ET RELATIONS- OG RESSOURCEORIENTERET PERSPEKTIV.

Transkript

1 ET RELATIONS- OG RESSOURCEORIENTERET PERSPEKTIV. Værdigrundlag Læringssyn, ICDP metoden, 8 samspilstemaer Evaluering og dokumentation Kollegavejledning, SMTTE / 7-kanten. De 6 indholdstemaer Inklusionsperspektivet Overgange Pædagogisk læreplan for Jebjerg Børnehus

2 2 Pædagogisk læreplan Jebjerg Børnehus Forord: Den pædagogiske læreplan for Jebjerg Børnehus bygger på institutionens værdigrundlag, der tager sit udgangspunkt i relationsperspektivet. Da loven om pædagogiske læreplaner trådte i kraft d. 1. august 2004, valgte vi at sætte fokus på en proces frem for et skriftligt produkt. Lig lovtekstens indhold for børnene, har vi som personale arbejdet med begreber som tid og rum for vores læring, og vi har været nysgerrige, undrende og eksperimenteret med forskellige metoder og værktøjer. Vi har taget udgangspunkt i vore ressourcer og potentialer og har bygget videre på den pædagogiske udvikling institutionen allerede var optaget af på daværende tidspunkt. De erfaringer vi har fået igennem denne proces har ledt os frem til udformningen af netop vores pædagogiske læreplan. Vi har prioriteret en proces, hvor vi startede med at arbejde med vores syn på læring, hvor vi har haft særlig fokus på kvaliteten i vores samspil med det enkelte barn, idet der er en sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring. ICDP metoden er basis for institutionens pædagogik og hermed enhver handling/aktivitet/tema.. Indholdsfortegnelse: Værdigrundlag for det pædagogiske arbejde i Jebjerg Børnehus... 3 Læringssyn... 4 ICDP metoden... 5 De 8 samspilstemaer i ICDP mål og indhold/handling... 7 Evaluering og dokumentation Didaktik Evaluering Dokumentation dataindsamling Evalueringsforløb Kollegavejledning SMTTE / 7-kanten. Beskrivelse af de 6 indholdstemaer i den pædagogiske læreplan Natur og naturfænomener Krop og bevægelse Sociale kompetencer Sprog Barnets alsidige og personlige udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Inklusionsperspektivet Fra integration til inklusion Udsatte børn inklusionsperspektivet i Jebjerg Børnehus Overgange: dagpleje-børnehave-skole... 28

3 3 Værdigrundlag for det pædagogiske arbejde i Jebjerg Børnehus: OVERORDNET ETIK Grundlæggende antagelse om menneskets natur Menneskesyn Vi antager at. Mennesket er unikt og kompetent Mennesket er socialt og al udvikling, samt hensigter, er meningsfyldte Alle mennesker rummer potentiale for udvikling Mennesket lever op til andres forventning. Al udvikling foregår i relationer, hvorved kompetencer folder sig ud og bliver til viden og livsfærdighed. Anerkendelse medfører erkendelse om eget værd, hvilket medfører selvværd Der er sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE Værdi det er værdifuldt at Barnet er i trivsel, er trygt, er anerkendt, støttes i sin udvikling og udvikler et positivt selvværd samt selvtillid. Barnet udvikler sig på alle udviklingsområder: motorisk, følelsesmæssigt, intellektuelt, sprogligt og socialt. Barnet indgår i betydningsfulde relationer, hvorved det udvikler empati, omsorg, respekt. Barnet har en hverdag med nærvær, samhørighed og ligeværd Voksne er ansvarlige for relationen med barnet. Voksne og børn er ligeværdige ikke ligestillede. Barnet indgår i betydningsfulde relationer, idet barnet motiveres bedst til nytænkning og forandring/udvikling, når det mødes af anerkendelse og påskønnelse Tage udgangspunkt i barnets ønsker, behov, ressourcer og initiativer Have et helhedssyn på barnet (forudsætninger, baggrund, kompetencer) Der i barn-voksen relationen opleves gensidig glæde Norm derfor vil vi Ud fra børnegruppen skabe muligheder og danne rammerne for leg, fordybelse, undren, nysgerrighed, kreativitet og oplevelser Være tydelige voksne, som viser vores personlighed. Være rollemodeller for børnene. Være kulturbærende vedr. omgangsformer, normer, traditioner og kulturarv Give barnet mulighed for at udforske sig selv, give barnet udfordringer og lade barnet afprøve grænser Arbejde med video som et værktøj, til at sætte fokus på relationen mellem voksen og barn Arbejde ud fra Marte Meo metodens 5 principper: Udvikle empati og lydhørhed hos den voksne via de 8 samspilstemaer i ICDP (International Child Development Program) - kvaliteter i samspil, der understøtter den følelsesmæssige kommunikation, samt kvaliteter i samspil, der har betydning for formidling af læring

4 4 Læringssyn: Læredigt Belæring blir nemt til beskæring Giv næring til børnenes nysgerrighed Det er for lidt at de ved hvad du ved Du må lade dig inspirere af deres trang til at eksperimentere Med farver, toner, ting og ord Timen er kort Verden er stor Afvisning skaber en kommende taber Omhu for et sind i vækst Gælder mer end dagens tekst Det er det svære at forstå: DU kan lære af de små Genopfrisk den skaberkraft Som du selv engang har haft. Benny Andersen Læring er en proces, hvor barnet tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer det gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. Den enkelte har en værdi for gruppen og gruppen har en værdi for den enkelte. Læring er en livslang proces. Der skal tages hensyn til barnets forskellige forudsætninger. Barnet skal have tid og rum til læring. Barnets initiativer er altid meningsfulde. De voksne skal følge børnenes initiativer, samt inspirere med egne De voksne skal introducere ny viden og støtte barnet i udvikling af omverdensforståelse Barnet skal være medskaber af egen læring ved at være undersøgende og aktiv og legen tillægges en central betydning for læring. Når barnet indgår i forskellige relationer giver det mulighed for flere læringsaspekter. Barnet skal udfordres og opmuntres, der hvor det er i sin udvikling. De voksne skal følge / understøtte barnets initiativer både ved leg, spontane oplevelser og i planlagte forløb. Voksne og børn er ligeværdige ikke ligestillede. I Jebjerg Børnehus har vi særlig fokus på kvaliteten i vores samspil med det enkelte barn, idet der er en sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring. Læring.. Der er sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring. Ved at møde forståelse og bekræftelse får barnet chancen for at drage positive konklusioner om sit eget værd. Samtidig bliver det mere åbent og modtageligt i forhold til det aktivitets eller kundskabsområde der er tale om og i forhold til pædagogen. Dette at få et positivt forhold til at lære at lære er et mål i sig selv, samtidig med at det skaber forudsætning for videre læring!! (Berit Bae)

5 5 Vi mener, at alle mennesker rummer ressourcer og vores indfaldsvinkel til læring er, at vi altid lærer i forhold til nogen eller noget. Det er i samspil med andre, at erfaring folder sig ud og bliver til viden og livsfærdighed. Enhver form for læring indeholdes og forstås i relationer. Etablering af bæredygtige, anerkendende relationer mellem barnet og betydningsfulde voksne er således en af de vigtigste interventionsformer overfor børn. Det du tror om mig Den måde du er imod mig på Den måde du ser på mig på Det du gør imod mig Gør mig til den Jeg bliver M. Jennes ICDP: Vi har siden 2001 arbejdet med Marte Meo metoden og ICDP metoden. Læs mere: Institutionens souschef er uddannet Marte Meo terapeut og har denne funktion i forhold til personalet. Hele personalegruppen har via individuelle kursusforløb og som samlet personalegruppe fordybet sig i ICDP metoden og gennemgået en stor faglig og personlig udvikling. Vi kalder vores udviklingsproces Som ringe i vandet Hele personalegruppen har certificeret uddannelse i relations- og ressourceorienteret pædagogik på niveau 1+2. Læs mere: Faglige grundantagelser i marte meo og ICDP: Alle mennesker rummer potentiale for udvikling Al udvikling er rationel De voksne er ansvarlige for relationen Børn lever op til voksnes forventninger Anerkendelse er psykologisk ilt Vi motiveres bedst til nytænkning og forandring/udvikling, når vi mødes af anerkendelse og påskønnelse. ICDP ICDP (international Child development program) bygger på 8 samspilstemaer: Samspilstema 1-4: kvaliteter i samspil, der understøtter følelsesmæssig kommunikation Samspilstema 5-8: kvaliteter i samspil der har betydning for formidling af læring Bygger på humanistisk filosofi Et hverdagsprogram et værktøj Ser barnet som subjekt Træner lydhørhed og empati hos omsorgsgiver

6 6 Gyldne øjeblikke Metoden tager udgangspunkt i barnets samt den voksnes ressourcer Der tages udgangspunkt i gyldne øjeblikke, hvor det gode samspil mellem voksen og barn er tilstede. det øjeblik man husker et øjeblik med samtidig nærvær varm stemning og positive følelser udvikling stater der hvor tingene lykkes for os udgangspunkt i succeser Der sættes fokus på hverdagslivets selvfølgeligheder, idet: Det der betyder noget her i livet, er usynligt og sker imellem mennesker. Metoden sætter fokus på betydningen af kvalitet i relationen mellem barn og voksen Se Møde Forstå Acceptere Anerkende Anerkendelse er:..noget der gives..en fri og frivillig handling..ikke beregnet og beregnende..ikke smiger..identitetsskabende..fundamentet under alle former for social væren..gensidig anerkendelse giver respekt Forandring hos et barn starter ved forandring hos omsorgsgiver: Før: fokus på barn som problemindehaver, der skulle ændre sig for at få et problem løst. Nu: fokus på omsorgsgiver som medansvarlig for problemløsning. Omsorgsgiver sætter fokus på sig selv for at være udviklingsstøttende overfor barnet. Video Personalet arbejder med video i det pædagogiske arbejde, der sættes billede på relationen, der danner udgangspunkt for refleksion, kollegavejledning og der opnås en udvidet bevidsthed og sensivitet i forhold til personalets relation med barnet. Metoden træner og udvikler lydhørhed og empati hos omsorgsgiver På videoklip kan personalet se/selverkende, hvor det lykkes og så gøre mere af det! man skal gribe for at begribe Der arbejdes ud fra 8 samspilstemaer Vi har i det efterfølgende afsnit valgt at præsentere disse enkeltvis som mål og indhold/handling.

7 7 De 8 samspilstemaer i ICDP mål og indhold/handling Samspilstema 1: At vise positive følelser og glæde for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed, at den voksne er følelsesmæssig tilgængelig, glad for barnet og viser glæde og entusiasme for samværet. Den følelsesmæssige kommunikation skaber udtryk for mange relationelle følelser: glæde, vrede og sorg. En spejling giver barnet selvværd. Barnet oplever og føler, at det betyder noget, at det har værdi for den voksen det er sammen med Samspilstema 2: At justere sig i forhold til barnet og følge barnets udspil/initiativer I samspillet med barnet er det vigtigt at være opmærksom på barnets ønsker og handlinger, følelser og kropssprog, til en vis grad følge barnets initiativ og vise interesse for det, barnet er optaget af. Barnet vil opfatte, at den voksne værdsætter dets initiativer, når der svares på dets udspil. Det er vigtigt for udviklingen af barnets selvfølelse, at det får lov til at følge egne udspil og ikke altid påduttes aktiviteter fra andre. Pas på ikke at køre for hurtigt frem og tromle barnets initiativer ned. Giv også det langsomme barn tid. Lige så vigtigt det er at handle på barnets initiativ, lige så vigtigt er det at vente, fordi pausen giver barnet tid til refleksion. Samspilstema 3: At tale til barnet om ting barnet er optaget af, og prøve at få en samtale i gang. Alle børn har brug for samtaler. Gennem samtaler trænes blandt andet turtagning og tilknytningen. Barnet bliver anerkendt som et selvstændigt individ med intentioner og vilje. Den voksnes udspil, at ville barnet noget, er en anerkendelse af barnets verden som værende rigtig. Samspilstema 4:At give påskønnelse og anerkendelse til det, barnet klarer at gøre. Et barn udvikler selvværdsfølelse, når dets initiativer påskønnes. Barnets gå-på mod og nysgerrighed stimuleres gennem anerkendelse. Ved at bekræfte det, barnet magter at gøre, understøttes udviklingen af en sund selvtillid tillid til egne evner. Når den voksne gør barnet opmærksomt på, hvad det kan præstere oplever barnet at være accepteret og kompetent. Samspilstema 5: At hjælpe barnet med at samle sin opmærksomhed, således at der sker en fælles oplevelse af ting i omgivelserne. Børn har ofte brug for hjælp til at samle deres opmærksomhed og dette kan understøttes i samspillet ved at henlede deres opmærksomhed på ting i omgivelserne. Man kan f.eks. sige se her og på denne måde understøtte det, man ønsker barnet skal se. Uden en fælles oplevelse af ting i omgivelserne er det vanskeligt at opretholde en samtale eller gøre ting sammen. Fælles

8 8 opmærksomhed er derfor en forudsætning for god kontakt og kommunikation og læring. Den voksne kan skabe opmærksomhed ved at vise begejstring og entusiasme.at vi brænder for det. Dette kan vises via stemmen, mimikken, overdrive lidt gøre det interessant Opmærksomhed er at sætte sig i en andens sted, rette fokus mod noget, have fælles opmærksomhed om et fælles tredje. Dette kan være en ting eller en tilstand. Man kan godt have fælles opmærksomhed, også når man ikke har samme følelse/holdning til det fælles tredje. Fælles opmærksomhed kan køre i flere relationer: Voksen-voksen, voksen-barn, voksen-gruppen, barn-barn osv. Både børn og voksne kan tage initiativet til fælles opmærksomhed. Fælles opmærksomhed er en forudsætning for, at den voksne kan formidle erfaring Barnets måde at have fælles opmærksomhed udvikler sig i takt med barnets øvrige udvikling. Opmærksomhed kan gives i forskellige kvaliteter: se, møde, forstå, acceptere, anerkende Barnet får erfaring med at dele, at udveksle tanker og følelser at samarbejde Der er altid: Fælles opmærksomhed Følelsesmæssig kontakt Læring. Samspilstema 6: At give mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive det, der opleves og ved at vise følelser og entusiasme. Ved at den voksne beskriver, giver navn og viser følelser for det, der opleves sammen, vil oplevelsen blive betydningsfuld for barnet og udvider barnets opmærksomhed til koncentration. Det er ikke nok, at barnet ser og oplever på egen hånd. For at oplevelserne skal give mening, må der ske en formidling gennem omsorgspersonernes beskrivelser og følelsesmæssige reaktioner. Barnet har brug for en oversætter, for at omverdenen kan opleves som meningsfuld. Den voksne giver mening til barnets oplevelser, giver barnet følelsen af, at det barnet gør er betydningsfuldt. Den voksne bekræfter hvad barnet føler, oplever, sanser og giver herved barnet mening, selvfølelse og selvværd. Den voksne kan spejle sig i barnets følelse for herefter at trække sig tilbage igen/adskille sig.f.eks. ved spejlende mimik og sprog trøste et barns der har slået sig Åhh av, av for herefter at sige jeg kan godt forstå, at det gør ondt på dig Derved har den voksen vist empati overfor barnet..følelser giver vores erfaringer mening godt/ondt og det støtter hukommelsen. Samspilstema 7: At udybe og forklare de fælles oplevelser Dette kan f.eks. ske ved, at omsorgspersonen sammenligner den aktuelle oplevelse med en tidligere. Kan du huske i går da så vi også. I løbet af barndommen udvikles sproget, og da vil barnet kunne fortælle historier, stille spørgsmål, påpege ligheder og forskelle etc. Men det meget lille barn oplever kun et nu. Gennem vores uddybelse og forklaring overskrider vi og går ud over det, barnet oplever her og nu. Et væsentligt bidrag til barnets intellektuelle udvikling. Der sker en justering i zonen for nærmeste udvikling. Den voksne griber barnets læreproces og udvider den. Der foregår læring om faktuelle ting og social medlæring. Der er læring i AL samspil både det den voksne gør og siger samt ikke gør og siger. Der er et fast asymmetrisk forhold i voksen-barn relationen den voksne skal skabe almen lyst til

