Hund & Jagt Nr. 1 - Oktober 2013

Transkript

1 DJR Hund & Jagt Nr. 1 - Oktober 2013

2 Dansk Jagthunde Registrering Barløsevej 4, Salbrovad 5610 Assens Tlf Bank Reg.nr: 0910 Konto: Giro: Telefontider Mandag Fredag kl Bestyrelse Peter Lind Frederiksen, Formand Peter Smærup, Kasserer Jens Paaby, Sekretær Kristian Stenkjær Niels Egelund Faddersbøll Protektor Jens Greve Brockenhuus-Schack Indholdsfortegnelse Forside....side 1 Lederen.....side 3 Annonce fra Skinners...side 4 Raceportrætter Spaniels....side 5 Raceportrætter Engelsk Springer Spaniels.side 7 Raceportrætter Cocker Spaniels...side 8 Vil du være med til at undersøge udbredelsen af sygdomme der overføres med flåter..side 9 Raceportrætter Labrador Retriever...side 10 Avlsannoncer...side 12 Den nye hvalp......side 13 Annonce for ny Trænings DVD....side 15 Nyheder fra DJR...side 17 Raceportrætter Golden Retriever......side 18 Hvad gør jeg, hvis jeg vil have min hund med til udlandet?...side 19 Bagside.....side 20 Forsidebillede: Engelsk Springer Spaniel fotograf: Nick Ridley 2

3 Lederen Skrevet af formand for Dansk Jagthunde Registrering Peter Lind Frederiksen Hvor skal DJR hen? Og hvad sker der dog med DJR, når en af de to klubber (Klubben for F.T. Spaniels) har opsagt overenskomsten med DJR? Siden Dansk Jagthunde Registrerings start i 1996 har DJRs formål været at sikre, at Danske jægere til en hver tid kan få stambogsført racerene jagthunde efter de almindelige principper for ægthed, og det er det stadigvæk i år 2013, og vil også være det i årene fremover. Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor al den ballade og om det gavner de danske jagthunde, og hertil er mit svar: Det er et godt spørgsmål, hvorfor al den ballade men en ting er helt sikkert, det kommer ikke til at gavne avlen af danske jagthunde. Der er nok ikke noget entydigt svar, men flere forskellige omstændigheder har gjort, at det er nået dertil. Den tidligere bestyrelse i Klubben for F.T. Spaniels blev udsat for nogle voldsomme personangreb, der gjorde, at de valgte at trække sig. Vi må desværre konstatere, at den generelle samfundsudvikling gør, at det er blevet mere og mere almindeligt at gå efter personen fremfor sagen. Det har givet en mere rå tone, når man i debatten går efter personen for at fremme egen sag. I den nye bestyrelse, der er valgt ind i Klubben for Field Trial Spaniels, er der nogle personer der har et gammelt indædt had til DJR og dennes bestyrelse, og det fremmer jo ikke sagen. Dertil kommer, at mange af dem der i dag kalder sig gamle i gårde, og vil være toneangivende, ikke er så gamle i gårde. De var ikke med i slutning af 1980 erne og starten af 90 erne, så de kender ikke historien og begrundelsen for starten af DJR og de to klubber. Det der sker lige nu i klubben for F.T. Spaniels er på mange måder et skridt tilbage, til der hvor alle problemerne startede. Så det er nok en naturlig ting, at som årene går, forsvinder historien og forståelsen for, hvorfor tingene er, som de er. I forbindelse med bekræftelsen af modtagelsen af Field Trial Spaniels opsigelse af overenskomsten, så ønsker jeg dem held og lykke i fremtiden, uanset om de samarbejder med DJR eller ej. Tingene kan jo hurtigt ændre sig i den hundepolitiske verden, så derfor er der ingen grund til af grave grøften dybere, end den allerede er, så skulle der på et tidspunkt være et ønske fra medlemmerne i Klubben for F.T. Spaniels om at samarbejde med DJR igen, er vores dør altid åben. Vi skal den vej HVAD betyder det så for DJR? - Ingenting, vi fortsætter ud af den samme vej, som vi startede på i 1996, og DJR har igennem årene opbygget en kapital og et brand, der gør, at vi kan tilbyde stambøger og forskellige services, der sikrer, at man ALTID kan få stambogsført racerene jagthunde efter de almindelige principper for ægthed i Danmark. Men når det så er sagt, er det jo ikke ensbetydende med, at DJR ikke skal udvikle sig, og dette elektroniske blad er et af eksemplerne på udvikling. Der kommer også til at ske andre tiltag. Vores overordnede målsætning er, at det skal kunne gavne så mange som muligt af DJR s opdrættere og hundeejere. Om der kommer en ny Spanielklub, som samarbejder med DJR, eller om DJR begynder at tilbyde træning og markprøver til Spaniels, må tiden vise, der er i hvert fald ikke noget til hinder for det, når vi kommer på den anden side af 1. januar Der er mange, som har vist interesse for at ville være en del af det. 3

4 4

5 RACEPORTRÆTTER SPANIELS Tekst af: Niels Egelund Faddersbøll, foto af: Nick Ridley, Niels Egelund Faddersbøll & Kamilla Kamp Uanset, næsten, hvilken jagthunderace man taler om, så vil der i racens oprindelse være indkrydset spaniels. Historien taler om landspaniels, springing spaniels, setting spaniels osv. Helt sikkert er det, at spaniels måske er den ældste kendte race, om end det sikkert ikke er i den form, vi kender i dag. F.eks. siger overleveringen, at der i år 948 fandtes omtale af spaniels som hunderace i en walisisk lovbog. Spaniels er fra England og har altid været utrolig populære jagthunde her. I udbredelsen som jagthund overgås de kun af labrador retrieveren i deres hjemland. Oprindelig blev spaniels brugt til at støde vildtet i forbindelse med falkejagt. Når vildtet var rejst, blev falken sluppet. Spaniels er også blevet brugt til at støde vildt, som så blev fanget i net. Denne jagtform som stødende hund, har holdt sig helt op til nutiden, de oprindelige spaniels blev ikke brugt til apportering. I starten af 1900-tallet blev spaniels anerkendt som race i den engelske kennelklub. En sjov detalje var, at man i starten skilte springere og cocker spaniels på vægt. Hunde under 25 engelske pund blev klassificeret som en cocker, mens dem over 25 pund blev klassificeret som springere. Denne finurlighed fortsatte helt op til 1914/15, hvor de to racer blev adskilt definitivt. Udviklingen i England har været meget forskellig fra udviklingen i Danmark, selvom den nu og i det seneste årti, har lignet hinanden fuldstændig. De særlige engelske forhold Englænderne er kendte for at gå efter det sublime indenfor sport, herunder også jagt og jagthunde. Hvis englænderne ønsker sig en udstillingshund, vil de gøre alt for alene at skabe den smukkeste udstillingshund indenfor den enkelte race. Sådan forholder det sig også med jagt og markprøvehunde. Det er den egentlige baggrund for, at de mest populære og udbredte engelske jagthunderacer, labrador og golden retrievere, samt springer og cocker spaniels, konsekvent har eksisteret med top udstillingslinjer og top jagtlinjer, vel og mærke sideløbende, og registreret som den samme race i den engelske kennelklub. I Danmark kalder man jagtlinjerne for Field Trial Spaniels eller kun F.T. Spaniels. Denne betegnelse bruges ikke i England, hvor de blot kaldes working spaniels. Det er disse Field Trial Spaniels, der har bragt spaniels ind som en af jægernes absolut foretrukne hunderacer. Spaniels i Danmark I spanielbogen fra 1935 kan man læse, at der næsten ikke fandtes Engelsk Springer Spaniels i Danmark. Til gengæld var Cocker Spaniels den mest almindelige spaniel. Netop i starten af 30 erne skete der et væsentligt skift i hundetypen. En type, som benævnes som den gamle type, mere højstillet, med lyse øjne, og fremragende jagtegenskaber, hvis baggrund er importer fra England eller fra England via Sverige. Denne type blev ikke længere favoriseret. I stedet importeres mere ædle typer cockere, med smukt hoved, mørke øjne, og i det hele taget en mere eksteriør vægtet cocker type. Det nævnes, at jagtegenskaberne ikke er i fare, fordi man parrer den nye type hanner til tæver af den gamle type. 5

6 FAKTABOKS I racernes hjemland findes der både en udstillingstype og en jagttype og Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel. Disse typer kaldes noget forskelligt over hele verden. I Danmark opstod der i slutningen af 70 erne kaldenavnet field trial spaniels eller forkortet til F.T. Spaniels. Dette er en tilfældig opstået betegnelse baseret på, at de importerede hunde jo kom fra markprøvelinjer i England. Denne betegnelse er ikke bare blevet hængende, men i vid udstrækning markedsført af hundenes tilhængere for at markere forskellen på jagttype og udstillingstype. Det er dog kun en betegnelse, ikke en selvstændig race. I England, og i resten af verden, er der kun et officielt racenavn for hver race, som også fremgår af stambøgerne, nemlig Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel. Da man avlsmæssigt var overbevist om, at egenskaberne primært blev videreført via tævelinjen, så skulle alt være godt altså, smukkere hunde med gode jagtegenskaber. Det er ikke svært at se, at der var tale om et skift fra rene jagttyper til rene udstillingstyper. Hvis man taler med folk, der har boet på landet i rigtig gamle dage, så hører man ofte om en cocker, der hørte til på den og den gård, og som i øvrigt var en udemærket jagthund. En egentlig specialklub for racen blev stiftet i 1933, og i samme år blev der holdt en markprøve på Aggersvold, som tilhørte klubbens formand, godsejer Timm. I mine gemmer har jeg et medlemsblad fra en klub, der kaldte sig jagt-spaniel-klubben. Bladet er fra På dette tidspunkt var spaniels i gruppen for selskabshunde, hvor de i øvrigt forblev til Måske var jagtspanielklubben et af datidens forsøg på at få mere fokus på de jagtlige egenskaber. Jeg har fået bladet af nu afdøde Knud During, kendt hundemand og kunstner, senere formand for Bretonklubben i Danmark. Det gamle gulnede blad indeholder en interessant debat mellem hr. A.P. Nørlund, der både var DKK sekretær og medlem af spanielklubbens bestyrelse, og Hr. Sylvester Glæsel, gående på at få Cockeren ind under jagthunderacerne. Interessant læsning som viser, at der også for næsten 60 år siden var problemer med spaniels som jagthunde under Dansk Kennel Klub. Mest interessant er dog et sæt prøveregler og markprøveresultater fra tre forskellige klasser. I alt 13 hunde, fordelt på 10 cockere og tre springer spaniels. Den tidligere omtalte Knud During førte ikke mindre end tre cockere, og vinderklassen blev vundet af springeren Penelope af Bjerkefall, ført af Mogens Pelsø. Sidstnævnte har jeg faktisk senere gået markprøvedommerelev hos. Vi skal helt op til 1970, før der kom gang i markprøver med spaniels. Den daværende klub annekterede de svenske prøveregler og sendte et par danskere til Sverige, så de kunne lære sig kunsten at dømme markprøver. I slutningen af 1970 erne begyndte der at komme flere importer af ren jagtlinje til Danmark. Der havde selvfølgelig været spredte importer, primært fra godsejere, der rejste på jagt i England og fik kendskab til disse jagtspaniels. F.eks. importerede godsejer C. Juul Johansen, fra Langeskov gods, en springer fra den berømte englænder, John Kent, tilbage i 1950 erne, og Marianne Luel Brockdorff, fra Valdemar slot, købte en springer, der hed Greatford Fizz, som i øvrigt fik 1. præmie på en jagtanlægsprøve i Danmark i Disse nye hunde af ren jagtlinje påvirkede både prøverne og jægerne og satte gang i en udvikling, der har bragt spaniels til det, de er i dag, som en af de absolut mest populære og udbredte jagthunderacer i Danmark. 6

7 Engelsk springer spaniel Field Trial springer spaniels har i jagtlig udbredelse gjort for spaniels, hvad labradoren har gjort for retrievere. Den er simpelthen, både i England og også i Danmark, mange gange mere udbredt end nogen anden spanieltype. Springeren er en stødende hund, altså en jagende hund, der rejser vildtet spontant. Den er avlet med en fantastisk passion for at jage før skuddet, og dens arbejde kendetegnes ved at være meget energisk. Den er uhyre modig i alt slags terræn, og den jager med en typisk spanielstil, lav næseføring og haleføring. Dens søg skal være kort under bøssen, og den skal have medfødte anlæg for at reviere og anlægge et søg i forhold til vindretningen. Den rejser vildtet spontant, men ofte kan jægeren se på hele aktionen og halebevægelserne, at der er noget i gang. Den skal respektere alt vildt i opfløj og apportere spontant med silkeblød mund. Den skal være helt stille under alt jagtudøvelse. Springeren kræver absolut dressur før jagt, og mange jægere lader sig overraske af dens gode temperament og milde sind. Jagende hunde kræver mere dressur før jagt end f.eks. apporterende hunde. En springer er skabt til den jagtform, der kaldes rough shooting, altså en eller to jægere der går og skyder over hunden, ofte i ret hårdt terræn og ofte uden den helt store vildtmængde. Nu har alle jægere ikke tilgang til den jagtform, og mange jægere bruger deres spaniels til selskabsjagt. Her gør en springer god fyldest, men man skal være opmærksom på, at den megen tumult med andre hunde og skydning kan ophidse hunden. Ligeledes gælder det om at fastholde hundens korte søg, og respekt for vildt der rejses, selvom det er jagtkammerater, der er sat på post. Ofte må der skydes bagud i såten, og jægeren med en veldresseret springer kan få gode chancer, der minder om rigtig spanieljagt. Springeren er en god apportør både fra land og vand. Den er generelt god til at følge fod af og bringe anskudt vildt. Den Engelske Springer Spaniel findes i farverne brun/hvid og sort/hvid samt med tanfarvede markeringer. 7

8 Cocker Spaniel Cocker Spaniel er den mindste jagtspaniel, og den eneste anden spanielrace, foruden springeren, der findes i både udstillingslinje og jagtlinje. Field Trial Cockeren er ikke nær så udbredt i Danmark som springeren, men i England har populariteten og efterspørgslen på Field Trial Cockere bare været konstant stigende inden for de sidste 10 år, og denne udvikling afspejles i mindre form blandt danske jægere. I alle hundehistorier går det igen, at navnet cocker stammer fra ordet woodcock, det engelske ord for sneppe. Cockeren skulle have fået tilnavnet på grund af sine evner ved netop sneppejagt. Der er ikke umiddelbart nogen forskel på de opgaver, som en springer og en cocker spaniel løser. Cockeren er mindre rent fysisk, så det er jo en større præstation, at slå sig igennem hårdt terræn eller apportere en hare. Den egentlige forskel ligger mere i temperamentet. Cockeren er generelt mere nervefast, men også mere fanden i voldsk. Ofte jager den sit terræn med meget tydelig indikation af de impulser, den modtager rent færtmæssigt. Den er altså nem at læse, og den vil typisk arbejde lidt på skiftende færtmuligheder og prøve at låse og rejse vildtet, i modsætning til den lidt større springer, som måske mere sætter sin lid til sin kraftigere fysik. Cockeren er rigtig spændende, og frem for alt, effektiv at skyde over. Jeg har selv jaget meget med både springere og cockere, og synes faktisk generelt at cockeren er lidt mere udholdende. Cocker Spaniel findes i farverne sort, rød, brun, golden, black and tan, samt tofarvede med samme farver på hvid og roanede (spættede) med samme farver, alle med mulighed for tanfarvede markeringer. 8

9 Vil du være med til at undersøge udbredelsen af sygdomme der overføres med flåter? Flåten er trods sin ubetydelige størrelse måske Danmarks farligste dyr, da den overfører sygdomme, der kan gøre både mennesker og dyr syge. Antallet af flåter i Danmark er steget i takt med tætheden af rådyr. Dermed er risikoen for at få en flåtoverført sygdom også steget. Tick-borne Encephalitis TBE eller på dansk Centraleuropæisk Hjernebetændelse er en af disse sygdomme. Vi ved ikke meget om dens udbredelse i Danmark, men antallet af TBE-tilfælde er steget markant i landende omkring os og man ser spredning til nye områder. I Danmark var TBE kun kendt på Bornholm, men i 2009 fik to personer fra Nordsjælland konstateret hjernebetændelse forårsaget af TBE. Vi ønsker at undersøge om sygdommen har bredt sig yderligere, og har derfor brug for din hjælp til at indsamle rådyrblod. Kortlægning af udbredelsen af TBE Forekomsten af TBE-virus kan måles ved at undersøge om rådyr har antistoffer mod sygdommen i blodet. Rådyrene bliver ikke syge af TBE, men har dyret været udsat for sygdommen kan det måles i blodet. Sådanne målinger har tidligere vist tegn på at TBE findes flere steder i Danmark, men disse studier er gamle, ufuldstændige og giver ikke et billede af hvor udbredt TBE er i dag. Indsamling af blod fra rådyr FAKTABOX Vi beder dig indsamle blodprøver fra nedlagte rådyr, samt give information om alder flåtbyrde og lokalitet. Materialer, kuverter og porto bliver betalt. Kontakt venligst enten Nanna Skaarup Andersen eller Kristian Stenkjær, så vil du få tilsendt blodprøveglas og frankerede returkuverter. Der vil være en udførlig instruktion vedlagt. Du er altid velkommen til at kontakte os og spørge til projektet. På forhånd tak for hjælpen. Vi vil undersøges blod fra rådyr nedlagt under almindelig jagt. Blodprøverne tages let i forbindelse med brækning af dyret. Når der åbnes til brysthulen dyppes et lille plastic-reagensglas i det blod der normalt vil ligge under/omkring lunger og hjerte (illustreret instruktion følger efter din tilmelding). Vi har brug for prøver fordelt på hele landet og henvender os derfor bredt til jægere i hele landet bl.a. gennem Herregårdsjægerne og Jægernes Kommunale Fællesråd (JKF). Vores mål er at få kontakt med 1-2 personer fra hver kommune, som hver især kan tage blodprøver fra 5 forskellige dyr over jagtsæsonen 2013/14 inklusiv bukkejagten i foråret Indsamling af blod fra mennesker I 2014/15 vil vi undersøge mennesker der færdes meget i naturen (fx jægere og skovarbejdere) for, om de har været udsat for TBE uden nødvendigvis at have udviklet sygdommen. Dette gøres, som for rådyrene, ved at tage en blodprøve, hvorudfra man kan se om immunforsvaret har været i kontakt med TBE og dannet antistoffer. Læge Nanna Skaarup Andersen, som er ansvarlig for projektet, vil tage prøven. Sammen med blodprøvetagning vil der være et spørgeskema med en række spørgsmål, der kan være med til at øge vores viden om TBE. Man behøver ikke nødvendigvis at tilmelde sig begge undersøgelser, men giv udtryk for dine ønsker! Projektets langsigtede mål Man kan ikke behandle TBE, men man kan vaccinere. Målet med projektet er at bidrage med viden om TBE i Danmark og udpege de områder, hvor man bør overveje at anbefale vaccination mod TBE, hvis man færdes meget i naturen. Det vil være muligt at tilmelde sig nyhedsbrev via eller sms, hvor der løbende vil blive givet besked om udviklingen og resultaterne af projektet. Det er vigtigt at så mange som muligt deltager, så vi vil meget gerne have din hjælp. Kontakt derfor Nanna Skaarup Andersen, nanna.skaarup.andersen@rsyd.dk, mobil: eller Kristian Stenkjær, krst@life.ku.dk, mobil:

10 RACEPORTRÆTTER LABRADOR RETRIEVER Tekst af: Niels Egelund Faddersbøll, foto af: Nick Ridley Ingen anden hunderace er så udbredt blandt danske jægere som labrador retrieveren. Med sit gode og milde temperament, sin store dresserbarhed og sin uovertrufne evner som apportør, er den blevet danske jægeres foretrukne jagthund. Labradoren er oprindelig fra New Foundland, men kom til England i løbet af 1800-tallet. Den ældste kendte labradoropdrætter har registreret sine hunde siden I England, som i dag betragtes som Labradorens hjemland, blev racen optaget i den engelske kennelklub i 1903/04. Labradoren blev skabt eller udviklet af engelske adelsmænd og deres herregårdsskytter. I takt med udviklingen af klapjagter, hvor fuglene blev drevet til skytterne, havde man behov for en hund, som dels kunne sidde roligt på post under skydningen, men som samtidig kunne sendes på de skudte og især de anskudte fugle. Ikke så underligt er racens navn retriever forbundet med dens arbejdsområde, idet ordet retrieve betyder at apportere på engelsk. I de første mange år var hele avlsarbejdet alene koncentreret om at udvikle disse egenskaber, og det var først i 1916, der blev lavet en udstillingsstandard på labradoren. De særlige engelske forhold Englænderne er kendt for at gå efter det sublime inden for sport, herunder også jagt og jagthunde. Hvis englænderne ønsker sig en udstillingshund, vil de gøre alt for alene at skabe den smukkeste udstillingshund indenfor den enkelte race. Sådan forholder det sig også med jagt og markprøvehunde. Det er den egentlige baggrund for, at de mest populære og udbredte engelske jagthunderacer, Labrador og Ggolden Retrievere, samt Springer og Cocker Spaniels, konsekvent har eksisteret med top udstillingslinjer og top jagtlinjer. Vel og mærke sideløbende registreret som den samme race i den engelske kennelklub. 10

11 I Danmark kaldes de rene jagtlinjer for formel 1 retrievere. Denne betegnelse (opfundet af en dansk journalist) bruges ikke i England, hvor de blot kaldes working retrievere. Disse formel 1 retrievere har i høj grad været med til at gøre labradoren til jægernes foretrukne hunderace. De første labradors i Danmark Den første labrador blev importeret af en dansk godsejer i Carl Lensbaron Luel-Brockdorff, fra Valdemar Slot, hjemtog tæven Greatford Tale, hun var af ren jagtlinje efter Engelsk Field Trial champion Greatford Teal. I de første år var importerne i hænderne på adelsmænd og godsejere, og alle importer var af jagtlinje. Senere blev der importeret mange andre labrador linjer fra England, også en del udstillingslinjer. I midten af 70 erne blev der importeret flere meget betydningsfulde jagtlinjer, og disse kom til at påvirke både avlen, men også markprøverne, og den almindelige jæger blev påvirket, og siden har der udviklet sig en situation, der ligner Englands, med en udstillingslinje og en jagtlinje, altså to typer, begge registreret som Labrador Retriever. Mange tror, at man uden videre kan se forskel på de to typer hunde, og det er til dels også rigtigt, men det der reelt adskiller dem, er deres linjer. Så vil man til bunds i spørgsmålet, om en labrador er udstillingslinje eller jagtlinje, eller måske lidt af begge dele, så må man skaffe sig et kendskab til linjerne. Opdrættere af labradors kan selvfølgelig på et splitsekund adskille hundene, alene på deres kendskab til kennelnavnene. Labradoren på jagt FAKTABOKS I England findes de to retriever racer, labrador retriever og golden retriever i en udstillings og en jagtlinje. Disse typer kaldes noget forskelligt over hele verden. I Danmark skrev en journalist i 80 erne en artikel i et dansk jagtblad, om disse fantastiske arbejdshunde fra England. Han var så imponeret, at han valgte at kalde artiklen Retrievernes formel 1. Denne betegnelse er ikke bare blevet hængende, men i vid udstrækning markedsført af hundenes tilhængere, for at markere forskellen på jagttype og udstillingstype. Det er dog kun en betegnelse, ikke en selvstændig race. I England og resten af verden, findes der dog et officielt racenavn for hver race, som også fremgår af stambøgerne, nemlig Labrador Retriever og Golden Retriever. Labradoren er først og fremmest avlet til at apportere. Den skal kunne sidde helt rolig og afkoblet på post, den skal være helt stille og kunne koncentrere sig om at markere det skudte vildt. Den skal hurtigt og præcist kunne bringe det skudte vildt, og da den ikke er avlet med den jagende hunds passion for førskudsarbejdet, så kan den også apportere uden at lade sig distrahere af levende vildt. Den skal også kunne skelne mellem fært af levende vildt, og vildt der afgiver chok eller blodfært, og kunne tage fod op og bringe en anskudt fasan eller and, uden problemer. Endelig skal den have en fantastisk vandpassion, som parret med dens uovertrufne hårlag, gør den til den absolut bedste apportør på andejagt, ikke mindst sidst på sæsonen, når vandet er koldt. Mange danske jægere bruger deres labrador som jagende hund, dvs. at de driver med den. Også denne opgave klarer de fleste labradorer udemærket, de har dog ikke de jagende hundes søgsoplæg, så de vil ofte søge i lige linjer, men den kan med dressur holdes kort i søget og vise sig som en effektiv vildtfinder. Mere alsidig end nogen anden Der er næsten ingen grænse for, hvilke opgaver en labrador kan løse. På jagt er den både jægerens egen bedste jagtkammerat, men den er også helt uvurderlig som opsamler på de store jagter. Den kan også trænes til en første klasses schweisshund. Uden for jagtens verden bliver den brugt som narkohund, bombehund og som servicehund (handicaphjælper), redningshund og meget mere. Labrador Retrieveren findes i farverne sort, gul og brun. 11

12 Jagtsæsonen er i fuld gang Holten's Black Boomer af Altai Glenbriar Granite af Landfield's FTCH Glenbriar Solo Astraglen Crystal of Glenbriar FTCH Pocklea Remus IR FTCH Glenbriar Quest FTCH Garendon Captain Glenbriar Ripple Adventure Cassie FTCH Trooper Tam of Lochmuir DK FTCH Glenbriar Pippit Kennel Altai, v/per Rasmussen, FTCH Symington Clarerone of Leadburn Mugdrum Heroine FTCH Pocklea Remus IR FTCH Glenbriar Quest Ørslevvej 149, 4230 Skælskør, Mobil altaigundogs@gmail.com 12

13 Den nye hvalp Tekst & foto af Niels Egelund Faddersbøl Hvorfor har mange hundeejere svært ved at forstå deres hvalp, og hvorfor bliver både dagligdagen og træningen til et problem? Der er hjælp at hente - Læs her om, hvad du skal gøre og frem for, alt ikke skal gøre. Social prægning Når man skal se på, hvad der er vigtigst i hvalpens første tid, så er det uden sammenligning den sociale prægning. Generelt må det understreges, at prægning af en hvalp ikke kan gøres om senere i hvalpens livsforløb. Der kan rettes, og der kan kompenseres, men det vil aldrig blive det samme resultat, som med den rigtige prægning af hvalpen. En hvalps prægningsfase starter i 3 ugers alderen. De indtryk og den prægning den modtager er af vital betydning for hvalpens senere udvikling. Det er utrolig vigtigt, at den populært sagt vokser op i trygge og gode rammer med masser af menneskelig kontakt. Hvalpen vil præges af alle forhold i hvalpetiden, og det er derfor utrolig vigtigt, at den har mulighed for at udvikle sig og hele tiden opleve nye ting på en positiv måde. Man kan sige, at nøgleordet er masser af menneskelig kontakt og masser af udfoldelsesmuligheder. Det er vigtigt at forstå, at når en hvalp står overfor en ny udfordring, så vil nogle hvalpe brase lige ud i den nye oplevelse uden tøven, mens andre hvalpe vil udvise en vis forsigtighed. Her er det vigtigt at give sig tid og lade hvalpen langsomt vænne sig til den nye situation. Hvis man stille og roligt opfordrer hvalpen til at overvinde situationen og med ros giver den en god oplevelse, så vil den blive lige så sikker i nye situationer som den mere pågående hvalp. Som opdrætter må man huske på enhver god oplevelse sidder fast i hundens prægning, næsten for livstid, men det gør en dårlig oplevelse også. Miljøtræning Ligesom prægningen, så er miljøtræningen meget vigtig. Hvalpen skal ikke bare vænne sig til sine nye omgivelser og nye lyde, men på sigt skal den vænne sig til at køre bil og færdes i alle mulige fremmede miljøer. Det er derfor vigtigt, at ejeren langsomt vænner hvalpen til alle disse nye indtryk. For at det skal lykkes, skal man gå langsomt og grundigt frem og kun tage et nyt miljø ad gangen. 13

14 F.eks. bilkørsel. Start med at lade hvalpen sidde i bilen, ros den og giv den lidt godbidder, så den opfatter situationen som noget godt og trygt. Herefter kan man bruge samme fremgangsmåde ved næste gang at starte bilen, mens man sidder hos hvalpen, og igen næste gang køre en lille kort tur. På samme måde med trafik. Tag hvalpen i nærheden af trafik, ikke en tur til byen i myldretiden, men en rolig opstart med få biler og få mennesker. Ros hvalpen, og giv den tid og mulighed for at vænne sig til alt det nye. Tænk i det hele taget på, at for hvalpen er stort set alt nyt, og noget vil virke skræmmende. Når hvalpen kommer til et nyt terræn, er den usikker, og møder den en parkeret entreprenørmaskine på en gåtur om aftenen, ja, så kan det virke meget overvældende og skræmmende på hvalpen. Prøv derfor i hele miljøtræningen at se det fra hvalpens vinkel. Hvordan vil den enkelte situation og oplevelse virke på hvalpen? Sørg for at alt bliver en god oplevelse for hvalpen, og prøv at undgå chok tilvænning. Igen skal man huske på, at hvalpen bærer alle oplevelser med sig i livet, ikke kun de gode, men bestemt også de dårlige. Aktivering Den lille nye hvalp skal jo beskæftiges, men det er værd at huske, at hvalpens største behov er den sociale omgang med sin ejer, samt en rolig tilvænning til alt nyt. Men langt de fleste hvalpe bliver nærmest overaktiverede. Når en lille hvalp kommer til sin nye familie, bliver den bombarderet med nye indtryk. Ofte skal den med det samme udfylde alle mulige funktioner i familien. Den skal være en velfungerende hvalp, der roligt kan indgå i familiens, formentlige, travle hverdag. Her skal den indordne sig i den daglige rytme, lære at være alene hjemme, eventuelt at stå i hundegård, være renlig, ikke ødelægge ting, lege med børnene, og ikke mindst være træningspartner for ejeren, som brænder efter at få den færdigtrænet, så den kan komme med på jagt. Det er som enhver kan forstå en ordentlig mundfuld og i virkeligheden alt for meget for den lille hvalp, som jo udviklingsmæssigt bare er en lille baby. For at undgå stress er det en god idé, at man på forhånd har fastlagt nogle retningslinjer. F.eks., hvor skal hunden bo, hvor skal den være, når den er alene hjemme, hvem skal træne den osv. Vil man have en velafbalanceret hvalp, er det en fordel at forenkle dens hverdag. Sørg for at de daglige rutiner er ensartede og præcise. Det vil sige, at måltider, luftning og træning foregår på bestemte tider i den daglige rutine. Kontakt og konsekvens Nye hundeejere er ofte fulde af forventninger til det at have skaffet sig en hvalp og en forhåbentlig god jagtkammerat for de næste mange år. De har ofte sat sig nogle mål for, hvad den nye hvalp skal lære at kunne, men har måske ikke til bunds overvejet, hvordan de skal opnå dette mål. Derfor bliver træningen ofte et sammensurium af flere træningsmetoder og indlæring af flere momenter på samme tid. Det duer altså ikke. Igen er metoden til at opnå et godt resultat, enkelhed. Start med begyndelsen, det vil sige først kontakt, indkaldsøvelser, sitøvelser, apportering, fløjtelydighed og søgstræning. 14

15 Trænings DVD SPANIELS Fra hvalp til jagthund VIDEN OG INSPIRATION TIL DIN HUNDETRÆNING Denne film viser dig i praksis vejen til at forstå din hund og blive en bedre og dygtigere hundetræner. Der arbejdes i filmen med 14 forskellige spaniels, foruden et hvalpehold, og du vil se, hvordan der med positiv og enkel indlæring kan skabes en hund, der er i ro og balance. Det hele vises af Niels Egelund Faddersbøll, der har 40 års erfaring med hundetræning, og som selv har udviklet mange af de træningsværktøjer, der vises i filmen. DVD en koster 300,- kr. inkl. moms og forsendelse Den kan bestilles ved at indsætte Kr. 300,- på bankkonto: Reg.nr konto nr Husk ved indbetaling at oplyse navn og adresse. DVD en bliver sendt, når betalingen er modtaget. Se mere på: 15

16 Træn hunden i små daglige sessioner, planlæg træningen så enkelt og konsekvent og sørg for, at hvalpen forstår, hvad du forlanger af den. Træn i ultrakorte sessioner og sørg for, at hvalpen gør små fremskridt hele tiden og ros den grundigt. Træn et moment grundigt inden du begynder på det næste. Det er enkelhed og grundighed, der giver resultat, ikke tempo. Mange mener, at de er dygtige dressører, når de kan fremvise en hvalp eller unghund, der allerede kan løse en mængde forskellige jagtlige opgaver, og som på mange områder jager som en voksen hund. Sandheden er, at for mange nye hundeejere betyder en tidligt færdigdresseret hund også en hund, der kommer tidligt med på jagt, og desværre alt for ofte en hund som hurtig bliver varm på jagt og svær at kontrollere. Så vær rolig, gå ikke for hurtigt frem, og tænk på, at den tid der bruges på omhyggelig grunddressur, kommer tifoldigt tilbage på et senere tidspunkt. Stress Mange nye, og for den sags skyld også mere rutinerede hundeejere, skaber en del stress for deres nye hvalp. Uden tanke for, hvordan det påvirker hvalpen, skal der indlæres en masse nye øvelser, ofte på samme tid. Hundeejeren modtager gode råd fra højre og venstre, og alt skal prøves af. Resultatet af denne metode er, at hunden er en del af et eksperiment. Når man dertil lægger, at hundeejeren ofte, eller snarere altid, ikke har styr på hverken sit kropssprog eller kommandoer, men i stedet er ret hektisk i sin måde at træne og føre hvalpen på, så udsættes hvalpen for stress, og det giver en dårligere indlæring, og kan også udvikle fejl, som skal trænes ud af hvalpen på et senere tidspunkt. Tænk på at en gennemavlet jagthund er født med en høj aktivitetstærskel, og et sæt jagtegenskaber der populært sagt gør, at den er født med et vist stressniveau. Det er derfor vigtigt, at ejeren er en modpol, og ved sit rolige kropssprog, metodiske og grundige træning, og rolige kommandoer, virker som en beroligende modvægt til hvalpens natur. 16

17 Avl og egenskaber Det er interessant, at de fleste hundeejere træner det, hvalpen kan, og springer det over som den ikke kan. Hvis avlen er i orden, kan man sige, at anlægget for at søge og apportere er et fuldt færdigt installeret program, som blot skal aktiveres. Det er derfor en stor fejl, når den nye hvalp hele tiden trænes i søg og apportering. Der er ikke noget i vejen for at stimulere det medfødte anlæg med nogle enkelte og gode apporteringer i hvalpetiden, men sandheden er, at de fleste træner adskillige apporteringer hver dag. Det samme gælder for søget. Her er den vigtigste træning, kontakten. Kontakttræning foregår ved, at man bevæger sig i terrænet og lærer hvalpen at følge med rundt i terrænet. Når hvalpen går til venstre, går føreren til højre. En lille sagte kommando eller et bib i fløjten, samtidig med at man skifter retning, får snart hvalpen til at følge med og holde 100 % øje med føreren. Tænk derfor på at hvalpen har et fuldt sæt egenskaber for at søge og apportere. Det den IKKE har, er den dressur som skal være med til at kontrollere dens jagtegenskaber og få den til at fungere som en veltrænet jagthund. Brug derfor tid på grunddressuren. Hvalpen skal kunne sidde, den skal kunne vente, den skal kunne stoppe på fløjte og kommando, den skal kunne komme på fløjte og kommando, og den skal kunne holde kontakt i terrænet. Ting tager tid Det er et paradoks, at på trods af at de fleste jægere stort set kun ser eksempler på dårlige jagthunde, samtidig med at rigtig mange opdrættere, instruktører, hundeskribenter osv. forsøger at rådgive om den rigtige fremgangsmåde, så begår de fleste de samme fejl. Har de f.eks. haft hund før, så vil de, uagtet at den sidste hund ikke var i orden, og at de ikke var tilfredse med den, alligevel træne den nye hvalp på stort set samme måde som den forrige. For at ændre dette billede, skal man ligesom viske tavlen ren, søge noget kvalificeret rådgivning, og den rådgivning skal være så god som mulig, og så skal man gå konsekvent frem, og få indlært det enkelte moment i grunddressuren ordentlig, inden man går til det næste. Det kan godt være, at man ikke bliver hurtig færdig, men valget står populært sagt mellem en møghund i 9 år eller en god og veltrænet hund i 8 år. Aftale med Dansk Hunderegister Nyheder fra DJR DJR har siden 2001 haft en aftale med Dansk Hunderegister om at være leverandør for Dansk Hunderegister. Aftalen omfatter elektronisk indberetning af registreringsoplysninger og attestation med videre i forbindelse med mærkning og registrering af hunde. Aftalen genforhandles hvert 4. år. Samarbejdet med Dansk Hunderegister har gennem alle årene været meget konstruktivt. Derfor har DJR også forlænget aftalen. DJRs bestyrelse Antal brugere på DJRs hundeportal Stadig flere ønsker at gøre brug af DJRs hundeportal. Vi er nu nået op på 1697 brugere og stadig flere kommer til. Vi vil løbende forbedre de muligheder der er, for at udvikle portalen. 17

18 RACEPORTRÆTTER GOLDEN RETRIEVER Tekst af: Peter Lind Frederiksen, foto af: Nick Ridley, Historie Golden Retrieveren har sine rødder i Skotland. I forbindelse med at jagtvåben blev forbedret i løbet af 1800-tallet resulterede det i, at der blev skudt flere fugle på jagterne på længere afstande og i vanskeligere terræn. Dette førte til, at flere fugle gik tabt under jagterne. På den baggrund opstod der et behov for en specialiseret retriever. Settere og pointere var mere egnede til at bringe vildtet på vingerne, og derfor begyndte arbejdet på at fremavle en hund, der kunne udfylde behovet for at bringe vildtet hjem. Billede af en Golden Retriever fra 1960 erne. Racens oprindelsesmand er Sir Dudley Marjoribanks. I 1868 lavede han et kuld, der omfattede fire hvalpe, og disse fire blev grundlaget for et avlsprogram, hvor blandt andet den irske Setter, den sandfarvede Blodhund og Newfoundlænderen blev brugt til at fremavle Golden Retrieveren. Sir Dudley Marjoribanks vision var at skabe en hund, der var mere energisk og kraftfuld, end de retrievere man ellers kendte, men den skulle stadigvæk være blid og nem at træne. Ada, Originator of the IIcbester Breed of Yellow Retrievers (1873) Golden Retrievere blev første gang registreret i The Kennel Club of England i 1903 under navnet Flat Coats - Golden. I 1913 blev racen anerkendt under navnet Retriever (Golden and Yellow). 18

19 Temperament Temperamentet i Golden Retrievere er kendetegnet ved at være "venlig og selvsikker". Golden Retrievere er normalt ikke en "én mands hunde" og er generelt elskværdige overfor alle mennesker og andre dyr. Den typiske Golden Retriever er intelligent og medgørlig og har en enestående iver efter at behage mennesker og er meget legesyg af natur. To typer eller tre typer FAKTABOKS Størrelse: Skulderhøjde for hanner cm, for tæver cm. Der kan godt være lidt variation i Jagt-golden. Farven: Kan variere fra hvid til mørk kastanje. Pels: Langhåret, fladt liggende og bølget pels. I 1970 erne blev Golden Retriever en populær familiehund, og langt den største del af hundene blev brugt som familiehunde fremfor jagthunde. Det var også i den periode, at den hvide, noget større og tungere, variation af Golden retriever så dagens lys. Den oprindelige udgave af Golden Retriever som en super jagthund, hvor de oprindelige egenskaber (energisk og kraftfuld, og blid og nem at træne), var ved at forsvinde fra racen. Vi kan i dag takke personer som Daphne Philpott (Kennel Standerwick), Roy Burns (Kennel Abnalls) og den helt enestående June Atkinson (Kennel Holway) - som alle er meget vigtige engelske kenneler, der holdt meget stædigt fast i den oprindelige type for, at de har sikret, at vi også i dag kan finde Golden Retrievere som en ren jagtudgave. I 2013 vil den rigtige beskrivelse af de tre forskellige typer Golden Retriever nok være på følgende måde: ren udstillings-golden, ren jagt-golden og en blandet type. Hvad er så den rigtige type? Hvis vi kigger på billeder og beskrivelsen fra racens oprindelse, er det klart jagt-golden, men lige som alt andet i denne verden, udvikler tingene sig over tid. I dag er det nok mere rigtig at sige, at der KUN er en Golden Retriever. Uanset hvor i verden man er, stambogsføres den KUN som Golden Retriever, men der findes tre forskellige variationer med tilhørende afstamning. Det er ikke alle steder i verden, at man kan finde den rene jagt-golden, men de to andre variationer er meget udbredt og i forhold til antal, er det klart udstillingsvariationen, der er flest af. Hvad gør jeg, hvis jeg vil have min hund med til udlandet? Skrevet af Redaktionen Hvis man går ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside, kan man finde en meget anvendelig guide med tilhørende hjælp, der stort set giver svar på alle spørgsmål i forhold til udrejse, indrejse eller en tur til Bornholm. Guiden findes på følgende link: 19

20 DJR Dansk Jagthunde Registrering Stambogsføring af jagthunde tilbage til jægerne! DJR er en anerkendt stambogsførende organisation i DJR satser på den grønne hundepolitik, det vil sige hunde avlet på gode brugsegenskaber og godt temperament. DJR er startet af jægere - drives af jægere - for jægere. DJR samarbejder med relevante jagtorganisationer. Stambøger m.v. Stambogsføring pr. hvalp....kr. 275,- Registreringsafgift Dansk Hunderegister (betales til DJR) - pris pr. hvalp......kr. 125,- I alt pr. hvalp.....kr. 400,- (Betaling for selve chipmærkningen afregnes direkte med ID-mærker) Ny stambog eller erstatningsstambog... kr. 275,- Kennelmærke og navneændring Køb af kennelmærke....kr. 600,- (påkrævet ved registrering af hvalpekuld) Påførelse af kennelnavn på indkøbt hund (af..)...kr. 125,- Ændring af hundens navn i stambogen (inden hunden er 6 mdr.).....kr. 125,- Ejerskifte Første ejerskifte fra opdrætter til første ejer.....gratis Andet ejerskifte og pr. efterfølgende......kr. 125,- Hvalpeliste Optagelse på listen....gratis Hvalpekuldet optages automatisk på DJRs elektroniske hvalpeliste, når anmeldelsen og betaling er DJR i hænde. Kuldet slette automatisk af listen, når hvalpene er 8 uger. Hvalpekuld på mere end 8 uger kan optages/fortsætte på listen - Pris pr. uge kr. 50,- Liste for salg af unghunde/trænede hunde Startgebyr..kr. 100,- Herefter pris pr. uge......kr. 50,- Listen omhandler salg af hunde fra 6 mdr. og opefter. Åbningstider Mandag til fredag... kl DJR s bestyrelse Formand...Peter Lind Frederiksen Kasserer.....Peter Smærup Sekretær.....Jens Paaby Bestyrelsesmedlemmer.Niels Egelund Faddersbøll Bestyrelsesmedlemmer.Kristian Stenkjær DJR Barløsevej 4, Salbrovad, 5610 Assens, tlf info@djr.dk Giro Bankkonto Reg. nr kontonr