MAERSK OIL KALAALLIT NUNAAT A/S PROGRAM FOR 2012 I BLOK 9 (TOOQ) Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet)

Transkript

1 MAERSK OIL KALAALLIT NUNAAT A/S PROGRAM FOR 2012 I BLOK 9 (TOOQ) 3D-SEISMISK UNDERSØGELSE HYDROGRAFISK UNDERSØGELSE Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet) som skal indsendes til: Råstofdirektoratet Imaneq 29 Post-box Nuuk Grønland Distribution: BMP: Maersk Oil: Nunaoil: 1 Electronic Copy and 1 Hard Copy 1 Electronic Copy 1 Electronic Copy

2 Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S Indledning Denne rapport er et ikke-teknisk resumé af vurderingen af virkning på miljøet (VVM), der er knyttet til et efterforskningsprogram, som Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S og Nunaoil A/S (MOKN) ønsker at udføre i Blok 9 (Tooq), licensnummer 2011/15, i sommeren og efteråret Dette licensområde er placeret i Grønland, nærmere betegnet i den nordøstlige del af Baffinbugten, på kontinentalsoklen vest for Nuussuaq, Nutaarmiut og Tasiusaq. VVM vil blive indsendt til Råstofdirektoratet af MOKN d. på engelsk og grønlandsk med bilag på engelsk. Det ikke-tekniske resumé er et særskilt dokument, som skal indsendes til Råstofdirektoratet som del af den proces, MOKN følger for at opnå tilladelse til at udføre sit efterforskningsprogram i år. Resuméet er udarbejdet på engelsk, grønlandsk og dansk og derefter kombineret til én rapport med kort og tabeller, der er fælles for alle sprog. 2 Tilgang til og syn på aktiviteter i Grønland Grundstenen i MOKN s arbejdsmetode er, at vi tager ansvar for vores virksomhed, produkter, medarbejdere, miljøet og de lokalsamfund, vi arbejder i. MOKN bestræber sig på at værne om helbredet, sundheden og sikkerheden blandt sine medarbejdere og entreprenører i Grønland. MOKN s hensigt er derfor at udføre det foreslåede 2012 efterforskningsprogram i Tooq-blokken på en meget sikker og miljøansvarlig måde og sikre, at de planlagte aktiviteter udføres på en måde, så de påvirker det lokale og regionale havmiljø så lidt som muligt. Derudover har MOKN et stort ønske om at etablere tætte bånd til de omkringliggende samfund under de indledende efterforskningsaktiviteter og skabe en økonomisk mulighed for indbyggerne i disse samfund ved at gå i dialog med lokalbefolkningen, anvende lokale serviceydelser og arbejde tæt sammen med myndighederne. 3 Det foreslåede efterforskningsprogram Den største del af det projekt, der foreslås af MOKN, er en 3D-seismisk undersøgelse, som vil tage op til 2½ måned og er planlagt til at blive udført på et tidspunkt mellem starten eller midten af juli 2012 og midten af oktober Det præcise tidspunkt afhænger af is- og vejrforhold, trækmønstrene for havpattedyr, havets tilstand og andre faktorer. En hydrografisk undersøgelse og en geofysisk undersøgelse (shallow seismik), som kan tage op til to måneder, kan påbegyndes tidligere, afhængigt af de samme faktorer. Tooq-blokkens regionale beliggenhed er illustreret i figur 1. Figur 2 og 3 viser placeringen af undersøgelserne, som anses for værende uafhængige aktiviteter. MOKN mener, at deres operationsplan for licensområdet, inklusive ankomst af det seismiske undersøgelsesskib i juli, kan medvirke til at reducere den tidsperiode, hvor efterforskningsprogrammet vil overlappe med seismiske undersøgelser, der udføres af andre operatører i den nordøstlige del af Baffinbugten. Dette vil dermed reducere det antal dage, hvor miljøet vil blive udsat for kumulativ støj fra flere igangværende undersøgelser på samme tid, hvilket bidrager til mindre regional påvirkning og også mindre påvirkning på blok- eller licensniveau. Af samme årsager har MOKN også foreslået ankomst af det hydrografiske undersøgelsesskib så hurtigt som muligt, efter Råstofdirektoratet har godkendt projektet D-seismisk undersøgelse Formålet med den seismiske undersøgelse er at indhente 3D-seismiske data til billeddannelse af geologien under overfladen på et område på omtrent 1900 km 2. Disse seismiske data vil have en tidsmæssig og rumlig opløsning, der er tilstrækkeligt høj til at understøtte MOKN s mål for efterforskning af kulbrinter i området, og vil nå ned på 3-4,5 km dybde under havbunden. En vellykket seismisk undersøgelse kan føre til fremtidige efterforskningsboringer i blokken. Polarcus Asima er det seismiske undersøgelsesfartøj, som er blevet chartret til opgaven af MOKN. Dette skib vil slæbe flere streamerkabler efter sig i en nærmere bestemt dybde under overfladen med en indbyrdes afstand, der endnu ikke er bekræftet, men som man på nuværende tidspunkt regner med bliver 100 meter. Skibet vil sejle med en hastighed på ca. 4-5 knob. Afstanden mellem streamerne opretholdes ved brug af bøjer, der slæbes fra bagbord eller styrbord på skibet. En luftkanons energikilde, som består af et sæt på seks underrækker, slæbes med en nærmere angivet indbyrdes afstand og dybde efter skibet i kasseformation. Tre af disse rækker udgør

3 Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S hver især en af de to luftkanonkilder. Disse kilder, som også betegnes bagbord og styrbord, affyres på skiftende affyringspunkter. Fartøjet følger en forudbestemt lige linje og affyrer lydkilden. Igennem hele den seismiske undersøgelse vil der også være en flåde af støttefartøjer til stede. Denne flåde består af et støtteskib (forsynings- og beredskabsskib) til opfyldning af brændstof, udskiftning af mandskab, nødbugsering, hvis Polarcus Asima mister kraft, og andre formål, samt tre følgeskibe. Følgeskibene (og forsynings-/beredskabsskibet efter behov) vil blive brugt til at observere, rapportere og aktivt håndtere gletsjeris i nærheden af det seismiske undersøgelsesskib og yde beskyttelse til arbejdsbådens opgaver. Den af disse roller, der har den højeste prioritet, er isbjergsbeskyttelse, som er en del af ishåndteringsplanen. Den vigtigste del af denne plan vil være en strategi for, hvordan man undgår is. 3.2 Hydrografisk og geofysisk undersøgelse (shallow seismik) MOKN har chartret R/V Strait Hunter fra McGregor GeoScience Ltd til at udføre denne undersøgelse. Dette fartøj vil blive anvendt til at indsamle oplysninger om bathymetri, havbundsforhold og karakteristika under havbunden såvel som oplysninger om vandsøjlen i forskellige områder af Tooq-blokken. Der vil blive anvendt et flerstråle- /enkeltstrålesystem til dybdemålinger, et sidescan sonar-system og systemer til dannelse af profiler af undergrunden samt box coring-, gravity (eller piston) coring- og vibracoring-udstyr til prøvetagning fra havbunden i forbindelse med undersøgelsen. Til bestemmelse af steder på bunden, hvor der forekommer erosion, anvendes et USBL akustisk positioneringssystem. De oplysninger, der indhentes i denne del af projektet, vil give MOKN en forståelse af forholdene på havbunden i Tooq-blokken. 4 Resumé af VVM-tilgangen, inklusive regional modellering MOKN bad Golder Associates A/S og INUPLAN A/S om at udarbejde en VVM for projektet. Denne vurdering blev udført i henhold til Råstofdirektoratets retningslinjer ud fra: Oplysninger fra MOKN og dennes entreprenører; vejledning hentet i diverse publikationer fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE); studier udført af universitetsbaserede forskere; studier udført af olieindustrioperatører; og erfaringer fra offshore-efterforskning i andre lande. I VVM-redegørelsen gives en detaljeret beskrivelse af det fysiske miljø, det biologiske miljø og brug af land og hav (inklusive aspekter af det socio-økonomiske og kulturelle miljø) i eller nær Tooq-blokken. Denne beskrivelse omfatter oplysninger om den nordøstlige del af Baffinbugten, hvor det var nødvendigt at indsamle regionale oplysninger for at have et sammenligningsgrundlag for forholdene i forskellige dele af Tooq-blokken. Projektets offshore-placering og arten af de efterforskningsaktiviteter, som MOKN ønsker at udføre i forbindelse med projektet, har stor indflydelse på VVM-redegørelsens formål og struktur. Når der udarbejdes en VVM, arbejdes der efter tre mål: At bestemme, om der er risiko for, at projektet vil påvirke miljøet specifikt, dvs. på lokalt niveau, og mere bredt, dvs. på regionalt niveau; at identificere arten og omfanget af de mulige effekter; og at udvikle måder, hvorpå de mulige effekter kan reduceres eller helt elimineres, hvis muligt. Virkninger af projektet på miljøet blev vurderet ved hjælp af særligt værdifulde økologiske elementer (VEC er), inklusive: Vand- og luftkvaliteten til havs, havpattedyr, havfisk, marine hvirvelløse dyr, havfugle, kommercielt fiskeri, subsistensjagt og -fiskeri, maritim turisme og kvaliteten af aflejringer. Vurderingen omfattede ikke vurdering af hvert enkelt element i forhold til hver enkelt aktivitet eller del af projektet. Der blev taget beslutning om, hvilke VEC er der skulle vurderes, ud fra hvilken aktivitet i eller del af projektet, hvor der ville være en vekselvirkning med den pågældende VEC, eller som den pågældende VEC var forbundet med. Dette var baseret på en kombination af krav fra Råstofdirektoratet eller DCE, bedste praksis og tidligere VVM-redegørelser i forhold til seismiske undersøgelser i Grønland og andre retskredse. Der blev vurderet en række vekselvirkninger mellem VEC er og aktiviteter i eller dele af projektet, som var forbundet med mulige virkninger. Denne evaluering omfattede: Effekter af undervandsstøj fra seismiske operationer; effekter af undervandsstøj fra projektskibe; effekter forbundet med øget trafik fra projektskibe; effekter forbundet med ikke planlagte hændelser eller tilfældige hændelser; effekter forbundet med introduktion af invasive (fremmede) arter fra ballastvand og andre kilder; effekter af udledning af fast affald eller spildevand i havet; og effekter af motoremissioner i atmosfæren. Betydningerne af de forskellige virkninger blev vurderet i

4 Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S løbet af denne proces. Disse vurderinger evaluerer betydningen af resteffekterne, efter der er implementeret afbødende tiltag i forhold til mulige virkninger. Hvad angår kumulative effekter på regionalt niveau blev vurderingen baseret på metoder og protokoller, der allerede var i brug, og på en principiel aftale, der blev indgået mellem Råstofdirektoratet, DCE og de tre operatører i den nordøstlige del af Baffinbugten på et møde i København d. 20. januar Denne aftale omfattede en akustisk modelleringsmetode, som kunne anvendes til at undersøge effekterne af undervandsstøj fra flere samtidige seismiske undersøgelser på havpattedyr. En fremgangsmåde til regional overvågning af flere operationer i den nordøstlige del af Baffinbugten med faste akustiske lyttesystemer (forankret i bunden) en række forskellige steder, som DCE og Greenland Institute of Natural Resources (GINR) og andre organisationer ønsker at udføre i august og september 2012, var også en del af aftalen. 5 Resumé af virkninger på miljøet og afbødende tiltag Der kan findes et fuldt resumé af potentielle virkninger af projektet på miljøet i eller nær Tooq-blokken i Tabel 1. Denne tabel beskriver også de afbødende tiltag, der vil være nødvendige for at minimere disse virkninger, samt en vurdering af virkningens betydning for resterende eller resteffekter efter implementering af afbødende tiltag. Den primære bekymring i forhold til miljøet i dette projekt er risikoen for, at de høje støjniveauer fra den luftkanonrække, der vil blive slæbt efter Polarcus Asima, vil have en negativ effekt på marine dyr, især fisk og havpattedyr. Der er her tale om fysiske og adfærdsmæssige effekter af støj. Effekterne af seismisk støj på fisk er blevet undersøgt grundigt. Resultaterne heraf indikerer, at de fysiske effekter (skader eller dødelighed) kun forekommer ved meget høje eksponeringsniveauer (f.eks. skade på fiskelarver eller skader på fisks høreorganer inden for et par meter fra lydkilden). Idet virkningszonen er så lille, og de fisk, der vil være involveret, sandsynligvis vil udvise en undvigende adfærd, er det usandsynligt, at en luftkanonrække, der slæbes nær overfladen, vil medføre fysiske virkninger på større mængder fisk i området. Desuden vil afbødende tiltag såsom en gradvis øgning af luftkanonens aktivitet under den seismiske undersøgelse, fremprovokere en undvigende adfærd i fisk i nærheden, hvilket vil reducere risikoen for skader yderligere. er de eneste, der bruger lyd i så vidt omfang som deres primære sansemekanisme til fouragering og sociale aktiviteter. Ikke alle havpattedyr hører de samme frekvenser lige godt. Tandhvaler, såsom hvidhvaler og narhvaler, hører bedst ved høje frekvenser (8 til 90 khz) og forholdsvist dårligt ved lave frekvenser. Bardehvaler, som eksempelvis grønlandshvaler, hører bedst ved lave frekvenser (<500 Hz). Sælers og hvalrossers høreevne under vand ligger et sted mellem bardehvaler og tandhvaler, dvs. mellem 75 Hz og 75 khz. Generelt er bardehvaler mere følsomme over for lavfrekvente lyde end tandhvaler. Seismiske undersøgelser udsender lydpulser med en overvejende lav frekvens (under 300 Hz) og høj intensitet. National Marine Fisheries Service (NMFS) i USA har udviklet standardkriterier for tilskadekomst og forstyrrelser for at beskytte havpattedyr mod industriel undervandsstøj. NFMS har udviklet sikkerhedstærskler for støjniveauer for hvaler og sæler. Disse tærskler menes at repræsentere de lydniveauer, hvorved der er risiko for, at havpattedyrs hørelse tager skade. De fungerer som forsigtighedsregler og blev i forbindelse med VVMredegørelsen brugt til at bestemme risikoen for tilskadekomst grundet eksponering for luftkanonpulser i forbindelse med den seismiske undersøgelse. Der er også en tærskel, der ofte bruges til forstyrrelser, herunder risikoen for forstyrrelse af adfærdsmønstre, som ikke kun hænger sammen med lydkildens niveau eller styrke, men også pattedyrets alder og rolle i sin socialgruppe, de aktiviteter, den tager del i, osv. Potentielle virkninger på havpattedyr genereret i forbindelse med seismiske undersøgelser er blevet undersøgt af mange forskere i mange forskellige lande. Disse studier er beskrevet i VVM. De vigtigste resultater omfatter: Der har ikke været nogen dokumenterede dødstilfælde, fysiske skader eller hørerelaterede skader på havpattedyr i deres naturlige miljø grundet seismiske undersøgelser. Studier af dyr i fangenskab indikerer dog, at der er risiko for midlertidige eller permanente høreskader inden for et par hundrede meter fra en typisk seismisk lydkilde. Der er rapporteret om adfærdsreaktioner på seismisk støj for havpattedyr, primært bardehvaler. Akustisk maskering, eller situationer, hvor et havpattedyr har færre muligheder for at afgive lyd og bruge den lyd, det

5 Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S frembringer til et bestemt formål (såsom migration, parring eller fouragering), fordi seismisk støj overlapper med biologisk vigtig støj ved bestemte frekvenser, kan også være af betydning. Den mest almindelige reaktion på seismiske operationer blandt havpattedyr er undvigelse. Denne adfærd kan faktisk være en fordel, idet den nedsætter risikoen for høreskader, fordi dyret eller gruppen af dyr dirigeres væk fra områder med høj lydeksponering. Idet seismiske undersøgelser har en så kort varighed, og deres akustiske aftryk er så lille i forhold til antallet og omfanget af havpattedyr, bliver betydningen af muligt tab af levested lille med kortvarige effekter. Den biologiske vigtighed af adfærdsreaktioner på undervandsstøj genereret i forbindelse med seismiske undersøgelser er ikke blevet fastlagt. Risikoen for, at havpattedyr tager skade på grund af støj fra seismiske undersøgelser, inklusive den undersøgelse, MOKN planlægger at udføre, forventes at være lav. Baseret på ovennævnte fund og den akustiske modellering af luftkanonrækken (inklusive hvor og hvordan den vil blive anvendt i undersøgelsesområdet) vil MOKN implementere kendte og effektive afbødende tiltag. Disse tiltag vil yderligere reducere risikoen for, at havpattedyr udsættes for høje niveauer af undervandsstøj i undersøgelsesperioden. Disse tiltag omfatter: Den seismiske undersøgelse vil finde sted i den kortest mulige tidsperiode (op til 75 dage plus 15 dage ekstra i tilfælde af uventede hændelser) afhængigt af isforhold, vejrforhold og andre faktorer på tidspunktet for undersøgelsen. MOKN vil forkorte denne tidsperiode ved at anvende så mange streamere som muligt til den seismiske undersøgelse, afhængig af isforhold og havisforhold, og leve op til sine geologiske og geofysiske mål om begrænset genaffyring. Potentielle virkninger vil derfor være af begrænset eller kort varighed. Implementering af visuelle og akustiske programmer til overvågning af havpattedyr på det seismiske skib med uddannede havpattedyrsobservatører og akustisk overvågningsudstyr på Polarcus Asima, såvel som et mere begrænset overvågningsprogram på det skib, der udfører den hydrografiske og geofysiske undersøgelse. s- og havfugleobservationsplanen (MMSO-planen) og planen for passiv akustisk monitering (PAM) er vigtige dele af afbødningen i forbindelse med undersøgelsesoperationer. Begge planer vil blive integreret om bord. Der vil blive placeret fire MMSO'er på Polarcus Asima i forbindelse med den seismiske undersøgelse, og de vil arbejde tæt sammen med certificerede besætningsmedlemmer, eller ekstra personale, som betjener PAM-systemet på skibet. Der vil blive placeret to MMSO er på Strait Hunter i forbindelse med den hydrografiske og geofysiske undersøgelse, idet arbejdet her er meget anderledes, og lydkilderne på dette skib er meget mindre (med mindre output). Implementering af gradvis øgning af styrken. Dette involverer udførelse af en indledende søgning efter havpattedyr, inden nogen af luftkanonerne i rækken startes, hvorefter lydstyrken gradvist øges fra lav til fuld effekt. En blød start vil nedsætte risikoen for, at der befinder sig dyr tæt på Polarcus Asima, når rækken bliver taget i anvendelse, og giver dyret tid til at bevæge sig væk og dermed undgå eksponering for højere støjniveauer. Implementering af sikkerhedszoner med nedlukningsprocedurer på plads i tilfælde af, at et havpattedyr kommer tæt på skibet. Den akustiske modellering indikerer, at cetaceer og pinnipeder vil begynde at tage skade ved en afstand på hhv. 590 meter og 170 meter fra den seismiske lydkilde i Tooq-blokken. Som følge af denne forudsigelse har MOKN besluttet som ekstra forholdsregel at indføre en sikkerhedszone på 600 meter for cetaceer under den seismiske undersøgelse. Denne zone er større end den sikkerhedszone på 500 meter, der er den industristandard, som er udviklet af Joint Nature Conservation Committee (JNCC). Herved sikres det specifikt, at narhvaler og hvidhvaler uden for den 600 meter store sikkerhedszone ikke vil blive udsat for høje støjniveauer, som kan skade disse dyr. Hvad angår kumulative effekter af den undervandsstøj, der genereres som følge af flere samtidige seismiske undersøgelser i den nordøstlige del af Baffinbugten, blev den metode, der er beskrevet i afsnit 4, fulgt. Det var nødvendigt at lave antagelser om de operationer, der vil blive udført samtidigt, for at udføre den akustiske modellering for området. Der blev anvendt en forsigtig tilgang. Det vil sige, at der blev simuleret støjniveauer fra flere operationer i specifikke områder, og varigheden og tidspunktet for denne simulering var en periode på 24 timer i august eller september. I simuleringen blev det antaget, at hele den nordlige del af Baffinbugten ville være fri for is, som ellers ville sprede undervandsstøjen fra disse operationer og reducere de modtagne støjniveauer. I

6 Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S simuleringen var der heller ikke nogen variation i havbundens og vandsøjlens egenskaber, som ville kunne påvirke, hvordan denne støj fra flere kilder ville blive udbredt. Baseret på fire seismiske undersøgelser og udarbejdelse af en vertikal seismisk profil på ét stratigrafisk borested på samme tidspunkt i den nordøstlige del af Baffinbugten, og efter implementering af den samme protokol til vurdering af betydningen af virkningen på licens- eller blokniveau, som blev brugt til VVM, indikerer de samlede resultater for kumulativ lydeksponering (csel) følgende: Ved implementering af afbødende tiltag ("blød start" eller gradvis øgning af styrken) i forbindelse med samtidige operationer anses risikoen for fysisk tilskadekomst eller dødelighed blandt fisk grundet kumulativ eksponering for seismisk støj for usandsynlig grundet fiskenes undvigelse eller "flugt", men det anses som sandsynligt, at adfærden vil blive påvirket, hvilket giver hhv. en "lav" og en "moderat" virkningsbetydning. Når det samme afbødende tiltag anvendes, er risikoen for fysisk tilskadekomst af tandhvaler grundet kumulativ eksponering for seismisk støj fra flere operationer sjælden, hvilket giver en "ubetydelig" virkningsbetydning for hvidhvaler og narhvaler. Virkningsbetydningen for mulige adfærdseffekter er moderat for begge. Akustiske maskeringseffekter vurderes som havende en lav virkningsbetydning for begge dyr. Når det samme afbødende tiltag anvendes, er risikoen for fysisk tilskadekomst af grønlandshvaler grundet kumulativ eksponering for seismisk støj sjælden (idet de færreste grønlandshvaler rejser eller trækker gennem den nordøstlige del af Baffinbugten på denne tid af året), hvilket giver en "ubetydelig" virkningsbetydning for disse arter. Virkningsbetydningen for mulige adfærdseffekter er lav, og for mulige akustiske maskeringseffekter er den også lav. Når det samme afbødende tiltag anvendes, er risikoen for fysisk tilskadekomst af grønlandshvaler grundet kumulativ eksponering for seismisk støj sjælden (idet de færreste grønlandshvaler rejser eller trækker gennem den nordøstlige del af Baffinbugten på denne tid af året), hvilket giver en "ubetydelig" virkningsbetydning for disse arter. Virkningsbetydningen for mulige adfærdseffekter er lav, og for mulige akustiske maskeringseffekter er den også lav. Idet der ikke vil være havis i den periode, hvor der udføres flere operationer på samme tid, eller der kun vil være begrænsede mængder havis, er det ikke sandsynligt, at der vil være isbjørne i området, idet de oftest befinder sig tæt på havis. Virkningsbetydningen for mulige fysiske skader, mulige adfærdseffekter og mulige akustiske maskeringseffekter grundet kumulativ eksponering for seismisk støj vurderes alle som "ubetydelig" for disse arter. Det afbødende tiltag, der omtales, er det tiltag, der vil blive implementeret af operatører på blok- eller licensniveau, og som blev beskrevet tidligere. Evalueringerne af virkningernes betydning er derimod baseret på regional modellering, inklusive antagelser, der er lavet for at kunne udføre dette arbejde. Disse evalueringer gælder kumulativ eksponering for undervandsstøj, når fire seismiske undersøgelser og udarbejdelse af en vertikal seismisk profil udføres samtidig på ét stratigrafisk borested. 6 Miljøbeskyttelsesplan Miljøbeskyttelsesplanen for den seismiske undersøgelse, som MOKN ønsker at udføre i Tooq-blokken, opsummeres i dette afsnit af det ikke-tekniske resumé. Miljøbeskyttelsesplanen vil ligeledes blive brugt under den hydrografiske og lavvands-geofysiske undersøgelse. De afbødende tiltag, der er beskrevet i tidligere afsnit af det ikke-tekniske resumé, som blev identificeret og anvendt i VVM-redegørelsen, blev fastholdt i en række planer i miljøbeskyttelsesplanen. Den er dermed en integreret tilgang til miljøbeskyttelse og miljøstyring under hele projektet. Miljøbeskyttelsesplanen i VVM-redegørelsen omfatter miljøspecifikke planer og indarbejder elementer fra andre. På grund af deres form er mange disse planer ikke komplette og vil blive leveret til Råstofdirektoratet 40 dage før starten på udførelsen af den seismiske undersøgelse i Tooq-blokken af MOKN. De planer, der behandles i VVM-redegørelsen, omfatter: en sikker driftsplan, en affaldshåndteringsplan, en plan til kontrol af ballastvand, en beredskabsplan for brændstofspild, en havdyr og havfugle observationsplan, en passiv akustisk overvågningsplan, en ishåndteringsplan, en beredskabsplan, en plan for håndtering af virkning på fiskerier, en miljøovervågningsplan og en plan for rapportering/overblik over afbødende handlinger. En samtidig

7 Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S aktivitetsplan nævnes også. De tre operatører i den nordøstlige Baffinbugt vil vurdere muligheden for at udvikle denne plan, som involverer planlægning og koordinering i relation til adskillige seismiske undersøgelser, som finder sted samtidigt. En del af planen kan inkludere tiltag til at reducere omfanget af potentielle kumulative effekter af undervandsstøj på havdyr og fisk regionalt, ud over de afbødende tiltag, som hver operatør vil tage på blok- eller licensniveau. 7 Konklusioner VVM-redegørelsen indikerer, at der ikke vil forekomme nogen væsentlige kritiske eller negative miljømæssige virkninger, når der tages kendte og effektive afbødende tiltag i løbet af projektet i Tooq-blokken. Dette inkluderer operationer under den seismiske undersøgelse og operationer under den hydrografiske og lavvands-geofysiske undersøgelse. Bedømmelsen af den overordnede virkning, som var resultatet af en streng, struktureret og veldokumenteret vurderingsproces bekræfter, at størstedelen af de mulige virkninger er "ubetydelige" eller "meget små", og at resten er "moderate". Der blev ikke fundet nogen "betydelig" virkning, når operationer og omstændigheder ved projektet blev vurderet på baggrund af bedste praksis. Der er intet bevis for at seismiske operationer forårsager fysiske eller hørerelaterede skader på havdyr eller midlertidige eller permanente adfærdsændringer, som har indflydelse på levedygtigheden på nogen af havdyrbestandene. Baseret på den videnskabelige viden der er tilgængelig, er det også klart, at støjniveauer, som fører til skader, kan være højere, end man tidligere har troet. Når MOKN tager afbødende tiltag, vil effekten af den undervandsstøj, der fremkaldes under den seismiske undersøgelse i Tooq-blokken, på havpattedyr være lille. Dette resultat baseres på, at der indføres en 600 m sikkerhedszone under undersøgelsen, som er en vigtig afbødende forholdsregel taget på baggrund af den akustiske modellering, som er foretaget under VVMvurderingen. Resultater af samlede kumulative lydeksponeringsniveauer (csel) for flere seismiske undersøgelser som sker i den nordøstlige Baffinbugt på samme tid, fremskaffet fra akustisk modellering fra fem samtidige operationer som finder sted over en 24 timers periode, regnes ikke for at være usædvanlig eller overdreven sammenlignet med adskillige operationer i andre områder. Denne konklusion er baseret på erfaring og viden hos de entreprenører som foretog modelleringen og fortolkede resultaterne. De kumulative effecter af undervandsstøj på havdyr fra flere forskellige operationer i den nordøstlige Baffinbugt, baseret på modelleringsresultater, varierer fra "ubetydelig" til "meget lille" virkningsbetydning, og af og til "moderat" virkningsbetydning, efter hver operatør har taget afbødende tiltag på blok- eller licensniveau. Disse bedømmelser af virkninger er ikke høj, forstået som "væsentlig", baseret på den protokol som blev fulgt i vurderingen, regionalt. MOKN forpligter sig til at overvåge, hvor effektive de afbødende tiltag er, og understøtte målet med det forskningsprogram, som DCE og GINR udfører i løbet af sommeren og efteråret Disse projekter involverer validering af de akustiske modelleringer nævnt ovenfor, og studier af samspillet mellem seismiske undersøgelser og havpattedyr i den nordøstlige Baffinbugt. De sidstnævnte projekter inkluderer dokumentation af den jagt, der foregår i kystområderne fra indbyggere fra lokale samfund, når der foregår forskellige seismiske undersøgelser offshore og luftrekognoscering relateret til havpattedyrs opholdsområder og bevægelsesmønstre, som forekommer før, under og efter de seismiske operationer i år, inklusive den foreslåede seismiske undersøgelse i Tooq-blokken.

8 Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S Tabel 1: Resumé af virkninger på miljøet fra projektoperationer Projekteffekt VEC samspil Effekter af luftbårne emissioner fra projektfartøjer på: Ændring i omgivende luftkvalitet grundet Luftkvalitet koncentrationer af PM, SOX, NOX, VOC'er og CO Effekter af udledninger fra projektfartøjer på: Potentiel påvirkning Afbødning Klassificering af virkning Vedligehold af motor og udstyr og effektiv drift Der vil ikke blive anvendt ozonnedbrydende stoffer (bortset fra i lukkede systemer) Der vil ikke blive anvendt svær brændstofolie og brændstof med et svovlindhold på >1,5% Vandkvalitet Forringelse af vandkvalitet Affaldshåndteringsplan i miljøbeskyttelsesplanen Indirekte effekter fra forringelse af Havfisk vandkvalitet Havfugle Indirekte effekter fra forringelse af vandkvalitet Indirekte effekter fra forringelse af vandkvalitet Effekter af undervandsstøj fra seismiske operationer på: Bortskaffelse af affald vil ske i næste havn efter man har forladt grønlandske farvande, eller i Nuuk og sendes derefter til Danmark eller et andet land efter projektet er afsluttet Madaffald vil blive neddelt og bortskaffet til havs mindst 12 sømil fra det nærmeste punkt på land Spildevand og køkkenaffald vil blive behandlet ombord på undersøgelsesskibet og andre skibe før det udledes Der er ikke planlagt udledning af bundvand eller opsamlet afløbsvand i løbet af projektet Martine hvirvelløse dyr Fysisk skade (høreskader) Ingen 2 (Lav) Havfisk Fysisk skade Adfærdseffekter Implementering af procedurer for gradvis øgning af luftkanonens styrke Tilstedeværelse af en fiskerimægler (FLO) på seismisk fartøj Havfugle Adfærdseffekter ingen Kommercielle fiskerier Subsistensjagt og -fiskeri Fangsten falder fordi arterne midlertidigt flytter sig Fangsten falder fordi arterne midlertidigt flytter sig Fysisk skade Adfærdseffekter Maskeringseffekter Effekter af undervandsstøj fra hydrografiske operationer på: Fysisk skade Adfærdseffekter Maskering Implementering af procedurer for gradvis øgning af luftkanonens styrke Tilstedeværelse af en fiskerimægler (FLO) på seismisk fartøj Fysisk skade: 2 (Lav) Adfærdseffekter: 3 (Moderat) 2 (Lav) ingen Afbødning gennem programmets opbygning: Kontrol ved kilden, om muligt Brug af afbødning Afbødning gennem driftsprocedurer: Implementer MMSO og PAM i miljøbeskyttelsesplanen Implementere sikkerhedszoner Udføre for-skydningssøgninger Følge procedure for nedlukninger / gradvis øgning af luftkanonens styrke Undgå seismiske operationer i NPZ-I: 15 oktober til 1 december Opfølgende overvågning: Verificering på stedet af seismiske lydniveauer ved brug af stationær akustisk overvågning under DCE-projektet Studier af narhvalens adfærd Studier af subsistensjagt og -fiskeri Implementere MMSO i miljøbeskyttelsesplanen Overholde sikkerhedszone (hvis relevant) Udføre søgninger før man bruger mini-luftkanonsystemet til profilering af undergrunden og andre system efter behov Stop brugen af mini-luftkanonsystemer hvis pattedyr nærmer sig undersøgelseskibet Fysisk skade: alle VEC'er Adfærds- og maskeringseffekter: 2 (lav) for hvidhval, narhval, grønlandshval, sæl og hvalros for isbjørn Fysisk skade: alle VEC'er Adfærds- og maskeringseffekter: 2 (lav) for hvidhval, narhval, pinnipeder og hvalros; 1 (ubetydelig) for grønlandshval og isbjørn 15 March 2012

9 Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S Table 1 Summary of Environmental Impacts from Project Activities (continued) Projekteffekt VEC samspil Effekter af undervandsstøj fra fartøjstrafik på: Fysisk skade Adfærdseffekter Maskering Potentiel påvirkning Afbødning Klassificering af virkning Implementere MMSO og PAM på seismisk skib, og MMSO på hydrografisk skib, i miljøbeskyttelsesplanen Bibeholde propeller og brugen af dyser/motorkappe Om muligt undgå hurtig acceleration under operationer Projektfartøjer vil ikke sejle hurtigere ned 14 knob Effekter af skibstrafik på: Implementere MMSO i miljøbeskyttelsesplanen Undgå hurtig acceleration Fysisk skade grundet kollision med fartøjer Projektfartøjer må ikke sejle hurtigere ned 14 knob Procedurer for gradvis øgning af luftkanonens styrke vil afskrække dyrene Undgå beskyttede marineområder Kommercielle fiskerier Flytning og kollision med fiskeudstyr Tilstedeværelse af fiskerimægler (FLO) Midlertidig flytning af tilsigtede arter under Subsistensjagt og -fiskeri Jævnlig kommunikation med relevante grønlandske myndigheder jagt eller fiskeri Jævnlig udsendelse af "navigeringsadvarsler" på kystradiosignaler Midlertidig flytning af folk der Turisme og rekreation Arrangere "meddelelse til sømænd" før projektet starter besøger/observerer fra krydstogtskibe Effekter af skibslys på: Eksternt skibslys vil være afdækkede og/eller dæmpede om natten og bruges kun når det er Havfugle Fysisk skade grundet kollision med fartøjer nødvendigt Projektfartøjer undgår beskyttede fuglereservater (hvis sådanne findes) Effekter på indførte (invasive) arter på: Havfisk Der forventes ingen udledning af ballastvand Havfugle Hvis det er nødvendigt for operationerne, følges kontrolplan for ballastvand i Øget konkurrence miljøbeskyttelsesplanen Ændringer i rovdyr/bytte-forholdet udskiftning skal udføres mindst 200 sømil fra land og i vand, der er mindst 200 m dybt Kommercielle fiskerier Forandring af økosystem sedimenter fra ballasttankene skal fjernes og bortskaffes korrekt Subsistensjagt og -fiskeri Logbog over ballastvand Effekter af utilsigtede hændelser (ubetydelige eller betydelige) på: Sediment kvalitet Forringelse af vandkvalitet Følge god praksis til havs for at undgå at mindre utilsigtede hændelser forekommer Vandkvalitet Forringelse af vandkvalitet Undgåelse af spild/beredskabsplan i miljøbeskyttelsesplanen Havfisk Ubetydelige gifteffekter Ishåndteringsplan i miljøbeskyttelsesplanen projekteringskonstruktion Havfugle Ubetydelige gifteffekter Personaletræning og -kompetencer Ubetydelige gifteffekter Dokumenterede procedurer Kommercielle fiskerier Ubetydelige gifteffekter Inspektion og vedligehold Subsistensjagt og -fiskeri Ubetydelige gifteffekter registreringer Kan have indflydelse på krydstogtskibes Alle fartøjer vil være isklassificeret Turisme og rekreation ruter eller på oplevelsesturisme Overenstemmelse med Grønlands VMS og LRIT Fysisk skade: alle VEC'er Adfærds- og maskeringseffekter: 2 (lav) for hvidhval, narhval, pinnipeder og hvalros; 1 (ubetydelig) for grønlandshval og isbjørn 2 (Lav) for alle ubetydelige (utilsigtede) hændelser for betydelige (utilsigtede) hændelser med 2 (lav) undtagelser for havfugle og havpattedyr 15 March 2012

10 Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S Figure 1 Regional Setting Offshore Northwest Greenland 15 March 2012

11 Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S Figure 2 15 March Proposed 3D-Seismic Survey Region

12 Maersk Oil Kalaallit Nunaat A/S Figure 3 15 March PROPOSED HYDROGRAPHIC AND SHALLOW GEOPHYSICS SURVEY