9 9 læring åbne op motivation og nysgerrighed mod verden. Der er motivation i læreprocessen nu kan jeg det => jeg kan mere => jeg kan mere. Forestillingen om læreprocessen er vigtigere end selve læreprocessen. F.eks. Kan jeg cykle? Hvis ja bliver det let for barnet, hvis nej bliver det svært. Erfaringsberigelse/formidling. Udvider og beriger med sammenligninger, forklaringer og historie. Støtter barnet i relation til sin omverden gør barnet nysgerrigt, motiverer det til nye sammenhænge. Samspilstema 8: Guide barnet ved at lede og ved at vise positive alternativer og ved fælles planlægning. Barnet har brug for hjælp til at opøve sin selvkontrol og sin evne til at planlægge. Dette sker i stor grad gennem omsorgsgivers vejledning. Ved at guide barnet trin for trin gennem planlægning styrkes barnets kompetencer. Ideen er her hele tiden at guide barnet, sætte grænser for hvad der er tilladt på en positiv måde ved at pege på alternativer f.eks. du må gerne, i stedet for at påtale og skælde ud, når barnet har gjort noget, det ikke måtte. Samspilstemaet kan illustreres ved flg. eksempel: Sig ikke til barnet på trappen Lad nu være med at falde ned men sig i stedet for Hold i gelænderet Hjælpe barnet på længere sigt med at problemløse at forholde sig til en situation/opgave, at lægge en strategi og kunne handle ud derfra. Den voksne skal skabe en tydelig markering af start og slut, hvilket er med til at skabe struktur og sammenhæng i rum og tid og hjælper barnet til at skabe overblik over situationen. Den positive ledelse af barnet understøtter udviklingen af et positivt miljø, hvor det er muligt for barnet at lære. Det er vigtigt at kunne bevare en asymmetrisk tilstand i barn-voksen relationen. Den voksne evne til empati er meget vigtig. Den voksne skal kunne se barnet med ret til egne oplevelser og kan herefter lede barnet formidle og udvise normer. Den voksne skal have fokus på egen selvregulering: Dvs. at sætte grænser for barnet ændres til at sætte grænsen for sig selv. Den voksne skal have fokus på egen selvafgrænsning: Dvs. at sætte sin grænse på en ordentlig måde. Kontrol foregår i begge parter et dialektisk forhold. For at kontrollere barnet, skal den voksne have kontrol over sig selv. Barneperspektiv betyder, at barn og voksen er ligeværdige. Relationen er et subjekt subjekt forhold (ikke subjekt objekt) Den voksne skal være en positiv referencemodel for barnet. En vigtig huskeregel er: husker vi altid at behandle børn som vi vil behandle voksne? At tage barnets perspektiv, betyder at den voksne kommer med et kvalificeret bud på barnets følelser og tager det ind i sig selv. ANERKENDELSE ER EN PROCES IKKE EN TILSTAND!!

10 10 Evaluering og dokumentation. Didaktik Didaktik er læren om undervisningens mål og indhold. Man kan forestille sig didaktikken som en platform, hvorfra man kan se på praksis. Der arbejdes med mål-middel-metode-evaluering dvs. viden og refleksion over undervisningens indhold og organisering. Når der arbejdes didaktisk, arbejdes der med evaluering, der kan defineres som: en systematisk vurdering af en given indsats og dens virkninger, eller beskrivelser/dokumentation og refleksion på et tydeliggjort værdigrundlag. Evaluering Inden der startes på en evaluering, er det vigtigt, at afklare formålet hvad ønsker vi at lære af evalueringen? Formål med at gennemføre en evaluering kan bl.a. være: 1. Styring af indholdet af det der sker i daginstitutionen. Når noget bestemt evalueres, sætter vi fokus på netop det område og bruger megen energi og tid på dette område. 2. Vidensdeling. Vi vil synliggøre vores viden og dele viden med andre 3. Kompetenceudvikling. Når vi sætter fokus på det vi gør, bliver det synligt og vi bliver klogere 4. Personlig refleksion. Hvad gør jeg godt? Hvad skal/kan jeg gøre endnu bedre? 5. Meningsfulde dialoger. Det er positivt at tale ud fra data og viden og i mindre omfang synsninger 6. Gennemsigtighed og synlighed i hverdagen. Vi kan se og dermed tale om det vi gør. Den gode evaluering er et godt hjælpemiddel til at udvikle pædagogikken. Dokumentation - dataindsamling Dataindsamling af praksis bruges i en evaluering, til at belyse de spørgsmål der ønskes yderligere viden om. Metoder i Jebjerg Børnehus til dataindsamling er bl.a.: Video Barnets bog Iagttagelser barnet som formilder Fortællinger Dialog børneinterview Logbog Foto praksisbeskrivelser Minispørgeskemaer Forskellige former for pædagogisk dokumentation - udstillinger Skriftlige informationer: stuetavler, månedsbreve, nyhedsbreve, virksomhedplan

11 11 Evalueringsforløb 1. Fokuseret evaluering der vælges et enkelt eller få mål at evaluere på 2. stil evalueringsspørgsmål: Hvad vil vi gerne blive klogere på? 3. Vælg metode til at indsamle dokumentation 4. Indsaml dokumentation løbende og inddrag gerne børnene i arbejdet 5. Vurder det indsamlede materiale: Hvad kan vi konkludere? Hvilke mål er opfyldt? Hvordan når vi i mål med dem der endnu ikke er opfyldt? Didaktiske værktøjer i Jebjerg Børnehus I Jebjerg Børnehus arbejder vi ud fra 2 didaktiske værktøjer: 1. I forhold til den enkeltes refleksion bruger vi kollegavejledning med video i henhold til de 8 samspilstemaer i ICDP metoden 2. I forhold til refleksion i den samlede personalegruppe bruger vi SMTTE modellen eller 7- kanten. Begrundelsen for at arbejde med SMTTE er, at arbejdsformer og læringsrum i vores institution er nuanceret ud fra de 8 samspilstemaer i ICDP metoden Kollegavejledning med video: Personalet arbejder med video i det pædagogiske arbejde. Der sættes billede på relationen, der danner udgangspunkt for refleksion, kollegavejledning, og der opnås en udvidet bevidsthed og sensivitet i forhold til personalets relation med barnet. Metoden træner og udvikler lydhørhed og empati hos omsorgsgiver På videoklip kan personalet se/selverkende, hvor det lykkes og så gøre mere af det! man skal gribe for at begribe Der arbejdes ud fra 8 samspilstemaer. Disse er præsentere enkeltvis som mål og indhold/handling under afsnittet ICDP Kollegavejledningen er meget stringent i sin opbygning. Modellen er udarbejdet af Karsten Hundeide: Videofeedback kollegasupervision: 1. Fortæl om den sammenhæng klippet er en del af 2. Vi de andre i teamet hele optagelsen 3. Vis de gyldne øjeblikke et for et 4. Den videooptagne beskriver hvad hun ser og hører (aktion reaktion) 5. De andre i teamet beskriver hvad de ser og hører (aktion reaktion) 6. Den videooptagne identificerer / tolker hvilke samspilskvaliteter der er på spil 7. De andre i teamet identificerer / tolker hvilke samspilskvaliteter der er på spil 8. Konklusion og forslag til fremtidige iagttagelser, videooptagelser og arbejdspunkter 9. Noter dine samspilserfaringer

