Perkutan transluminal angioplastik (PTA) Aneurisme:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perkutan transluminal angioplastik (PTA) Aneurisme:"

Transkript

1 1 Indholdsfortegnelse Karsygdomme s. 2 Aterosklerose s. 2 Aneurisme s. 3 Dissekerende aneurisme s. 4 Akut ekstremitetsiskæmi s. 4 Kronisk ekstremitetsiskæmi s. 5 Den diabetiske fod s. 7 Thoracic Outlet Syndrom (TOS) s. 7 Raynauds syndrom s. 7 Varicer s. 8 Dyb Vene Trombose (DVT) s. 8 1

2 2 Basisbog i Medicin & Kirurgi Kapitel 17: Karsygdomme Klinisk Patologi Kapitel 1: Hjerte og kar Medicinsk Kompendium Kapitel 33: Karsygdomme Lommebog Kirurgisk Kompendium: Arterier og Vener Karsygdomme Karsygdomme omfatter alle sygdomme i arterier, vener og lymfekar, dvs. udenfor hjertet, lunger og hjerne. Sygdomme i lymfekarrene bliver ikke omtalt her. Aterosklerose: Åreforkalkningen er en inflammatorisk tilstand i de elastiske arterier som aorta og iliacakarrene samt store og mellemstore muskulære arterier som koronarkar, femoralkar og karotider med fibrose og aflejringer af kolesterol og andre lipider samt trombemateriale. Aterosklerose kan forårsage enten forsnævring og aflukning og/eller aneurismatisk udvidelse af arterier. Aflukning eller forsnævring kan medføre iskæmi, hvis det er hovedarterie. Ved aneurisme er der en stor risiko for ruptur med blødning og død til følge. Risikofaktorer for udvikling af iskæmisk karsygdom er dyslipidæmi, alder, familiær disposition, hypertension, rygning, diabetes mellitus, fedme og fysisk inaktivitet. Der er positiv korrelation mellem risikoen for iskæmisk karsygdom og plasmakolesterolniveauet. Forhøjet lipidniveau i blodet kan således være en kombination af arv og miljøfaktorer. Ophobning af kolesterol i karvæg er essentielt for den arteriosklerotiske proces. De væsentligste ændringer sker i det inderste lag, intima, idet LDL-kolesterol trænger ind, og blodets monocytter rekrutteres til intima og omdannes til kolesterolholdige makrofager. Der dannes små lommer i disse, kaldet fedtstriber. Efterhånden som aflejringerne bliver større, tales der om plaquedannelse og i svære tilfælde okklusioner. De aterosklerotiske plaques kan forsnævre karlumen, som kan okkluderes som følge af trombemasser, der dannes ved revner og ulcera i plaquet eller tromber kan løsrives og føre til embolisering. Endelig kan degeneration af karvæggen forårsage aneurismedannelse. Patienter med perifer aterosklerose er i høj risiko for også at udvikle symptomatisk iskæmisk hjertesygdom. For alle patienter med tegn til aterosklerose gælder, at de skal ophøre med at ryge, motionere regelmæssigt og omlægge kosten, således at de spiser mindre mættet fedt, kolesterol og animalske produkter samt mere frugt, grøntsager og fisk. Hyperlipædemien behandles primært med statin. Trombocytaggregationshæmmere kan reducere de tromboemboliske komplikationer i hjerte og hjerne, men spiller en mindre rolle for udvikling af aterosklerose. Acetylsalicylsyre 75 mg dagligt er førstevalgspræparat, ved intolerance anvendes clopidogrel. ACE-hæmmere kan øge gangdistancen og nedsætte risikoen for iskæmiske 2

3 3 hændelser, selvom det kunne medføre forværring i claudicatio intermittens ved at mindske perfusionstrykket. Men man har ikke fundet nogen evidens for, at det skulle have en negativ indflydelse på gangdistancen. Perkutan transluminal angioplastik (PTA) er en endovaskulære procedure, hvor man i forbindelse med arteriografi indfører en kateter forsynet med en ballon på det pågældende sted i arterien. Ballonen blæses op under højt tryk, hvorved stenosen sprænges. Metoden er velegnet til behandling af korte stenoser. I nogle tilfælde afstives det udblokkede segment med et stift metalnetrør, en stent. Aneurisme: Et aneurisme defineres som en lokaliseret dilatation på en arterie (mindst 50 % i forhold til den normale diameter som er på ca. 2 cm). En mindre udtalt udvidelse kaldes en ektasi, dvs. mellem 2 og 3 cm. Man skelner mellem et sandt og falsk aneurisme, hvor det sande indeholder alle den normale karvægs lag. Et falsk aneurisme opstår ofte efter en stiklæsion og vil bestå af det omgivende væv i arterievæggen. Aorta-aneurisme er ofte en følge af aterosklerotisk degeneration af karvæggen, som efterhånden giver efter for blodtrykket. Elastinnedbrydningen spiller en rolle. Det vides ikke, hvorfor aterosklerose hos nogle fører til okklusiv sygdom, mens andre til aneurisme. Der ses også samtidig forekomst af okklusiv sygdom og aorta-aneurisme. Andre årsager kan være medfødte syndromer som Marfans syndrom, cystisk median nekrose, infektion, traumer og falske anastomose-aneurismer efter tidligere karkirurgi. Ofte opdages aneurismet tilfældigt, enten ved billeddiagnostisk undersøgelse eller laparotomi. Store aneurisme kan give ubehag i form af ømhed og komprimere omgivende strukturer. Den alvorligste risiko er ruptur, som kan ske intraperitonealt, oftest med døden til følge eller retroperitonealt, hvor patienterne udvikler varierende grader af kredsløbsshock. Ruptur ledsages af smerter til prækordiet, skulder, ryg eller abdomen afhængigt af aneurismens lokalisation. Ved ruptur frembyder patienten tegn på hypovolæmisk shock, med bleg, kølig og fugtig hud, hurtig puls, normalt eller lavt blodtryk og påskyndet respiration. Vedkommende har ofte hypertension og andre aterosklerotiske manifestationer. Man må mistænke aneurisme hos en ældre præshockeret patient med pludseligt opståede abdominalsmerter, uanset hvad man kan palpere i maven. Smertelokalisationen og patientens tilstand ved det rumperede aneurisme kan også forveksles med akut myokardieinfarkt, perforeret ulcus eller andre akutte medicinske og kirurgiske tilstande. Man kan også komme til fortolke aneurisme som tumor i abdomen, mediastinum eller lunger. 3

4 4 Diagnosen stilles ved UL-scanning af abdomen og størrelsen beskrives (> 3 cm). Patienter med rumperet aortaaneurisme eller mistanke herom, skal opereres akut. Ruptur er forbundet med en dødelighed på over 90 %. Patienter med asymptomatisk aneurisme (> 5-6 cm) tilbydes elektiv operation, der består i udskiftning af den forandrede arterie med en kunststofprotese. Aneurisme i en perifer arterie er langt sjældnere end i aorta. De fleste findes i a. politea og a. femoralis. Popliteaaneurismer findes hos 3-5 % af patienter med abdominale aortaaneurismerer. Perifere aneurismer er oftest symptomløse, indtil de en dag tromboserer eller dele af en muraltrombe løsrives og emboliserer til femoral- eller cruralarterierne med udvikling af akut iskæmi. Ruptur er sjælden. Et stort aneurisme kan komprimere det venøse tilbageløb med ødemdannelse eller give gener i form af afklemning af nerver. Hvis en trombe ikke løsrives, kan den blive indbygget i plaquet og dermed bidrage til at stenosen bliver mere udtalt. Behandlingen er operativ med rekonstruktion svarende til det forandrede karsegment. Samtidig bør patienterne undersøges for forekomst af andre aneurismer, specielt i aorta. Dissekerende aneurismer: Ved dissekerende aneurismer kan blodet trænge igennem en bristning i intima, hvorved der opstår et nyt falsk lumen i arterievæggen, en tilstand der ledsages af akutte og voldsomme smerter. Dissektionen begynder i aorta thoracalis, svarende til aorta ascendens (Type A) eller descendens (Type B) lige efter afgangen af a. subclavia og smerterne er derfor typisk lokaliseret til brystet med udstråling til hals og ryg. En stor del af patienter, der får aorta ascendens, har Marfans syndrom, og dissektion svarende til descendens er ofte associeret med aterosklerose. Desuden forekommer dissektion i forbindelse med graviditet, coarctatio aortae og bicuspide aortaklapper. Den hyppigste risikofaktor er hypertension. Af komplikationer ser man neurologiske udfaldssymptomer, ekstremitetsiskæmi pga. afklemning af sidegrenene. Hvis dissektionen bryder igennem pericardium, pleura eller peritoneum, dør patienten som regel. Den primære behandling retter sig mod at reducere blodtrykket samt gøre patienterne smertefri. Type A opereres akut pga. risiko for perikardietamponade. Type B behandles med blodtrykssænkning under tæt kredsløbsmonitorering. Kirurgisk eller endovaskulær behandling (stent) kan komme på tale hvis der er komplikationer i form af blødning eller skæmi pga. afklemning af sidegrenene. Akut ekstremitetsiskæmi: Pludselig afbrydelse af blodtilførsel til en ekstremitet pga. trombose i aterosklerotiske arterier, tidligere karrekonstruktioner eller embolisering. 4

5 5 Trombose forårsages af akut aflukning af aterosklerotisk arterie eller af aneurisme, eller ved dissektion. Andre årsager til trombose er svær dehydrering, shock, koagulopatier ved hæmatologiske lidelser. Emboli er ofte forårsaget af f.eks. atrieflimren eller venstresidige klapfejl, eller aterosklerotiske plaquemateriale løsrives førende til talrige mikroskopiske embolier. Symptomerne er the five P s: Pain (smerte) Pallor (bleghed) Pulselessness (manglende fodpulse) Paraesthesia (brænden og stikken) Paralysis (perifere lammelser) Man undersøger også for kapillærgennemstrømning, sår (hyppigt hos diabetikere) og vibrationssans. Af pulse søger man a. femoralis, a. poplitea, a. tibialis posterior og a. dorsalis pedis. Hvis f.eks. popliteapulsen føles meget tydelig, kan det ofte skyldes aneurismedannelse. Behandlingen er embolektomi, trombektomi eller trombolyse. Ubehandlet forværres iskæmien og ekstremiteten bliver paralytisk og anæstetisk. Til sidst indtræder også muskelstivhed (rigor). Ved rigor er der ikke mere mulighed for at reetablere kredsløbet og amputationen er den eneste behandlingsmulighed. Ved trombolyse kan man genåbne med vævsplasminogen-aktivator (tpa). Stoffet gives kontinuerligt gennem et kateter indlagt i arterien med spidsen tæt ved eller i tromben. Metoden kan med fordel kombineres med ballondilatation af de karforandringer, der næsten altid ligger bag arteriel trombosedannelse. Trombolysebehandling skal iværksættes før kirurgi forsøges, da behandlingen ellers er kontraindiceret pga. blødningsrisiko. Kronisk ekstremitetsiskæmi: Her udvikles gradvis utilstrækkelig blodforsyning til ekstremiteterne. Langt de hyppigste årsager er aterosklerose, der er mest udtalt ved kardelinger. Perifert for den forsnævrede eller tillukkede arterie udvikles kollateraler, hvilket igen afhænger af, hvor hurtigt de okklusive forandringer opstår. Risikofaktorer er arvelige forhold, tobaksrygning, for lidt motion, fed kost, dyslipidæmi, hypertension m.v. Man kan inddele symptomerne i 4 stadier (Fontaines klassifikation): 1. Påviselig arteriel insufficiens uden kliniske symptomer 2. Claudicatio intermittens, dvs. funktionssmerter 3. Natlige hvilesmerter 4. Sår/gangræn Ved stadie 2 opstår funktionssmerter under gang, fordi blodforsyningen bliver utilstrækkelig. De krampeagtige smerter er ofte lokaliseret til læggene, uanset hvor de okklusive forandringer er. Tilstanden kaldes også vindueskiggersygdom. Gangdistancen kan spænde fra adskillige hundrede meter til få skridt. 5

6 6 Stadie 3 og 4 betegnes som kronisk kritisk iskæmi. Kronisk kritisk iskæmi adskiller sig fra funktionssmerter ved at smerterne er til stede hele tiden og lokaliseret til sår/hud/tæer helt distalt, mens patienten med claudicatio har intermitterende smerter ved belastning af benet og lokaliseret alene til muskulaturen. Ved natlige hvilesmerter lærer de fleste patienter, at smerterne lindres, hvis foden hænger ud over sengekanten eller de står op og går lidt omkring. Omvendt forværres smerterne ved at benet eleveres. I svære tilfælde er der smerter hele tiden, og patienten sidder op og sover. Herved kan der opstå betydeligt inaktivitetsødem, som yderligere kompromitterer hudperfusionen. Sårene ved stadie 4 er ofte omgivet af en indureret, hyperæmisk inflammationszone. I modsætning til det venøse ulcus gennembryder det arterielle sår muskelfascien. Således kan sener, muskler, led og knogler være blottet i bunden af et arterielt sår. Der kan også opstå gangræn, der ofte begynder ved tæerne. Såfremt gangrænet holdes tørt og fri for infektion, mumificeres tæerne. Hvis der opstår betændelse, bliver gangrænet fugtigt og ildelugtende pga. bakteriel dekompositionen. Infektionen fremmer gangrænet. Mænd med okklusion svarende til aorta og bækkenarterierne kan blive impotente. Triaden af claudicatio intermittens, erektiv impotens samt manglende lyskepulse kaldes Leriches Syndrom. Ved objektiv undersøgelse undersøger man for palpable pulse i a. dorsalis pedis, a. tibialis posterior, a. poplitea og a. femoralis. Ved manglende fodpulse foretages elevationstest: patienten lejres fladt på ryggen, og undersøgeren eleverer benene, svarende til at foden er hævet ca. 50 cm over hjerteniveau. Hos normale sker der intet farveskift, men bliver foden voksebleg, livid, er det udtryk for, at perfusionstrykket i foden er lavere end 50 cm blod, svarende til ca. 40 mm Hg. Elevationsprøven kan suppleres med Lewis arbejdsprøve, idet patienten flekterer og ekstenderer i ankelled. Patienten med claudicatio vil da efter 1-2 minutter få lægsmerter. Måling af blodtrykket perifert på benet bruges til at vurdere graden af perifer iskæmi og er derfor diagnostisk for obstruktiv arteriel sygdom. Den hyppigste anvendte og mest praktiske metode i klinikken er Doppler-metoden. Et ankeltryk på < 50 mmhg giver dårlige muligheder for sårheling. Diabetikere og uræmiske patienter kan have udtalt forkalkning af kruralarterier, hvilket gør at arterierne ikke kan afklemmes, hvorved ankeltrykket ikke kan bestemmes eller overvurderes. Her er tåtryk mere pålideligt. Tåtryk kaldes strain gauge, der helst skal ligge over mmhg på en patient. Hvis det er i overekstremiteterne, palperes a. radialis, a. ulnaris, a. brachialis og a. axillaris. Man vurderer pulse vha. Allens prøve: a. radialis og a. ulnaris komprimeres ved håndleddet, hvorefter patienten knytter hånden. Efter 5. sek. åbnes hånden, og kompressionen løsnes over a. radialis. Dernæst gentages undersøgelsen, idet kompressionen over a. ulnaris løsnes. Hånd og fingre skal i løbet af få sekunder få normal farve igen. Forbliver hånden bleg, eller får den kun langsomt farve, er håndarkaderne defekte. For at afværge amputation ved kritisk iskæmi skal der foretages revaskularisation ved f.eks. udskrældning af ateroskleroseproduktet eller indsættelse af by pass. Efter indsættelse af perifer vene bypass udvikler 1/3 af patienterne graftstenose, hvorfor det er hensigtsmæssigt at scanne venen regelmæssigt det første år. Opstår der trombose, skal patienten indlægges akut, idet trombolysebehandling evt. kan redde graften. 6

7 7 Behandlingen består ellers i forsøg på at reducere de aterosklerotiske risikofaktorer i form af livsstilsændringer og medicin. Gangtræning har vist sig som en effektiv behandling af claudicatio: 3 måneders daglig træning i mindst 30 minutter kan forventes at øge gangdistancen med 150 %. Patienterne med hvilesmerter, sår eller gangræn skal straks henvises til karkirurgisk vurdering med henblik på revaskularisering. Medicinsk behandling stiller mod at reducere/eliminere risikofaktorer som tobaksrygning, fedtrige kost, fysisk inaktivitet, hyperlipidæmi og hypertension. Trombocytaggregationshæmmere kan ligesom lipidsænkende behandling nedsætte den kardiale morbiditet og mortalitet samt nedsætte risikoen for progession i aterosklerose. Den diabetiske fod: Den diabetiske fod er truet af 3 forskellige tilstande evt. i kombination: 1. Perifer neuropati med svært nedsat føle- og smertesans og udvikling af foddeformiteter pga. nedsat proprioception, der medfører øget risiko for tryksår. 2. Infektionstilbøjelighed pga. defekt immunsystem med risiko for flegmone, absces eller ostit. 3. Arteriel insufficiens pga. okklusive aterosklerose med perifer lokalisation. Der undersøges for infektion (hævelse, rødme, øget hudtemperatur, ømhed, pussekretion). Det arterielle kredsløb undersøges bla. med måling af ankel- og tåblodtryk. Der undersøges for perifer neuropati og bortfald af Achillessene- og patellarrefleks. Behandling er immobilisation (aflastning), antibiotika og karkirurgisk sanering. Ved dyb infektion er der altid behov for radikal kirurgisk ekscision af alt angrebet væv. Thoracic Outlet Syndrom (TOS): Samlebetegnelse for en række symptomer, som relateres til kompression af a. subclavia, v. subclavia og/eller plexus brachialis, hvor disse passerer thoraxåbningen på vej gennem det costaklaviculære rum. Det optræder ved ekstreme stillinger af arm og hals. Makro- eller mikroembolisering fra a. subclavia kan føre til svær iskæmi af fingre eller hånd. Mest almindelige symptomer er smerter og paræstesier fra skulder og ud i arm og hånd, oftest i n. ulnaris- eller medianus-området. I nogle tilfælde ses atrofi og svækkelse af håndens muskler. Behandlingen kan være, at man fjerner costa cervikalis eller costa I for at skabe plads til karrene og nerver. Raynauds syndrom: Anfald af digital iskæmi ledsaget af typisk farveskift: initial bleghed, så cyanose og sidst hyperæmisk rødme. Man taler om 2 mekanismer: en vasospastisk hvor kulde udløser et abnormt vasospastisk respons i normale arterier, og en obstruktiv, hvor det vasospastiske respons er normalt, men hvor okklusive processer i de perifere arterier har nedsat det distale perfusionstryk. Behandlingen er at undgå kulde ved at tage varmt tøj, handsker og forede støvler. Rygning frarådes. Patienter der bruger vibrationsværktøj, må ophøre dette. Nifedipin er effektiv, men en del bliver generet af svimmelhed og hovedpine pga. den vasodilaterende effekt. Angiotensin II antagonister har også effekt. 7

8 8 Varicer: Varicer er store, snoede, palpable, subkutane vener med diameter over 3-4 mm. Der skelnes mellem primære og sekundære varicer; de primære opstår uden kendt årsag, de sukndære som følge af anden venøs sygdom, langt overvejende dyb venetrombose og kronisk dyb venøs insufficiens. Den vigtigste risikofaktor er formentlig arvelig disposition. Stående arbejde og overvægt øger risikoen. Hormonelle faktorer er af betydning under svangerskabet mange gravide udvikler varicer, som oftest svinder inden for 3-6 måneder postpartum hos de fleste. De er beliggende subkutant, hyppigst svarende til v. saphenas magna og parvas forløb. Patienter med varicer vil ofte oplyse om familiær forekomst. Der spørges om tidligere tilfælde af dyb venetrombose og brug af hormonpræparater. De typiske varicepatienter angiver tyngde- og træthedsfornemmelse, kløe, uro, til tider hævelse samt en dumpende smerte, som tiltager i løbet af dagen. Hvis smerterne lindres ved elevation eller brug af kompressionsstrømper, tyder dette på venøs lidelse. Hvis smerten er skrap eller akut, må anden diagnose overvejes. Patienten vil evt. oplyse om tendens til hævede ben om aftenen, der ofte ikke er til stede, når patienten undersøges af lægen i dagtiden. For nogle er varicerne kosmetisk skræmmende. Hudforandringer findes typisk i nederste 1/3 af crus. Huden kan være præget af eksem eller være permanent misfarvet af hæmosiderinaflejring fra erytrocytter, som er filteret gennem kapillærvæggen ved højt tryk. Det venøse ulcus cruris er typisk et overfladisk, landkortagtigt udbredt sår med uskarpt afgrænsende rande og granulationsvæv i sårbunden. Såret er oftest lokaliseret lige proksimalt for mediale malleol. Er generne begrænset til uro og hævelse, vil behandling med støttestrømper oftest være tilstrækkelig. Er der tale om udbredte varicer med betydelige gener og er patienten kosmetisk generet, kan operativ behandling komme på tale. Dyb venetrombose (DVT): Skyldes okklusion af venesegmenter. Typisk findes ømhed langs de dybe vener på bagsiden af crus, øget venetegning og ødem på foden og distale crus, moderat temperaturstigning og evt. takykardi pga. mikroembolisering til lungerne. Tilstanden kan nogle gange være asymptomatisk. Ved symptomer beskrives der smerter og hævelse. Ekstremiteten er ofte varm og rød og de sensoriske og motoriske funktioner er normale. Andre klassiske fund er Homans tegn, hvor der er lægømhed ved passiv dorsofleksion af foden, som er uspecifik men bør noteres. Ubehandlet kan DVT progrediere og brede sig til andre venesegmenter og kan udvikles til kronisk venøs insufficiens. Lungeemboli indtræder hos op mod 50 %, dog de fleste bemærker ikke nogen symptomer, mens få oplever fatale følger. Man kan tydeligt skelne DVT fra akut arteriel obstruktion, hvor patienten har stærke smerter, benet er køligt og blegt, pulsen mangler og benet er sjældent hævet. Her vil de sensoriske og motoriske funktioner være ophævet eller forringet, specielt på crus og fod. 8

9 9 DVT ses ved langvarigt sengeleje, efter akut myokardieinfarkt eller hjerteinsufficiens. Incidensen er også øget under graviditet og postpartum og hos kvinder som indtager østrogener. En række tilstande med hyperkoagulabilitet øger også risikoen, specielt protein C/S mangel og faktor V Leiden. Måling af D-dimer i blodet har en høj negativ prædiktiv værdi og kan anvendes som screening til at udelukke DVT. UL-scanning er første valg og kan stille diagnosen i næsten alle tilfælde. Kompressionsbandage eller støttestrømpe fra tæer til knæ og mobilisation hvis muligt. Ved verificeret trombosering af en større vene på crus institueres AK behandling med lavdosis heparin og vitamin K-antagonist (3 mdr) for at undgå progession af processen og posttrombotisk syndrom. 9

7. semesters ophold. Karkirurgisk afdeling, Rigshospitalet

7. semesters ophold. Karkirurgisk afdeling, Rigshospitalet 7. semesters ophold Karkirurgisk afdeling, Rigshospitalet http://www.karkirurgi.org/ karsykdommer/ aterosklerose_ben.jpg Karsygdomme omfatter alle sygdomme i arterier, vener og lymfekar, dvs. udenfor hjertet,

Læs mere

Karsygdomme. Alle kar har en 3-laget opbygning bestående af tunica intima, tunica media og tunica adventitia.

Karsygdomme. Alle kar har en 3-laget opbygning bestående af tunica intima, tunica media og tunica adventitia. Karsygdomme Basisbog i Medicin & Kirurgi Kapitel 17: Karsygdomme Klinisk Patologi Kapitel 1: Hjerte og kar Medicinsk Kompendium Kapitel 33: Karsygdomme Lommebog Kirurgisk Kompendium: Arterier og Vener

Læs mere

Forår 2010 NOTER I KARSYGDOMME. Københavns Universitet. Asma Bashir, stud med. www.asmabashir.com

Forår 2010 NOTER I KARSYGDOMME. Københavns Universitet. Asma Bashir, stud med. www.asmabashir.com Forår 2010 Københavns Universitet Asma Bashir, stud med. NOTER I KARSYGDOMME INDHOLDSFORTEGNELSE Karsygdomme Aterosklerose Aneurisme Dissekerende aneurisme Akut ekstremitetsiskæmi Kronisk ekstremitetsiskæmi

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Manual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne

Manual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage ankelblodtryksmåling med Doppler samt foretage

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Arterielle karsygdomme - centrale og perifere. Trine Maria Mejnert Jørgensen, læge, PhD Karkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding

Arterielle karsygdomme - centrale og perifere. Trine Maria Mejnert Jørgensen, læge, PhD Karkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Arterielle karsygdomme - centrale og perifere Trine Maria Mejnert Jørgensen, læge, PhD Karkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Arterielle karsygdomme Kar uden for hjertet og hjernen Centrale

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Sårbehandling Sårsygeplejerske Bente Marie Møller

Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Sårbehandling Sårsygeplejerske Bente Marie Møller Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Sårbehandling Sårsygeplejerske Bente Marie Møller Præsentation Sårsygeplejerske Thy-Mors Sygehus Diplom i sårbehandling 2010 Uddannet sygeplejerske 1987 Arbejdet

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

April. Karsygdomme. Asma Bashir, læge.

April. Karsygdomme. Asma Bashir, læge. April 2015 Karsygdomme Asma Bashir, læge 2 PENSUM: BASISBOG I MEDICIN & KIRURGI KAPITEL 17: KARSYGDOMME KLINISK PATOLOGI KAPITEL 1: HJERTE OG KAR MEDICINSK KOMPENDIUM KAPITEL 31: ATEROSKLEROSE MEDICINSK

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016

Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016 Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016 Maria Plaschke, Sårkonsulent, sårsygeplejerske Maria Plaschke 3.2.2016 1 TIME sårvurdering Indhold for dagen Hvordan vurderes om der er infektion i såret

Læs mere

Revideret specialevejledning for karkirurgi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for karkirurgi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for karkirurgi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere

Underekstremitetsiskæmi KONSENSUSRAPPORT. Forebyggelse og behandling

Underekstremitetsiskæmi KONSENSUSRAPPORT. Forebyggelse og behandling Nr. 2 2005 KONSENSUSRAPPORT Underekstremitetsiskæmi Forebyggelse og behandling Torben V. Schroeder, Lars B. Ebskov, Marianne Egeblad, Steen Husted, Rolf Jelnes, Tonny Jensen, Jesper Mehlsen, Karsten Overgård,

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009

Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Det er målene i selve logbogen, der skal dateres og signeres. De enkelte

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE

ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE 1 ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE Dato:... Diabetestype: Diabetes konstateret år:...... Navn:... CPR-nummer:... Fodterapeut:..... De med farve og * markerede felter har betydning for beregningen af risikogruppen

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning.

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning. kan tilbydes og med fordel anvendes ved uhensigtsmæssigt lokaliserede fedtdepoter, det kan være sig på hofter, lår, mave, knæ, bryster, ankler, læg og under hagen. En fedtsugning er ikke en erstatning

Læs mere

Specialevejledning for Karkirurgi

Specialevejledning for Karkirurgi Specialevejledning for Karkirurgi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Videncenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009

Videncenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Kroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Kroniske fod og ankel skader. Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kroniske fod og ankel skader Lars Konradsen, Idrætskirurgisk sektion, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital Kompliceret dynamisk styring Koblet bevægeudslag Midtarsal ledlåsning Kompliceret

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

TEA / Tromendarterectomi

TEA / Tromendarterectomi Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

Protokol for behandling af åreknuder

Protokol for behandling af åreknuder Information til praksislægen Protokol for behandling af åreknuder (varicer) Klinik for Åreknuder Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Silkeborg Friklinik Silkeborg Klinik for Åreknuder INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte

Læs mere

Specialevejledning for karkirurgi

Specialevejledning for karkirurgi Specialevejledning for karkirurgi j.nr. 7-203-01-90/11 Specialebeskrivelse Karkirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medførte

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

SÅRUNDERVISNING. Sårsygeplejerske Maria Plaschke

SÅRUNDERVISNING. Sårsygeplejerske Maria Plaschke SÅRUNDERVISNING Sårsygeplejerske Maria Plaschke Indhold for dagen Generelle sårhelingsprincipper og årsager @l sår. Sårinfek@oner og biofilm Behandling af forskellige problemsår. Hvilke sårprodukter skal

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Information om svedreducerende operation

Information om svedreducerende operation Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.

Læs mere

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide April 2015 UNDGÅ BLODPROP I BENET DET KAN DU SELV GØRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 UNDGÅ BLODPROP I BENET INDHOLD SIDE 4 Hævede ben, der gør ondt, kan vise sig at være en tidsindstillet

Læs mere

Iskæmisk hjertesygdom - invasiv behandling 2017

Iskæmisk hjertesygdom - invasiv behandling 2017 Iskæmisk hjertesygdom - invasiv behandling 2017 Anne Kaltoft Formand for bestyrelsen i Hjerteforeningen Ledende overlæge, ph.d., MPM, speciallæge i kardiologi, Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter

Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter 2015 v. Jørn Fryd Program: Kl. 15.15-16.30: Oplæg om forebyggelse af nerveskader på operationspatienter v/ Jørn. 16.30-16.45: pause 16.45-17.50:

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Patientvejledning. Åreknuder. Skumbehandling

Patientvejledning. Åreknuder. Skumbehandling Patientvejledning Åreknuder Skumbehandling Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer (vener) i underhuden på lår og underben. Hvis blodårerne / venerne har en diameter større

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

KOMPRESSIONS- BEHANDLING

KOMPRESSIONS- BEHANDLING KOMPRESSIONS- BEHANDLING ALT DU BØR VIDE OM VENEPROBLEMER THERAPIES. HAND IN HAND. KÆRE KUNDE Blandt den voksne befolkning i den vestlige verden antages det, at 40 50 % af mændene og 50 55 % af kvinderne

Læs mere

Ballonudvidelse og rensning af pulsårerne under samme operation (hybridoperation)

Ballonudvidelse og rensning af pulsårerne under samme operation (hybridoperation) Information til patienten Ballonudvidelse og rensning af pulsårerne under samme operation (hybridoperation) Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i benets pulsårer skyldes

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

Operation for forsnævring i halspulsåren

Operation for forsnævring i halspulsåren Operation for forsnævring i halspulsåren Information til patienten Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i halspulsåren skyldes aflejring af fedt og kalk i karvæggen med deraf

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Verdens hurtigste apparat til screening af det Ankel-Brakiale Indeks

Verdens hurtigste apparat til screening af det Ankel-Brakiale Indeks Verdens hurtigste apparat til screening af det Ankel-Brakiale Indeks Nøjagtig og objektiv diagnosticering af perifer arteriesygdom Fra sekundær til primær sundhedspleje ved hjælp af teknologi. Stifterne

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Skæv storetå Chevron operation. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Skæv storetå Chevron operation. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Skæv storetå Chevron operation Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Skæv storetå Chevron operation Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Addiktiv sygepleje og sårbehandling

Addiktiv sygepleje og sårbehandling Addiktiv sygepleje og sårbehandling Abses, hvad gør vi? Der skal skabes afløb Antibiotika afhængig af patientens tilstand Sårbehandling ud fra sårfaser Tæt forbinding Kompression Stikskader Hvordan er

Læs mere

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs

Læs mere

Information om mandlig brystudvikling

Information om mandlig brystudvikling Information om mandlig brystudvikling Hvem henvender en operation for mandlig brystudvikling sig til? Der skelnes imellem brystudvikling med en underliggende årsag, samt brystudvikling, hvor der ikke kan

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 28 Hele landet Midlertidig uvalideret version 1, maj 29 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skumbehandling af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om skumbehandling

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry

Landsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 2005 Hele landet Version 3 Karbase årsrapport 2005 version 3 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Medlemmer

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere