerservice nedlægges. Dalby, Karise og Hylleholt: Bibliotekerne nedlægges. Side 16 af 36

17 Tilvalg De ovenstående modeller kan suppleres med forskellige tilvalg alt efter ambitionsniveau og økonomiske rammer. Tilvalgene skitseres nedenfor: Søndagsåbent Det er erfaringen i Silkeborg og andre kommuner, at holder man søndagsåbent, så øger man antallet af brugere på biblioteket. Særligt er det børnefamilierne, der drager nytte af den udvidede service. Der er sjældent brug for stor personalebesætning måske endda slet ingen da dem, der benytter bibliotekerne om søndagen, kommer for at benytte computere, legetøj mv. som aktivitet, frem for at komme for at låne bøger. På Haslev Bibliotek ville man kunne holde åbent med bemanding et udvalgt antal søndage om året, hvor man havde kulturtilbud filmforevisning eller lign. for børn eller voksne. Hvis man vælger en af de modeller, der omfatter at det eksisterende Faxe Bibliotek indrettes til selvbetjent bibliotek, ville man kunne udvide den selvbetjente åbningstid til også at omfatte søndag, hvis det vurderes, at der er en efterspørgsel efter det. Café På Haslev Bibliotek kunne man indrette en café, hvor alle besøgende kunne slå sig ned med en kop kaffe og en bog fra biblioteket, avisen eller andet. Det skal være et levende sted, hvor det er tilladt at tale, lege og opholde sig. En mulighed kunne være, at betjeningen i caféen blev en integreret del af kommunens STU (særligt tilrettelagt uddannelse) eller blev drevet som en beskyttet arbejdsplads/jobtræningssted i samarbejde med Erhvervskilden for de tunge matchgrupper. Kulturtilbud i Dalby Dalby Bibliotek erstattes af et kulturtilbud, som henvender sig særligt til børn i følgeskab med enten deres familie eller dagplejemødre. Baggrunden for at fokusere på et børnetilbud i Dalby er, at den eksisterende filial er flittigt benyttet af dagplejere og børnefamilier, og det nye børnekulturpunkt vil således blive et nyt samlingspunkt for denne målgruppe. Stedet ville kunne afholde kulturarrangementer i form af højtlæsning, filmforevisninger eller tilsvarende for børn, men det nøjagtige indhold af tilbuddet ville skulle udvikles i samarbejde med de lokale brugere. Selvbetjent åbningstid på Haslev Bibliotek Udenfor den betjente åbningstid i Haslev, ville man på sigt kunne etablere selvbetjening, hvis det vurderes, at der er efterspørgsel til det. Fx kunne borgerne således benytte biblioteket om søndagen, uden at det krævede personale til betjening. Den selvbetjente løsning vil kræve en særlig indretning af biblioteket. Der skal installeres adgangskontrol, hvor borgerne kan låse sig ind ved hjælp af deres sundhedskort, tyverisikring samt videoovervågning, som gør det trygt for borgerne at komme uden for åbningstiden. Ligeledes vil det være nødvendigt med en indretning, som muliggør afskærmning af de områder, hvor det ikke er meningen, borgerne skal opholde sig uden for den betjente åbningstid. Side 17 af 36

18 Skematisk sammenligning af de tre foreslåede modeller Nedenstående skema skal fungere som redskab til at sammenligne de ovenstående modeller i forhold til hvilket indhold, de har. Haslev Model 1 Model 2 Model 3 Betjent åbningstid Digitalisering Studierum/celler Ungetilbud + + Faxe Selvbetjent åbningstid (kl mandag-lørdag) Betjent åbningstid 2 dage om ugen BiBo-bil + + Udkørende servicetilbud Tilvalg Søndagsåbent Betjent på Haslev Bibliotek Selvbetjent på Faxe Bibliotek Café i Haslev betjent af fx STU Kulturtilbud i Dalby Selvbetjent åbningstid på Haslev Bibliotek Side 18 af 36

19 Perspektiver udviklingsmuligheder på sigt Modellerne ovenfor skal ses som et bud på, hvordan den nuværende status quo på biblioteks- og borgerserviceområdet kan fremtidssikres. Fremadrettet kan modellerne og tilbuddene uden problemer og med fordel tænkes ind i nye rammer, som opstår med tiden i Faxe Kommune i samarbejde med brugere, foreninger og borgergrupper. I Faxe er der endnu ikke vedtagne planer om et sundhedscenter i det gamle sygehus. Her kunne man sagtens forestille sig et biblioteks- og borgerservicetilbud, som ville fungere i synergi med de andre tilbud, huset skal rumme. Det ville således blive placeret et sted, hvor mange borgere naturligt har sin gang, og man ville således kunne udvide antallet af brugere. Tilbuddet skulle ligeledes tilpasses de brugere, der kommer i huset hvis man fx valgte at placere sundhedsplejerskerne i huset, kunne de have konsultation for mødregrupper, som samtidig kunne have glæde af bibliotek, borgerservice og måske også et cafetilbud. Som muligt fremtidsperspektiv kunne biblioteks- og borgerservicetilbuddet i Haslev tænkes ind i rammerne af et muligt nyt kulturhus i byen for på den måde at skabe et attraktivt, aktivt og centralt mødested for kommunens borgere. Blandt andet har Skanderborg kommune i samarbejde med den lokale kulturhusforening skabt en interessant kombination af bibliotek, biograf og kulturelt mødested i samme hus midt i Skanderborg by. Side 19 af 36

20 Økonomi Driftsbudgetter (2010 niveau / i 1000 kr.) Opr. Budget Model 1 Model 2 Model 3 Korr.budget Biblioteksdelen (EKU) Materiale og aktivitetsudgifter Andre udlånsmaterialer Materiale og aktivitetsudgifter i øvrigt Lydavis Turistarbejde Personale / lønninger m.m IT, inventar og materiel Betaling fra andre myndigheder Indtægter Haslev Bibliotek Bygninger drift Faxe Bibliotek Bygninger drift Rønnede bibliotek Bygninger drift Dalby Bibliotek Bygninger drift Karise & Hylleholt bygninger (skoler) 0 0 Politiske prioriteringsforslag ) Borgerservicdelen (ØK) Personale /lønninger m.m.*) Materialeudgifter IT, inventar og materiel Gebyrer / indtægter (netto) Lov- og cirkulæreprogram Politisk prioriteringsforslag Nye driftselementer Drift selvbetjent bibliotek Drift bil (BiBo-bil) Drift ungemiljø Udviklingsplanen i alt Difference ift. korrigeret 2010-budget Reduktion i årsværk samlet, afrundet: 7,0 6,5 3,5 ) Ændret biblioteksstruktur - indarbejdet som budgetreduktion ifm. budget 2009 *) Pensionsgruppen er i 2010 overført til Borgerservice og indgår derfor i det korrigerede budget Side 20 af 36

21 Anlægsbudget (i 1000 kr) #) Model 1 Model 2 Model 3 Servicebil (BiBo-Bil) Anskaffelse af servicebil Indretning af servicebil, inkl. opkobling Selvbetjent bibliotek: Selvbetjeningsautomat i Faxe Adgangssystem+overvågning+kobling til lys/alarmer Infostander Ændret indretning & inventar Ny front/skranke Haslev Ny front/skranke Faxe 275 Studierum Haslev Ungemiljø i Haslev ) Samtalerum - borgerbetjening Ændrede "kontorbaglande" Anlæg i alt #) Anlægsbudget baserer sig på overslag, tilbud og erfaringstal fra andre kommuner ) ramme skal indrettes i dialog med unge borgere Side 21 af 36

22 Implementering Politisk behandling og høring Temamøde i byrådet 20. maj Medarbejder informationsmøde 27. maj EKU 31. maj Høring i MED-systemet henover sommeren 2. behandling EKU 9. august ØK 18. august Byrådet 26. august Borgermøder i september/oktober Milepæle Milepælene er udarbejdet i forhold til den mest udbyggede af de foreslåede modeller, dvs. model 3. Såfremt udvalget vedtager at implementere en anden model, vil nogle af delpunkterne i nedenstående skulle ses bort fra. Fase 0 / i gang før nytår 2010 Get together /seminar for medarbejdere ved biblioteker og borgerservice Intern kompetenceudvikling iværksættes o Udveksling af medarbejdere mhp. gensidig oplæring og yderligere udvikling af fælles frontbetjening o Kurser for medarbejderne Servicebil sættes i ordre & indrettes Indretningsarkitekt hyres til o at indrette Haslev Bibliotek mhp. at det skal rumme flere medarbejdere og nye faciliteter o at indrette Faxe Bibliotek til at kunne være selvbetjent Plan for markedsføring af det fremtidige bibliotekstilbud igangsættes Fase 1 / 1. januar 2011 Servicebil sættes i drift (i overgangsperioden med både biblioteks- og borgerservicemedarbejdere) Biblioteksfilialer i Hylleholt og Karise lukkes Borgerservice i Rønnede lukkes Klargøring af Faxe og Haslev bibliotek mhp. omindretning Fase 2 / senest sommer 2011 Biblioteksfilialer i Dalby og Rønnede lukkes Faxe bibliotek er klar som selvbetjent bibliotek Samling af bagland i Haslev Fase 3 / efter sommerferien 2011 Studiepladser i Haslev er klar Servicebil køreplan og bemanding justeres Fase 4 / efter efterårsferien 2011 Udvikling af ungemiljø i Haslev sættes i gang med inddragelse af de fremtidige brugere fx gennem Faxe Ungdomsråd. Side 22 af 36

23 FAKTABLAD Biblioteks- og borgerservicestrukturen i dag Opgaverne i biblioteket i dag Bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det følger af Lov om biblioteksvirksomhed, at formålet opfyldes ved kvalitet, alsidighed og aktualitet i de ydelser, vi vælger at stille til rådighed. Bibliotekerne arbejder ud fra værdierne, at bibliotekerne er for alle, at bibliotekerne er gratis, og at bibliotekerne er neutrale giver vejledning og ikke rådgivning. Biblioteket varetager følgende opgaver: Formidling af materialer og information: Direkte formidling ved forespørgsler Indirekte formidling præsentation i det fysiske og i det virtuelle rum Betjening af lånere: Informationssøgning for lånere behov i forbindelse med uddannelse, arbejde eller fritid Bestilling af materialer, bestilling fra andre biblioteker, herunder forskningsbiblioteker og reservering i egne materialer Vejlede lånere i at finde information på internet herunder i de databaser som biblioteket har købt adgang til. Anbefaling af gode bøger (gode oplevelser) for børn og voksne Hjælp til at finde materialer / finde rundt på biblioteket Hjælp til praktiske opgaver: lån, bestilling, fornyelse Hjælp til kopimaskine og fax Materialer: Vurdering og beslutning om indkøb af materialer til alle målgrupper (fysiske og elektroniske) Materialepleje og kassation Bestilling (indkøb)af materialer Klargøring til udlån Styring, registrering og klargøring af tidsskrifter og aviser Hjemmeside: Udvikling af nye funktioner Opdatering med aktuelle nyheder og arrangementer på biblioteker og i mødeafdeling Formidling af materialer og oplevelser Markedsføring og PR: Pressemeddelelser og annoncering af aktiviteter Arrangementsfolder Udstillinger i sal ved foredrag Lagerstyring: Forsendelse mellem kommunens biblioteker og på landsplan Sætte materialer på plads Revidere opstillingen Administration af lånere, udlån, rykkere, erstatninger mv. Offentlig information: Bestilling, styring og formidling af pjecer mv. Turistinformation: Bestilling, styring og formidling af pjecer mv. Samarbejde med turistkontor (? vi fik budgettet beskåret i 2009 så vidt jeg husker) Samarbejde om andre tilbud: Advokatvagt Sundheds- og motionsvejledning Billetsalg for kulturarrangementer Side 23 af 36

24 Arrangementer: Planlægning og afholdelse af arrangementer for børn, vi udgiver en arrangementsfolder forår og efterår. Planlægning og afholdelse af arrangementer for voksne (enkelte arrangementer) Deltagelse i planlægning og afvikling af Haslev Kulturnat Deltagelse i planlægning og afvikling af Regionalt Spillested Deltagelse og planlægning af Skumringstimen Temauger fx Fortælleugen 2009 Udstillinger: Månedlig udstilling i galleriet på Haslev Bibliotek Mindre lokale eller aktuelle udstillinger på de fleste biblioteker for børn og voksne Undervisning: Planlægning og afholdelse af IT-værksted åbent eller med specielle emner. Foregår 2 gange om ugen på Haslev Bibliotek og 1 gang om ugen på Faxe Bibliotek. Biblioteksorientering for gymnasiet Biblioteksorientering for folkeskolen Læseklubber: Planlægges med start til efteråret Ældre og handicappede: Biblioteket kommer ordning Depoter på dagcentre og plejehjem Lydavis Backstage: Bibliotekssystem Administration, elektroniske tilbud IT-udstyr Regnskab Personaleadministration Skolebiblioteker: Administration af bibliotekssystem Klargøring af materialer, aftale opsagt pr Samarbejde med andre biblioteker: Deltagelse i møder og erfagrupper Projekter (bogvenner, sommerbogen?) Regionen læser Udlån: Lån af materialer (altid aktuelt og opdateret) Fremskaffelse af materialer fra andre biblioteker Formidling i det fysiske bibliotek: Fremfinding og vurdering af information fysisk eller virtuelt til uddannelse, arbejde, fritid Anbefaling af materialer til børn og voksne fysik og virtuelt Indirekte formidling af materialer serendipitet Vejledning i informationssøgning Vejledning i brug af computer Formidling i det virtuelle bibliotek: Hjemmesiden søgning i fysiske og elektroniske materialer og formidling Lån af elektroniske materialer film, musik, lydbøger, databaser Adgang til e-resurser på biblioteket og via vores hjemmeside. Side 24 af 36

25 Biblioteket som værested: Indretning til studier, samvær, hygge og leg Mødelokaler og foredrag (oplysningsforbund mv) Nye aviser og tidsskrifter Brug af computer og trådløst net Fotokopi og fax Turistinformation Offentlig information Samarbejde om andre tilbud: advokatvagt, sundheds- og motionsvejledning Udstillinger (lokal kunst i galleriet på Haslev Bibliotek, mindre udstillinger om aktuelle emner eller lokal kunst/hobby på flere biblioteker) Arrangementer for børn Arrangementer for voksne Arrangementsuge for hele familien fortælleuge Biblioteket som læringssted: IT-værksted Orientering i informationssøgning for gymnasiet Biblioteksorientering for børn Læseklubber (forventes startet til efteråret) Ud af huset: Lydavis Udbringning af bøger til handicappede Depoter på plejehjem og aktivitetscentre Antal materialeudlån i Bibliotekerne i år 2009: Haslev Faxe Dalby Rønnede Karise Hylleholt (Aktive lånere i alt i 2009: ) Opgaverne i borgerservice i dag Borgerservice er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor, hvor borgerne så vidt muligt kan få behandlet og løst flest mulige sager i en ombæring uden at skulle henvende sig andre steder i den kommunale administration og give de samme oplysninger. Det forventes at medarbejderne i borgerservice yder en helhedsorienteret sagsbehandling på tværs af forvaltningsgrænser og at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov og livssituation Det forventes endvidere at medarbejderne i borgerservice er bekendt med eksisterende selvbetjeningsløsninger og at de altid informerer borgerne om disse løsninger og medvirket aktivt til at påvirke og ændre borgernes henvendelsesform Uanset om borgerne henvender sig personligt, skriftligt, telefonisk eller digitalt er det medarbejderne i Borgerservice som vejleder, bevilger og sagsbehandler alle henvendelser fra kommunens borgere vedr. følgende ydelser og myndighedsopgaver: Boligstøtte: Side 25 af 36

26 Boligstøtte herunder boligsikring, boligydelse, indskudslån, ansøgning om lån til betaling af ejendomsskat Venteliste til akutbolig Børn: Pladsanvisning til vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger Forældrebetaling og friplads til børn i dagpleje og daginstitution Børnetilskud og børnefamilieydelser Bidrag, herunder børnebidrag, hustrubidrag og udlæg af bidrag Pas, kørekort, transport, flytning, valg: Pas og kørekort fornyelse og udstedelse Identifikationskort til unge Folkeregister Vielser Modtagelse af brevstemmer til EU, folketings- og kommunalvalg mv. Pensionister: Udbetaling af Førtidspension Bevilling og udbetaling af Folkepension Varmetillæg Helbredstillæg Øvrige personlige tillæg Skat og afgifter Skat, herunder ændring af forskudsregistrering, vejledning og information omkring årsopgørelser, hjælp til tast-selv-service og besvarelse af generelle spørgsmål om skatter og afgifter Inkasso Opkrævning og vejledning om ejendomsskat. Sygesikring, dagpenge og hjælpemidler Sygesikring, sundhedskort, tilskud til gruppe 2 sikrede, begravelseshjælp, kørsel til læge og speciallæge Udbetaling af tilskud til fodbehandling Vejledning og udlevering af skema til ansøgning om dagpenge ved sygdom Barselsdagpenge Hjælpemidler, kropsbårne og ortopædisk fodtøj Udlevering af batterier til høreapparat. Omstilling og vejviserfunktion: Omstillingsfunktionen til kommunens hovednummer. Vejledning- og vejviserfunktion i forhold til hele den kommunale administration Vejledning- og vejviserfunktion i forhold til andre off. myndigheder. vejledning og information om Borger-dk, digital signatur og selvbetjening. Antal henvendelser i Borgerservice i år 2009 Haslev Faxe Rønnede Web Side 26 af 36

27 FAKTABLAD Eksempel fremtidens frontbetjening Opgaverne for henholdsvis Bibliotek og Borgerservice er stadig under forandring og listen over mulige fællesopgaver er derfor ikke endelig. En række borgerserviceopgaver bliver formodentlig centraliseret eller outsourcet i fremtiden (den objektive sagsbehandling mv.). Her er nogle bud på de opgaver, der kan løses i en fælles frontbetjening af et fælles personale. Der vil naturligvis være tale om en vis oplæringsperiode samt viden-deling i forhold til frontbetjeningen. Opgaver i en fælles frontbetjening Aflevere/udlåne materialer Oprette lånere Betale bøder Salg af billetter, campingpas, vandrekort mv. Betjening af kopimaskine Udlevering af batterier Salg af skraldesække Sundhedskort gule og blå Vejviserfunktion Fælles kassefunktion Blanketudlevering/hjælp til udfyldning (så vidt muligt via nettet) Vejledning i ansøgning om boligstøtte, ændring af skattekort, dagpenge, børneydelser, flytning mv. Undervisning og vejledning i digitale løsninger generelt Kontaktformidling til andre afdelinger mv. i Kommunen Hjælp til det offentlige Danmark Brevstemmer til valg (EU, Folketing, Kommuner) Bestilling af pas og kørekort Booking af mødelokale Side 27 af 36

28 FAKTABLAD Fællesbiblioteker Fællesbiblioteker er biblioteker, der ligger i tilknytning til skolebibliotekerne. I Faxe Kommune har vi to fællesbiblioteker i henholdsvis Hylleholt og Karise. Ved en gennemgang af de seneste 10 års praktiske arbejde og udviklingsarbejde i integrerede biblioteker 18 kan der konkluderes, at det integrerede bibliotek ikke er løsningen på alternativer til filialnedlæggelser eller til bogbusbesparelser og til andre serviceoptimeringer i en kommune. Tværtimod. Det koster både menneskelige og økonomiske ressourcer at udvikle et integreret bibliotekstilbud. Bibliotekerne og skolebibliotekerne skal dog samarbejde om alt det, de kan. Forudsætninger for integrerede biblioteker: Kogebogen Det integrerede bibliotek tegner et billede af 4 forudsætninger for, at en vision om biblioteket som en innovativ kraft i lokalsamfundet og en central aktør til fremme af kultur, læring og demokrati, kan blive til virkelighed: der skal være politisk ejerskab og politikerne skal præcisere graden af samarbejde og fællesskab mellem skolebibliotek og folkebibliotek der skal være et udviklingslaboratorium, hvor alle relevante parter kan være med til at bestemme indhold og udformning af det nye fælles bibliotek der skal være samarbejde og gensidighed med andre samarbejdspartnere på tværs af faglige og traditionelle grænser medarbejderne skal være engagerede i samarbejdsprocesser med forskellige grupper af borgere i lokalområdet De fysiske adgangsforhold og indretningen: Adgangsforholdene er afgørende. Der skal være indgang fra både gaden og fra skolen, så hverken voksne eller børn føler, at de bevæger sig ind på fremmed territorium. Der skal være adgang til det integrerede bibliotek fra en offentlig vej og allerhelst en parkeringsplads, så der også i den fysiske adgang bliver signaleret, at dette bibliotek er for alle også hvis man kommer i kørestol. Men også indretningen skal signalere, at biblioteket henvender sig til flere forskellige målgrupper. Rum og ro samt arbejdspladser ved computere er vigtigt. Mange børn fylder, og de har behov for rare rum med tilstrækkelig plads og luft. På samme vis har voksne lånere et behov for rum, plads og rolige hjørner til fordybelse og inspiration. Derfor er det en gennemgående udfordring for både lærere og bibliotekarer: at indrette det fysiske bibliotekslokale således, at det kan fungere som et oplevelses- og læringsrum, hvor brugerne bliver engagerede og involveret i f.eks. værkstedsfunktioner, arrangementer og udstillinger at IT teknologierne til stadighed udvikles, og at man trækker på IT udviklingspotentialerne hvor de nu er stærkest - i kommunen at personalets kompetencer supplerer hinanden og bliver anvendt, så brugerne oplever, at servicen sammenlagt er optimal. Konsulent Hanne Marie Knudsen vurderer ud fra ovenstående, at der skal tilføres mange ressourcer i arbejdet med at løfte skolebibliotekerne i Karise og Hylleholt, før det integrerede bibliotekstilbud er et tidssvarende og attraktivt tilbud. 18 Rapport: Det integrerede bibliotek. Nye roller til skolen og biblioteket. En kogebog. Udarbejdet for BF, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Skolebibliotekarer og Kommunernes Skolebiblioteksforening af Monica Madsen et al, Side 28 af 36

29 FAKTABLAD Digitalisering Bibliotekernes udfordring: Uddrag af rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet 19 : Vidensamfundets og globaliseringens hastige fremmarch forandrer borgernes livsvilkår såvel som medievaner. Nye digitale medier vokser frem, og de traditionelle medier er under pres. På biblioteksområdet fører det til nye netbaserede ydelser, men også til lukning af filialer. Biblioteket skifter karakter, idet der sker både en fortsat udvidelse af bibliotekets tilbud på internettet og en udvikling af nye lærings- og inspirationsformer i det fysiske bibliotek. Denne udvikling danner baggrund for det udvalgsarbejde, der præsenteres i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Konklusionen i rapportens analyser er, at viden, innovation og samfundsmæssig sammenhængskraft er afgørende faktorer i den fremtidige samfundsudvikling. Livslang læring bliver en strategisk afgørende faktor, som biblioteket kan bidrage til på nye måder. Biblioteket kan understøtte en positiv samfundsudvikling ved på den ene side at medvirke til, at de digitale informationsressourcer udnyttes optimalt, og ved på den anden side at skabe et uformelt, åbent lærings-, inspirations- og mødested, der motiverer borgerne til personlig udvikling og samfundsmæssigt engagement. I vidensamfundet er folkebibliotekets indsats for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet vigtigere end nogen sinde før. Samfundets værdiskabelse baseres i stigende grad på borgerens evne til at omsætte information til viden og til at udnytte denne viden til at skabe ny værdi. I kraft af den øgede konkurrence, der er et resultat af globaliseringen, bliver denne værdiskabelse endnu mere central. Dermed er adgangen til information vigtig, og selvom internettet er en righoldig informationskilde, er borgerens adgang til internettet ikke tilstrækkelig til at sikre en værdiskabende videnudvikling. Bibliotekernes fysiske og digitale samlinger er fortsat en afgørende videnbase. I vidensamfundet er der bl.a. i kraft af internettet en overflod af information, og bibliotekernes tilbud om materialer konkurrerer derfor med mange andre tilbud om borgernes opmærksomhed. Det indebærer, at det er vigtigere end tidligere at gøre bibliotekernes tilbud synlige, attraktive og så vidt muligt tilgængelige via internettet. Når information findes i overflod, får bibliotekets formidling en anden betydning. Udvælgelsen af materialer til bibliotekets samling baseres med bibliotekslovens ord på kvalitet, alsidighed og aktualitet, men det er ikke længere nok blot at stille en god samling til rådighed for borgerne. Materialerne skal formidles på nye måder, der appellerer til borgerne og motiverer til livslang læring. Borgerens mulighed for at skabe ny viden er afhængig af evnen til at finde den relevante information og til at udnytte den effektivt. Det er tidskrævende og ineffektivt at basere problemløsning på tilfældig eller ensidig information. I vidensamfundet er selvstændig problemløsning en større del af det daglige arbejde for stadigt flere borgere, og udfordringen er ofte, at der er behov for nye løsninger, der ikke alene kan baseres på erfaring. Det er derfor blevet helt afgørende for en stigende del af befolkningen at være i stand til at anvende it til at arbejde med information. Det er derfor også blevet en udfordring at give enhver borger mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer på et passende niveau. Globaliseringsstrategien opererer med ambitiøse mål for dansk uddannelse og forskning, og den opererer med sammenhængskraft i samfundet som forudsætning for at udvikle et velfungerende vidensamfund. En forudsætning for at omsætte information til viden er grundlæggende læse- og regnefærdigheder. Der er en betydelig del af den danske arbejdsstyrke, som har utilstrækkelige læse- og regnefærdigheder, som det er en udfordring at forbedre. Vidensamfundet fordrer livslang læring, og her spiller både motivation og helt grundlæggende færdigheder en vigtig rolle. Bibliotekernes læringsaktiviteter er netop kendetegnet ved at lægge vægt på det uformelle og lystprægede. Bibliotekernes positive erfaringer med at stimulere til læse- og læringsaktiviteter de senere år viser, at biblioteket rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individs udvikling og den danske samfundsudvikling positivt. Især er der muligheder i at udnytte bibliotekets uformelle karakter til at nå borgere, der har barrierer i forhold til det formelle undervisningssystem. 19 Rapport: Folkebibliotekerne i vidensamfundet udarbejdet for Styrelsen for Bibliotek og Medier. Side 29 af 36

30 For biblioteket er ny viden ikke kun et resultat af mødet mellem borgeren og bibliotekets materialer. På biblioteket skabes der også viden gennem mødet med andre borgere og gennem kulturelle oplevelser. Det er baggrunden for, at biblioteket i højere grad fokuserer på at fremme netværk mellem borgerne både gennem aktiviteter i det fysiske rum og gennem aktiviteter på internettet. Formålet med aktiviteterne er dog fortsat at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Kulturen i vidensamfundet Folkebibliotekets sammenkobling af viden og kultur er en mangeårig tradition. Denne sammenkobling har i takt med samfundsudviklingen og globaliseringen fået en ny betydning, fordi kulturen spiller en vigtig rolle for borgerens mulighed for at navigere i et samfund, som er stadigt mere komplekst, mere uigennemskueligt og mere retningsløst, og hvor stadige forandringer er et grundvilkår. Kompetenceudvikling i vidensamfundet er dermed også et personligt dannelsesprojekt. Når samfundet anskues fra dette perspektiv, taler man om det senmoderne samfund. Det senmoderne samfund er kendetegnet ved, at der sættes spørgsmålstegn ved alt. Det åbner på den ene side for en kulturel frisættelse, som fremmer både nytænkning og innovation, men på den anden side bliver det vanskeligt at definere en stabil identitet. Dannelse og identitetsudvikling bliver et stadigt pågående projekt, der finder sted i mere flygtige og flydende fællesskaber og ofte gennem kulturelle oplevelser. Kultur bliver dermed et vigtigt omdrejningspunkt for identitetsdannelse. Biblioteket bidrager til kulturelle aktiviteter af høj kvalitet og stor bredde, og det danner ramme om meningsfulde møder mellem brugerne. Biblioteket er samfundets sidste ikke-kommercielle mødested, som et flertal af befolkningen er brugere af. Folkebibliotekerne lægger vægt på at være til for enhver og har dermed en funktion, der bidrager til, at alle kan blive en del af et kulturelt fællesskab. Det er også baggrunden for bibliotekernes omfattende indsats på integrationsområdet. Et af de tidlige projekter på dette område bar titlen Biblioteket en port til det danske samfund, hvilket er en passende overskrift for bibliotekets indsats på området. I samarbejde med Integrationsministeriet og gennem en lang række lokale projekter udnytter folkebibliotekerne, at mange flygtninge og indvandrere benytter biblioteket, hvilket er et godt afsæt for integrationsaktiviteter. At biblioteket er for alle, indebærer også at folkebiblioteket har tilbud til alle. Biblioteket varetager sociale opgaver, når det gennem læringsaktiviteter arbejder for, at ressourcesvage grupper også kan bruge offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, bruge grundlæggende it-værktøjer, få lektiehjælp eller få hjælp til at stimulere deres børns interesse for litteratur. Biblioteket har også en lang række tilbud til mere ressourcestærke grupper: lige fra mere traditionelle forfatterarrangementer og læseklubber til netværk med andre brugere, podcasting af egne musikprogrammer og arbejde som lektiehjælper. Bibliotekets bidrag til den samfundsmæssige sammenhængskraft illustreres måske allerbedst i det moderne biblioteksrum, hvor borgerne gennem en lang række aktiviteter mødes på tværs af sociale, kulturelle og etniske grupper. Vidensamfundets bibliotek Det øgede brugerfokus og de mange meget forskelligartede aktiviteter medfører et behov for en ny model for biblioteket. Vidensamfundets bibliotek omfatter dels et sammenhængende digitalt bibliotek og dels lokale fysiske biblioteker, der spiller en mere aktiv rolle i at sikre, at de danske viden- og oplevelsesressourcer udnyttes bedst muligt, bl.a. gennem læringsaktiviteter. Spørgsmålet er, hvordan oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet bedst fremmes under disse vilkår. Udvalgets svar på denne udfordring er en ny model for biblioteksbetjening, som vi beskriver som vidensamfundets bibliotek. Modellen beskriver bibliotekets funktioner gennem en opdeling i henholdsvis et inspirationsrum, et læringsrum, et møderum og et performativt rum. Det er især samspillet mellem funktionerne, f.eks. oplevelse og læring, som er interessant. Modellen kan anvendes som udgangspunkt for en diskussion af, hvad bibliotekerne skal prioritere i forhold til brugerne. Modellen kan også finde anvendelse i bibliotekets digitale formidling. Internettets udbredelse har grundlæggende ændret bibliotekernes rammevilkår. Som formidlingsplatform kan internettet bidrage til at gøre biblioteket lettere tilgængeligt og give mulighed for dannelsen af helt nye bibliotekstilbud. Men det er især vigtigt at fremhæve, at de digitale teknologier gør det muligt at give brugerne adgang til værdiskabende viden fra et hvilket som helst sted og på et hvilket som helst tidspunkt. Det er dette perspektiv, der leder frem til idéen om at skabe et virtuelt bibliotek. Side 30 af 36

31 De netbaserede medier og den hårde konkurrence om brugerens opmærksomhed på internettet udfordrer imidlertid også biblioteket og gør det nødvendigt at kunne præsentere brugeren for mere sammenhængende og professionelle digitale tilbud. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både de nye og de traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne. Det betyder, at bibliotekerne skal arbejde mere systematisk og professionelt med målgrupper og brugerbehov, og at medarbejderne skal have de nødvendige kompetencer til at udvikle nye tilbud. Udfordringen i forhold til brugerne er, at der er en relativt stor gruppe ikke-brugere, og at de eksisterende brugere efterspørger mere af det hele. Når brugerne bliver spurgt om, hvad der kunne få dem til at benytte biblioteket mere, peger de på faktorer som flere arrangementer, flere materialer og længere åbningstid. Borgerne er ganske vist generelt meget tilfredse med bibliotekerne, men de efterspørger endnu bedre og mere tilgængelige biblioteker. Imødekommelsen af disse ønsker vil givetvis også kunne bidrage til at reducere antallet af ikke-brugere, men bør suppleres med en målrettet indsats over for ikke-brugerne. Udfordringen for borgerservice: Kommunernes økonomi er under pres og dermed også den kommunale service. Kommunerne skal i fællesskab finde løsninger på denne udfordring Via de digitale muligheder, effektive arbejdsgange og fælleskommunale initiativer. Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor Med digitaliseringsstrategien sættes der tværoffentlige fælles mål og tages fælles initiativer for en øget og effektiv digitalisering i den offentlige sektor. De digitale muligheder skal udnyttes endnu bedre. Den offentlige sektor skal levere en bedre, mere sammenhængende og effektiv digital service til borgere og virksomheder. Ambitionerne i digitaliseringsstrategien for er at fastholde og udvikle Danmarks i forvejen stærke digitaliseringsindsats. Strategien sætter derfor fokus på gevinsterne ved digitalisering gennem: Digitalisering, der er målrettet mod at skabe forbedringer i servicen til borgere og virksomheder Digitalisering, der flytter ressourcer fra administration til borgernær service Koordinering og prioritering af digitaliseringsindsatsen i den offentlige sektor gennem mere forpligtende tværgående samarbejder på alle niveauer. De tre strategiske indsatsområder underbygges af konkrete initiativer, som skaber grundlaget for en langsigtet udvikling mod en sammenhængende og effektiv digitalisering af den offentlige sektor frem til Som eksempler på hvad der kommer ud af disse konkrete initiativer kan bl.a. nævnes Edag3: Edag3 handler om nem adgang til det offentlige på nettet og som omfatter indførelse af ny digital signatur, der indfases fra 1. juli 2010 og som borgerne kan få udstedt via henvendelse til deres Bank, Skat eller i Borgerservice. Borgere med netbank vil automatisk få tildelt den nye digitale signatur, hvilket betyder at der er et potentiale for at antallet af mulige brugere af eksisterende digitale løsninger på vores hjemmeside øges markant. Det at Borgerservice bliver bemyndiget til at udstede den digitale signatur, kan med fordel udnyttes til at påvirke borgernes fremtidige henvendelsesform, således at antallet af personlige henvendelser reduceres ved øget anvendelse af de digitale løsninger. e2012: Den nye digitale signatur er 1. skridt på vejen mod e2012, hvor alle skal kunne betjene sig selv elektronisk og slippe for papirnusseri i forhold til det offentlige kravet i e2012 er nemlig at al relevant skriftlig kommunikation med borgerne skal kunne foregå digitalt. Side 31 af 36

32 Alle offentlige myndigheder skal i år 2012 kunne kontaktes og svare via en dokumentboks. Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor Kommunerne skal i samarbejde med KL udarbejde en ny strategi for en stærkere fælleskommunal digital indsats. Kommunerne har ansvaret for de centrale velfærds- og myndighedsopgaver i Danmark, men det betyder ikke at resultatet skal være 98 forskellige løsninger på hver kommunal opgave. Kommunerne skal møde udfordringer og digitale løsningsmuligheder som én samlet sektor. Gennem fælles, forpligtende og ambitiøse mål skal den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi bane vejen for at effektivisere og udvikle hele den kommunale sektor. Den fælleskommunale strategi skal samtidig danne kommunernes udgangspunkt for en ny national digitaliseringsstrategi. Den Objektive sagsbehandling er et meget aktuelt eksempel på, at vi har endog meget stort behov for en sådan national digitaliseringsstrategi. Objektiv sagsbehandling: Begrebet objektiv sagsbehandling dækker over de kommunale opgaveområder, hvor kommunen ikke skal foretage et forvaltningsretsligt skøn. Regeringen og KL aftalte, som en del af økonomiaftalen for 2009, at de i fællesskab skullet kigge nærmere på, hvordan kommunerne kan realisere et potentiale via effektivisering. Dette skulle ske på fem sagsområder, der blev defineret som objektive: boligstøtte, folkepension, førtidspension, barseldagpenge og forskudsvist udbetalt børnebidrag. I foråret 2009 forelå analyser, der viste, at der ville være store gevinster ved at centralisere sagsbehandlingen af disse fem områder. I forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2010 kunne der imidlertid ikke opnås enighed mellem Regeringen og KL om, hvordan disse gevinster skulle realiseres - om gevinsterne skulle høstes via digitalisering (KL s forslag) eller centralisering (regeringens forslag). I den kommunale model har kommunerne i fællesskab foreslået at samle opgaveløsningen med respekt for, at myndighedsansvaret og mødet med borgeren sker hos kommunen. Overordnede principper for en kommunal løsning: Kommunerne organiserer sammen en back-office funktion, der fastlægger standarder for arbejdsprocesser og administrationsprincipper og etablerer sammenhængende it-løsninger (via KOMBIT). Alle kommuner lægger opgaver omkring support, sagsbehandling og udformning af afgørelser i det eller de fælles back office-centre. Den enkelte kommune fastholder myndighedskompetencen, træffer afgørelser, varetager vejledningen i de situationer, hvor borgere har behov for ansigt-til-ansigt betjening og er ansvarlig myndighed for behandling af klagesager. Faxe kommunes digitaliseringsstrategi: Der er udarbejdet oplæg til en digitaliseringsstrategi for Faxe kommune, som forventes politisk godkendt i juni måned. Udover at beskrive 7 prioriterede mål og indsatsområder lægges der op til udarbejdelse af en kanalstrategi for Faxe kommune, der skal gøre kontakten og kommunikationen med borgerne mere enkel og effektiv. Side 32 af 36

33 FAKTABLAD Uddannelse og offentlig forsørgelse af unge i Faxe Kommune Uddannelsesmæssige udfordringer Faxe Kommune er en af de kommuner, der har en særlig udfordring med at få unge til at gennemføre ungdomsuddannelse. På landsplan har der gennem de seneste 10 år været en stadig stigning i antallet af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse 20. Regeringens mål er, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have gennemført en ungdomsuddannelse og 50 % af en ungdomsårgang skal have fuldført en mellemlang uddannelse. I Faxe Kommune er uddannelsesniveauet relativt lavt i forhold til resten af landet og Regionen 21. Vi har derfor en ekstra udfordring for at kunne nå 95 %/50% målsætningen i Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd: Uddannelse er nøglen til fremtiden Som det ses af ovenstående kort, ligger Faxe i den 3. gruppe med hensyn til unge uden ungdomsuddannelse sammenlignet med resten af landet. I den beskæftigelsespolitiske indsats er et af ministermålene for 2011 at sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Dette skal gøres ved at styrke indsatsen for at få unge i job eller uddannelse Arbejdernes Erhvervsråd :Uddannelse er nøglen til fremtiden 21 Faktablad uddannelse og offentlig forsørgelse 22 Beskæftigelsesministeren: Udmelding af Beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2011 Side 33 af 36

34 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland: Unge, uddannelse og ledighed i Østdanmark, april NB! Det er Østdanmark, der er markeret med rødt. I starten af 2010 var 11 % af befolkningen mellem 18 og 29 år på offentlig forsørgelse, hvilket er en del over gennemsnittet for Østdanmark (Region Hovedstaden og Region Sjælland), som lå på 8 %. Faxe Kommune ligger derved i den tunge ende af på dette område. Uddannelsesniveauet, 2008, i Faxe og Østdanmark Befolkning år efter højeste fuldførte Befolkning Antal beskæfti- Faxe Andel af befolkning i Andel af beskæftig- Andel af befolkning Østdanmark Andel af beskæftig- uddannelse, 2008 gede pct. ede i pct. i pct. ede i pct. Grundskole ,6 25,4 29,9 19,4 Gymnasial uddannelse ,8 4,6 9,8 7,8 Erhvervsfaglig uddannelse ,0 45,8 31,5 37,0 Kort videregående ,8 6,0 4,9 6,2 uddannelse Ml.lang videregående 11, ,0 12,9 16,4 uddannelse Bachelor ,5 0,4 2,1 1,2 Lang videregående uddannelse ,8 3,6 8,4 11,2 Forskeruddannelser ,1 0,2 0,6 0,8 I alt Kilde: Danmarks Statistik, Uddannelse og kultur, KRHFU2 (2008) seneste opdatering er fra 2008 Andelen af befolkningen, der tager en gymnasial uddannelse er langt mindre i Faxe end i Østdanmark, hvor den er på næsten 10 %. I Faxe Kommune er andelen kun på 4,8 %. Ligeledes er det en mindre andel, der tager en mellemlang uddannelse i Faxe (11,4 %) end i Østdanmark (12,9 %). Side 34 af 36

35 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland: Unge, uddannelse og ledighed i Østdanmark, april NB! Det er Østdanmark, der er markeret med rødt. Andelen af unge mellem årige, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, er ligeledes en del højere i Faxe end i Østdanmark generelt. Også her ligger vi i den tunge ende af skalaen. Hvor gennemsnittet for Østdanmark er 21 % uden uddannelse ud over grundskolen, er tallet for Faxe Kommune på lige over 30 %. For aldersgruppen årige er der 15,7 % i Østdanmark, der står uden anden uddannelse end grundskolen og som ikke er i gang med en uddannelse. For Faxe er det tal på 22,7 %. Det er således en markant del af ungdomsårgangene, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen i Faxe. Den forholdsvis høje andel af unge på offentlig forsørgelse i Faxe Kommune kan muligvis have en sammenhæng med det lave uddannelsesniveau. Kilde: Arbejdernes Erhvervsråd: Uddannelse er nøglen til fremtiden Som det fremgår af Figur 8 udarbejdet af Arbejdernes Erhvervsråd (AE), viser der sig en sammenhæng mellem andelen af unge, der har taget en ungdomsuddannelse og andelen, der ikke er kommet i gang. Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse er ifølge AE større, hvis man har taget en ungdomsuddannelse. Biblioteket som indsats Kommunen har en udfordring i at hjælpe de unge til uddannelse og fremtidigt job og denne udfordring skal udviklingsplanen for bibliotek og borgerservice være med til at understøtte. Bibliotekernes læringsaktiviteter er kendetegnet ved at lægge vægt på det uformelle og lystprægede og hvis biblioteket i endnu højere grad kunne være et naturligt opholdssted for de unge, ville bibliotekets videnskultur måske smitte af og hjælpe de unge til et kompetenceløft. Allerede i dag tilbyder Faxes biblioteker aktivitetstilbud, som rammer bredere end tidligere tiders tilbud. F.eks. deltager bibliotekerne i e-liga turneringer, som er en national online spilturnering mellem unge på bibliotekerne 23. Denne type tilbud kan udbygges og f.eks. også omfatte et samarbejde med UU, lektiehjælp, SSP, Ungdomsrådet eller andre samarbejder. 23 Side 35 af 36

36 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland: Unge, uddannelse og ledighed i Østdanmark, april Side 36 af 36

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

UDKAST. Status. Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening

UDKAST. Status. Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening 1 UDKAST Borgerservice fremtidig profil og borgerbetjening Status Den centrale indgang Borgerservice blev etableret som en organisatorisk enhed i forbindelse med kommunernes fusion januar 2007. I Randers

Læs mere

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013.

Det samlede antal personlige henvendelser på bibliotekerne og i Borgerservice i Vejen by er således faldet med ca. 3.000 fra 2012 til 2013. Dato: 19-05-2014 Kontaktperson: Jane Ussing E-mail: ju@vejenkom.dk Borgerservice 2013 I Borgerservice i Vejen by er der i 2013 trukket 35.269 numre. Antallet af ekspeditioner har været noget højere, idet

Læs mere

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Budget 2013 Faktaboks 2013

Budget 2013 Faktaboks 2013 Randers Bibliotek er åbent og digitalt vidensskabende og fællesskabende. Sådan hedder det i aftalen med Randers Byråd for 2013-2014, og ligeså i den gældende bibliotekspolitik. Overskrifterne skal ses

Læs mere

S t a t u s p å d i g i t a l

S t a t u s p å d i g i t a l S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

Ændringsforslag. Generelle oplysninger:

Ændringsforslag. Generelle oplysninger: Generelle oplysninger: Forslag nr./tekst: ADM-S-01 Eventuel flytning af Borgerservice fra Bredgade til biblioteket Politikområde: Administrationspolitik Vedtaget: Økonomiudvalget den 18. august 2014, sag

Læs mere

Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger. Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015

Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger. Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015 Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015 1 Disposition 1. Analysens formål og bibliotekernes samfundsbidrag 2. Bibliotekets udgiftsniveau

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Ældrerådet, den 25. marts 2015 Thomas Jakobsen // Direktør, Kultur- og Fritidsforvaltningen Borgerservice tilbud til ældre 16-04-2015 DUKA projekt for

Læs mere

Bibliotek. Politik for Herning Kommune

Bibliotek. Politik for Herning Kommune Bibliotek Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Bibliotekspolitik - vision 7 1 - Styrke borgernes mulighed for læring 9 2 - Understøtte borgernes

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 version 02.11. 2010 Århus Kommune Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker Staben november 2010 Indhold 1. En kanalstrategi for Århus Kommune baggrunden

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012 It - barrierer, motivation og læring Herning Bibliotekerne Juni 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Målgruppen Antropologisk undersøgelse: De it-fremmede it, barrierer, motivation og læring

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Indhold. Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014...4. Vision for Borgerservice og Biblioteker...6

Indhold. Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014...4. Vision for Borgerservice og Biblioteker...6 Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Indhold Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014...4 Vision for Borgerservice og Biblioteker...6 Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris bilag 1 Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris Life Cycle Stage Ansvarlig Touch Type Statisk Interaktiv Stickers "Drive-In"-bruger "Entusiast"-bruger Ankomst Velkomst Selvbetjening Shopping

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

- det er så myndigt af følges ad

- det er så myndigt af følges ad Borgerservicesamarbejdet - det er så myndigt af følges ad Mandag d. 7. april Skanderborg Mikkel Hartvig Haaning - Områdeleder - Lokalbiblioteker Historik - når vi flytter sammen 2006 > Borgerservice og

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Revideret hjælpeplan 2015

Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Med målsætningen om 80/100 pct. digital kommunikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige, har

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice

Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice Bilag 1: Tre modeller for sammenlægning af bibliotek og borgerservice Med budgettet for 2014 er det besluttet at sammenlægge bibliotek og borgerservice i Ringsted Kommune. Sammenlægningen er planlagt til

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Perspektiver på samarbejde mellem bibliotek og borgerservice BIBLIOTEKSLEDERMØDE: GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK, 6. MARTS 2015 TINE VIND, KULTURSTYRELSEN

Perspektiver på samarbejde mellem bibliotek og borgerservice BIBLIOTEKSLEDERMØDE: GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK, 6. MARTS 2015 TINE VIND, KULTURSTYRELSEN Perspektiver på samarbejde mellem bibliotek og borgerservice BIBLIOTEKSLEDERMØDE: GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK, 6. MARTS 2015 TINE VIND, KULTURSTYRELSEN TOP-10: Her oplever vi generelt at få Dårlig service

Læs mere

Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger. Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015

Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger. Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015 Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015 1 Disposition 1. Analysens formål og bibliotekernes samfundsbidrag 2. Bibliotekets udgiftsniveau

Læs mere

Byrådsindstilling. Ny hjemmeside for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Byrådsindstilling. Ny hjemmeside for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 7. marts 2008 Ny hjemmeside for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus Kommune

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan for Center for Bibliotek og Borgerservice (CBB) for 2014

Evaluering af Virksomhedsplan for Center for Bibliotek og Borgerservice (CBB) for 2014 Side 1 af 7 sider Evaluering af Virksomhedsplan for Center for Bibliotek og Borgerservice (CBB) for 2014 1. Virksomhedens rammer Formål: CBB er borgernes indgang til det offentlige på en lang række af

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Budget 2014 Erhvervsudvalget

Budget 2014 Erhvervsudvalget 2014 Generelt Udvalgets ansvarsområde s ansvarsområde omfatter Erhverv og Turisme, herunder salg af erhvervsarealer, Borgerservice og IT og Telefoni. Den væsentligste del er Erhverv og Turisme er overdraget

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis 14.oktober 2009 Først spurgte vi borgerne om deres behov 14.oktober 2009 Nuuk Karo, 43 år Behov: Ansøge om kontanthjælp Naussunguak, 25 år Behov: Anmelde flytning

Læs mere

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om familieydelser Introduktion Den 1. oktober overgår familieydelserne til Udbetaling Danmark. Det betyder, at kommunernes hjemmeside skal

Læs mere

God service i Haderslev Kommune

God service i Haderslev Kommune God service i Haderslev Kommune Et fundament for alle ansatte i Haderslev Kommune God service hvad er det? Med afsæt i Den fælles ledelses strategi 2013-2015 Fælles fremtid fælles ansvar, som fokuserer

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet

Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Indhold 1. Indledning... 3 2. Indstilling... 4 3. Model for community centre... 7 Roskilde Bibliotekerne som community centre... 7 Åbent bibliotek...

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Biblioteks- og Borgerservicechef til Ringsted Kommune

Biblioteks- og Borgerservicechef til Ringsted Kommune til Job- og personprofil Denne job- og personprofil indeholder: Den korte introduktion Organisationen og jobbet Personen Rekrutteringsprocessen 27-11-2013 www.malenehansen.dk Den korte introduktion Ringsted

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Åbne biblioteker i Aalborg

Åbne biblioteker i Aalborg Åbne biblioteker i Aalborg Bodil Have bibliotekschef Aalborg Bibliotekerne 1 hovedbibliotek 13 by- og lokalbiblioteker 3 bogbusser 155 medarbejdere 110 mio. kr. (95 mio. kr.) 1,7 mio. udlån 1,8 mio. besøgende

Læs mere