12 12 SMTTE SMTTE modellen er en norsk model, der ligger bag 7-kant modellen, der er skabt af Erik Hygum fra Viborg seminariet. 7 kantens opbygning: SMTTE modellens opbygning: Mål Mål Indhold Tiltag Arbejdsformer og læringsrum Rammefaktorer Sammenhæng Børnenes og personalets forudsætninger Tegn Tegn Evaluering Evaluering SMTTE tænkningen er: En målstyringsmodel som tager hensyn til, at de vigtigste ting i forbindelse med undervisning, samarbejde og relationer mellem mennesker, ikke kan gøres til genstand for måling i traditionel forstand. Forskellen mellem SMTTE-tænkningen og hverdagspraksis, synsninger, synes at være: en systematisk opmærksomhed på udviklingsprocessen som helhed gennem modellens forbundne kategorier. Et dynamisk redskab, hvor man springer frem og tilbage mellem de 5 elementer Det systematiske handler om at gøre situationen ukendt for en stund kategorien tegn som medium for udviklingsprocessens intentioner omsat til praksis evaluering integreret i processen allerede på det indledende planlægningsniveau Sammenhæng/kontekst (baggrund, forudsætninger) Evaluering (registrering/vurdering) Mål (Hvad vil vi gerne opnå) Tiltag (handlinger) Tegn (sanseindtryk på hvilke måder skal vi kunne se at vi er på vej mod målet)

13 13 Mål Man skal konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse - se, høre, føle, mærke på vejen mod målet..ikke et mål der kan måles og vejes (traditionel målstyring) ikke noget der skal opfyldes med ja el. nej Skal tænkes som vision! der er noget man gerne vil forandre til noget positivt en positiv forestilling. Visionen er drivkraften Tiltag ( = indhold + arbejdsformer og læringsrum i 7-kanten) De handlinger, metoder man ønsker at udføre, for at lede hen imod en ønsket vision skal tænkes sammen med sammenhæng, evaluering og tegn. Hvad skal børnene lære og hvilken metode og arbejdsformer anvendes i læringen. Læringsrum er konkretiseret i denne pædagogiske læreplan under læringssyn/icdp. Sammenhæng/kontekst (= rammefaktorer + børnenes og personalets forudsætninger i 7-kanten) Alt indgår i en sammenhæng kan ikke forstås løsrevet. Sammenhæng er klangbunden, en kontekst i n d f l y d e l s e Samfundsmæssige hårde forhold (= Rammefaktorer i 7-kanten) Kulturelle Politiske Værdiorienterede Pædagogiske Menneskelige aspekter bløde forhold (= Børnenes og personalets forudsætninger i 7-kanten) Hårde forhold kan bl.a. være: De relevante forhold der er givet på forhånd og som har direkte indflydelse på det konkrete arbejde med temaét / målet. Forhold der begrænser eller giver muligheder: Loven, normering, institutionens geografiske placering, bygninger og lokalområdes muligheder, indretning med rum legeplads og legetøj, adgang til f.eks. hal og naturområder, materialer til rådighed Bløde forhold kan være: Hvordan er børnenes forudsætninger, børnenes nærmestre zone for udvikling, tage hensyn til børn med særlige behov?, børnenes interesser netop nu, særlige kompetencer, Personalets forudsætninger/viden, kompetencer, interesser. Inddragelse af andre faggrupper? Tegn.her ligger et stort udviklingspotentiale!!! Mentale/fysiske billeder der udtrykker visionen I tegnene konkretiseres visionen Tegn må ikke blive delmål eller selvopfyldende. Man kvalificerer sine tegn ved at spørge: På hvilken måde? Tegn skal handle om processen (..ikke være delmål) Tegn giver ejerskab og gør visionen konkret.

14 14 Evaluering Skal tænkes ind med det samme Kører kontinuerligt i processen Der stilles evalueringsspørgsmål Der vælges metode til at indsamle dokumentation som data Skal der ske ændringer? Hvilke og hvorfor? Beskrivelse af de 6 indholdstemaer i den pædagogiske læreplan Overordnet kontekst: De 6 indholdstemaer i den pædagogiske læreplan indgår i nedenstående kontekst/sammenhæng: FN s børnekonvention Dagtilbudsloven pædagogiske læreplaner Skive Kommunes virksomhedsstrategi mission, vision, værdigrundlag, ledelsesværdier, strategiske temaer Skive Kommunes Børnepolitik Mål for dagtilbudsområdet i Skive Kommune Jebjerg Børnehus: Værdigrundlag for det pædagogiske arbejde i Jebjerg Børnehus Læringssyn ICDP De 8 samspilstemaer i ICDP mål og indhold/handling

15 15 Natur og naturfænomener: Overordnet indholdsbeskrivelse af tema: Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelse af den natur, mennesket lever i og har ansvaret for. Naturoplevelser bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapperat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skattekiste af kundskaber. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse og ansvarlighed for naturen. Specifikke mål for Jebjerg Børnehus: 1. at barnet oplever, eksperimenterer og får viden om natur 2. at barnet, på legepladsen som pædagogisk rum, oplever glæden ved at være i naturen og følge årets gang. 3. at barnet udvikler respekt for natur og miljø. Sammenhæng: Vi har en stor legeplads, med en afvekslende og alsidig beplantning, som vi prioriterer højt børnene har mulighed for at komme ud på legepladsen på alle tider af dagen og i al slags vejr. Vi bruger lokalområdets muligheder naturstien, byparken m.v. Børnene får mulighed for at opleve forskellige naturmiljøer Glyngøre skov, Lyby stand, heden, Brokholm naturcenter. Vi køber buskort og bruger bussen til længere ture ud af huset. Vi har rekvisitter til at undersøge naturen med Vi køber egne bøger om naturen og dyr og supplerer med bøger fra biblioteket.

16 16 Tiltag i et barneperspektiv: Barnet oplever, eksperimenterer og får viden om natur: Vi finder mariehøns og andre smådyr i naturen. Vi kigger på dem og mærker hvor det kildrer når de kravler på armen, høre dyrenes lyde, tæller deres ben og vinger og snakker om hvad de spiser, samt hvor og hvordan de lever. Vi sår frø og følger planternes vækst plukker blomsterne, laver parfume og smager på avlen. Vi bruger naturens materialer og leger og eksperimenterer med vand, sand og jord. Hvor bliver vandet af, når det hældes i huller? Vi finder materialer i naturen (svampe, knogler, blade, insekter, bær osv.) som vi undersøger, undres over - finder yderlige viden om og evt. smager på. Vi tager på turer til skov, strand og sø m.v og oplever naturen disse steder: fanger krabber ved stranden, bygger huler, ser på rævegrave, triller ned af bakker og hører susen i trætoppene. På legepladsen som pædagogisk rum, oplever barnet glæden ved at være i naturen og følge årets gang. Vi følger årets gang på legepladsen, mærker når vejret skifter, vandet er vådt, sneen kold og solen varm. Kælker og bygger snemænd. Vender sten/stubbe og graver i jordvolden for at finde regnorme og andre spændende sager. Hopper i vandpytterne og snakker om hvilken påklædning vejret kræver. Følge havens/træernes udvikling. Klatrer i træerne, nyder udsigten, nyder synet når træerne blomstrer og forundres når frugterne vokser og smager på frugterne er de er sure eller søde? Finder en god skyggeplads under træets grene på en varm sommerdag. Vi laver bål året rundt. Lugter til røgen og mærker varmen. Flytter køkkenet udenfor - laver mad over bål, og sidder sammen - på træstubbene eller måske i trillebørene - og spiser og nyder stemningen, smagen og fællesskabet. Barnet udvikler respekt for natur og miljø: Vi er gode eksempler overfor vores kammerater, ved at opføre os fornuftige i naturen og fortælle om hvordan man gør - ikke brække grene af og ødelægge, være god ved planter og dyr. Vi finder små skud der vokser op af jorden. De voksne undrer sig sammen med os over alt det forunderlige der er i naturen. Vi snakker om hvad der hører til i naturen og hvad der ikke gør. affald forsvinder ikke af sig selv og det kan være farlig for dyrene. Tegn: Børnene passer godt på dyrene de har fanget, og sætter dem tilbage i naturen, når de har kigget på dem og undersøgt dem. Børnene smider ikke affald i naturen/på legepladsen, men putter det i skraldespanden/madkassen Børnene er nysgerrige, eksperimenterer og er i gang med processer, der åbner op for at de erkender nyt og søger svar på spørgsmål.

17 17 Krop og bevægelse: Overordnet indholdsbeskrivelse af tema: Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje til at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder, at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres integritet. Ved at få erfaring med forskellige former for acceptabel kropslig nærhed bliver børnene bedre i stand til at sætte deres egne kropslige såvel som mentale grænser. Børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, uligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre. Specifikke mål for Jebjerg Børnehus: 1. at barnet oplever, udfordrer og udforsker deres krop 2. at barnet er tilfreds med sig selv, kender sig selv/sin krop og har lyst til at bruge den Sammenhæng: stor legeplads med mange muligheder (gynger, rutchebane, drejekop, fodboldbane, cykelbane, jordvold, graveland, træer, sandkasse, legehuse) I vinterhalvåret låner vi Jebjerg-Lyby Hallen og hallen på Salling Ungdomsskole (vi har egen motorikkasse derovre). Kort afstand til byparken, byens legepladser, sportspladsen og byens multibane Indendørs rum indrettet til fysisk udfoldelse (loftskinne med gynge, hvepserede), hængekøje, puderum, motorik rum, Adgang til forskellige former for materialer både ude og inde Personale der godt kan lide at være ude og gerne vil bevæge sig Vi giver plads til motoriske udviklende lege (lange rækker af skamler til at balancere på, løbe op og ned ad gangen i en leg, bruger inventaret på mange fantasifulde måder (dukkevognsstativer kan være både en rolator og en majetærsker). Give plads til den vilde leg og hvis den er meget forstyrrende, hjælpe barnet med at finde et alternativ til hvor legen kan fortsætte. Personalet har en fælles holdning til, at det er vigtigt, at børn og voksne er ude hver dag. Vi prioriterer mest mulige personale på legepladsen, samtidig med at børnene også gerne må komme ud alene.

18 18 Tiltag i et barneperspektiv: Barnet oplever, udfordrer og udforsker deres krop: Vi løber op og ned af jordvolden, bliver helt forpustede og får måske sidestik. Vi klatrer i frugttræerne og får et sug i maven når vi kigger ned. Vi cykler på vores egne og børnehavens cykler og bliver rigtig stolte den dag vi smider støttehjulene. Vi tager til vandet, sopper i vandkanten og falder måske i og bliver våde. Vi løber motionsløb og får klip i vores løbekort og mærker efter hvornår vi ikke orker mere og har brug for et glas vand. Vi følger efter de voksne ud i al slags vejr, regn/blæst/kulde/sol fordi vi godt kan lide at være sammen. Vi holder i hånd når vi går på line, og pludselig en dag kan vi gå helt selv. Vi leger i puderummet eller i gyngerne indenfor og kan lege både stille og vildt. Vi mærker efter når hjertet hamrer og sveden pibler og vi smider trøjen og strømperne og leger Tarzan. Vi danser til musikken stille og hurtigt. Vi kan godt blive trætte og finder en dejlig sofa at hvile os på. Barnet er tilfreds med sig selv, kender sig selv/sin krop og har lyst til at bruge den: Vi løber ud af naturstien i vores eget tempo, og kan godt mærke hvor mange kræfter vi har. De voksne fortæller, at vi er dejlige lige som vi er, og vi synes også selv, at vi er rigtig gode, dygtige og dejlige. Vi ved godt hvor stærke vi er (hvor meget vi kan løfte), hvor høje vi er (hvad vi kan nå) og hvor modige vi er (hvad vi tør). De voksne opmuntrer mig til at prøve det jeg næsten kan.og vi fejrer sejren sammen når det lykkes måske tager vi et billede den dag, det lykkes, at cykle uden støttehjul for allerførste gang, og det er rigtig dejligt at få billedet hængt ud på stuetavlen, hvor alle kan se hvor sej jeg er!! Tegn: Der sidder børn i træerne, de ruller ned af jordvolden og gynger helt op til skyerne Man kan se på børnenes tøj, at de er aktive (snavset flyverdragt, de sveder og strømper og trøje tages af. De er stolte ved at mestre nyt og fortæller de andre børn og voksne, hvad de kan og tør.

19 19 Sociale kompetencer: Overordnet indholdsbeskrivelse af tema: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskab, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskaber af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Specifikke mål for Jebjerg Børnehus: 1. at barnet har empati overfor andre børn og respekterer andres grænser 2. at barnet indgår i forpligtende relationer / venskaber og er en del af fællesskaber Sammenhæng: indrette institutionen med henblik på at skabe flest mulige mindre legerum, hvor venskaber kan blomstre. (skillevægge, malertape på gulvet) mulighed for leg uden voksendeltagelse voksne der er rollemodeller i hverdagen hvilket afspejler sig i børnenes handlinger overfor hinanden voksne der viser overensstemmelse mellem ord og handling voksne der har forståelse for, at børns venskaber kan være meget følelsesmæssige tætte, eller kan være en legekammerat, hvor aktiviteten/legen er det primære. Tiltag i et barneperspektiv : Barnet har empati overfor andre børn og respekterer andres grænser: Vi ser når andre er kede af det, græder fordi de savner deres mor/far, eller har slået sig, og vi trøster hinanden holder i hånd og puster på skrammen. Vi leger med vores venner og vi kan godt finde ud af, at legen stopper, når vores ven ikke vil være med mere. Vi holder øje med vores venner og hvis vi har problemer, vi ikke selv kan løse, så henter vi en voksen. Vi er gode til at lytte efter hvad vores venner siger og fortæller, og kan godt forstå, hvis de er blevet glade eller sure over noget. De voksne opmuntrer os meget til at lytte efter, hvad andre siger og gør og vi får øje på hvad vores venner gør og føler. De voksne fortæller os, at vi er rigtig gode, når vi passer på vores venner.

20 20 Barnet tilknytter sig i forpligtende relationer / venskaber og er en del af fællesskaber: Vi kender navnene på alle børn og voksne på vores egen stue og de andre stuer, og vi ved, at vi hører til her i vores børnehave. Der er nogle helt særlige børn, som vi bliver rigtig glade for at se hver dag - det er dem, hvor det varmer helt ind i maven når vi ses, og som vi løber hen til når det er rigtig sjovt eller lidt svært og de voksne hjælper os tit med at få arrangeret, at vi kan lave noget helt særligt sammen måske tage madpakkerne med ud på legepladsen helt alene! Vi laver tit noget sammen i små grupper: har rundkreds, tager på tur, spiller, leger og nogle gange laver vi også noget med hele stuen: tager til fødselsdag, spiser madpakker, tager i hallen m.v. Vi har bedste venner, som vi ikke glemmer, selvom der kommer nye til Tegn: Et barn trøster sin ven, når det gør ondt, trøster sin ven, der savner sin mor/far, hjælper sin ven med at få en besværlig jakke på Barnet kan stoppe legen, når legekammeraten ikke vil være med mere. Børnene kender hinandens navne. Kender hinandens forældre. Børnene er savnet hvis de har fri. Børnene leger i forskellige fællesskaber, små og store på kryds og tværs og har en eller flere som man søger hen til når det virkelig gælder.

21 21 Sprog: Overordnet indholdsbeskrivelse af tema: Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål og give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har brug for t møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. Specifikke mål for Jebjerg Børnehus: 1. at barnet bruger sproget i kommunikation med andre og sætte ord på sig selv, handlinger og følelser 2. at barnet tilegner flest mulige former for sprog (krops-, tale-, billedsprog osv.) Sammenhæng: institutionen er indrettet i inde- og uderum, så der er forskellige aktiviteter, muligheder som inspirerer til at børnene bruger sproget. F.eks. kreative materialer, bøger, musikinstrumenter, legekøkken, graveområde, cykelbane m.v. institutionen har et Sprogværksted med 5 børn og en sprog-ressourcepædagog tilknyttet. Tilbuddet højner fagligheden omk. tidlig sprogstimulering. Sprogvurdering af alle 3 årige + TRAS ved behov Barnet indgår i forskellige sammenhænge (tur ud af huset, oplevelser mv.) der giver anledning til at sætte nye og andre ord på sig selv, følelser og handlinger. Voksne der sætter ord på sig selv, børnene og dagligdags ting og handlinger sprog læres i hverdagslivet! Voksne der opmuntrer og støtter børn til at sætte ord på både når det er sjovt, svært, sørgeligt osv. Følelser støtter hukommelsen. Barnet er med til at lave dokumentation f.eks. Barnets bog bestemme hvad der skal skrives og bruger den til at læse i bagefter støttes visuelt via billeder til at skabe sin egen fortælling.

22 22 Tiltag i et barneperspektiv : Barnet bruger sproget i kommunikation med andre og sætter ord på sig selv, handlinger og følelser: Vi bruger sproget til at fortælle om ting, vi har oplevet, til at spørge om noget vi ikke ved, til at finde ud af om der er nogen, der vil lege med os, til at fortælle, hvis der er noget vi har brug for måske er vi sultne, måske kan vi ikke finde vores skiftebukser, eller måske vil vi gerne fortælle om noget, der gør os glade eller kede af det. Vi bruger sproget, til at fortælle hvad vi gerne vil samt hvad vi ikke vil. Sproget er et middel til at andre børn og voksne ved hvad vores plan er og så kan vi meget bedre lave noget sammen eller hjælpe hinanden. Barnet har kendskab til flest mulige former for sprog (krops-, tale-, billedsprog osv.): Vi kan læse vores navne på skuffen, i afkrydsningsbogen, på fødselsdagstavlen, og det er sjovt at skrive hinandens navne. Vi kan også godt skrive en lang historie, som vi kan læse højt for de voksne, hvis de ikke lige kan læse vores skrift. Vi laver Mappen sammen med de voksne og sammen snakker vi om billederne og fortæller, hvad der skal skrives under dem. Mappen står fremme på stuen og vi læser tit i den og viser den frem for nye børn og voksne. De voksne læser mange bøger og vi genfortæller historierne, når vi bagefter snakker om dem. Vi snakker om hvordan vi ser ud og hvad det betyder er man sur eller ked af det når man ikke smiler? De voksne gætter tit på hvordan vi har det, og vi mærker lige efter om det er rigtigt.vi leger med klæd-ud tøjet og kan lege en sur dame, en lille hund eller en baby der skriger. Vi synger, danser og laver rim & remser også nogle vi selv finder på Tegn: Børn leger med sproget rimer, synger, siger sjove og frække ord, prøver nye ord af m.v. Børnene udtrykker sig gennem ord, mimik, gestikulation, Børnene udtrykker sig kreativt, legeskriver, kopierer tal, bogstaver og symboler.

23 23 Barnets alsidige og personlige udvikling: Overordnet indholdsbeskrivelse af tema: Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfordre sig og afprøve deres potentiale. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker og selvværdet. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet. Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne. Specifikke mål for Jebjerg Børnehus: 1. at barnet mærker egne grænser og følelser 2. at barnet udvikler selvværd, ved at blive anerkendt for den personlighed det er Sammenhæng: Skabe en fleksibel struktur i dagligdagen, der giver plads til at følge barnets initiativ. Fleksible rammer stuerne afspejler børnegruppen Anerkende og støtte barnet ud fra dets forudsætninger Barnet skal opleve, at jeg er go, bare fordi jeg er mig! Barnet mødes af voksne der kan udfordre det lige der hvor det er på vej hen i sin udvikling (zonen for nærmeste udvikling) Acceptere at et barns udvikling foregår i forskelligt tempo, og nogle gange går i stå eller går tilbage for en tid. Voksne der bestræber sig på, at understøtte en kontinuerlig udvikling.

24 24 Tiltag i et barneperspektiv : Barnet mærker egne grænser og følelser: Når vi prøver noget vi ikke helt kan endnu, måske at balancere på en motorikbane i hallen, er det dejligt at en voksen hjælper os og holder lidt i hånden når vi kan klare det helt alene, fortæller vi, at vi ikke længere har brug for hjælp! Nogle gange er vi superglade, kede af det, spændte, savner nogen, trætte og vi viser det både med vores krop og vores sprog. I børnehaven er der plads til, at vi kan have alle slags følelser og de voksne siger, at det er okay at sige nej hvis vi ikke tør, kan eller har lyst. De voksne og børnene snakker om hvordan det føles, hvis nogen driller at maven slår knuder, og hvordan det føles når vi har fødselsdag at maven bobler helt op i hovedet. Barnet udvikler selvværd, ved at blive anerkendt for den personlighed det er: Vi leger og laver det vi er gode til, og de voksne hjælper os med, at vi får øje på det hos hinanden, som vi hver især er rigtig gode til! Vi øver os i det, vi næsten er gode til, og de voksne opmuntrer os til at blive ved med at prøve, og giver os mulighed for at øve os, indtil det lykkes. Det er helt i orden, at vi ikke kan det samme. Vi kan mærke, at de voksne kender os, for lige præcis dem vi er, og de vil ikke lave om på os, men støtte os i at være os! Tegn: Barnet har et nuanceret følelsesregister Barnet viser naturlig nysgerrighed, gå-på-mod, udholdenhed og har lyst til at udforske omverden Barnet har tiltro til egne evner og kompetencer selvtillid dvs. gøren, selvværd dvs.væren

25 25 Kulturelle udtryksformer og værdier: Overordnet indholdsbeskrivelse af tema: Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsener, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over hvad deres egen fantasi kan skabe. Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk de møder. Forudsætningen for denne skabelsesproces er naturligvis, at børnene har mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse. Kreativitet trives bedst i lyst, og engagement trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter, styrker børns interesse og glæde ved at skab. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. I forskellige genrer, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalområdet etc. Kan bidrage til den kulturelle vækst. Gennem mødet med andre udtryksformer både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige Specifikke mål for Jebjerg Børnehus: 1. at barnet har kendskab til danske højtider og traditioner 2. at barnet accepterer samfundets forskelligheder, normer 3. at barnet får kendskab til flest mulige kulturelle udtryksformer Sammenhæng: en bredt sammensat børnegruppe mange kulturnormer børnene får mulighed for at deltage i kulturelle begivenheder (teater, museum, kirke) indretning ude og inde der opmuntrer til kreative udfoldelsesmuligheder: tegnematerialer, træværksted, sangbøger, bøger, cd-afspiller, instrumenter, udklædningstøj, teatertæppe m.v. En årsplan med fokus på de danske højtider og traditioner. Bøger med beskrivelser af højtiderne samt inspirationsbøger til aktiviteter. Voksne der udfolder sig med sang, teater og kreativitet.