Sådan sparer skoler energi. Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt. Side 1 af 55

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan sparer skoler energi. Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt. Side 1 af 55"

Transkript

1 Sådan sparer skoler energi Et energispare- OG pædagogisk udviklingsprojekt Side 1 af 55

2 Udarbejdet gennem modelprojektet SKUB i energibesparelser Projektgennemførelse Aalborg Universitet Projektledelse: Annette Grunwald Styregruppe til projektet: Energicenter Aalborg Henning Kjølby og Per Elstrøm Energi Nord Poul Thomsen og Lone Vad Andersen Energitjenesten Nordjylland Claus Jacobsen Aalborg Universitet Frede Hvelplund Modelskoler: Filstedvejens Skole Allan Jensen, Henrik Larsen og Arbejdsmiljøgruppen Klostermarksskolen Niels Beltoft, Claus Christensen, Carsten Mortensen, Torsten Sverre Sønderbroskolen Peter Rasmussen og Grønt Udvalg Samarbejde med Aalborg Kommune Henrik Andersen, Sundhed og Bæredygtig Udvikling (SBU) Jens Bak Rasmussen (Skoleforvaltning) Forfatter til bogen Annette Grunwald Side 2 af 55

3 Indholdsfortegnelse Forord Hvorfor energispareprojekter på skoler? Energibesparelser gennem adfærdsændringer Opstart og organisering af energispareindsatsen Opstart af energispareprojektet Etablering af energispareorganisationen på skolen Modeller for energispareorganisationen Energispareudvalgets eller teamets ansvar Energispareorganisationen og elevernes læring og deltagelse Samarbejde med kommunen og andre aktører Energigennemgang på skolen Hvorfor gennemfører man en energigennemgang? Hvordan gør man det? Hvem gennemfører energigennemgangen? Resultater af energigennemgangen handleplan og prioritering Eksempel på energigennemgang Gennemførelse - Energispareprocessen på skolen Synliggørelse af energispareindsatsen Kommunikation og dialog i skoleorganisationen Eksempler for skolernes energispareaktivitet Langvarig motivation et spændende eksempel Økonomisk incitament for besparelser Hvor meget kan der egentlig spares? Barrierer i processen Erfaringer fra energispareaktiviteter på skolerne Hvis der er brug for hjælp eller inspiration Sammenfatning Litteratur Bilag Bilag 1: Energigennemgang Bilag 2: Undersøgelse af vores klasselokale Bilag 3: Den rigtige rumtemperatur og lysstyrke Bilag 4: Huskeliste Klostermarksskolen Bilag 5: Eksempel: Information om skolens energispareprojekt (Filstedvejens Skole) Side 3 af 55

4 Forord Denne 1. version af håndbogen er udarbejdet på baggrund af et modelprojekt på 3 skoler i Aalborg Kommune i De deltagende skoler er de to kommunale skoler Sønderbroskolen og Filstedvejens Skole, og privatskolen Klostermarksskolen. Håndbogen er rettet til lærere, teknisk servicepersonale, skoleledelser og bestyrelser. Den er udarbejdet som hjælp og støtte til skoler, der enten påtænker energibesparende aktiviteter på skolen eller vil hente inspiration til et allerede igangværende projekt. Fokus i håndbogen ligger på energibesparelser, der kan opnås gennem ændret adfærd på skolen blandt skolens elever og medarbejdere, og integrering af denne adfærd i skolens pædagogik og dagligdag. Projektet er gennemført i et samarbejde med Energicenter Aalborg, Energitjenesten Nordjylland, Energi Nord og Aalborg Universitet. Henning Kjølby fra Energicenter Aalborg har stillet data og ekspertise til rådighed i hele processen fra Energigennemgangen til evalueringen. I projektforløbet er der blevet etableret samarbejde med Aalborg Kommune, Sundhed og Bæredygtig Udvikling, med energileder Henrik Andersen, der også har kommenteret bogen. Og det allerede bestående samarbejde med Aalborg Kommunes Skoleforvaltning er blevet udvidet til dette projekt. Håndbogen vil blive testet på i alt 6 skoler i Aalborg Kommune samt 3 skoler i Rebild Kommune i Den reviderede udgave af denne håndbog vil foreligge i foråret Håndbogen udgives i elektronisk form på Aalborg Universitets hjemmeside Projektet er støttet af Energisparepuljen under Dansk Energi. Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Marts 2010 Eventuelle kommentarer til bogen bedes sendt til Projektleder Annette Grunwald Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Side 4 af 55

5 1. Hvorfor energispareprojekter på skoler? At gøre skolens energiforbrug og dens nedbringelse til et spændende og langvarigt inspirerende pædagogisk projekt for hele skoleorganisationen har følgende fordele: Energibesparelser i skolerne kan bidrage væsentligt til kommunernes klimaindsats. Folkeskolerne i Danmark udgør over halvdelen af den kommunale bygningsbestand (Statens Byggeforskningsinstitut:4) og repræsenterer ca. 1/3 af de kommunale bygningers energiforbrug. Eleverne engageres interaktivt i arbejdet med praksisnære problemstillinger, der har med deres erfaringsverden skole at gøre. Projektet kobler faglig læring og problembeskrivelse sammen med handle- og løsningsmuligheder både på individuelt, organisatorisk og samfundsmæssigt plan. Projektdeltagerne kan få en direkte tilbagemelding på deres initiativer. Dermed erfares en direkte sammenhæng mellem handling og resultat for både elever og medarbejdere i skoleorganisationen. Besparede midler tilfalder skolerne og kan bruges til andre formål, som skolerne selv bestemmer. Skoler kan som det gode eksempel have en vigtig multiplikatorfunktion på omgivelsernes energispareaktiviteter, deriblandt private husholdninger. Læringsudbyttet rækker langt ud i fremtiden, for de deltagende elever er de fremtidige håndværkere, samfundsborgere, ingeniører, pædagoger, lærere og forældre. Energispareprojekter på skoler er ikke bare at spare på el, varme og vand, men også alsidige pædagogiske og organisationsudviklende projekter, der berører holdninger, vaner, organisationskulturen på skolen og langvarigt vil ændre skolens profil. Side 5 af 55

6 2. Energibesparelser gennem adfærdsændringer For tiden er energibesparende aktiviteter i skoler for det meste undervisningstiltag med en afgrænset tidshorisont for hele skolen eller udvalgte klassetrin, såsom projektdage, ekskursioner, behandling af emnerne energi, klima, energibesparelser, alternative energiformer, vand m.v. i relevante fag såsom biologi, natur/teknik, geografi, matematik, fysik m.v. tværfaglige projekter eller projektuger, hvor også dansk, sprogfag, samfundsfag, historie m.v. inddrages, deltagelse i tilbud fra eksterne, såsom Skole Duel, Naturfagsmaraton m.v. Men for at kunne opnå en langsigtet virkning så elever og medarbejdere opfører sig mere energirigtige, og vil blive ved med at gøre det, må processen bakkes op af et systematisk arbejde i hele organisationen igennem en længere tidsperiode. Derfor vil energibesparelser gennem adfærdsændringer være en vedvarende lære- og handleproces på skolen mellem de forskellige aktører: elever, lærere, pædagoger, skoleledelse og teknisk serviceleder. Denne vedvarende lære- og handleproces vil: formulere målsætningen for energispareaktiviteterne på skolen, koble faglig undervisning med handling og praktiske erfaringer i elevernes læringsverden skole og medarbejdernes arbejdsverden, få energibesparelser ind i skolens dagligdag, og herunder især pædagogik, ændre elevernes og medarbejdernes holdninger, vaner og handlinger hen imod en mere energirigtig adfærd, få udviklet skolens selvforståelse hen imod sådan gør vi her på skolen og det er vi meget stolte af (skolens profil), inddrage og befordre elevernes og medarbejdernes ideer, kreativitet og engagement. Spørgsmålene, som denne håndbog prøver at besvare, er: Hvordan kan man udvikle sådan en proces på skolen? Hvad skal man være opmærksom på i processen? Hvor er der eksempler på succes? Hvor kan der ligge barrierer? Hvordan kan man holde gejsten oppe i sådant langvarigt projekt? Side 6 af 55

7 3. Opstart og organisering af energispareindsatsen 3.1. Opstart af energispareprojektet Et adfærdsændrende energispareprojekt griber ind i hele skoleorganisationen, hvis man ønsker at gøre det til en del af skolens dagligdag og til skolens profil både indadtil og udadtil. I sådan et tilfælde taler vi her ikke kun om et projekt, der varer i nogle uger, men et vedvarende projekt på skolen. Adfærdsændringer kræver en vedvarende indsats. Succesen er vanskelig at forudsige. Den er bl.a. afhængig af engagement og et godt samarbejde mellem lærere, elever, teknisk servicepersonale og skoleledelsen. Planlægning - forud for projektopstart: De overordnede rammer for langvarige adfærdsændringer på skolen For at sikre en forankring i skolens dagligdag er det en god ide, at skolens bestyrelse, ledelse og medarbejdere diskuterer og fastlægger de overordnede organisatoriske og pædagogiske rammer, ressourcer samt mål for projektet forud for projektopstart. Spørgsmålene, der søges besvaret, kan være: Hvad vil vi med dette projekt? Hvordan hænger projektet sammen med skolens vision for det at drive skole? Hvad ønsker vi os af fagligt, pædagogisk og socialt indhold i projektet? Hvilke resultater vil vi opnå? Hvad er tidshorisonten? Hvilke aktiviteter vil vi gennemføre og hvornår? Hvem har vi brug for at samarbejde med omkring projektet? Man kan som skole naturligvis også bare gå i gang med et energispareprojekt i en mindre målestok og i en afgrænset tidsperiode med nogle af anbefalingerne her fra håndbogen. Hvis skolen efterfølgende ønsker at forankre energibesparelsesaktiviteter i en engagerende og mere permanent proces i skolens organisation og arbejdsproces, er det vigtigt at diskutere og fastlægge de overordnede rammer for projektet og forbindelsen til skolens vision. Ved projektopstart: Information og dialog Når projektet startes op, er det nødvendigt at informere alle medarbejdere og elever om det og gå i dialog omkring spørgsmål, ideer og også bekymringer som, at det kan give for meget arbejde. For mere information se også kap Side 7 af 55

8 Spørgsmålene til information og dialog i opstartsfasen er: Hvad er formålet med projektet? Hvad forventes af deltagerne? Hvem er tovholder og følger løbende op? Hvem kan vi henvende os til, når vi har spørgsmål og ideer? Hvem har ansvar for hvad? Hvilke aktiviteter vil vi gennemføre? Hvordan sikrer vi en løbende information af alle i organisationen? 3.2. Etablering af energispareorganisationen på skolen I en del energispare- og miljøprojekter på skoler er det tit én eller nogle få ildsjæle, der arbejder med projektet. Men ildsjæle kan brænde ud. Og det er meget mere spændende og man kan nå længere, når mange aktører deltager i projektet. DERFOR er det vigtigt at etablere en energispareorganisation som tovholder for projektet. Energispareorganisationen sikrer engagement, den pædagogiske effekt og opnåelse af gode projektresultater Modeller for energispareorganisationen Følgende forskellige modeller for måden at organisere energispareprojektet på er blevet gennemført på skoler i Danmark og Tyskland. De er forholdsvis udførligt beskrevet: Grønt Udvalg Både Sønderbroskolen og Klostermarksskolen i Aalborg har et Grønt Udvalg bestående af 2-3 lærere, teknisk serviceleder og viceskoleinspektør. På Sønderbroskolen er lederen af fritidsordningen også medlem af udvalget. Arbejdsmiljøgruppen Filstedvejens Skole i Aalborg har integreret arbejdet med energispareprojektet i Arbejdsmiljøgruppen, der repræsenterer ledelsen og alle medarbejdergrupperne. Team/Råd med deltagelse af elever Miljøråd Skolen på Duevej (duevej.skoleintra.dk ) har et miljøråd, der består af 3 permanente medlemmer med viceinspektøren som formand, souchef i SFO og teknisk serviceleder. De andre medlemmer er valgte: Det er 2 lærere, 1 pædagog og 6 elever. Side 8 af 55

9 Hørsholm Lille Skole organiserer arbejdet på den måde, at lærerne skiftes til at koordinere projektet i planlægningsfasen. Også her er eleverne ligesom den tekniske serviceleder en vigtig del af Miljørådet. 1 Energispare-team I projekter på tyske skoler er følgende model meget udbredt: Energispare-team, som består af 2-3 interesserede lærere, interesserede elever, teknisk serviceleder, skoleledelse. Opgavefordelingen i modellen er: Lærere: Elever: Teknisk kendskab serviceleder: Skoleledelse: Vejleder for energispare-team, koordinerer arbejdet i de forskellige projektfaser, integrerer energiemner i undervisningen. Afhængig af deres alder: gennemfører selv arbejdet i de forskellige projektfaser med støtte fra teknisk serviceleder og lærer(e). Meget vigtigt medlem af teamet, fordi han eller hun har til alle energirelevante aspekter af skolebygningen. Understøtter projektet, skaber de organisatoriske rammer for projektet, stiller de nødvendige ressourcer til rådighed (f.eks. lærer- og pedeltimer), Samarbejde med kommunen og skolebestyrelsen eller med andre eksterne partnere, afhjælper problemer og fjerner barrierer. I Tulla-Gymnasium Rastatt, Tyskland (gymnasium fra klasse) arbejder der også forældre med i teamet! (Sawillion 2000:29) En anbefaling fra en erfaringsopsamling fra energispareprojekter på skoler i Nordrhein- Westfalen, Tyskland, (Hübner & Richter m.fl. 1999) er, at mindst én lærer eller et medlem af skoleledelsen skal have den koordinerende funktion, og fungere som kontaktperson. Der pointeres også at alle medlemmer af udvalget skal kunne agere ligeberettigede (selvom det naturligvis er klart at skoleledelsen har et andet ansvar end eleverne). Men ligeberettigelsesprincippet anses som vigtigt, sådan at eleverne føler sig taget alvorligt, og der gives plads til deres ideer og forestillinger. Kommentar til modellerne: Det gælder for alle modeller at ledelsen, teknisk serviceleder og lærere SKAL være med i energispareorganisationen. Og det er vigtigt at overveje, hvad ledelse dækker over. Vigtige nøglepersoner i skolen, såsom leder for fritidsordningen bør involveres. 1 Information fra Eigild Larsen, Friluftsrådet, ved mødet i Aalborg Kommune Friluftsrådet administerer og udvikler Grønt Flag Grøn Skole. Side 9 af 55

10 I model a) og b) er det vigtigt at fastlægge, hvordan eleverne engageres og inddrages kontinuerligt i processen. Hvis eleverne ikke er direkte involverede gennem miljørådet, må det være et andet forum såsom elevrådet eller et, der dannes til formålet. Model c) har alle interessentgrupper samlet, og involverer eleverne i både planlægningen, gennemførelsen og evalueringen. Side 10 af 55

11 Energispareudvalgets eller Energispare teamets ansvar Energispareudvalget, -rådet eller -teamet er: - Tovholder for projektet, - Samarbejdspartner for andre interesserede lærere, elever, kontor- og rengøringspersonale, - Kontaktled til kommunen og eksterne samarbejdspartnere, - Planlægger og koordinator på energispareprojektet. Energispareudvalget sørger for: - Energigennemgang og vurdering af skolens energiforbrug, - At indkalde eksterne aktører for rådgivning, sparring m.v. - At registrere mangler, - At reagere på afvigelser (pludseligt højt el-, varme- eller vandforbrug) og undersøge årsager til dem, - At energispareaktiviteter bliver gennemført, - At offentliggøre energiforbrug og energiomkostninger, - At informere løbende om projektet til kollegaer og elever, - At indsamle ideer til besparelser fra elever og kollegaer. Energispare-udvalget behøver ikke at lave det hele selv. Det kan uddelegere opgaver. Men: det har den samlende, koordinerende og initierende funktion! Side 11 af 55

12 Energispareorganisationen og elevernes læring og deltagelse Måden, energispareprojektet organiseres på, har store konsekvenser for læringsmotivationen og det langvarige engagement i processen. Et af de centrale spørgsmål, som vi har set i kap er, hvilken rolle eleverne får i projektet og hvilke rammebetingelser, der skabes for deres faglige, kreative og sociale læreprocesser i projektet. I Fig. 1 er der gjort et forsøg på at skitsere og beskrive 3 niveauer for elevernes involvering i energispareprocessen på skolen. Skoleledelse Teknisk Serviceleder Lærere Planlægger og gennemfører energispareaktiviteter på skolen Skoleledelse Teknisk Serviceleder Lærere Planlægger og fastlægger elevernes tidsbegrænsede aktiviteter, læringsmål og reagerer på elevernes tilbagemeldinger Skoleledelse Teknisk Serviceleder Lærere Skaber rammer for elevernes læring i energispareprojektet, Er vejledere, Sikrer integrering i undervisningen Eleverne informeres og sættes til forskellige opgaver Eleverne gennemfører. projektdage. projektuger. aktioner. konkurrencer og deltager interaktiv, undersøgende i projektet. Eleverne har ansvar for og gennemfører energispareprojektet. energigennemgang. opsamling og kontrol af forbrugsdata. måling af temperatur, strømforbrug, standbyforbrug, lysstyrke. opfølgning på forbrugsudviklingen,. Opsamling af ideer. Gennemførelse af aktiviteter Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Figur 1: Niveauer for elevernes aktive deltagelse og læring i energispareprocessen Niveau 1 vil ikke have nogen langtidseffekt og heller ikke stor læringseffekt for eleverne. Der er stor sandsynlighed for at de igangværende aktiviteter snart falder i sig selv igen så snart opgaverne er fuldført, og lærerne vil ikke synes det var interessant at deltage i. Afgrænsningen imellem elevernes aktiviteter er ikke skarpe, for selvfølgelig vil eleverne i niveau 3 gennemføre projektdage og uger, som de gør i niveau 2. Forskellen mellem niveau 2 og 3 er, i hvilken grad eleverne er med i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af projektet, og hvilket ansvar eleverne får overdraget. Niveau 3 vil kunne sikre en langvarig proces, der er nødvendig for at gennemføre adfærdsændringer. Den giver eleverne en større rolle i projektet. Og den kobles samtidigt sammen med skolens hovedformål: undervisning. Dette vil både motivere lærerne OG eleverne. Et eksempel for niveau 3, hvor hele skolen er involveret og hvor eleverne er meget motiverede i energispareprojektet, kan ses i kap Side 12 af 55

13 Et fjerde niveau, der ikke er vist i figur 1, kan være hvor elever går ud i skolens omgivelser med projekter. Side 13 af 55

14 3.3. Samarbejde med kommunen og andre aktører Kommune Et samarbejde mellem kommunen og de aktive skoler er en meget vigtig del i spareprojektet. Kommunen sætter rammebetingelser for skolernes arbejde med energibesparelser, og bestemmer også skolernes økonomiske incitament. Kommunen kan understøtte skolerne f.eks. igennem: Skabelse af rammebetingelser for kommunens folkeskoler, der tilskynder energirigtig adfærd. Økonomisk incitament til skolerne, sådan at skolerne beholder de sparede midler. Pædagogisk og teknisk rådgivning. Etablering af erfaringsudveksling skolerne imellem. Det lokale energiselskab er en vigtig samarbejdspartner. Energiselskabet råder over den tekniske ekspertise og har stor erfaring med energirådgivning. Energiselskabet kan: Yde hjælp ved energigennemgang, Finde besparelsesmuligheder, Opgøre besparelsespotentialet på skolen, Stille energidata til rådighed for skolerne (hvis skolerne har fjernaflæste målere, f.eks. er skoler i Aalborg Kommune tilsluttet Energy-key hos Energicenter Aalborg), Yde hjælp til den rette indstilling af ventilationsanlæg eller varmeanlæg. Selskabet vil til gengæld kunne indberette de opnåede besparelser til Dansk Energi. Andre vigtige samarbejdspartnere for at få faglig, social og måske økonomisk støtte, sparring og inspiration. Samarbejdspartnere kan være: Forældrene - bør inddrages og holdes informeret om energispareprojektet, Lokale virksomheder måske via forældre, Organisationer og NGOér som Energitjenesten, OVE, Friluftsrådet, Uddannelsesinstitutioner, såsom University College eller Universitet. Tidligere elever, som stadigvæk deltager i projektet, elever og lærere fra andre skoler, f.eks. partnerskoler. Die Grundschule im Grünen (en grundskole i Berlin, der har arbejdet med energibesparelser igennem mange år, se kap. 5.4.) har en støttekreds, der støtter miljøaktiviteter på skolen og bidrager med økonomiske midler. Støttekredsen består af enkelmedlemmer (forældre, fra lokalbefolkningen, interesserede), organisationer og Side 14 af 55

15 virksomheder. Det er meget udbygget samarbejde, som er opstået gennem mange års arbejde. En lærer fra Die Grundschule im Grünen udtalte: Det er meget godt at vi har samarbejde med UfU, for nogle gange mangler vi jo noget inspiration. (ved besøg af skolen november 2009) (UfU - Unabhängiges Institut für Umweltforschung Uafhængigt Institut for Miljøforskning) Side 15 af 55

16 4. Energigennemgang på skolen 4.1. Hvorfor gennemfører man en energigennemgang? En energigennemgang af skolen er vigtig for at skaffe sig et overblik over skolens energiforbrug (el, varme og vand), og energiforbrugsmønster. Gennemgangen giver viden om, hvor der er problemområder, men også hvor der er områder, der fungerer godt. Energigennemgangen er en kortlægning og skaber så at sige arbejdsgrundlaget for det videre arbejde på jeres skole Hvordan gør man det? - Indsamling af nøgletal på varme, el og vand (se kap. 4.5.) - Opgørelse af skolens el-, varme- og vandforbrug over en 3-5-årig periode (se tab. 1 nedenunder) - Energigennemgang - afdækker Fingerpeg på brug af unødvendige ressourcer, (såsom åbne vinduer, tændt lys og tændte apparater eller opskruede radiatorer i ubenyttede lokaler, tændte lamper ved fuldt dagslys m.v.) Mindre mangler, som kan afhjælpes med meget små midler, såsom dryppende vandhaner, et utæt vindue, døre, der ikke lukker ordentligt, ikke rensede filtre i ventilationsanlæg, tilsmudsede lamper, unødvendige lamper m.v. Problemer med regulering, såsom indstilling af ventilations- eller varmeanlæg, nedregulering af nattemperatur, stop af anlæg når der ikke er behov for ydelsen, tænd-sluk for elektriske vandvarmer m.v. Potentiale gennem bedre organisering, såsom sammenlægning af arrangementer, ændret planlægning m.v. Opgørelse af skolens forbrug på el, varme og vand En oversigt over skolens energiforbrug, som vist i tab. 1 nedenunder giver et meget vigtigt overblik over forbrugsudviklingen. Tabellen viser et eksempel på en skole, der har to bygninger med to fjernaflæste elmålere. Den samme opgørelse laves for varme og vand. Side 16 af 55

17 År Adresse 1 Målernr.: kwh Adresse 2 Målernr.: kwh Elforbrug i alt kwh Udvikling år Tab. 1: Eksempel på opgørelse over elforbrug på en skole (kilde: Energicenter Aalborg) En opdeling af elforbruget i lavlast (forbrug om natten), højlast (om dagen) eller spidslast (kl. 5-9 om morgenen) kan afsløre helt unødvendigt forbrug. Et eksempel er at % af skolens samlede elforbrug sker om natten. Her er årsagen, at alt for mange ting er tændt og kører om natten, selvom der ikke er brug for det. Det samme sker, hvis skolen er tilsluttet et internetbaseret energistyringsprogram, f.eks. Energy-key. Der kan skolens døgnforbrug over en periode afsløre sådanne uhensigtsmæssigheder, som er et stort besparelsespotentiale. Gennemgang af skolebygninger og lokaler udvalgte skoleklasser og faglokaler, udvalgte toiletter, gymnastiksal, kælder og loft, gangarealer, gårdbelysning. Her kan tjeklister være af stor hjælp, se bilag Hvem gennemfører energigennemgangen? Der findes forskellige modeller for gennemførelse af energigennemgangen. a) Ekstern part og deltagere fra skolen I modelprojektet gennemførtes energigennemgangen i samarbejde med Energicenter Aalborg og Aalborg Universitet med teknisk serviceleder, viceskoleinspektør samt 1 eller 2 lærere fra det Grønne Udvalg/Arbejdsmiljøudvalget. På to skoler var der også mulighed for at tale med elevrådsformanden. Side 17 af 55

18 Sådan en gennemgang giver mulighed for at se med nye øjne på rutiner og vaner på skolen, og måske få stillet nogle spørgsmål som man ikke stiller sig selv. Inddragelse af ekstern bistand giver også faglig ekspertise, som muligvis ikke findes på skolen. b) Energispare-teamet (se afsnit 3.2) gennemgår skolen og bruger tjeklister for at lette arbejdet, se bilag 1. Eventuelt fordeles opgaverne, og teamet samler informationerne sammen til sidst. c) Eleverne gennemfører energigennemgangen sammen med teknisk serviceleder. Det kan være forskellige klasser, der har delt arbejdsopgaver imellem sig. Lige meget hvordan man gennemfører energigennemgangen er det efterfølgende nødvendigt, at elever og lærere går igennem skolen, og undersøger energiforbrug og besparelsesmuligheder for at gøre det til deres egen forståelse Resultater af energigennemgangen handleplan og prioritering Energigennemgangen resulterer i en beskrivelse af besparelsesmuligheder (se kap. 4.5). Den muligvis store liste af besparelsesmuligheder skal prioriteres for ikke at miste pusten. Det kan være i kortvarige projekter (problemer der kan afhjælpes med det samme), middelvarige og langvarige projekter. Prioriteringen koncentrerer sig på nogle udvalgte fokusområder, og løser problemerne et efter ét. Vælg i starten et område, hvor besparelsernes er lettest at opnå for at give en succesoplevelse. Efterfølgende er det en god ide at lave en handlingsplan for projekterne i prioriteret rækkefølge: Hvad man har besluttet at gøre hvilke mål man vil opnå, Hvem gør hvad, og hvem har ansvar for at det bliver gjort, Hvornår det skal være gennemført. Til handlingsplanen hører en systematisk overvågning af tallene for forbruget af el, varme og vand med tilhørende korrektion, når det er nødvendigt, se kap Side 18 af 55

19 Det gør jeres tekniske serviceleder sikkert allerede. Men det nye er, at hele organisationen involveres i at finde løsningsforslag for at handle mere energirigtigt Eksempel på energigennemgang 1. Skolens målsætning Hvad er skolens målsætning indenfor energi, klima og miljø. Har skolen planer om et langvarigt energispareprojekt? Og hvordan vil dette i givet fald indgå i skolens overordnede visionsplaner? F.eks. visionsplan om projekt Grøn Skole, udformet af medarbejdere og bestyrelsen. Har skolen beskrevet miljømålsætning og miljømål, og hvordan disse udformes pædagogisk eller i organisationen som helhed? Eller har kommunen nogle generelle visioner og målsætninger, som skolen kan støtte sig til, såsom klimakommune eller særlige pædagogiske tiltag indenfor miljøundervisning m.v.? 2. Grundoplysninger Antal klassetrin og spor på skolen: Samlet elevtal: Skolens erhvervsareal: Brug af skolen efter skoletid, der har betydning for energiforbruget: Hvor mange børn er der i fritidsordningen? Er der andre tilbud efter skoletid? Lægger skolen hus til aftenskoleundervisning og i hvilket omfang? Eller er skolen vært for weekendarrangementer og overnattende gæster? I hvilket omfang? Hvad betyder det for skolens energiforbrug? 3. Forbrugsopgørelse Skolens el-, varme- og vandforbrug, og dens udvikling igennem de sidste 3-5 år. Energicenter Aalborg lavede forbrugsopgørelsen på modelskolerne på baggrund af datamateriale i Energy-key. En vurdering af besparelsespotentialet er også foretaget af Energicenter Aalborg. En beskrivelse af sådan en forbrugsudvikling igennem nogle år kan allerede give et fingerpeg over mulige årsager. F.eks. kan en stigning i elevtallet, investeringer (såsom nyt ventilationsanlæg, nye lamper, computere, vinduer), særlige initiativer, tekniske fejl (såsom uopdaget brud af vandrør i en periode, defekt ventilationsanlæg m.v.) være forklaringen på udsving i forbruget. Elforbrug Side 19 af 55

20 Samlet elforbrug: i kwh i det pågældende år. Gennemsnitligt forbrug på kwh/elev eller kwh/m 2. Beskrivelse og kommentering af elforbrugsudviklingen i den undersøgte periode. Er det stigende, faldende eller svinger det? Er der forskel i bygninger (hvis skolen har flere bygninger?) Kan der findes forklaringer på evt. stigende eller faldende forbrug eller et pludseligt unormalt forbrug? Varmeforbrug (fjernvarme, olie eller gas) Samlet varmeforbrug i m 3,l eller kwh Gennemsnitligt forbrug på m 3 /elev, l/elev eller kwh/elev, eller opgørelse i m 3 /m 2 Forbruget bør graddagekorrigeres. Beskrivelse og kommentering af udviklingen af varmeforbruget i en 3-5-årig periode. Vandforbrug Samlet vandforbrug i m 3. Gennemsnitligt forbrug på m 3 /elev eller m 3 /m 2. Beskrivelse og kommentering af vandforbrugsudviklingen i denne 3-5-årige periode. Vandforbrug er normalt meget personafhængig. Nøgletal For at kunne sammenligne skolens energiforbrug f.eks. med andre skoler divideres skolens forbrug med antal af elever eller med skolens erhvervsareal, dvs. antal m². Derved får man, som vist ovenpå følgende nøgletal for: Elforbrug: kwh/elev eller kwh/m 2 Varmeforbrug: m³/elev, l/elev eller kwh/elev, m³/ m 2, l/ m 2 eller kwh/ m 2 Vandforbrug: m³/elev eller m³/m 2 4. Allerede etablerede rutiner på skolen Beskrivelse af rutiner, som allerede findes på skolen, og som har til formål at nedbringe skolens energiforbrug. Aflæses og registreres forbrug (el, varme og vand), hvor ofte, og hvem gør det? Side 20 af 55

21 Er der regelmæssig kontrol af tekniske installationer? Lukkes der ned for varmen om natten eller i weekenderne? Hvordan arbejder personalet sammen om energibesparelser? Er eleverne inddraget, og på hvilken måde? Vælges der energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med renoveringer og udskiftninger? 5. Organisering af energispareindsatsen på skolen Findes der allerede en organiseret og koordineret energispareindsats på skolen? Hvordan fungerer den i givet fald? Hvad fungerer godt? Hvor er der brug for forbedringer? Er skolen tilsluttet et energistyringsprogram? Hvilke af skolens målere aflæses automatisk eller manuelt? 6. Forslag til energibesparelser I det følgende beskrives forbrugssituationen, der er registreret under energigennemgangen, og forslag til energibesparelser. En vurdering af energisparepotentialet er foretaget af Energicenter Aalborg. Elforbrug: a) Computere: Skolen har antal computere:. Besparelsesmuligheder computer/it-udstyr: - Lukke alle computere automatisk ned efter 20 minutter uden brug. - Hvis skolen har gamle computere, der tager lang tid at starte op, så sluk PCskærme. - Slukning af PC-skærme, når de ikke benyttes. - Eleverne lærer som en del af undervisningen at lukke computere ned, når de ikke længere bruges. - Er video/dvd kun tændt for undervisningsbrug? - Hvordan buges smartboards (frit brug, under opsyn og ellers låst inde). Besparelsespotentiale: ca % af computernes elforbrug Side 21 af 55

SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt

SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt Denne pjece er udarbejdet på baggrund af Annette Grunwalds håndbog (2010): Sådan sparer skoler energi et energispare- og pædagogisk

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as Tjek dit forbrug el fjernvarme vand Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og varme.

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Energieffektivitet. ...på hoteller 10 I 2008. Hotelgæster kan godt lide komfort.

Energieffektivitet. ...på hoteller 10 I 2008. Hotelgæster kan godt lide komfort. Energieffektivitet Hannes Lütz Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 0 I 2008 Hotelgæster kan godt lide komfort. De betaler jo til syvende og sidst for deres værelse. Til gengæld forventer de varmt

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune

Læs mere

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale

Side 1 af 6. APV Vorrevangskolen 2006/07. Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale APV Vorrevangskolen 2006/07 Status for APV for lærer, pædagoger og administrativt personale Er temperaturforholdende tilfredsstillende? ja 1 1 9 3 14 ja/nej 2 2 nej 7 7 14 Der er koldt på gangene, der

Læs mere

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang.

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang. Klasse; 6.z. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Miljøbloggerner fra 6.z. 6.z. blogger om el, vand og varme på Ny Holte skole. Endvidere tages der løbende temperatur

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Tjekliste til boligen

Tjekliste til boligen Tjekliste til boligen Køkken Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen) Afskaffelse af sparepærer på genbrugsstation El Standby-forbrug i køkkenet (ex. Mikroovn) SparOmeter Opvask Opvaskemaskine:

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy.

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy. Energirådgivning Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10 Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 Mail: peruh@dongenergy.dk Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 UDSUGNING KØKKEN... 5 3 UDSUGNING

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Grøn Adfærd i Post Danmark DFM 12.06.2012

Grøn Adfærd i Post Danmark DFM 12.06.2012 Grøn Adfærd i Post Danmark DFM 12.06.2012 Postnord Omsætning 39.400mio. DKK Ebit 1.571 mio. DKK BESTYRELSE Antal ansatte 40.000 INTERN REVISION Antal m2 1.650.000 KONCERNCHEF FINANS / ØKONOMI BIS KOMMUNIKATION

Læs mere

Bilag til raportering:

Bilag til raportering: Bilag til raportering: Fælles oplæg ved pedel Stig Danielsen og forstander Lars Brudvig: Eleverne begyndte på Kerteminde Efterskole søndag d. 14. august 2011. De er i løbet af den første måned blevet informeret

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Indholdsfortegnelse: Status...3 Kurveknækkeraftale med Elsparefonden...4 Målsætning for udvikling af energiforbruget i perioden 2008-2011...4

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Europamester i at spare energi

Europamester i at spare energi Europamester i at spare energi Kan du se din virksomhed som en frontløber for energibesparelser? Kunne du tænke dig europæisk anerkendelse for resultaterne? Så deltag i energisparekonkurrencen European

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Referat. skolebestyrelsesmøde. tirsdag d. 2. oktober 2012. Nørre Alslev skole

Referat. skolebestyrelsesmøde. tirsdag d. 2. oktober 2012. Nørre Alslev skole Referat skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 2. oktober 2012 Nørre Alslev skole Skolebestyrelsen Nr. Alslev skole Referat for mødet Tirsdag d. 2. oktober 2012 kl. 18.30 21.00 Blad nr. 129 Formandens initialer:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

Nyhedsbrev februar 2014

Nyhedsbrev februar 2014 Nyhedsbrev februar 2014 I dette nyhedsbrev afsløres vinderne af energisparekonkurrencen, og du kan i forlængelse af det læse om de nye konkurrenceparametre i energisparekonkurrencen. Derudover kan du blive

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Tjek dit forbrug! - Vejledning i Nukissiorfiits web-baserede system for tjek af forbrugsdata

Tjek dit forbrug! - Vejledning i Nukissiorfiits web-baserede system for tjek af forbrugsdata Tjek dit forbrug! - Vejledning i Nukissiorfiits web-baserede system for tjek af forbrugsdata Indhold 2 Indledning 3 1. Log på 3 Siden 3 Sprog 3 Kundenummer og password 4 2. Funktioner 4 A. Kundeinformation

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sohngaardsholmsvej 57E 9000 Aalborg 851-282351-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere