Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse"

Transkript

1 EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur give eksempler på resurser, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Trin 2: kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner give eksempler på samfundets anvendelse af resurser og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir. Arbejdsmåder og tankegange er afhængige af den enkelte lærers valg af den måde, undervisningen tilrettelægges og gennemføres på.

2 EN ERGI 22 Energi Læringsmål at vide, at vi bruger energi hele tiden, og at energi findes i forskellige former at blive bevidste om vores daglige forbrug af el. Sådan kan du arbejde med opslaget Lad eleverne gå på jagt i tegningen og finde ud af, hvor der bruges energi. På tegningen fokuseres på, hvordan energi omdannes til varme, lys, bevægelse og lyd. I samtalen kan følgende emner tages op til diskussion: Hvad bruger vi el til i køkkenet? Tænder og slukker vi for alle apparater, eller står de standby? Slukker vi lyset, når vi forlader værelset? Står computere tændt hele tiden? Skruer vi ned for varmen om natten? Bruger vi elektriske maskiner i haven?

3 EN ERGI 23 I samtalen skal man endvidere også være opmærksom på fx solcellelamperne, springvandet, kraftværket, solfangerne og terrassevarmeren. Man kan også lade eleverne udarbejde en liste over de ting, de kender, der bruger energi. Ud fra listerne kan klassen udarbejde en fællesliste over ting, der bruger energi. Se aktivitetsark 7. Hvor bruges der energi? Arbejdet kan tilrettelægges på mange måder, fx: Elever i 0. og 1. klasse kan ved hjælp af tavlen udarbejde en liste over de ting på tegningen, som bruger energi Elever i 2. og 3. klasse kan dele de energibrugende ting ind i grupper, alt efter hvad energien omdannes til, fx lyd, lys, varme eller bevægelse Der kan fx også indskrives, hvor energien kommer fra altså fra stikkontakter, batterier, benzin/olie Farvelæg evt. de steder, hvor man bruger energi. Brug den ikke farvelagte tegning i billedbanken Lad også eleverne finde energiforbrugende ting på skolen og evt. i nærmiljøet i forbindelse med en gåtur Det indsatte foto viser eleverne en gade fra gamle dage. (1898). Fotoet er fra Vesterbrogade i København Dette foto kan danne udgangspunkt for en samtale om, hvordan man skaffede sig lys i gamle dage. På billedet kan man se gaslygter. Gaslygterne tændtes første gang i 1855 som afløser for tranlamperne. Bemærk de manglende biler og de mange mennesker, som færdes til fods. Se evt. Værd at vide Vi opererer med mange forskellige energikilder i det daglige, men det er naturligvis begrænset, hvad elever på disse klassetrin skal præsenteres for. I dagligdagen bruger vi ofte energi uden nærmere at præcisere, hvilken energiform der er tale om. I daglig tale bruger vi udtryk som fuld af energi, vedvarende energi, grøn energi, vindenergi, energibesparende osv. Dette hverdagssprog skal efterhånden afløses af et tydeligere fagsprog for eleverne. På disse klassetrin er det vigtigt, at eleverne får en klar fornemmelse af, at der er forskellige energiformer, og at der kan foregå en omsætning fra en energiform til en anden. I denne bog er fokus på vores forbrug af el-energi, senere i serien vil begrebet energi blive udvidet.

4 EN ERGI 24 At sætte fokus på el hænger selvfølgelig sammen med, at utrolig mange ting i et almindeligt hjem i dag fungerer ved hjælp af el. Det er i denne forbindelse også vigtigt, at eleverne bliver klar over, at el-energien i alle apparater omsættes til andre energiformer: varme, lys, lyd og bevægelse. Energikilder er omtalt under næste opslag. Tværfaglige aktiviteter Undersøg skolen og find ud af, hvad der bruges energi til. Skriv nogle små korte historier om nogle eksempler. Disse kan anvendes til højtlæsning for klassen/gruppen. Aktivitetsark 7. Hvor bruges der energi? side 60 På dette ark kan eleverne indskrive, hvor energien kommer fra, og hvad den bruges til. Ud af huset Det vil her være oplagt at gå en tur i nærområdet og studere diverse energiforbrugende/ producerende ting. Her kunne eleverne fx kigge efter: vindmøller, solceller, solpaneler, elledninger, fossile brændstoffer (biler, busser mv.).

5 EN ERGI 25 Hvor får vi vores el fra? Læringsmål vise forskellige energikilder som fx kraftværker, vindmøller, solceller at anskueliggøre, at energi kan komme fra mange forskellige kilder. Sådan kan du arbejde med opslaget Udgangspunktet er en samtale om det store billede på opslaget. Lad eleverne skyde sig ind på, hvad det er for en fabrik, som de har foran sig. Lad dem også fastlægge, hvilke enkeltheder de kan se i forbindelse med fabrikken, fx: Hvad er der i de store tanke? Hvad skal det bruges til? Hvad er der i de store bunker? Hvad skal det bruges til? Hvorfor er der høje skorstene?

6 EN ERGI 26 Læreren samler op via tavlen Fotoet viser et af Danmarks store kraftværker. De store kraftværker producerer ca. 60 % af vores el-energi. Det foregår ved hjælp af kul. De store lagre kan ses på billedet. Ved pieren/molen lægger skibene til med kul fra miner i fx Sydafrika, Rusland eller Colombia. Også olie indgår i produktionen af el. Det er olietanke, man kan se på billedet. Det er vigtigt, at eleverne kan sætte ord og faglige begreber på de forskellige elementer i opslaget, fx kul, tanke, olie, lager, kraftværk, skorsten, røg, pier/mole, hav, strand, vej, hus, fabrik, skov, mark m.m. Det er vigtigt at fortælle, hvad der er i den røg, der kommer ud af skorstenene på kraftværket. Lad så eleverne komme med et bud på, hvorfor skorstenene er så høje. De høje skorstene sørger for at sprede røgen mest muligt. Røgindholdet i de danske kulfyrede kraftværker er så godt som renset for miljøskadelige partikler i dag. Røgen består mest af vanddampe og kuldioxid. Der udføres forsøg med at udskille og lagre kuldioxiden, så den ikke ledes ud i luften. Der er andre indgangsvinkler til billedet, for der er mange elementer, hvor begrebet energi kan komme på tale. Udgangspunktet for samtalen kan fx være: veje, hvor der kører biler, som bruger energi huse, der bruger energi i form af lys, kraft og varme fabrikker, der bruger energi til produktion, lys og varme. Samtalen kan også dreje sig om: Har vi kul i Danmark i så fald hvor? Har vi olie i Danmark i så fald hvor? Har vi naturgas i Danmark i så fald hvor? Er der andet, vi kan producere energi af? De fire små fotos på opslaget skal bringe samtalen hen på de forskellige energikilder. sol bølger halm-biomasse vind.

7 EN ERGI 27 Forskellen på vedvarende energi og fossile brændstoffer tages op i samtalen om de enkelte billeder. Se Værd at vide. Billederne danner overgang til næste opslag. Værd at vide Enstedværket, som ses på billedet, er et af de 9 kraftvarmeværker, der er kulfyrede. 3 er ejet af det svenske Vattenfall: Nordjyllandsværket, Fynsværket og Amagerværket. 6 er ejet af DONG Energy: Avedøreværk 1, Enstedværket, Esbjergværket (Vestkraft), Stigsnæsværket, Studstrupværket og Asnæsværket. Et kraftvarmeværk Et kraftvarmeværk producerer både elektricitet og varme til forbrugerne. I dag producerer de store kraftværker ca. 60 % af vores el-energi, mens de små decentrale kraftværker (affald, naturgas, biobrændsel) producerer ca. 30 %. De sidste ca. 10 % produceres af vindmøller. Det er næsten umuligt at få adgang til et af de store kraftværker. De modtager normalt ikke elever i den pågældende alder. En del mindre kraftværker modtager besøg. På Dong Energys hjemmeside ligger adskillige videoklip, som fortæller om, hvordan kraftværker virker. På hjemmesiden findes bl.a. også klip om vind og biomasse. De små videoklip er målrettet voksne, men kan let bruges i undervisningen. Især hvis lærerne uddyber forklaringerne. Se Andre besøgsmuligheder er forældre/mennesker i lokalområdet, som kan vise og fortælle om deres egne solfangere, pillefyr, jordvarme og vindmøller. Sol Solceller omdanner sollysets energi til elektricitet. Solceller er fremstillet af glasagtige plader af silicium. Når sollyset rammer siliciumcellen, skabes der jævnstrøm. Spændingen er lav cirka 1 volt. Derfor skal man serieforbinde et stort antal celler ligesom når man forbinder en række batterier. Et anlæg kan udstyres med en vekselretter, der omdanner jævnstrøm til 220 volts vekselstrøm, som kan bruges direkte. Solceller kan omdanne % af solenergien til el-energi.

8 EN ERGI 28 Bølger Udviklingen af bølgeenergi er endnu på forsøgsstadiet. Men mange steder i verden eksperimenteres med at omdanne bølgernes energi til el-energi. I Danmark har vi haft et forsøgscenter til bølgeenergi siden Nogle steder udnyttes kraften i tidevandet. Halm Halm hører til gruppen af biobrændsler. Energien i halm udnyttes på kraftværkerne/varmecentralerne. I dag produceres ofte halmpiller, som giver en højere udnyttelse og bedre brændværdi. Halm betragtes som CO 2 -neutralt brændsel. Vind Vindenergi har gennem århundreder været brugt af mennesker, fx til sejlads. En vindmølle er en konstruktion, der omdanner/overfører vindenergi til en energiform, der kan udnyttes i forskellige maskiner. Tidligere blev vindmøllerne brugt til fx at male korn og pumpe vand. I dag anvendes de især til at producere elektricitet. Vi forsker meget i vindmølleteknologi. Der er mange besparelser ved at udnytte vindenergi både økonomisk og miljømæssigt. I Danmark findes der i dag flere vindmølleparker. En moderne vindmølle omdanner vindens energi til elektricitet. En stor del af fremtidens vindmøller bliver sandsynligvis placeret til havs. Batteri Et batteri er en sammensætning af to eller flere elektriske celler (elementer). Batteriet indeholder lagret energi i form af kemisk energi. Den kan gøres tilgængelig for apparater, som er tilsluttet batteriet. Nogle typer batterier får deres energi ved selve produktionen. Når energien er opbrugt, bør batteriet kasseres. Andre batterityper kan genoplades. Så skal de tilsluttes et ladeapparat. Et batteri, som er beregnet til genopladning, kaldes en akkumulator.

9 EN ERGI 29 Undersøg energi Læringsmål at undersøge og eksperimentere med sol, vand og vindenergi at informere og formidle deres viden til andre. Sådan kan du arbejde med opslaget Opslaget lægger op til elevernes egne eksperimenter og forsøg med sol-, vind- og vandenergi. Begynd evt. med at oplyse eleverne om, at solenergi kan give forbrændinger, hvis der ikke arbejdes forsigtigt med den. I 0. og 1. klasse kan du lade eleverne fortælle om, hvad de ser i de forskellige cirkler. De kan bestemme energikilden. Mange har sikkert prøvet at bruge brændglas. Eleverne skal have en oplevelse af, at der er energi i solens lys. Lad dem derfor eksperimentere med både samle- og spredelinser, så de kan finde ud af, hvilken slags linse de skal bruge for at udnytte solens lys. De yngste elever kan også arbejde med vandmøllen, som de kender fra børnehaven eller hjemmefra. Lad dem fortælle, hvordan møllen virker med vand. Foretag en opsamling sammen med dem på den interaktive tavle.

10 EN ERGI 30 Stil dem nu den opgave, at de skal anvende vandets kraft til at udføre et arbejde. Lad eleverne opfinde en Storm P.-maskine, hvor vandkraften anvendes. Eleverne bliver nødt til at diskutere i små grupper for at finde frem til, hvad de vil forsøge. Derfor er det en god ide at have en rodekasse med alskens ting i fx elastikker både smalle og brede garntrisser, søm, skruer, træstykker, hamre, knibtænger, plastbøtter, magneter, plastkrus, solceller, samle- og spredelinser, spejle m.m. Samme gruppe elever kan naturligvis også udføre eksperimenter med fx solcellekøretøjer. Det er vigtigt, at eleverne diskuterer, hvad de kan og vil eksperimentere med, og at de diskuterer, hvad der kan komme ud af deres eksperimenter. Ligeledes er det vigtigt, at resultatet diskuteres, og at I samler op på de opnåede resultater, som så danner udgangspunkt for en samtale om, til hvad og hvordan I kan bruge den opnåede viden. De ældste elever kan naturligvis også arbejde med de samme eksperimenter. Derudover skal de arbejde med at fremstille en solfanger, se aktivitetsark 8. Lad eleverne afprøve deres solfanger og komme med ideer til, hvordan solfangeren kan udbygges og bruges i andre sammenhænge. Har du tid, så lad eleverne selv diskutere og lave andre forsøgsopstillinger med forklaringer. Lad også eleverne lave forsøget med vindmøllen. Se aktivitetsark 9. Tværfaglige aktiviteter Undersøg skolen og find ud af, hvor der kan anvendes alternativ energi. Skriv nogle små korte historier om nogle eksempler. Disse kan anvendes til højtlæsning for klassen/gruppen. Aktivitetsark 8. Byg en solfanger side 61 I dette eksperiment skal eleverne finde ud af, hvordan man konstruerer en solfanger og får den til at virke hensigtsmæssigt. Lad også eleverne finde på andre opstillinger, hvor solens energi anvendes. Aktivitetsark 9. Lav en mølle side 62 Den lille vindmølle er nem at lave. Sværeste del er, når nålen stikkes nedefra gennem vingerne og til sidst gennem centrum på papiret.

11 EN ERGI 31 Du kan anskueliggøre de problemer, som vindmølleindustrien har i virkeligheden, ved at eleverne gør møllerne større. Når eleverne bruger større stykker papir, vil de opdage, at papiret skal være kraftigere, for at vindmøllen kan bevare sin effekt. Diskuter, hvilke problemer vindmølleindustrien har ved at bygge møllerne større og større. Ud af huset Hvis der i området findes et energieksperimentarium, vil det være oplagt at besøge dette og arbejde videre med den opnåede viden. Måske har kommunen andre tilbud, som I kan gøre brug af. Besøg evt. et hjem, som har solfangere på taget, og hør om, hvordan solenergien bruges i huset.

12 EN ERGI 32 Energidetektiv Læringsmål at blive i stand til at undersøge og påvise sparemuligheder hjemme og i skolen og evt. på andre institutioner at informere og formidle deres viden til andre. Sådan kan du arbejde med opslaget Eleverne skal nu undersøge og påvise el-sparemuligheder. Brug aktivitetsark 10: Hvor kan du spare på energien og hvordan? Efter at de enkelte elever har gennemført deres undersøgelser, skrives resultaterne sammen på nogle store skilte. Skiltene kan være grundlag for en udstilling på biblioteket. En anden mulighed vil være at prøve at udarbejde energiregler for skolen på baggrund af deres undersøgelser på skolen. Lav nogle flotte skilte, der kan sættes op på relevante steder. Fx i klasseværelset: Husk at slukke lyset. I datalokalet: Husk at slukke for computerne efter brug. Osv. Aktivitetsark 10. Hvor kan du spare på energien og hvordan side 63 Evaluering til energi side 68

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen 1 Navn: Gregers N.S. Larsen Udannelse: Stud.polyt.Energi(ingeniørstuderende indenfor energi) Speciale i termodynamik Billedefra UNF Aarhus tur til atomkraftværket Brokdorfi

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen VINDKRAFT

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen Tak fordi jeg måtte komme i dag og fortælle lidt om vore ideer og tanker om ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen akademiingeniør Innovation er det internationale ord for at forny, nydannelse, forbedring, foryngelse

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Aktivitetskatalog Energisparetrailer

Aktivitetskatalog Energisparetrailer Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

ELECTROLUX. Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for konkurrenternes?

ELECTROLUX. Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for konkurrenternes? UDFORDRINGERNE ELECTROLUX MÅLGRUPPEN: De 18-25 årige førstegangskøbere. UDFORDRINGEN: Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Klima og Innovation LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 4. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Alumnedag 2009 Syddansk Universitet Chefkonsulent Flemming Nissen (SDU) Indhold Det fossiltbaserede energisystem Det kernekraftbaserede energisystem Det VE-baserede

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

ENERGI til tiden - og til fremtiden

ENERGI til tiden - og til fremtiden ENERGI til tiden - og til fremtiden Målrettet vidensformidling Målrettet vidensformidling VI FORMIDLER VIDEN, DER SIKRER VELSTAND OG VÆKST OG SAMTIDIGT BESKYTTER MILJØ OG NATUR TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Metrotile LightPOwer Med solen som målet den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

EnergiUglekurset. Lærervejledning... E NERGIF ORUM S KOLERNES

EnergiUglekurset. Lærervejledning... E NERGIF ORUM S KOLERNES S KOLERNES E NERGIF ORUM Lærervejledning Tilbud fra Skolernes EnergiForum Planlægningsværktøj Skolernes EnergiForum tilbyder cd-rom og på hjemmesiden forslag til undervisningsforløb. www.skoleenergi.dk

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

DANMARK UD AF KULALDEREN

DANMARK UD AF KULALDEREN DANMARK UD AF KULALDEREN 1 Kolofon: Tekst: Tarjei Haaland September 2009 Greenpeace Norden Bredgade 20, 4. sal, baghuset 1260 København K. Indhold: DANMARK SKAL UD AF KULALDEREN...3 DANMARK STORIMPORTØR

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere