Strategier for inklusion på Højagerskolen

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategier for inklusion på Højagerskolen"

Transkript

1 Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte det enkelte barn Vi skal aktivt inddrage barnet/den unge i fastsættelse af egne læringsmål både fagligt og socialt Vi skal give positiv og tydelig tilbagemelding på selv de mindste fremskridt 2. Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab: Gode sociale relationer er afgørende for læring og udvikling Vi skal arbejde med fællesskabernes måde at være fællesskab på Teamet skal støtte den enkelte elev i fællesskabet Vi skal arbejde på at udvikle og styrke fællesskaber, så alle får gavn af dem 3. Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion: Vi skal arbejde for at alle forældre forstår nytten af et godt samarbejde Forældrene skal inddrages i arbejdet med inklusion, så de kan bidrage i samarbejdet med lærere, pædagoger og skole Klassens kontaktforældre skal være ambassadører i arbejdet med klassens trivsel og inkluderende adfærd både i undervisning og fritid 4. Tidlig indsats opprioriteres: Vi deler den tidlige bekymring med forældre. Barnets tarv varetages altid i dialog mellem os/ de professionelle og forældrene 5. Læringsmiljøet differentieres: Teamet samarbejder om tilrettelæggelsen af læringsmiljøer, hvor der skabes udfordringer, udvikling og læring for alle børn Fysiske læringsmiljøer udvikles så de tilgodeser mange måder at lære på Materialer tilpasses den enkelte elevs behov Leg, læring og undervisning sker med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, potentialer, motiver og interesser Der anvendes mangfoldige arbejdsformer 6. Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i de almene læringsmiljøer: Brugen af klassekonferencer udvikles, så den både giver et indblik i den enkelte klasses potentialer og udfordringer, men også så der følges op med konkrete handleplaner for både klassen og den enkelte elev. Disse handleplaner evalueres løbende. 1

2 Bruges af AKT udvikles herunder især forståelsen af AKT lærerens opgaver i forhold til det enkelte klasseteam og den enkelte lærer. Redskabskassen fra Det pædagogiske notat implementeres og gøres til et aktivt instrument i arbejdet med klassen og den enkelte elev. 7. Strukturer og organisering, der understøtter inklusionsarbejdet Udvikling af skolens ressourcecenter, herunder brugen af specialundervisningstimer Skolens organiseres afdelingsopdelt både for elever og personale Der arbejdes aktivt med at skabe en fast struktur for venskabsklasser Det pædagogiske læringscenter understøtter inklusionsarbejdet i sit daglige arbejde 8. Ressourcerne følger barnet Ressourcerne sikrer barnets/elevens inklusion i den enkelte klasse/gruppe 9. Personalets inklusionskompetence opkvalificeres Teamets inklusionskompetence/værktøjskasse prioriteres frem for individuelle ønsker. Udviklingen af fagteamene optimeres, så den faglige progression sikres. Jytte 2

3 Inklusionshandleplaner på Højagerskolen. "Inklusion handler således om at høre til. Om at barnet er del af et udviklende og forpligtende fællesskab. Gennem inklusion værdsætter vi mangfoldigheden og åbner os i et ligeværdigt samspil mod Verden. Den enkelte føler sig således anerkendt, bidragende, nødvendig og uundværlig. Det er en gensidig proces, der gælder for både børn og voksne. Inklusion handler også om, at betydende voksne har særligt fokus på at støtte denne proces." ( Kilde: "Et godt børneliv - et fælles ansvar" nyhedsbrev nr. 6 april 2008 side 3 ). Søjle 1: Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: I alle forhold arbejder skolen med at anerkende og værdsætte det enkelte barns styrker og kompetencer, og på mange forskellige fronter aktivt inddrage barnet /den ugen i fastsættelse af egne læringsmål. Søjle 2: Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab: Skolen arbejder med projekt Det gode frikvarter. Det betyder at alle børn tilbydes en aktivitet og mulighed for at indgå i et fællesskab i pauserne. Det er teamet omkring det enkelte barn/klasse, som evaluerer frikvartererne med børnene. Alle børn og voksne skal kende konflikttrappen og den skal synliggøres på skole samt BFO. Dette er med til at lære børn til at sige fra og respektere et stop i konfliktsituationer. Teamet skal være særligt opmærksom på de sårbare børn og udarbejde handleplaner for disse børn i forhold til, så de også får nogle gode frikvarterer. Teamet indkøber ting til klassen frikvarters-aktivitetskasse på baggrund af aftaler i årgangs- og afdelingsteamet og på baggrund af de individuelle handleplaner for de sårbare børn. Alle klasser skal have tydelige og nedskrevne sociale læringsmål, som børn og voksne omkring klasserne skal kende og arbejde løbende med. De sociale læringsmål skal være målbare og skal evalueres flere gange i løbet af året. Søjle 3: Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion: Vi sikrer en øget kommunikation mellem skole/bfo og hjem via bl.a. skoleintra. Ti tilstræber at udnytte forældre barn relationen til at øge elevens sociale 3

4 læring, ved bl.a. kommunikation mellem forældre og skole/bfo via skoleintra, samt den daglige dialog. Skole og BFO sørger for tidligt at inddrage forældre i klassens trivsel. Dette kan gøres med en opgavefordeling, hvor man aftaler, hvilke inklusionsopgaver skole og BFO skal løse og hvilke inklusionsopgaver forældrene/hjemmet skal løse. Opgavefordelingen skal ligge på klassens forældreintra., så de kan evalueres ved skoleårets slutning. Teamet og forældrerepræsentanter er ansvarlige for, at der sker en opfølgning, og evt. tiltag i opgaverne, som kan forbedre klassens trivsel. I opgavefordelingen skal der som minimum aftales: Hvordan man kommunikerer med hinanden og til hinanden, og hvordan man omtaler hinanden. Hvornår kan kommunikationen foregå skriftlig og hvornår skal den foregå telefonisk eller ved møder på skolen. Kan man skrive til flere forældre på én gang? Vigtigheden af, at forældre deltager i klassens møder og sociale arrangementer. Minimum kunne være, at forældre deltager i et arrangement Hvornår og hvordan informationen mellem skole og hjem og hjem og skole skal foregår. Hvem er forpligtet på hvad. Udviklingen af netværk i klassen, dette kunne være legegrupper, spisegrupper og lignende Klare aftaler for, hvad man gør, når et barn har fødselsdag. Er det alle, der inviteres eller er det kun drenge eller pigegruppen. Har man pligt til at deltage i fødselsdage og hvor ligger gave niveauet. Skole og BFO stræber efter at informere alle parter i konfliktsituationer og fordeler arbejdsopgaver mellem de impliceredes forældre. Skolens og BFO ens personale vurderer, om der er behov evt. opfølgning. Ligeledes skal hjemmet også informeres om barnets almene udvikling, og i særdeleshed også når der sker en særlig positiv udvikling. Søjle 4: Tidlig indsats opprioriteres: Den tidlige indsats starter ved overleveringssamtaler mellem skole/bfo og børnehave. Skolen arbejder med et brobygningsprojekt, som er med til at sikre en rød tråd mellem de forskellige institutioner, som barnet gennem sit institutionsliv bevæger sig i. Barnet har fra det starter BFO en voksen tilknyttet sig, som er barnets primærpædagog. Primærpædagogen følger barnet til og med 3.klasse. Når barnet har gået på BFO i ca. 3 mdr. tilbydes forældrene én indkøringssamtale, hvor primærpædagogen og forældrene deltager. Er der behov for det, inviteres andre personer med, efter aftale med forældre. Når der opstår en undren eller en bekymring vedrørende et barns trivsel, 4

5 påbegyndes skrivningen af Det pædagogiske Notat. Har de voksne en bekymring omkring et barn, indkaldes forældre til et møde, hvor der snakkes om denne bekymring. På mødet laves om fornødent aftaler med forældre om, hvad der skal ske både hjemme og på skolen og der aftales et opfølgende møde. Fortsætter bekymringen for barnet på trods af kontakten til forældrene, indkaldes til en koordineringskonference og evt. efterfølgende et netværksmøde. Fra første bekymring til indkaldelsen til netværksmødet må der maksimalt gå 3 mdr. Observere de voksne på skolen en bekymrende adfærd eller lignende skal denne bekymring skrives ind i klasseloggen i stedet for kun at videregive informationen til kolleger mundtligt. Dette sikrer, at information ikke går tabt, men kan bruges til et evt. pædagogisk notat. Der holdes skole-hjem samtaler 2 gange pr. skoleår. Ved skole-hjem samtalerne deltager efter aftale med forældrene eleven, forældrene, klasselæreren, og som udgangspunkt i indskolingen også primærpædagogen. Søjle 5: Læringsmiljøet differentieres: Det fysiske læringsmiljø udvikles, så de tilgodeser mange måder at lære på, så klasserummet og tilstødende lokaler understøtter den pædagogiske praksis. Teamet samarbejder om tilrettelæggelsen af læringsmiljøer. Uundervisningen differentieres, og materialer tilpasses elevens behov samt niveau. Vi har høje forventninger til alle vore elever og sætter høje mål for alle eleverne og evaluerer løbende disse mål både med den enkelte elev og sammen med forældre. Skolen arbejder aktivt med holdundervisning på tværs af klasserne/årgangene. Dette gælder også for fritiden i BFO, hvor indretning, aktiviteter og materialer understøtter det enkelte barn alsidige og personlige udvikling. De fysiske læringsmiljøer består af inde- og ude arealer. Vi ønsker at medtænke og opprioritere de læringsmiljøer, der er omkring skolen, herunder tænkes bl.a. legeplads, boldbur samt grønne arealer, hvor læring bl.a. via leg kan tilgodeses. Søjle 6: Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i de almene læringsmiljøer: Klassekonference tilrettelægges således, at der både er afsat tid til faglig debat vedr. klassen, hvor elevernes prøver evalueres, samt tid til snak om klassens kultur og trivsel. Ved arbejde med klassens kultur og trivsel ønske vi at bruge 5

6 sociogrammer, som synliggør relationerne i klassen. Dette udarbejdes af lærere og pædagoger. Efterfølgende bliver disse brugt i planlægningen af det arbejde omkring de sociale mål, der er nødvendige i forhold til netop denne klasse. Vi anser det for meget vigtigt, at der arbejdes med fælles værdier/mål og reaktioner fra personalet på for eksempel ude-frikvarter, løb på gangene, sprog politik, brug af mobiltelefoner, brug af rulleskøjter samt andet legetøj, herunder også legetøj, der kræver beskyttelses udstyr, præcise og tydelige regler for fravær ved idræt, svømning og undervisning. Som personale har vi ensartede forventninger til eleverne og udtrykker dette ensartet i vore elever, så de ved, hvad de kan forvente af os. Alle voksne omkring børnene er forpligtet på at reagere efter disse værdier og aftaler. Skolens AKT lærer bruges proaktivt i det enkelte klasseteam, samt af enkelte lærere og pædagoger. Det enkelte klasseteam skal følge vejledningen og forretningsgangen fra skolen ressourcecenter for at få de socialpædagogiske redskaber implementeret i klasserne. Søjle 7: Strukturer og organisering, der understøtter inklusionsarbejdet: Skolens afdelinger udarbejder mål for inklusionskulturen. Mål, der nedskrives og lægges på intra. Mål for afdelingens/skolens inklusionskultur skal indtænkes i: Traditioner, struktur for venskabsklasser, konflikthåndtering, morgensamling og andet, som er en del af kulturen på tværs af skolens afdelinger. Disse mål udarbejdes efter målskabelon og sættes i et årshjul, som er tilgængeligt for alle.. Søjle 8: Ressourcerne følger barnet: Ressourcerne fordeles ud fra Ballerupmodellen, der forpligter lærere og pædagoger at handle inden for tre måneder fra deres første tidlige bekymring. At forældre involveres fra starten. At der laves observationer og udarbejdes handleplaner for elever, der har særlige behov. Når det er nødvendigt i løbet af en skoledag at sende et barn på skolens kontor, aftales der med barnet, hvad handlingen el. konsekvensen efterfølgende vil være, således at der forekommer en læring for barnet. Samtidig kontaktes forældrene, så de kan bakke op og arbejde med en evt. problemstilling hjemme, og der skrives i det pædagogiske notat. Det er altid den lærer, der har en konflikt med en elev, der kontakter hjemmet. I særlige tilfælde indkaldes forældrene med det samme. 6

7 I det kommende skoleår oprettes der et ressourcecenter på skolen, der uddanner personalet til at varetage ressourcecenterets opgaver.. Søjle 9: Personalets inklusionskompetence opkvalificeres: Skolen og BFO har to inklusionsformidlere, 1 lærer fra skolen og 1 pædagog fra BFOén, som i kommende skoleår deltager i uddannelsesforløbet: Inklusiv praksis. Inklusionsformidlerne arbejder ud fra den generelle viden om anerkendelse og inklusion. Der arbejdes med at fremme inkluderende pædagogik, inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber, som gør inklusion muligt. Inklusionsformidlerne varetager vidensdeling omkring inklusion, samt støtter og udfordrer kollegaer i inkluderende og anerkendende praksis. Ved netværksmøder i distriktet deltager inklusionsformidlerne. Her er de med til at skabe "den røde tråd" i børnenes institutionsliv, som igen er med til at skabe en helhed for det enkelte barn, samt helhed i de pædagogiske indsatser på tværs af forskellige afdelinger og institutioner. 7

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...

Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation... 5 - Hvornår og hvordan

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår

Læs mere

Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.

Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole. Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole. Vi vægter, at: Vores skole er et sted, hvor samarbejde, åbenhed, tillid, mangfoldighed og engagement er basis for, at alle trives. Trivsel og ansvar at vi

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Karensmindeskolens. Trivselspolitik Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,

Læs mere

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Trivselspolitik, Østskolen

Trivselspolitik, Østskolen Vedtaget i skolebestyrelsen 12-01-2015 Formål: Vi på Østskolen ønsker med denne trivselspolitik at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen,

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Timring Læringscenter

Timring Læringscenter Timring Læringscenter HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Beders Skoles værdier og værdigrundlag Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Birkhovedskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Sådan samarbejder vi

Sådan samarbejder vi Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet på mellemtrinet på Sølvgades Skole 1 Velkommen til mellemtrinet på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

INKLUSION Strategiske pejlemærker

INKLUSION Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Haderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Haderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Haderup Skole HVAD ER MOBNING? På en PALS-skole som vores er alle former for uacceptabel. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN

RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN På Solbjergskolen arbejder vi for en åben, tillidsfuld og ærlig dialog mellem forældre, elever og skolens medarbejdere. Målet er, at eleverne

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi

Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi Antimobbestrategi godkendt på SB mødet d. 21. august 2017 Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi Skolen i Sydhavnen er en skole, hvor den enkelte elevs, og klassens, trivsel er tydelig i hverdagen (skoledag

Læs mere

Antimobbestrategi for Ubberud Skole

Antimobbestrategi for Ubberud Skole Antimobbestrategi for Ubberud Skole Antimobbestrategien har til formål at forebygge mobning på Ubberud Skole ved at: - skabe og styrke gode og trygge fællesskaber mellem eleverne - gøre elever, lærere

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

STÅR SAMMEN MOD MOBNING

STÅR SAMMEN MOD MOBNING valby skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING 2018 VALBY SKOLE MOBNING opstår pga. MANGLENDE SAMMENHOLD, LAV TOLERENCE OG STOR KEDSOMHED Kilde: Helle Rabøl Hansen ANTIMOBBESTRATEGI SAMMEN OM AT OPBYGGE GODE FÆLLESSKABER

Læs mere

Christiansfeld Skole

Christiansfeld Skole Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI MÅLET MED VORES TRIVSELSSTRATEGI Måløvhøj Skole ønsker at fremme arbejdet med trivsel. Derfor har den lovpligtige antimobbestrategi ændret

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling

Læs mere

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Trivselspolitik på NIF

Trivselspolitik på NIF Trivselspolitik på NIF Everybody matters Hvad forstår vi ved god trivsel: God trivsel er, når barnet er trygt og derfor åbent og tillidsfuldt kan deltage i skolens sociale og faglige liv. Hvad forstår

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen

Læs mere

Måløv Skoles handleplan for Inklusion

Måløv Skoles handleplan for Inklusion Måløv Skoles handleplan for Inklusion D.25.08.10 På Måløv Skole arbejder vi med inklusion, som en dynamisk proces, hvor skolen med alle de midler, der er til rådighed, forsøger at skabe det bedste skoletilbud

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato] LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Inklusionshandleplan for Egebjergskolen Principper for inklusion på Egebjergskolen og BFO Egebjerg: Vores mål er:

Inklusionshandleplan for Egebjergskolen Principper for inklusion på Egebjergskolen og BFO Egebjerg: Vores mål er: Inklusionshandleplan for Egebjergskolen På Egebjergskolen opfatter vi inklusion som en dynamisk og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt

Læs mere

Inklusionsvejleder. På Haderslev Realskole

Inklusionsvejleder. På Haderslev Realskole Inklusionsvejleder På Haderslev Realskole Lars R. Hørlyk, Maria C. Enevoldsen Marts 2016 Formålet med Inklusions-vejlederen Inklusions-vejlederen vil konsultativt bistå det pædagogiske personale på skolen

Læs mere

Handleplan for inklusion jan 2018

Handleplan for inklusion jan 2018 Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn

Læs mere

Antimobbestrategi Sdr. Vang Skole

Antimobbestrategi Sdr. Vang Skole Antimobbestrategi Sdr. Vang Skole Definition af mobning: Der er tale om mobning, når en elev gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger (fx slag, spark, hån, trusler, grimasser,

Læs mere

Dynamisk AKT oversigt Outrup Skole 2018/19

Dynamisk AKT oversigt Outrup Skole 2018/19 Dynamisk oversigt Outrup Skole 2018/19 står for adfærd, kontakt og trivsel. sætter fokus på sociale processer omkring elevers trivsel i skolen. I -regi kan der både arbejdes i forbindelse med enkelte elevers

Læs mere

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere