Omsættelige kvoter. og andre metoder til regulering af. rejefiskeriet

Transkript

1 Omsættelige kvoter og andre metoder til regulering af rejefiskeriet Rapport fra Det uvildige udvalg, nedsat af Grønlands Hjemmestyre

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 6 1. INDLEDNING Udvalgets kommissorium Forløbet af udvalgets arbejde Oversigt over udvalgets arbejde Sammenfatning af udvalgets vurderinger og anbefalinger 9 2. REGULERINGEN AF REJEFISKERIET I GRØNLAND Den historiske udvikling Gældende regulering REGULERINGEN I ANDRE LANDE I NORDATLANTEN Indledning Danmark Norge Island Færøerne Storbritannien TEORI OG PRAKSIS I TILKNYTNING TIL KVOTEREGULERINGS- SYSTEMER Reguleringssystemer Markedet for kvoteandele og årskvoter Behovet for kontrol 43

4 4.4. Samfundsmæssigt udbytte Det økonomiske udbytte Fordelingen af indkomsterne Selskabsskat Afgifter Salg af kvoteandele eller kvoter REJEFISKERIETS UDVIKLING OG FORVALTNING Overordnede betingelser Bestand og kvoter Marked og priser Finansiering Omkostningsforhold Virkningen af IOK-systemet i perioden Antallet af fartøjer Antallet af rederier Koncentration og dominans Rederiernes økonomi Samfundets udbytte af fiskeriet Administration og kontrol Et lille sideblik til det kystnære fiskeri Sammenfattende vurdering af det eksisterende reguleringssystem ANDRE REGULERINGSFORMER Individuelle tidsbegrænsede og ikke-omsættelige kvoter Individuelle tidsubegrænsede ikke-omsættelige kvoter Individuelle tidsbegrænsede og omsættelige kvoter Salg af licenser/kvoter på auktion Justering af det nuværende IOK-system Lette nytilgang til fiskeriet Mindske koncentrationen i fiskeriet Øge det samfundsmæssige udbytte af fiskeriet Afsluttende bemærkninger 112

5 7. EKSPROPRIATIONSRETLIG VURDERING Hvornår foreligger der ekspropriation? Særligt om ejendom Særligt om, hvem der er beskyttet som ejer Særligt om, hvornår der foreligger afståelse Hvilke krav skal opfyldes, når der foreligger ekspropriation Vurdering af de forskellige reguleringsmodeller Kvoteværditab Andet tab Afgifter m.v Andre reguleringer Særligt om Royal Greenland 125

6 6 Forord I oktober 2004 nedsattes Det uvildige udvalg med henblik på at belyse, hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser en ændring af licenssystemet i det grønlandske rejefiskeri vil medføre i forholdet mellem Grønlands Hjemmestyre og de nuværende rejetrawlerrederier. I denne rapport præsenterer og analyserer udvalget en række forskellige licenssystemer og foretager på baggrund heraf en økonomisk og juridisk vurdering samt fremsætter en række anbefalinger med henblik på mulige ændringer i det nuværende licenssystem. I sammenligning med en række andre fiskerinationer har man i Grønland inden for rejefiskeriet opbygget et licenssystem, der ud fra en administrativ synsvinkel er gennemskueligt og enkelt at håndtere. Udvalget har tilstræbt, at anbefalinger om ændringer i det nuværende licenssystem ikke må føre til et uigennemskueligt og vanskeligt håndterbart system, idet et gennemskueligt licenssystem er med til at sikre størst mulig tillid til systemet fra både de deltagende rederier og dets investorer. Udvalget håber, at rapporten vil udgøre et godt fundament for de videre politiske overvejelser vedrørende ændringer og justeringer af licenssystemet. Udvalget står i den forbindelse gerne til rådighed, hvis efterfølgende drøftelser af rapporten måtte ønskes. Udvalget vil gerne takke for den imødekommenhed, det under sit besøg i Nuuk har mødt hos grønlandske politikere, embedsmænd og erhvervsfolk, som har taget sig tid til diskussioner af forhold af vigtighed for udvalgets arbejde. Repræsentationschef Einar Lemche har været fast tilknyttet udvalgets møder og har i den forbindelse bidraget med værdifulde oplysninger om det grønlandske fiskeri samt fiskeriet generelt i Nordatlanten. Udvalget har bestået af: Orla Friis Jensen (formand) Michael Hansen Jensen Bent Martinsen Niels Vestergaard Christian Sonnefeld Jørgensen (sekretær)

7 7 1. Indledning 1.1 Udvalgets kommissorium Rejefiskeriet i Grønland danner grundlag for en betydelig industri til vands og til lands, hvortil der er bundet megen kapital og hvor fiskeriet har stor økonomisk betydning for Grønland. På baggrund af den udvikling, som rejefiskeriet har gennemgået, er der for fiskeriet for rejer indført tidsubegrænsede licenser og omsættelige kvoter. De tidsubegrænsede licenser blev indført, fordi kapaciteten i starten af 1990 erne var blevet meget større end de fangster som ressourcen kunne tåle, hvorved der blev et stort behov for at nedbringe kapaciteten i rejefiskeriet. Ved at gøre rejelicenserne tidsubegrænsede og kvoterne omsættelige var det forudsat, at en kapitalisering af kvoterne ville føre til opkøb af kvoteandele og fusioner blandt rederierne, så der kunne udgå kapacitet af rejefiskeriet, som derved på sigt igen kunne blive rentabelt. Dette skete faktisk, og målet bag indførelsen af de tidsubestemte kvoter er dermed nået. Dette har ført til, at rejefiskeriet i dag er et meget kapitalintensivt erhverv. Begrundet med både et ønske om et større samfundsmæssigt afkast af rejeressourcen og bedre muligheder for at kunne komme ind i rejefiskeriet, har der politisk været ønsker fremme om at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede. På denne baggrund har udvalget fået følgende opgave: 1. Belyse de juridiske og økonomiske konsekvenser i forholdet mellem Grønlands Hjemmestyre som licensudsteder og de nuværende rejetrawlerrederier som licensindehavere ved en ændring i licenssystemet fra tidsubegrænsede og omsættelige til: a) Tidsbegrænsede og omsættelige licenser. b) Tidsbegrænsede og ikke-omsættelige licenser. 2. Belyse forsvarlige alternative licenssystemer samt beskrive fordele og ulemper ved disse alternativer i forhold til de enkelte licensindehavere og fiskerierhvervet i sin helhed. Samt beskrive det forventelige samfundsøkonomiske afkast ved disse alternativer.

8 8 1.2 Forløbet af udvalgets arbejde Udvalget indledte sit arbejde på et møde i Århus den 26. oktober På dette møde og under den efterfølgende møderække diskuterede man udvalgets kommissorium og arbejdsplan. Udvalget har under et ophold i Nuuk fra den 21. februar til den 25. februar 2005 haft lejlighed til at afholde en række møder med repræsentanter for Grønlands Landsting, Landstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, Rasmus Frederiksen, administrationen i Hjemmestyret og repræsentanter for det grønlandske fiskerierhverv. Udvalget har afholdt 9 møder i Danmark. Udvalget har under sit arbejde konstateret, at følgende oplysninger ikke har været tilgængelige: Oplysninger om det samfundsøkonomiske udbytte ved rejefiskeriet Oplysninger om eksportrejepriserne på de vigtigste produktmiks over tid Oplysninger om prisen på de enkelte handler med kvoteandele og årskvote Oplysninger om ejerforholdene i de enkelte rederier Det mangelfulde datagrundlag har vanskeliggjort det økonomiske analysearbejde, som derfor er forbundet med en vis usikkerhed. Udvalget skal i den forbindelse anbefale, at administrationen i Hjemmestyret tilvejebringer de manglende oplysninger til brug for fremtidigt analysearbejde. 1.3 Oversigt over udvalgets arbejde I Kapitel 2 opridses med særlig henblik på rejefiskeriet den historiske udvikling i den grønlandske fiskerilovgivning og hovedprincipperne i den gældende regulering. I Kapitel 3 gennemgås reguleringen af fiskeriet i en række andre lande i Nordatlanten. Udvalget har stillet 6 enslydende spørgsmål til fiskerimyndighederne i Storbritannien, Norge, Island, Færøerne og Danmark, med henblik på at få belyst, hvordan disse lande har indrettet deres regulering af fiskeriet. I kapitel 4 gives en indføring i teori og praksis i tilknytning til kvotereguleringssystemer. I Kapitel 5 behandles rejefiskeriets udvikling og forvaltning i Grønland.

9 9 I denne forbindelse behandler udvalget det eksisterende reguleringssystem ud fra dets evne til at: - Sikre udviklingen af et økonomisk effektivt fiskeri - Skabe det størst mulige samfundsmæssige udbytte af fiskeriet - Sikre kvoterne overholdes - Muliggøre en økonomisk effektiv administration - Sikre mod at fiskerirettighederne koncentreres på for få personer - Sikre tilgangen af nye aktører til erhvervet. I kapitel 6 behandler udvalget andre reguleringssystemer ud fra deres evne til at løse de netop nævnte problemstillinger. Ud over alternativer til det nuværende reguleringssystem behandler udvalget også en række forslag til justeringer af det nuværende system. I kapitel 7 vurderes, om en indførelse af de i rapporten omtalte alternative reguleringssystemer og justeringer af det nuværende licenssystem må antages at kunne indebære ekspropriation, jf. grundlovens 73, i forhold til indehavere af tidsubegrænsede og omsættelige licenser. 1.4 Sammenfatning af udvalgets vurderinger og anbefalinger Udvalget fremkommer med en række vurderinger og anbefalinger, idet det dog skal fremhæves, at der på visse områder er behov for yderligere analyser. Kapitel 5. Det nuværende reguleringssystem med individuelle tidsubegrænsede licenser og omsættelige kvoter. Det er udvalgets opfattelse, at IOK-systemet har givet nogle rammer, som har sat rederierne i stand til at tilpasse sig udviklingen, så Grønland i dag har en moderne og effektiv trawlerflåde med en struktur, der har vist sig i stand til at sikre et økonomisk effektivt fiskeri. Udvalget finder, at IOK-systemet i betydelig grad har evnet at maksimere det samfundsmæssige udbytte. Strukturen i fiskerflåden passer til de faktiske forhold, og fiskeriet er antagelig tæt på at foregå så økonomisk effektivt som muligt. Udvalget finder, at IOK-systemet ikke har ført til særlige kontrolvanskeligheder, og systemet kræver endvidere et minimum af administrative ressourcer.

10 10 Til gengæld er fiskerirettighederne i den betragtede periode blevet koncentreret på færre personer/rederier, og der er i den betragtede periode ikke tilkommet nye aktører i fiskeriet. Men det er udvalgets vurdering, at den primære årsag hertil ikke skal findes i reguleringssystemet, men i udviklingen i erhvervsbetingelserne. Rejefiskeriet har udviklet sig til et kapitalintensivt erhverv, som kræver brancherelevant forretnings- og fiskerimæssig indsigt samt adgang til kapital. Det er udvalgets opfattelse, at en kombination af disse egenskaber næppe findes hos mange uden for erhvervet. Samlet set er det udvalgets vurdering, at det eksisterende IOK-system stort set har fungeret efter hensigten og har været i stand til at skabe den ønskede udvikling i fiskeriet. Kapitel 6. Udvalgets vurderinger og anbefalinger vedrørende forskellige reguleringssystemer, herunder justeringer af det nuværende system. Kapitel 6.1. Et reguleringssystem med individuelle tidsbegrænsede og ikkeomsættelige kvoter. I forhold til IOK-systemet er der tre helt fundamentale ændringer i det system, som angives af overskriften - der er ikke længere tale om, at den enkelte fisker (det enkelte rederi) har rådighed over en fast del af den samlede grønlandske kvote over en længere periode. - kvoterne, der tildeles den enkelte fisker hhv. det enkelte rederi, kan ikke sælges til andre. - der stilles meget store krav til administrationen af systemet, idet der ikke blot er tale om forvaltning/administration, men om styring af strukturudviklingen i fiskeriet. Udvalget vurderer, at et sådant reguleringssystem ikke vil kunne sikre et økonomisk effektivt fiskeri, idet den enkelte fisker ikke, eller kun i meget begrænset omfang, har mulighed for at tilpasse sin kapacitet til de faktiske muligheder. Strukturen i fiskerierhvervet vil som konsekvens heraf ikke blive økonomisk optimal. Det er derfor udvalgets vurdering, at systemet ikke vil give samfundet det størst mulige udbytte. Det er udvalgets vurdering, at som følge af en forringet rentabilitet i fiskeriet vil incitamentet til at bryde reglerne under dette reguleringssystem vokse. Systemet må derfor forventes at medføre en større og mere omkostningskrævende kontrolmæssig indsats.

11 11 Udvalget vurderer, at administrationen af systemet navnlig hvis kvoterne ikke sælges på auktion må forventes at blive betydelig mere omkostningskrævende end tilfældet er under det nuværende system, idet de tilpasningsmæssige beslutninger, der nu træffes i rederierne og bl.a. realiseres gennem markedet for kvoteandele og årskvoter, i stedet skal træffes administrativt. Det er udvalgets opfattelse, at systemet i en vis udstrækning kan sikre tilgang af nye fiskere til erhvervet, og at fiskerirettighederne ikke koncentreres på få fiskere, men det vil i så fald ske på bekostning af økonomien i fiskeriet. Udvalget kan ikke anbefale et reguleringssystem med individuelle tidsbegrænsede og ikke-omsættelige kvoter. Kapitel 6.2. Et reguleringssystem med individuelle tidsubegrænsede og ikkeomsættelige kvoter. I forhold til det nuværende IOK-system er der som udgangspunkt to væsentlige forskelle: - kvoterne kan ikke handles eller på anden måde overdrages til andre - der vil blive stillet større krav til administrationen af systemet, idet der skal træffes beslutning om, hvad der skal gøres med de kvoteandele, der tilbageleveres som følge af udtræden af fiskeriet. Det er udvalgets vurdering, at systemet ikke vil kunne sikre et økonomisk effektivt fiskeri, idet den enkelte fisker vil få meget begrænsede muligheder for at tilpasse sin kapacitet til de faktiske muligheder. Det er derfor også udvalgets vurdering, at systemet ikke vil give samfundet det størst mulige udbytte. Udvalget finder, at når rentabiliteten i fiskeriet vil blive forringet, vil den enkelte fiskers økonomi blive forringet, hvorfor incitamentet til at bryde reglerne ved eksempelvis overfiskeri vil vokse. Systemet må derfor forventes at kræve en større kontrolmæssig indsats. Det er udvalgets vurdering, at administrationsomkostningerne afhænger af, hvordan systemet indrettes. Hvis tilbageleverede kvoter pr. automatik sælges til højestbydende, vil administrationen af systemet principielt ikke blive mere kompliceret end under det nuværende system. I alle andre tilfælde må administrationen forventes at blive mere omkostningskrævende end under det nuværende system.

12 12 Det er udvalget opfattelse, at et reguleringssystem, der er baseret på individuelle tidsubegrænsede og ikke-omsættelige kvoter, i højere grad end det nuværende system vil modvirke for høj koncentration i fiskeriet og sikre nytilgang til erhvervet, men der er meget snævre grænser for, i hvilket omfang mulighederne kan benyttes, hvis økonomien i fiskeriet ikke skal ødelægges. Udvalget kan ikke anbefale et reguleringssystem med individuelle tidsubegrænsede og ikke-omsættelige kvoter. Kapitel 6.3. Et reguleringssystem med individuelle tidsbegrænsede og omsættelige kvoter. I forhold til det nuværende IOK-system indebærer det i overskriften nævnte system to væsentlige ændringer: - der er ikke længere tale om, at den enkelte fisker (det enkelte rederi) har rådighed over en fast del af den samlede grønlandske kvote over en længere periode. - der stilles større krav til administrationen af systemet, idet der ikke blot er tale om forvaltning/administration, men om styring af strukturudviklingen i fiskeriet gennem tildelingen af kvoter. Det er udvalgets opfattelse, at systemet målt på økonomiske kriterier ikke kan nå op på samme niveau som det nuværende system. Hvis systemet designes med kort varighed af kvoterne, kan systemet under ingen omstændigheder anbefales. Hvis systemet udformes med kvoter af lang varighed, og genuddeling sker ved rent salg, minder systemets virkninger om IOK-systemets. Den eneste reelle fordel i forhold til det nuværende system, der i så tilfælde opnås, er, at salgsindtægterne tilgår landskassen. Ulemperne er, at hele erhvervet påføres en øget usikkerhed, der vil forringe økonomien og tilpasningsevnen men hvor meget, er vanskeligt at vurdere. Sammenvejningen af fordele og ulemper er tilsvarende vanskelig, men udvalget hælder til den vurdering, at ulemperne vil være større end fordelene. Der skal advares mod, at systemet udformes på en sådan måde, at de mulige fordele, det rummer i relation til at sikre mod for høj koncentration og åbne for tilgang af nye fiskere, i større eller mindre udstrækning søges realiseret på grundlag af konkrete politiske ønsker og vurderinger. Erfaringer fra rejefiskeriet i Grønland og fra fiskerier i flere andre lande peger entydigt på, at en direkte politisk styring på sigt er økonomisk og samfundsmæssigt uhensigtsmæssig. Et system med en sådan udformning kan derfor ikke anbefales.

13 13 Et reguleringssystem baseret på individuelle tidsbegrænsede omsættelige kvoter kan afhængig af den konkrete udformning være egnet til at modvirke for høj koncentration og give mulighed for tilkomst af nye aktører i fiskeriet. De administrative omkostninger må imidlertid under alle omstændigheder formodes blive højere end under det nuværende system. Kapitel 6.4. Salg af licenser eller kvoteandele på auktion (auktionsmodellen). Salg af licenser eller kvoteandele på auktion er ikke et selvstændigt reguleringssystem, men udelukkende en særlig form for tildeling af kvoter, der har til formål at sikre, at (dele af) ressourcerenten tilfalder samfundet, idet højstbydende fiskere erhverver kvoterne. Auktionsmodellen kan i princippet indgå i samtlige omtalte reguleringssystemer. Det er udvalgets opfattelse, at auktionsformen er udtryk for en relativ enkel måde at trække ressourcerenten ud på, hvis antallet af deltagere i auktionen vel at mærke er stort. Det er det ikke i Grønland, hvor der, som tingene ser ud i øjeblikket, kun er 7 sikre deltagere (de nuværende rederier i det havgående fiskeri). Det betyder efter udvalgets vurdering, at der er en vis risiko for, at der ikke vil ske en reel prisdannelse ved auktionen, idet det ikke kan udelukkes, at der vil være interessesammenfald hos de sikre auktionsdeltagere. Det er udvalgets opfattelse, at den fordel, der i teorien ofte fremhæves som det væsentligste argument for at indføre et auktionssystem, nemlig systemets evne til at sikre samfundet ressourcerenten, næppe fuldt ud vil kunne forventes realiseret ved at afholde kvoteauktioner i Grønland på grund af det lave antal auktionsdeltagere. Dette hindrer dog ikke, at en auktion vil give et provenu til Landskassen det vil blot være et provenu, som er lavere end den faktiske ressourcerente. Det er endvidere udvalgets opfattelse, at selv om et lavt antal deltagere i en auktion principielt altid er et problem, må auktionsformen dog stadig anses for også i Grønland at være egnet til at sikre, at det bliver de mest effektive fiskere/rederier, der får kvoterne. I relation til de økonomiske krav, der ønskes tilgodeset med et eventuelt nyt reguleringssystem, må auktionsformen derfor antages altid at føre til bedre resultater end kvotetildelinger baseret på politiske og/eller administrative kriterier.

14 14 Kapitel 6.5. Justeringer af det nuværende IOK-system. Udvalget har inden for det nuværende IOK-system set på forskellige muligheder for ændringer for at imødekomme ønsker fremsat i kommissoriet. Kapitel Tilgangen af nye aktører lettes. For at fremme nytilgangen i fiskeriet er det fra både teoretisk og politisk hold blevet foreslået, at man modificerer IOK-systemet, således at den enkelte indehaver af en kvoteandel hvert år afleverer en bestemt (mindre) procentuel andel af kvoteandelen til samfundet (Hjemmestyret). De tilbageleverede kvoteandele kan herefter sælges på kvotemarkedet eller på auktion. Det største samfundsøkonomiske udbytte opnås selvfølgelig, hvis der sælges til dem, der vil give mest for kvoteandelene, men det vil med stor sandsynlighed være de fiskere, der allerede er i fiskeriet. Hvis formålet er at sikre nytilgang, må der derfor lægges restriktioner på salget, således at potentielle nytilkommere får en fortrinsret, hvilket vil betyde et mindre samfundsøkonomisk udbytte. Hvis de eksisterende fiskere får mulighed for at købe de afleverede kvoteandele tilbage igen, hvilket vil sige, at eventuelle nytilkommere ikke gives nogen form for fortrinsret, vil tilbageleveringen med efterfølgende genkøb virke som en form for ressourcerentebaseret afgift. Udvalgets vurdering af systemet med tilbagelevering af kvoteandele er: - At det vil stille større krav om tilpasning til fiskeriet, samtidig med at det vil gøre mulighederne for denne tilpasning mindre - At det vil kunne true især de mindre rederiers overlevelsesmuligheder og sandsynligvis fremme fusioner - At det er usikkert, om der kan tiltrækkes nye aktører, og at det næppe er sandsynligt, at de i givet fald vil betale almindelig pris for kvoteandelen - Landskassens indtægter fra gensalg er en positiv virkning af systemet, men indtægterne må nok forventes at blive relativt beskedne, navnlig hvis der lægges restriktioner på gensalg af hensyn til nytilgang - At det samfundsøkonomiske udbytte sandsynligvis vil blive mindre end ved det nuværende IOK-system, idet fiskeriets erhvervsbetingelser kompliceres og antagelig forringes. Udvalget kan derfor ikke uden videre anbefale at lette nytilgang til fiskeriet ved, at man modificerer IOK-systemet, således at den enkelte indehaver af en kvoteandel

15 15 hvert år afleverer en bestemt (mindre) procentuel andel af kvoteandelen til samfundet (Hjemmestyret), og hvor de tilbageleverede kvoteandele herefter kan sælges på kvotemarkedet eller på auktion. Kapitel Koncentrationen i fiskeriet mindskes. Det er udvalgets opfattelse, at der principielt er fire måder koncentrationen i fiskeriet kan mindskes på: - Antallet af fartøjer kan øges under forudsætning af, at ejerne af de tilkomne fartøjer ikke er de samme, som de der indgår i den eksisterende ejerkreds. - Antallet af rederier øges (ejerloft). - Fiskeriet kan øges, så der automatisk bliver plads til flere. - Ejerskabet i de eksisterende rederier kan spredes ud på flere. Øge antallet af fartøjer Det havgående fiskeris nuværende flådestruktur må anses for at være tæt på det økonomisk optimale. Hvis der tages udgangspunkt i de mindste rederiers fartøjer, som må antages at have en kapacitet, der nogenlunde svarer til rederiernes kvoteandel, hvilket vil sig godt 7% af den samlede kvote, er der maksimalt plads til 14 fartøjer. Da betingelserne i fiskeriet hele tiden skifter, og beslutninger om ny tonnage nødvendigvis må basere sig på forventninger om de fremtidige vilkår, stemmer maksimumantallet godt overens med det faktiske antal fartøjer (12) i flåden. Det er udvalgets vurdering, at der ikke er plads til flere fartøjer i fiskeriet, hvis det fortsat skal drives økonomisk effektivt og være rentabelt. Øge antallet af rederier Hvis der tages udgangspunkt i, at der er plads til 12 fartøjer i fiskeriet, bliver resultatet, at der også maksimalt er plads til 12 rederier. Forskellen mellem disse 12 og det faktiske antal rederier, 7, kan hævdes ikke at være bestemt af udviklingen i erhvervsbetingelserne, men derimod af nogle af rederiernes ønske om vækst. Hvis dette synspunkt holder, skulle der altså være plads til 12 rederier, hvilket vil sige, at fiskerilovens bestemmelse om, at et enkelt rederi ikke kan råde over mere end 33,3 % af den samlede kvote, i så fald kunne ændres til, at et rederi ikke kan råde over mere end 8,5% af denne. Det er udvalgets vurdering, at denne argumentation ikke holder i praksis, idet en så lav overgrænse vil tendere til at låse udviklingen fast og mindske flådens tilpasningsevne. Der skal være plads til, at et rederi kan have mere end ét fartøj og måske også mere end to.

16 16 Gøre fiskeriet større Det er naturligvis ikke muligt bare at øge fiskeriet, men det vil imidlertid også være tilstrækkeligt at øge fiskeriet inden for den reguleringsmæssige ramme, idet det jo ikke er fiskeriets størrelse i sig selv, der er interessant, men antallet af aktører i fiskeriet og på kvotemarkedet. Udvalget finder, at fiskeriet kan gøres større ved at slå det havgående og det kystnære fiskeri sammen til et fiskeri, som fungerer under det samme reguleringssystem. Det er udvalgets opfattelse, at der er grund til at formode, at flådestrukturen i et samlet fiskeri vil blive mere varieret, end den er i dag, og det vil betyde, at fiskeriets evne til at tilpasse sig skiftende betingelser på sigt vil blive endnu større, end den er i det havgående fiskeri i dag. Der er også grund til at formode, at de flere aktører på kvotemarkedet vil være med til at sikre en større gennemsigtighed og dermed en mere realistisk prisdannelse. Udvalget kan anbefale at øge fiskeriet inden for den reguleringsmæssige ramme. Sprede ejerskabet til de nuværende rederier to modeller Markedsmodel Som kvotemarkedet fungerer nu, hvor handelen foregår ved direkte kontakt mellem aktørerne, er det vanskeligt for udefra kommende at blande sig. Udvalget vurderer, at handlen med kvoter kan gøres mere gennemskuelig ved eksempelvis at stille krav om åbent udbud og efterspørgsel eller kræve, at kvotehandlerne skal ske gennem Fiskerilicenskontrollen eller en udpeget advokat, der så får til opgave at offentliggøre købs- og salgsønsker og indkalde tilbud. Endvidere er det udvalgets opfattelse, at de gældende regler om ejerskab til og udnyttelsen af kvoteandelene gør det næsten umuligt at komme ind i erhvervet ad den vej, medmindre man er i stand til at finansiere købet af en kvoteandel på 7 8% og et egnet fartøj. Hvis der købes mindre, vil køber ikke have sikkerhed for, at han vil være i stand til at udnytte kvoteandelen, som foreskrevet i fiskerilovens 19, stk. 4. Det er udvalgets opfattelse, at en opblødning af kravet om, at indehaveren af en kvoteandel skal være aktiv i fiskeriet, i givet fald skal gøre det muligt at købe en kvoteandel og derefter sælge den som årskvote i en nærmere fastlagt periode, f.eks. 2 4 år. For at hindre misbrug er det muligt, at der også skal fastsættes en øvre grænse for, hvor stor en kvoteandel man har lov til at anvende på denne måde. Overgrænsen skal i så fald være væsentlig mindre end de 7 8% af den samlede kvote, som er nødvendig for at drive et rentabelt fiskeri.

17 17 Udvalget finder, at de to ændringer, øget åbenhed på markedet og retten til at udleje en mindre kvoteandel, for det første vil betyde, at en interesseret køber vil have mulighed for at få kendskab til, hvornår der er kvoteandele til salg. Afhængig af graden af åbenhed vil han også være sikker på at kunne fremsætte et købstilbud. For det andet vil køberen, hvis det er lykkedes ham at erhverve en mindre kvoteandel, få mulighed for at bruge denne til at købe sig ind i et eksisterende rederi. Det er ikke muligt for udvalget at vurdere, om de beskrevne ændringer rent faktisk vil føre til, at flere kommer ind som ejere i fiskeriet, men det vil være forholdsvist enkelt at forsøge. Da der er tale om mindre kvoteandele, der vel at mærke på intet tidspunkt forsvinder ud af fiskeriet, men som minimum bliver der i form af årskvoter, må en ordning som den beskrevne antages ikke i væsentlig grad at gribe forstyrrende ind i rederiernes dispositionsmuligheder. Fortrinsretsmodel En anden måde at imødekomme ønsket om at få nye aktører ind i fiskeriet på, kunne være at reservere en mindre del af den samlede kvote i en særlig pulje. Fra denne pulje kunne for eksempel yngre fiskere eller fiskere fra andre fiskerier tildeles en kvoteandel efter særlige regler. Tildelingen kan være gratis eller ske til en fastlagt pris. Det ville også være muligt at anvende auktionsmodellen, hvor det så alene er den særlige gruppe af fiskere, som kan byde på kvoterne. Målet med ordningen er, at det bliver muligt for disse fiskere på grundlag af den tildelte eller købte kvote at opnå medejerskab i et af de eksisterende rederier. En nyetableringspulje kunne også dannes via indførelse af hjemfaldspligt, hvilket er muligt under den nuværende fiskerilov, jf. 18. Det betyder, at der kan blive en pulje til rådighed på det tidspunkt, hvor to eller flere rederier fusionerer. En tredje mulighed for puljedannelse kunne være at reducere Royal Greenlands kvoter. Endelig kunne Hjemmestyret opkøbe den ønskede kvoteandel på kvotemarkedet. Hvis Hjemmestyret måtte ønske at indføre en sådan ordning, bør det ske ved at danne en relativt lille pulje (< 5%) som en engangsforestilling. For at tildelingen af kvoterne ikke blot omsættes på markedet lige efter tildelingen, må tildelingen være personlig, dvs. at kvoterne ikke kan sælges. Denne binding må være gældende for en nærmere bestemt periode. Det er en ulempe ved ordningen, at en del af kvoten er ikke-omsættelig, fordi den løbende strukturtilpasning derved begrænses. En anden og potentielt større ulempe er, at ordningen rent administrativt vil være omkostningskrævende. Administrationen vil være kompliceret, bl.a. fordi det

18 18 løbende skal kontrolleres, om de fiskere, som har fået tildelt kvote fra puljen, overholder betingelserne for tildelingen. Hvis kvoteandelen tildeles gratis, kan det overvejes, om der skal være en løbende fremtidig betaling til Hjemmestyret for anvendelsen af kvoten. Denne betaling bør i givet fald ske, efterhånden som der tjenes penge i fiskeriet på de tildelte kvoteandele. Kapitel Gebyr, ressourcerenteafgift og landingspligt. Et omkostningsmæssigt selvbærende erhverv (gebyrer) Bæredygtighed betyder bl.a., at erhvervet selv skal betale de omkostninger, det påfører samfundet ved udøvelse af dets virksomhed, f.eks. omkostninger til administration, kontrol og biologisk rådgivning. Det er vigtigt at understrege, at kun omkostninger, der er nødvendige og tilstrækkeligt entydigt kan henføres til det havgående rejefiskeri, skal dækkes af dette. Det er udvalgets vurdering, at sådanne omkostninger bør dækkes af fiskeriet. Da der kan blive tale om ikke uvæsentlige beløb og dermed en væsentlig ekstra omkostning for erhvervet, må det anbefales, at der sker en afklaring af, hvad der er nødvendigt, og hvad der med en tilstrækkelig grad af entydighed kan henføres til det havgående fiskeri i samarbejde med fiskeriets organisationer. Ressourcerenteafgift Det er udvalgets opfattelse, at det forhold, at der med det gældende kvotesystem lægges restriktioner på at udnytte rejeressourcen, som udgangspunkt vil betyde, at der bliver mulighed for at opnå en overnormal fortjeneste i erhvervet. Der kan med andre ord opstå en ressourcerente. Et afgiftssystem, der helt bogstaveligt baserer sig på opgørelse af ressourcerenten, og derefter afgiftsbelægger denne med den helt rigtige sats, er en illusion og administrativt umuligt. Et fornuftigt designet afgiftssystem skal være rimeligt let at administrere og forstå, samtidig med at systemet ikke forvrider de økonomiske incitamenter, som IOK systemet fremmer, f.eks. en økonomisk effektiv flåde. Valget af skatteinstrument og beskatningsgrundlag er derfor centrale. Det nuværende rejeafgiftssystem giver mulighed for at inddrage dele af ressourcerenten og samtidig tage hensyn til de konkrete erhvervsmæssige vilkår, idet afgiften først udløses, når prisen når over et fastsat minimumsniveau, der principielt skal svare til, at det effektive rederi er i stand til at opnå en normal fortjeneste. I praksis er det ikke muligt at gennemføre de nødvendige beregninger således, at resultatet er den helt rigtige pris, men mindre kan også gøre det. Hvis blot niveauet er nogenlunde korrekt, må systemet antages at kunne fungere, således at resultatet m.h.t. afgiftsprovenuet ligger tæt på det ideelle, og uden at de administrative omkostninger bliver for store.

19 19 Det skal fremhæves, at beregningerne af minimumsprisen er en jævnligt tilbagevendende proces, idet den principielt skal gennemføres hver gang, der sker væsentligere ændringer i teknologi, omkostningsforhold og fangsternes sammensætning og størrelse. Ud over de problemer, der knytter sig til beregning af minimumsprisen, er der i tilknytning til det grønlandske afgiftssystem det særlige problem, at en væsentlig del af fangsterne sælges til videreforarbejdning i datterselskaber i andre lande. Prisdannelsen er derfor ikke nødvendigvis den samme, som den, der ville finde sted på et helt åbent konkurrencepræget marked. Om dette er et stort eller lille problem, har det ikke været muligt at vurdere. Ophævelse af landingspligten Det er udvalgets opfattelse, at landingspligten hindrer fiskerne i at sælge rejerne til andre aftagere, der ville give en højere pris. Fiskeren er altså tvunget til at miste en indtægt, hvilket fra en driftsøkonomisk betragtning er at sidestille med en omkostning. Udvalget skal understrege, at en fjernelse af landingspligten ikke vil medføre, at fiskerne holder op med at lande rejer. De rejer, der ikke kan indbringe højere priser ved alternativ anvendelse, vil under alle omstændigheder blive landet. En afskaffelse af landingspligten må dog formodes at øge incitamentet til udsmid, da det hovedsageligt er de mindste rejer, der sælges til rejefabrikkerne. Der kan derfor i givet fald blive behov for en større kontrolindsats. Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt betyder den forringelse af fiskeriets økonomi, som landingspligten må formodes at indebære for det havgående fiskeri, og som den helt sikkert medfører for det kystnære fiskeri, også et tab. De samlede indkomster i samfundet vil stige, hvis ressourcerne udnyttes på den måde, der skaber den højeste værditilvækst og de højeste indtægter. Det er udvalgets vurdering, at der på kortere sigt er andre samfundsmæssige interesser end de økonomiske, der taler imod ophævelse af landingspligten, men ikke på længere sigt. Kapitel 7. Ekspropriationsretlig vurdering. Udvalget har vurderet, om en indførelse af de i kapitel 6 omtalte alternative reguleringssystemer og justeringer af det nuværende system for en fremtidig regulering af rejefiskeriet ved Grønland må antages at kunne indebære ekspropriation,

20 20 jf. grundlovens 73, i forhold til indehavere af tidsubegrænsede og omsættelige licenser i henhold til den eksisterende ordning. Det er udvalgets opfattelse, at det er indiskutabelt, at retten til at udnytte en nærmere angiven procent af den årlige grønlandske kvote (kvoteretten) er en beskyttet ret efter grundlovens 73, men som andre rettigheder vil den som udgangspunkt kunne underkastes regulering, uden at dette får karakter af ekspropriation. Med hensyn til kvoteretten gælder, at denne er tildelt tidsubegrænset, men ikke dermed er givet for evig tid. Ved fremsættelsen af forslaget til 1990-loven blev det pointeret, at indførelsen af det nye system ikke betød, at Landstinget ikke på et senere tidspunkt kunne gøre kvoterne etårige igen, blot det skete med behørigt varsel, hvilket blev angivet som 5-7 år. Såvel i Landstingets Erhvervsudvalg som i Landstinget gav et klart flertal udtryk for, at længden af det omtalte varsel ikke måtte overstige 5 år. Heraf følger, at indehaverne af kvoteretten ikke kan have nogen berettiget forventning om at nyde nogen særlig beskyttelse ud over de angivne 5 år. Tværtimod må det lægges til grund som påregneligt, at der med det givne varsel kan indføres tidsbegrænsning igen. Udvalget konkluderer, at kvoteværditabet ved genindførelse af et system, der bringer kvoterettigheder til ophør med et varsel på 5 år, ikke kan begrunde erstatning efter grundlovens 73. Der er tale om en ret, der reelt er tidsmæssigt betinget, og den basale forudsætning om indgreb i ejendom foreligger dermed ikke opfyldt. Udvalget har overvejet, om der - ud over kvoteværditabet - kan opstå andet tab, f.eks. på materiel, som skal erstattes efter grundlovens 73 ved indførelse af et system, der bringer kvoterettigheder til ophør med et varsel på 5 år. Udvalget finder det imidlertid tvivlsomt, om det nuværende system kan danne grundlag for en sådan berettiget forventning om fortsat deltagelse i rejefiskeriet efter udløbet af nævnte varsel, at den nyder erstatningsretlig beskyttelse efter grundlovens 73. Lægger man alligevel til grund, at en beskyttelsesværdig forventning ikke kan afvises, er det herefter et spørgsmål, om en nyordning af rejefiskeriet, der med nævnte varsel bringer det nuværende system til ophør, må betragtes som en afståelse og dermed ekspropriation i grundlovens forstand. På baggrund af en samlet vurdering finder udvalget, at det klare udgangspunkt må være, at en sådan nyordning ikke har karakter af ekspropriation og derfor ikke kan begrunde et krav om erstatning.

21 21 Det er udvalgets opfattelse, at Hjemmestyret endvidere har en ganske vid adgang til at indføre en øget afgiftsbetaling i rejefiskeriet, uden at der bliver spørgsmål om ekspropriation - også hvor afgiften indføres uden iagttagelse af det i fiskerilovens 14, stk. 1, omhandlede varsel. Endvidere er det udvalgets opfattelse, at Hjemmestyret - så meget desto mere - har en almindelig adgang til at indføre en efter almene kriterier fastsat gebyrbetaling for de omkostninger, som Hjemmestyret afholder i forbindelse med administration, håndhævelse, levering af ydelser m.v. i forbindelse med rejefiskeriet - også hvor dette sker uden iagttagelse af det i fiskerilovens 14, stk. 1, omhandlede varsel. Hjemmestyret har også adgang til at gennemføre en række reguleringer af den nuværende rejefiskeriordning inden udløbet af ovennævnte varsel på 5 år, uden at der som følge heraf foreligger ekspropriation. Det er udvalgets opfattelse, at det næppe vil indebære ekspropriation, hvis Hjemmestyret gennemfører generelle begrænsninger i rejefiskeriet, som hviler på almene saglige hensyn, der ikke på væsentlig måde griber forringende ind i enkelte af de nuværende aktørers erhvervsudøvelse. Udvalget har vurderet, om Royal Greenland A/S nyder beskyttelse efter grundlovens 73 i forbindelse med et eventuelt lovindgreb fra Hjemmestyret. Det er udvalgets opfattelse, at Royal Greenland A/S næppe er beskyttet efter grundlovens 73 mod en af Hjemmestyret gennemført ny rejefiskerilovgivning, heller ikke selvom en sådan lovgivning i forhold til private rettighedshavere måtte indebære ekspropriation.

22 22 2. Reguleringen af rejefiskeriet i Grønland 2.1 Den historiske udvikling Den første fiskerilov i Grønland, lov nr. 223 af 3. juni 1967 for Grønland om erhvervsmæssigt fangst, fiskeri og jagt, indeholdt ingen særlige bestemmelser om rejefiskeriet. Den første egentlige regulering af rejefiskeriet gennemførtes med bekendtgørelse nr. 354 af 13. juli 1978 om rejefiskeri på fiskeriterritoriet i Grønland. Bekendtgørelsen var udstedt i henhold til lov nr. 413 af 13. juni 1973 for Grønland om erhvervsmæssigt fiskeri, fangst og jagt, som blev sat i kraft i forbindelse med Danmarks og Grønlands indtræden i EU i Udstedelse af licens til fiskeri efter rejer med fartøjer på over 80 BRT skulle efter 2 i bekendtgørelsen ske ved autorisation fra ministeren i Grønland. Det blev ligeledes bestemt, at fordelingen af fangstmængder mellem de redere/fiskere, som havde fået autorisation, kunne ske samtidig med udstedelsen af autorisationen. Autorisationen fulgte kalenderåret og var således tidsbegrænset til maksimalt 1 år. Bekendtgørelsen fastlagde i 4, stk. 2, at autorisationen skulle udstedes til en bestemt indehaver for et bestemt fartøj, og at den var uoverdragelig. 1 Herudover gennemførtes en række andre væsentlige reguleringer af rejefiskeriet i Grønland. Der blev bl.a. indført regler om, at rejefiskeriet skulle indstilles, når den totale kvote for rejer var opfisket. På den måde havde man i realiteten to reguleringsformer indenfor rejefiskeriet, dels en individuel begrænsning i fangstmængderne på den enkelte autorisation, dels en generel begrænsning for så vidt angik opfiskningen af den samlede tilladte fangstmængde. 2 Princippet om autorisationens og senere fiskerilicensens uoverdragelighed blev fastholdt helt frem til krisen i rejefiskeriet i 1989/1990. Tildelingen af licenser i rejefiskeriet blev i perioden varetaget af et Licensudvalg, som på baggrund af de indkomne ansøgninger tildelte de enkelte 1 Det fremgik ligeledes af 4, at autorisationen bortfaldt i tilfælde af indehaverens død eller fartøjets forlis eller salg. 2 Det var nødvendigt med en generel begrænsning, idet det kystnære fiskeri ikke på daværende tidspunkt var kvoteret.

23 23 fiskere/rederier en årlig licens og kvote. Licensudvalget var et politisk udpeget udvalg bestående af politikere valgt af Landstinget. Licensudvalget tildelte i løbet af 1980 erne flere og flere rederier en licens og kvote til fiskeri efter rejer, hvilket førte til en tilsvarende reduktion af de øvrige licensindehaveres kvoter, fordi landsstyret skulle fastholde den tilladte årlige fangstmængde (TAC en) på et niveau, som var nogenlunde i overensstemmelse med den biologiske rådgivning. 3 Den løbende reduktion i de enkelte rederiers årlige kvoter og dermed fiskerimuligheder førte til ringere økonomiske resultater og driftsmæssige underskud i de fleste rederier. Rederiernes dårlige økonomiske situation i slutningen af 1980 erne førte til et krav om ændring af det hidtidige licenssystem, idet de enkelte rederiers kvoter var blevet reduceret i en sådan grad, at det for flertallet af aktørerne ikke længere var muligt at drive et økonomisk rentabelt fiskeri. 4 Krisen i rejefiskeriet førte til vedtagelsen af landstingslov nr. 17 af 22. oktober 1990 om erhvervsmæssigt fiskeri. Løsningen på rederiernes og dets investorers økonomiske vanskeligheder blev, at man ved ændringen af fiskeriloven kapitaliserede licenserne i det havgående rejefiskeri og gjorde de tidligere 1-årige licenser med en højst tilladt fangstmængde til fuldt ud omsættelige og tidsubegrænsede med en højest tilladt fangstmængde. De enkelte rederier fik en %-del kaldet en kvoteandel af den samlede rejekvote, som var til rådighed for grønlandske fartøjer. De tidsubegrænsede licenser blev først med vedtagelsen af landstingslov nr. 4 af 2. maj 1996 om ændring af landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri indført i det kystnære rejefiskeri. Dette skyldes bl.a., at det kystnære rejefiskeri altid har været mindre kapitalintensivt og kendetegnet ved mange mindre aktører og mindre fartøjer. 2.2 Gældende regulering Den gældende regulering af det grønlandske fiskeri findes i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 med tilhørende 20 bekendtgørelser. 3 Da der ellers ville kunne opstå risiko for rejeressourcens udryddelse. 4 De begrænsede kvoter førte også til et betydeligt udsmid af de mindre rejer (kaldet highgrading). De enkelte rederier var på grund af de små kvoter mere eller mindre tvunget til kun at lande de største rejer.

24 24 Landstingsloven, der er ændret flere gange, indeholder i kapitel 2 bl.a. definitioner af begreberne TAC 5, flådekomponent, kvote, kvoteandel, årskvote og licens. Det fremgår af 4, stk. 1-6, at: - Ved en TAC forstås den samlede årlige fangstmængde for en bestemt fiskebestand på Grønlands Fiskeriterritorium. - Ved en flådekomponent forstås en nærmere afgrænset gruppe af fartøjer, som er hjemmehørende i Grønland. - Ved en kvote forstås den del af en TAC, som tildeles en flådekomponent eller det i 7 omtalte ikke-grønlandske fiskeri. - Ved en "kvoteandel" forstås den procentdel af en kvote, som et rederi er i besiddelse af. - Ved en "årskvote" forstås den maksimalt tilladte mængde i tons, som et rederi har fået tildelt af en given kvote et givent år. - Ved en "licens" forstås den ret til fiskeri på en bestemt bestand, som landsstyret kan meddele et rederi. Landstingsloven indeholder i kapitel 3 en bestemmelse om fastsættelse af fangstmængder og TAC. Det fremgår af 5, stk. 1, at landsstyret for hvert år fastsætter TAC er for bestemte bestande på Grønlands fiskeriterritorium. Fordelingen af TAC en i kvoter for henholdsvis de grønlandske flådekomponenter og det ikke-grønlandske fiskeri foretages af landsstyret under hensyntagen til bestemmelserne i internationale aftaler. Det fremgår af 5, stk. 3, at kvoten for rejer ved Vestgrønland fastsættes med 43% til den kystnære flådekomponent og 57% til den havgående flådekomponent. Fordelingen af kvoten ved Vestgrønland kom i stand i 2001 efter længerevarende forhandlinger mellem fiskeriets parter og Landsstyret. Det førte til, at man ved landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002 om ændring af landstingslov om fiskeri i 5, stk. 3 indførte fordelingsnøglen med 43% til den kystnære flådekomponent og 57% til den havgående flådekomponent af rejekvoten ved Vestgrønland. Landstingsloven indeholder i kapitel 4 bestemmelser om adgangen til erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands land- og fiskeriterritorium. 5 Begrebet TAC (Total Allowable Catch) blev først indført i den grønlandske fiskerilovgivning med landstingslov nr. 11 af 21. november 1984 om erhvervsmæssigt fiskeri. TAC blev i lovens 7 defineret som de samlede tilladte fangstmængder (TAC) for bestemte fiskebestande eller grupper af fiskebestande på Grønlands fiskeriterritorium.

25 25 Det fremgår af 6, stk. 1, at erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium kun må udøves med fartøjer, der i kraft af ejerforhold er hjemmehørende i Grønland. I 6 stilles der endvidere en række betingelser for deltagelse i det grønlandske fiskeri for enkeltpersoner henholdsvis selskaber. For så vidt angår deltagelse i fiskeriet med et fartøj ejet af enkeltpersoner fremgår det af 6, stk. 3, nr. 1-4: - At alle nævnte personer skal have fast tilknytning til det grønlandske samfund. - At alle nævnte personer skal have folkeregisteradresse i Grønland, og have haft folkeregisteradresse i Grønland i de forudgående to år. - At alle nævnte personer skal være fuldt skattepligtige i Grønland og have været fuldt skattepligtige i Grønland i de forudgående to kalenderår. - At alle nævnte personer i de forudgående to kalenderår skal have været beskæftiget med erhvervsfiskeri, og mindst 50% af deres samlede bruttoindkomst med fradrag af indkomst erhvervet ved borgerligt ombud skal i de forudgående to kalenderår stamme fra erhvervsfiskeri. Med virksomhed som erhvervsfisker sidestilles virksomhed som fanger, fåreholder, renavler og lignende. For så vidt angår deltagelse i fiskeriet med et fartøj ejet af et selskab fremgår det af 6, stk. 4, nr. 1-3: - At selskabet skal være enten et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller et partrederi. - At mindst 2/3 af selskabets kapital, ved rejefiskeri: hele selskabets kapital, skal ejes direkte eller indirekte af enkeltpersoner, som opfylder betingelserne i 6, stk. 3, nr. 1-3 (betingelserne for deltagelse i fiskeri som enkeltperson). - At mere end halvdelen af selskabets kapital skal ejes direkte eller indirekte af erhvervsfiskere som opfylder betingelserne i 6, stk. 3, nr. 1-4 (betingelserne for deltagelse i fiskeri som enkeltperson). Landstingsloven indeholder i kapitel 7 bestemmelser om almindelig regulering af fiskeriet. Det fremgår af 14, stk. 1, at for grønlandsk fiskeri, jf. 6, kan der udstedes 4 typer af licenser: 1) Tidsbegrænsede licenser hvortil der er knyttet en højst tilladt fangstmængde. 2) Tidsubegrænsede licenser hvortil der er knyttet en højst tilladt fangstmængde. 3) Tidsbegrænsede licenser hvortil der ikke er knyttet en højst tilladt fangstmængde. 4) Tidsubegrænsede licenser hvortil der ikke er knyttet en højst tilladt fangstmængde.

26 26 Landstinget kan med behørigt varsel ved lov gøre tidsubegrænsede licenser, jf. nummer 2) og nummer 4), tidsbegrænsede. 6 For det grønlandske kystnære og havgående rejefiskeri, jf. 5, udstedes der tidsubegrænsede licenser hvortil der er knyttet en højst tilladt fangstmængde jf. 14, stk. 1, nr. 2. Mht. landstingets mulighed for med behørigt varsel at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede igen gav landsstyret ved lovforslagets fremsættelse udtryk for, at varslet burde være 5-7 år. Spørgsmålet blev imidlertid genstand for betydelige drøftelser ved 3. behandlingen af lovforslaget den 10. maj Et stort flertal i Landstinget tilsluttede sig her det ændringsforslag, som et flertal i Erhvervsudvalget var fremkommet med, hvorefter Landstinget, som nu udtrykkeligt angivet i lovteksten, kan ændre loven og gøre licenserne tidsbegrænsede igen, hvis det skønnes nødvendigt. Det forudsætter dog et rimeligt varsel, hvis længde afhænger af den konkrete situation. Det var i det vedtagne ændringsforslag forudsat, at længden af det omtalte varsel ikke oversteg 5 år. Det fremgår af 14, stk. 2, at licensen for hver enkelt ejer kan angive, hvilke arter den pågældende ejer må fiske, med hvilke fartøjer og i hvilke områder fiskeriet kan finde sted, samt de nærmere betingelser for fiskeriet. Mængderne kan for licenser af type 2), jf. stk. l, angives som en andel af de efter 5 fastsatte fangstmængder efter regler, der fastsættes af landsstyret. Herunder kan landsstyret fastsætte regler om maksimale årskvoter. Licens til rejefiskeri angiver hvilket fartøj, hvilken art og i hvilket område ejeren af licensen kan fiske. Herudover fremgår det af licensen, hvor stor en kvoteandel af den grønlandske kvote, som den enkelte ejer rådet over. Det fremgår af 15, stk. 1, at kvoteandele, som er udstedt til fiskeri jf. 14, stk. 2, kan alene overdrages til eje eller sikkerhed. 6 14, stk. 1 i den gældende fiskerilov er identisk med 12, stk. 1 i landstingslov nr. 17. af 22. oktober 1990 om erhvervsmæssigt fiskeri.

27 27 Der fremgår endvidere af 15, stk. 3 og 4: - At ingen selskaber eller enkeltpersoner gennem køb af kvoteandele må opnå en kvoteandel, i reguleringsområdet for den havgående flådekomponent, der overstiger 33,3%. - At ingen selskaber eller enkeltpersoner gennem køb af kvoteandele må opnå en kvoteandel, i reguleringsområdet for den kystnære flådekomponent, der overstiger 10%. Det fremgår af 18, at landsstyret kan fastsætte regler om reduktion af kvoteandele ved sammenlægning af rederier (hjemfaldspligt). Det fremgår af 22, stk. 1, nr. 1, at for grønlandsk fiskeri, jf. 6, kan det som betingelse for erhvervelse af licens kræves: - At fangsten helt eller delvis indhandles til et eller flere nærmere angivne produktionsanlæg i Grønland, eventuelt i bestemte perioder og med bestemte mængder, kvalitet og sammensætning af fangsten. Landingspligten er i det nuværende rejefiskeri sat til 25% af den samlede kvote for den havgående flådekomponent, mens der er 100% landingspligt for den kystnære flådekomponent. 7 Landingspligten blev første gang indført med bekendtgørelse nr. 2 af 2. november 1980 om licens til rejefiskeri, hvor licensen blev gjort betinget af, at der inden første fangstrejse indledtes var truffet aftale med et produktionsanlæg i Grønland om landing af rå rejer til bearbejdning. Aftalen skulle omfatte minimum 15% af fangsten af rejer. Landstingsloven indeholder i kapitel 11 bestemmelser om kontrol. Det fremgår af 26, stk. 1, at landsstyret kan udstede regler om kontrol med overholdelse af bestemmelserne i loven og i regler udstedt efter loven. 7 Enkelte rederier i den kystnære flådekomponent er blevet tildelt produktionstilladelse med en landingspligt på 25 % af den samlede kvote.