Ordet evakuere Sammensætninger med e-: e-læring, elæring, e-læring eller elæring Forkvinde, forligskvinde Afspin eller afspind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordet evakuere Sammensætninger med e-: e-læring, elæring, e-læring eller elæring Forkvinde, forligskvinde Afspin eller afspind"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2003/4 december Indhold Artikler Ændrede kommaregler Rigtigt kort Kamuflerede ord fra engelsk Om Mujaffaspillet, Mujaffaer og Brianer Ny pris! Spørgsmål og svar Ordet evakuere Sammensætninger med e-: e-læring, elæring, e-læring eller elæring Forkvinde, forligskvinde Afspin eller afspind Ændrede kommaregler Af Niels Davidsen-Nielsen Dansk Sprognævn indstillede efter et møde i nævnets repræsentantskab til kulturministeren at de to nuværende kommasystemer erstattes af ét kommasystem. Både kulturministeren og undervisningsministeren meddelte efterfølgende at de hilser Sprognævn ets forslag om ét kommasystem velkomment. Kommasystemet er identisk med reglerne for traditionelt grammatisk komma bortset fra en enkelt valgfrihed. En fuldt udbygget beskrivelse af dette kommasystem offentliggøres snarest muligt i separat trykt form således at det kan træde i kraft allerede i begyndelsen af Reglerne vil da erstatte afsnittet om komma ( 45-57) i Retskrivningsordbogen af 2001 og vil blive indføjet i den kommende udgave af ordbogen (2006). Hovedprincipperne for den foreslåede kommatering er som følger: Der sættes komma i opremsninger Han købte sild, ost og mælk. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende

2 tilføjelser) Endelig nåede vi frem, trætte og glade. Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen. Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger Vinden peb, og tordenen rullede. At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af. Der kan sættes komma foran ledsætninger Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil. Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren? Der sættes komma efter ledsætninger Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl eller (jf. regel 4) Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl. Pigen der står i baren, er min søster eller (jf. regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster. Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og fordi. Formuleringen under regel 4 skal forstås sådan at den skrivende bør vælge mellem enten at sætte komma foran ledsætninger eller lade være, medmindre kommaet er motiveret af regel 2 (der sættes komma ved selvstændige sætningsdele, herunder parentetiske relat ivsætninger). Valgmuligheden under regel 4 bør med andre ord gælde for hele teksten, ikke for dens enkelte kommaer. Myndigheder, virksomheder og institutioner bør i deres sprogpolitik vælge mellem enten altid at sætte komma foran ledsætninger eller helt lade være, medmindre kommaet er motiveret af regel 2. Niels Davidsen-Nielsen (f. 1937) er professor i engelsk ved Handelshøjskolen i København, formand for Dansk Sprognævn, dr.phil. Til indholdsfortegnelsen Rigtigt kort Af Jørgen Nørby Jensen og Marianne Rathje Hvordan forkorter man i forbindelse med? Skrives it med store eller små bogstaver? Hvor mange punktummer er der i forkortelsen for med hensyn til, og hvad står wap egentlig for?

3 Sådanne spørgsmål om forkortelser, deres retskrivning og deres betydning får Dansk Sprognævn ofte. Derfor har Sprognævnet nu udgivet en ny bog. Den hedder Rigtigt kort og afløser Sprognævnets forkortelsesbog fra 1988, Forkortelser i hverdagen. Den nye bog er ajourført i forhold til Retskrivningsordbogen, 3. udgave, Desuden er forkortelser fra tre af Sprognævnets øvrige publikationer taget med. Det drejer sig om Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser (Dansk Sprognævns skrifter 2 4, 1996), Vejledning i retskrivning af vejnavne (Dansk Sprognævns skrifter 29, 2001) og Dansk Sprognævns it-ordliste (www.dsn.dk, 2001). Men Rigtigt kort indeholder også mange forkortelser som ikke står i de nævnte skrifter. I forhold til forgængeren er Rigtigt kort forøget med ca. 175 forkortelser. De nye forkortelser kommer fra mange forskellige områder og afspejler samfundets generelle udvikling de sidste 15 år. Rigtigt kort indeholder naturligvis ikke alle forkortelser der er kommet ind i sproget siden 1988, men den indeholder en lang række af dem der kan siges at have vundet indpas i almensproget, og som man som sprogbruger kan have brug for at vide hvordan man skriver. Bogen er altså brugsorienteret; den henvender sig først og fremmest til den der skal skrive en forkortelse på den rigtige måde. Den alfabetiske forkortelsesliste i Rigtigt kort kan bruges på flere måder. I en og samme liste kan man slå op under en bestemt forkortelse og få at vide hvad den betyder, eller man kan slå op under det uforkortede ord eller udtryk og se den anbefalede fo rkortelse. Alle forkortelser i listen er markeret med fed skrift, og det er angivet med en * når en forkortelse er fastlagt i Retskrivningsordbogen. Her ses et lille udsnit fra bogen under bogstavet a: a conto a c.* AD* artdirector A.D. anno Domini (i det Herrens år) ad interim a.i. adj. adjektiv adjektiv adj. adm. administration; administrativ; administrerende (fx adm. direktør) Desuden indeholder bogen et indledende afsnit med de samlede retskrivningsregler for forkortelser. Nye forkortelser Under indsamlingen af nye forkortelser til Rigtigt kort har vi benyttet flere kilder. En af Dansk Sprognævns hovedopgaver er at "indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser", som der står i lov om Dansk Sprognævn, 1, stk. 2. De indsamlede eksempler fra bl.a. aviser, blade, tv og radio registreres elektronisk i Sprognævnets ordsamlingsdatabase, og citaterne med dem sættes samtidig på kartotekskort i de fysiske samlinger i nævnets lokaler. I samlingerne har vi således kunnet s øge efter de forkortelser der er blevet almindelige i sproget i løbet af de senere år. En del af

4 forkortelserne i Rigtigt kort er endvidere blevet undersøgt nærmere (fx med hensyn til brug og hyppighed) i forskellige elektroniske tekstkorpusser. Endelig er der de forkortelser som vi er blevet opmærksomme på pga. henvendelser til Sprognævnet. I nævnets svarbaser har vi således kunnet se hvor der i retskrivningen af forkortelser oftest opstår tvivl, og desuden hvilke ord og ordforbindelser spørgerne hyppigst efterlyser forkortelser for. It-branchen er et af de områder hvor der i løbet af de senere år er sket en kolossal udvikling. Nye fænomener kræver nye betegnelser, og det sætter sig også spor blandt forkortelserne. Her kan - foruden de allerede velkendte it, pc og www - nævnes fx dos ('disk operating system'), pdf eller PDF ('portable document format') og ikt ('informationsog kommunikationsteknologi'). Indirekte forbundet med computerverdenen er også en forkortelse som FAQ ('frequently asked questions'). Den bruges på hjemmesider med 'ofte stillede spørgsmål' - eller OSS, som er den danske betegnelse. Andre nye forkortelser der knytter sig til den tekniske udvikling, er wap ('wireless application protocol', i mobiltelefoni), dvd ('digital versatile/video disk') og sms ('short message service', også i mobiltelefoni). Sidstnævnte forkortelse kan i øvrigt både bruges som substantiv (en sms) og indgå i et verbum (at sms'e) og i sammensætninger (smsbesked). På det uddannelses- og arbejdsmæssige område er der også sket forandringer. Nu kan man fx arbejde med dtp ('desktoppublishing'), og måske har man taget en BA ('bachelor of arts') eller en BS ('bachelor of science'). Fra det politiske liv kommer man ikke uden om EU, og desuden kan nævnes MEP ('medlem af Europa-Parlamentet') og ØMU ('Den Økonomiske og Monetære Union'). Betegnelsen gmo ('genetisk modificerede organismer') har allerede været anvendt længe inden for genteknologien, dopingproblemet i (cykel)sporten har gjort forkortelsen epo ('erytropoietin') kendt, og de sundhedsbevidste kender nok allerede begrebet BMI (' body mass index', kropsmasseindeks). Endelig opfylder en række af de nye forkortelser i Rigtigt kort et praktisk behov for forkortede udtryk blandt mange af Sprognævnets spørgere. Det er forkortelser som fx mvh. eller m.v.h. ('med venlig hilsen'), ifm. eller i forb. med ('i forbindelse med') og p.v.a. ('på vegne af'). Forkortelserne følger de gammelkendte mønstre fra fx mht. eller m.h.t. ('med hensyn til'), iht. eller i henh. til ('i henhold til') og p.m.v. ('på ministerens vegne'). Ændrede forkortelser Et lille antal forkortelser (ca. 25) er blevet ændret i forhold til den seneste udgave af Sprognævnets forkortelsesbog fra Med to nye retskrivningsordbøger i tidsrummet er der kommet ændringer som især har at gøre med store og små bogstaver: Flere forkortelser der før var med store bogstaver i Retskrivningsordbogen, er nu med små bogstaver, fx AIDS - > aids, PC - > pc og ID- - > id-. Derfor er disse forkortelser selvfølgelig også ændret i forkortelsesbogen. De forkortelser som nu skal skrives med små bog staver, er forkortelser som i de mellemliggende 15 år (siden den seneste forkortelsesbog fra Sprognævnet) er blevet så almindelige at vi ikke længere tænker på at det er forkortelser.

5 Og derfor er der ikke længere grund til at skrive med store bogstaver. Ud over de ændringer af forkortelser som Retskrivningsordbogen har ført med sig, er især to typer af forkortelser ændret. Det drejer sig for det første om forkortelser som er besluttet ændret af en institution el. lign. Det er fx forkortelsen for 'folkesk olens afgangsprøve', tidligere FA, nu FSA, og 'folkeskolens udvidede afgangsprøve', tidligere FUA, nu FSU. For det andet er de ændrede forkortelser typisk forkortelser hvor der i praksis af de danske sprogbrugere bruges en anden forkortelse end den tidligere anbefalede. Vi kan fx nævne forkortelsen for 'marts', som i den tidligere forkortelsesbog var mrs. og n u er mar. Der er flere gode grunde til at ændre mrs. til mar. Først og fremmest er det som sagt mar. der bruges af sprogbrugerne; vores undersøgelser viser at mrs. meget sjældent bruges - om 'marts' i hvert fald: mrs. bruges om 'fru' på engelsk. Et andet argument for mar. er at de øvrige måneder (dog ikke maj) forkortes på denne måde: de tre (eller fire, jf. sept.) første bogstaver og et punktum, jf. jan., feb., apr. osv. Udgåede forkortelser Udviklingen siden 1988 har bevirket at visse forkortelser er blevet uaktuelle. Den 1. januar 2002 indførte 12 af de daværende 15 EU-lande euroen som fælles valuta. Dermed forsvandt en lang række nationale valutaer, og forkortelser som bfr. ('belgisk(e) fra nc(s)'), DM ('Deutsche Mark') og NLG ('nederlandsk(e) gylden') er derfor ikke at finde i Rigtigt kort. I stedet kan man finde forkortelsen EUR (den internationale valutakode for 'euro') og det særlige eurotegn. Et flertal af danskerne stemte som bekendt nej til den fælles valuta, og man kan derfor stadig slå forkortelserne DKK, dkr. og kr. op i Rigtigt kort. Enkelte andre forkortelser er taget ud fordi de dækker over begreber der ikke længere er på samfundets dagsorden. Det gælder fx ØD ('økonomisk demokrati') og BFU ('betalt frihed til uddannelse'). Endelig kan fx nævnes de forældede karakterbetegnelser mg ('meget godt'), g ('godt'), mdl ('mådelig') og tg ('temmelig godt'). Nu anvender man jo 13-skalaen overalt i undervisningssystemet. Dog er forkortelsen ug ('udmærket godt') bevaret. Det skyldes at den stadig bruges - dog ikke som en karakter i egentlig forstand, men i betydningen 'rigtig godt': "Hun klarede opgaven til ug". Jørgen Nørby Jensen og Marianne Rathje (red.): Rigtigt kort. Anbefalede forkortelser, Gyldendal Dansk Sprognævns skrifter sider, 65 kr. Kan købes hos boghandlerne. Marianne Rathje (f. 1973) er ph.d.-stipendiat i Dansk Sprognævn. Jørgen Nørby Jensen (f. 1971) er videnskabelig medarbejder i Dansk Sprognævn. Spørgsmål og svar

6 Ordet evakuere Spørgsmål: Kan man bruge ordet evakuere både om at evakuere bygninger i betydningen 'at tømme' og om at evakuere mennesker i betydningen 'at flytte/at fjerne'? Svar: Ordet evakuere betyder 'fjerne tropper, udstyr el. civilbefolkningen fra et område der er truet af krig eller naturkatastrofer' (Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udg., 2001); det kommer af det latinske evacuare, 'tømme', der er en afledning af vacuus, 'tom'. Evakuere kan bruges både om steder og om mennesker. Den almindeligste brug synes i dag at være om mennesker. Således bruges evakuere om mennesker i 43 af 50 forekomster i Korpus 2000, en elektronisk samling af skriftsproglige tekster, mens det i de restere nde 7 er brugt om steder. I eksemplerne i Nudansk Ordbog med etymologi bruges evakuere udelukkende om mennesker: Man overvejer at evakuere befolkningen pga. voldsomme oversvømmelser, kvinder og børn blev evakueret fra den krigstruede zone. Sådan har det imidlertid ikke altid været: I ældre udgaver af Nudansk Ordbog kan man se evakuere brugt om steder. I udgaverne fra 1953 til 1964 gives eksemplet: Byen skal evakueres under en krig. I udgaverne fra 1967 til 1992 gives der ingen brugseksempler, mens der under definitionen skrives snart 'jf. rømme' snart 'jf. tømme', hvilket jo antyder at det bruges om steder. Først med udgaven fra 1997 optages de ovenfor citerede eksempler om befolkningen og kvinder og børn. Jørgen Bang har taget spørgsmålet op i Svære Ord, 1965, hvor der fortælles om en læserbrevsskriver som ikke mente at det kunne være rigtigt at evakuere kunne bruges både om Zagreb og om beboerne i Zagreb. At evakuere en by, et hus eller en fæstning vil vel sige, at de tømmes for beboere, og at man ikke kan tale om at evakuere selve beboerne. Bang kan godt forstå tvivlen, for evakuere betyder jo oprindeligt tømme, men hans konklusion er at ordet kan bruges i begge betydninger, ligesom man både kan tømme en flaske og tømme vandet af centralvarmeanlægget. I Ordbog over det Danske Sprog, bd. 4, 1922, gives dels den almensproglige betydning: 'fjerne noget fra et sted (for at skaffe plads); rydde; tømme'; dels to områdespecifikke: I militær sprogbrug finder man således 'fjerne tropper (fra et besat område o.l. ), især således at de medfører alt materiel'. Vi (maatte) evacuere bemeldte Batteri og fornagle Kanonerne. (Brev 11/9 1807, Historiske Meddelelser om København, I). I medicinsk sprogbrug, især mht. forhold på militærlazaretter o.l. finder man 'overføre de syge til en anden afdeling, et andet lazaret (for at skaffe plads)': De andre Lazaretter omkring i Landet blev nedlagte, idet de sidste Saarede derfra evacueredes til Frederiksberg (slot) (H.R. Hiort-Lorenzen: Erindringer fra Sønderjylland, 1919), Jeg var paa et herværende Hospital under Epidemi. Det eneste det gjaldt om for alle, var at faa evacueret Senge (Otto Rung: Paradisfuglen, 1919). I almensproget ser det således ud som om den almindeligste brug af evakuere har ændret sig fra at evakuere stedet til at evakuere personerne - og at den måske nu er ved at ændre sig tilbage igen. I mere specifikke sprogbrugsområder ser det på den anden sid e ud som

7 om de to forskellige brug længe har eksisteret parallelt. JT Sammensætninger med e-: e-læring, elæring, e-læring eller elæring Spørgsmål: Hvordan skrives ord der begynder med e-, fx e-dag, e-handel, e-læring, e- learning og lignende? Man ser dem ofte med lille e og så stort bogstav som indledning til resten af ordet: elæring, og både med og uden bindestreg mellem e'et og resten af ordet. Jeg foretrækker selv at skrive med lille e (også efter punktum), bindestreg og så stort bogstav: e-læring. Begrundelsen er at e'et bliver brugt som et ikon (snabel-a), der jo aldrig skrives med stort. Hvad er rigtigt? Svar: Sammensatte ord der begynder med e- i betydningen elektronisk, har altid bindestreg mellem e- og andet led i sammensætningen fordi e- er en forkortelse, se fx opslagene om e-bog, e-brev, e-handel, , e, e-post i Retskrivningsordbogen, 3. u dgave, 2001, og 63 i retskrivningsreglerne, der siger at der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser. Der er ikke noget grundlag i de danske retskrivningsregler for at skrive med stort inde i et ord, ligegyldigt om det er et nyt ord eller ét der har gammel hævd i sproget. I en dansk tekst bør det derfor hedde: e-læring, e-learning. Efter punktum skrives de r med stort begyndelsesbogstav efter de almindelige regler: E-læring, E-learning. Forskellen og e- er at snabel-a'et ikke er et bogstav, og at valget mellem stort og lille derfor ikke kommer på tale, lige så lidt som ved &-tegn og -tegn. E'et i ord som e- mail, e-post, e-læring, e-handel er som nævnt en forkortelse, nemlig for elektronisk eller electronic, selv om disse ord er adjektiver, der normalt ikke bruges som første led i et sammensat ord. E'et er med andre ord et bogstav, og derfor gælder de almindelige retskrivningsregler, som jo siger at der skrives med stort efter pun ktum. OR Forkvinde, forligskvinde Spørgsmål: Med hvilken motivering har Dansk Sprognævn godkendt forkvinde og forligskvinde som betegnelse for en kvindelig formand, hhv. kvindelig forligsmand? Efter min mening er der i vort sprog en række betegnelser, hvor den ene del af ordet ganske vist er mand eller herre, men som nu om dage ikke har relation til køn, fx mandskab, mandsopdækning, i mands minde og bygherre. Konsekvensen af Sprognævnets godkendelse, som formentlig er sket i et misforstået ønske om ligestilling af kønnene, må være at f.eks. en kvindelig vognmand tituleres vognkvinde og en kvindelig matros søkvinde. Og fru Jensen, der som forkvinde lige har hol dt kvindetal over medlemmerne i husmoderforeningen, må vel også kunne miste damedømmet over sin bil, fordi hun vil undgå at påkøre en dameløs kat? Det har hun ikke gjort i kvindes minde. Svar: Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001, har 15 opslagsord der har -kvinde som andet

8 sammensætningsled, nemlig: dannekvinde, foregangskvinde, forkvinde, forligskvinde, forretningskvinde, huldrekvinde, ophavskvinde, rådkvinde, sportskvinde, statskvinde, talskvinde, tillidskvinde, troldkvinde, trælkvinde, videnskabskvinde Knap 200 opslagsord har -mand som andet led, nemlig: adelsmand, afholdsmand, aldersformand, altingsmand, altmuligmand, alvorsmand, amtmand, andenstyrmand, ankermand, arbejdsmand, attentatmand, avindsmand, bagmand, banemand, bedemand, bedstemand, befalingsmand, begmand, betjentformand, bolsmand, bondemand, bo reformand, brandmand, brormand, buskmand, bussemand, bylandmand, bøhmand, bådsmand, dannebrogsmand, dannemand, domsmand, donkeymand, drabsmand, dressmand, dæksmand, dørmand, eftermand, ejermand, embedsmand, enkemand, fagmand, farmand, finansmand, fjerdeman d, flovmand, flyttemand, fløjmand, folketingsmand, forbrugerombudsmand, foregangsmand, forligsmand, formand, forretningsmand, forstmand, fragtmand, franskmand, fritidslandmand, frømand, fællestillidsmand, færgemand, fæstemand, førstemand, førstestyrmand, g erningsmand, gruppeformand, græsenkemand, guttermand, gårdmand, handelsmand, havmand, herremand, hipomand, hirdmand, hjemmelsmand, hovedmand, husmand, hvermand, hædersmand, høvedsmand, ildgerningsmand, jernmand, jordemodermand, jordemormand, julemand, jung mand, jægersmand, kagemand, kendtmand, klabautermand, knokkelmand, knudemand, kontaktmand, købmand, lagmand, landmand, landsmand, langemand, lensmand, levemand, ligemand, lirekassemand, lygtemand, lægmand, medicinmand, mellemmand, menigmand, middelmand, mo rgenmand, motormand, murerarbejdsmand, muselmand, muskelmand, mælkemand, mærkesmand, mørkemand, målmand, natmand, nissemand, nordmand, nullermand, næstformand, oldermand, ombudsmand, ophavsmand, opmand, orlogsmand, overmand, overvismand, patientombudsmand, plovmand, privatmand, pølsemand, redningsmand, retsformand, riddersmand, rigmand, rigsombudsmand, rorsmand, rådmand, rådsformand, sandemand, sandwichmand, selskabsmand, sendemand, shippingmand, sidemand, sidstemand, sjakformand, skovgangsmand, skraldemand, skønsmand, snemand, spillemand, sportsmand, sprællemand, spåmand, statsmand, stiftamtmand, stimand, stormand, stortingsmand, stråmand, stuntmand, styrmand, supermand, syns- og skønsmand, synsmand, sysselmand, sædemand, sømand, talsmand, tillidsmand, tiss emand, tjenestemand, tredjemand, troldmand, træmand, trøstermand, tækkemand, tømmermand, udkigsmand, udkiksmand, undermand, vagtmand, vandmand, venstremand, verdensmand, videnskabsmand, vildmand, vismand, vognmand, voldgiftsmand, voldsmand, vurderingsmand, ægtemand Det at disse ord findes i Retskrivningsordbogen, er på ingen måde udtryk for at Sprognævnet har godkendt dem, kun at nævnet har konstateret at de findes i det danske sprog og faktisk bliver almindelig brugt af dansktalende og -skrivende, og at nævnet derfor har fundet det rimeligt at give anvisning på hvordan de skrives. Dansk Sprognævn har hverken ret eller pligt til at godkende ord eller blande sig i spørgsmålet om kønnenes ligestilling. Man kan læse om anvendelsen af ord som forkvinde

9 og forligskvinde i et par artikler af Pia Jarvad, mest omfattende i 'Bedepiger, styrk vinder og formandinder' i At færdes i sproget, Gyldendal 1975, og noget kortere i 'Formand eller forkvinde?', Nyt fra Sprognævnet 1989/3. OR Afspin eller afspind? Spørgsmål: Min chef har deltaget i et møde hvor ordet afspin(d) pludselig blev det store diskussionsemne. Ordet var anvendt i en sætning af typen X er et afspin(d) af Y, og mit gæt er at der er tale om en noget uheldig oversættelse af det engelske spin-off. Diskussionen drejede sig dog om stavemåden, nærmere bestemt om afspin(d) staves med eller uden d. Kan Sprognævnet hjælpe? Svar: Vi er ikke tidligere stødt på ordet afspin(d), men du har nok ret i at der er tale om en fordanskning af spin-off. Ifølge Pia Jarvad: Nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk , 1999, er spin-off første gang registreret i en dansk kilde i 1972, og ordet har været med i Retskrivningsordbogen siden Det bruges i betydningen 'biprodukt; produkt el. viden opnået under løsning af en anden, typisk mere omfattende opgave... ; opfølgning, fx en tv-udsendelse affødt af en tidligere', jf. Dansk Fremmedordbog, Engelskordbøgerne oversætter tilsvarende spin-off med 'indirekte udbytte el. virkning; biprodukt; aflægge r'. Et konkret eksempel på et spin-off-produkt kunne være Dansk Sprognævns Baglænsordbog fra Bogen er en baglænsalfabetiseret version af Retskrivningsordbogen fra Hvis man vil bruge ordet afspind, er det nok mest oplagt at skrive det med d. Tilsvarende skrives også fx hjulspind og spinde (i betydningen 'rotere') selvom begge ord er dannet efter engelsk spin. Et yderligere aspekt er at de fleste ord med af- får en d ansk stavemåde. Det vil i dette tilfælde sige -nd i sammensætningens andetled. I øvrigt kendes også verbet afspinde. Ordbog over det Danske Sprog, bd.1, 1919, oplyser at det dels kan betyde 'forbruge (uld og lign. på en rok) ved spinding', dels 'blive færdig med at spinde'. Imperativen og det tilsvarende verbalsubstantiv af dette ve rbum ville være afspind, men forvekslingsmulighederne med det ord du spørger til, er næppe store. Under alle omstændigheder er det tvivlsomt om afspind isoleret set vil blive forstået af ret mange. JNJ Til indholdsfortegnelsen Kamuflerede ord fra engelsk Af Arne Hamburger Det er ikke til at se det hvis man ikke lige véd det, og det er heller ikke til at høre, nemlig

10 at tilsyneladende heldanske ord som de følgende bygger på helt eller delvis enslydende engelske ord: folder, internet, lilleput, palle, puslespil og stand (neml ig på en udstilling eller lignende). Ordet folder En folder er ikke med i Ordbog over det Danske Sprog, bind 5 (1923), derimod i ordbogens supplement, bind 3 (1997), med forklaringen 'sammenfoldet tryksag, brochure' og med ældste citat fra en bog om reklame som udkom i 1930: den almindelige Reklametryksag (f. Eks. den moderne "folder") Mærk at folder er med lille førstebogstav, modsat de to andre substantiver (navneord) i citatet. Det er naturligvis fordi ordet kommer fra engelsk, sådan som ordbogen også oplyser. Om hvordan ordet udtales, står der i en bog om reklame fra 1937 at det oprindelig amerikanske ord undertiden udtales "paa bredt Dansk: en Faaller". Endnu i bøger fra 1940'erne er flertalsformen af ordet med engelsk endelse: Folders (1944), folders (1948) (alt ifølge det ovennævnte ordbogsbind). I 1964 fik Sprognævnet følgende spørgsmål i telefonen: "Findes ordet folder i dansk, og hvordan udtales og bøjes det?" En medarbejder i nævnets sekretariat svarede: "Ja, det har været optaget i fremmedordbøger siden 1930'erne.. Selvom vi har fået ordet fra engelsk, knytter det sig i udtryk og indhold så nært til det danske at folde at der ikke er ringeste grund til at bevare engelsk udtale og bøjning, skønt nogle gør det". I Sprognævnets retskrivningsordbog har der siden 1955 stået at bestemt form ental er folderen og ubestemt form flertal foldere (ordet var ikke med i 1955-ordbogens forgænger, sidste optryk 1946). I Den Store Danske Udtaleordbog (1991) er hovedudtalen af en folder den som Sprognævnet rådede til i 1964, altså ligesom andet sammensætningsled i pressefolder, men ordbogen føjer til at især unge udtaler det så det rimer på engelsk older 'ældre'. Da ordroden i engelsk to fold staves nøjagtig som den i dansk at folde, omend d'et udtales på engelsk og ikke på dansk, kunne engelsk folder glide lige ind i dansk, så det ikke er til at se - og hos de fleste heller ikke til at høre - at ordet stammer fra engelsk. Ordet internet Man kan hverken se eller høre at vi har ordet internet fra engelsk. For førsteleddet, inter- (fra latin inter 'mellem'), har vi kendt i århundreder, og net har været brugt på dansk siden omkring 1700 (før: ned). Det er anderledes på norsk og svensk. Norsk har internett, fordi et nett skrives med dobbelt -t, da norsk modsat dansk principielt bruger dobbeltkonsonant efter kort, trykstærk vokal også sidst i et ord (fx også takk og natt), mens dansk kun gør det når d er kommer en vokal efter, fx takken, nætter. Engelsk følger samme princip som dansk, så det

11 engelske ord net staves kun med ét t ligesom get, hot osv. Derfor gled internet uden videre ind i dansk - helt uden engelske kendetegn. På svensk hedder et net ett nät, med lang æ-lyd. Og i det sprog har man valgt at overføre det engelske ord uændret: internet ( modsat altså norsk). Det udtales så det rimer på fx ett sätt. Skrivemåden med ét t bryder med det princip som svensk har fælles med norsk: dobbeltkonsonant efter kort, trykstærk vokal, enten der kommer en vokal efter eller ikke. Ordet lilleput Også ordet lilleput virker helt dansk, men det går tilbage til engelsk Lilliput. Det forekommer i Jonathan Swifts roman Travels by Lemuel Gulliver, Allerede 18 år efter var det på dansk omdannet til Lilleput (i Holbergs Moralske Tanker), selvfølgelig på grund af vores ord lille. Den officielle retskrivningsordbog havde dog endnu i 1946 kun valgfrihed mellem Liliput og Lilliput. Retskrivningsordbog, udgivet af Dansk Sprognævn, 1955, har derimod kun lilleput. Efter Holberg har formen lille- i ordet lilleput været brugt af N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Jens August Schade og mange andre. Når ordet lilleput virker så dansk, er det også fordi andetleddet -put leder tanken hen på en putte, et ord som har kunnet bruges om et lille barn og om en ung mand. Putte (skrevet med stort førstebogstav) er jo kendt som kælenavn. Ordet lilleput fik i 1950'erne en ny brug: om en drengeboldspiller (Pia Jarvad: Nye Ord, 1999). Af dét udviklede sig så miniput (om drengeboldspillere fra 7 til 10 år) og mikroput (6-8 år). Da norsk (bokmål) har lille og svensk har lilla, svarer dansk lilleput til norsk og svensk lilleputt (nynorsk litleputt eller lisleputt), så den samme omdannelse af engelsk Lilli- er altså sket i disse sprog. I sprog som hverken har lille eller lilla i be tydningen 'little', er det engelske -i i anden stavelse bevaret, fx tysk Liliputaner og fransk lilliputien. Ordet palle Ordet palle er nok særlig kendt i det sammensatte ord lastpalle, og umiddelbart er det ikke til at se at det er det engelske ord pallet som ligger bag. Efter anden verdenskrig blev det almindeligt at bruge (last)paller (jf. Nyt fra Sprognævnet 2003/2, s. 12), og da fænomenet kom fra den engelsktalende verden, brugte man i begyndelsen det engelske ord. Det var upraktisk at have i dansk, for hvordan skal d et udtales (som en palet?) og bøjes i bestemt form og i flertal? Et udvalg under Terminologicentralen (nedlagt i 1960, hørte under Akademiet for de Tekniske Videnskaber) rådede i 1956 til at bruge ordet lastpalle i stedet, også fordi norsk tilsvarende havd e lastepall og svensk lastpall. Sprognævnet sluttede sig til denne tilrådning. Og i bogen Nordiske sprogproblemer 1961 og 1962 (trykt 1963) tog nævnet i en liste over nye ord i dansk både lastpalle og palle med og bemærkede dér at lastpalle var brugt i i en lov, og at Nudansk Ordbog i sin 3. udgave, 1962, forklarede palle som en "lav, flad bænk til at anbringe og transportere varer på". Siden 1986 har ordene været med i Retskrivningsordbogen. Pudsigt nok har norsk palle- som første sammensætningsled, fx

12 pallegods. Det var meget heldigt at Terminologicentralen dengang valgte palle og ikke det ord pald eller pal (udtalt med kort a) som var med i Ordbog over det Danske Sprog, bind 16, 1936, med betydninger som 'bænk' og 'forhøjning', selvom svensk og norsk har pall, for dansk kan som tidligere nævnt ikke have dobbeltkonsonant når der ikke kommer en vokal efter, og pald ville have givet os endnu et ord med stumt d - og pal uden d ville have givet tvivl om udtalen. Desuden dukkede verbet at palle op med betydningen 'at anbringe noget på en palle'. Også dette ord har været med i Retskrivningsordbogen siden 1986 sammen med palning. Ordbogen har dog også synonymerne palletere (efter engelsk palletize) og palletering med. De er upraktiske fordi man kan komme i tvivl om ét el ler to l'er og ét eller to t'er. Ordet puslespil Puslespil er et ord som virker helt igennem dansk. Når man så i tyske og franske tekster ser at fænomenet på disse sprog hedder ein Puzzle og un puzzle, undrer man sig. Puslespil er nok det mindst påfaldende eksempel på et kamufleret lån fra engelsk - i hvert fald af de her nævnte. For resten kunne man endnu i 1927 i en bog møde stavemåden Puzzlespil, så der var i al fald én som var klar over at ordet ikke helt og holden t var født dansk. Når den engelske betegnelse puzzle (som kan betyde 'gåde') på dansk blev til puslespil (engang i 1800-årene), er det selvfølgelig fordi vi i forvejen havde at pusle (især i forbindelsen at pusle med noget), et ord som hverken på udtryks- eller indholdssid en lå fjernt fra det engelske ord. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog (bind 17, 1937) kan pusle bruges om at arbejde småt, lempeligt med noget, fx for at bringe det i orden, småsysle med noget. Stand - på en udstilling e.l. Mon der længere er nogen som er klar over at vi har betegnelsen stand om en stand på en udstilling e.l. fra engelsk? Men hvis man møder det franske, men helt engelsk udseende ord for samme fænomen, stand, udtalt på en fransk måde (som om det stavedes "stande", altså som rim på fx une bande), kan man få en mistanke. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog, bind 21, 1943, kunne Stand i denne særlige brug hedde Stands i flertal - således i Politiken i 1925, i B.T. i og ofte have engelsk udtale; ingen af de lene forekommer vel mere, men endnu Retskrivningsordbog, Udgivet af Dansk Sprognævn, 1955, gav valgfrihed mellem flertal stande og stands i betydningerne 'stade' og 'bord'. Med Retskrivningsordbogen fra 1986 blev stande eneste flertalsform i betydningen 'stadeplads', så nu er den engelske oprindelse helt skjult. Arne Hamburger (f. 1921) er fhv. seniorforsker i Dansk Sprognævn, cand.jur. Til indholdsfortegnelsen

13 Om Mujaffaspillet, Mujaffaer og Brianer Af Margrethe Heidemann Andersen I sommeren 2000 blev det såkaldte perkerspil lanceret af Danmarks Radios ungdomsredaktion Uland. Perkerspillet er en stereotyp fremstilling af en ung mandlig indvandrer (Mujaffa) der iført netundertrøje og guldkæde "cruiser" rundt i Københavns gader i en B MW. BMW'en udstyres i spillets begyndelse med så meget ekstraudstyr i form af fx guldbelagte fælge og imiteret læder på sæderne som man har råd til, hvorefter køreturen kan begynde. På køreturen skal man sammen med Mujaffa hente så mange point som muligt v ed at samle guldkæder, score danske lyshårede piger og hilse på så mange af Mujaffas fætre som man kan nå. Alt efter hvor mange guldkæder og piger man har scoret undervejs, og hvor mange fætre man har hilst på, afgøres det ved spillets slutning om man ende r som grønthandler, lokal bandeleder eller gangsterboss. Fra Mujaffaspil til almensprog Spillet medførte en del debat i medierne, bl.a. om hvad man kan tillade sig at kalde indvandrere, og om spillets fremstilling af indvandrere var udtryk for sjov satire eller racediskrimination. Debatten medførte at spillet tog navneforandring til Mujaffasp illet, men på trods af henvendelser fra Nævnet for Etnisk Ligestilling og Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination blev spillet hverken ændret eller fjernet fra DR's hjemmeside, hvor det stadigvæk findes. Det er svært at sige hvor meget spillet har rykket ved debatten om indvandrere i Danmark, men rent sprogligt er der tilsyneladende sket det at endnu en betegnelse for indvandrere fra fjernere kulturer er på vej ind i sproget, nemlig "Mujaffa". I en kronik i Information 31. oktober 2000 skrev en ung stud.mag. om sit syn på integrationen af indvandrere. I kronikken stod der bl.a.: "Ord er der nok af, både for og imod. Og der kommer nye til. Symboler på at vi alligevel er ret gæstfri på vores ø: Gæstearbejdere, andengenerationsindvandrere, folk af fremmed herkomst, flygtninge, perkere, mujaffaer, asylansøgere, nydanskere, 2.g.'ere... Listen kunne fortsætte i det uendelige, alt efter humør og kultur. De er dog stadig ikke en del af vores kultur. De er ikke en del af "os-gruppen". De tilhører en fremmed gruppe, som vi ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op med". Bortset fra at "Mujaffa" står ved siden af "perker", tyder citatet ikke på at "Mujaffa" er en specielt nedsættende betegnelse. En anden avisartikel (fra Information 16. marts 2001) viser dog at "Mujaffa" kan bruges nedsættende. Artiklen tager udgangspunkt i de såkaldte Big Brother-udsendelser, hvor en mand af dansk oprindelse i en episode kaldte en anden deltager, en ung mand med iranske rødder, for en "Mujaffa". Selvom danskeren forsvarede sig med at det var sagt i morskab, blev det af den unge mand opfat tet som racistisk. Måske har han opfattet det at blive kaldt "Mujaffa" som at blive slået i hartkorn med den bestemte indvandrertype som Mujaffaspillet fremstiller. Måske har han bare opfattet det som endnu en hentydning til ikke at være en del af "os-gruppen". Uanset hvad der ligger bag, blev bemærkningen taget ilde op.

14 Jens, Børge, Brian og Mujaffa Det der adskiller "Mujaffa" fra andre betegnelser for indvandrere, er at det egentlig er et personnavn. Det er ikke et ukendt fænomen i dansk at visse personnavne i større eller mindre udstrækning mister deres navnekarakter og bliver appellativer. Som ofte st får de da en negativ klang. Et af de få eksempler på at et personnavn kan bruges appellativisk med positiv betydning, er drengenavnet Jens, der siden 1850 har kunnet bruges om danske soldater ("de danske Jenser"). I 1960'erne var drengenavnet Børge så udbredt som appellativ at professor Erik Hansen karakteriserede det som en sproglig joker: Det kunne antage en hvilken som helst værdi. Dels bevægede det sig frit mellem ordklasserne: "han er en Børge", "det er ret Bø rge", "denneher er virkelig på Børge", "han er nu noget børget", "så børgede jeg ham en mellem øjnene", dels kunne betydningen af ordet være vanskelig at gennemskue. En "Børge" kunne således både være et dumt svin og en flink fyr (Magister Stygotii betænkn inger over det danske sprog, Hans Reitzels Forlag, 1972, s. 77). Børge bliver i dag ikke brugt meget, hverken som proprium eller appellativ. I nutidsdansk er det i stedet drengenavnet Brian der bliver brugt, men det kan til forskel fra Jens og Børge kun bruges negativt. En "Brian" er en ung mand, formentlig en kommende social taber, der (alt for) ofte snakker i mobiltelefon, og som elsker at køre stærkt i gamle rustne biler. Også sammensætninger med "Brian" er negativt ladet. En "Brianbil" er en gammel, rusten bil med en masse smart ekstraudstyr (lidt ligesom Mujaffas B MW), og en "Brianfraktur" er det brud der kan opstå i mellemhånden hvis man har været oppe at slås (Politikens Slangordbog, 6. udg., 2001). Noget kunne dog tyde på at Brian måske er ved at miste sin negative betydning og i stedet er på vej til at blive neu tralt. Brians afløser kunne i stedet være Johnny der ifølge Slangordbogen er en lidt nyere betegnelse for en social taber. Når "Mujaffa", som i det følgende eksempel fra Politiken 23. september 2001, bruges som en parallel til personbetegnelsen "Brian", er det ikke positivt ment. I eksemplet, der stammer fra et interview med forskellige muslimer i Danmark, siger en 20-årig ma nd: "Man bliver nødt til at være opmærksom på, hvordan man virker på folk. Jeg prøver at lade være med at ligne en Mujaffa - en arabisk 'Brian'-. Jeg går meget op i at være flink og lade være med at kigge folk lige i øjnene". Heller ikke i det næste eksem pel, denne gang fra Jyllands-Posten 9. februar 2002, er der noget positivt i at være en "Mujaffa". I eksemplet klager en mand i et læserbrev over at taxaerne i Busgaden i Århus kører for stærkt og dermed er til fare for folk der står og venter på bussen. L æserbrevet afsluttes med følgende sætning: "Århus Taxa og Århus minitaxi kunne i det mindste fortælle chaufførerne, at man ikke kører gennem Busgaden som Brian eller Mujaffa". Er Mujaffa en nedsættende personbetegnelse? De fleste vil formentlig være enige i at der ikke er noget positivt i at være en "Brian". At være en arabisk "Brian"- altså en "Mujaffa"- kan dermed heller ikke være positivt. Om det ligefrem kan betegnes som nedsættende at kalde en anden person for "Mujaffa", som det

15 skete i Big Brother-udsendelsen, er lidt sværere at afgøre. Det kan være sagt i al venskabelighed eller i morskab, men det kan også være sagt for at provokere eller markere afstand. Meget afhænger af hvem der siger det og med hvilke intentioner. Man kan sammenligne "Mujaffa" med "perker". Ligesom "perker" kan bruges som identitetsmarkør i indvandrerkredse (se Nyt fra Sprognævnet 2001/3), kan "Mujaffa" formentlig også fungere som identitetsmarkør. Og så gælder der de samme regler som for alle andr e slangprægede betegnelser for minoritetsgrupper: Man skal selv tilhøre gruppen eller i hvert fald have meget stærke tilknytninger til gruppen for at kunne bruge disse betegnelser. Det er o.k. at kalde andre "perker" eller "nigger" hvis man selv er af arabisk eller afrikansk oprindelse. Men er man ikke det, skal man passe gevaldigt på. Det vil oftest blive opfattet som nedsættende af de personer betegnelserne bruges om, og derfor bør man som hovedregel undgå at bruge betegnelser som "perker" og "Mujaffa". Margrethe Heidemann Andersen (f. 1971) er forskervikar i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Ny pris! Fra og med 2004 vil abonnementsprisen for en årgang af Nyt fra Sprognævnet på grund af forøgede produktionsomkostninger stige fra 60 til 75 kr.

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. ORDTRÆNING 7 er en revideret udgave af Ordtræningsbogen 7. Serien består af otte hæfter. I dette

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Læsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Læsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup Læsetræning 2A - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen?

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen? Opgaver til Tak, hr Nielsen Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er hr Nielsen? 2. Hvorfor tror du, at der lugter grimt? OPGAVE 2 Instruktion: Skriv

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Ordbog over Symboler

Ordbog over Symboler Ordbog over Symboler Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Dansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b 9.c 7 elever fra AUT: Dansk, skriftlig fremstilling (FS10) 10. kl. 2 elever fra AUT

Dansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b 9.c 7 elever fra AUT: Dansk, skriftlig fremstilling (FS10) 10. kl. 2 elever fra AUT Til elever og forældre Oversigt over prøverne i maj 2014: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER Mandag 9.00 10.30 Dansk,

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Vejledning til indtastning.

Vejledning til indtastning. Vejledning til indtastning. Sidst opdateret i marts 2015 Indhold Vejledning til indtastning.... 1 Indtastningsvejledning til ansøgninger til en erindringsmedalje... 2 Tillæg til indtastningsvejledning

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere