Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden
|
|
- Randi Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden
2 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion Sammenfatning af resultater for perioden for Assens Kommune sammenlignet med sammenligningskommuner, fynsgennemsnit, regionsgennemsnit og landsgennemsnit Sammenfatning af resultater for kommuner generelt Mulige årsager til udviklingen for Assens og andre kommuner i perioden Tabeller og grafer Bemærkninger Bemærkninger til resultaterne for årgangene Bemærkninger til resultaterne for årgang Bemærkninger til resultaterne for årgang Bemærkninger til resultaterne for årgang Bemærkninger til dataindsamling/databehandling 10 Kildehenvisning.. 11 Side 2 af 11
3 1. Sammenfatning og konklusion Uni C Statistik & Analyse udarbejder årligt for Undervisningsministeriet en profilmodel på samtlige kommuner i Danmark vedr. forventningerne til en ungdomsårgangs kommende sniveau. Ved ungdomsårgang forstås unge, der har afsluttet 9. klasse i året. Profilmodeller er udarbejdet for årgangene 2008, 2009 og 2010 samt et gennemsnit af årgangene Eksempelvis viser profilmodellen 2009, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2009, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, hvis ssystemet og de unges sadfærd i fremskrivningsperioden er som i Profilmodellen omfatter: opnåelse af en ungdoms, mindst en ungdoms og en videregående. For 2010 medtages endvidere: lang videregående. Lang videregående er dog ikke medtaget i denne analyses tabel og grafer, da den udelukkende er opgjort for ét år (2010). I denne analyse tages udgangspunkt i profilmodellens resultater for Assens Kommune og sammenlignelige fynske kommuner (Middelfart, Nordfyn, og Faaborg-Midtfyn). Disse kommuner er valgt, da de grænser op til Assens Kommune, og der mellem Assens og de tre kommuner er etableret samarbejde på flere niveauer. Kommunerne er også sammenlignelige i forhold til indbyggertal. Herudover foretages en sammenligning med Fyns gennemsnit, Syddanmark gennemsnit og landsgennemsnit. 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden for Assens Kommune sammenlignet med sammenligningskommuner, fynsgennemsnit, regionsgennemsnit og landsgennemsnit Der er sket en markant stigning fra 2008 til 2010 i andelen af ungdomsårgange, som forventes at opnå henholdsvis en ungdoms, mindst en ungdoms og en videregående. Samme udvikling gør sig gældende både for Assens Kommune og sammenligningskommunerne. I Assens Kommune er der en stigning fra 80,5 % i 2008 til 87,0 % i 2010 i forhold til en ungdoms, stigning fra 84,0 % i 2008 til 90,0 % i 2010 ved mindst en ungdoms og en stigning fra 46,5 % i 2008 til 53,0 % i 2010 ved videregående. I 2010 er forskellene på de fire kommuner mindre end i Faaborg-Midtfyn ligger lavest. Når vi sammenligner Assens Kommune med landsgennemsnittet viser sig følgende: For årgang 2008 ligger vi under gennemsnittet på alle områder. For årgang 2009 ligger vi over gennemsnittet vedr. en ungdoms men under gennemsnittet vedr. mindst en ungdoms og videregående. For årgang 2010 ligger vi over gennemsnittet vedr. en ungdoms, mindst en ungdoms og lang videregående, men under gennemsnittet vedr. videregående. Når vi sammenligner Assens Kommune med regionsgennemsnittet viser sig følgende: For årgang 2008 ligger vi under gennemsnittet vedr. en ungdoms eller mindst en ungdoms men over gennemsnittet vedr. videregående For årgang 2009 ligger vi over gennemsnittet vedr. en ungdoms men under gennemsnittet vedr. mindst en ungdoms og videregående. For årgang 2010 ligger vi over gennemsnittet vedr. en ungdoms og lang videregående men under gennemsnittet vedr. mindst en ungdoms og videregående Side 3 af 11
4 Når vi sammenligner Assens Kommune med fynsgennemsnittet viser sig følgende: For årgang 2008 ligger vi over gennemsnittet på alle tre områder For årgang 2009 ligger vi over gennemsnittet vedr. en ungdoms men under gennemsnittet vedr. mindst en ungdoms og videregående. For årgang 2010 ligger vi over gennemsnittet på alle 4 områder I 2008 ligger Assens Kommune højest i forhold til sammenligningskommunerne på alle områder. I 2009 ligger vi over Faaborg-Midtfyn og Nordfyn i forhold til en ungdoms og over Faaborg-Midtfyn ved mindst en ungdoms og videregående. I 2010 ligger Assens højest eller på linie med de øvrige kommuner i forhold til alle tre områder. Regeringens mål på landsplan, som fremgår af regeringsgrundlaget af oktober 2011, er: at 95 % af 2015-ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdoms, og at 60 % af 2020-ungdomsårgangen skal gennemføre en videregående, heraf 25 % en lang videregående I forhold til regeringens mål kan vi uddrage, at Assens Kommune mangler 5 % i at nå målet for unge med mindst én ungdoms, 7 % i forhold til målet for videregående og 1 % i forhold til målet for lang videregående. 1.2 Sammenfatning af resultater for kommuner generelt Der sker generelt i kommunerne en markant stigning fra 2008 til 2010 i andelen af ungdomsårgange, som forventes at opnå henholdsvis en ungdoms, mindst en ungdoms og en videregående. Hvis vi tager udgangspunkt i landsgennemsnittet er der en stigning fra 81,3 % i 2008 til 85,6 % i 2010 i forhold til ungdoms, stigning fra 85,3 % i 2008 til 89,6 % i 2010 ved mindst en ungdoms og en stigning fra 47 % i 2008 til 53,6 % i 2010 ved videregående. Ved sammenligning mellem regionsgennemsnit og landsgennemsnit er regionsgennemsnittet på alle årgange højere eller lig med landsgennemsnittet i forhold til en ungdoms eller mindst en ungdoms men lavere end landsgennemsnittet ved videregående. Ved sammenligning mellem fynsgennemsnit og landsgennemsnit er fynsgennemsnittet på alle årgange lavere end landsgennemsnittet på alle tre områder. Dog er forskellen noget mindre i 2010 end Ved sammenligning med regeringens mål (oktober 2011) er der ingen kommuner, der i 2010 har en andel på 95 % eller derover, som forventes at opnå mindst en ungdoms. Derimod for 7 kommuner er andelen, som forventes at opnå en videregående over 60 %, og 27 kommuner er meget tæt på at have eller har en andel på 25 % eller derover, som forventes at opnå en lang videregående. I 2010 er andelen af unge, som forventes at gennemføre en videregående, over landsgennemsnittet for universitetskommunerne (undtagen Københavns Kommune). Dette gælder også for visse af disse kommuners nabokommuner. Side 4 af 11
5 1.3 Mulige årsager til udviklingen for Assens og andre kommuner i perioden Der har gennem flere år været et øget fokus på. Bl.a. er der indført internationale evalueringer inden for skoleområdet (PISA) og nationale tests. Skolerne udarbejder også elevplaner. Herudover er det indført, at de enkelte skoler og kommuner skal udarbejde kvalitetsrapporter. En anden forklaring kan være, at der har været stigende fokus på lærernes kompetencer, herunder hvor stor en del af undervisningen, der varetages af lærere med liniefags- og tilsvarende kompetencer. Pr. 1. august 2007 blev indført ny lov om ungdoms for unge med særlige behov (STU). Ved indførelse af denne nye sform blev en bredere målgruppe hermed omfattet af ungdomsrne. Regeringens mål på landsplan, som fremgår af regeringsgrundlaget af oktober 2011: at 95 % af 2015-ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdoms, og at 60 % af 2020-ungdomsårgangen skal gennemføre en videregående, heraf 25 % en lang videregående. forudsættes at være medvirkende til udviklingen i kommunerne fremadrettet. Ungdommens Uddannelsesvejledning forudsættes at have haft stor indflydelse på den positive udvikling i den undersøgte periode. Udviklingen kan samtidig skyldes en stor indsats fra kommunernes side, herunder samarbejde mellem UU og kommunerne. I Assens Kommune er alle 10. klasser fra skoleåret 2010/2011 samlet i center i Glamsbjerg tæt på gymnasie og handelsskole. Allerede i Vision 2010 for Assens Kommune blev der fastsat et mål for unge i. Og i Vision 2018 for Assens Kommune er der fokus på, at flest mulige gennemfører en. Side 5 af 11
6 2. Tabeller og grafer Andel af ungdomsårgang (målt i %) som forventes at opnå henholdsvis en ungdoms, mindst en ungdoms og en videregående Kommune Ungdoms ungdoms Assens 81,6 80,5 83,7 87,0 85,3 84,0 86,5 90,0 46,5 46,5 45,9 53,0 Middelfart 78,4 77,7 83,9 86,0 82,7 81,5 87,6 90,0 42,5 39,7 47,2 53,0 Nordfyns 80,3 75,6 83,1 86,0 84,1 79,3 87,2 90,0 40,9 39,1 46,4 51,0 Faaborg-Midtfyn 80,8 78,9 82,5 84,0 84,4 82,7 86,1 89,0 44,2 43,7 45,0 51,0 Fyns gennemsnit 79,8 78,3 83,3 84,8 84,3 82,4 87,2 89,4 44,6 43,6 46,3 51,3 Syddanmark gn.snit. 81,7 81,3 83,6 86,1 86,3 85,6 87,3 90,2 46,9 45,2 48,0 53,4 Lands gennemsnit 81,3 81,3 83,6 85,6 85,9 85,3 87,3 89,6 47,8 47,0 49,4 53,6 Herunder opstilles på baggrund af tabellen 3 grafer, 1 graf for hver stype: Andel af ungdomsårgang (målt i %) som forventes at opnå en ungdoms årgangene , 2008, 2009 og ,0 90, ,0 70,0 60,0 50,0 40,0 Ungdoms Ungdoms Ungdoms Ungdoms Ungdoms Ungdoms Ungdoms Assens Middelfart Nordfyns Faaborg-Midtfyn Fyns gennemsnit Syddanmark gennemsnit Lands gennemsnit Side 6 af 11
7 Andel af ungdomsårgang (målt i %) som forventes at opnå mindst en ungdoms- - årgangene , 2008, 2009 og ,0 80,0 70, ,0 50,0 40,0 30,0 ungdoms ungdoms ungdoms ungdoms ungdoms ungdoms ungdoms Assens Middelfart Nordfyns Faaborg-Midtfyn Fyns gennemsnit Syddanmark gennemsnit Lands gennemsnit Andel af ungdomsårgang (målt i %) som forventes at opnå en videregående årgangene , 2008, 2009 og , ,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 Assens Middelfart Nordfyns Faaborg-Midtfyn Fyns gennemsnit Syddanmark gennemsnit Lands gennemsnit Side 7 af 11
8 3. Bemærkninger 3.1 Bemærkninger til resultaterne for årgangene Resultater for Assens Kommune sammenlignet med resultater for sammenligningskommuner, fynsgennemsnit, regionsgennemsnit og landsgennemsnit Resultaterne på landsplan fra Profilmodel viser, at gennemsnit 81,3 % forventes at opnå en ungdoms, 85,9 % forventes at opnå mindst en ungdoms og 47,8 % forventes at opnå en videregående i løbet af 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Gennemsnittet for Syddanmark er lidt højere (0,3-0,4 %) end landsgennemsnittet for så vidt angår en ungdoms og mindst en ungdoms men lavere (0,9%) end landsgennemsnittet ved videregående. Gennemsnittet for Fyn er lavere end landsgennemsnittet på alle tre områder henholdsvis 1,5 %, 1,6 % og 3,2 %. Assens Kommune ligger over landsgennemsnittet (0,3 %) og fynsgennemsnittet (1,8 %), men under regionsgennemsnittet (0,1 %) for så vidt angår en ungdoms. Assens ligger under landsgennemsnittet (0,6 %) og under regionsgennemsnittet (1,o %), men over fynsgennemsnittet (1,0 %) ved mindst en ungdoms. Assens ligger under landsgennemsnittet (1,3 %) og regionsgennemsnittet (0,6 %) men over fynsgennemsnittet (1,9 %) ved videregående. Når vi sammenligner Assens Kommune med omegnskommunerne, ligger Assens højest på alle områder. 3.2 Bemærkninger til resultaterne for årgang 2008 Sammenligninger mellem årene og 2008 Det nævnes i profilmodellen, at der er en høj grad af stabilitet i kommunernes relative placering, når der sammenlignes med årgang 2008 i forhold til gennemsnittet af årgangene Resultater for Assens Kommune sammenlignet med resultater for sammenligningskommuner, fynsgennemsnit, regionsgennemsnit og landsgennemsnit Resultaterne på landsplan fra Profilmodel 2008 viser, at gennemsnit 81,3 % forventes at opnå en ungdoms, 85,3 % forventes at opnå mindst en ungdoms og 47,0 % forventes at opnå en videregående i løbet af 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Gennemsnittet for Syddanmark er lig landsgennemsnittet for så vidt angår en ungdoms, lidt højere (0,4 %) end landsgennemsnittet ved mindst en ungdoms men lavere (1,8 %) end landsgennemsnittet ved videregående Gennemsnittet for Fyn er lavere end landsgennemsnittet på alle tre områder henholdsvis 3,0 %, 2,9 % og 3,2 %. Assens Kommune ligger under lands- og regionsgennemsnittet (0,8 %) men over fynsgennemsnittet (2,2 %), for så vidt angår en ungdoms. Assens ligger under lands- og regionsgen- Side 8 af 11
9 nemsnittet (1,3 og 1,6 %) men over fynsgennemsnittet (1,6 %) ved mindst en ungdoms. Assens ligger under landsgennemsnittet (0,5 %) men over regions- fynsgennemsnittet (1,3 og 2,9 %) ved videregående. Når vi sammenligner Assens Kommune med omegnskommunerne ligger Assens højest på alle områder. 3.3 Bemærkninger til resultaterne for årgang 2009 Resultater for Assens Kommune sammenlignet med resultater for sammenligningskommuner, fynsgennemsnit, regionsgennemsnit og landsgennemsnit Resultaterne på landsplan fra Profilmodel 2009 viser, at gennemsnit 83,6 % forventes at opnå en ungdoms, 87,3 % forventes at opnå mindst en ungdoms og 49,4 % forventes at opnå en videregående i løbet af 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Gennemsnittet for Syddanmark er lig landsgennemsnittet for så vidt angår en ungdoms og mindst en ungdoms men lavere (1,4 %) end landsgennemsnittet ved videregående Gennemsnittet for Fyn er lavere end landsgennemsnittet på alle tre områder henholdsvis 0,3 %, 0,1 % og 3,1 %. Assens Kommune ligger lidt over lands-, regions- og fynsgennemsnittet (0,1-0,3 %), for så vidt angår en ungdoms. Assens ligger derimod under lands- og regions- og fynsgennemsnittet (0,7-0,8 %) ved mindst en ungdoms. Assens ligger under lands-, regions- og fynsgennemsnittet (3,5 %, 2,1 % og 0,4 %) ved videregående. Når vi sammenligner Assens Kommune med omegnskommunerne ligger Assens højere end Nordfyn og Faaborg-Midtfyn kommuner men 0,2 % lavere end Middelfart for så vidt angår en ungdoms. Assens ligger over Faaborg-Midtfyn men under Middelfart og Nordfyn (1,1 % og 0,7 %) ved mindst en ungdoms. Assens ligger over Faaborg-Midtfyn men under Middelfart og Nordfyn (1,3 % og 0,5 %) ved videregående. 3.4 Bemærkninger til resultaterne for årgang 2010 Af regeringsgrundlaget oktober 2011 fremgår det, at det er regeringens mål på landsplan at 95 % af 2015-ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdoms, og at 60 % af 2020-ungdomsårgangen skal gennemføre en videregående, heraf 25 % en lang videregående. Der er ingen kommuner, der i 2010 har en andel på 95 % eller derover, som forventes at opnå mindst en ungdoms. Derimod for 7 kommuner er andelen, som forventes at opnå en videregående over 60 %, og 27 kommuner er meget tæt på at have eller har en andel på 25 % eller derover, som forventes at opnå en lang videregående. Resultater for Assens Kommune sammenlignet med resultater for sammenligningskommuner, fynsgennemsnit, regionsgennemsnit og landsgennemsnit Resultaterne på landsplan fra Profilmodel 2010 viser, at gennemsnitlig 85,6 % forventes at opnå en ungdoms, 89,6 % forventes at opnå mindst en ungdoms, 53,6 % forventes at Side 9 af 11
10 opnå en videregående og 23,8 % forventes at opnå en lang videregående, i løbet af 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Gennemsnittet for Syddanmark er lidt højere (0,5-0,6 %) end landsgennemsnittet for så vidt angår en ungdoms og mindst en ungdoms men lidt lavere (0,2 %) end landsgennemsnittet ved videregående. Ved lang videregående er gennemsnittet lavere (1,5 %) end landsgennemsnittet. Gennemsnittet for Fyn er lavere end landsgennemsnittet på alle fire områder henholdsvis 0,8 %, 0,2 %, 2,3 % og 2,8 %. Assens Kommune ligger over lands-, regions- og fynsgennemsnittet (1,4 %, 0,9 % og 2,2 %), for så vidt angår en ungdoms. Assens ligger lidt over lands- og fynsgennemsnittet (0,4 % og 0,6 %) og lidt under regionsgennemsnittet (0,2 %) ved mindst en ungdoms. Assens ligger under lands- og regionsgennemsnittet (0,6 % og 0,4 %) men over fynsgennemsnittet (1,7 %) ved videregående. Ved lang videregående ligger Assens Kommune over lands-, regions- og fynsgennemsnittet (0,2 %, 1,7 % og 3,0 %). Når vi sammenligner Assens Kommune med omegnskommunerne ligger Assens højest for så vidt angår en ungdoms. Assens ligger over Faaborg-Midtfyn men på linie med Middelfart og Nordfyn ved mindst en ungdoms. Assens ligger over Nordfyns og Faaborg-Midtfyn men på linie med Middelfart ved videregående. Ved lang videregående ligger Assens Kommune markant over de tre sammenligningskommuner (2-5 %). 3.5 Bemærkninger til dataindsamling/databehandling Under begrebet mindst en ungdoms er unge talt med, som optages på videregående r uden en registreret ungdoms. Det kan være i form af optagelsesprøver, hvor der ikke kræves en ungdoms, eller på dispensation uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag eller den unge får merit for en ungdoms, som er opnået i udlandet. Beregningerne er foretaget på basis af adfærd for de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet. Der gøres opmærksom på i undersøgelsen, at resultater for mindre kommuner vil være behæftet med større usikkerhed end for store kommuner. Som supplement til profilmodellens resultater for årgang 2008 gennemgås kommunernes gennemsnitlige resultater for årgangene dette for at give et mere stabilt billede af kommunernes indbyrdes niveauer end profilmodellens resultater for årgang 2008 alene. Undersøgelserne er foretaget 2 år efter det år, de omhandler. Resultaterne for de enkelte kommuner er for årgangene , 2008 og 2009 opgjort med én decimal for årgang 2010 uden decimaler. Side 10 af 11
11 Kildehenvisning: Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau udarbejdet af UNI C Statistik Analyse, 23. april 2010 Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau udarbejdet af UNI C Statistik Analyse, 10. juni 2011 Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau udarbejdet af UNI C Statistik Analyse, 13. september 2012 Side 11 af 11
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereProfilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette
Læs mereProfilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereBilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereBilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mereBilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereBilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereNORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK PIXI
NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 - PIXI Udarbejdet af Regional Udvikling, Region Nordjylland i samarbejde med: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.5 Fremskrivning af antal ansøgere til og
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereBilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereOpdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken
Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer
Læs mereProfilresultater for kommunerne
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Spørgsmål 62 Offentligt Profilresultater for kommunerne Af Kristine Flagstad En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes/estimeres
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereUddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereAlle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det?
Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i 2030 - hvordan går det? Med aftalen i efteråret 2017 om den forberedende grunduddannelse blev der formuleret
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereKonsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser
Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereUddannelsestal Middelfart Kommune
Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereBilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken
Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Sammenfatning Tidligere analyser har påvist, at Odense Kommune generelt klarer sig dårlig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mereElevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Læs merePerspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER
Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.
Læs mereEKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV
Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereResultatrevision for Assens kommune 2010
Resultatrevision for Assens kommune 2010 Indledning:... 3 Resultatrevisionens indhold... 4 Ministerens mål for 2010... 4 Besparelsespotentiale for kommunen... 4 Resultatoversigten... 4 Rettidighed... 4
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2018
Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 26. april 2016 NOTAT Sagsbehandler: Peter Sønderby Nøgletal for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Herning Kommune 2016 Med dette notat gives en kort gennemgang af
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereStatusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune
Sekretariat Jobcentret Sagsbehandler: Mathilde Kragh Jensen Sagsnr. 15.00.00-A00-3-17 Dato:31.3.2017 Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Beskæftigelsesudvalget har jf.
Læs mereNedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016.
Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Karaktergennemsnit i grundskolen (bundne prøver) 2015/16 Det samlede karaktergennemsnit for de bundne
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mereVirksomhedsplan 2014 - Bilag
Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,
Læs mereFigur Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Resultat: INDIKATOR 1: Figuren nedenfor viser udviklingen i andelen af elever i Lejre Kommune, som opnår mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved afgangseksamen i 9. klasse. Det fremgår, at
Læs mereVENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018
VENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018 AFRAPPORTERING AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT YDERNUMMERPSYKOLGER Indhold Indledning... 2 Indsamling og distribution... 2 Overordnede konklusioner... 3 1. Henvisningskategori
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereBaggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereFTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010
FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser
Læs mereUU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL KVT. 2017
UU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 219 GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR BØRN & LÆRING UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING EGGERTSVEJ 2 48 NYKØBING F. TLF 5482243 WWW.UUGULDBORGSUND.DK 2-3-218 TSC 3.
Læs mereDestination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik
Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister
Læs merePolitiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018
INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2016
Notat om udskolingen 2016 Juni 2016 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2016...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereUddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse
Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse
Læs mereStatus på kvalitetsaftalen med Step 10
Side 1 af 12 Status på kvalitetsaftalen med Step 10 1. Indledning Nogle unge har brug for et år i 10. klasse, før de starter på en ungdomsuddannelse. Med 10. klassecenteret Step 10 varetager Learnmark
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereAt Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne
Læs mereBefolkningsprognose 2016
Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereStatistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2010
- 1 - Statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens, maj 21 Resume: 1. Status for de 16-19-årige Status i maj 21 for de 661 16-19-årige i Horsens og kommuner er: 16-19-årige i Horsens og kommuner
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereEvaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere
Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere August 2017 SIDE 2 Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere
Læs mereCHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED
CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen
Læs mereI det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.
Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor
Læs mereFælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) Ringsted Kommune
2011 Fælles Tilmelding til Ungdoms (FTU) Ringsted Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland 14-04-2011 Indledning... 3 Kapitel 1. Ringsted Kommune 1. Elevers søgning i Ringsted Kommune pr.
Læs mereTværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune
Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mere