Ordet evakuere Sammensætninger med e-: e-læring, elæring, e-læring eller elæring Forkvinde, forligskvinde Afspin eller afspind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordet evakuere Sammensætninger med e-: e-læring, elæring, e-læring eller elæring Forkvinde, forligskvinde Afspin eller afspind"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2003/4 december Indhold Artikler Ændrede kommaregler Rigtigt kort Kamuflerede ord fra engelsk Om Mujaffaspillet, Mujaffaer og Brianer Ny pris! Spørgsmål og svar Ordet evakuere Sammensætninger med e-: e-læring, elæring, e-læring eller elæring Forkvinde, forligskvinde Afspin eller afspind Ændrede kommaregler Af Niels Davidsen-Nielsen Dansk Sprognævn indstillede efter et møde i nævnets repræsentantskab til kulturministeren at de to nuværende kommasystemer erstattes af ét kommasystem. Både kulturministeren og undervisningsministeren meddelte efterfølgende at de hilser Sprognævn ets forslag om ét kommasystem velkomment. Kommasystemet er identisk med reglerne for traditionelt grammatisk komma bortset fra en enkelt valgfrihed. En fuldt udbygget beskrivelse af dette kommasystem offentliggøres snarest muligt i separat trykt form således at det kan træde i kraft allerede i begyndelsen af Reglerne vil da erstatte afsnittet om komma ( 45-57) i Retskrivningsordbogen af 2001 og vil blive indføjet i den kommende udgave af ordbogen (2006). Hovedprincipperne for den foreslåede kommatering er som følger: Der sættes komma i opremsninger Han købte sild, ost og mælk. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende

2 tilføjelser) Endelig nåede vi frem, trætte og glade. Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen. Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger Vinden peb, og tordenen rullede. At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af. Der kan sættes komma foran ledsætninger Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil. Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren? Der sættes komma efter ledsætninger Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl eller (jf. regel 4) Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl. Pigen der står i baren, er min søster eller (jf. regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster. Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og fordi. Formuleringen under regel 4 skal forstås sådan at den skrivende bør vælge mellem enten at sætte komma foran ledsætninger eller lade være, medmindre kommaet er motiveret af regel 2 (der sættes komma ved selvstændige sætningsdele, herunder parentetiske relat ivsætninger). Valgmuligheden under regel 4 bør med andre ord gælde for hele teksten, ikke for dens enkelte kommaer. Myndigheder, virksomheder og institutioner bør i deres sprogpolitik vælge mellem enten altid at sætte komma foran ledsætninger eller helt lade være, medmindre kommaet er motiveret af regel 2. Niels Davidsen-Nielsen (f. 1937) er professor i engelsk ved Handelshøjskolen i København, formand for Dansk Sprognævn, dr.phil. Til indholdsfortegnelsen Rigtigt kort Af Jørgen Nørby Jensen og Marianne Rathje Hvordan forkorter man i forbindelse med? Skrives it med store eller små bogstaver? Hvor mange punktummer er der i forkortelsen for med hensyn til, og hvad står wap egentlig for?

3 Sådanne spørgsmål om forkortelser, deres retskrivning og deres betydning får Dansk Sprognævn ofte. Derfor har Sprognævnet nu udgivet en ny bog. Den hedder Rigtigt kort og afløser Sprognævnets forkortelsesbog fra 1988, Forkortelser i hverdagen. Den nye bog er ajourført i forhold til Retskrivningsordbogen, 3. udgave, Desuden er forkortelser fra tre af Sprognævnets øvrige publikationer taget med. Det drejer sig om Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser (Dansk Sprognævns skrifter 2 4, 1996), Vejledning i retskrivning af vejnavne (Dansk Sprognævns skrifter 29, 2001) og Dansk Sprognævns it-ordliste (www.dsn.dk, 2001). Men Rigtigt kort indeholder også mange forkortelser som ikke står i de nævnte skrifter. I forhold til forgængeren er Rigtigt kort forøget med ca. 175 forkortelser. De nye forkortelser kommer fra mange forskellige områder og afspejler samfundets generelle udvikling de sidste 15 år. Rigtigt kort indeholder naturligvis ikke alle forkortelser der er kommet ind i sproget siden 1988, men den indeholder en lang række af dem der kan siges at have vundet indpas i almensproget, og som man som sprogbruger kan have brug for at vide hvordan man skriver. Bogen er altså brugsorienteret; den henvender sig først og fremmest til den der skal skrive en forkortelse på den rigtige måde. Den alfabetiske forkortelsesliste i Rigtigt kort kan bruges på flere måder. I en og samme liste kan man slå op under en bestemt forkortelse og få at vide hvad den betyder, eller man kan slå op under det uforkortede ord eller udtryk og se den anbefalede fo rkortelse. Alle forkortelser i listen er markeret med fed skrift, og det er angivet med en * når en forkortelse er fastlagt i Retskrivningsordbogen. Her ses et lille udsnit fra bogen under bogstavet a: a conto a c.* AD* artdirector A.D. anno Domini (i det Herrens år) ad interim a.i. adj. adjektiv adjektiv adj. adm. administration; administrativ; administrerende (fx adm. direktør) Desuden indeholder bogen et indledende afsnit med de samlede retskrivningsregler for forkortelser. Nye forkortelser Under indsamlingen af nye forkortelser til Rigtigt kort har vi benyttet flere kilder. En af Dansk Sprognævns hovedopgaver er at "indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser", som der står i lov om Dansk Sprognævn, 1, stk. 2. De indsamlede eksempler fra bl.a. aviser, blade, tv og radio registreres elektronisk i Sprognævnets ordsamlingsdatabase, og citaterne med dem sættes samtidig på kartotekskort i de fysiske samlinger i nævnets lokaler. I samlingerne har vi således kunnet s øge efter de forkortelser der er blevet almindelige i sproget i løbet af de senere år. En del af

4 forkortelserne i Rigtigt kort er endvidere blevet undersøgt nærmere (fx med hensyn til brug og hyppighed) i forskellige elektroniske tekstkorpusser. Endelig er der de forkortelser som vi er blevet opmærksomme på pga. henvendelser til Sprognævnet. I nævnets svarbaser har vi således kunnet se hvor der i retskrivningen af forkortelser oftest opstår tvivl, og desuden hvilke ord og ordforbindelser spørgerne hyppigst efterlyser forkortelser for. It-branchen er et af de områder hvor der i løbet af de senere år er sket en kolossal udvikling. Nye fænomener kræver nye betegnelser, og det sætter sig også spor blandt forkortelserne. Her kan - foruden de allerede velkendte it, pc og www - nævnes fx dos ('disk operating system'), pdf eller PDF ('portable document format') og ikt ('informationsog kommunikationsteknologi'). Indirekte forbundet med computerverdenen er også en forkortelse som FAQ ('frequently asked questions'). Den bruges på hjemmesider med 'ofte stillede spørgsmål' - eller OSS, som er den danske betegnelse. Andre nye forkortelser der knytter sig til den tekniske udvikling, er wap ('wireless application protocol', i mobiltelefoni), dvd ('digital versatile/video disk') og sms ('short message service', også i mobiltelefoni). Sidstnævnte forkortelse kan i øvrigt både bruges som substantiv (en sms) og indgå i et verbum (at sms'e) og i sammensætninger (smsbesked). På det uddannelses- og arbejdsmæssige område er der også sket forandringer. Nu kan man fx arbejde med dtp ('desktoppublishing'), og måske har man taget en BA ('bachelor of arts') eller en BS ('bachelor of science'). Fra det politiske liv kommer man ikke uden om EU, og desuden kan nævnes MEP ('medlem af Europa-Parlamentet') og ØMU ('Den Økonomiske og Monetære Union'). Betegnelsen gmo ('genetisk modificerede organismer') har allerede været anvendt længe inden for genteknologien, dopingproblemet i (cykel)sporten har gjort forkortelsen epo ('erytropoietin') kendt, og de sundhedsbevidste kender nok allerede begrebet BMI (' body mass index', kropsmasseindeks). Endelig opfylder en række af de nye forkortelser i Rigtigt kort et praktisk behov for forkortede udtryk blandt mange af Sprognævnets spørgere. Det er forkortelser som fx mvh. eller m.v.h. ('med venlig hilsen'), ifm. eller i forb. med ('i forbindelse med') og p.v.a. ('på vegne af'). Forkortelserne følger de gammelkendte mønstre fra fx mht. eller m.h.t. ('med hensyn til'), iht. eller i henh. til ('i henhold til') og p.m.v. ('på ministerens vegne'). Ændrede forkortelser Et lille antal forkortelser (ca. 25) er blevet ændret i forhold til den seneste udgave af Sprognævnets forkortelsesbog fra Med to nye retskrivningsordbøger i tidsrummet er der kommet ændringer som især har at gøre med store og små bogstaver: Flere forkortelser der før var med store bogstaver i Retskrivningsordbogen, er nu med små bogstaver, fx AIDS - > aids, PC - > pc og ID- - > id-. Derfor er disse forkortelser selvfølgelig også ændret i forkortelsesbogen. De forkortelser som nu skal skrives med små bog staver, er forkortelser som i de mellemliggende 15 år (siden den seneste forkortelsesbog fra Sprognævnet) er blevet så almindelige at vi ikke længere tænker på at det er forkortelser.

5 Og derfor er der ikke længere grund til at skrive med store bogstaver. Ud over de ændringer af forkortelser som Retskrivningsordbogen har ført med sig, er især to typer af forkortelser ændret. Det drejer sig for det første om forkortelser som er besluttet ændret af en institution el. lign. Det er fx forkortelsen for 'folkesk olens afgangsprøve', tidligere FA, nu FSA, og 'folkeskolens udvidede afgangsprøve', tidligere FUA, nu FSU. For det andet er de ændrede forkortelser typisk forkortelser hvor der i praksis af de danske sprogbrugere bruges en anden forkortelse end den tidligere anbefalede. Vi kan fx nævne forkortelsen for 'marts', som i den tidligere forkortelsesbog var mrs. og n u er mar. Der er flere gode grunde til at ændre mrs. til mar. Først og fremmest er det som sagt mar. der bruges af sprogbrugerne; vores undersøgelser viser at mrs. meget sjældent bruges - om 'marts' i hvert fald: mrs. bruges om 'fru' på engelsk. Et andet argument for mar. er at de øvrige måneder (dog ikke maj) forkortes på denne måde: de tre (eller fire, jf. sept.) første bogstaver og et punktum, jf. jan., feb., apr. osv. Udgåede forkortelser Udviklingen siden 1988 har bevirket at visse forkortelser er blevet uaktuelle. Den 1. januar 2002 indførte 12 af de daværende 15 EU-lande euroen som fælles valuta. Dermed forsvandt en lang række nationale valutaer, og forkortelser som bfr. ('belgisk(e) fra nc(s)'), DM ('Deutsche Mark') og NLG ('nederlandsk(e) gylden') er derfor ikke at finde i Rigtigt kort. I stedet kan man finde forkortelsen EUR (den internationale valutakode for 'euro') og det særlige eurotegn. Et flertal af danskerne stemte som bekendt nej til den fælles valuta, og man kan derfor stadig slå forkortelserne DKK, dkr. og kr. op i Rigtigt kort. Enkelte andre forkortelser er taget ud fordi de dækker over begreber der ikke længere er på samfundets dagsorden. Det gælder fx ØD ('økonomisk demokrati') og BFU ('betalt frihed til uddannelse'). Endelig kan fx nævnes de forældede karakterbetegnelser mg ('meget godt'), g ('godt'), mdl ('mådelig') og tg ('temmelig godt'). Nu anvender man jo 13-skalaen overalt i undervisningssystemet. Dog er forkortelsen ug ('udmærket godt') bevaret. Det skyldes at den stadig bruges - dog ikke som en karakter i egentlig forstand, men i betydningen 'rigtig godt': "Hun klarede opgaven til ug". Jørgen Nørby Jensen og Marianne Rathje (red.): Rigtigt kort. Anbefalede forkortelser, Gyldendal Dansk Sprognævns skrifter sider, 65 kr. Kan købes hos boghandlerne. Marianne Rathje (f. 1973) er ph.d.-stipendiat i Dansk Sprognævn. Jørgen Nørby Jensen (f. 1971) er videnskabelig medarbejder i Dansk Sprognævn. Spørgsmål og svar

6 Ordet evakuere Spørgsmål: Kan man bruge ordet evakuere både om at evakuere bygninger i betydningen 'at tømme' og om at evakuere mennesker i betydningen 'at flytte/at fjerne'? Svar: Ordet evakuere betyder 'fjerne tropper, udstyr el. civilbefolkningen fra et område der er truet af krig eller naturkatastrofer' (Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udg., 2001); det kommer af det latinske evacuare, 'tømme', der er en afledning af vacuus, 'tom'. Evakuere kan bruges både om steder og om mennesker. Den almindeligste brug synes i dag at være om mennesker. Således bruges evakuere om mennesker i 43 af 50 forekomster i Korpus 2000, en elektronisk samling af skriftsproglige tekster, mens det i de restere nde 7 er brugt om steder. I eksemplerne i Nudansk Ordbog med etymologi bruges evakuere udelukkende om mennesker: Man overvejer at evakuere befolkningen pga. voldsomme oversvømmelser, kvinder og børn blev evakueret fra den krigstruede zone. Sådan har det imidlertid ikke altid været: I ældre udgaver af Nudansk Ordbog kan man se evakuere brugt om steder. I udgaverne fra 1953 til 1964 gives eksemplet: Byen skal evakueres under en krig. I udgaverne fra 1967 til 1992 gives der ingen brugseksempler, mens der under definitionen skrives snart 'jf. rømme' snart 'jf. tømme', hvilket jo antyder at det bruges om steder. Først med udgaven fra 1997 optages de ovenfor citerede eksempler om befolkningen og kvinder og børn. Jørgen Bang har taget spørgsmålet op i Svære Ord, 1965, hvor der fortælles om en læserbrevsskriver som ikke mente at det kunne være rigtigt at evakuere kunne bruges både om Zagreb og om beboerne i Zagreb. At evakuere en by, et hus eller en fæstning vil vel sige, at de tømmes for beboere, og at man ikke kan tale om at evakuere selve beboerne. Bang kan godt forstå tvivlen, for evakuere betyder jo oprindeligt tømme, men hans konklusion er at ordet kan bruges i begge betydninger, ligesom man både kan tømme en flaske og tømme vandet af centralvarmeanlægget. I Ordbog over det Danske Sprog, bd. 4, 1922, gives dels den almensproglige betydning: 'fjerne noget fra et sted (for at skaffe plads); rydde; tømme'; dels to områdespecifikke: I militær sprogbrug finder man således 'fjerne tropper (fra et besat område o.l. ), især således at de medfører alt materiel'. Vi (maatte) evacuere bemeldte Batteri og fornagle Kanonerne. (Brev 11/9 1807, Historiske Meddelelser om København, I). I medicinsk sprogbrug, især mht. forhold på militærlazaretter o.l. finder man 'overføre de syge til en anden afdeling, et andet lazaret (for at skaffe plads)': De andre Lazaretter omkring i Landet blev nedlagte, idet de sidste Saarede derfra evacueredes til Frederiksberg (slot) (H.R. Hiort-Lorenzen: Erindringer fra Sønderjylland, 1919), Jeg var paa et herværende Hospital under Epidemi. Det eneste det gjaldt om for alle, var at faa evacueret Senge (Otto Rung: Paradisfuglen, 1919). I almensproget ser det således ud som om den almindeligste brug af evakuere har ændret sig fra at evakuere stedet til at evakuere personerne - og at den måske nu er ved at ændre sig tilbage igen. I mere specifikke sprogbrugsområder ser det på den anden sid e ud som

7 om de to forskellige brug længe har eksisteret parallelt. JT Sammensætninger med e-: e-læring, elæring, e-læring eller elæring Spørgsmål: Hvordan skrives ord der begynder med e-, fx e-dag, e-handel, e-læring, e- learning og lignende? Man ser dem ofte med lille e og så stort bogstav som indledning til resten af ordet: elæring, og både med og uden bindestreg mellem e'et og resten af ordet. Jeg foretrækker selv at skrive med lille e (også efter punktum), bindestreg og så stort bogstav: e-læring. Begrundelsen er at e'et bliver brugt som et ikon (snabel-a), der jo aldrig skrives med stort. Hvad er rigtigt? Svar: Sammensatte ord der begynder med e- i betydningen elektronisk, har altid bindestreg mellem e- og andet led i sammensætningen fordi e- er en forkortelse, se fx opslagene om e-bog, e-brev, e-handel, , e, e-post i Retskrivningsordbogen, 3. u dgave, 2001, og 63 i retskrivningsreglerne, der siger at der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser. Der er ikke noget grundlag i de danske retskrivningsregler for at skrive med stort inde i et ord, ligegyldigt om det er et nyt ord eller ét der har gammel hævd i sproget. I en dansk tekst bør det derfor hedde: e-læring, e-learning. Efter punktum skrives de r med stort begyndelsesbogstav efter de almindelige regler: E-læring, E-learning. Forskellen og e- er at snabel-a'et ikke er et bogstav, og at valget mellem stort og lille derfor ikke kommer på tale, lige så lidt som ved &-tegn og -tegn. E'et i ord som e- mail, e-post, e-læring, e-handel er som nævnt en forkortelse, nemlig for elektronisk eller electronic, selv om disse ord er adjektiver, der normalt ikke bruges som første led i et sammensat ord. E'et er med andre ord et bogstav, og derfor gælder de almindelige retskrivningsregler, som jo siger at der skrives med stort efter pun ktum. OR Forkvinde, forligskvinde Spørgsmål: Med hvilken motivering har Dansk Sprognævn godkendt forkvinde og forligskvinde som betegnelse for en kvindelig formand, hhv. kvindelig forligsmand? Efter min mening er der i vort sprog en række betegnelser, hvor den ene del af ordet ganske vist er mand eller herre, men som nu om dage ikke har relation til køn, fx mandskab, mandsopdækning, i mands minde og bygherre. Konsekvensen af Sprognævnets godkendelse, som formentlig er sket i et misforstået ønske om ligestilling af kønnene, må være at f.eks. en kvindelig vognmand tituleres vognkvinde og en kvindelig matros søkvinde. Og fru Jensen, der som forkvinde lige har hol dt kvindetal over medlemmerne i husmoderforeningen, må vel også kunne miste damedømmet over sin bil, fordi hun vil undgå at påkøre en dameløs kat? Det har hun ikke gjort i kvindes minde. Svar: Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001, har 15 opslagsord der har -kvinde som andet

8 sammensætningsled, nemlig: dannekvinde, foregangskvinde, forkvinde, forligskvinde, forretningskvinde, huldrekvinde, ophavskvinde, rådkvinde, sportskvinde, statskvinde, talskvinde, tillidskvinde, troldkvinde, trælkvinde, videnskabskvinde Knap 200 opslagsord har -mand som andet led, nemlig: adelsmand, afholdsmand, aldersformand, altingsmand, altmuligmand, alvorsmand, amtmand, andenstyrmand, ankermand, arbejdsmand, attentatmand, avindsmand, bagmand, banemand, bedemand, bedstemand, befalingsmand, begmand, betjentformand, bolsmand, bondemand, bo reformand, brandmand, brormand, buskmand, bussemand, bylandmand, bøhmand, bådsmand, dannebrogsmand, dannemand, domsmand, donkeymand, drabsmand, dressmand, dæksmand, dørmand, eftermand, ejermand, embedsmand, enkemand, fagmand, farmand, finansmand, fjerdeman d, flovmand, flyttemand, fløjmand, folketingsmand, forbrugerombudsmand, foregangsmand, forligsmand, formand, forretningsmand, forstmand, fragtmand, franskmand, fritidslandmand, frømand, fællestillidsmand, færgemand, fæstemand, førstemand, førstestyrmand, g erningsmand, gruppeformand, græsenkemand, guttermand, gårdmand, handelsmand, havmand, herremand, hipomand, hirdmand, hjemmelsmand, hovedmand, husmand, hvermand, hædersmand, høvedsmand, ildgerningsmand, jernmand, jordemodermand, jordemormand, julemand, jung mand, jægersmand, kagemand, kendtmand, klabautermand, knokkelmand, knudemand, kontaktmand, købmand, lagmand, landmand, landsmand, langemand, lensmand, levemand, ligemand, lirekassemand, lygtemand, lægmand, medicinmand, mellemmand, menigmand, middelmand, mo rgenmand, motormand, murerarbejdsmand, muselmand, muskelmand, mælkemand, mærkesmand, mørkemand, målmand, natmand, nissemand, nordmand, nullermand, næstformand, oldermand, ombudsmand, ophavsmand, opmand, orlogsmand, overmand, overvismand, patientombudsmand, plovmand, privatmand, pølsemand, redningsmand, retsformand, riddersmand, rigmand, rigsombudsmand, rorsmand, rådmand, rådsformand, sandemand, sandwichmand, selskabsmand, sendemand, shippingmand, sidemand, sidstemand, sjakformand, skovgangsmand, skraldemand, skønsmand, snemand, spillemand, sportsmand, sprællemand, spåmand, statsmand, stiftamtmand, stimand, stormand, stortingsmand, stråmand, stuntmand, styrmand, supermand, syns- og skønsmand, synsmand, sysselmand, sædemand, sømand, talsmand, tillidsmand, tiss emand, tjenestemand, tredjemand, troldmand, træmand, trøstermand, tækkemand, tømmermand, udkigsmand, udkiksmand, undermand, vagtmand, vandmand, venstremand, verdensmand, videnskabsmand, vildmand, vismand, vognmand, voldgiftsmand, voldsmand, vurderingsmand, ægtemand Det at disse ord findes i Retskrivningsordbogen, er på ingen måde udtryk for at Sprognævnet har godkendt dem, kun at nævnet har konstateret at de findes i det danske sprog og faktisk bliver almindelig brugt af dansktalende og -skrivende, og at nævnet derfor har fundet det rimeligt at give anvisning på hvordan de skrives. Dansk Sprognævn har hverken ret eller pligt til at godkende ord eller blande sig i spørgsmålet om kønnenes ligestilling. Man kan læse om anvendelsen af ord som forkvinde

9 og forligskvinde i et par artikler af Pia Jarvad, mest omfattende i 'Bedepiger, styrk vinder og formandinder' i At færdes i sproget, Gyldendal 1975, og noget kortere i 'Formand eller forkvinde?', Nyt fra Sprognævnet 1989/3. OR Afspin eller afspind? Spørgsmål: Min chef har deltaget i et møde hvor ordet afspin(d) pludselig blev det store diskussionsemne. Ordet var anvendt i en sætning af typen X er et afspin(d) af Y, og mit gæt er at der er tale om en noget uheldig oversættelse af det engelske spin-off. Diskussionen drejede sig dog om stavemåden, nærmere bestemt om afspin(d) staves med eller uden d. Kan Sprognævnet hjælpe? Svar: Vi er ikke tidligere stødt på ordet afspin(d), men du har nok ret i at der er tale om en fordanskning af spin-off. Ifølge Pia Jarvad: Nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk , 1999, er spin-off første gang registreret i en dansk kilde i 1972, og ordet har været med i Retskrivningsordbogen siden Det bruges i betydningen 'biprodukt; produkt el. viden opnået under løsning af en anden, typisk mere omfattende opgave... ; opfølgning, fx en tv-udsendelse affødt af en tidligere', jf. Dansk Fremmedordbog, Engelskordbøgerne oversætter tilsvarende spin-off med 'indirekte udbytte el. virkning; biprodukt; aflægge r'. Et konkret eksempel på et spin-off-produkt kunne være Dansk Sprognævns Baglænsordbog fra Bogen er en baglænsalfabetiseret version af Retskrivningsordbogen fra Hvis man vil bruge ordet afspind, er det nok mest oplagt at skrive det med d. Tilsvarende skrives også fx hjulspind og spinde (i betydningen 'rotere') selvom begge ord er dannet efter engelsk spin. Et yderligere aspekt er at de fleste ord med af- får en d ansk stavemåde. Det vil i dette tilfælde sige -nd i sammensætningens andetled. I øvrigt kendes også verbet afspinde. Ordbog over det Danske Sprog, bd.1, 1919, oplyser at det dels kan betyde 'forbruge (uld og lign. på en rok) ved spinding', dels 'blive færdig med at spinde'. Imperativen og det tilsvarende verbalsubstantiv af dette ve rbum ville være afspind, men forvekslingsmulighederne med det ord du spørger til, er næppe store. Under alle omstændigheder er det tvivlsomt om afspind isoleret set vil blive forstået af ret mange. JNJ Til indholdsfortegnelsen Kamuflerede ord fra engelsk Af Arne Hamburger Det er ikke til at se det hvis man ikke lige véd det, og det er heller ikke til at høre, nemlig

10 at tilsyneladende heldanske ord som de følgende bygger på helt eller delvis enslydende engelske ord: folder, internet, lilleput, palle, puslespil og stand (neml ig på en udstilling eller lignende). Ordet folder En folder er ikke med i Ordbog over det Danske Sprog, bind 5 (1923), derimod i ordbogens supplement, bind 3 (1997), med forklaringen 'sammenfoldet tryksag, brochure' og med ældste citat fra en bog om reklame som udkom i 1930: den almindelige Reklametryksag (f. Eks. den moderne "folder") Mærk at folder er med lille førstebogstav, modsat de to andre substantiver (navneord) i citatet. Det er naturligvis fordi ordet kommer fra engelsk, sådan som ordbogen også oplyser. Om hvordan ordet udtales, står der i en bog om reklame fra 1937 at det oprindelig amerikanske ord undertiden udtales "paa bredt Dansk: en Faaller". Endnu i bøger fra 1940'erne er flertalsformen af ordet med engelsk endelse: Folders (1944), folders (1948) (alt ifølge det ovennævnte ordbogsbind). I 1964 fik Sprognævnet følgende spørgsmål i telefonen: "Findes ordet folder i dansk, og hvordan udtales og bøjes det?" En medarbejder i nævnets sekretariat svarede: "Ja, det har været optaget i fremmedordbøger siden 1930'erne.. Selvom vi har fået ordet fra engelsk, knytter det sig i udtryk og indhold så nært til det danske at folde at der ikke er ringeste grund til at bevare engelsk udtale og bøjning, skønt nogle gør det". I Sprognævnets retskrivningsordbog har der siden 1955 stået at bestemt form ental er folderen og ubestemt form flertal foldere (ordet var ikke med i 1955-ordbogens forgænger, sidste optryk 1946). I Den Store Danske Udtaleordbog (1991) er hovedudtalen af en folder den som Sprognævnet rådede til i 1964, altså ligesom andet sammensætningsled i pressefolder, men ordbogen føjer til at især unge udtaler det så det rimer på engelsk older 'ældre'. Da ordroden i engelsk to fold staves nøjagtig som den i dansk at folde, omend d'et udtales på engelsk og ikke på dansk, kunne engelsk folder glide lige ind i dansk, så det ikke er til at se - og hos de fleste heller ikke til at høre - at ordet stammer fra engelsk. Ordet internet Man kan hverken se eller høre at vi har ordet internet fra engelsk. For førsteleddet, inter- (fra latin inter 'mellem'), har vi kendt i århundreder, og net har været brugt på dansk siden omkring 1700 (før: ned). Det er anderledes på norsk og svensk. Norsk har internett, fordi et nett skrives med dobbelt -t, da norsk modsat dansk principielt bruger dobbeltkonsonant efter kort, trykstærk vokal også sidst i et ord (fx også takk og natt), mens dansk kun gør det når d er kommer en vokal efter, fx takken, nætter. Engelsk følger samme princip som dansk, så det

11 engelske ord net staves kun med ét t ligesom get, hot osv. Derfor gled internet uden videre ind i dansk - helt uden engelske kendetegn. På svensk hedder et net ett nät, med lang æ-lyd. Og i det sprog har man valgt at overføre det engelske ord uændret: internet ( modsat altså norsk). Det udtales så det rimer på fx ett sätt. Skrivemåden med ét t bryder med det princip som svensk har fælles med norsk: dobbeltkonsonant efter kort, trykstærk vokal, enten der kommer en vokal efter eller ikke. Ordet lilleput Også ordet lilleput virker helt dansk, men det går tilbage til engelsk Lilliput. Det forekommer i Jonathan Swifts roman Travels by Lemuel Gulliver, Allerede 18 år efter var det på dansk omdannet til Lilleput (i Holbergs Moralske Tanker), selvfølgelig på grund af vores ord lille. Den officielle retskrivningsordbog havde dog endnu i 1946 kun valgfrihed mellem Liliput og Lilliput. Retskrivningsordbog, udgivet af Dansk Sprognævn, 1955, har derimod kun lilleput. Efter Holberg har formen lille- i ordet lilleput været brugt af N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Jens August Schade og mange andre. Når ordet lilleput virker så dansk, er det også fordi andetleddet -put leder tanken hen på en putte, et ord som har kunnet bruges om et lille barn og om en ung mand. Putte (skrevet med stort førstebogstav) er jo kendt som kælenavn. Ordet lilleput fik i 1950'erne en ny brug: om en drengeboldspiller (Pia Jarvad: Nye Ord, 1999). Af dét udviklede sig så miniput (om drengeboldspillere fra 7 til 10 år) og mikroput (6-8 år). Da norsk (bokmål) har lille og svensk har lilla, svarer dansk lilleput til norsk og svensk lilleputt (nynorsk litleputt eller lisleputt), så den samme omdannelse af engelsk Lilli- er altså sket i disse sprog. I sprog som hverken har lille eller lilla i be tydningen 'little', er det engelske -i i anden stavelse bevaret, fx tysk Liliputaner og fransk lilliputien. Ordet palle Ordet palle er nok særlig kendt i det sammensatte ord lastpalle, og umiddelbart er det ikke til at se at det er det engelske ord pallet som ligger bag. Efter anden verdenskrig blev det almindeligt at bruge (last)paller (jf. Nyt fra Sprognævnet 2003/2, s. 12), og da fænomenet kom fra den engelsktalende verden, brugte man i begyndelsen det engelske ord. Det var upraktisk at have i dansk, for hvordan skal d et udtales (som en palet?) og bøjes i bestemt form og i flertal? Et udvalg under Terminologicentralen (nedlagt i 1960, hørte under Akademiet for de Tekniske Videnskaber) rådede i 1956 til at bruge ordet lastpalle i stedet, også fordi norsk tilsvarende havd e lastepall og svensk lastpall. Sprognævnet sluttede sig til denne tilrådning. Og i bogen Nordiske sprogproblemer 1961 og 1962 (trykt 1963) tog nævnet i en liste over nye ord i dansk både lastpalle og palle med og bemærkede dér at lastpalle var brugt i i en lov, og at Nudansk Ordbog i sin 3. udgave, 1962, forklarede palle som en "lav, flad bænk til at anbringe og transportere varer på". Siden 1986 har ordene været med i Retskrivningsordbogen. Pudsigt nok har norsk palle- som første sammensætningsled, fx

12 pallegods. Det var meget heldigt at Terminologicentralen dengang valgte palle og ikke det ord pald eller pal (udtalt med kort a) som var med i Ordbog over det Danske Sprog, bind 16, 1936, med betydninger som 'bænk' og 'forhøjning', selvom svensk og norsk har pall, for dansk kan som tidligere nævnt ikke have dobbeltkonsonant når der ikke kommer en vokal efter, og pald ville have givet os endnu et ord med stumt d - og pal uden d ville have givet tvivl om udtalen. Desuden dukkede verbet at palle op med betydningen 'at anbringe noget på en palle'. Også dette ord har været med i Retskrivningsordbogen siden 1986 sammen med palning. Ordbogen har dog også synonymerne palletere (efter engelsk palletize) og palletering med. De er upraktiske fordi man kan komme i tvivl om ét el ler to l'er og ét eller to t'er. Ordet puslespil Puslespil er et ord som virker helt igennem dansk. Når man så i tyske og franske tekster ser at fænomenet på disse sprog hedder ein Puzzle og un puzzle, undrer man sig. Puslespil er nok det mindst påfaldende eksempel på et kamufleret lån fra engelsk - i hvert fald af de her nævnte. For resten kunne man endnu i 1927 i en bog møde stavemåden Puzzlespil, så der var i al fald én som var klar over at ordet ikke helt og holden t var født dansk. Når den engelske betegnelse puzzle (som kan betyde 'gåde') på dansk blev til puslespil (engang i 1800-årene), er det selvfølgelig fordi vi i forvejen havde at pusle (især i forbindelsen at pusle med noget), et ord som hverken på udtryks- eller indholdssid en lå fjernt fra det engelske ord. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog (bind 17, 1937) kan pusle bruges om at arbejde småt, lempeligt med noget, fx for at bringe det i orden, småsysle med noget. Stand - på en udstilling e.l. Mon der længere er nogen som er klar over at vi har betegnelsen stand om en stand på en udstilling e.l. fra engelsk? Men hvis man møder det franske, men helt engelsk udseende ord for samme fænomen, stand, udtalt på en fransk måde (som om det stavedes "stande", altså som rim på fx une bande), kan man få en mistanke. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog, bind 21, 1943, kunne Stand i denne særlige brug hedde Stands i flertal - således i Politiken i 1925, i B.T. i og ofte have engelsk udtale; ingen af de lene forekommer vel mere, men endnu Retskrivningsordbog, Udgivet af Dansk Sprognævn, 1955, gav valgfrihed mellem flertal stande og stands i betydningerne 'stade' og 'bord'. Med Retskrivningsordbogen fra 1986 blev stande eneste flertalsform i betydningen 'stadeplads', så nu er den engelske oprindelse helt skjult. Arne Hamburger (f. 1921) er fhv. seniorforsker i Dansk Sprognævn, cand.jur. Til indholdsfortegnelsen

13 Om Mujaffaspillet, Mujaffaer og Brianer Af Margrethe Heidemann Andersen I sommeren 2000 blev det såkaldte perkerspil lanceret af Danmarks Radios ungdomsredaktion Uland. Perkerspillet er en stereotyp fremstilling af en ung mandlig indvandrer (Mujaffa) der iført netundertrøje og guldkæde "cruiser" rundt i Københavns gader i en B MW. BMW'en udstyres i spillets begyndelse med så meget ekstraudstyr i form af fx guldbelagte fælge og imiteret læder på sæderne som man har råd til, hvorefter køreturen kan begynde. På køreturen skal man sammen med Mujaffa hente så mange point som muligt v ed at samle guldkæder, score danske lyshårede piger og hilse på så mange af Mujaffas fætre som man kan nå. Alt efter hvor mange guldkæder og piger man har scoret undervejs, og hvor mange fætre man har hilst på, afgøres det ved spillets slutning om man ende r som grønthandler, lokal bandeleder eller gangsterboss. Fra Mujaffaspil til almensprog Spillet medførte en del debat i medierne, bl.a. om hvad man kan tillade sig at kalde indvandrere, og om spillets fremstilling af indvandrere var udtryk for sjov satire eller racediskrimination. Debatten medførte at spillet tog navneforandring til Mujaffasp illet, men på trods af henvendelser fra Nævnet for Etnisk Ligestilling og Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination blev spillet hverken ændret eller fjernet fra DR's hjemmeside, hvor det stadigvæk findes. Det er svært at sige hvor meget spillet har rykket ved debatten om indvandrere i Danmark, men rent sprogligt er der tilsyneladende sket det at endnu en betegnelse for indvandrere fra fjernere kulturer er på vej ind i sproget, nemlig "Mujaffa". I en kronik i Information 31. oktober 2000 skrev en ung stud.mag. om sit syn på integrationen af indvandrere. I kronikken stod der bl.a.: "Ord er der nok af, både for og imod. Og der kommer nye til. Symboler på at vi alligevel er ret gæstfri på vores ø: Gæstearbejdere, andengenerationsindvandrere, folk af fremmed herkomst, flygtninge, perkere, mujaffaer, asylansøgere, nydanskere, 2.g.'ere... Listen kunne fortsætte i det uendelige, alt efter humør og kultur. De er dog stadig ikke en del af vores kultur. De er ikke en del af "os-gruppen". De tilhører en fremmed gruppe, som vi ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op med". Bortset fra at "Mujaffa" står ved siden af "perker", tyder citatet ikke på at "Mujaffa" er en specielt nedsættende betegnelse. En anden avisartikel (fra Information 16. marts 2001) viser dog at "Mujaffa" kan bruges nedsættende. Artiklen tager udgangspunkt i de såkaldte Big Brother-udsendelser, hvor en mand af dansk oprindelse i en episode kaldte en anden deltager, en ung mand med iranske rødder, for en "Mujaffa". Selvom danskeren forsvarede sig med at det var sagt i morskab, blev det af den unge mand opfat tet som racistisk. Måske har han opfattet det at blive kaldt "Mujaffa" som at blive slået i hartkorn med den bestemte indvandrertype som Mujaffaspillet fremstiller. Måske har han bare opfattet det som endnu en hentydning til ikke at være en del af "os-gruppen". Uanset hvad der ligger bag, blev bemærkningen taget ilde op.

14 Jens, Børge, Brian og Mujaffa Det der adskiller "Mujaffa" fra andre betegnelser for indvandrere, er at det egentlig er et personnavn. Det er ikke et ukendt fænomen i dansk at visse personnavne i større eller mindre udstrækning mister deres navnekarakter og bliver appellativer. Som ofte st får de da en negativ klang. Et af de få eksempler på at et personnavn kan bruges appellativisk med positiv betydning, er drengenavnet Jens, der siden 1850 har kunnet bruges om danske soldater ("de danske Jenser"). I 1960'erne var drengenavnet Børge så udbredt som appellativ at professor Erik Hansen karakteriserede det som en sproglig joker: Det kunne antage en hvilken som helst værdi. Dels bevægede det sig frit mellem ordklasserne: "han er en Børge", "det er ret Bø rge", "denneher er virkelig på Børge", "han er nu noget børget", "så børgede jeg ham en mellem øjnene", dels kunne betydningen af ordet være vanskelig at gennemskue. En "Børge" kunne således både være et dumt svin og en flink fyr (Magister Stygotii betænkn inger over det danske sprog, Hans Reitzels Forlag, 1972, s. 77). Børge bliver i dag ikke brugt meget, hverken som proprium eller appellativ. I nutidsdansk er det i stedet drengenavnet Brian der bliver brugt, men det kan til forskel fra Jens og Børge kun bruges negativt. En "Brian" er en ung mand, formentlig en kommende social taber, der (alt for) ofte snakker i mobiltelefon, og som elsker at køre stærkt i gamle rustne biler. Også sammensætninger med "Brian" er negativt ladet. En "Brianbil" er en gammel, rusten bil med en masse smart ekstraudstyr (lidt ligesom Mujaffas B MW), og en "Brianfraktur" er det brud der kan opstå i mellemhånden hvis man har været oppe at slås (Politikens Slangordbog, 6. udg., 2001). Noget kunne dog tyde på at Brian måske er ved at miste sin negative betydning og i stedet er på vej til at blive neu tralt. Brians afløser kunne i stedet være Johnny der ifølge Slangordbogen er en lidt nyere betegnelse for en social taber. Når "Mujaffa", som i det følgende eksempel fra Politiken 23. september 2001, bruges som en parallel til personbetegnelsen "Brian", er det ikke positivt ment. I eksemplet, der stammer fra et interview med forskellige muslimer i Danmark, siger en 20-årig ma nd: "Man bliver nødt til at være opmærksom på, hvordan man virker på folk. Jeg prøver at lade være med at ligne en Mujaffa - en arabisk 'Brian'-. Jeg går meget op i at være flink og lade være med at kigge folk lige i øjnene". Heller ikke i det næste eksem pel, denne gang fra Jyllands-Posten 9. februar 2002, er der noget positivt i at være en "Mujaffa". I eksemplet klager en mand i et læserbrev over at taxaerne i Busgaden i Århus kører for stærkt og dermed er til fare for folk der står og venter på bussen. L æserbrevet afsluttes med følgende sætning: "Århus Taxa og Århus minitaxi kunne i det mindste fortælle chaufførerne, at man ikke kører gennem Busgaden som Brian eller Mujaffa". Er Mujaffa en nedsættende personbetegnelse? De fleste vil formentlig være enige i at der ikke er noget positivt i at være en "Brian". At være en arabisk "Brian"- altså en "Mujaffa"- kan dermed heller ikke være positivt. Om det ligefrem kan betegnes som nedsættende at kalde en anden person for "Mujaffa", som det

15 skete i Big Brother-udsendelsen, er lidt sværere at afgøre. Det kan være sagt i al venskabelighed eller i morskab, men det kan også være sagt for at provokere eller markere afstand. Meget afhænger af hvem der siger det og med hvilke intentioner. Man kan sammenligne "Mujaffa" med "perker". Ligesom "perker" kan bruges som identitetsmarkør i indvandrerkredse (se Nyt fra Sprognævnet 2001/3), kan "Mujaffa" formentlig også fungere som identitetsmarkør. Og så gælder der de samme regler som for alle andr e slangprægede betegnelser for minoritetsgrupper: Man skal selv tilhøre gruppen eller i hvert fald have meget stærke tilknytninger til gruppen for at kunne bruge disse betegnelser. Det er o.k. at kalde andre "perker" eller "nigger" hvis man selv er af arabisk eller afrikansk oprindelse. Men er man ikke det, skal man passe gevaldigt på. Det vil oftest blive opfattet som nedsættende af de personer betegnelserne bruges om, og derfor bør man som hovedregel undgå at bruge betegnelser som "perker" og "Mujaffa". Margrethe Heidemann Andersen (f. 1971) er forskervikar i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Ny pris! Fra og med 2004 vil abonnementsprisen for en årgang af Nyt fra Sprognævnet på grund af forøgede produktionsomkostninger stige fra 60 til 75 kr.

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen?

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen? Opgaver til Tak, hr Nielsen Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er hr Nielsen? 2. Hvorfor tror du, at der lugter grimt? OPGAVE 2 Instruktion: Skriv

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013

SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 SKRIFTLIGE PRØVER DANSKUDDANNELSERNE forår 2013 Tirsdag d. 21.maj - fredag d. 24. maj Studieprøven lytteforståelse fredag d. 31. maj Kursistfolder 2 Du må ikke have din mobil hos dig til prøven! Lad mobiltelefonen

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Ordet portfolio - er det nødvendigt? 2002/4 december. Artikler. Spørgsmål og svar. Af Ole Ravnholt

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Ordet portfolio - er det nødvendigt? 2002/4 december. Artikler. Spørgsmål og svar. Af Ole Ravnholt Nyt fra Sprognævnet 2002/4 december Indhold Artikler Ordet portfolio - er det nødvendigt? Kavalergang Nyt om nyt komma! Spørgsmål og svar Bøttekort Kige, kigge, kikke - og kikkert Islamisk eller muslimsk?

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

De styrer sproget for vildt

De styrer sproget for vildt De styrer sproget for vildt Af Kirsten Rask Jamen, sproget udvikler sig. Det er efterhånden en forslidt frase, især når den bliver brugt til at lukke for yderligere diskussion. Gang på gang hører vi at

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat af 2. møde 2012 2. Retskrivningsordbogen 2012, kontrakter, lancering og økonomi 3. Sprognævnets ordliste 2001 4. Opfølgning

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Brugsbetingelser Spilxl.dk

Brugsbetingelser Spilxl.dk Brugsbetingelser Spilxl.dk Indledning På hjemmesiden www.spilxl.dk (herefter Hjemmesiden) kan du spille spil, abonnere på nyhedsbrevet, oprette din egen profil hvor du kan samle dine yndlingsspil og anbringe

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. september 2005 afgav jeg en endelig rapport vedrørende min inspektion den 19. maj 2005 af Fængselsafdelingen på Holsbjergvej. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv.

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 293 Klager: Balkan Holidays A/S v/advokat Christina Prince Pilestræde 58, 4. 1112 København K Indklagede: Susanne Iversen Bondtvedvej 36 5700 Svendborg Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. SMS-billet ikke modtaget inden bussen kørte ud af periodekortets gyldighedsområde.

Kontrolafgift på 750 kr. SMS-billet ikke modtaget inden bussen kørte ud af periodekortets gyldighedsområde. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0071 Klageren: XX 2300 Kbh. S Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. SMS-billet ikke modtaget inden bussen kørte

Læs mere

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285 Aktionsgruppens mailservice nr. 72 Indhold 1. Støtte. 2. En opfordring til pressen. 3. Læserbreve, meninger og debat. 4. Nyhedskilder. 5. Arbejdsgrupper.(en gentagelse fra i går med rettet tekst, vi mangler

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen:

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler DANSK SPROGNÆVN Kommaregler Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler 2004 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Alinea A/S Trykt hos Sangill Grafisk Produktion Printed in Denmark 2004 ISSN 0415-0155

Læs mere