Manglende vejvedligeholdelse kommuners erstatningsansvar. Ved Anne Mette Seest

Transkript

1 Manglende vejvedligeholdelse kommuners erstatningsansvar Ved Anne Mette Seest

2 2 Program 1. Introduktion af emnet og underviser 2. Grundlæggende erstatningsbetingelser 3. Hvad siger loven og den juridiske teori om spørgsmålet? 4. Nærmere gennemgang af domspraksis indenfor tre bestemte områder A. Området for det objektive ansvar B. Almindelig tilsyns- og vedligeholdelsespligt C. Vejarbejder 5. Nyeste praksis 6. Spørgsmål

3 3 Hvem er jeg? Specialistadvokat (H), Anne Mette Seest Advokat i Konfliktløsning, transport og forsikring hos Bech-Bruun med speciale i forsikrings- og erstatningsret. Erfaren procedør og har ført et stort antal by- og landsretssager Censor på Advokatsamfundets retssagsprøver Dagens emne er kommuners erstatningsansvar ved manglende vedligeholdelse af veje. Spørgsmål: amd@bechbruun.com eller

4 Røg du i et vejhul? 4

5 5..bare ærgerligt Lørdag kl af Lars Feldthaus Hvis din bil tager skade af at ryge i et vejhul, så kan du glemme alt om at få erstatning. Langt de fleste kommuner vil nemlig ikke betale. Kun hver fjerde bilejer i 2013 fik erstatning for skader på bilen efter et møde med et vejhul, skriver FDMs medlemsmagasin Motor. Og det mener FDM er for dårligt. - Vi oplever, at kommunerne i langt højere grad end tidligere dækker sig ind under, at det er deres skøn, om en kontrol har været nødvendig og dermed har forsømt deres tilsynspligt og ansvar, siger Anne-Louise Ipland, der er advokat i FDM. - At kommunerne afviser så mange sager, stemmer overens med vores egne oplevelser. Det er især bevisbyrden, der er svær at løfte. Som det er i dag, er det nemlig bilejerne selv, der skal bevise, at en kommune ikke har vedligeholdt den vejstrækning, hvor skaden er sket. Det er ikke bare svært, men også for svært, mener vi, siger Anne-Louise Ipland. Det danske vejnet består af godt km vej, hvoraf de km er kommuneveje. Resten er statsveje. Det er hovedsageligt motorveje. (fra

6 6 De almindelige ansvarsbetingelser Disse betingelser skal være opfyldt, uanset om man kræver erstatning som følge af, at ens kat er kørt over af naboens bil, eller om man har omsætningstab som følge af en ugyldig lokalplan Ansvarsgrundlag Tab (Av! men mere end det?) Årsagssammenhæng kausalitet (Dæk eller vej defekt?) Adækvans (Diplomudstillingshund med piskesmæld?) Ingen egen skyld (hastighed? Badetøfler på iset fortov?) Dette tager vi dog helt overordnet Fokus er i det kommende på, hvornår der kan siges at være et ansvarsgrundlag ved manglende vejvedligeholdelse.

7 7 Hvad siger loven om vejmyndighedens vejtilsyn og - vedligeholdelse? Den centrale bestemmelse, der regulerer forholdet findes i lov om offentlige veje m.v. (der trådte i kraft den 1. juli 2015) 8, stk. 1 og 2, der har følgende ordlyd: Stk. 1. Det er vejmyndighedens ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på dens veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er aftalt mellem vejmyndigheden og en anden vejmyndighed eller en fysisk eller juridisk person eller er bestemt efter denne lov. Bestemmelsen indeholder både en vedligeholdelses- og en tilsynspligt, der begge kan overtrædes med den konsekvens, at der foreligger et ansvarsgrundlag. Bestemmelsen siger dog ikke noget nærmere om, hvad der ligger i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Bestemmelsen lægger dog op til, at kommunen som vejmyndighed har et skøn i forbindelse med vedligeholdelsen af vejene, men fastsætter ikke klare rammer for, hvilke retningslinjer der gælder for dette skøn. Bestemmelsen udtaler sig heller ikke nærmere om, i hvilket omfang der skal føres tilsyn. Retningslinjerne udledes af teori og retspraksis.

8 8 Hvad siger den juridiske teori så? Anlæg: Afvigelser fra normer? Muligvis formodning for culpa. E. A. Abitz anfører i Vejlovene (1981) nogle momenter, der gør sig gældende ved vurderingen af vejbestyrelsens (nu vejmyndighedens) vedligeholdelses- og tilsynsforpligtigelse. Anlæg og vedligeholdelse: Allerede vejens klassifikation vil indgå som et vigtigt led i bedømmelsen af, hvilke krav trafikanterne kan stille til den. [ ] En vej, der er klassificeret som motorvej eller som landevej, kan man forvente anlagt på et højere plan af trafiksikkerhed end en sædvanlig kommunevej. (side 33-34) Efter 10, stk. 1 (nu 8, stk. 1) er det afgørende, hvilke krav trafikkens art og størrelse stiller. Afvigelser fra klassifikationen i denne henseende kan derfor også have betydning. (side 34) Desuden må der lægges vægt på, hvorledes vejens almindelige fremtræden er i forhold til trafikanterne. Mange kommuneveje fremtræder som beregnede på intensiv eller hurtig trafik, og overraskende mangler ved disse kan være ansvarspådragende. (side 34)

9 9 Hvad siger den juridiske teori så? Ad tilsynsforpligtigelsen: Krav om regelmæssigt tilsyn. Pludseligt opståede mangler kan naturligvis ikke pådrage ansvar, hvis de ikke har kunnet forudses, eller der ikke har været rimelig tid til at opdage dem og enten udbedre dem eller at sætte advarselsskilte. (side 34) kan det være af betydning om skadessituationen tidligere er forekommet, eller måske endda kan føres tilbage til anvendelsen af materialer eller konstruktioner, f.eks. af dæksler over ledninger i vejen, som må anses for farlige. (side 34) Det kan også være af betydning, om vejmyndighedens opmærksomhed tidligere er blevet henledt på den farlige tilstand. kravene til tilsynet og hurtigheden af reaktionen [er naturligvis] afhængig af vejens karakter, og kendskab til f.eks. årstid eller vejrligs tilbørlighed til at skabe bestemte farlige situationer vil kunne forøge kravene til tilsynets intensitet og forventningerne om hurtig indgriben. (side 34)

10 10 Hvad siger domspraksis? Domspraksis på området er meget righoldig og giver anledning til forskellige overvejelser. Jeg vil se på domspraksis om forskellige situationer, herunder: 1. Objektivt eller skærpet ansvar 2. Det generelle ansvar altså ansvaret, der vil gælde i langt størstedelen af situationerne, og som man falder tilbage på, hvis ingen særlige forhold gør sig gældende. 3. Særligt ansvar for vejarbejder

11 11 Domspraksis objektivt ansvar Er objektivt ansvar et ansvar uden skyld? Ja Hvis de andre erstatningsbetingelser er opfyldt, er der således ansvar, uden at det vurderes om vejmyndigheden har udvist skyld eller culpa, som det hedder. Det er fast antaget i domspraksis, at domstolene kan pålægge et objektivt ansvar, hvor de finder det hensigtsmæssigt. I retspraksis ses objektivt ansvar pålagt ved skader forvoldt ved: Udgravninger eller piloteringer jf. bl.a. U /2H (Aalborg Kloster-sagen) Risikobetonet nedbrydningsarbejde bl.a. jf. U H (Forsvarets Bunker-sag) Hvad betyder det? Domstolene KAN pålægge objektivt ansvar, men selvom vi har været tæt på (undertiden streng omvendt - bevisbyrde for, at man gjort hvad man kunne), er der så vidt ses endnu ikke pålagt objektivt ansvar ved trafikskader som følge af vejforhold.

12 12 Områder for skærpet ansvar Variationen af objektivt ansvar: Hæftelse for selvstændigt virkende tredjemænd, der udfører vejarbejder eller vejvedligeholdelse, jf. U H (Forsvarets Bunker-sag) Tanken er, at hvervgiveren ikke skal kunne antage en anden til at udføre arbejdet blot for selv at undgå det strenge ansvar. Ex.: Entreprenør udfører mangelfuldt vejarbejde for kommunen, og borger kører i hullet Kommunen Krav Entreprenøren Skade Borgeren

13 13 Domspraksis det generelle ansvar (tilsyn og vedligeholdelse) Domspraksis på området er som sagt meget righoldig. Nedenfor er således et uddrag af den retspraksis, der gælder på området. U V (Fortovet i Kolding) A faldt i december 1994 på et fortov i Kolding og brækkede sit ene fodled. Faldet skete, da A snublede, fordi hendes hæl greb fat i en ødelagt flise på et sted, hvor fliserne ikke var i samme niveau. Kommunen K var bekendt med flisernes dårlige stand. Under disse omstændigheder, hvor sagsøgte undlod en tiltrængt vedligeholdelse, selvom sagsøgte (K) var bekendt med, at fortovene var i dårlig stand, fordi det var praktisk at afpasse istandsættelsen med andre arbejder i gaden, findes sagsøgte at være erstatningsansvarlig med hensyn til de skader, der overgik sagsøgeren... Konklusion kommunen kunne ikke udskyde en tiltrængt udbedring af et forhold, kommunen var bekendt med, fordi det rent praktisk passede bedre at vente med det. Positiv viden om mangler giver stor risiko for ansvar.

14 14 Domspraksis det generelle ansvar (tilsyn og vedligeholdelse) U V (Fordybningen i vejbanen) Da A i august 2002 til fods skulle krydse gaden, kom hun til skade, fordi hun trådte ned i en fordybning på vejbanen. Fordybningen var ca. 70 cm i diameter, uden skarpe kanter og med en dybde på 4,5 cm på det dybeste sted. Den havde udviklet sig langsomt siden Retten lagde vægt på:.. at fordybningen var dybere, end man kunne forvente, at K (kommunen, red.) var bekendt med, at mange fodgængere dagligt færdedes på strækningen, at K gennem de løbende tilsyn med vejens tilstand måtte have været klar over, at fordybningen kunne udvikle sig som sket, og at det ikke var nogen afmærkning eller nogen indikation af, at der inde i det mørke felt var en fordybning af den beskrevne størrelse. Dommen viser, at fodgængere mv. må forvente fordybninger i vejen, men at der samtidig er en grænse for, hvor omfattende sådanne kan være. Samtidig viser den, at det har en betydning, at vejen anvendes ofte, samt at kommunen måtte have kunnet forudse, at fordybningen ville have udviklet sig som sket, og således skulle have grebet ind tidligere. Dommen viser dog også, at ovenstående i hvert fald delvist vil kunne afbødes gennem afmærkning af området, og ved herved at gøre opmærksom på fordybningen.

15 15 Domspraksis det generelle ansvar (tilsyn og vedligeholdelse) FED Ø (Lunken på villavejen) A kom til skade ved et fald i en lunke på et asfalteret fortov på en villavej. En opmåling af uheldsstedet viste, at dybden af lunken var 4,2 cm, og arealet var ca. 50 cm x 60 cm. Der var ikke skarpe kanter. Retten fandt, at: Tilsyn i dette område sker ved eventuel anmeldelse fra private, samt ved sagsøgtes (K, red.) sædvanlige tilstedeværelse i området, når sagsøgtes medarbejdere kører fejemaskine eller brænder ukrudt af. Det er dog ikke medarbejdernes primære arbejdsopgave at kontrollere belægningen på fortovet... kommunen ved at undlade at foretage et egentligt tilsyn, påtager sig risikoen for, at der er forhold, der burde være opdaget og udbedret. Uheldsstedet var en ujævnhed på et asfalteret fortov, på en vej som af sagsøgte er klassificeret som en almindelig boligvej, og derfor har lav prioritet... uanset, at lunken er opstået på et fortov finder retten ikke, at ujævnheden går ud over, hvad der er forventeligt for en fodgænger på et sådant sted. Retten har herved lagt vægt på lunkens størrelse og dimensioner, samt at vejen er en almindelig beboelsesvej. Dommen viser således, at kravene til tilsynet på almindelige beboelsesveje er mindre end fx landeveje og motorveje.

16 16 Domspraksis det generelle ansvar (tilsyn og vedligeholdelse) U Ø A styrtede på sin cykel den 8. februar 2007 og kom til skade, da han ramte et hul i asfalten, der målte 50 x 40 cm. og havde en dybde på 15 cm. Hullet havde udviklet sig over et længere tidsrum forud for ulykken. Der var ikke registreret noget vejtilsyn på vejen fra november 2006 til marts 2007, ligesom der ikke forelå en forklaring på, hvorfor dette ikke var udført. Landsretten: Som anført af Byretten er der ikke fornødent grundlag for at anfægte Københavns Kommunes skøn, hvorefter et tilsyn på fire gange årligt. efter vejens beskaffenhed må anses for tilstrækkeligt. [...] langt de fleste slaghuller opstår om vinteren. Vidnet [...] har forklaret, at kommunen har et øget vinterberedskab, som betyder, at hun i vinterperioden kan koncentrere sig mere om vejstrækninger som [...], der ikke er omfattet af det særlige beredskab, ligesom hun har forklaret, at samtlige veje i området er genstand for mindst ét tilsyn i løbet af vinteren. Uanset dette er der imidlertid fra kommunens side ikke registreret noget vejtilsyn [...] i perioden fra november 2006 til marts På denne baggrund findes K at ikke at have udført et tilstrækkeligt tilsyn for at hindre, at vejstrækningen [...] Frembød særlige risici for trafikanterne, og kommunen må derfor anses for ansvarlig for de skader, som A pådrog sig.. Dommen viser, at K på trods af et tilstrækkeligt og velbegrundet tilsyn blev erstatningsansvarlig fordi kommunen ikke kunne redegøre for, hvorfor der ikke var blevet ført tilsyn i overensstemmelse med planen. Afvig ikke fra egen plan!

17 17 Domspraksis det generelle ansvar (tilsyn og vedligeholdelse) Ex. FDM mod Vejdirektoratet - Østre landsrets dom af 14. marts 2014, henvist fra Københavns Byret, gengivet i U Ø To billister havde påkørt et hul på en tilkørsel til en motorvej, så det ene hjul var blevet beskadiget. Skønsmanden: Et hul bør anses for trafikfarligt hvis det 1) befinder sig i de spor, hvor trafikken kører, 2) hvis det har en størrelse og dybde, så et vognhjul kan køre ned i det og 3) hvis køretøjets hastighed er så stor, at dækkets højde og lufttryk ikke kan afværge en beskadigelse. Altså en kombination af hullets placering, størrelse/dybde og hastighed. Dette hul var trafikfarligt. Landsretten: Skøn baseret på dårlige fotos og angivelsen af, at hullet var trafikfarligt baseret på, at de to biler blev beskadiget i forbindelse med påkørslen af hullet. Over for dette står [Vejdirektoratets] forklaring, hvorefter der ved vurderingen af, om et hul i vejbelægningen skal betegnes som trafikfarligt, fra vejmyndighedens side lægges vægt på, om hullet har en sådan dybde eller karakter eller placering i forhold til køresporet, at et køretøj kan komme ud af kurs i tilfælde af påkørsel. Også kørehastigheden på vejstrækningen indgår i vurderingen. Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Vejdirektoratets kriterier for vurderingen af et huls trafikfarlighed og dermed prioriteringen af, hvilke huller i vejbelægningen der skal udbedres straks, og hvilke huller der skønnes ikke at være af helt så hastende karakter med hensyn til udbedring. Tilsyn hver anden dag, observation af hul, lavet hurtigt efter påske. Ikke culpa.

18 18 Domspraksis det generelle ansvar (tilsyn og vedligeholdelse) Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2014 (Den hurtige kommune) Skadelidte (T) faldt på en skæv flise på et fortov foran sin bopæl. Til dokumentation herfor fremlage T en række fotos af en konkret flise på stedet samt fortovet langs sin bopæl. Kort tid efter uheldet, rettede Kommunen den skæve flise. Retten i Horsens: Hverken ud fra de fremlagte fotografier eller ikke efter bevisførelsen i øvrigt finder retten det godtgjort, at fortovene i området, herunder langs ejendommen generelt har været i en sådan dårlig forfatning, at sagsøgte af egen drift burde have været opmærksom på problemet og have foretaget udbedring. Landsretten: Kommunen valgte imidlertid kort tid efter at rette den skæve flise uden forinden selv at skaffe dokumentation for niveauforskellen eller at give T mulighed herfor. Det bemærkes i den forbindelse, at hensynet til andre fodgængeres sikkerhed ikke tvang kommunen til straks at rette flisen, idet kommunen kunne have valgt i stedet at afmærke eller afspærre stedet. Konklusion Det kan tillægges bevismæssig skadevirkning for kommunen at de udbedrer skaden. En betænkelig dom. AMD22 Modsat Retten i Aarhus juni 2014 hvor fotos også var slettet.

19 Dias nummer 18 AMD22 Maria vil du printe dom og skrive nøjagtig dato ind i power point her AMD;

20 19 Domspraksis det generelle ansvar (tilsyn og vedligeholdelse) Østre Landsrets dom 2. december 2014 (Fortovshjørnet i København) På et stærkt befærdet hjørne i indre København, faldt A i september 2009, da hendes sko sad fast i en sprække imellem nogle meget ujævne brosten og pådrog sig en skade i skulder og håndled. Kommunen havde besigtiget det pågældende fortov den 7. juli 2009 og havde udbedret skader i juni og august 2009 (kort før skaden indtraf). En skønsmand havde under sagen udtalt, at den foretagne retablering ville kunne blive til løse sten ved ydre påvirkninger (fx biler). Landsretten finder ligesom byretten, at det ikke er godtgjort, at Kommunen har handlet ansvarspådragende ved tilrettelæggelsen af de regelmæssige tilsyn eller ved gennemførelsen af tilsynene. Efter en samlet vurdering af de ovennævnte forhold finder landsretten, at A i fornødent omfang har godtgjort, at Kommunen udførte en utilstrækkelig reparation af fortovet. Kommunen findes herefter ikke at have holdt fortovet i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver [ ]. Kommunen skal derfor i overensstemmelse med A s påstand anerkende at være erstatningsansvarlig for den skade, som A pådrog sig Konklusion Det er ikke tilstrækkeligt at føre regelmæssige vejtilsyn og løbende udbedre konstaterede mangler. Ved særligt belastede vej- og fortovshjørner med tæt trafik af fodgængere og køretøjer der ikke sjældent kører op på fortovet skal kommunen foretage bedre/mere solide reparationer. Det bemærkes, at Kommunen efterfølgende støbte chaussestenene i beton på det omhandlede hjørne.

21 20 Domspraksis det generelle ansvar (tilsyn og vedligeholdelse) Det kan være vanskeligt at føre tilstrækkeligt bevis for omstændighederne på ulykkestidspunktet, dels fordi skadelidte sjældent husker at optage bevis eller skaden bliver først en realitet lang tid efter ulykken og eventuelle mangler kan på dette tidspunkt være udbedret. Retten i Hillerøds dom af 5. januar 2015 (close-up foto) En person pådrog sig en knæskade ved et fald i et påstået hul i en fortovsbelægningen (manglende brosten). Skadelidte og hendes veninde forklarede, at hullet havde været der længe og fremlagde et nærbillede af et fortov, hvor der manglede 3-4 brosten. Retten i Hillerød: Det påhviler sagsøger at bevise, at fortovsbelægningen var uforsvarlig. Sagsøgers dokumentation herfor består af forklaringer fra sagsøger og hendes veninde og et foto af et udsnit af et fortov. Retten finder ikke, at disse beviser har et sådant indhold, at det er godtgjort, at fortovsbelægningen på den i sagen omhandlede strækning var mangelfuld og uforsvarlig den 20. november Konklusion Retten frifinder kommunen med en kort og præcis henvisning til det manglende bevis.

22 21 Opsummering af domspraksis for det generelle ansvar (tilsyn og vedligeholdelse) Retspraksis viser, at der er tale om en konkret culpavurdering af, om vejmyndigheden har handlet ansvarspådragende i forbindelse med vedligeholdelsen/tilsynet af myndighedens veje. Retspraksis viser dog også, at bestemte momenter taler henholdsvis for og imod ansvar for vejmyndigheden. Momenter for ansvar: 1. Vejens størrelse jo større, jo mere vedligeholdelse/tilsyn 2. Vejens anvendelse jo mere anvendt, jo mere vedligeholdelse/tilsyn 3. Forholdets potentielle farlighed 4. Vejmyndighedens viden om forholdet 5. Vejmyndighedens manglende tilsyn særligt, hvis der foreligger viden om forholdet 6. Vejmyndigheden uden grund ikke overholder deres plan for tilsynet Momenter mod ansvar: 1. Forholdet holder sig under tålegrænsen for, hvilke ujævnheder borgere mv. må forvente 2. Manglende viden 3. Forholdet er opstået pludseligt 4. Forholdet er afmærket 5. Der er tale om en villavej

23 22 Domspraksis - vejarbejder Spørgsmålet er, om der gælder nogle særlige forhold, som vejmyndigheden skal være opmærksom på, hvis der er vejarbejder i kommunen, eller om forholdet er omfattet af det generelle ansvar. U H (Knallertuheldet) A væltede med sin knallert og kom til skade, idet forhjulet satte sig fast i en revne mellem nogle over en opgravning udlagte jernplader, der var forskubbet. Retten fandt: [...] må det endvidere antages, at denne revne har været til stede i hvert fald fra søndag [...] om morgenen til den næste dags morgen. Under hensyn til sagsøgtes (K) kendskab til, at plader anbragt som på uheldsstedet kunne forskubbe sig på grund af trafik, findes sagsøgte ikke at have ført det efter forholdene fornødne eller tilstrækkelige tilsyn for at hindre, at arbejdsstedet frembød særlig fare for trafikken. Dommen lægger således op til, at K nærmest skulle have ført et dagligt tilsyn med pladerne, hvilket går udover det krav, der kan stilles til det almindelige tilsyn. For en dom, der når til det modsatte resultat se FED V: Cyklistfald i grus og sand. Tilsyn og skiltning ok.

24 23 Domspraksis - vejarbejder Vestre Landsrets dom af 30. april 2015 (Taxachaufføren) En taxachauffør (S) påkørte et uafmærket helleanlæg, der var under etablering. En ekstern entreprenør stod for projektering og udførelse. Helleanlægget skulle have været afmærket med slikkepinde. Kommunen var klar over den manglende skiltning, men foretog sig ikke yderligere i den anledning (+ ansvar), men pga. egen skyld hos chaufføren blev Kommunen frifundet. Landsretten fandt: Kommunen der som vejmyndighed havde en generel tilsynsforpligtigelse var i hvert fald nogen tid inden uheldet bekendt med at der manglede skiltning ved spærreforhøjningen. Kommunen havde derfor pligt til at sørge for at der blev etableret i hvert fald en midlertidig skiltning og det burde være sket inden uheldet Det lægges efter S forklaring imidlertid endvidere til grund, at han godt var klar over spærreforhøjningen, at han med en hastighed på km/t. påkørte den ene forhøjning, og at han selv om der var dobbelt optrukne spærrelinjer fra forhøjningen kørte midt på vejen, hvilket støttes af, at den bil, han kørte i, blev ramt på midten af fronten. Konklusion Landsretten fastholder kommunens tilsynsforpligtelse som vejmyndighed til trods for, at der pågår et anlægsarbejde, hvor andre aktører end kommunen optræder. Det mangelfulde tilsyn overskygges dog af chaufførens uforsvarlige kørsel i en situation, hvor chaufføren er fuldt ud bekendt med det pågældende helleanlæg grundet sin daglige færden i byen.

25 Spørgsmål?

26 25 Kontakt Anne Mette Seest, Specialistadvokat (H) Advokat Aarhus Konfliktløsning, transport og forsikring T M E amd@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T