EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse"

Transkript

1 EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr. 5/2009 EU...2 Konstitueringen af det nye parlament...2 Det svenske formandskabs prioriteter...5 UDDANNELSE...7 OECD: Education at a Glance Grønbog om flere unge i læringsmobilitet...10 Meddelelse om brug af IT ved prøver i skolerne...13 Side 1 af 13

2 EU Konstitueringen af det nye parlament Efter valget til Europaparlamentet den 9.juni har der været løbende forhandlinger omkring konstitueringen af parlamentet, før det kan blive klar til at arbejde på fuld kraft igen. Det første skridt har været at danne de nye politiske grupper. Reglerne forskriver at en gruppe skal bestå af minimum 25 medlemmer fra minimum syv forskellige lande. Efter de lange forhandlinger ser grupperingerne ud som følger: Politisk gruppe 1 Antal mandater Stemmer i % EPP-ED 265 (288) 36 S&D 184 (217) 25 ALDE 84 (100) 11,4 GREENS/EFA 55 (43) 7,5 ECR 54 7,3 GUE/NGL 35 (41) 4,8 EFD 32 (22) 4,3 Løsgængere 27 (30) 3,7 I alt 736 (785) 100 Fordelingen af mandater ved Parlamentsvalget 2009 ECR GREENS/EFA EFD Andre GUE/NGL ALDE S&D EPP-ED EPP-ED S&D ALDE GREENS/EFA ECR GUE/NGL EFD Andre Valgdeltagelse: 43 % 1 Partiforkortelser: EPP-ED: Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. S&D: Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet. ALDE: Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. GREENS/ EFA: Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance. ECR: De Europæiske Konservative og Reformister. GUE/ NGL: Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. EFD: Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati. Side 2 af 13

3 Dernæst i konstitueringsfasen skulle de politiske grupper vælge en ny præsident/formand for parlamentet. Denne post deles mellem de største grupper i Parlamentet. Dette betyder at den næste femårige periode deles i to. Den konservatives gruppe har valgt Jerzy Buzek (EPP) tidligere polsk statsminister til den første periode. Buzek var oprindeligt videnskabsmand, kemiker og med et stærkt engagement i den polske Solidaritets-bevægelse i 1980 erne. Han blev sit lands statsminister i årene og i hans regeringstid blev Polen medlem af NATO (1999) og forhandlingerne om EU-medlemskabet blev indledt. Efter 2 ½ år med Buzek som formand overtager tyskeren Martin Schultz (S&D), leder af den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet siden Efter konstituering af de politiske grupper og valg af præsident for parlamentet blev det tid til at uddele de vigtige udvalgsposter. Dette foregår ved en tovtrækning mellem de forskellige politiske grupperinger. Siden valget har de folkevalgte således arbejdet for at ende i de udvalg og grupper, som bedst repræsenterer deres holdninger. Nedenfor er et overblik over de danske politikeres udvalgsposter: Industri-, Forsknings- og Energiudvalget (ITRE): Jens Rohde (V) (Næstformand), Britta Thomsen (S) (medlem), Bent Bendsen (K) (medl.). Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI): Dan Jørgensen (S) (næstformand), Anna Rosbach Andersen (DF) (medl.), Jens Rohde (V) (suppleant 2 ). Budgetudvalget (BUDG): Anne E. Jensen (V) (Koordinator 3 ), Bent Bendsen (K) (suppl.). Transport- og Turismeudvalget (TRAN): Margrete Auken (SF) (medl.), Anna Rosbach Andersen (DF) (medl.) Anne E. Jensen (V) (Suppl.). Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT): Morten Løkkegaard (V) (næstformand). Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO): Emilie Turunen (SF) (medl.), Christel Schaldemose (S) (medl.), Morten Messerschmidt (DF) (medl.), Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) (Suppl.), Morten Løkkegaard (V) (suppl.). Udvalg for Borgernes Rettigheder og Retslige og Indre Anliggender (LIBE): Margrete Auken (SF) (medl.). Udvalget for Landbrug og Udviklingen af Landbrugsdistrikter (AGRI): Margrete Auken (SF) (suppl), Christel Schaldemose (S) (suppl.). Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL): Emilie Turunen (SF) (suppl.), Ole Christensen (S) (medl.). Budgetkontroludvalget (CONT): Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) (medl.), Christel Schaldemose (S) (medl.). 2 En suppleant deltager på samme vilkår i udvalgene som et medlem på nær når der skal udnævnes ordfører til de forskellige forslag/rapporter der udarbejdes i udvalgene. 3 I hvert udvalg vælger de politiske grupper en koordinator som står for koordinationen af gruppens aktiviteter i udvalget. Koordinatoren leder således arbejdet i udvalgene, fordeler opgaver blandt partifæller og sidder tæt på forhandlingerne. Side 3 af 13

4 Udvalget for Konstitutionelle Rettigheder (AFCO): Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) (medl.), Morten Messerschmidt (DF) (næstformand). Økonomi- og Valutaudvalget (ECON): Dan Jørgensen (S) (suppl.). Udvalg for Kvinders rettigheder og ligestilling (FEMM): Britta Thomsen (S) (medl.). Underudvalg til Udenrigsudvalget: Britta Thomsen (S) (suppl.). Fiskeriudvalget (PECH): Ole Christensen (S) (suppl.). 16. september 2009 / SH Side 4 af 13

5 Det svenske formandskabs prioriteter Sverige overtog formandskabet i for Unionen efter Tjekkiet, 1. juli i år. Inden da offentliggjorde svenskerne deres arbejdsprogram for formandperioden, med overskriften Taking on the challenge 4. Svenskerne har besluttet at fokusere på nogle af de store udfordringer EU står overfor. En af de største udfordringer lige nu, er usikkerheden i EU s egne institutioner. For det første er det nyvalgte parlament først lige gået i gang med deres arbejde, og gruppernes indbyrdes balance er endnu ikke fundet. Det er ikke klart endnu, om de gamle alliancer mellem parlamentets politiske grupper videreføres, eller om nye dannes. For det andet skal der udpeges en ny Kommission. Selvom José Manuel Barrosso er blevet genudnævnt som kommissionsformand af parlamentet, vil der både blive skiftet ud og byttet rundt på taburetterne. For det tredje er Lissabontraktatens skæbne endnu ikke afgjort. Mens den er ratificeret i de fleste medlemslande, er der stadig enkelte, der ikke har godkendt den. Det drejer sig bl.a. om de polske og tjekkiske præsidenter, der ikke har underskrevet, selvom den er vedtaget af de respektive nationale parlamenter. En del af usikkerheden blev dog fjernet med Irlands vedtagelse ved fokeafstemmningen den 2. oktober. Som det eneste land, havde irerne valgt at sende traktaten til folkeafstemning.. Hvis traktaten bliver ratificeret af de sidste lande, vil det betyde ændringer i institutionernes opbygning og samspil, hvorfor det institutionelle grundlag for svenskernes arbejde i efteråret er usikkert. I tråd med de store udfordringer formandskabet vil fokusere på, er der i programmet identificeret to hovedtemaer for perioden: Klimaforandringer og Økonomien/beskæftigelsen Det arbejde svenskerne lægger op til på klimaområdet, peger frem mod FN s klimatopmøde i København i december. Der sigtes direkte efter, at få en ambitiøs aftale på plads i København. Det økonomiske tema er især præget af finanskrisen. Under denne overskrift vil formandskabet arbejde for 1) bedre overvågning og regulering af finanssektoren; 2) flere jobs og flere i beskæftigelse, bl.a. ved at se på aktive arbejdsmarkedspolitikker, forbedret kompetenceudvikling og bedre match mellem udbud af færdigheder/kompetencer og efterspørgselen efter arbejdskraft(beskæftigelsesegnethed); 3) større fokus på vækst og beskæftigelse på langt sigt, primært ved at fortsætte diskussionen om en fornyet Lissabonstrategi efter 2010 (i denne diskussion lægger svenskerne vægt på en bæredygtig økonomi, global konkurrencedygtighed og demografiske ændringer i de europæiske lande). Den endelige beslutning om Lissabonstrategien efter 2010 tages under det spanske formandskab i foråret Inden for hvert (ministerråds-)område har formandskabet defineret en række prioriteter, som man vil fokusere på i efteråret. Social- og arbejdsmarkedspolitik: Højere beskæftigelse og mere inkluderende arbejdsmarkeder Fremme af godt helbred (defineret fx ved patientmobilitetsdirektivet) Ligestilling mellem kønnene for at sikre økonomisk vækst og bedre beskyttelse mod diskrimination Bedre muligheder for at forene arbejds- og privatliv 4 Formandskabets arbejdsprogram, kan findes på engelsk via dette link: esidency%201%20july%20-%2031%20dec% pdf (46 sider). Side 5 af 13

6 Uddannelsespolitik: Fokus på lærernes professionelle udvikling og skolelederes rolle i forhold til det (formentlig i forbindelse med Kommissionens egen rapport baseret på TALIS) Fremme udviklingen af moderne, stærke og uafhængige videregående uddannelsesinstitutioner for at sikre EU s konkurrencedygtighed, langsigtede vækst og forbedre beskæftigelsen. Ud over programmet Siden programmet kom, umiddelbart inden overtagelsen af formandsstolen, har Sverige haft lejlighed til at udvikle og præcisere det, de vil arbejde med. F.eks. talte den svenske undervisningsminister på mødet i parlamentets uddannelsesudvalg (CULT) d. 2. september, hvor han forklarede, hvad Sverige vil fokusere på i sin periode inden for uddannelsesområdet. Svenskerne har inddelt deres politik på dette område i tre punkter: 1. Læreruddannelse og skoleledere Læreruddannelsen skal gøres attraktiv, så den kan tiltrække de studerende fra ungdomsuddannelserne med de højeste karaktergennemsnit. Læreruddannelsen skal igen have høj prestige. Udover lærernes grunduddannelse, fokuserer det svenske formandskab også på lærernes efteruddannelse Skolelederens rolle tages ligeledes op. Ministeren fremhævede den pædagogiske skoleledelse som vigtig. Den pædagogiske skoleledelse opstilles som modsætning til den administrative, i hvilken lederen er en administrator, der ligeså godt kunne være leder i et andet offentligt foretagende, mens den pædagogiske (også) sætter de overordnede pædagogiske rammer og indholdet i skolens kerneydelse undervisningen.. Punkterne om læreruddannelsen og skoleledelsen blev behandlet yderligere på det uformelle møde mellem undervisningsministrene september i Sverige 5 2. Integration Formandskabet ønsker at finde løsninger på de udfordringer, der specielt gør sig gældende for integrationen i uddannelsessystemet. 3. Videnstrekant Formandskabet lægger meget stor vægt på det videre arbejde med videnstrekanten (forskning, innovation og uddannelse). Det skal afklares, om der kan iværksættes nye initiativer på området, eller om man skal vente på en afklaring af resultaterne af det hidtidige arbejde, som man endnu ikke har set data på. 9. oktober 2009 / ANC 5 Side 6 af 13

7 UDDANNELSE OECD: Education at a Glance 2009 OECD publicerer hvert år rapporten Education at a Glance med nøgletal for uddannelsesområdet og sammenlignelige uddannelsesindikatorer. Education at a Glance (EAG) er blevet udgivet siden 2001 og formålet er at give politikerne et redskab til at sammenligne en række faktorer i uddannelsessystemerne på tværs af landegrænser. Det kan fx dreje sig om udgifter pr. elev i folkeskolen eller gymnasiet, lærer/elev ratio, andel af BNP afsat til forskning. Mange af OECD s konklusioner og anbefalinger møder kritik, med den begrundelse, at datagrundlaget er usikkert, og at OECD forsøger at sammenligne det usammenlignelige. Årets fokus i Education at a Glance 2009 (EAG 2009) er et forsøg på at beskrive en balance mellem private og offentlige investeringer i uddannelse. Det bør i vurderingen af udmeldingerne indgå, at det derfor er tvivlsomt om den økonomiske krise kan have haft betydning for konklusionerne i denne udgave, da data er tilbage fra Indikatorerne i EAG 2009 vurderer, hvem der deltager i uddannelse, hvor meget der økonomisk bruges på uddannelse, hvordan uddannelsessystemer fungerer, og hvilke resultater disse systemer opnår. Resultaterne i rapporten inkluderer en vid række af outcomes, fra sammenligninger af student-performance til uddannelses betydning for løndannelse og jobmuligheder. Det nye i årets udgave af EAG er, at der anvendes data fra OECD s nye rapport TALIS om lærerprofessionen, læring og skoleledelse. Endvidere anvendes der ligeledes ny data fra OECD s rapport Top of the Class, hvor top-performeres præstationer, baggrund etc., i naturvidenskab fra PISA 2006, undersøges. Udvalgte fokusområder: Nedenfor er udvalgt en række problemstillinger som bliver behandlet i EAG 2009 og som DLI finder særligt interessante. Uddannelse, arbejdsmarked og den økonomiske krise o OECD understreger, at i krisetider er det altafgørende at tage en uddannelse. I den nuværende arbejdsmarkedssituation er der generelt store fordele både på lønniveauer og jobmuligheder ved at tage en uddannelse. Dette stiger endvidere med uddannelsesniveauet og betyder, at en videregående uddannelse skaber den bedste mulighed for et job og en høj løn (Indikator A6). Den generelle konklusion i EAG 2009 er, at man nationalt og internationalt skal investere i uddannelse som et altafgørende middel til at komme ud af krisen. o Decisions to invest in education and stay on longer in school when the labour market is poor make sense. High unemployment rates drive down the opportunity costs of education. Moreover, by continuing education individuals decrease their risk of being stranded with outdated skills once the labour market picks up again. (s. 338) Uddannelse og social outcomes o For første gang har man fra OECD s side valgt at gå dybere end sædvanligt i nogle af analyserne, og OECD bevæger sig derved ud over kun at fokusere på økonomisk Side 7 af 13

8 outcome. EAG 2009 forsøger at vurdere virkningen af uddannelse på sociale outcomes dette inkluderer fx helbred, politisk interesse og interpersonel tillid (Indikator A9 s.170 ff). o Rapporten konkluderer, at personer med et højt uddannelsesniveau er mere selvsikre og trygge ved det samfund, de bor i. Rapporten hævder endvidere, at hvis der medtages socioøkonomiske faktorer som fx personlig indkomst, er der stadig i størstedelen af landene en klar korrelation mellem et godt helbred, tillid til samfundet og uddannelsesniveauet. Tuition fees. o Endnu et afgørende tema går igen i rapporten. Dette er efterspørgslen efter en mere effektiv cost-sharing mellem elever/studerende/og/eller familien og det offentlige. Dette kunne fx ske ved tuition fees. o OECD anerkender, at der ikke findes en entydig model for dette i de deltagende lande og opstiller fire forskellige modeller (IndikatorB5, s.248 ff): Model 1: Countries with no or low tuition fees but quite generous student support systems, including the Nordic countries (Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden), the Czech Republic and Turkey; Model 2: Countries with high level of tuition fees and well developed student support systems, Australia, Canada, the Netherlands, New Zealand, the United Kingdom and the United States and the partner country Chile; Model 3: Countries with high level of tuition fees but less developed student support systems like Japan and Korea; Model 4: Countries with a low level of tuition fees and less developed student support systems, like Austria, Belgium, France, Ireland, Italy, Portugal and Spain (s.248, ff). Under Indikator A7 finder rapporten, at der er en økonomisk fordel ved at tage en uddannelse, som øges ved hvert uddannelsesniveau. Disse private afkast af uddannelse anvendes (igen) i rapporten som en legitim grund til at introducere tuition fees, da man mener, at studerende på de videregående uddannelser fremtidigt vil være bedre stillet personligt og dermed godt selv kan betale en del af deres uddannelse. Offentlige og private investeringer o EAG 2009 indeholder også en række nøgletal omkring de enkelte landes udgifter til uddannelse. Dette viser at OECD landene i 2006 brugte 6.1 % af deres kollektive BNP på uddannelse (Indikator B2). Nogle af de lande, som er over gennemsnittet er Danmark og Korea (7.3 % hver), USA (7.4 %) og Island (8 %). o En af rapportens hovedkonklusioner er, at man, hvor der er en stor grad af offentlig betaling, skal tillade flere private midler, og hvor private investeringer derimod dominerer skal det modsatte finde sted. DLI mener, at uddannelse skal forblive et offentligt gode, og at uddannelse skal være offentligt finansieret, for at sikre en ensartethed i adgangen til uddannelse som sikre lige muligheder for alle. Side 8 af 13

9 o I rapporten bevæger forfatterne sig klart væk fra uddannelse som en human right ved endvidere at fremlægge data, der på to uddannelsesniveauer førskole og videregående uddannelse - viser, at egenbetaling i uddannelsessystemet bliver mere og mere udbredt og skaber en mulighed for regeringer rundt om i verden til at lede efter nye økonomiske alliancer og finansieringsformer. Det betyder, at uddannelsessystemerne især på der videregående uddannelser - bliver mere og mere afhængige af private midler i forhold til de offentlige midler. Som en konsekvens af dette forsøger OECD som tidligere nævnt at præsentere stærke argumenter til fordel for tuition fees i videregående uddannelse. Rapportens forfattere anerkender dog, at nogle stakeholders er bekymrede over, at et øget brug af egenbetaling vil formindske den lige adgang til uddannelse, men argumentere for, at dette ikke understøttes af fakta. 16. september 2009 / SH Side 9 af 13

10 Grønbog om flere unge i læringsmobilitet Det grundlæggende princip i EU samarbejdet er den fri bevægelighed. Denne gælder først og fremmest for de fire områder arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital. Med tiden er arbejdskraftens fri bevægelighed blevet udviklet til også at omfatte studerende. Selvom studerende altså har adgang til at læse eller komme i praktik i udlandet i en kortere eller længere periode, er det stadigvæk et fåtal af alle studerende der tager til udlandet under deres uddannelse. Kommissionen ønsker at øge den reelle mobilitet blandt unge under uddannelse. Kommissionens grønbog Flere unge i læringsmobilitet der blev udsendt til høring i. juli 2009, tager fat om emnet. En grønbog er EU-Kommissionens oplæg til debat på et tidligt stadium i den politiske proces. I konsekvens heraf stiller grønbogen en række spørgsmål til, hvordan man kan nå en højere grad af mobilitet blandt unge under uddannelse. Der ønskes både forslag til blødere programmer, der kan opmuntre de unge til at benytte sig af mulighederne, og der opfordres til identificering af deciderede hindringer, som fællesskabslovgivning kunne modvirke. Helt konkret opstilles det mål, at 20% af en årgang på en videregående uddannelse skal have været på enten studie- eller praktikophold som en del af uddannelsen. Selvom der er sat et tal på, er det ligeså meget et signal om, at udlandsophold bør være en fast bestanddel af enhver uddannelse, og ikke noget ekstraordinært, som der er en tendens til i dag. Kommissionen lægger med grønbogen op til en såkaldt bred høring hvor alle Europas borgere kan give deres mening til kende. I Danmark er grønbogen dog også sendt til høring af Undervisningsministeriet blandt interessenterne. Kommissionen giver flere begrundelser for ønsket om at øge mobiliteten. I grønbogen hævdes det, at en udveksling af studerende er med til at højne det faglige niveau på alle de involverede institutioner og bidrager dermed til et EU-samfund, der er vidensintensivt og konkurrencedygtigt. Mobiliteten ses derfor i konsekvens heraf som et værktøj, der kan bidrage til at sikre, at målene i den overordnede Lissabonstrategi opfyldes. Det understreges, at de sproglige og interkulturelle kompetencer, som et studie- eller praktikophold vil give den unge, vil være med til at opgradere den europæiske arbejdsstyrkes kvalifikationer. Grønbogen behandler hindringer for mobiliteten i tre dele forberedelse, ophold og umiddelbart efter ophold samt forslag til nye tiltag De to første dele behandler de hindringer unge, der er interesserede i at søge til udlandet møder, hvad enten det er før, under eller efter. I sammenhæng hermed har Kommissionen på hvert af områderne, der drøftes i grønbogen, formuleret 1-2 spørgsmål. Derudover efterlyses også eksempler på projekter, der kan øge mobiliteten. På den måde håber man at finde eksempler på god praksis, alle lande i EU kan lære af. På trods af eksisterende programmer, som fx ECTS-point-systemet på videregående uddannelser, fremhæves det, at mobilitet stadig mere er undtagelsen end reglen. Der er derfor ifølge Kommissionen stadig behov for flere redskaber, der kan være nyttige for de forskellige aktører i processen. Grønbogen tager først og fremmest sigte på en organiseret læringsmobilitet. De kompetencer den unge erhverver sig i løbet af sit ophold, skal derfor kunne valideres eller anerkendes som en del af vedkommendes uddannelse: De unge skal også kunne stole på, at de får et positivt udbytte af deres mobilitetsperiode. Et Side 10 af 13

11 afgørende punkt er, hvilken anerkendelse de kan forvente for deres udlandsophold. Vil deres meritter blive formelt anerkendt gennem ECTS, ECVET eller tilsvarende meritsystemer? Vil de nyerhvervede kvalifikationer blive behørigt registreret, f.eks. i Europasstillægget til eksamensbevis, i selve Europass eller i ungdomspasset? Undersøgelser har vist, at på trods af mangeårige ordninger, har studerende, som har gennemført læringsmobilitetsperioder, alt for ofte vanskeligt ved at opnå den anerkendelse, de havde regnet med. Det er meget uheldigt for dem, der er direkte berørt, og det vil utvivlsomt også lægge en mere generel dæmper på entusiasmen for læringsmobilitetsarrangementer. (punkt 1.2) Det er derfor i særdeleshed ved validering af ophold og kompetencer, Kommissionen mener, der er plads og grund til forbedring. I sammenhæng hermed, understreges det hvor vigtigt det er, at de unge får generel information om fordelene ved udlandsophold. Kommissionen hævder, at mange unge ikke er klar over, hvad de har at vinde ved et ophold. Det er derfor holdningen, at flere ville udnytte de muligheder, der er, såfremt de kendte dem og var klar over gevinsterne ved at udnytte dem, både personligt og mht. at få valideret de nye kompetencer som en del af uddannelsen, som nævnt ovenfor. Kommissionen foreslår selv, at regionale myndigheder og studenterorganisationer m.fl. aktivt kunne promovere mulighederne for mobilitet. Ud over den fysiske mobilitet mellem samme type institution eller på tværs heraf, anerkendes vir,tuel mobilitet også. Med dette forstås samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på tværs af landegrænser vha. IT-udstyr. Kommissionen er derfor også interesseret i eksempler på, hvordan dette kan styrkes - som et alternativ til den fysiske mobilitet. Lærerne spiller en særlig rolle for mobiliteten, ifølge grønbogen. Lærere kan tjene som inspiratorer for studerende, der går med udlandsdrømme. En lærer. der selv har været ude enten under sin uddannelse eller på efterfølgende udveksling, kan formidle sit førstehåndskendskab til fordelene ved mobilitet. Grønbogen sætter derfor et særligt fokus på, hvordan lærerne kan inddrages og specielt støttes i processen. Det skal ligeledes være muligt for læreren at kunne hjælpe studerende, der gerne vil ud som en del af arbejdet. Selvom målgruppen for tiltag med øget mobilitet for øje normalt er universitetsstuderende, efterlyses der i grønbogen særlige tiltag, der kan hjælpe grupper både i gymnasier og på erhvervsuddannelserne. For sidstnævnte kan der være (endnu) flere hindringer for at komme ud. Kommissionen kunne især godt tænke sig, at de ekstra barrierer en lærling fra en erhvervsuddannelse som regel oplever, reduceres. Kommissionen er opmærksom på skævvridningen i, at det primært er studerende fra universiteterne, der tager på studie- og praktikophold i udlandet, og ønsker forslag til, hvordan andre grupper af unge også kan blive mobile. I sammenhæng hermed, er man klar over, at det især er de ressourcestærke unge, der tager til udlandet. Kommissionen søger derfor også svar på, hvordan man kan gøre tilbuddene mere ligeligt tilgængelige, og også hjælper svagere grupper ud. Dette er et gennemgående tema i grønbogen, der lægger vægt på at alle grupper, også de med særlige problemer, inkluderes i foreslåede tiltag. Hvad angår finansieringen pointerer Kommissionen, at den vil fortsætte med at arbejde for, at studerende kan medtage studiestøtte, lån, stipendier mv., uden hensyntagen til hvor stor eller lille del af uddannelsen der tages i udlandet. Herudover påpeges det, at der findes EU-programmer, der støtter studerende, der tager til udlandet, økonomisk (f.eks. Erasmus-programmet). Disse programmer skal fastholdes og udbygges, evt. med offentlige og semioffentlige midler, samt økonomisk og aktiv støtte fra erhvervslivet. Kommissionen efterlyser direkte, at offentlige Side 11 af 13

12 myndigheder indgår partnerskaber med civile aktører af den ene eller den anden art, om at finde løsninger på de finansielle hindringer. Selvom den fri bevægelighed ifølge EU-lovgivningen også omfatter studerende, påpeges det, at der stadig er juridiske problemer for visse grupper. Især helt unge (under 18 år) på erhvervsuddannelserne kan have svært ved at opnå samme juridiske rettigheder som andre. Kommissionen foreslår selv fællesskabsretlig regulering af området, sådan at erhvervspraktikanter og lærlinge er sikret rimelige forhold i mobilitetsperioden. Det kan være et problem for unge (gæste)forskere på universiteterne, at opnå ordentlige sociale sikringsordninger. Det er et generelt ønske, at få fjernet alle hindringer, sådan at mobiliteten kan realiseres på alle niveauer. En dansk udgave af grønbogen kan findes her: 24. september 2009 / ANC Side 12 af 13

13 Meddelelse om brug af IT ved prøver i skolerne JRC s (Kommissionens Joint Research Centre) rapport The Transition to Computer-Based Assessment New Approaches to Skills Assessment and Implications for Large-scale Testing 6 udkom i foråret Rapporten består af en lang række artikler fra bidragydere fra forskellige EUlande, som beskriver og analyserer de erfaringer, medlemslandene har gjort med computerbaserede tests i skolen. Rapportens artikler er inddelt under fem emner: 1) Assessment Needs and European Approaches 2) General Issues of Computer-Based Testing 3) Transition from Paper-and-Pencil to Computer-Based Testing 4) Methodologies of Computer-Based Testing 5) The Pisa 2006 Computer-Based Assessment of Science (CBAS) dette var et frivilligt tillæg til PISA 2006, og det bestod af en computerbaserede test af naturvidenskabelige færdigheder. Tre lande deltog: Danmark, Island og Korea. På vores hjemmeside kan der nu findes et notat, der knytter et par kommentarer til hver af artiklerne. Desuden findes et link til selve rapporten, for de der skulle være interesserede i at gå i dybden med emnet september 2009 / ANC Redaktionen er afsluttet d. 9. oktober Rapporten er baseret på en workshop på Island i slutningen af september Information om workshoppen kan findes her: Side 13 af 13

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 10.2.2011 2010/2307(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa (2010/2307(INI))

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

15312/16 hm 1 DG D 1B

15312/16 hm 1 DG D 1B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15312/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. december 2016 til: delegationerne MIGR 214 EDUC 419

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Parlamentets sammensætning

Parlamentets sammensætning Parlamentets sammensætning Første lovgivende forsamling : 1979 1984 Tiltrædende Parlament (konstituerende) S 112 EPP 108 ED 63 COM 44 L 40 DEP 22 CDI 11 NI 10 Total 410 S : Den Socialistiske Gruppe COM

Læs mere

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr. 1/2004 UDDANNELSE Socrates Aktion 6: Observation og innovation 1 Ny pulje til uddannelse gennem idræt 1 Ansøgningsrunde for europæisk samarbejde

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr. 2/2009 Uddannelse 2 Vurdering af samarbejdet om erhvervsuddannelserne 2 Parlamentet sætter skolen og sprogundervisning på dagsordenen 3 Sprogundervisning

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse Om Erasmus+ - muligheder og udfordringer i en national kontekst Jean Monnet Tempus Youth in Action Erasmus Mundus Programmet for Livslang Læring Comenius Leonardo Erasmus Grundtvig Tværgående Program Erasmus+

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Den 28. januar 2013 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 15. februar 2013 Uddannelse Punkt

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetkontroludvalget 2016/2242(INI) 6.6.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Europa-Parlamentets gruppeformænd

Europa-Parlamentets gruppeformænd Europa-Parlamentets gruppeformænd Focus Hvem er de nye politiske gruppeledere efter valget til Europa-Parlamentet? Vi ser her nærmere på de personligheder, som står i spidsen for de politiske grupper i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET 17. marts 2010 Center for Europa Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse Europa 2020 en strategi for

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Bruxelles, den 13. maj 2011 - Flash Eurobarometerundersøgelse

Bruxelles, den 13. maj 2011 - Flash Eurobarometerundersøgelse MEMO/11/292 Bruxelles, den 13. maj 2011 Bruxelles, den 13. maj 2011 - Flash Eurobarometerundersøgelse om "Unge på vej" 53 % af de unge europæere er villige til at flytte for at få arbejde Mere end halvdelen

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation Erasmus + og Videregående Uddannelser Lars Kolind Jensen Kontoret for Uddannelsesprogrammer

Ministeriet for Forskning, Innovation Erasmus + og Videregående Uddannelser Lars Kolind Jensen Kontoret for Uddannelsesprogrammer Erasmus+ 2014-2020 Nyheder Formentlig 14 milliarder euro Enklere, simplere og mindre bureaukratisk Mulighed for samarbejde mellem uddannelser, virksomheder og uformelle aktører International mobilitet

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere