I slutningen af 1996 kom der en ny bekendtgørelse om hviletid og fridøgn. Det drejer sig om bekendtgørelse nr af 20. december 1996.

Transkript

1 21. august 1997 ARBEJDSMILJØINFORMATION NR mg/ai Vedr.: Hviletid, fridøgn og køretid. I slutningen af 1996 kom der en ny bekendtgørelse om hviletid og fridøgn. Det drejer sig om bekendtgørelse nr af 20. december I relation til hviletid og fridøgn, og specielt omkring transportområdet og indførelse af kravet om kontrolapparater, har arbejdsgiverforeningen gennem en lang række cirkulærer siden 1975 orienteret om udviklingen. Specielt skal der henvises til cirkulærerne nr. 173 af 17. september 1980, nr. 267 af 23. marts 1983, nr. 287 af 25. oktober 1985, nr. 390 af 7. oktober 1986 samt nr. 670 af 26. januar De foreliggende vejledninger fra Arbejdstilsynet er AT-meddelelser og er alle fra januar 1984 (anvisningerne er under revision i Arbejdstilsynet og vil blive fremsendt snarest): "Daglig hvileperiode" "Ugentligt fridøgn" "Aftaler om hviletid og fridøgn" "Rådighedstjeneste" Af betydning for mejeribruget er endvidere Færdselsstyrelsens vejledning: "Køre- og hviletid i vejtransport" Der skal herved orienteres om de gældende regler i forbindelse med daglig hviletid og ugentligt fridøgn.

2 - 2 - Mejeripersonale samt tankvognschauffører følger bestemmelserne i bekendtgørelse af 20. december Distributions- og mellemtransportchauffører følger derimod de specielle regler, der følger af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december Forordningen var vedlagt ovennævnte cirkulære nr Disse regler er beskrevet i Færdselsstyrelsens vejledning "Køre- og hviletid for vejtransport". Nedenfor følger først en gennemgang af reglerne, der vedrører mejeripersonale og tankvognschauffører. Dernæst følger en gennemgang af de specielle regler i forbindelse med vejtransport. 1. Daglig hvileperiode 11 timers-reglen Mejeripersonale og tankvognschauffører Udgangspunktet er, at den ansatte inden for hvert døgn skal have en samlet hviletid på mindst 11 timer. "Hvert døgn" defineres som tiden fra den normale arbejdstids begyndelse til næste dags normale arbejdstids begyndelse. Det vil sige, at overarbejde, der ligger f.eks. 2 timer forud for normal arbejdstids begyndelse, vil tælle med i det foregående døgns opgørelse af den daglige hvileperiode. Fra 11 timers-reglen til 8 timers hvile Der findes en række muligheder for afvigelse. De mest relevante er: ved arbejde i form af holdskift, dvs. ikke alene i forbindelse med anvendelse af holddriftsaftalen, men også i tilfælde, hvor en medarbejder eller grupper af medarbejdere f.eks. arbejder kl kl gennem ugen og så hver anden weekend går på daghold kl kl , i force majeure situationer, i forbindelse med en uventet ophobning af letfordærvelige råvarer, som skal forarbejdes, eller en arbejdsoperation, som ikke kan afbrydes. Det skal bemærkes, at dette alene kan ske ved dispensation fra Arbejdstilsynet (se neden for: Aftaler), gennem aftaler på organisationsniveau, eventuelt sanktioneret af direktøren for Arbejdstilsynet (se neden for: Aftaler).

3 - 3 - Rådighedstjeneste I forbindelse med rådighedstjeneste gælder der helt specielle regler. Rådighedstjeneste foreligger i de situationer, hvor den ansatte er forpligtet til at være til rådighed uden for arbejdsstedet. Ved tilkald af en medarbejder, der har rådighedsvagt fra hjemmet, afbrydes hviletiden, når tilkaldet sker, og slutter, når medarbejderen er kommet hjem igen. I situationer, hvor der i forbindelse med faktisk arbejde under en rådighedstjeneste ikke kan gives medarbejderen en hvileperiode på 11 timer inden for det pågældende arbejdsdøgn, kan hvileperioden nedsættes til 8 timer. Dette kan højst ske 10 gange pr. kalendermåned og højst 45 gange i løbet af et kalenderår. Hvileperioden kan endvidere udskydes. Men i dette tilfælde vil det så være 11 timer, der udskydes. Disse skal så gives i det følgende arbejdsdøgn. Dette døgn vil derfor skulle indeholde timers hvile = 22 timer. Det er dog muligt igen at nedsætte en hvileperiode fra 11 til 8 timer således, at den ovenfor beskrevne situation ender med et hvil på timer = 19 timer, men her anvendes 2 af de nævnte 10/45 undtagelsesmuligheder. 2. Ugentligt fridøgn 6 døgns-reglen Der må som udgangspunkt ikke være mere end 6 døgn mellem 2 fridøgn. Det er endvidere en forudsætning, at det ugentlige fridøgn ligger i umiddelbar forlængelse af en daglig hvileperiode. Dette betyder, at en medarbejder hvert 7. døgn får mindst 35 timers hvile. Fridøgnet skal i videst muligt omfang falde på en søndag. Fravigelser Omlægges det ugentlige fridøgn i forbindelse med rådighedstjeneste, kan der godt være 12 døgn mellem 2 fridøgn. I dette tilfælde bør de 2 fridøgn ligge i forlængelse af hinanden.

4 - 4 - Force majeure. Såfremt produktionen eller produktet tilsiger det og efter aftale med Arbejdstilsynet (se neden for: Aftaler) Ved lokalt mellem parterne at indgå en aftale om, at f.eks. en arbejdsplan eller en konkret opgave løses ved, at der ligger 7 døgn mellem 2 fridøgn (se neden for: Aftaler) døgn mellem 2 fridøgn. Dette skal aftales mellem overenskomstparterne (se neden for: Aftaler). 3. Aftaler En aftale skal foreligge skriftligt for at have gyldighed. Der er tale om aftaler på 3 niveauer: Lokalaftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager a) udmøntning af aftaler (niveauet beskrevet nedenfor), b) aftale om, at der ligger 7 døgn mellem 2 fridøgn. Aftale skal ske i enighed. Aftaler på organisationsplan, dvs. arbejdsgiverforeningen og de respektive fagforbund a) aftale om, i begrænset omfang, enten at udskyde eller nedsætte den daglige hvileperiode til ikke mindre end 8 timer. Dette må ikke ske mere end 1 gang om ugen. Mindre nedsættelser fra de 11 timer kan aftales for 2 eller flere gange ugentligt, men ikke for hver dag, b) i forbindelse med rådighedstjeneste at aftale, at hvileperioden kan udskydes eller nedsættes, samt mulighed for, at rådighedstjeneste kan indgå i hvileperioden, c) at det ugentlige fridøgn kan omlægges, så der kan ligge op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.

5 - 5 - Aftaler, der skal godkendes af arbejdstilsynskredsen eller direktøren for Arbejdstilsynet. a) aftaler om omlægning af det ugentlige fridøgn med mere end 12 døgn mellem 2 fridage, b) situationer, hvor force majeure eller uopsættelighed påberåbes. Dvs. foreligger der uopsættelighed (fordærvelige varer, produktionsstop mv.), skal der indhentes tilladelse fra Arbejdstilsynet. Er dette ikke muligt, skal Arbejdstilsynet skriftligt underrettes umiddelbart derefter. Vejtransport Som nævnt indledningsvis, gælder der helt specielle regler for arbejde i forbindelse med vejtransport. Køretid Begrebet køretid dækker over den periode, hvor køretøjet bevæger sig. Den samlede køretid mellem 2 daglige hviletider (à 11 timer) må højst være 9 timer. Dette kan højst 2 gange ugentligt sættes op til 10 timer. Intet stop indgår i køretiden. Den samlede køretid i 2 sammenhængende kalenderuger må ikke overstige 90 timer. Pauser Efter en køretid på 4½ time skal der holdes en pause på mindst 45 minutter, eventuelt delt op i delpauser à mindst 15 minutter. Pausen kan eventuelt lægges straks efter køretiden, dvs. at pauser under 15 minutter ikke tæller med i de 45 minutters hvile. Hviletid Hviletid er defineret som ethvert uafbrudt tidsrum på mindst 1 time, hvor føreren frit kan råde over sin tid. Dette har den betydning, såfremt hviletiden skal anvendes til opgørelse af den daglige hviletid (se neden for). Daglig hviletid Inden for ethvert tidsrum af 24 timer skal føreren have en daglig hviletid på mindst 11 sammenhængende timer.

6 timer defineres som tidsrummet fra føreren påbegynder køretiden efter en daglig eller ugentlig hvileperiode. Et hvil på mindst 8 timer i sammenhæng starter en ny 24 timers periode (se neden for: Opdeling af den daglige hviletid). 3 gange ugentligt kan den daglige hviletid nedsættes til 9 timer i sammenhæng. Dette kan alene ske, såfremt de manglende timer (2 timer pr. gang) afholdes inden udgangen af den efterfølgende uge sammen med et hvil på mindst 8 timer. Opdeling af den daglige hviletid På dage, hvor den daglige hviletid ikke nedsættes til 9 timer, kan den daglige hviletidsperiode deles op i 2 eller 3 perioder mod, at den sammenlagte daglige hviletid andrager 12 timer. Den ene af disse hvileperioder skal være på mindst 8 sammenhængende timer. Ugentlig hviletid Som udgangspunkt skal føreren holde et hvil på 45 sammenhængende timer efter 6 daglige køreperioder. Der kan dog holdes 36 timers sammenhængende hvile, hvis hvilet tages på køretøjets eller førerens hjemsted - eller 24 timer i sammenhæng, hvis hvilet tages et andet sted. Det er dog en forudsætning herfor, at den manglende hviletid afholdes senest i 3. uge efter den afkortede uge, og dette i sammenhæng med et andet 8 timers hvil. Med venlig hilsen MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING Morten Gass