Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD"

Transkript

1 Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

2 Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: Udgivet elektronisk august

3 Baggrund for dette notat I 2003 blev det danske elmarked liberaliseret, og alle danskere kan i dag frit vælge hvilken leverandør de vil købe deres el hos. Da der er ganske lille forskel på priserne på el fra de forskellige selskaber, og da energiafgifterne har større betydning for prisen til husholdninger, så kan det være svært at finde begrundelse for at vælge det ene el-handelsselskab frem for det andet. Samtidig er der en stigende bevidsthed omkring klimaproblemet og grønne handlinger. Det har betydet, at en lang række danske elhandelsselskaber har markedsført deres strømprodukt som grønt for at appellere til kundernes grønne hjerte. Formålet med dette notat er at hjælpe danske forbrugere til at gennemskue valgmulighederne i forhold til at fremme en mere klimavenlig elproduktion. Samt at synliggøre hvilke muligheder forbrugerne i øvrigt har for via reduktion af deres elforbrug eller investering i VE at medvirke til en samlet klimaindsats. Endvidere vil vi give baggrunden og betingelserne for fremkomsten af et marked for alternative strømprodukter. Det mest annoncerede produkt, såkaldt Grøn Strøm fra eksisterende vedvarende energi såsom vind eller vandkraft har ingen ekstra effekt for klimaet. Markedsføringen af dette produkt forleder kunderne til at tro, at de gør ekstra godt for klimaet ved netop at vælge dette produkt. Dette gælder både privatkunder, virksomheder, kommuner og statslige organisationer m.fl. Denne markedsføring nærmer sig bevidst vildledning. Men enkelte strømprodukter gør en reel forskel og kan anbefales.. Vi gennemgår og kommenterer således de mange forskellige tilbud på Grøn Strøm, som findes på det danske marked. Anbefalinger fra Det Økologiske Råd: 1. Sørg for at spare så meget som muligt på strøm og anden energi 2. Køb strømprodukter, som samtidig fjerner udledningsrettigheder fra EU s kvotemarked og annuller selv yderligere 3. Invester personligt i ny vedvarende energiproduktion, som egen solvarme eller solceller eller vindmølleandele 4. Køb strømprodukter, som samtidig betaler til opførelse af ny vedvarende energi svarende til en del af dit strømkøb. Jo mere betaling, jo bedre. 5. Køb af Grøn Strøm fra eksisterende vindmøller og vandkraft har ingen effekt har på klimaet og derfor er betegnelsen med til at vildlede forbrugeren. Undlad at købe disse produkter 3

4 De fleste nuværende tilbud om Grøn Strøm må betragtes som fup Grøn strøm markedsføres af mange el-handelsselskaber som et særligt klimavenligt produkt. Disse el-handelsselskaber ved godt, at hvis Grøn Strøm kommer fra eksisterende vedvarende energianlæg som vandkraft og vindkraft, har det ingen direkte klimavirkning. Derfor må det betegnes som fup. Derimod er der kun meget få kunder, som ved dette. Det gælder private forbrugere, virksomheder, kommuner og statslige organisationer. Det lokker kunderne til at betale en overpris for Grøn Strøm, som ingen virkning har, og det lokker endda ellers seriøse virksomheder, kommuner og enkelte statslige institutioner til ligefrem at prale med, at deres køb af Grøn strøm sparer klimaet for CO 2. Da dette er lodret forkert bringes disse kunder i en uheldig situation, hvor de bliver meget sårbare over for afsløringer af, at deres klimaindsats med køb af såkaldt Grøn Strøm bygger på et falsk grundlag og kan afsløres som betydeligt misvisende. Udbygningen med vedvarende energi er nemlig politisk bestemt. Ved seneste opgørelse (2008) kommer ca. 28 pct. af den danske elproduktion fra vedvarende energikilder, hovedparten fra vindmøller. Denne mængde forventes at skulle stige til 50 % i mens kun 1,5 pct. af det danske elforbrug i dag sælges via efterspørgsel efter Grøn Strøm. Produktionen af vedvarende energi er altså langt større end efterspørgslen på såkaldt Grøn Strøm. Den danske efterspørgsel efter såkaldt Grøn Strøm fra eksisterende vedvarende energianlæg har således ingen virkning for udbygningen af VE og ingen klimaeffekt, så længe den ligger under den faktiske produktion. Og selv om efterspørgslen efter Grøn Strøm uventet skulle stige så enormt meget, at det ville overstige produktionen, vil det stadig kun være den lille del af Grøn Strøm, som vil overstige produktionen, som vil kunne medføre et behov for udbygning. Og det er endda ikke sikkert - hvis den Grønne Strøm så købes fra eksisterende VE-produktion i udlandet. Salget af Grøn Strøm, især til virksomheder og andre større kunder, gavner derimod el-handelsselskabernes og el-producenternes kasser, da de får en overpris for denne strøm, samtidig med at de allerede én gang har fået tilskud. Problemet er størst ved køb af Grøn Strøm med certifikater fra norsk vandkraft, som nogle af de danske el-handelsselskaber markedsfører. Vandkraft er den billigste type af Grøn Strøm, men også totalt virkningsløs i forhold til at mindske udledningen af drivhusgasser. Årsagen er, at den norske vandkraft-kapacitet er fuldt udbygget og i gennemsnit leverer over halvdelen af den producerede strøm i Norden. Derfor kan en stigende efterspørgsel på norske vandkraftcertifikater ikke medføre en stigende produktion af strøm fra vandkraftværker. De kunder, der køber denne strøm, betaler således en merpris uden at gavne klimaet, hverken nu eller på sigt. Lidt flere el-handelsselskaber tilbyder som alternativ til eksisterende vandkraft, at forbrugerne kan købe Grøn Strøm fra allerede opført dansk vindkraft. Dette medfører heller ingen udbygning af den vedvarende energi. Enkelte el-handelsselskaber skriver dog, at de kun køber Grøn Strøm fra små producenter for herved at støtte dem økonomisk. Købet har stadig ingen klimaeffekt, men kan ses som udtryk for at man hellere vil lægge sine strømpenge hos en lille vindmølleejer end hos et stort selskab, som også producerer masser af kulstrøm. Flere leverandører siger, at når nu kunderne vil have grøn strøm, så vil vi da gerne levere det. Men den holder ikke. Forbrugerne ønsker 4

5 faktisk at gøre en forskel, men el-handelsselskaberne tilbageholder alt for ofte deres viden om, at udstedelse af certifikater på køb af strøm fra eksisterende vindmøller eller vandkraft ikke har nogen som helst klimaeffekt. Ikke en eneste elektron bliver nemlig produceret anderledes af den grund hele ekstrabetalingen går til forøgelse af selskabets overskud. Når det gælder privatkunder, går en stor del dog til administration - til udstedelse af certifikat men det gavner stadig ikke klimaet. Behov for definition af begrebet Grøn Strøm I princippet kan Grøn Strøm kun produceres, men ikke forbruges, idet den strøm, som kommer ud af stikkontakten altid vil være en blanding af de forskellige strømproduktioner, som leveres gennem el-nettet. Man kan dog opnå en miljøeffekt gennem anvendelsen af forbrugerens merpris. De to typer strøm-produkter, som har en effekt på det danske marked, bygger således på øremærkning af ekstrabetaling for strømmen, enten til investering i opstilling af ny VE eller til at opkøbe kvoter på EU s kvotemarked og annullere denne udledningsrettighed. De to produkttyper vil vi betegne som hhv. VE-investerings-strøm og Kvote-annullerings-strøm Det bedste bud på en definition af Grøn Strøm kom fra EU- Parlamentet i forhandlingerne om EU s direktiv om 20 % VE. Parlamentet foreslog, at Grøn Strøm kun må anvendes for strømprodukter, som minimum får al strømmen fra certificeret ny VE, og 33 % af denne strøm skal være ustøttet og komme oven i (additionelt til) de statslige forpligtelser om udbygninger med VE. For at fortsat at holde muligheden åben for at borgerne kunne gøre en ekstra indsats foreslog Parlamentet desuden, at hvis man opførte nye vedvarende energi anlæg uden at modtage støtte fra staten hertil, så skulle denne VE tælle ekstra ud over Statens forpligtelse. Den endelige udformning af direktivet umuliggjorde dog definitionen, da selv ustøttet VE blev talt med i opfyldelsen af landenes forpligtelser og derved ikke kunne blive additionel. Men det er stadig den bedste definition, som vi har set. De fleste produkter, som el-handelsselskaberne markedsfører som Grøn Strøm er således langt fra den definition af Grøn Strøm med ekstra effekt, som EU-Parlamentet foreslog. 5

6 Vurdering af strømprodukter på det danske marked Hvis en forbruger indgår aftale om at aftage et særligt kvalitetsprodukt og betaler ekstra for dette produkt, må det forventes at forbrugeren gør dette for at gøre en faktisk forskel. I tabellen nedenfor viser vi dels handlinger, som forbrugere kan foretage, dels strømprodukter på det danske marked, og vi angiver den faktiske effekt heraf. Vi opstiller i prioriteret rækkefølgen med de bedste handlinger/ strømprodukter øverst og de dårligste nederst. Produkt/handling Beskrivelse Effektvurdering Markedsføres af Energibesparelser CO 2 Neutral Kvote Energi CO 2 Balance Personlig / virksomhed investering i VEproduktion Up-front vindenergi Energibesparelser kan foretages uden kobling til strømkøb. Energisparehjælp sammen med strømkøb er ikke et egentligt strømprodukt. Men flere selskaber tilbyder f.eks. energirådgivning, elspareskinner eller lavenergipærer i forbindelse med køb af strøm Almindelig strøm, hvor der destrueres kvoter i EU s kvotesystem svarende til 100 % af den CO 2 udledning, der er knyttet til ens strømforbrug Forbrugeren kan selv investere i produktion af vedvarende energi f.eks. svarende til eget el-forbrug og evt. eget varmeforbrug m.v. Binding af køb af strømkøb i f.eks. 10 år med overbetaling på 14 øre pr. kwh, mod at el-handelsselskabet foranlediger investering i ny VE og køber strømmen herfra Energibesparelser nedsætter ikke udledningen af CO 2 her og nu, men muliggør skrappere reduktionskrav i fremtiden. Energibesparelser gør det lettere at nå de danske VE mål i 2020 og er altid en rigtig god ide. Samtidig er der klart bedst privat økonomi for husholdninger i at spare på strømmen hele 2 kr. pr. ikke forbrugt kwh er sparet. Også for erhverv er sparepotentialet stort og ofte tjenes der penge på at spare. Forbrugeren sikres, at al der fjernes en CO 2 udledning svarende til ens strømforbrug et eller andet sted i energisystemet. En fjernet kvote betyder reduceret samlet udledning. Hvis der er overskud af kvoter i perioden vil reduktionen ske senere (senest 2020), idet uforbrugte kvoter kan overfør es fra periode 1 til periode 2 (fra 2013). Egen investering i vedvarende energi, som f.eks. køb af andele i vindkraft eller opsætning af solcelleanlæg vil føde mere vedvarende energi ind i det samlede el-system. Og for det meste vil investeringen give positive indtægter. Ekstra udbygning af vedvarende energi vil tælle med i Statens forpligtelse og således fremrykke tidspunktet for denne udbygning, men ikke medføre udbygning udover det allerede pålagte danske mål via EU s 20 % VE direktiv. Ved betaling af overpris og binding i 10 år giver kunden et sikkert investeringsgrundlag for ny VE. Herved bliver hele kundens indbetaling ikke kun overprisen brugt til køb af strøm fra nyopstillet VE. Investeringen vil betyde en fremrykning af den danske stats forpligtelse til at opnå 30 % energi fra VE i 2020 i Danmark Egne initiativer og som mere eller mindre omfattende sidetilbud fra mange el-handelsselskaber Modstrøm Natur Energi Energi Midt DONG Personligt initiativ Ingen markedsfører dette produkt i dag 6

7 Ren Energi Plus Individuel annullering af CO 2 kvoter Køb en Klimapakke Køb af strøm fra eksisterende VE med oprindelsesbevis, som Grøn Strøm suppleret med yderligere indbetaling af 14 øre pr. kwh til en pulje hos Natur Energi, som skal investere disse penge i ny vedvarende energi. Køb og destruktion af kvoter i EU s kvotehandelssystem eller fra CDM - projekter kan foretages via forskellige udbydere. Udstedelse af oprindelsesgaranti fra eksisterende VE flytter ingen ting i den virkelige verden, men den supplerende indbetaling af 14 øre pr kwh vil når den udmøntes i faktisk investering i ny vedvarende energi betyde en fremrykning af den danske stats forpligtelse til at opnå 30 % energi fra VE i Overprisen svarer ved et forbrug på årligt 3000 kwh til, hvis man investerede i én ny vindmølleandel ca. hvert tiende år. Ved at købe og destruere kvoter sikrer forbrugeren sig, at en CO 2 -udledningsret svarende til eget elforbrug fjernes et eller andet sted i energisystemet. Der fjernes typisk 1 ton for hvert bevis, som annulleres. Hvis der er overskud af kvoter i perioden vil reduktionen ske senere (senest i 2020), da uforbrugte kvoter kan overføres fra periode 1 til periode 2 fra Natur Energi Personligt initiativ Nord Jysk Elhandel Lokal Energi Køb af CO 2 kvoter Nødstrøm Ren Energi CO2 reduceret Køb af strøm fra eksisterende VE med oprindelsesbevis, som Grøn Strøm suppleret med yderligere indbetaling af 3,75 øre pr. kwh til pulje hos Natur Energi, som investerer disse penge i ny vedvarende energi suppleret med en donation på 8 % af din el-regning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for tilpasning i u-lande til klimaforandringerne Køb af strøm med oprindelsesbevis, som Grøn Strøm suppleret med yderligere indbetaling af 3,75 øre pr. kwh til en pulje hos Natur Energi, som skal investere disse penge i ny vedvarende energi Almindelig strøm suppleret af annullering af 25 % af elforbrugets klimavirkning ved køb og destruktion af 25 % kvoter i EU s kvotehandelssystem Udstedelse af oprindelsesgaranti fra eksisterende VE flytter ingen ting i den virkelige verden, men den supplerende indbetaling af 3,75 øre vil, når den udmøntes i faktisk investering i ny vedvarende energi, betyde en fremrykning af den danske stats forpligtelse til at opnå 30 % energi fra VE i Herudover fås en lille, men positiv effekt fra de 8 % pr kwh, som investeres i projekter til tilpasning til klimaforandringerne i u-lande, som Folkekirkens Nødhjælp vælger at investere i. Som ovenfor, blot uden tilskuddet til klimatilpasning Ved køb af dette produkt sikres forbrugeren, at CO 2 udledning svarende til 25 % af eget elforbrug fjernes et eller andet sted i energisystemet, da en fjernet kvote betyder reduceret samlet udledning. Hvis der er overskud af kvoter i perioden vil reduktionen ske senere, da uforbrugte kvoter kan overføres fra periode 1 til periode 2 (fra 2013). Natur Energi Natur Energi Modstrøm 7

8 Grøn Strøm fra små udvalgte producenter Grøn strøm fra eksisterende anlæg som vindmøller og vandkraft Almindelig strøm, men hvor betalingen er fokuseret til små producenter af vedvarende energi, som ikke også producerer el fra fossile brændsler Grøn strøm adskiller sig ikke fra helt almindelig strøm og har derfor en sammensætning, som afspejler produktionen på et givet tidspunkt. Den er en blanding af strøm produceret med kul, naturgas, atomkraft, affald, vandkraft, vind, sol og biomasse Forskellen er, at der udstedes et certifikat og opkræves ekstra betaling for strøm fra eksisterende VE, Produktet har ingen ekstra klimaeffekt, men har en etisk komponent i forhold at vælge at lægge betalingen for deres strømkøb hos el-producenter, som ikke også anvender fossile brændsler til produktion af deres øvrige produkter. Anvendelse af produktet kan medvirke til styrkelse af spredningen af produktionen af vedvarende energi på flere producenter end bare de helt store. Det forudsætter dog, at selskabet først afvikler et køb af norsk vandkraft På papiret får forbrugeren strøm fra vedvarende energikilder, mens andre forbrugere som følge heraf får en større andel sort strøm. Produktion af VE ændres ikke ved køb af Grøn Strøm fra eksisterende VE. El-handelsselskabet får dækket administration af købet og muligvis en ekstra gevinst ved at tage overpris for et produkt, som allerede har fået støtte. Produktet i denne form ligner vildledning af kunden. Lokal Energi Handel DONG (kun til virksomheder) Energi Danmark Energi Fyn Energi Midt Energi Nord Lokal Energi Handel NOE Energi Nordjysk Elhandel NRGI Syd Energi TRE-FOR 8

9 Forudsætningerne for udbud af reelle grønne strømprodukter Mange forbrugere er i de seneste år blevet mere og mere bevidste om de meget alvorlige klimaproblemer vi står med. Derfor vil disse forbrugere i stigende grad gennem deres personlige valg gerne gøre en ekstra indsats. Landene har både gennem Kyoto-protokollen og gennem EU s kvotesystem og EU s krav til vedvarende energi fået en række forpligtelser, som borgere og virksomheder skal hjælpe med at opfylde. Men som det ses i tabellen oven for, er der ikke mange produkter, som kan tilskrives en ekstra effekt, udover at hjælpe med til at opfylde, hvad forskellige nationale aftaler m.v. allerede skal fremme. Neden for gives en kort redegørelse for den udvikling fra frit initiativ over til statslige forpligtelser, som nu har betydning for effekten af individuelle handlinger. Klimakonventionen og Kyoto-protokollen Et flertal af verdens lande erkendte sidst i 80 erne, at den alt for store udledning af drivhusgasser herunder CO 2 fra el-produktionen ville føre til en uønsket global opvarmning. Derfor tog man initiativ til en global proces, som i Rio i 1992 endte med vedtagelsen af en konvention, som pålagde landene på frivillig basis at begrænse udslippet af drivhusgasser i 2000 på niveauet for Indtil da var al indsats for reduktion af drivhusgasser sket på frivillig basis fra lande, byer, virksomheder og borgere. Klimakonventionen ændrede således ikke på dette frivillighedsprincip. Allerede to år efter erkendte man, at frivillighed ikke var nok, og igangsatte derfor processen, som endte i 1996 med vedtagelsen af Kyoto-protokollen, hvor verdens rige lande fik en bindende forpligtelse til at reducere deres udslip af drivhusgasser. I begyndelsen af 2005 trådte Kyoto protokollen så endelig i kraft, da Rusland ratificerede i Kun ganske få, men betydningsfulde lande valgte at stå uden for, heriblandt især USA og Australien. Sidstnævnte ratificerede dog i Ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen betød, at den tidligere ganske utilstrækkelige frivillige indsats blev erstattet af en bindende forpligtelse af et betydeligt større omfang end de frivillige indsatser. Dette indebærer dog et pædagogisk problem. Når landene er forpligtet til en bestemt reduktion kan man så sige, at enkeltpersoner eller -virksomheder gør en helt særlig forskel for klimaet? Eller betyder en særlig indsats fra nogens side for at spare energi eller producere vedvarende energi blot, at det pågældende lands forpligtelse bliver lettere at opfylde, og at andre borgere og virksomheder slipper for at gøre noget? Disse spørgsmål kan ikke besvares entydigt. For selv om det er nationen, som skal opfylde reduktionsmålet, er det jo i sidste ende borgerne og virksomhederne, som skal enten spare på energien eller bruge vedvarende energi. Hvis ingen gør en indsats, kan staten ikke opfylde målet. Staten kan opstille de tilstrækkelige rammebetingelser for at det sker. Men det er langt fra sket i Danmark endnu. 9

10 EU s Kvotemarked Som hjælp til at opfylde sine reduktionsforpligtelser introducerede EU en kvotehandelsordning, hvor hvert land skulle tildele sine egne energiintensive virksomheder en vis mængde drivhusgasser, som de hver især måtte udlede. Udledte man mere end de tildelte, måtte man købe fra andre, som udledte mindre end det tildelte. EU gennemførte en såkaldt prøveperiode i , hvor man tillod landene at uddele ganske rigeligt med udledningstilladelser til sine virksomheder. I starten af dette marked steg kvoteprisen voldsomt, men da det i 2006 stod klart, at der var uddelt for mange tilladelser faldt værdien af tilladelserne fra op mod 30 Euro til næsten ingenting. Kvotetildelingen for perioden blev derfor strammet (lidt) op, så der uddeltes færre udledningstilladelser. Man håbede dette ville føre til et reelt marked med en reel pris på udledninger, som kunne fremme investeringer i energibesparelser i virksomhederne. På grund af den i 2008 indtrådte recession i verden er udledningerne fra både virksomheder og private imidlertid faldet så meget, at kvoteprisen igen er så lav, at den kun i ringe grad motiverer til reduktioner. Da der samtidig er vedtaget, at der er overførselsrettighed fra perioden til perioden efter 2013, vil overskydende kvoter blive overført til næste periode. Og med vedtagelserne af 20 % reduktion i 2020 i forhold til 1990 i EU (og 30 % som led i en global aftale), vil der med stor sandsynlighed ikke komme overskud af kvoter i perioden fra 2013 til Kvotehandelsordningen betyder, at virksomheder, som sparer på energien, enten kan sælge overskydende kvoter eller har behov for køb af færre kvoter. Det samme gælder el-producenter som producerer mindre el på fossile brændsler, f.eks. ved at indfase mere vedvarende energi Hvis man som borger eller virksomhed sparer på strømmen, hjælper man el-producenten til en lavere udledning, hvilket forringer hans indtjening, men giver ham fordele i kvotesystemet. Og da det maksimale loft for mængden af udledninger fra den omfattede sektor er fastsat politisk, så vil en besparelse et sted i EU i princippet medføre en øget udledning et andet sted. Helt i tråd med princippet om statslige forpligtelser i Kyoto Protokollen. Samtidig kan borgere eller virksomheder opkøbe udledningskvoter og undlade at bruge dem. Herved reduceres den samlede mængde mulige udledninger med positiv effekt for klimaet. CDM Helt så simpelt er det alligevel ikke, da både lande og virksomheder har lov til øge deres hjemlige udledninger ved at gennemføre reduktioner i de fattigere lande, som ikke har en bindende forpligtelse til at reducere deres egen udledning de såkaldte CDM projekter. Flere vurderinger har efterfølgende vist, at når der gennemføres CDM projekter i stedet for reduktioner i de rige lande, så er den forhindrede udledning i u-landene kun ca. halvt så stor som den forøgede udledning i de rige lande. Derfor taber klimaet hver gang der anvendes kreditter fra CDM projekter i stedet for reduktioner i de rige lande. CDM kvoter er altid billigere end kvoter købt i EU. Da der samtidig er lagt loft over mængden af CDM-kvoter, som kan bruges i EU s system, så vil disse kvoter som udgangspunkt blive anvendt først selv om anvendelsen er problematisk. Dette medfører, at annullerede kvoter i EU s kvotesystem nødvendigvis vil påvirke mængden af de dyreste kvoter, nemlig EUkvoterne og dermed vil den ekstra annullering have en direkte 10

11 virkning i EU, idet der i perioden fra 2013 til 2020 helt sikkert vil være underskud af kvoter i EU. Virkningen af kvoteannullering kan dog i praksis forventes at ske senest 2020, da der på grund af recessionen forventes overskud af kvoter i første periode fra EU s direktiv om 20 % vedvarende energi December 2007 vedtog EU direktivet om 20 % vedvarende energi i 2020, som en del af Klima- og Energipakken. Det betyder at EU-landene hver nu har en forpligtelse til at øge deres andel af vedvarende energi i energiforbruget frem til Og det betyder, at enhver ny produktion af vedvarende energi, uanset om den sker på Statens eller den enkelte borger eller virksomheds foranledning, vil skulle tælles med i opfyldelsen af Statens pålagte forpligtelse. Igen ser vi her et skift bort fra, at individuel investering i VE gør en direkte forskel for klimaet, over til, at individuelle investeringer er med til at sikre Statens overholdelse af EU-forpligtelsen. Dog er investeringen med til at fremrykke tidspunktet for reduktionen og dermed spare noget CO 2, som ellers ville være udledt. opstillingspladser., For solceller er der mangel på produktionsmaterialer m.v. Biomasse er begrænset med mange anvendelser. Endelig ved vi godt, at vi kun lige er begyndt den nødvendige omstilling til et samfund stort set uden udslip af drivhusgasser, herunder CO 2. Skal vi nå målsætningerne for reduktioner af udledninger er det både hurtigst billigst og lettest at starte med at reducere vores energibehov. Rapporter siger, at vi kan nå halvdelen af vejen udelukkende ved at blive energieffektive uden at tabe livskvalitet herved. Tilgangen må derfor altid være: 1. Reducer dit energiforbrug så meget som overhovedet muligt 2. Erstat den energi, som er nødvendig med så megen vedvarende energi som muligt 3. Brug den lille smule nødvendige fossile energi så effektivt som muligt Energibesparelser et godt virkemiddel Det er altid en rigtig god ide at spare på strømmen. Det er det både privatøkonomisk, fordi man faktisk betaler 2 kr. pr. kwh i husholdninger. Og det er det af samfundsøkonomisk grunde, idet det koster betydeligt mere at producere en kwh end at spare samme kwh. Samtidig er ingen energikilder ubegrænsede. Vi løber tør for fossile brændsler før eller siden. For vindkraft, er der mangel på 11

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Observationer i el-markedet set med grønne øjne

Observationer i el-markedet set med grønne øjne Observationer i el-markedet set med grønne øjne Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vilje til at betale mere... Forbrugeren står med en ekstra 10-øre i hånden, når hun køber el. Hvordan skaber hun størst

Læs mere

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER

KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 23 Offentligt KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER Anbefalinger til, hvordan både små og store forbrugere af energi kan gøre en reel indsats for klimaet

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

Branchedeklarering af elprodukter med klimavalg. 1. reviderede udgave

Branchedeklarering af elprodukter med klimavalg. 1. reviderede udgave Notat Arbejdsgruppen vedr. deklarering af elprodukter med klimavalg: Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen Christian Poll, Danmarks Naturfredningsforening Martin Salamon, Forbrugerrådet Helle Stisen,

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER

KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 27 Offentligt KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER Anbefalinger til, hvordan både små og store forbrugere af energi kan gøre en reel indsats for

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Håndbog om Grøn Lov og Praksis

Håndbog om Grøn Lov og Praksis Håndbog om Grøn Lov og Praksis 10.4 CO2 neutralitet og virkemidler Af Søren Dyck-Madsen Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd Maj 2012 Grøn Lov og Praksis Forlaget Andersen 10.4 CO2-neutralitet

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Energi- og klimapolitik

Energi- og klimapolitik Energi- og klimapolitik Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Oplæg til El-teknologi 7.1.2009 Det vil jeg tale om: Energipolitiske udfordringer Klimaet især om havet EU s klima- og energipakke Danske politiske

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion.

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. 15. august 2003 Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. Greenpeace støttede i sin tid indførelsen af et loft for elsektorens CO2-emission, men havde

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Vindkraft og CO2-kvoter

Vindkraft og CO2-kvoter Faktablad M 7 Vindkraft og CO2-kvoter Siden Klimakonventionen blev forhandlet på plads i FN og underskrevet i Rio i 1992, er der gennemført en række internationale forhandlinger for at konkretisere aftalen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Elementer i Københavns klimaplan

Elementer i Københavns klimaplan Elementer i Københavns klimaplan Søren Dyck- Madsen Københavns kommunes mål og indsats Københavns kommune skal være CO 2 neutral i 2025 Københavns kommune skal have reduceret sit CO 2 udslip med 20 % i

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere