EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse"

Transkript

1 EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr. 5/2009 EU...2 Konstitueringen af det nye parlament...2 Det svenske formandskabs prioriteter...5 UDDANNELSE...7 OECD: Education at a Glance Grønbog om flere unge i læringsmobilitet...10 Meddelelse om brug af IT ved prøver i skolerne...13 Side 1 af 13

2 EU Konstitueringen af det nye parlament Efter valget til Europaparlamentet den 9.juni har der været løbende forhandlinger omkring konstitueringen af parlamentet, før det kan blive klar til at arbejde på fuld kraft igen. Det første skridt har været at danne de nye politiske grupper. Reglerne forskriver at en gruppe skal bestå af minimum 25 medlemmer fra minimum syv forskellige lande. Efter de lange forhandlinger ser grupperingerne ud som følger: Politisk gruppe 1 Antal mandater Stemmer i % EPP-ED 265 (288) 36 S&D 184 (217) 25 ALDE 84 (100) 11,4 GREENS/EFA 55 (43) 7,5 ECR 54 7,3 GUE/NGL 35 (41) 4,8 EFD 32 (22) 4,3 Løsgængere 27 (30) 3,7 I alt 736 (785) 100 Fordelingen af mandater ved Parlamentsvalget 2009 ECR GREENS/EFA EFD Andre GUE/NGL ALDE S&D EPP-ED EPP-ED S&D ALDE GREENS/EFA ECR GUE/NGL EFD Andre Valgdeltagelse: 43 % 1 Partiforkortelser: EPP-ED: Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. S&D: Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet. ALDE: Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. GREENS/ EFA: Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance. ECR: De Europæiske Konservative og Reformister. GUE/ NGL: Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. EFD: Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati. Side 2 af 13

3 Dernæst i konstitueringsfasen skulle de politiske grupper vælge en ny præsident/formand for parlamentet. Denne post deles mellem de største grupper i Parlamentet. Dette betyder at den næste femårige periode deles i to. Den konservatives gruppe har valgt Jerzy Buzek (EPP) tidligere polsk statsminister til den første periode. Buzek var oprindeligt videnskabsmand, kemiker og med et stærkt engagement i den polske Solidaritets-bevægelse i 1980 erne. Han blev sit lands statsminister i årene og i hans regeringstid blev Polen medlem af NATO (1999) og forhandlingerne om EU-medlemskabet blev indledt. Efter 2 ½ år med Buzek som formand overtager tyskeren Martin Schultz (S&D), leder af den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet siden Efter konstituering af de politiske grupper og valg af præsident for parlamentet blev det tid til at uddele de vigtige udvalgsposter. Dette foregår ved en tovtrækning mellem de forskellige politiske grupperinger. Siden valget har de folkevalgte således arbejdet for at ende i de udvalg og grupper, som bedst repræsenterer deres holdninger. Nedenfor er et overblik over de danske politikeres udvalgsposter: Industri-, Forsknings- og Energiudvalget (ITRE): Jens Rohde (V) (Næstformand), Britta Thomsen (S) (medlem), Bent Bendsen (K) (medl.). Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI): Dan Jørgensen (S) (næstformand), Anna Rosbach Andersen (DF) (medl.), Jens Rohde (V) (suppleant 2 ). Budgetudvalget (BUDG): Anne E. Jensen (V) (Koordinator 3 ), Bent Bendsen (K) (suppl.). Transport- og Turismeudvalget (TRAN): Margrete Auken (SF) (medl.), Anna Rosbach Andersen (DF) (medl.) Anne E. Jensen (V) (Suppl.). Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT): Morten Løkkegaard (V) (næstformand). Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO): Emilie Turunen (SF) (medl.), Christel Schaldemose (S) (medl.), Morten Messerschmidt (DF) (medl.), Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) (Suppl.), Morten Løkkegaard (V) (suppl.). Udvalg for Borgernes Rettigheder og Retslige og Indre Anliggender (LIBE): Margrete Auken (SF) (medl.). Udvalget for Landbrug og Udviklingen af Landbrugsdistrikter (AGRI): Margrete Auken (SF) (suppl), Christel Schaldemose (S) (suppl.). Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL): Emilie Turunen (SF) (suppl.), Ole Christensen (S) (medl.). Budgetkontroludvalget (CONT): Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) (medl.), Christel Schaldemose (S) (medl.). 2 En suppleant deltager på samme vilkår i udvalgene som et medlem på nær når der skal udnævnes ordfører til de forskellige forslag/rapporter der udarbejdes i udvalgene. 3 I hvert udvalg vælger de politiske grupper en koordinator som står for koordinationen af gruppens aktiviteter i udvalget. Koordinatoren leder således arbejdet i udvalgene, fordeler opgaver blandt partifæller og sidder tæt på forhandlingerne. Side 3 af 13

4 Udvalget for Konstitutionelle Rettigheder (AFCO): Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) (medl.), Morten Messerschmidt (DF) (næstformand). Økonomi- og Valutaudvalget (ECON): Dan Jørgensen (S) (suppl.). Udvalg for Kvinders rettigheder og ligestilling (FEMM): Britta Thomsen (S) (medl.). Underudvalg til Udenrigsudvalget: Britta Thomsen (S) (suppl.). Fiskeriudvalget (PECH): Ole Christensen (S) (suppl.). 16. september 2009 / SH Side 4 af 13

5 Det svenske formandskabs prioriteter Sverige overtog formandskabet i for Unionen efter Tjekkiet, 1. juli i år. Inden da offentliggjorde svenskerne deres arbejdsprogram for formandperioden, med overskriften Taking on the challenge 4. Svenskerne har besluttet at fokusere på nogle af de store udfordringer EU står overfor. En af de største udfordringer lige nu, er usikkerheden i EU s egne institutioner. For det første er det nyvalgte parlament først lige gået i gang med deres arbejde, og gruppernes indbyrdes balance er endnu ikke fundet. Det er ikke klart endnu, om de gamle alliancer mellem parlamentets politiske grupper videreføres, eller om nye dannes. For det andet skal der udpeges en ny Kommission. Selvom José Manuel Barrosso er blevet genudnævnt som kommissionsformand af parlamentet, vil der både blive skiftet ud og byttet rundt på taburetterne. For det tredje er Lissabontraktatens skæbne endnu ikke afgjort. Mens den er ratificeret i de fleste medlemslande, er der stadig enkelte, der ikke har godkendt den. Det drejer sig bl.a. om de polske og tjekkiske præsidenter, der ikke har underskrevet, selvom den er vedtaget af de respektive nationale parlamenter. En del af usikkerheden blev dog fjernet med Irlands vedtagelse ved fokeafstemmningen den 2. oktober. Som det eneste land, havde irerne valgt at sende traktaten til folkeafstemning.. Hvis traktaten bliver ratificeret af de sidste lande, vil det betyde ændringer i institutionernes opbygning og samspil, hvorfor det institutionelle grundlag for svenskernes arbejde i efteråret er usikkert. I tråd med de store udfordringer formandskabet vil fokusere på, er der i programmet identificeret to hovedtemaer for perioden: Klimaforandringer og Økonomien/beskæftigelsen Det arbejde svenskerne lægger op til på klimaområdet, peger frem mod FN s klimatopmøde i København i december. Der sigtes direkte efter, at få en ambitiøs aftale på plads i København. Det økonomiske tema er især præget af finanskrisen. Under denne overskrift vil formandskabet arbejde for 1) bedre overvågning og regulering af finanssektoren; 2) flere jobs og flere i beskæftigelse, bl.a. ved at se på aktive arbejdsmarkedspolitikker, forbedret kompetenceudvikling og bedre match mellem udbud af færdigheder/kompetencer og efterspørgselen efter arbejdskraft(beskæftigelsesegnethed); 3) større fokus på vækst og beskæftigelse på langt sigt, primært ved at fortsætte diskussionen om en fornyet Lissabonstrategi efter 2010 (i denne diskussion lægger svenskerne vægt på en bæredygtig økonomi, global konkurrencedygtighed og demografiske ændringer i de europæiske lande). Den endelige beslutning om Lissabonstrategien efter 2010 tages under det spanske formandskab i foråret Inden for hvert (ministerråds-)område har formandskabet defineret en række prioriteter, som man vil fokusere på i efteråret. Social- og arbejdsmarkedspolitik: Højere beskæftigelse og mere inkluderende arbejdsmarkeder Fremme af godt helbred (defineret fx ved patientmobilitetsdirektivet) Ligestilling mellem kønnene for at sikre økonomisk vækst og bedre beskyttelse mod diskrimination Bedre muligheder for at forene arbejds- og privatliv 4 Formandskabets arbejdsprogram, kan findes på engelsk via dette link: esidency%201%20july%20-%2031%20dec% pdf (46 sider). Side 5 af 13

6 Uddannelsespolitik: Fokus på lærernes professionelle udvikling og skolelederes rolle i forhold til det (formentlig i forbindelse med Kommissionens egen rapport baseret på TALIS) Fremme udviklingen af moderne, stærke og uafhængige videregående uddannelsesinstitutioner for at sikre EU s konkurrencedygtighed, langsigtede vækst og forbedre beskæftigelsen. Ud over programmet Siden programmet kom, umiddelbart inden overtagelsen af formandsstolen, har Sverige haft lejlighed til at udvikle og præcisere det, de vil arbejde med. F.eks. talte den svenske undervisningsminister på mødet i parlamentets uddannelsesudvalg (CULT) d. 2. september, hvor han forklarede, hvad Sverige vil fokusere på i sin periode inden for uddannelsesområdet. Svenskerne har inddelt deres politik på dette område i tre punkter: 1. Læreruddannelse og skoleledere Læreruddannelsen skal gøres attraktiv, så den kan tiltrække de studerende fra ungdomsuddannelserne med de højeste karaktergennemsnit. Læreruddannelsen skal igen have høj prestige. Udover lærernes grunduddannelse, fokuserer det svenske formandskab også på lærernes efteruddannelse Skolelederens rolle tages ligeledes op. Ministeren fremhævede den pædagogiske skoleledelse som vigtig. Den pædagogiske skoleledelse opstilles som modsætning til den administrative, i hvilken lederen er en administrator, der ligeså godt kunne være leder i et andet offentligt foretagende, mens den pædagogiske (også) sætter de overordnede pædagogiske rammer og indholdet i skolens kerneydelse undervisningen.. Punkterne om læreruddannelsen og skoleledelsen blev behandlet yderligere på det uformelle møde mellem undervisningsministrene september i Sverige 5 2. Integration Formandskabet ønsker at finde løsninger på de udfordringer, der specielt gør sig gældende for integrationen i uddannelsessystemet. 3. Videnstrekant Formandskabet lægger meget stor vægt på det videre arbejde med videnstrekanten (forskning, innovation og uddannelse). Det skal afklares, om der kan iværksættes nye initiativer på området, eller om man skal vente på en afklaring af resultaterne af det hidtidige arbejde, som man endnu ikke har set data på. 9. oktober 2009 / ANC 5 Side 6 af 13

7 UDDANNELSE OECD: Education at a Glance 2009 OECD publicerer hvert år rapporten Education at a Glance med nøgletal for uddannelsesområdet og sammenlignelige uddannelsesindikatorer. Education at a Glance (EAG) er blevet udgivet siden 2001 og formålet er at give politikerne et redskab til at sammenligne en række faktorer i uddannelsessystemerne på tværs af landegrænser. Det kan fx dreje sig om udgifter pr. elev i folkeskolen eller gymnasiet, lærer/elev ratio, andel af BNP afsat til forskning. Mange af OECD s konklusioner og anbefalinger møder kritik, med den begrundelse, at datagrundlaget er usikkert, og at OECD forsøger at sammenligne det usammenlignelige. Årets fokus i Education at a Glance 2009 (EAG 2009) er et forsøg på at beskrive en balance mellem private og offentlige investeringer i uddannelse. Det bør i vurderingen af udmeldingerne indgå, at det derfor er tvivlsomt om den økonomiske krise kan have haft betydning for konklusionerne i denne udgave, da data er tilbage fra Indikatorerne i EAG 2009 vurderer, hvem der deltager i uddannelse, hvor meget der økonomisk bruges på uddannelse, hvordan uddannelsessystemer fungerer, og hvilke resultater disse systemer opnår. Resultaterne i rapporten inkluderer en vid række af outcomes, fra sammenligninger af student-performance til uddannelses betydning for løndannelse og jobmuligheder. Det nye i årets udgave af EAG er, at der anvendes data fra OECD s nye rapport TALIS om lærerprofessionen, læring og skoleledelse. Endvidere anvendes der ligeledes ny data fra OECD s rapport Top of the Class, hvor top-performeres præstationer, baggrund etc., i naturvidenskab fra PISA 2006, undersøges. Udvalgte fokusområder: Nedenfor er udvalgt en række problemstillinger som bliver behandlet i EAG 2009 og som DLI finder særligt interessante. Uddannelse, arbejdsmarked og den økonomiske krise o OECD understreger, at i krisetider er det altafgørende at tage en uddannelse. I den nuværende arbejdsmarkedssituation er der generelt store fordele både på lønniveauer og jobmuligheder ved at tage en uddannelse. Dette stiger endvidere med uddannelsesniveauet og betyder, at en videregående uddannelse skaber den bedste mulighed for et job og en høj løn (Indikator A6). Den generelle konklusion i EAG 2009 er, at man nationalt og internationalt skal investere i uddannelse som et altafgørende middel til at komme ud af krisen. o Decisions to invest in education and stay on longer in school when the labour market is poor make sense. High unemployment rates drive down the opportunity costs of education. Moreover, by continuing education individuals decrease their risk of being stranded with outdated skills once the labour market picks up again. (s. 338) Uddannelse og social outcomes o For første gang har man fra OECD s side valgt at gå dybere end sædvanligt i nogle af analyserne, og OECD bevæger sig derved ud over kun at fokusere på økonomisk Side 7 af 13

8 outcome. EAG 2009 forsøger at vurdere virkningen af uddannelse på sociale outcomes dette inkluderer fx helbred, politisk interesse og interpersonel tillid (Indikator A9 s.170 ff). o Rapporten konkluderer, at personer med et højt uddannelsesniveau er mere selvsikre og trygge ved det samfund, de bor i. Rapporten hævder endvidere, at hvis der medtages socioøkonomiske faktorer som fx personlig indkomst, er der stadig i størstedelen af landene en klar korrelation mellem et godt helbred, tillid til samfundet og uddannelsesniveauet. Tuition fees. o Endnu et afgørende tema går igen i rapporten. Dette er efterspørgslen efter en mere effektiv cost-sharing mellem elever/studerende/og/eller familien og det offentlige. Dette kunne fx ske ved tuition fees. o OECD anerkender, at der ikke findes en entydig model for dette i de deltagende lande og opstiller fire forskellige modeller (IndikatorB5, s.248 ff): Model 1: Countries with no or low tuition fees but quite generous student support systems, including the Nordic countries (Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden), the Czech Republic and Turkey; Model 2: Countries with high level of tuition fees and well developed student support systems, Australia, Canada, the Netherlands, New Zealand, the United Kingdom and the United States and the partner country Chile; Model 3: Countries with high level of tuition fees but less developed student support systems like Japan and Korea; Model 4: Countries with a low level of tuition fees and less developed student support systems, like Austria, Belgium, France, Ireland, Italy, Portugal and Spain (s.248, ff). Under Indikator A7 finder rapporten, at der er en økonomisk fordel ved at tage en uddannelse, som øges ved hvert uddannelsesniveau. Disse private afkast af uddannelse anvendes (igen) i rapporten som en legitim grund til at introducere tuition fees, da man mener, at studerende på de videregående uddannelser fremtidigt vil være bedre stillet personligt og dermed godt selv kan betale en del af deres uddannelse. Offentlige og private investeringer o EAG 2009 indeholder også en række nøgletal omkring de enkelte landes udgifter til uddannelse. Dette viser at OECD landene i 2006 brugte 6.1 % af deres kollektive BNP på uddannelse (Indikator B2). Nogle af de lande, som er over gennemsnittet er Danmark og Korea (7.3 % hver), USA (7.4 %) og Island (8 %). o En af rapportens hovedkonklusioner er, at man, hvor der er en stor grad af offentlig betaling, skal tillade flere private midler, og hvor private investeringer derimod dominerer skal det modsatte finde sted. DLI mener, at uddannelse skal forblive et offentligt gode, og at uddannelse skal være offentligt finansieret, for at sikre en ensartethed i adgangen til uddannelse som sikre lige muligheder for alle. Side 8 af 13

9 o I rapporten bevæger forfatterne sig klart væk fra uddannelse som en human right ved endvidere at fremlægge data, der på to uddannelsesniveauer førskole og videregående uddannelse - viser, at egenbetaling i uddannelsessystemet bliver mere og mere udbredt og skaber en mulighed for regeringer rundt om i verden til at lede efter nye økonomiske alliancer og finansieringsformer. Det betyder, at uddannelsessystemerne især på der videregående uddannelser - bliver mere og mere afhængige af private midler i forhold til de offentlige midler. Som en konsekvens af dette forsøger OECD som tidligere nævnt at præsentere stærke argumenter til fordel for tuition fees i videregående uddannelse. Rapportens forfattere anerkender dog, at nogle stakeholders er bekymrede over, at et øget brug af egenbetaling vil formindske den lige adgang til uddannelse, men argumentere for, at dette ikke understøttes af fakta. 16. september 2009 / SH Side 9 af 13

10 Grønbog om flere unge i læringsmobilitet Det grundlæggende princip i EU samarbejdet er den fri bevægelighed. Denne gælder først og fremmest for de fire områder arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital. Med tiden er arbejdskraftens fri bevægelighed blevet udviklet til også at omfatte studerende. Selvom studerende altså har adgang til at læse eller komme i praktik i udlandet i en kortere eller længere periode, er det stadigvæk et fåtal af alle studerende der tager til udlandet under deres uddannelse. Kommissionen ønsker at øge den reelle mobilitet blandt unge under uddannelse. Kommissionens grønbog Flere unge i læringsmobilitet der blev udsendt til høring i. juli 2009, tager fat om emnet. En grønbog er EU-Kommissionens oplæg til debat på et tidligt stadium i den politiske proces. I konsekvens heraf stiller grønbogen en række spørgsmål til, hvordan man kan nå en højere grad af mobilitet blandt unge under uddannelse. Der ønskes både forslag til blødere programmer, der kan opmuntre de unge til at benytte sig af mulighederne, og der opfordres til identificering af deciderede hindringer, som fællesskabslovgivning kunne modvirke. Helt konkret opstilles det mål, at 20% af en årgang på en videregående uddannelse skal have været på enten studie- eller praktikophold som en del af uddannelsen. Selvom der er sat et tal på, er det ligeså meget et signal om, at udlandsophold bør være en fast bestanddel af enhver uddannelse, og ikke noget ekstraordinært, som der er en tendens til i dag. Kommissionen lægger med grønbogen op til en såkaldt bred høring hvor alle Europas borgere kan give deres mening til kende. I Danmark er grønbogen dog også sendt til høring af Undervisningsministeriet blandt interessenterne. Kommissionen giver flere begrundelser for ønsket om at øge mobiliteten. I grønbogen hævdes det, at en udveksling af studerende er med til at højne det faglige niveau på alle de involverede institutioner og bidrager dermed til et EU-samfund, der er vidensintensivt og konkurrencedygtigt. Mobiliteten ses derfor i konsekvens heraf som et værktøj, der kan bidrage til at sikre, at målene i den overordnede Lissabonstrategi opfyldes. Det understreges, at de sproglige og interkulturelle kompetencer, som et studie- eller praktikophold vil give den unge, vil være med til at opgradere den europæiske arbejdsstyrkes kvalifikationer. Grønbogen behandler hindringer for mobiliteten i tre dele forberedelse, ophold og umiddelbart efter ophold samt forslag til nye tiltag De to første dele behandler de hindringer unge, der er interesserede i at søge til udlandet møder, hvad enten det er før, under eller efter. I sammenhæng hermed har Kommissionen på hvert af områderne, der drøftes i grønbogen, formuleret 1-2 spørgsmål. Derudover efterlyses også eksempler på projekter, der kan øge mobiliteten. På den måde håber man at finde eksempler på god praksis, alle lande i EU kan lære af. På trods af eksisterende programmer, som fx ECTS-point-systemet på videregående uddannelser, fremhæves det, at mobilitet stadig mere er undtagelsen end reglen. Der er derfor ifølge Kommissionen stadig behov for flere redskaber, der kan være nyttige for de forskellige aktører i processen. Grønbogen tager først og fremmest sigte på en organiseret læringsmobilitet. De kompetencer den unge erhverver sig i løbet af sit ophold, skal derfor kunne valideres eller anerkendes som en del af vedkommendes uddannelse: De unge skal også kunne stole på, at de får et positivt udbytte af deres mobilitetsperiode. Et Side 10 af 13

11 afgørende punkt er, hvilken anerkendelse de kan forvente for deres udlandsophold. Vil deres meritter blive formelt anerkendt gennem ECTS, ECVET eller tilsvarende meritsystemer? Vil de nyerhvervede kvalifikationer blive behørigt registreret, f.eks. i Europasstillægget til eksamensbevis, i selve Europass eller i ungdomspasset? Undersøgelser har vist, at på trods af mangeårige ordninger, har studerende, som har gennemført læringsmobilitetsperioder, alt for ofte vanskeligt ved at opnå den anerkendelse, de havde regnet med. Det er meget uheldigt for dem, der er direkte berørt, og det vil utvivlsomt også lægge en mere generel dæmper på entusiasmen for læringsmobilitetsarrangementer. (punkt 1.2) Det er derfor i særdeleshed ved validering af ophold og kompetencer, Kommissionen mener, der er plads og grund til forbedring. I sammenhæng hermed, understreges det hvor vigtigt det er, at de unge får generel information om fordelene ved udlandsophold. Kommissionen hævder, at mange unge ikke er klar over, hvad de har at vinde ved et ophold. Det er derfor holdningen, at flere ville udnytte de muligheder, der er, såfremt de kendte dem og var klar over gevinsterne ved at udnytte dem, både personligt og mht. at få valideret de nye kompetencer som en del af uddannelsen, som nævnt ovenfor. Kommissionen foreslår selv, at regionale myndigheder og studenterorganisationer m.fl. aktivt kunne promovere mulighederne for mobilitet. Ud over den fysiske mobilitet mellem samme type institution eller på tværs heraf, anerkendes vir,tuel mobilitet også. Med dette forstås samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på tværs af landegrænser vha. IT-udstyr. Kommissionen er derfor også interesseret i eksempler på, hvordan dette kan styrkes - som et alternativ til den fysiske mobilitet. Lærerne spiller en særlig rolle for mobiliteten, ifølge grønbogen. Lærere kan tjene som inspiratorer for studerende, der går med udlandsdrømme. En lærer. der selv har været ude enten under sin uddannelse eller på efterfølgende udveksling, kan formidle sit førstehåndskendskab til fordelene ved mobilitet. Grønbogen sætter derfor et særligt fokus på, hvordan lærerne kan inddrages og specielt støttes i processen. Det skal ligeledes være muligt for læreren at kunne hjælpe studerende, der gerne vil ud som en del af arbejdet. Selvom målgruppen for tiltag med øget mobilitet for øje normalt er universitetsstuderende, efterlyses der i grønbogen særlige tiltag, der kan hjælpe grupper både i gymnasier og på erhvervsuddannelserne. For sidstnævnte kan der være (endnu) flere hindringer for at komme ud. Kommissionen kunne især godt tænke sig, at de ekstra barrierer en lærling fra en erhvervsuddannelse som regel oplever, reduceres. Kommissionen er opmærksom på skævvridningen i, at det primært er studerende fra universiteterne, der tager på studie- og praktikophold i udlandet, og ønsker forslag til, hvordan andre grupper af unge også kan blive mobile. I sammenhæng hermed, er man klar over, at det især er de ressourcestærke unge, der tager til udlandet. Kommissionen søger derfor også svar på, hvordan man kan gøre tilbuddene mere ligeligt tilgængelige, og også hjælper svagere grupper ud. Dette er et gennemgående tema i grønbogen, der lægger vægt på at alle grupper, også de med særlige problemer, inkluderes i foreslåede tiltag. Hvad angår finansieringen pointerer Kommissionen, at den vil fortsætte med at arbejde for, at studerende kan medtage studiestøtte, lån, stipendier mv., uden hensyntagen til hvor stor eller lille del af uddannelsen der tages i udlandet. Herudover påpeges det, at der findes EU-programmer, der støtter studerende, der tager til udlandet, økonomisk (f.eks. Erasmus-programmet). Disse programmer skal fastholdes og udbygges, evt. med offentlige og semioffentlige midler, samt økonomisk og aktiv støtte fra erhvervslivet. Kommissionen efterlyser direkte, at offentlige Side 11 af 13

12 myndigheder indgår partnerskaber med civile aktører af den ene eller den anden art, om at finde løsninger på de finansielle hindringer. Selvom den fri bevægelighed ifølge EU-lovgivningen også omfatter studerende, påpeges det, at der stadig er juridiske problemer for visse grupper. Især helt unge (under 18 år) på erhvervsuddannelserne kan have svært ved at opnå samme juridiske rettigheder som andre. Kommissionen foreslår selv fællesskabsretlig regulering af området, sådan at erhvervspraktikanter og lærlinge er sikret rimelige forhold i mobilitetsperioden. Det kan være et problem for unge (gæste)forskere på universiteterne, at opnå ordentlige sociale sikringsordninger. Det er et generelt ønske, at få fjernet alle hindringer, sådan at mobiliteten kan realiseres på alle niveauer. En dansk udgave af grønbogen kan findes her: 24. september 2009 / ANC Side 12 af 13

13 Meddelelse om brug af IT ved prøver i skolerne JRC s (Kommissionens Joint Research Centre) rapport The Transition to Computer-Based Assessment New Approaches to Skills Assessment and Implications for Large-scale Testing 6 udkom i foråret Rapporten består af en lang række artikler fra bidragydere fra forskellige EUlande, som beskriver og analyserer de erfaringer, medlemslandene har gjort med computerbaserede tests i skolen. Rapportens artikler er inddelt under fem emner: 1) Assessment Needs and European Approaches 2) General Issues of Computer-Based Testing 3) Transition from Paper-and-Pencil to Computer-Based Testing 4) Methodologies of Computer-Based Testing 5) The Pisa 2006 Computer-Based Assessment of Science (CBAS) dette var et frivilligt tillæg til PISA 2006, og det bestod af en computerbaserede test af naturvidenskabelige færdigheder. Tre lande deltog: Danmark, Island og Korea. På vores hjemmeside kan der nu findes et notat, der knytter et par kommentarer til hver af artiklerne. Desuden findes et link til selve rapporten, for de der skulle være interesserede i at gå i dybden med emnet september 2009 / ANC Redaktionen er afsluttet d. 9. oktober Rapporten er baseret på en workshop på Island i slutningen af september Information om workshoppen kan findes her: Side 13 af 13

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

http://ec.europa.eu/danmark/index_da.htm

http://ec.europa.eu/danmark/index_da.htm 2 http://ec.europa.eu/danmark/index_da.htm Altinget EU er udgivet af netavisen Altinget.dk ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR: Rasmus Nielsen IDÉ OG KONCEPT: Mette Rosendahl, Morten Øyen Jensen, Mads Bang, Kristoffer

Læs mere

Om denne undersøgelse

Om denne undersøgelse Om denne undersøgelse I hele EU er der organisationer, der giver borgere adgang til og undervisning i informationsteknologi og evt. yder andre services til støtte for udsatte grupper. Disse organisationer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0153(COD) 12.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse FORORD I dagene 22.-25. maj 2014 går millioner af borgere fra EU's 28 medlemslande til stemmeurnerne for at vælge

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om...

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om... EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/10 10.46 Page 1 EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? Med Lissabon-traktaten får du som EU-borger mulighed for mere direkte indflydelse. Retningslinjerne i EU s nye borgerinitiativ

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune

Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Astrid Ravnsbæk Hellerup, den 15. september 2014 Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION KONFERENCER OG ANDRE ARRANGEMENTER VEDRØRENDE UDDANNELSE OG UNGDOM UNDER DET DANSKE FORMAND- SKAB FOR RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Første halvår 2012 FORORD Christine Antorini Morten Østergaard Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0477 Bilag 1 Offentligt Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5302 E-mail

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

Overtandlæge til Frederikssund Kommune

Overtandlæge til Frederikssund Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Jens Marcussen København den 9. september 2013 Overtandlæge til Frederikssund Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY LATVIA

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

KONTAKT EUROPA-PARLAMENTETS HÅNDBOG OKTOBER 2014

KONTAKT EUROPA-PARLAMENTETS HÅNDBOG OKTOBER 2014 EUROPA-PARLAMENTETS KONTAKT HÅNDBOG OKTOBER 2014 Europa-Parlamentet i Danmark Europa-Huset - Gothersgade 115 - DK-1123 København K Tlf.: 33 14 33 77 - Fax: 33 15 08 05 Web: www.europarl.dk E-mail: epkobenhavn@ep.europa.eu

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder.

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. Et netværk for kvinder, etableret i samarbejde mellem CEVEA og FIU-Ligestilling. 1 FL 2014 er et netværk af kvinder, der i 2014

Læs mere