Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD"

Transkript

1 Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

2 Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: Udgivet elektronisk august

3 Baggrund for dette notat I 2003 blev det danske elmarked liberaliseret, og alle danskere kan i dag frit vælge hvilken leverandør de vil købe deres el hos. Da der er ganske lille forskel på priserne på el fra de forskellige selskaber, og da energiafgifterne har større betydning for prisen til husholdninger, så kan det være svært at finde begrundelse for at vælge det ene el-handelsselskab frem for det andet. Samtidig er der en stigende bevidsthed omkring klimaproblemet og grønne handlinger. Det har betydet, at en lang række danske elhandelsselskaber har markedsført deres strømprodukt som grønt for at appellere til kundernes grønne hjerte. Formålet med dette notat er at hjælpe danske forbrugere til at gennemskue valgmulighederne i forhold til at fremme en mere klimavenlig elproduktion. Samt at synliggøre hvilke muligheder forbrugerne i øvrigt har for via reduktion af deres elforbrug eller investering i VE at medvirke til en samlet klimaindsats. Endvidere vil vi give baggrunden og betingelserne for fremkomsten af et marked for alternative strømprodukter. Det mest annoncerede produkt, såkaldt Grøn Strøm fra eksisterende vedvarende energi såsom vind eller vandkraft har ingen ekstra effekt for klimaet. Markedsføringen af dette produkt forleder kunderne til at tro, at de gør ekstra godt for klimaet ved netop at vælge dette produkt. Dette gælder både privatkunder, virksomheder, kommuner og statslige organisationer m.fl. Denne markedsføring nærmer sig bevidst vildledning. Men enkelte strømprodukter gør en reel forskel og kan anbefales.. Vi gennemgår og kommenterer således de mange forskellige tilbud på Grøn Strøm, som findes på det danske marked. Anbefalinger fra Det Økologiske Råd: 1. Sørg for at spare så meget som muligt på strøm og anden energi 2. Køb strømprodukter, som samtidig fjerner udledningsrettigheder fra EU s kvotemarked og annuller selv yderligere 3. Invester personligt i ny vedvarende energiproduktion, som egen solvarme eller solceller eller vindmølleandele 4. Køb strømprodukter, som samtidig betaler til opførelse af ny vedvarende energi svarende til en del af dit strømkøb. Jo mere betaling, jo bedre. 5. Køb af Grøn Strøm fra eksisterende vindmøller og vandkraft har ingen effekt har på klimaet og derfor er betegnelsen med til at vildlede forbrugeren. Undlad at købe disse produkter 3

4 De fleste nuværende tilbud om Grøn Strøm må betragtes som fup Grøn strøm markedsføres af mange el-handelsselskaber som et særligt klimavenligt produkt. Disse el-handelsselskaber ved godt, at hvis Grøn Strøm kommer fra eksisterende vedvarende energianlæg som vandkraft og vindkraft, har det ingen direkte klimavirkning. Derfor må det betegnes som fup. Derimod er der kun meget få kunder, som ved dette. Det gælder private forbrugere, virksomheder, kommuner og statslige organisationer. Det lokker kunderne til at betale en overpris for Grøn Strøm, som ingen virkning har, og det lokker endda ellers seriøse virksomheder, kommuner og enkelte statslige institutioner til ligefrem at prale med, at deres køb af Grøn strøm sparer klimaet for CO 2. Da dette er lodret forkert bringes disse kunder i en uheldig situation, hvor de bliver meget sårbare over for afsløringer af, at deres klimaindsats med køb af såkaldt Grøn Strøm bygger på et falsk grundlag og kan afsløres som betydeligt misvisende. Udbygningen med vedvarende energi er nemlig politisk bestemt. Ved seneste opgørelse (2008) kommer ca. 28 pct. af den danske elproduktion fra vedvarende energikilder, hovedparten fra vindmøller. Denne mængde forventes at skulle stige til 50 % i mens kun 1,5 pct. af det danske elforbrug i dag sælges via efterspørgsel efter Grøn Strøm. Produktionen af vedvarende energi er altså langt større end efterspørgslen på såkaldt Grøn Strøm. Den danske efterspørgsel efter såkaldt Grøn Strøm fra eksisterende vedvarende energianlæg har således ingen virkning for udbygningen af VE og ingen klimaeffekt, så længe den ligger under den faktiske produktion. Og selv om efterspørgslen efter Grøn Strøm uventet skulle stige så enormt meget, at det ville overstige produktionen, vil det stadig kun være den lille del af Grøn Strøm, som vil overstige produktionen, som vil kunne medføre et behov for udbygning. Og det er endda ikke sikkert - hvis den Grønne Strøm så købes fra eksisterende VE-produktion i udlandet. Salget af Grøn Strøm, især til virksomheder og andre større kunder, gavner derimod el-handelsselskabernes og el-producenternes kasser, da de får en overpris for denne strøm, samtidig med at de allerede én gang har fået tilskud. Problemet er størst ved køb af Grøn Strøm med certifikater fra norsk vandkraft, som nogle af de danske el-handelsselskaber markedsfører. Vandkraft er den billigste type af Grøn Strøm, men også totalt virkningsløs i forhold til at mindske udledningen af drivhusgasser. Årsagen er, at den norske vandkraft-kapacitet er fuldt udbygget og i gennemsnit leverer over halvdelen af den producerede strøm i Norden. Derfor kan en stigende efterspørgsel på norske vandkraftcertifikater ikke medføre en stigende produktion af strøm fra vandkraftværker. De kunder, der køber denne strøm, betaler således en merpris uden at gavne klimaet, hverken nu eller på sigt. Lidt flere el-handelsselskaber tilbyder som alternativ til eksisterende vandkraft, at forbrugerne kan købe Grøn Strøm fra allerede opført dansk vindkraft. Dette medfører heller ingen udbygning af den vedvarende energi. Enkelte el-handelsselskaber skriver dog, at de kun køber Grøn Strøm fra små producenter for herved at støtte dem økonomisk. Købet har stadig ingen klimaeffekt, men kan ses som udtryk for at man hellere vil lægge sine strømpenge hos en lille vindmølleejer end hos et stort selskab, som også producerer masser af kulstrøm. Flere leverandører siger, at når nu kunderne vil have grøn strøm, så vil vi da gerne levere det. Men den holder ikke. Forbrugerne ønsker 4

5 faktisk at gøre en forskel, men el-handelsselskaberne tilbageholder alt for ofte deres viden om, at udstedelse af certifikater på køb af strøm fra eksisterende vindmøller eller vandkraft ikke har nogen som helst klimaeffekt. Ikke en eneste elektron bliver nemlig produceret anderledes af den grund hele ekstrabetalingen går til forøgelse af selskabets overskud. Når det gælder privatkunder, går en stor del dog til administration - til udstedelse af certifikat men det gavner stadig ikke klimaet. Behov for definition af begrebet Grøn Strøm I princippet kan Grøn Strøm kun produceres, men ikke forbruges, idet den strøm, som kommer ud af stikkontakten altid vil være en blanding af de forskellige strømproduktioner, som leveres gennem el-nettet. Man kan dog opnå en miljøeffekt gennem anvendelsen af forbrugerens merpris. De to typer strøm-produkter, som har en effekt på det danske marked, bygger således på øremærkning af ekstrabetaling for strømmen, enten til investering i opstilling af ny VE eller til at opkøbe kvoter på EU s kvotemarked og annullere denne udledningsrettighed. De to produkttyper vil vi betegne som hhv. VE-investerings-strøm og Kvote-annullerings-strøm Det bedste bud på en definition af Grøn Strøm kom fra EU- Parlamentet i forhandlingerne om EU s direktiv om 20 % VE. Parlamentet foreslog, at Grøn Strøm kun må anvendes for strømprodukter, som minimum får al strømmen fra certificeret ny VE, og 33 % af denne strøm skal være ustøttet og komme oven i (additionelt til) de statslige forpligtelser om udbygninger med VE. For at fortsat at holde muligheden åben for at borgerne kunne gøre en ekstra indsats foreslog Parlamentet desuden, at hvis man opførte nye vedvarende energi anlæg uden at modtage støtte fra staten hertil, så skulle denne VE tælle ekstra ud over Statens forpligtelse. Den endelige udformning af direktivet umuliggjorde dog definitionen, da selv ustøttet VE blev talt med i opfyldelsen af landenes forpligtelser og derved ikke kunne blive additionel. Men det er stadig den bedste definition, som vi har set. De fleste produkter, som el-handelsselskaberne markedsfører som Grøn Strøm er således langt fra den definition af Grøn Strøm med ekstra effekt, som EU-Parlamentet foreslog. 5

6 Vurdering af strømprodukter på det danske marked Hvis en forbruger indgår aftale om at aftage et særligt kvalitetsprodukt og betaler ekstra for dette produkt, må det forventes at forbrugeren gør dette for at gøre en faktisk forskel. I tabellen nedenfor viser vi dels handlinger, som forbrugere kan foretage, dels strømprodukter på det danske marked, og vi angiver den faktiske effekt heraf. Vi opstiller i prioriteret rækkefølgen med de bedste handlinger/ strømprodukter øverst og de dårligste nederst. Produkt/handling Beskrivelse Effektvurdering Markedsføres af Energibesparelser CO 2 Neutral Kvote Energi CO 2 Balance Personlig / virksomhed investering i VEproduktion Up-front vindenergi Energibesparelser kan foretages uden kobling til strømkøb. Energisparehjælp sammen med strømkøb er ikke et egentligt strømprodukt. Men flere selskaber tilbyder f.eks. energirådgivning, elspareskinner eller lavenergipærer i forbindelse med køb af strøm Almindelig strøm, hvor der destrueres kvoter i EU s kvotesystem svarende til 100 % af den CO 2 udledning, der er knyttet til ens strømforbrug Forbrugeren kan selv investere i produktion af vedvarende energi f.eks. svarende til eget el-forbrug og evt. eget varmeforbrug m.v. Binding af køb af strømkøb i f.eks. 10 år med overbetaling på 14 øre pr. kwh, mod at el-handelsselskabet foranlediger investering i ny VE og køber strømmen herfra Energibesparelser nedsætter ikke udledningen af CO 2 her og nu, men muliggør skrappere reduktionskrav i fremtiden. Energibesparelser gør det lettere at nå de danske VE mål i 2020 og er altid en rigtig god ide. Samtidig er der klart bedst privat økonomi for husholdninger i at spare på strømmen hele 2 kr. pr. ikke forbrugt kwh er sparet. Også for erhverv er sparepotentialet stort og ofte tjenes der penge på at spare. Forbrugeren sikres, at al der fjernes en CO 2 udledning svarende til ens strømforbrug et eller andet sted i energisystemet. En fjernet kvote betyder reduceret samlet udledning. Hvis der er overskud af kvoter i perioden vil reduktionen ske senere (senest 2020), idet uforbrugte kvoter kan overfør es fra periode 1 til periode 2 (fra 2013). Egen investering i vedvarende energi, som f.eks. køb af andele i vindkraft eller opsætning af solcelleanlæg vil føde mere vedvarende energi ind i det samlede el-system. Og for det meste vil investeringen give positive indtægter. Ekstra udbygning af vedvarende energi vil tælle med i Statens forpligtelse og således fremrykke tidspunktet for denne udbygning, men ikke medføre udbygning udover det allerede pålagte danske mål via EU s 20 % VE direktiv. Ved betaling af overpris og binding i 10 år giver kunden et sikkert investeringsgrundlag for ny VE. Herved bliver hele kundens indbetaling ikke kun overprisen brugt til køb af strøm fra nyopstillet VE. Investeringen vil betyde en fremrykning af den danske stats forpligtelse til at opnå 30 % energi fra VE i 2020 i Danmark Egne initiativer og som mere eller mindre omfattende sidetilbud fra mange el-handelsselskaber Modstrøm Natur Energi Energi Midt DONG Personligt initiativ Ingen markedsfører dette produkt i dag 6

7 Ren Energi Plus Individuel annullering af CO 2 kvoter Køb en Klimapakke Køb af strøm fra eksisterende VE med oprindelsesbevis, som Grøn Strøm suppleret med yderligere indbetaling af 14 øre pr. kwh til en pulje hos Natur Energi, som skal investere disse penge i ny vedvarende energi. Køb og destruktion af kvoter i EU s kvotehandelssystem eller fra CDM - projekter kan foretages via forskellige udbydere. Udstedelse af oprindelsesgaranti fra eksisterende VE flytter ingen ting i den virkelige verden, men den supplerende indbetaling af 14 øre pr kwh vil når den udmøntes i faktisk investering i ny vedvarende energi betyde en fremrykning af den danske stats forpligtelse til at opnå 30 % energi fra VE i Overprisen svarer ved et forbrug på årligt 3000 kwh til, hvis man investerede i én ny vindmølleandel ca. hvert tiende år. Ved at købe og destruere kvoter sikrer forbrugeren sig, at en CO 2 -udledningsret svarende til eget elforbrug fjernes et eller andet sted i energisystemet. Der fjernes typisk 1 ton for hvert bevis, som annulleres. Hvis der er overskud af kvoter i perioden vil reduktionen ske senere (senest i 2020), da uforbrugte kvoter kan overføres fra periode 1 til periode 2 fra Natur Energi Personligt initiativ Nord Jysk Elhandel Lokal Energi Køb af CO 2 kvoter Nødstrøm Ren Energi CO2 reduceret Køb af strøm fra eksisterende VE med oprindelsesbevis, som Grøn Strøm suppleret med yderligere indbetaling af 3,75 øre pr. kwh til pulje hos Natur Energi, som investerer disse penge i ny vedvarende energi suppleret med en donation på 8 % af din el-regning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for tilpasning i u-lande til klimaforandringerne Køb af strøm med oprindelsesbevis, som Grøn Strøm suppleret med yderligere indbetaling af 3,75 øre pr. kwh til en pulje hos Natur Energi, som skal investere disse penge i ny vedvarende energi Almindelig strøm suppleret af annullering af 25 % af elforbrugets klimavirkning ved køb og destruktion af 25 % kvoter i EU s kvotehandelssystem Udstedelse af oprindelsesgaranti fra eksisterende VE flytter ingen ting i den virkelige verden, men den supplerende indbetaling af 3,75 øre vil, når den udmøntes i faktisk investering i ny vedvarende energi, betyde en fremrykning af den danske stats forpligtelse til at opnå 30 % energi fra VE i Herudover fås en lille, men positiv effekt fra de 8 % pr kwh, som investeres i projekter til tilpasning til klimaforandringerne i u-lande, som Folkekirkens Nødhjælp vælger at investere i. Som ovenfor, blot uden tilskuddet til klimatilpasning Ved køb af dette produkt sikres forbrugeren, at CO 2 udledning svarende til 25 % af eget elforbrug fjernes et eller andet sted i energisystemet, da en fjernet kvote betyder reduceret samlet udledning. Hvis der er overskud af kvoter i perioden vil reduktionen ske senere, da uforbrugte kvoter kan overføres fra periode 1 til periode 2 (fra 2013). Natur Energi Natur Energi Modstrøm 7

8 Grøn Strøm fra små udvalgte producenter Grøn strøm fra eksisterende anlæg som vindmøller og vandkraft Almindelig strøm, men hvor betalingen er fokuseret til små producenter af vedvarende energi, som ikke også producerer el fra fossile brændsler Grøn strøm adskiller sig ikke fra helt almindelig strøm og har derfor en sammensætning, som afspejler produktionen på et givet tidspunkt. Den er en blanding af strøm produceret med kul, naturgas, atomkraft, affald, vandkraft, vind, sol og biomasse Forskellen er, at der udstedes et certifikat og opkræves ekstra betaling for strøm fra eksisterende VE, Produktet har ingen ekstra klimaeffekt, men har en etisk komponent i forhold at vælge at lægge betalingen for deres strømkøb hos el-producenter, som ikke også anvender fossile brændsler til produktion af deres øvrige produkter. Anvendelse af produktet kan medvirke til styrkelse af spredningen af produktionen af vedvarende energi på flere producenter end bare de helt store. Det forudsætter dog, at selskabet først afvikler et køb af norsk vandkraft På papiret får forbrugeren strøm fra vedvarende energikilder, mens andre forbrugere som følge heraf får en større andel sort strøm. Produktion af VE ændres ikke ved køb af Grøn Strøm fra eksisterende VE. El-handelsselskabet får dækket administration af købet og muligvis en ekstra gevinst ved at tage overpris for et produkt, som allerede har fået støtte. Produktet i denne form ligner vildledning af kunden. Lokal Energi Handel DONG (kun til virksomheder) Energi Danmark Energi Fyn Energi Midt Energi Nord Lokal Energi Handel NOE Energi Nordjysk Elhandel NRGI Syd Energi TRE-FOR 8

9 Forudsætningerne for udbud af reelle grønne strømprodukter Mange forbrugere er i de seneste år blevet mere og mere bevidste om de meget alvorlige klimaproblemer vi står med. Derfor vil disse forbrugere i stigende grad gennem deres personlige valg gerne gøre en ekstra indsats. Landene har både gennem Kyoto-protokollen og gennem EU s kvotesystem og EU s krav til vedvarende energi fået en række forpligtelser, som borgere og virksomheder skal hjælpe med at opfylde. Men som det ses i tabellen oven for, er der ikke mange produkter, som kan tilskrives en ekstra effekt, udover at hjælpe med til at opfylde, hvad forskellige nationale aftaler m.v. allerede skal fremme. Neden for gives en kort redegørelse for den udvikling fra frit initiativ over til statslige forpligtelser, som nu har betydning for effekten af individuelle handlinger. Klimakonventionen og Kyoto-protokollen Et flertal af verdens lande erkendte sidst i 80 erne, at den alt for store udledning af drivhusgasser herunder CO 2 fra el-produktionen ville føre til en uønsket global opvarmning. Derfor tog man initiativ til en global proces, som i Rio i 1992 endte med vedtagelsen af en konvention, som pålagde landene på frivillig basis at begrænse udslippet af drivhusgasser i 2000 på niveauet for Indtil da var al indsats for reduktion af drivhusgasser sket på frivillig basis fra lande, byer, virksomheder og borgere. Klimakonventionen ændrede således ikke på dette frivillighedsprincip. Allerede to år efter erkendte man, at frivillighed ikke var nok, og igangsatte derfor processen, som endte i 1996 med vedtagelsen af Kyoto-protokollen, hvor verdens rige lande fik en bindende forpligtelse til at reducere deres udslip af drivhusgasser. I begyndelsen af 2005 trådte Kyoto protokollen så endelig i kraft, da Rusland ratificerede i Kun ganske få, men betydningsfulde lande valgte at stå uden for, heriblandt især USA og Australien. Sidstnævnte ratificerede dog i Ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen betød, at den tidligere ganske utilstrækkelige frivillige indsats blev erstattet af en bindende forpligtelse af et betydeligt større omfang end de frivillige indsatser. Dette indebærer dog et pædagogisk problem. Når landene er forpligtet til en bestemt reduktion kan man så sige, at enkeltpersoner eller -virksomheder gør en helt særlig forskel for klimaet? Eller betyder en særlig indsats fra nogens side for at spare energi eller producere vedvarende energi blot, at det pågældende lands forpligtelse bliver lettere at opfylde, og at andre borgere og virksomheder slipper for at gøre noget? Disse spørgsmål kan ikke besvares entydigt. For selv om det er nationen, som skal opfylde reduktionsmålet, er det jo i sidste ende borgerne og virksomhederne, som skal enten spare på energien eller bruge vedvarende energi. Hvis ingen gør en indsats, kan staten ikke opfylde målet. Staten kan opstille de tilstrækkelige rammebetingelser for at det sker. Men det er langt fra sket i Danmark endnu. 9

10 EU s Kvotemarked Som hjælp til at opfylde sine reduktionsforpligtelser introducerede EU en kvotehandelsordning, hvor hvert land skulle tildele sine egne energiintensive virksomheder en vis mængde drivhusgasser, som de hver især måtte udlede. Udledte man mere end de tildelte, måtte man købe fra andre, som udledte mindre end det tildelte. EU gennemførte en såkaldt prøveperiode i , hvor man tillod landene at uddele ganske rigeligt med udledningstilladelser til sine virksomheder. I starten af dette marked steg kvoteprisen voldsomt, men da det i 2006 stod klart, at der var uddelt for mange tilladelser faldt værdien af tilladelserne fra op mod 30 Euro til næsten ingenting. Kvotetildelingen for perioden blev derfor strammet (lidt) op, så der uddeltes færre udledningstilladelser. Man håbede dette ville føre til et reelt marked med en reel pris på udledninger, som kunne fremme investeringer i energibesparelser i virksomhederne. På grund af den i 2008 indtrådte recession i verden er udledningerne fra både virksomheder og private imidlertid faldet så meget, at kvoteprisen igen er så lav, at den kun i ringe grad motiverer til reduktioner. Da der samtidig er vedtaget, at der er overførselsrettighed fra perioden til perioden efter 2013, vil overskydende kvoter blive overført til næste periode. Og med vedtagelserne af 20 % reduktion i 2020 i forhold til 1990 i EU (og 30 % som led i en global aftale), vil der med stor sandsynlighed ikke komme overskud af kvoter i perioden fra 2013 til Kvotehandelsordningen betyder, at virksomheder, som sparer på energien, enten kan sælge overskydende kvoter eller har behov for køb af færre kvoter. Det samme gælder el-producenter som producerer mindre el på fossile brændsler, f.eks. ved at indfase mere vedvarende energi Hvis man som borger eller virksomhed sparer på strømmen, hjælper man el-producenten til en lavere udledning, hvilket forringer hans indtjening, men giver ham fordele i kvotesystemet. Og da det maksimale loft for mængden af udledninger fra den omfattede sektor er fastsat politisk, så vil en besparelse et sted i EU i princippet medføre en øget udledning et andet sted. Helt i tråd med princippet om statslige forpligtelser i Kyoto Protokollen. Samtidig kan borgere eller virksomheder opkøbe udledningskvoter og undlade at bruge dem. Herved reduceres den samlede mængde mulige udledninger med positiv effekt for klimaet. CDM Helt så simpelt er det alligevel ikke, da både lande og virksomheder har lov til øge deres hjemlige udledninger ved at gennemføre reduktioner i de fattigere lande, som ikke har en bindende forpligtelse til at reducere deres egen udledning de såkaldte CDM projekter. Flere vurderinger har efterfølgende vist, at når der gennemføres CDM projekter i stedet for reduktioner i de rige lande, så er den forhindrede udledning i u-landene kun ca. halvt så stor som den forøgede udledning i de rige lande. Derfor taber klimaet hver gang der anvendes kreditter fra CDM projekter i stedet for reduktioner i de rige lande. CDM kvoter er altid billigere end kvoter købt i EU. Da der samtidig er lagt loft over mængden af CDM-kvoter, som kan bruges i EU s system, så vil disse kvoter som udgangspunkt blive anvendt først selv om anvendelsen er problematisk. Dette medfører, at annullerede kvoter i EU s kvotesystem nødvendigvis vil påvirke mængden af de dyreste kvoter, nemlig EUkvoterne og dermed vil den ekstra annullering have en direkte 10

11 virkning i EU, idet der i perioden fra 2013 til 2020 helt sikkert vil være underskud af kvoter i EU. Virkningen af kvoteannullering kan dog i praksis forventes at ske senest 2020, da der på grund af recessionen forventes overskud af kvoter i første periode fra EU s direktiv om 20 % vedvarende energi December 2007 vedtog EU direktivet om 20 % vedvarende energi i 2020, som en del af Klima- og Energipakken. Det betyder at EU-landene hver nu har en forpligtelse til at øge deres andel af vedvarende energi i energiforbruget frem til Og det betyder, at enhver ny produktion af vedvarende energi, uanset om den sker på Statens eller den enkelte borger eller virksomheds foranledning, vil skulle tælles med i opfyldelsen af Statens pålagte forpligtelse. Igen ser vi her et skift bort fra, at individuel investering i VE gør en direkte forskel for klimaet, over til, at individuelle investeringer er med til at sikre Statens overholdelse af EU-forpligtelsen. Dog er investeringen med til at fremrykke tidspunktet for reduktionen og dermed spare noget CO 2, som ellers ville være udledt. opstillingspladser., For solceller er der mangel på produktionsmaterialer m.v. Biomasse er begrænset med mange anvendelser. Endelig ved vi godt, at vi kun lige er begyndt den nødvendige omstilling til et samfund stort set uden udslip af drivhusgasser, herunder CO 2. Skal vi nå målsætningerne for reduktioner af udledninger er det både hurtigst billigst og lettest at starte med at reducere vores energibehov. Rapporter siger, at vi kan nå halvdelen af vejen udelukkende ved at blive energieffektive uden at tabe livskvalitet herved. Tilgangen må derfor altid være: 1. Reducer dit energiforbrug så meget som overhovedet muligt 2. Erstat den energi, som er nødvendig med så megen vedvarende energi som muligt 3. Brug den lille smule nødvendige fossile energi så effektivt som muligt Energibesparelser et godt virkemiddel Det er altid en rigtig god ide at spare på strømmen. Det er det både privatøkonomisk, fordi man faktisk betaler 2 kr. pr. kwh i husholdninger. Og det er det af samfundsøkonomisk grunde, idet det koster betydeligt mere at producere en kwh end at spare samme kwh. Samtidig er ingen energikilder ubegrænsede. Vi løber tør for fossile brændsler før eller siden. For vindkraft, er der mangel på 11

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

Vindkraft og CO2-kvoter

Vindkraft og CO2-kvoter Faktablad M 7 Vindkraft og CO2-kvoter Siden Klimakonventionen blev forhandlet på plads i FN og underskrevet i Rio i 1992, er der gennemført en række internationale forhandlinger for at konkretisere aftalen

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Solceller - et område i konstant udvikling

Solceller - et område i konstant udvikling Oktober 2013 Solceller - et område i konstant udvikling Muligheden for at få leveret strøm via solceller har været diskuteret meget i medierne. Klima-, energi-, og bygningsministeren har i flere omgange

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere