Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse"

Transkript

1 EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur give eksempler på resurser, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Trin 2: kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner give eksempler på samfundets anvendelse af resurser og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir. Arbejdsmåder og tankegange er afhængige af den enkelte lærers valg af den måde, undervisningen tilrettelægges og gennemføres på.

2 EN ERGI 22 Energi Læringsmål at vide, at vi bruger energi hele tiden, og at energi findes i forskellige former at blive bevidste om vores daglige forbrug af el. Sådan kan du arbejde med opslaget Lad eleverne gå på jagt i tegningen og finde ud af, hvor der bruges energi. På tegningen fokuseres på, hvordan energi omdannes til varme, lys, bevægelse og lyd. I samtalen kan følgende emner tages op til diskussion: Hvad bruger vi el til i køkkenet? Tænder og slukker vi for alle apparater, eller står de standby? Slukker vi lyset, når vi forlader værelset? Står computere tændt hele tiden? Skruer vi ned for varmen om natten? Bruger vi elektriske maskiner i haven?

3 EN ERGI 23 I samtalen skal man endvidere også være opmærksom på fx solcellelamperne, springvandet, kraftværket, solfangerne og terrassevarmeren. Man kan også lade eleverne udarbejde en liste over de ting, de kender, der bruger energi. Ud fra listerne kan klassen udarbejde en fællesliste over ting, der bruger energi. Se aktivitetsark 7. Hvor bruges der energi? Arbejdet kan tilrettelægges på mange måder, fx: Elever i 0. og 1. klasse kan ved hjælp af tavlen udarbejde en liste over de ting på tegningen, som bruger energi Elever i 2. og 3. klasse kan dele de energibrugende ting ind i grupper, alt efter hvad energien omdannes til, fx lyd, lys, varme eller bevægelse Der kan fx også indskrives, hvor energien kommer fra altså fra stikkontakter, batterier, benzin/olie Farvelæg evt. de steder, hvor man bruger energi. Brug den ikke farvelagte tegning i billedbanken Lad også eleverne finde energiforbrugende ting på skolen og evt. i nærmiljøet i forbindelse med en gåtur Det indsatte foto viser eleverne en gade fra gamle dage. (1898). Fotoet er fra Vesterbrogade i København Dette foto kan danne udgangspunkt for en samtale om, hvordan man skaffede sig lys i gamle dage. På billedet kan man se gaslygter. Gaslygterne tændtes første gang i 1855 som afløser for tranlamperne. Bemærk de manglende biler og de mange mennesker, som færdes til fods. Se evt. Værd at vide Vi opererer med mange forskellige energikilder i det daglige, men det er naturligvis begrænset, hvad elever på disse klassetrin skal præsenteres for. I dagligdagen bruger vi ofte energi uden nærmere at præcisere, hvilken energiform der er tale om. I daglig tale bruger vi udtryk som fuld af energi, vedvarende energi, grøn energi, vindenergi, energibesparende osv. Dette hverdagssprog skal efterhånden afløses af et tydeligere fagsprog for eleverne. På disse klassetrin er det vigtigt, at eleverne får en klar fornemmelse af, at der er forskellige energiformer, og at der kan foregå en omsætning fra en energiform til en anden. I denne bog er fokus på vores forbrug af el-energi, senere i serien vil begrebet energi blive udvidet.

4 EN ERGI 24 At sætte fokus på el hænger selvfølgelig sammen med, at utrolig mange ting i et almindeligt hjem i dag fungerer ved hjælp af el. Det er i denne forbindelse også vigtigt, at eleverne bliver klar over, at el-energien i alle apparater omsættes til andre energiformer: varme, lys, lyd og bevægelse. Energikilder er omtalt under næste opslag. Tværfaglige aktiviteter Undersøg skolen og find ud af, hvad der bruges energi til. Skriv nogle små korte historier om nogle eksempler. Disse kan anvendes til højtlæsning for klassen/gruppen. Aktivitetsark 7. Hvor bruges der energi? side 60 På dette ark kan eleverne indskrive, hvor energien kommer fra, og hvad den bruges til. Ud af huset Det vil her være oplagt at gå en tur i nærområdet og studere diverse energiforbrugende/ producerende ting. Her kunne eleverne fx kigge efter: vindmøller, solceller, solpaneler, elledninger, fossile brændstoffer (biler, busser mv.).

5 EN ERGI 25 Hvor får vi vores el fra? Læringsmål vise forskellige energikilder som fx kraftværker, vindmøller, solceller at anskueliggøre, at energi kan komme fra mange forskellige kilder. Sådan kan du arbejde med opslaget Udgangspunktet er en samtale om det store billede på opslaget. Lad eleverne skyde sig ind på, hvad det er for en fabrik, som de har foran sig. Lad dem også fastlægge, hvilke enkeltheder de kan se i forbindelse med fabrikken, fx: Hvad er der i de store tanke? Hvad skal det bruges til? Hvad er der i de store bunker? Hvad skal det bruges til? Hvorfor er der høje skorstene?

6 EN ERGI 26 Læreren samler op via tavlen Fotoet viser et af Danmarks store kraftværker. De store kraftværker producerer ca. 60 % af vores el-energi. Det foregår ved hjælp af kul. De store lagre kan ses på billedet. Ved pieren/molen lægger skibene til med kul fra miner i fx Sydafrika, Rusland eller Colombia. Også olie indgår i produktionen af el. Det er olietanke, man kan se på billedet. Det er vigtigt, at eleverne kan sætte ord og faglige begreber på de forskellige elementer i opslaget, fx kul, tanke, olie, lager, kraftværk, skorsten, røg, pier/mole, hav, strand, vej, hus, fabrik, skov, mark m.m. Det er vigtigt at fortælle, hvad der er i den røg, der kommer ud af skorstenene på kraftværket. Lad så eleverne komme med et bud på, hvorfor skorstenene er så høje. De høje skorstene sørger for at sprede røgen mest muligt. Røgindholdet i de danske kulfyrede kraftværker er så godt som renset for miljøskadelige partikler i dag. Røgen består mest af vanddampe og kuldioxid. Der udføres forsøg med at udskille og lagre kuldioxiden, så den ikke ledes ud i luften. Der er andre indgangsvinkler til billedet, for der er mange elementer, hvor begrebet energi kan komme på tale. Udgangspunktet for samtalen kan fx være: veje, hvor der kører biler, som bruger energi huse, der bruger energi i form af lys, kraft og varme fabrikker, der bruger energi til produktion, lys og varme. Samtalen kan også dreje sig om: Har vi kul i Danmark i så fald hvor? Har vi olie i Danmark i så fald hvor? Har vi naturgas i Danmark i så fald hvor? Er der andet, vi kan producere energi af? De fire små fotos på opslaget skal bringe samtalen hen på de forskellige energikilder. sol bølger halm-biomasse vind.

7 EN ERGI 27 Forskellen på vedvarende energi og fossile brændstoffer tages op i samtalen om de enkelte billeder. Se Værd at vide. Billederne danner overgang til næste opslag. Værd at vide Enstedværket, som ses på billedet, er et af de 9 kraftvarmeværker, der er kulfyrede. 3 er ejet af det svenske Vattenfall: Nordjyllandsværket, Fynsværket og Amagerværket. 6 er ejet af DONG Energy: Avedøreværk 1, Enstedværket, Esbjergværket (Vestkraft), Stigsnæsværket, Studstrupværket og Asnæsværket. Et kraftvarmeværk Et kraftvarmeværk producerer både elektricitet og varme til forbrugerne. I dag producerer de store kraftværker ca. 60 % af vores el-energi, mens de små decentrale kraftværker (affald, naturgas, biobrændsel) producerer ca. 30 %. De sidste ca. 10 % produceres af vindmøller. Det er næsten umuligt at få adgang til et af de store kraftværker. De modtager normalt ikke elever i den pågældende alder. En del mindre kraftværker modtager besøg. På Dong Energys hjemmeside ligger adskillige videoklip, som fortæller om, hvordan kraftværker virker. På hjemmesiden findes bl.a. også klip om vind og biomasse. De små videoklip er målrettet voksne, men kan let bruges i undervisningen. Især hvis lærerne uddyber forklaringerne. Se Andre besøgsmuligheder er forældre/mennesker i lokalområdet, som kan vise og fortælle om deres egne solfangere, pillefyr, jordvarme og vindmøller. Sol Solceller omdanner sollysets energi til elektricitet. Solceller er fremstillet af glasagtige plader af silicium. Når sollyset rammer siliciumcellen, skabes der jævnstrøm. Spændingen er lav cirka 1 volt. Derfor skal man serieforbinde et stort antal celler ligesom når man forbinder en række batterier. Et anlæg kan udstyres med en vekselretter, der omdanner jævnstrøm til 220 volts vekselstrøm, som kan bruges direkte. Solceller kan omdanne % af solenergien til el-energi.

8 EN ERGI 28 Bølger Udviklingen af bølgeenergi er endnu på forsøgsstadiet. Men mange steder i verden eksperimenteres med at omdanne bølgernes energi til el-energi. I Danmark har vi haft et forsøgscenter til bølgeenergi siden Nogle steder udnyttes kraften i tidevandet. Halm Halm hører til gruppen af biobrændsler. Energien i halm udnyttes på kraftværkerne/varmecentralerne. I dag produceres ofte halmpiller, som giver en højere udnyttelse og bedre brændværdi. Halm betragtes som CO 2 -neutralt brændsel. Vind Vindenergi har gennem århundreder været brugt af mennesker, fx til sejlads. En vindmølle er en konstruktion, der omdanner/overfører vindenergi til en energiform, der kan udnyttes i forskellige maskiner. Tidligere blev vindmøllerne brugt til fx at male korn og pumpe vand. I dag anvendes de især til at producere elektricitet. Vi forsker meget i vindmølleteknologi. Der er mange besparelser ved at udnytte vindenergi både økonomisk og miljømæssigt. I Danmark findes der i dag flere vindmølleparker. En moderne vindmølle omdanner vindens energi til elektricitet. En stor del af fremtidens vindmøller bliver sandsynligvis placeret til havs. Batteri Et batteri er en sammensætning af to eller flere elektriske celler (elementer). Batteriet indeholder lagret energi i form af kemisk energi. Den kan gøres tilgængelig for apparater, som er tilsluttet batteriet. Nogle typer batterier får deres energi ved selve produktionen. Når energien er opbrugt, bør batteriet kasseres. Andre batterityper kan genoplades. Så skal de tilsluttes et ladeapparat. Et batteri, som er beregnet til genopladning, kaldes en akkumulator.

9 EN ERGI 29 Undersøg energi Læringsmål at undersøge og eksperimentere med sol, vand og vindenergi at informere og formidle deres viden til andre. Sådan kan du arbejde med opslaget Opslaget lægger op til elevernes egne eksperimenter og forsøg med sol-, vind- og vandenergi. Begynd evt. med at oplyse eleverne om, at solenergi kan give forbrændinger, hvis der ikke arbejdes forsigtigt med den. I 0. og 1. klasse kan du lade eleverne fortælle om, hvad de ser i de forskellige cirkler. De kan bestemme energikilden. Mange har sikkert prøvet at bruge brændglas. Eleverne skal have en oplevelse af, at der er energi i solens lys. Lad dem derfor eksperimentere med både samle- og spredelinser, så de kan finde ud af, hvilken slags linse de skal bruge for at udnytte solens lys. De yngste elever kan også arbejde med vandmøllen, som de kender fra børnehaven eller hjemmefra. Lad dem fortælle, hvordan møllen virker med vand. Foretag en opsamling sammen med dem på den interaktive tavle.

10 EN ERGI 30 Stil dem nu den opgave, at de skal anvende vandets kraft til at udføre et arbejde. Lad eleverne opfinde en Storm P.-maskine, hvor vandkraften anvendes. Eleverne bliver nødt til at diskutere i små grupper for at finde frem til, hvad de vil forsøge. Derfor er det en god ide at have en rodekasse med alskens ting i fx elastikker både smalle og brede garntrisser, søm, skruer, træstykker, hamre, knibtænger, plastbøtter, magneter, plastkrus, solceller, samle- og spredelinser, spejle m.m. Samme gruppe elever kan naturligvis også udføre eksperimenter med fx solcellekøretøjer. Det er vigtigt, at eleverne diskuterer, hvad de kan og vil eksperimentere med, og at de diskuterer, hvad der kan komme ud af deres eksperimenter. Ligeledes er det vigtigt, at resultatet diskuteres, og at I samler op på de opnåede resultater, som så danner udgangspunkt for en samtale om, til hvad og hvordan I kan bruge den opnåede viden. De ældste elever kan naturligvis også arbejde med de samme eksperimenter. Derudover skal de arbejde med at fremstille en solfanger, se aktivitetsark 8. Lad eleverne afprøve deres solfanger og komme med ideer til, hvordan solfangeren kan udbygges og bruges i andre sammenhænge. Har du tid, så lad eleverne selv diskutere og lave andre forsøgsopstillinger med forklaringer. Lad også eleverne lave forsøget med vindmøllen. Se aktivitetsark 9. Tværfaglige aktiviteter Undersøg skolen og find ud af, hvor der kan anvendes alternativ energi. Skriv nogle små korte historier om nogle eksempler. Disse kan anvendes til højtlæsning for klassen/gruppen. Aktivitetsark 8. Byg en solfanger side 61 I dette eksperiment skal eleverne finde ud af, hvordan man konstruerer en solfanger og får den til at virke hensigtsmæssigt. Lad også eleverne finde på andre opstillinger, hvor solens energi anvendes. Aktivitetsark 9. Lav en mølle side 62 Den lille vindmølle er nem at lave. Sværeste del er, når nålen stikkes nedefra gennem vingerne og til sidst gennem centrum på papiret.

11 EN ERGI 31 Du kan anskueliggøre de problemer, som vindmølleindustrien har i virkeligheden, ved at eleverne gør møllerne større. Når eleverne bruger større stykker papir, vil de opdage, at papiret skal være kraftigere, for at vindmøllen kan bevare sin effekt. Diskuter, hvilke problemer vindmølleindustrien har ved at bygge møllerne større og større. Ud af huset Hvis der i området findes et energieksperimentarium, vil det være oplagt at besøge dette og arbejde videre med den opnåede viden. Måske har kommunen andre tilbud, som I kan gøre brug af. Besøg evt. et hjem, som har solfangere på taget, og hør om, hvordan solenergien bruges i huset.

12 EN ERGI 32 Energidetektiv Læringsmål at blive i stand til at undersøge og påvise sparemuligheder hjemme og i skolen og evt. på andre institutioner at informere og formidle deres viden til andre. Sådan kan du arbejde med opslaget Eleverne skal nu undersøge og påvise el-sparemuligheder. Brug aktivitetsark 10: Hvor kan du spare på energien og hvordan? Efter at de enkelte elever har gennemført deres undersøgelser, skrives resultaterne sammen på nogle store skilte. Skiltene kan være grundlag for en udstilling på biblioteket. En anden mulighed vil være at prøve at udarbejde energiregler for skolen på baggrund af deres undersøgelser på skolen. Lav nogle flotte skilte, der kan sættes op på relevante steder. Fx i klasseværelset: Husk at slukke lyset. I datalokalet: Husk at slukke for computerne efter brug. Osv. Aktivitetsark 10. Hvor kan du spare på energien og hvordan side 63 Evaluering til energi side 68

LÆRERVEJLEDNING VAN D 1

LÆRERVEJLEDNING VAN D 1 LÆRERVEJLEDNING VAN D 1 Undersøg: Vand, Energi, Affald, Natur 0.-3. klasse Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Skole 2012 Indhold Forfatter: Erik Rønn Illustrationer: Steen Andersen Layout: Søren Kirkemann

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING VAN D 1

LÆRERVEJLEDNING VAN D 1 LÆRERVEJLEDNING VAN D 1 Undersøg: Vand, Energi, Affald, Natur 0.-3. klasse Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Skole 2012 Indhold Forfatter: Erik Rønn Illustrationer: Steen Andersen Layout: Søren Kirkemann

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Lærervejledning til skoleværkstedet Energi-agent for en dag

Lærervejledning til skoleværkstedet Energi-agent for en dag Lærervejledning til skoleværkstedet Energi-agent for en dag Energi-agent giver mulighed for at berøre begreber inden for energi. Det er vigtigt at pointere, at du som lærer kan tilpasse niveauet i din

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

og beboelige levesteder, som følge af klimakrisen, true menneskers eksistens

og beboelige levesteder, som følge af klimakrisen, true menneskers eksistens Det er umuligt at begribe klimakrisen uden også at forholde sig til kapitalismens rolle. Kapitalismens udvikling har været betinget af udvindingen af fossile brændsler, og deres afbrænding er en af de

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål Årsplan for 4.-5. Klasse i Natur/Teknik 2016/2017 Uge Aktivitet Mål Uge 33-36 Energi Fuld af energi Uge 37-40 Arbejde med elektricitet, varme i huset, solen som energikilde, kul, olie, gas, vindenergi,

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at elevernegennem oplevelser

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Hæfte nr. 2. Dominoeffekten. Energioverførsel og omdannelse af energi. Varighed 4x4 lektioner. Lavet af Hans- Christian Keller

Hæfte nr. 2. Dominoeffekten. Energioverførsel og omdannelse af energi. Varighed 4x4 lektioner. Lavet af Hans- Christian Keller Hæfte nr. 2 Dominoeffekten Varighed 4x4 lektioner Energioverførsel og omdannelse af energi Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 2 Naturvidenskabelig arbejdsmetode For at forstå naturvidenskab,

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen 1 Navn: Gregers N.S. Larsen Udannelse: Stud.polyt.Energi(ingeniørstuderende indenfor energi) Speciale i termodynamik Billedefra UNF Aarhus tur til atomkraftværket Brokdorfi

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen Tak fordi jeg måtte komme i dag og fortælle lidt om vore ideer og tanker om ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen akademiingeniør Innovation er det internationale ord for at forny, nydannelse, forbedring, foryngelse

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date Visioner og forslag for Danmark og EU Name - Date Alliance for Community Power Vestjyllands Energi-og Miljøforening Ærø Energi-og Miljøkontor Høje Taastrup Miljø-og Energicenter Himmerlands Energi-og Miljøforening

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Indhold. Energi fra vedvarende energikilder S. 2. Olie, kul, Kernekraft S. 2. Vand, vind, sol S. 2. Energi S. 3

Indhold. Energi fra vedvarende energikilder S. 2. Olie, kul, Kernekraft S. 2. Vand, vind, sol S. 2. Energi S. 3 P r o f i O e c o E n e r g y DK Energi fra vedvarende energikilder S. 2 Olie, kul, Kernekraft S. 2 Indhold Vand, vind, sol S. 2 Energi S. 3 Omdannelse af vandenergi S. 3 Hammermølle S. 3 Omdannelse af

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

ELECTROLUX. Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for konkurrenternes?

ELECTROLUX. Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for konkurrenternes? UDFORDRINGERNE ELECTROLUX MÅLGRUPPEN: De 18-25 årige førstegangskøbere. UDFORDRINGEN: Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet Lærervejledning til Strømsvigt Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet El-Fagets Uddannelsesnævn I/S 2003 Forord Det interaktive El-kørekort tager afsæt i den praktiske udgave af El-kørekortet,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGI til tiden - og til fremtiden

ENERGI til tiden - og til fremtiden ENERGI til tiden - og til fremtiden Målrettet vidensformidling Målrettet vidensformidling VI FORMIDLER VIDEN, DER SIKRER VELSTAND OG VÆKST OG SAMTIDIGT BESKYTTER MILJØ OG NATUR TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere