EUDP: Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUDP: Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram"

Transkript

1 EUDP: Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram EUDP investerer i udvikling og demonstration af nye energiteknologier, der kan gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050 EUDP støtter danske virksomheder i at levere fremtidens energiløsninger til de globale vækstmarkeder EUDP fremmer nationalt og internationalt samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner om nye energiløsninger

2 Design og produktion Montagebureauet ApS Tekst TextCompany, Vivian Skovbjerg Fotos: Fotograf Michael Jensen Forsidefoto: Karin Kappel Bagsidefoto: Torben Nielsen Tryk Datagraf AS Redaktion EUDP, Bodil Harder Ansvarlig redaktør EUDP, Nicolai Zarganis ISBN: ISBNwww:

3 3 Højeffektive solcellemoduler. LED-lys til drivhuse. Pakkeløsninger til energirenovering af parcelhuse. Ultrafiltrering af gylle til biogas. Enzymbehandling af husholdningsaffald. Nye brændselsceller og intelligente ladestandere til fremtidens el-biler. Vi præsenterer her et lille udpluk af de knap 200 projekter, som vi indtil nu har støttet i Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Projekterne udvikler vidt forskellige teknologier, der bidrager til at gøre Danmarks energiforbrug effektivt, miljøvenligt og uafhængigt af fossile brændsler. Samtidig udvikler projekterne danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse. På vores hjemmeside kan du få en oversigt over samtlige projekter, vi har støttet. Danmark har gode styrkepositioner på det energiteknologiske område. Vindkraften er legendarisk. Danske brændselscelleproducenter er blandt verdens førende. Vi har en solid tradition for energieffektiv teknologi og for at udnytte biomasse og affaldsressourcer til energiformål. Samtidig har vi mange små og mellemstore innovative virksomheder, et højt uddannelsesniveau og frugtbare netværk mellem videninstitutioner og erhvervsliv. Klimaudfordringen og den øgede konkurrence om energiressourcerne har sat udvikling af ny energiteknologi meget højt på den globale dagsorden. Verden over investeres milliarder af dollars i nye teknologier. Derfor er det en meget stor udfordring at bevare og udvikle vores styrkepositioner. Vi skal til stadighed stramme os an. Blive endnu bedre til at nå hele vejen fra den gode idé til det salgbare produkt. Blive bedre til at finde veje ud til de globale vækstmarkeder uden for Europa. Heldigvis er det en udfordring, som jeg kan se, at vores ansøgere med stort engagement tager op. Det er positivt at konstatere, at så mange virksomheder gerne vil bidrage med både ideer, knowhow og medfinansiering. På midtersiderne kan man få et indtryk af deltagerne i programmets projekter. EUDP har 400 millioner kr. til rådighed i Jeg håber, at rigtig mange virksomheder og organisationer vil drage nytte af denne støttemulighed og bidrage til at skabe grøn vækst. Torkil Bentzen Formand, EUDP

4 4 Enzymer sorterer affald Enzymbehandling udnytter energien i skrald bedre end hidtil set REnescience A/S forbereder et anlæg, som kan forvandle ton usorteret husholdningsaffald til væske, der kan bruges til biogas og til genbrugelige ressourcer. Husholdningsaffald er en vigtig energikilde, og hvis affaldet bliver behandlet på den rigtige måde, kan det tilføre produktionen af el og varme betydelig fleksibilitet. Det er baggrunden for et udviklingsprojekt, som skal danne grundlag for et fuldskala anlæg, der kan behandle ton affald årligt. Unik behandling med enzymer Det centrale i anlægget er en enzymbehandling, der gør den organiske del flydende, siger projektleder Mikael J. Pedersen fra det DONG-ejede selskab REnescience A/S. Hr. og Fru Jensens affaldspose bliver først hældt ned i en kogereaktor, hvor affaldet koger en halv times tid. Vi køler derefter det hele ned til 60 grader, og så tilsætter vi nogle særlige enzymer, der virker som en slags kemiske sakse og klipper det organiske materiale i stykker. Det betyder, at vi får en flydende masse uden fremmedlegemer eller klumper og med et stort indhold af biomasse. På den måde bliver den organiske del af husholdningsaffaldet let at udnytte til biogas. Gassen kan derefter ledes til bygasnettet, bruges til produktion af el og varme eller opgraderes til naturgaskvalitet. Det giver en mere effektiv udnyttelse af energien end i dag og samtidig mulighed for lagring. Vi ser allerede nu lovende resultater fra storskalaforsøg med bioforgasning af biovæsken, understreger Mikael J. Pedersen. Ingen farlige restprodukter Normalt resulterer forbrænding af husholdningsaffald i uønskede biprodukter, som efterfølgende skal deponeres. Det begrænses med den nye teknologi, der ifølge Mikael J. Pedersen samtidig har udsigt til at blive økonomisk konkurrencedygtig. Teknologien giver en bedre nyttiggørelse af affaldet end hidtil set. Der er ikke giftige restprodukter, som skal bortskaffes i depoter for farligt affald. Også den faste del har gode kvaliteter: Da alt organisk stof er renset væk, opstår ingen forrådnelse. Derfor kan de genanvendelige restprodukter lagres. Helt konkret er planen, at vi sorterer i glas, metal og plast, hvoraf sidstnævnte enten kan genbruges eller brændes. På den måde indgår den faste bestanddel af husholdningsaffald også i den samlede cyklus. Dermed maksimerer vi genanvendelsen og værner bedst muligt om klodens begrænsede ressourcer. Vi demonstrerer allerede processen på et mindre anlæg, der kan behandle 1 ton affald i timen. En af de store udfordringer er at minimere enzymforbruget og hermed udgifterne hertil, men alt tyder på, at omkostningerne på kommercielle REnescience anlæg bliver lavere end den gennemsnitlige behandlingsomkostning på traditionelle danske affaldsforbrændingsanlæg. Projektstart: November 2010 Projektslut: Juli 2012 Tildelt EUDP-støtte: 22 mio. kr. REnescience A/S (datterselskab af DONG Energy) udvikler anlægget, Amagerforbrænding lægger faciliteter til, DTU laver livscyklusanalyser, Københavns Universitet optimerer brugen af enzymer, Århus Universitet tester den flydende masses egenskaber i relation til bioforgasning og Trekantområdets Affaldsselskab undersøger mulighederne for et anlæg i Trekantsområdet. I forbindelse med at teknologien nu bliver modnet, er der etableret selskabet REnescience A/S, som er et datterselskab ejet af DONG Energy, der driver projektet.

5 5 Mikael J. Pedersen, REnescience: Enzymerne gør den organiske del af affaldet flydende og dermed let at udnytte til f.eks. biogas. Kan løse Europas deponeringsproblem I dag bliver halvdelen af Europas husholdningsaffald deponeret, men EU har fokus på affaldshåndtering, og medlemslandene har behov for at behandle affald på en måde, der minimerer mængden af direkte deponering eller biprodukter til deponering. Derfor er anlægget på mange måder også interessant set i et udenlandsk perspektiv. Den endelige eksamen bliver, når fuldskala-anlægget kommer i drift og vi får dokumentation for, at optimering og opskalering af processen er lykkedes. Når dokumentationen er gennemført med succes, ser jeg et stort marked, fremhæver Mikael J. Pedersen. Behovet for renovation er enormt, og det bliver ved med at vokse i takt med stigende levestandard og befolkningstilvækst. Det går aldrig af mode at bortskaffe skrald på den mest effektive, miljøskånsomme og økonomiske måde, og vores anlæg kan sælges kommercielt i alle størrelser afhængig af kundens behov. En del af projektet er at definere, hvordan anlægget kan tilpasses forskellige forhold. Hele verden er vores marked, så projektet har perspektiver for både genanvendelse af hidtil ubrugte ressourcer og for økonomi og beskæftigelse. Fra 4-liters gryde til ton anlæg Det er altid sjovt at tænke tilbage på, hvordan gode ideer er opstået. Denne ide begyndte i en suppegryde, fortæller Mikael. J. Pedersen. Vi havde i nogle år arbejdet med halm til produktion af 2. generations bioethanol, og et af vores kloge hoveder fik den ide, at man måske kunne gøre det samme med husholdningsaffald. For knap fem år siden begyndte han sammen med sine medarbejdere at behandle affald med enzymer. Først i en suppegryde og derefter en betonblander. Med EUDPs støtte baner vi vejen for et anlæg til ton affald og et produkt, der kan styrke Danmarks konkurrencekraft. EUDP har katalyseret samarbejdet mellem offentlige og private parter og aktiveret forskernes viden, så der blev skabt et produkt, der kan give kommercielt og miljømæssigt udbytte.

6 6 Thomas Rubæk, Fionia Lighting: Det nye LED-drivhussystem vil være interessant for Tyskland, der er seks gange så stort som det danske marked, og for Holland, der er 20 gange så stort. LED-lys giver grønnere planter Fionia Lighting A/S har udviklet et lysdiodebaseret armatur til gartnerier. LED-armaturet mindsker gartneriers strømforbrug med %. Næste skridt er den afsluttende test med henblik på salg af det færdige produkt fra medio Drivhuse med LED-belysning betyder først og fremmest en grønnere gartneridrift. Et mellemstort gartneri kan spare strøm for 4-5 mio. kr. årligt. Det mindsker CO 2 -udledningen og er en vigtig konkurrenceparameter. Samtidig mindsker LED-lyset behovet for kemikalier til vækstregulering og det kan også manipulere planterne. Planterne bliver sundere og stærkere. Konkret har vi konstateret flere skud og knopper, hvilket naturligvis også er en konkurrenceparameter, fortæller udviklingsingeniør Thomas Rubæk fra Fionia Lighting A/S, der har været ansvarlig for udvikling af det LED-baserede væksthusprodukt. Vi er stolte af, at det for første gang er lykkedes et gartneri at producere og sælge LED-belyste planter på samme vilkår som planter, der er avlet under traditionel belysning, siger han. Målet er 50 % strømforbrug Sammen med Gartneriet PKM A/S på Fyn har Fionia Lighting A/S gennemført første test af LED-armaturet. Tusindvis af klokkeblomster lagde deres blå klokker til den nye type lys, og resultatet har givet basis for opti-

7 7 Med LED-armaturer kan gartnerier spare % på strømforbruget Senmatic A/S har udviklet det automatiserede klimasystem, Syddansk Universitet har bidraget med viden om plantefysik, Fionia Lighting A/S har udviklet det LED-baserede væksthusprodukt, og gartneriet PKM lægger drivhus til demonstrationen. Projektstart: Januar 2009 Projektslut: Februar 2011 Tildelt EUDP-støtte: 2,2 mio. kr. misme. Vi har dokumenteret, at LED-belysning, som supplement til sollys, reducerer strømforbruget med 40 % og kemikalieforbruget med 20 %. EUDP støtter derfor et kvm stort væksthus, hvor vi kan kontrollere alle parametre under realistiske forhold. Det handler om luftfugtighed, CO 2 -koncentration, temperatur, gødning, vækstregulering og bladtemperatur. Vores mål er at kunne producere planter af samme kvalitet som de bedste konkurrenter med 50 % reduktion af elforbruget. Og det regner vi med at have nået, når vi efter en hel sæson gør energiregnskabet op i det væksthus, som vi i daglig tale kalder EUDPs drivhus, siger Thomas Rubæk. Eksportpotentiale Thomas Rubæk er ikke i tvivl om, at projektet har eksportpotentiale. Danmark er et mørkt land, hvor vi er afhængige af at belyse drivhusene i vores gartnerier for at få friske grønsager og prydplanter. Derfor er det danske belysningsmarked allerede stort, og det nye LED-drivhussystem vil være interessant for lande med gartneridrift, der ligner vores. Naturligvis først og fremmest resten af Skandinavien. Men også Tyskland, der er seks gange så stort som det danske marked, og Holland, der er 20 gange så stort. En del af Fionia Lightings drivhussystem er også rådgivning om dyrkningspraksis. At integrere LED-belysning i sit væksthus kræver naturligvis viden om, hvordan hvilke typer planter responderer på belysningen, og både klimastyring, varmeregulering og pleje skal ændres. Især reguleringen af lysindfaldet i takt med årstiderne er vigtigt, så kombinationen af dagslys og LED-belysning bliver optimal i forhold til både planter og reduktion i energiforbrug. Derfor er en del af vores produkt-pakke, at vi uddanner gartnerne i integrering og drift af det nye LED-drivhussystem, så alle aspekter af effektiv væksthusteknologi bliver tilgodeset. Fra klokkeblomster til alger LED-belysning er fremtiden både teknologisk og miljømæssigt. En diode er en elektronisk komponent, der er pålidelig og robust. Den har lang levetid og uendelig mange muligheder. Derfor ser jeg ingen grænser for udviklingen, pointerer Thomas Rubæk og retter blikket mod fremtiden og et endnu større miljømæssigt potentiale. Det vil være nærliggende at bruge vores viden om LED-belysning og fotosyntesen til at producere alger. Denne produktionsproces er en direkte pendant til gartneridrift, og alger kan bl.a. bruges til omega-3 fedtsyrer og biobrændsel.

8 8 Mio. kr. Tilsagn fordelt på teknologier 2008, 2009 og 2010 Antallet af modtagne ansøgninger og afgivne tilsagn om støtte har været voksende over programmets levetid. I perioden 2008 til 2010 er der i alt modtaget 563 ansøgninger, og der er ydet støtte til 186 projekter. Brint og brændselsceller og biomasseteknologier er de områder, der har opnået mest støtte fra EUDP. 200 mio. kr. er efter politisk beslutning reserveret til 2. generations bioethanol Brint og brændselsceller Bioethanol, 2G Biomasse Vind Energieffektivisering Energisystem (el, lagring, fj.v. mv.) Sol 2008 Olie/gas Bølge Øvrige Transport Antal ansøgninger og tilsagn Antal ansøgninger Antal tilsagn Små virksomheder med typisk færre end 50 an - satte har modtaget 41 % af de samlede tilskud. Offentlige institutioner, herunder især universiteter har modtaget 27%. Store virksomheder med typisk mere end 250 ansatte har modtaget 25 %. Fordeling af tilskud på virksomhedstype Stor 25 % Mellem 8 % Offentlig 27 % Lille 41 % Mio. kr Totalbudget for ansøgte projekter, fordelt på tilskud og egenfinansiering Egenfinansiering Ansøgt tilskud

9 Deltagere i EUDP-projekter Energiteknologier Biomasse Brint og brændselsceller Energieffektivitet Vindenergi Internationalt samarbejde Øvrige Solenergi Systemintegration Bølgekraft Fossile brændsler 9 Kortet viser den geografiske placering af de virksomheder og organisationer, der i øjeblikket deltager i EUDP-projekter indenfor de forskellige teknologiområder.

10 10 Ny dansk brændselscelle på vej til internationalt gennembrud Denne type brændselsceller kan halvere bilers energiforbrug Anders Korsgaard Idéen med en brændselscelle er, at den effektivt kan omdanne brændsel, fx CO 2 neutral methanol, til el og varme uden at udlede skadelige partikler. SerEnergys nye brændselscelle gør det ekstra effektivt. SerEnergy og Danish Power Systems vil udvikle nye komponenter til en højtemperatur PEM-brændselscelle og demonstrere den nye teknik i en 5 kw demomodel. Det vil ifølge adm. direktør Anders Korsgaard, SerEnergy, give en særlig effektiv energiudnyttelse: 5 kw er nok til at drive en lille bil, og brændselscellen leverer både el og varme. 50 % af den energi, brændselscellen producerer, bliver brugt til el. Resten bliver brugt til at varme bilen op, og det er lige præcis nok til at holde bilen varm. Kolde fødder har ellers været et af de ankepunkter, som kritikere af elbiler hidtil har påpeget. Og ja biler, der kører på konventionelle brændstoffer, varmer meget bedre, men det er ganske enkelt, fordi de ikke kan udnytte energien ligeså godt. Faktisk omsætter en bil på benzin eller diesel kun % af brændstoffet til motorenergi, så konventionelle biler fyrer altså for fødder og gråspurve, mens en elbil med brændselscelle bruger energien til flere km. SerEnergy produktudvikler stak- og modulteknologien, Danish Power Systems udvikler membran-fremstillingsprocessen, DTU bidrager med viden og forskning og Aalborg Universitet bidrager med systemudvikling og -kontrol. Mere effektive membraner Der er to nye, danske delkomponenter i den nye brændselscelle. Danish Power Systems har udviklet et nyt og bedre materiale til de membraner, brændselscellen er opbygget af. Membranerne skal sikre en højere effektivitet i brændselscellen. SerEnergy har udviklet stak- og modulteknologien, som betyder, at vi kan stable membranerne til moduler. En enkelt membran giver kun en ydelse på ½ volt, men når vi stabler membranerne i moduler, stabler vi reelt energien. Dermed bliver brændselscellen interessant både for transportsektoren, som er det største marked, og som erstatning for generatorer, som bruger benzin eller diesel. Næste skridt bliver at udvikle og forbedre teknologien endnu mere, for brændselscellen skal op på en ydeevne på 5-20 kw for at drive en personbil i traditionel størrelse. Methanol for miljø og bilister Den nye brændselscelle kan arbejde ved en temperatur på helt op til 160 grader. Derfor kan den køre på methanol i stedet for brint. Det giver fordele i forhold til logistik, distribution og brug. Fordele, som ifølge Anders Korsgaard kan betyde, at methanol-brændselscellerne på længere sigt vil kunne udkonkurrere brint-brændselscellerne, som bilindustrien i øjeblikket satser mest på. Methanol er flydende ligesom benzin og diesel, så derfor kan det håndteres, distribueres og tankes fuldstændig som de brændstoffer, biler bruger i dag. Både distributører og bilister er altså fri for at ændre forretningsgange og vaner. Samtidig er methanol billigt, og det kan produceres fra både affald, biomasse og overskudsstrøm fra vindmøller. Kombinationen af effektivitet, pris, håndterbarhed og funktionalitet gør, at vi ser methanol som en indlysende vinder, når det handler om brændstof til fremtidens brændselsceller.

11 11 Fra herrekuffert til damekuffert I dag fylder SerEnergys 5 kw brændselscelle det samme som en gennemsnitlig herrekuffert, og det er for meget. Jo mindre størrelse, jo mindre materialer og dermed pris. Når vi sparer materialeudgifter og reducerer brændselscellens forbrug af energi til at slæbe rundt på sin egen vægt, optimerer vi både økonomi- og miljøeffekten. Derfor skal vores 5 kw brændselscelle ned i damekuffertstørrelse. Når projektet er afsluttet i 2013, forventer vi, at størrelsen er reduceret med 1/3. Samtidig skal start op tiden nedsættes fra 30 til 10 minutter, og levetiden forlænges med 150 %, så brændselscellen kan leve i minimum 5000 timer uden for laboratoriet. Prisen skal ned Anders Korsgaard har også et mål for prisen. Hvis brændselscellen for alvor skal i industriel masseproduktion og blive en erstatning for benzin og diesel, skal prisen ned på et helt andet niveau. I dag koster brændselscellen pr. kw. Dette projekt er et stort og vigtigt skridt i retning af industriel produktion, og hvis vi fortsætter samme udviklingshastighed, når projektet er afsluttet, sigter vi mod en pris på 400 pr. kw i Arbejdspladser til Danmark Ifølge Anders Korsgaard er SerEnergy lige nu teknologisk førende på verdensplan inden for højtemperatur-pem: Støtten fra EUDP har bygget bro mellem forskning og videnskab samt produktion og industrialisering. Den slags støtte er helt afgørende, for den udvikling, der finder sted i disse år, skal ændre forholdene og perspektiverne for både forsyningssikkerhed og miljø. Hertil kommer det industrielle aspekt, for det er da givet, at jo før vi er salgsklar med en effektiv og konkurrencedygtig brændselscelle, jo bedre muligheder har vi for at kapre arbejdspladser til Danmark. Projektstart: Juli 2010 Projektslut: Juni 2013 Tildelt EUDP-støtte: 25,3 mio. kr. Anders Korsgaard, SerEnergy: Vi ser methanol som fremtidens brændstof til brændselsceller. Det kan produceres af affald, biomasse og overskudsstrøm fra vindmøller. Og det er billigt og let at håndtere og tanke.

12 12 Mere biogas fra husdyrgødning Med en ultrafin separationsteknologi og en ny enzymbehandling kan Nordic BioEnergy udnytte værdistofferne i både den flydende og den faste del af husdyrgødningen. Det øger biogasproduktionen. Ultrafiltreringen giver et koncentrat, som kan producere tre gange mere biogas end rågødning Med to nye teknologier kan Nordic BioEnergy trække meget mere biogas ud af husdyrgødning. Det kan gøre produktion af biogas fra ren husdyrgødning lønsom. Teknologierne kan implementeres på gårdbiogasanlæg hos landmanden, så landeveje og miljø skånes for gylletransport. I første omgang er det en svinebesætning på et fynsk landbrug i Højrup, der leverer gødning til projektet og giver husly til test af de nye teknologier. Projektstart: Maj 2009 Projektslut: Maj 2012 Tildelt EUDP-støtte: 8,0 mio. kr. Biogas fra ren husdyrgødning Målet er at gøre det attraktivt for både landmanden og miljøet at producere biogas 100 % baseret på husdyrgødning, siger adm. direktør Per Thostrup, Nordic BioEnergy. Det vil vi opnå med to teknologier: Enzymbehandling af den faste gødning og et separationsanlæg til gyllen. Enzymerne gør den faste del af gødningen flydende og dermed mulig at anvende til biogas. Fast materiale passer nemlig ikke ind i den transport- og produktionsproces, som biogasanlæg er designet til. Separationsanlægget koncentrerer gyllen, så der kan produceres tre gange så meget biogas af samme volumen. Resultatet af filtreringen er koncentratet plus en væske, som landmanden kan bruge til vanding. En tynd kop te Væsken ligner en kop tynd te, men den indeholder næringsstoffer, som gør den ideel at vande med. Samtidig behøver landmanden ikke sprede væsken over et Per Thostrup, Nordic BioEnergy: Anlægget er baseret på en ny type filtre og membraner, som aldrig tidligere har været brugt til filtrering af gylle stort areal, for i projektet får vi nemlig koncentrationen af fosfor ned på næsten nul og kvælstof ned på ppm. Mit ultimative mål er at reducere til 300 ppm. Det vil betyde, at væsken må bruges til vanding hele året, og dermed sparer landmanden dyr lagerkapacitet. Når projektet er afsluttet i 2012, står vi med et anlæg, som er klar til produktmodning med henblik på salg. Overalt i verden bliver der produceret husdyrgødning, så med de nye teknikker kan dyrenes gødning i højere grad bruges til lønsom biogasproduktion og dermed bidrage til forsyningssikkerheden. Nordic BioEnergy udvikler separationsanlægget, CoMeTas har udviklet de nye filtre og membraner, Novozymes leverer enzymer, Morsø Bioenergi stiller biogasanlæg til rådighed for den samlede demonstration af teknologierne, Højrupgård på Fyn er med sin svinebesætning vært for ultrafiltreringsforsøgene, Aalborg Universitet foretager laboratoriemålinger og NIRAS står for transport- og økonomiberegninger.

13 Intelligent ladestander giver intelligent elbil-kørsel 13 Fortæl ladestanderen EVergreen om dit kørselsbehov. Så lader den automatisk din elbil op på et tidspunkt, det er praktisk for dig og bedst for miljøet. Den nye ladestander fra Vikingegården A/S optimerer udnyttelsen af strøm fra vindmøller. Støtten fra EUDP løfter os fra regional til international virksomhed med et produkt, der er interessant for både mennesker og miljø, siger salgsdirektør Jan A. Pedersen fra Vikingegården A/S i Vonge, der regner med at have en salgsklar ladestander klar i Idéen er, at lade bilerne op, når elsystemet ikke er spidsbelastet. Intelligent opladning udjævner el-forbruget, og det gør det lettere at udbygge vindkraften og dermed reducere CO 2 -udledningen. Plug and drive hvor som helst Hvis elbiler for alvor skal blive udbredt, skal det være nemt og praktisk for bilisterne at lade op, mener Jan A. Pedersen. Løsningen er ladestandere der, hvor folk langtidsparkerer dvs. p-pladser, p-kældre, arbejdspladser og private hjem. Vores analyser dokumenterer et grundlæggende samfundsengagement og stor lyst til at yde en indsats for miljøet ved at køre i elbiler. Vi gør det nemt: Log ind og beskriv dit kørselsbehov til arbejde og i fritiden, så har du en personlig profil, der sikrer intelligent ladning, uanset hvilken EVergreenstander, du lader fra. Du kan lade hvor som helst og når som helst. Samtidig sørger EVergreen for, at dit elforbrug bliver afregnet automatisk via den samlede regning, du får fra dit elselskab. Ladestanderen husker dit kørselsbehov og lader op, når elsystemet ikke er spidsbelastet. Dermed udjævnes el-forbruget, og det gør det lettere at udbygge vindkraften, siger Jan A. Pedersen, Vikingegården I dialog med bilisten Det unikke i laderen er det software, som gør den i stand til at kommunikere. Den er i dialog med bilisten, idet den sørger for strøm, der matcher bilens behov. Samtidig opdaterer og afrapporterer den bilistens kørsels- og miljøprofil. Det helt centrale er, at alle måleoplysninger dokumenteres og integreres i en DataHub, som Energinet.dk lancerer i Dermed bidrager ladestanderen til den samlede afbalancering, styring og udnyttelse af vedvarende energi i elforsyningen. Vikingegården A/S planlægger at sælge både totalløsninger, dvs. standere, der styrer opladning, betaling og parkering, og at optræde som underleverandør ved at sælge det isolerede softwarekit. Systemet kan integreres i det enkelte lands elsystem, og det betyder ekstra store eksportmuligheder ikke blot i Europa men også på de store markeder i USA og Asien. Vikingegården er ansvarlig for den tekniske del, Swarco bidrager med viden om intelligente trafiksystemer, Eurisco rådgiver om standarder, Rambøll foretager markedsresearch på både det private og industrielle marked og kommunikationsvirksomheden Traeger sørger for at synliggøre projektet og resultaterne i både Danmark og udland. Projektstart: August 2010 Projektslut: Oktober 2012 Tildelt EUDP-støtte: 11,6 mio. kr. Hvis 25 % af vejtransporten omlægges til el-biler, reduceres sektorens CO2-udledning med 2 mio. tons om året Kilde: Energinet.dk

14 14 Solceller + mikroelektronik = førerposition til Danmark Sunsils solcellemoduler giver 9-9,5 % højere effekt end alle andre Projektstart: Juli 2010 Projektslut: Februar 2013 Tildelt EUDP-støtte: 9.6 mio. kr. Erik Hansen, Sunsil: Et enkelt blad eller fugleklat har hidtil kunnet få et helt solcellepanel til at gå i stå. Det problem har vi løst med vores nye styresystem. Den danske solcelleproducent Sunsil har optimeret effekten af solceller med et stykke avanceret mikroelektronik, der monteres bag på hver solcelle og gør den til et komplet og uafhængigt system. Hvis én celle går ud af drift, fortsætter resten af panelet upåvirket. Adm. direktør Erik Hansen, Sunsil, sammenligner et solcellesystem med en juletræskæde. Solceller er også forbundet i serie, og hidtil har problemet været, at hele panelet gik i stå, hvis blot en enkelt celle blev ramt af et blad eller en fugleklat. Sunsil har udviklet et nyt styresystem, og nu er vi klar til at industrialisere den unikke mikroinverter, som gør hver enkelt solcelle uafhængig og styrker den samlede effekt. I dag er produktionen manuel, og vi kan kun lave to anlæg om dagen til demonstration. Med støtten fra EUDP bliver vi klar til industriel masseproduktion i august 2011, og fra september kan danskerne købe vores solcellemoduler. International interesse Maksimering af effektiviteten betyder, at de nye solcellemoduler giver 9 9,5 % højere effekt end andre. Vores moduler ligner sort glas, så huset nærmest får kakkeltag, og levetiden er 25 år. Et udtryk for forventningerne til det nye solcellemodul er den nationale og internationale interesse. I januar 2011 var aftaler med to danske distributionsselskaber på trapperne, og seks internationale producenter var i dialog med henblik på licens, refererer Erik Hansen og retter blikket mod det erhvervsmæssige potentiale. Med disse solcellemoduler er vi med til at sikre viden, knowhow, udvikling og uddannelse på danske hænder, og det øger både Danmarks konkurrencekraft og vækst. Derfor er støtteordninger af stor værdi for både Danmarks økonomi og verdens klima. Sælg din overskudsenergi til elnettet Hver enkelt solcelle måler 156 x 156 mm, og der er 72 celler i et modul, som måler 1 x 2 meter. Til et almindeligt parcelhus skal der bruges i alt 21 moduler til en 6 kw-installation, og anlægget producerer typisk op til kwh om året. Det er mere end de kwh, som husets beboere normalt bruger. Derfor er inverteren konstrueret sådan, at den løbende sender overskudsenergi tilbage til elnettet, understreger Erik Hansen, der også har regnet på den samlede økonomi. Investeringen i et anlæg til en traditionel husholdning er ca kr., og investeringen vil være tjent hjem på 12 år. Vi forventer, at solceller falder i pris, og så bliver anlægget naturligvis tjent hjem endnu hurtigere. Projektet drives af Sunsil, Teknologisk Institut bygger en ny prøvningsfunktion, PlastCenter Danmark står for materialevalg og tests og Fraunhofer ISE bidrager med viden om avanceret inverteringsteknik.

15 Pakkeløsninger sætter energirenovering i system 15 Med energirenovering bliver huse bedre til at holde varmen. Det ses på varmeregnskabet og giver en forbedring af CO 2 -regnskabet, så derfor er det vigtigt, at flest mulige af Danmarks parcelhuse bliver energirigtige. Ikke mindst de parcelhuse, der er bygget i 1960-erne og 70-erne før stramningerne til energikrav. Grundideen er, at husejeren kan købe en komplet renoveringsløsning hos én leverandør, der kan rådgive om relevante løsninger, lave tegninger plus beregne energimæssig og økonomisk gevinst. Samme leverandør står også for kontakten til de håndværkere, der skal implementere løsningerne og kan vise husejeren uvildig dokumentation for effekten, fortæller projektleder Henrik Tommerup fra DTU. Projektets mål er at definere en matrix med arbejdsmetoder, materialer, løsningsforslag, priser og detaljer om udførelse, så husejeren hurtigt kan beslutte sig for en pakke med løsninger. Husets klimaskærm er i fokus Klimaskærmen er husets værn mod klimaet dvs. fundament, facade, tag, vinduer og døre, forklarer Henrik Tommerup, og vi sigter efter at isolere udefra. Fundamenter i huse fra 60-erne og 70-erne er tit udført i beton og går helt op til ydervæggen, så varmen strømmer via ydervæggen til fundamentet og ud i jorden. Vi har udviklet en ny isoleringsmetode, hvor blokke med højisolerende skum bliver monteret på soklen DTU Byg driver projektet, NCC udfører de konkrete energirenoveringer, Isover leverer isoleringsmaterialer, Weber understøtter med byggematerialer, PRO TEC Vinduer er vinduesleverandør, HT-Meter videreudvikler ny metode til måling af varmetab og Bolius står for formidling og er husejernes partner i projektet. og et stykke ned i jorden, så man både begrænser varmetabet og understøtter facadeisoleringen. Taget får en dejlig varm dyne af isolering i tagrummet, og døre og vinduer får skiftet fuger og tætningslister. I nogle tilfælde er det nødvendigt med nye ruder og vinduer. Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding er en del af den samlede renovering for at sikre god ventilation, komfort og varmeudnyttelse. Med disse forbedringer bringer vi huset op i lavenergibygning klasse 2015, hvilket betyder, at energiforbruget til opvarmning reduceres fra 160 til 40 kwh pr. kvm. om året. Henrik Tommerup fra DTU står i spidsen for udvikling af en pakke med renoveringsløsninger, så huse bliver bedre til at holde varmen. Bedre livskvalitet for dig, dit hus og klimaet Energirenovering sparer ikke kun på 75 % på varmeregningen. Huset bliver sundere og får bedre indeklima, og det giver beboerne bedre komfort. Byggematerialerne har længere levetid, hvilket sammen med den fremtidssikring, som energirenovering er, gør huset mere attraktivt. Alt sammen ting, der øger husets værdi. Total energirenovering af et hus koster ca kr., og Henrik Tommerup forudser, at pakkeløsninger har et stort potentiale. I løbet af projektet tester vi løsningerne på tre huse, og med de dokumenterede resultater er byggebranchen klar til at sælge produktet. Energirenovering af 60-er og 70-er huse reducerer energiforbruget med 75 % Projektstart: Marts 2010 Projektslut: Oktober 2012 Tildelt EUDP-støtte: 1,7 mio kr.

16 Søg EUDP: Hvis du har en idé til en innovativ energiteknologisk løsning, der kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark Hvis du er langt med projektets forskningsmæssige grundlag og skal i gang med at udvikle og demonstrere den nye teknologi Hvis du har en plan for, hvordan, hvornår og hvor løsningen skal markedsføres Hvis du har private investorer og partnere, der vil finansiere over halvdelen af projektet og kommercialisere projektets resultater Feb ens.dk/eudp EUDP Sekretariatet n Energistyrelsen n Amaliegade 44 n 1256 København K n Tlf n

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 244 Offentligt Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Bestyrelsesformand Torkil Bentzen 5. maj 2011 Om EUDP Resultater af EUDP Fremtid

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder. ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Krystallen - præsentation

Krystallen - præsentation Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere