Sådan sparer skoler energi. Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt. Side 1 af 55

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan sparer skoler energi. Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt. Side 1 af 55"

Transkript

1 Sådan sparer skoler energi Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt Side 1 af 55

2 Udarbejdet gennem modelprojektet SKUB i energibesparelser Projektgennemførelse Aalborg Universitet Projektledelse: Annette Grunwald Styregruppe til projektet: Energicenter Aalborg Henning Kjølby og Per Elstrøm Energi Nord Poul Thomsen og Lone Vad Andersen Energitjenesten Nordjylland Claus Jacobsen Aalborg Universitet Frede Hvelplund Modelskoler: Filstedvejens Skole Allan Jensen, Henrik Larsen og Arbejdsmiljøgruppen Klostermarksskolen Niels Beltoft, Claus Christensen, Carsten Mortensen, Torsten Sverre Sønderbroskolen Peter Rasmussen og Grønt Udvalg Samarbejde med Aalborg Kommune Henrik Andersen, Sundhed og Bæredygtig Udvikling (SBU) Jens Bak Rasmussen (Skoleforvaltning) Forfatter til bogen Annette Grunwald Side 2 af 55

3 Indholdsfortegnelse Forord Hvorfor energispareprojekter på skoler? Energibesparelser gennem adfærdsændringer Opstart og organisering af energispareindsatsen Opstart af energispareprojektet Etablering af energispareorganisationen på skolen Modeller for energispareorganisationen Energispareudvalgets eller teamets ansvar Energispareorganisationen og elevernes læring og deltagelse Samarbejde med kommunen og andre aktører Energigennemgang på skolen Hvorfor gennemfører man en energigennemgang? Hvordan gør man det? Hvem gennemfører energigennemgangen? Resultater af energigennemgangen handleplan og prioritering Eksempel på energigennemgang Gennemførelse - Energispareprocessen på skolen Synliggørelse af energispareindsatsen Kommunikation og dialog i skoleorganisationen Eksempler for skolernes energispareaktivitet Langvarig motivation et spændende eksempel Økonomisk incitament for besparelser Hvor meget kan der egentlig spares? Barrierer i processen Erfaringer fra energispareaktiviteter på skolerne Hvis der er brug for hjælp eller inspiration Sammenfatning Litteratur Bilag Bilag 1: Energigennemgang Bilag 2: Undersøgelse af vores klasselokale Bilag 3: Den rigtige rumtemperatur og lysstyrke Bilag 4: Huskeliste Klostermarksskolen Bilag 5: Eksempel: Information om skolens energispareprojekt (Filstedvejens Skole) Side 3 af 55

4 Forord Denne 1. version af håndbogen er udarbejdet på baggrund af et modelprojekt på 3 skoler i Aalborg Kommune i De deltagende skoler er de to kommunale skoler Sønderbroskolen og Filstedvejens Skole, og privatskolen Klostermarksskolen. Håndbogen er rettet til lærere, teknisk servicepersonale, skoleledelser og bestyrelser. Den er udarbejdet som hjælp og støtte til skoler, der enten påtænker energibesparende aktiviteter på skolen eller vil hente inspiration til et allerede igangværende projekt. Fokus i håndbogen ligger på energibesparelser, der kan opnås gennem ændret adfærd på skolen blandt skolens elever og medarbejdere, og integrering af denne adfærd i skolens pædagogik og dagligdag. Projektet er gennemført i et samarbejde med Energicenter Aalborg, Energitjenesten Nordjylland, Energi Nord og Aalborg Universitet. Henning Kjølby fra Energicenter Aalborg har stillet data og ekspertise til rådighed i hele processen fra Energigennemgangen til evalueringen. I projektforløbet er der blevet etableret samarbejde med Aalborg Kommune, Sundhed og Bæredygtig Udvikling, med energileder Henrik Andersen, der også har kommenteret bogen. Og det allerede bestående samarbejde med Aalborg Kommunes Skoleforvaltning er blevet udvidet til dette projekt. Håndbogen vil blive testet på i alt 6 skoler i Aalborg Kommune samt 3 skoler i Rebild Kommune i Den reviderede udgave af denne håndbog vil foreligge i foråret Håndbogen udgives i elektronisk form på Aalborg Universitets hjemmeside Projektet er støttet af Energisparepuljen under Dansk Energi. Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Marts 2010 Eventuelle kommentarer til bogen bedes sendt til Projektleder Annette Grunwald Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Side 4 af 55

5 1. Hvorfor energispareprojekter på skoler? At gøre skolens energiforbrug og dens nedbringelse til et spændende og langvarigt inspirerende pædagogisk projekt for hele skoleorganisationen har følgende fordele: Energibesparelser i skolerne kan bidrage væsentligt til kommunernes klimaindsats. Folkeskolerne i Danmark udgør over halvdelen af den kommunale bygningsbestand (Statens Byggeforskningsinstitut:4) og repræsenterer ca. 1/3 af de kommunale bygningers energiforbrug. Eleverne engageres interaktivt i arbejdet med praksisnære problemstillinger, der har med deres erfaringsverden skole at gøre. Projektet kobler faglig læring og problembeskrivelse sammen med handle- og løsningsmuligheder både på individuelt, organisatorisk og samfundsmæssigt plan. Projektdeltagerne kan få en direkte tilbagemelding på deres initiativer. Dermed erfares en direkte sammenhæng mellem handling og resultat for både elever og medarbejdere i skoleorganisationen. Besparede midler tilfalder skolerne og kan bruges til andre formål, som skolerne selv bestemmer. Skoler kan som det gode eksempel have en vigtig multiplikatorfunktion på omgivelsernes energispareaktiviteter, deriblandt private husholdninger. Læringsudbyttet rækker langt ud i fremtiden, for de deltagende elever er de fremtidige håndværkere, samfundsborgere, ingeniører, pædagoger, lærere og forældre. Energispareprojekter på skoler er ikke bare at spare på el, varme og vand, men også alsidige pædagogiske og organisationsudviklende projekter, der berører holdninger, vaner, organisationskulturen på skolen og langvarigt vil ændre skolens profil. Side 5 af 55

6 2. Energibesparelser gennem adfærdsændringer For tiden er energibesparende aktiviteter i skoler for det meste undervisningstiltag med en afgrænset tidshorisont for hele skolen eller udvalgte klassetrin, såsom projektdage, ekskursioner, behandling af emnerne energi, klima, energibesparelser, alternative energiformer, vand m.v. i relevante fag såsom biologi, natur/teknik, geografi, matematik, fysik m.v. tværfaglige projekter eller projektuger, hvor også dansk, sprogfag, samfundsfag, historie m.v. inddrages, deltagelse i tilbud fra eksterne, såsom Skole Duel, Naturfagsmaraton m.v. Men for at kunne opnå en langsigtet virkning så elever og medarbejdere opfører sig mere energirigtige, og vil blive ved med at gøre det, må processen bakkes op af et systematisk arbejde i hele organisationen igennem en længere tidsperiode. Derfor vil energibesparelser gennem adfærdsændringer være en vedvarende lære- og handleproces på skolen mellem de forskellige aktører: elever, lærere, pædagoger, skoleledelse og teknisk serviceleder. Denne vedvarende lære- og handleproces vil: formulere målsætningen for energispareaktiviteterne på skolen, koble faglig undervisning med handling og praktiske erfaringer i elevernes læringsverden skole og medarbejdernes arbejdsverden, få energibesparelser ind i skolens dagligdag, og herunder især pædagogik, ændre elevernes og medarbejdernes holdninger, vaner og handlinger hen imod en mere energirigtig adfærd, få udviklet skolens selvforståelse hen imod sådan gør vi her på skolen og det er vi meget stolte af (skolens profil), inddrage og befordre elevernes og medarbejdernes ideer, kreativitet og engagement. Spørgsmålene, som denne håndbog prøver at besvare, er: Hvordan kan man udvikle sådan en proces på skolen? Hvad skal man være opmærksom på i processen? Hvor er der eksempler på succes? Hvor kan der ligge barrierer? Hvordan kan man holde gejsten oppe i sådant langvarigt projekt? Side 6 af 55

7 3. Opstart og organisering af energispareindsatsen 3.1. Opstart af energispareprojektet Et adfærdsændrende energispareprojekt griber ind i hele skoleorganisationen, hvis man ønsker at gøre det til en del af skolens dagligdag og til skolens profil både indadtil og udadtil. I sådan et tilfælde taler vi her ikke kun om et projekt, der varer i nogle uger, men et vedvarende projekt på skolen. Adfærdsændringer kræver en vedvarende indsats. Succesen er vanskelig at forudsige. Den er bl.a. afhængig af engagement og et godt samarbejde mellem lærere, elever, teknisk servicepersonale og skoleledelsen. Planlægning - forud for projektopstart: De overordnede rammer for langvarige adfærdsændringer på skolen For at sikre en forankring i skolens dagligdag er det en god ide, at skolens bestyrelse, ledelse og medarbejdere diskuterer og fastlægger de overordnede organisatoriske og pædagogiske rammer, ressourcer samt mål for projektet forud for projektopstart. Spørgsmålene, der søges besvaret, kan være: Hvad vil vi med dette projekt? Hvordan hænger projektet sammen med skolens vision for det at drive skole? Hvad ønsker vi os af fagligt, pædagogisk og socialt indhold i projektet? Hvilke resultater vil vi opnå? Hvad er tidshorisonten? Hvilke aktiviteter vil vi gennemføre og hvornår? Hvem har vi brug for at samarbejde med omkring projektet? Man kan som skole naturligvis også bare gå i gang med et energispareprojekt i en mindre målestok og i en afgrænset tidsperiode med nogle af anbefalingerne her fra håndbogen. Hvis skolen efterfølgende ønsker at forankre energibesparelsesaktiviteter i en engagerende og mere permanent proces i skolens organisation og arbejdsproces, er det vigtigt at diskutere og fastlægge de overordnede rammer for projektet og forbindelsen til skolens vision. Ved projektopstart: Information og dialog Når projektet startes op, er det nødvendigt at informere alle medarbejdere og elever om det og gå i dialog omkring spørgsmål, ideer og også bekymringer som, at det kan give for meget arbejde. For mere information se også kap Side 7 af 55

8 Spørgsmålene til information og dialog i opstartsfasen er: Hvad er formålet med projektet? Hvad forventes af deltagerne? Hvem er tovholder og følger løbende op? Hvem kan vi henvende os til, når vi har spørgsmål og ideer? Hvem har ansvar for hvad? Hvilke aktiviteter vil vi gennemføre? Hvordan sikrer vi en løbende information af alle i organisationen? 3.2. Etablering af energispareorganisationen på skolen I en del energispare- og miljøprojekter på skoler er det tit én eller nogle få ildsjæle, der arbejder med projektet. Men ildsjæle kan brænde ud. Og det er meget mere spændende og man kan nå længere, når mange aktører deltager i projektet. DERFOR er det vigtigt at etablere en energispareorganisation som tovholder for projektet. Energispareorganisationen sikrer engagement, den pædagogiske effekt og opnåelse af gode projektresultater Modeller for energispareorganisationen Følgende forskellige modeller for måden at organisere energispareprojektet på er blevet gennemført på skoler i Danmark og Tyskland. De er forholdsvis udførligt beskrevet: Grønt Udvalg Både Sønderbroskolen og Klostermarksskolen i Aalborg har et Grønt Udvalg bestående af 2-3 lærere, teknisk serviceleder og viceskoleinspektør. På Sønderbroskolen er lederen af fritidsordningen også medlem af udvalget. Arbejdsmiljøgruppen Filstedvejens Skole i Aalborg har integreret arbejdet med energispareprojektet i Arbejdsmiljøgruppen, der repræsenterer ledelsen og alle medarbejdergrupperne. Team/Råd med deltagelse af elever Miljøråd Skolen på Duevej (duevej.skoleintra.dk ) har et miljøråd, der består af 3 permanente medlemmer med viceinspektøren som formand, souchef i SFO og teknisk serviceleder. De andre medlemmer er valgte: Det er 2 lærere, 1 pædagog og 6 elever. Side 8 af 55

9 Hørsholm Lille Skole organiserer arbejdet på den måde, at lærerne skiftes til at koordinere projektet i planlægningsfasen. Også her er eleverne ligesom den tekniske serviceleder en vigtig del af Miljørådet. 1 Energispare-team I projekter på tyske skoler er følgende model meget udbredt: Energispare-team, som består af 2-3 interesserede lærere, interesserede elever, teknisk serviceleder, skoleledelse. Opgavefordelingen i modellen er: Lærere: Elever: Teknisk kendskab serviceleder: Skoleledelse: Vejleder for energispare-team, koordinerer arbejdet i de forskellige projektfaser, integrerer energiemner i undervisningen. Afhængig af deres alder: gennemfører selv arbejdet i de forskellige projektfaser med støtte fra teknisk serviceleder og lærer(e). Meget vigtigt medlem af teamet, fordi han eller hun har til alle energirelevante aspekter af skolebygningen. Understøtter projektet, skaber de organisatoriske rammer for projektet, stiller de nødvendige ressourcer til rådighed (f.eks. lærer- og pedeltimer), Samarbejde med kommunen og skolebestyrelsen eller med andre eksterne partnere, afhjælper problemer og fjerner barrierer. I Tulla-Gymnasium Rastatt, Tyskland (gymnasium fra klasse) arbejder der også forældre med i teamet! (Sawillion 2000:29) En anbefaling fra en erfaringsopsamling fra energispareprojekter på skoler i Nordrhein- Westfalen, Tyskland, (Hübner & Richter m.fl. 1999) er, at mindst én lærer eller et medlem af skoleledelsen skal have den koordinerende funktion, og fungere som kontaktperson. Der pointeres også at alle medlemmer af udvalget skal kunne agere ligeberettigede (selvom det naturligvis er klart at skoleledelsen har et andet ansvar end eleverne). Men ligeberettigelsesprincippet anses som vigtigt, sådan at eleverne føler sig taget alvorligt, og der gives plads til deres ideer og forestillinger. Kommentar til modellerne: Det gælder for alle modeller at ledelsen, teknisk serviceleder og lærere SKAL være med i energispareorganisationen. Og det er vigtigt at overveje, hvad ledelse dækker over. Vigtige nøglepersoner i skolen, såsom leder for fritidsordningen bør involveres. 1 Information fra Eigild Larsen, Friluftsrådet, ved mødet i Aalborg Kommune Friluftsrådet administerer og udvikler Grønt Flag Grøn Skole. Side 9 af 55

10 I model a) og b) er det vigtigt at fastlægge, hvordan eleverne engageres og inddrages kontinuerligt i processen. Hvis eleverne ikke er direkte involverede gennem miljørådet, må det være et andet forum såsom elevrådet eller et, der dannes til formålet. Model c) har alle interessentgrupper samlet, og involverer eleverne i både planlægningen, gennemførelsen og evalueringen. Side 10 af 55

11 Energispareudvalgets eller Energispare teamets ansvar Energispareudvalget, -rådet eller -teamet er: - Tovholder for projektet, - Samarbejdspartner for andre interesserede lærere, elever, kontor- og rengøringspersonale, - Kontaktled til kommunen og eksterne samarbejdspartnere, - Planlægger og koordinator på energispareprojektet. Energispareudvalget sørger for: - Energigennemgang og vurdering af skolens energiforbrug, - At indkalde eksterne aktører for rådgivning, sparring m.v. - At registrere mangler, - At reagere på afvigelser (pludseligt højt el-, varme- eller vandforbrug) og undersøge årsager til dem, - At energispareaktiviteter bliver gennemført, - At offentliggøre energiforbrug og energiomkostninger, - At informere løbende om projektet til kollegaer og elever, - At indsamle ideer til besparelser fra elever og kollegaer. Energispare-udvalget behøver ikke at lave det hele selv. Det kan uddelegere opgaver. Men: det har den samlende, koordinerende og initierende funktion! Side 11 af 55

12 Energispareorganisationen og elevernes læring og deltagelse Måden, energispareprojektet organiseres på, har store konsekvenser for læringsmotivationen og det langvarige engagement i processen. Et af de centrale spørgsmål, som vi har set i kap er, hvilken rolle eleverne får i projektet og hvilke rammebetingelser, der skabes for deres faglige, kreative og sociale læreprocesser i projektet. I Fig. 1 er der gjort et forsøg på at skitsere og beskrive 3 niveauer for elevernes involvering i energispareprocessen på skolen. Skoleledelse Teknisk Serviceleder Lærere Planlægger og gennemfører energispareaktiviteter på skolen Skoleledelse Teknisk Serviceleder Lærere Planlægger og fastlægger elevernes tidsbegrænsede aktiviteter, læringsmål og reagerer på elevernes tilbagemeldinger Skoleledelse Teknisk Serviceleder Lærere Skaber rammer for elevernes læring i energispareprojektet, Er vejledere, Sikrer integrering i undervisningen Eleverne informeres og sættes til forskellige opgaver Eleverne gennemfører. projektdage. projektuger. aktioner. konkurrencer og deltager interaktiv, undersøgende i projektet. Eleverne har ansvar for og gennemfører energispareprojektet. energigennemgang. opsamling og kontrol af forbrugsdata. måling af temperatur, strømforbrug, standbyforbrug, lysstyrke. opfølgning på forbrugsudviklingen,. Opsamling af ideer. Gennemførelse af aktiviteter Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Figur 1: Niveauer for elevernes aktive deltagelse og læring i energispareprocessen Niveau 1 vil ikke have nogen langtidseffekt og heller ikke stor læringseffekt for eleverne. Der er stor sandsynlighed for at de igangværende aktiviteter snart falder i sig selv igen så snart opgaverne er fuldført, og lærerne vil ikke synes det var interessant at deltage i. Afgrænsningen imellem elevernes aktiviteter er ikke skarpe, for selvfølgelig vil eleverne i niveau 3 gennemføre projektdage og uger, som de gør i niveau 2. Forskellen mellem niveau 2 og 3 er, i hvilken grad eleverne er med i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af projektet, og hvilket ansvar eleverne får overdraget. Niveau 3 vil kunne sikre en langvarig proces, der er nødvendig for at gennemføre adfærdsændringer. Den giver eleverne en større rolle i projektet. Og den kobles samtidigt sammen med skolens hovedformål: undervisning. Dette vil både motivere lærerne OG eleverne. Et eksempel for niveau 3, hvor hele skolen er involveret og hvor eleverne er meget motiverede i energispareprojektet, kan ses i kap Side 12 af 55

13 Et fjerde niveau, der ikke er vist i figur 1, kan være hvor elever går ud i skolens omgivelser med projekter. Side 13 af 55

14 3.3. Samarbejde med kommunen og andre aktører Kommune Et samarbejde mellem kommunen og de aktive skoler er en meget vigtig del i spareprojektet. Kommunen sætter rammebetingelser for skolernes arbejde med energibesparelser, og bestemmer også skolernes økonomiske incitament. Kommunen kan understøtte skolerne f.eks. igennem: Skabelse af rammebetingelser for kommunens folkeskoler, der tilskynder energirigtig adfærd. Økonomisk incitament til skolerne, sådan at skolerne beholder de sparede midler. Pædagogisk og teknisk rådgivning. Etablering af erfaringsudveksling skolerne imellem. Det lokale energiselskab er en vigtig samarbejdspartner. Energiselskabet råder over den tekniske ekspertise og har stor erfaring med energirådgivning. Energiselskabet kan: Yde hjælp ved energigennemgang, Finde besparelsesmuligheder, Opgøre besparelsespotentialet på skolen, Stille energidata til rådighed for skolerne (hvis skolerne har fjernaflæste målere, f.eks. er skoler i Aalborg Kommune tilsluttet Energy-key hos Energicenter Aalborg), Yde hjælp til den rette indstilling af ventilationsanlæg eller varmeanlæg. Selskabet vil til gengæld kunne indberette de opnåede besparelser til Dansk Energi. Andre vigtige samarbejdspartnere for at få faglig, social og måske økonomisk støtte, sparring og inspiration. Samarbejdspartnere kan være: Forældrene - bør inddrages og holdes informeret om energispareprojektet, Lokale virksomheder måske via forældre, Organisationer og NGOér som Energitjenesten, OVE, Friluftsrådet, Uddannelsesinstitutioner, såsom University College eller Universitet. Tidligere elever, som stadigvæk deltager i projektet, elever og lærere fra andre skoler, f.eks. partnerskoler. Die Grundschule im Grünen (en grundskole i Berlin, der har arbejdet med energibesparelser igennem mange år, se kap. 5.4.) har en støttekreds, der støtter miljøaktiviteter på skolen og bidrager med økonomiske midler. Støttekredsen består af enkelmedlemmer (forældre, fra lokalbefolkningen, interesserede), organisationer og Side 14 af 55

15 virksomheder. Det er meget udbygget samarbejde, som er opstået gennem mange års arbejde. En lærer fra Die Grundschule im Grünen udtalte: Det er meget godt at vi har samarbejde med UfU, for nogle gange mangler vi jo noget inspiration. (ved besøg af skolen november 2009) (UfU - Unabhängiges Institut für Umweltforschung Uafhængigt Institut for Miljøforskning) Side 15 af 55

16 4. Energigennemgang på skolen 4.1. Hvorfor gennemfører man en energigennemgang? En energigennemgang af skolen er vigtig for at skaffe sig et overblik over skolens energiforbrug (el, varme og vand), og energiforbrugsmønster. Gennemgangen giver viden om, hvor der er problemområder, men også hvor der er områder, der fungerer godt. Energigennemgangen er en kortlægning og skaber så at sige arbejdsgrundlaget for det videre arbejde på jeres skole Hvordan gør man det? - Indsamling af nøgletal på varme, el og vand (se kap. 4.5.) - Opgørelse af skolens el-, varme- og vandforbrug over en 3-5-årig periode (se tab. 1 nedenunder) - Energigennemgang - afdækker Fingerpeg på brug af unødvendige ressourcer, (såsom åbne vinduer, tændt lys og tændte apparater eller opskruede radiatorer i ubenyttede lokaler, tændte lamper ved fuldt dagslys m.v.) Mindre mangler, som kan afhjælpes med meget små midler, såsom dryppende vandhaner, et utæt vindue, døre, der ikke lukker ordentligt, ikke rensede filtre i ventilationsanlæg, tilsmudsede lamper, unødvendige lamper m.v. Problemer med regulering, såsom indstilling af ventilations- eller varmeanlæg, nedregulering af nattemperatur, stop af anlæg når der ikke er behov for ydelsen, tænd-sluk for elektriske vandvarmer m.v. Potentiale gennem bedre organisering, såsom sammenlægning af arrangementer, ændret planlægning m.v. Opgørelse af skolens forbrug på el, varme og vand En oversigt over skolens energiforbrug, som vist i tab. 1 nedenunder giver et meget vigtigt overblik over forbrugsudviklingen. Tabellen viser et eksempel på en skole, der har to bygninger med to fjernaflæste elmålere. Den samme opgørelse laves for varme og vand. Side 16 af 55

17 År Adresse 1 Målernr.: kwh Adresse 2 Målernr.: kwh Elforbrug i alt kwh Udvikling år Tab. 1: Eksempel på opgørelse over elforbrug på en skole (kilde: Energicenter Aalborg) En opdeling af elforbruget i lavlast (forbrug om natten), højlast (om dagen) eller spidslast (kl. 5-9 om morgenen) kan afsløre helt unødvendigt forbrug. Et eksempel er at % af skolens samlede elforbrug sker om natten. Her er årsagen, at alt for mange ting er tændt og kører om natten, selvom der ikke er brug for det. Det samme sker, hvis skolen er tilsluttet et internetbaseret energistyringsprogram, f.eks. Energy-key. Der kan skolens døgnforbrug over en periode afsløre sådanne uhensigtsmæssigheder, som er et stort besparelsespotentiale. Gennemgang af skolebygninger og lokaler udvalgte skoleklasser og faglokaler, udvalgte toiletter, gymnastiksal, kælder og loft, gangarealer, gårdbelysning. Her kan tjeklister være af stor hjælp, se bilag Hvem gennemfører energigennemgangen? Der findes forskellige modeller for gennemførelse af energigennemgangen. a) Ekstern part og deltagere fra skolen I modelprojektet gennemførtes energigennemgangen i samarbejde med Energicenter Aalborg og Aalborg Universitet med teknisk serviceleder, viceskoleinspektør samt 1 eller 2 lærere fra det Grønne Udvalg/Arbejdsmiljøudvalget. På to skoler var der også mulighed for at tale med elevrådsformanden. Side 17 af 55

18 Sådan en gennemgang giver mulighed for at se med nye øjne på rutiner og vaner på skolen, og måske få stillet nogle spørgsmål som man ikke stiller sig selv. Inddragelse af ekstern bistand giver også faglig ekspertise, som muligvis ikke findes på skolen. b) Energispare-teamet (se afsnit 3.2) gennemgår skolen og bruger tjeklister for at lette arbejdet, se bilag 1. Eventuelt fordeles opgaverne, og teamet samler informationerne sammen til sidst. c) Eleverne gennemfører energigennemgangen sammen med teknisk serviceleder. Det kan være forskellige klasser, der har delt arbejdsopgaver imellem sig. Lige meget hvordan man gennemfører energigennemgangen er det efterfølgende nødvendigt, at elever og lærere går igennem skolen, og undersøger energiforbrug og besparelsesmuligheder for at gøre det til deres egen forståelse Resultater af energigennemgangen handleplan og prioritering Energigennemgangen resulterer i en beskrivelse af besparelsesmuligheder (se kap. 4.5). Den muligvis store liste af besparelsesmuligheder skal prioriteres for ikke at miste pusten. Det kan være i kortvarige projekter (problemer der kan afhjælpes med det samme), middelvarige og langvarige projekter. Prioriteringen koncentrerer sig på nogle udvalgte fokusområder, og løser problemerne et efter ét. Vælg i starten et område, hvor besparelsernes er lettest at opnå for at give en succesoplevelse. Efterfølgende er det en god ide at lave en handlingsplan for projekterne i prioriteret rækkefølge: Hvad man har besluttet at gøre hvilke mål man vil opnå, Hvem gør hvad, og hvem har ansvar for at det bliver gjort, Hvornår det skal være gennemført. Til handlingsplanen hører en systematisk overvågning af tallene for forbruget af el, varme og vand med tilhørende korrektion, når det er nødvendigt, se kap Side 18 af 55

19 Det gør jeres tekniske serviceleder sikkert allerede. Men det nye er, at hele organisationen involveres i at finde løsningsforslag for at handle mere energirigtigt Eksempel på energigennemgang 1. Skolens målsætning Hvad er skolens målsætning indenfor energi, klima og miljø. Har skolen planer om et langvarigt energispareprojekt? Og hvordan vil dette i givet fald indgå i skolens overordnede visionsplaner? F.eks. visionsplan om projekt Grøn Skole, udformet af medarbejdere og bestyrelsen. Har skolen beskrevet miljømålsætning og miljømål, og hvordan disse udformes pædagogisk eller i organisationen som helhed? Eller har kommunen nogle generelle visioner og målsætninger, som skolen kan støtte sig til, såsom klimakommune eller særlige pædagogiske tiltag indenfor miljøundervisning m.v.? 2. Grundoplysninger Antal klassetrin og spor på skolen: Samlet elevtal: Skolens erhvervsareal: Brug af skolen efter skoletid, der har betydning for energiforbruget: Hvor mange børn er der i fritidsordningen? Er der andre tilbud efter skoletid? Lægger skolen hus til aftenskoleundervisning og i hvilket omfang? Eller er skolen vært for weekendarrangementer og overnattende gæster? I hvilket omfang? Hvad betyder det for skolens energiforbrug? 3. Forbrugsopgørelse Skolens el-, varme- og vandforbrug, og dens udvikling igennem de sidste 3-5 år. Energicenter Aalborg lavede forbrugsopgørelsen på modelskolerne på baggrund af datamateriale i Energy-key. En vurdering af besparelsespotentialet er også foretaget af Energicenter Aalborg. En beskrivelse af sådan en forbrugsudvikling igennem nogle år kan allerede give et fingerpeg over mulige årsager. F.eks. kan en stigning i elevtallet, investeringer (såsom nyt ventilationsanlæg, nye lamper, computere, vinduer), særlige initiativer, tekniske fejl (såsom uopdaget brud af vandrør i en periode, defekt ventilationsanlæg m.v.) være forklaringen på udsving i forbruget. Elforbrug Side 19 af 55

20 Samlet elforbrug: i kwh i det pågældende år. Gennemsnitligt forbrug på kwh/elev eller kwh/m 2. Beskrivelse og kommentering af elforbrugsudviklingen i den undersøgte periode. Er det stigende, faldende eller svinger det? Er der forskel i bygninger (hvis skolen har flere bygninger?) Kan der findes forklaringer på evt. stigende eller faldende forbrug eller et pludseligt unormalt forbrug? Varmeforbrug (fjernvarme, olie eller gas) Samlet varmeforbrug i m 3,l eller kwh Gennemsnitligt forbrug på m 3 /elev, l/elev eller kwh/elev, eller opgørelse i m 3 /m 2 Forbruget bør graddagekorrigeres. Beskrivelse og kommentering af udviklingen af varmeforbruget i en 3-5-årig periode. Vandforbrug Samlet vandforbrug i m 3. Gennemsnitligt forbrug på m 3 /elev eller m 3 /m 2. Beskrivelse og kommentering af vandforbrugsudviklingen i denne 3-5-årige periode. Vandforbrug er normalt meget personafhængig. Nøgletal For at kunne sammenligne skolens energiforbrug f.eks. med andre skoler divideres skolens forbrug med antal af elever eller med skolens erhvervsareal, dvs. antal m². Derved får man, som vist ovenpå følgende nøgletal for: Elforbrug: kwh/elev eller kwh/m 2 Varmeforbrug: m³/elev, l/elev eller kwh/elev, m³/ m 2, l/ m 2 eller kwh/ m 2 Vandforbrug: m³/elev eller m³/m 2 4. Allerede etablerede rutiner på skolen Beskrivelse af rutiner, som allerede findes på skolen, og som har til formål at nedbringe skolens energiforbrug. Aflæses og registreres forbrug (el, varme og vand), hvor ofte, og hvem gør det? Side 20 af 55

21 Er der regelmæssig kontrol af tekniske installationer? Lukkes der ned for varmen om natten eller i weekenderne? Hvordan arbejder personalet sammen om energibesparelser? Er eleverne inddraget, og på hvilken måde? Vælges der energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med renoveringer og udskiftninger? 5. Organisering af energispareindsatsen på skolen Findes der allerede en organiseret og koordineret energispareindsats på skolen? Hvordan fungerer den i givet fald? Hvad fungerer godt? Hvor er der brug for forbedringer? Er skolen tilsluttet et energistyringsprogram? Hvilke af skolens målere aflæses automatisk eller manuelt? 6. Forslag til energibesparelser I det følgende beskrives forbrugssituationen, der er registreret under energigennemgangen, og forslag til energibesparelser. En vurdering af energisparepotentialet er foretaget af Energicenter Aalborg. Elforbrug: a) Computere: Skolen har antal computere:. Besparelsesmuligheder computer/it-udstyr: - Lukke alle computere automatisk ned efter 20 minutter uden brug. - Hvis skolen har gamle computere, der tager lang tid at starte op, så sluk PCskærme. - Slukning af PC-skærme, når de ikke benyttes. - Eleverne lærer som en del af undervisningen at lukke computere ned, når de ikke længere bruges. - Er video/dvd kun tændt for undervisningsbrug? - Hvordan buges smartboards (frit brug, under opsyn og ellers låst inde). Besparelsespotentiale: ca % af computernes elforbrug Side 21 af 55

Aalborg Universitet. Sådan sparer skoler energi Grunwald, Annette. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Aalborg Universitet. Sådan sparer skoler energi Grunwald, Annette. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Aalborg Universitet Sådan sparer skoler energi Grunwald, Annette Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt

SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt Denne pjece er udarbejdet på baggrund af Annette Grunwalds håndbog (2010): Sådan sparer skoler energi et energispare- og pædagogisk

Læs mere

INDHOLD Side. Skolens målsætning... 8 Modeller for energispareorganisationen... 9 Energispareorganisationens ansvar... 10

INDHOLD Side. Skolens målsætning... 8 Modeller for energispareorganisationen... 9 Energispareorganisationens ansvar... 10 1 Januar 2013 INDHOLD Side INDLEDNING... 3 KONCEPT FOR INSPIRATIONSSKEMA TIL ENERGI- OG MILJØARBEJDE PÅ SKOLEN... 5 MODELLEN FOR ENERGI OG MILJØLEDELSE:... 5 INSPIRATIONSSKEMAETS FORLØB... 5 RESSOURCER...

Læs mere

Handleplan for ESCO for Høsterkøb Skole

Handleplan for ESCO for Høsterkøb Skole Handleplan for ESCO for Høsterkøb Skole Formål På lang sigt: At alle børn og voksne er miljøbevidste og har indarbejdet gode energivaner På kort sigt: Energiforbruget er nedbragt, hvorved vi har medvirket

Læs mere

Råd til det sjove. Til daginstitutioner: Energibesparelser i daginstitutioner

Råd til det sjove. Til daginstitutioner: Energibesparelser i daginstitutioner Til daginstitutioner: Råd til det sjove Energibesparelser i daginstitutioner Børneinstitutionen Stenen i Hvidovre Kommune havde i marts 2004 sparet 43 % på elregningen og ca. 16 % på varmeregningen i forhold

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Slides kan downloades på www.enact-app.dk/download

Slides kan downloades på www.enact-app.dk/download Slides kan downloades på www.enact-app.dk/download Hvem er Applia ApS? To fuldtidsansatte og syv deltidsansatte Datterselskab til F5 Networking IT-projekter, forretningsudvikling, brugerstudier, facilitering

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Repetition fra workshop 2 og 3

Repetition fra workshop 2 og 3 Repetition fra workshop 2 og 3 Kortlægning af energiforbruget Medarbejderinvolvering Hvem er jeg? Christine Weibøl Bertelsen DTU Maskinlinje, energi DONG Energirådgiver i produktionsvirksomheder, kommuner

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn

Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn 1 Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer.

Vi arbejder for at inddrage eleverne og de ansattes ønsker og idéer til miljømæssige forbedringer. Vorrevangskolen ønsker i sit daglige virke at fremme udviklingen frem mod et mere bæredygtigt samfund, hvor hensyn til det ydre miljø og arbejdsmiljøet for såvel elever som ansatte har høj prioritet. Vorrevangskolen

Læs mere

Energibesparelser gennem medarbejderinvolvering

Energibesparelser gennem medarbejderinvolvering Energibesparelser gennem medarbejderinvolvering Hjemme hos os selv har vi allerede gennemført en masse energibesparende tiltag. Fx har vi installeret radiatortermostater og energisparepærer. Når vi køber

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide

I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide Statusnotat, august 2013 Baggrund: Som partner af Plan C har Ishøj Kommune gennemført et kortlægningsforsøg på Ishøj Idræts- & Fritidscenter.

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Nu med AKTIV styring!

Nu med AKTIV styring! Introduktion til MinEnergi I/O Siden 1998 markedsleder inden for internetbaseret energistyring - spar op til 40 % på energiforbruget... med besparelsesgaranti! Nu med AKTIV styring! Sidste skud på stammen

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Europamester i at spare energi

Europamester i at spare energi Europamester i at spare energi Kan du se din virksomhed som en frontløber for energibesparelser? Kunne du tænke dig europæisk anerkendelse for resultaterne? Så deltag i energisparekonkurrencen European

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as Tjek dit forbrug el fjernvarme vand Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og varme.

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi

Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug Innovation og energiledelse Fredensborg Kommune, EnergiData og Dansk Standard samarbejder om at udvikle energiledelse målrettet kommunernes

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting Indhold Kort om undersøgelsen De fire hypoteser Opsamling Formål Projektets overordnede formål er at skabe

Læs mere

Grøn generation. Strategi DIT OG MIT

Grøn generation. Strategi DIT OG MIT Grøn generation Strategi DIT OG MIT Indholdfortegnelse EN GRØN OPVÆKST s. 5 Indledning BÆREDYGTIGHED OG BØRN I HVIDOVRE s. 7 Evaluering af arbejdet med Grøn Generation HVIDOVRES GRØNNE GENERATIONER s.

Læs mere

Ledelsesguide til klimaindsatser

Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Nyhedsbrev ESCO Adfærd september 2012

Nyhedsbrev ESCO Adfærd september 2012 Nyhedsbrev ESCO Adfærd september 2012 Møderunde og Handleplaner Inden sommerferien afsluttede projektgruppen en inspirerende møderunde med alle arbejdsgrupperne på skolerne. Møderne er nu evalueret, og

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Katalog over populære energibesparelsesaktiviteter i småbørnsinstitutioner

Katalog over populære energibesparelsesaktiviteter i småbørnsinstitutioner Katalog over populære energibesparelsesaktiviteter i småbørnsinstitutioner Kataloget indeholder forslag til: Kontakt til kommune Kontakt til institution Organisering af indsats Populære aktiviteter Kataloget

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Styrket samspil på det samlede børneområde

Styrket samspil på det samlede børneområde Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET

Læs mere

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 Hvorfor energiledelse? Systematiser indsatsen Prioritere indsatsen Kontinuert fokus De fleste virksomheder kan reducere

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang.

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang. Klasse; 6.z. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Miljøbloggerner fra 6.z. 6.z. blogger om el, vand og varme på Ny Holte skole. Endvidere tages der løbende temperatur

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig ENERGITJENESTEN Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig 02 EKSPERTER MED Peter Larsen Energivejleder Energivejlederne i Energitjenesten kan hjælpe dig, når du

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug!

Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Klasse; 6.y. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Tema; Modsat

Læs mere

Energieffektivitet. ...på hoteller 10 I 2008. Hotelgæster kan godt lide komfort.

Energieffektivitet. ...på hoteller 10 I 2008. Hotelgæster kan godt lide komfort. Energieffektivitet Hannes Lütz Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 0 I 2008 Hotelgæster kan godt lide komfort. De betaler jo til syvende og sidst for deres værelse. Til gengæld forventer de varmt

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Dyhrs Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 2016

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Dyhrs Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 2016 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Dyhrs Skole Dato: 5. juni 2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 2016 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV:

Læs mere

Gør din skole/dit gymnasium klimavenligt

Gør din skole/dit gymnasium klimavenligt , Gør din skole/dit gymnasium klimavenligt Øksnehallen, 3.-4. december 2009 De formelle rammer Energirigtige indkøb: pligt for staten Kommuner og regioner: henstilling og aftale Energirenovering: alle

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Virring Skole læring, fællesskab og glæde

Virring Skole læring, fællesskab og glæde Virring Skole læring, fællesskab og glæde Uddannelsesplan for skoleåret 2014-2015 Indholdsfortegnelse: Velkommen - s. 2 Grundoplysninger - s. 3 Skolens kultur og særkende - s.3 Praktik, organisering og

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Start jagten på strømtyvene på dit værelse. Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden. Opgave H.1: Opgave H.2: Opgave H.

Start jagten på strømtyvene på dit værelse. Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden. Opgave H.1: Opgave H.2: Opgave H. 1 2 Start jagten på strømtyvene på dit værelse Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden Nu sætter jagten på strømtyvene ind hjemme hos dig. Bevæbnet med et SparOmeter skal du nu opspore

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Indholdfortegnelse Til gavn for både kommuner og virksomheder De gode argumenter vinder Byg jeres indsats på data En metode til at effektivisere

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere