OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang er fokus på tilgangen til førtidspension og kontakten med de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig,, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt,,, Morsø, Nordfyn,, Vesthimmerland og. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Fig. 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere med bopæl i kommunen, aug. 12 aug. 13 2% 1% % -1% -2% -3% -4% -5% -6% -7% -8% Aabenraa Kilde: jobindsats.dk Langeland Sønderborg Svendborg Varde Esbjerg/Fanø Haderslev Vejen Fredericia Kolding Vejle Nyborg Odense Uændret beskæftigelse Antallet af lønmodtagere i er det seneste år stort set uændret (et fald på,3 pct.). I hele regionen har der været et fald på,9 pct. jf. figur 1. Forskydningerne er relativt små fordelt på brancher. De største fald i absolutte tal er inden for handel og transport og offentlige administration. Den største stigning er inden for erhvervsservice. Oversigt over ydelsesgrupper i samt udvikling Antallet af offentligt forsørgede i er det seneste år faldet med 5,2 pct., mens det i klyngen er faldet med 4,6 pct. Den mere gunstige udvikling i skyldes især et større fald i ledigheden og et større fald i antallet af sygedagpengemodtagere end i klyngen. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er til gengæld steget mere i end i klyngen. I er 18,9 pct. af befolkningen på offentlige ydelser, hvilket er på niveau med gennemsnittet i klyngen (18,4 pct.). har især en højere andel af befolkningen på førtidspension og dagpenge, men til gengæld en lavere andel på kontanthjælp. Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i og n, sep. 13 Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Dagpenge 854 2,6 2,4-28,6-27,3 Uddannelsesyddelse 94,3,2,, Kontanthjælp i alt 127 3,1 3,5 12,1 7,8 Kontanthjælp match 1 266,8,9 9,9 12,6 Kontanthjælp match ,7 2,1 25,3 15,7 Kontanthjælp match 3 18,5,4-9,5 -,4 Sygedagpenge 689 2,1 2, -,3-14,8 For- og revalidering 47,1,2-13, -7,7 Ledighedsydelse 15,3,5-11, -5, Fleksjob 626 1,9 1,8 6,3 3,2 Ressourceforløb 4,,,, Førtidspension ,4 7,7-2,1-2,5 Forsørgede i alt ,9 18,4-5,2-4,6 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Rød farve ved andel viser, at jobcentret har en større andel af befolkningen på den givne ydelse end gennemsnittet i klyngen, mens grøn farve viser, at jobcentret har en mindre andel. Rød farve ved udvikling viser, at jobcentret har en større stigning/mindre fald end klyngen, mens grøn farve viser, at jobcentret har et større fald/mindre stigning.

3 Stort fald i tilgangen til førtidspension Fig. 2: Tilgang til førtidspension i pct. af befolkningen 1,2% 1,%,8%,6%,4%,2%,% Nov Okt. 13 Fig. 3: Andel fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, okt % 4% 35% 3% 25% % 15% 1% 5% % Jammerbugt Morsø Vesthimmerland Brønderslev Halsnæs Fig. 4: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere med mindst 3 år på ydelsen, aug. 12-aug. 13 Tilgangen til førtidspension har været kraftigt faldende i siden 1. Med indfasningen af førtidspensionsreformen 1. januar 13 er tilgangen faldet yderligere. Det seneste år er tilgangen således faldet med 5 pct. i mod 44 pct. i gennemsnit i klyngen. Som figur 2 viser, er tilgangen til førtidspension i lidt højere end i klyngen når der er taget højde for befolkningens størrelse. Ressourceforløb og den målrettede fleksjobordning kan hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet Ressourceforløb er et centralt redskab i forhold til at hjælpe udsatte grupper nærmere arbejdsmarkedet. I ressourceforløbene gives en helhedsorienteret og tværgående indsats, og det er vigtigt at de har et udviklende sigte. Kun ganske få borgere i såvel som i resten af landet er kommet i ressourceforløb. I september 13 var der således blot 5 personer i ressourceforløb i. Målretningen af fleksjobordningen gør, at også borgere der kun er i stand til at arbejde et begrænset timetal kan komme i fleksjob. Når en borger kommer i fleksjob er det vigtigt at fastholde fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne, og det timetal borgeren er i stand til at arbejde. Antallet af borgere i fleksjob er det seneste år steget med 4 pct., mens antallet af borgere på ledighedsydelse er faldet med 11 pct. 15 pct. af de fleksjobvisiterede i er på ledighedsydelse og således uden et fleksjob, jf. figur 3 det er den laveste andel i klyngen. 5% 4% 3% % 1% % -1% Morsø Halsnæs Vesthimmerland Brønderslev Jammerbugt Flere langvarige kontanthjælpssager Faldet i tilgangen til førtidspension kan således ikke alene tilskrives, at flere kommer i ressourceforløb eller i fleksjob. Mange kommuner oplever en stigning i antallet af udsatte kontanthjælpsmodtagere. I er antallet af meget langvarige kontanthjælpssager (med varighed over 3 år) steget med 23 pct. Det er også for denne gruppe vigtigt med en aktiv og helhedsorienteret indsats med fokus på progression, så de kan nærme sig arbejdsmarkedet og ikke en førtidspension. Det kan for nogle af disse borgere ske i regi af ressourceforløb. Det er vigtigt at alle kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse. I har ca. 18 pct. af kontanthjælpsmodtagerne ikke modtaget et aktivt tilbud det seneste år (i hele regionen drejer det sig i gennemsnit om ca. 27 pct.). Fokusområder: Strategi i forhold til hvilke grupper, der skal have et ressourceforløb. Udvikle indsatsen i ressourceforløbene og sikre, at der i alle ressourceforløb er et udviklende sigte og fokus på progression. I samarbejde med virksomhederne fremskaffe fleksjob også til de borgere, der har en meget begrænset arbejdsevne. Fastholde fokus for borgere i fleksjob på at udvikle arbejdsevnen, og det timntal de er i stand til at arbejde. En aktiv indsats målrettet job eller uddannelse for alle kontanthjælpsmodtagere.

4 Styrket kontakt med jobparate kontanthjælpsmodtagere Fig. 5: Andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har haft 3 samtaler inden for 3 mdr. i perioden 2.kvt kvt ,8 Vejen Vejle Odense Langeland Haderslev Svendborg Kolding Fredericia Aabenraa Varde Sønderborg Esbjerg/Fanø Nyborg Med kontanthjælpsreformen styrkes fokus på intensiv jobsøgning for de jobparate kontanthjælpsmodtagere (voksne og unge med en uddannelse). For at sikre, at de jobparate borgere fastholder fokus på job og jobsøgning, skal de have tre samtaler med jobcenteret inden for de første tre måneder en visitationssamtale og to kontaktsamtaler. har allerede i dag en relativ tæt kontakt med de jobklare kontanthjælpsmodtagere i forhold til andre jobcentre. Således får 38 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere 3 samtaler inden 3 måneder efter nyledighed. Det er jf. figur 5 den 3. højeste andel i regionen. Kilde: jobindsats.dk Med de nye kontaktkrav bliver samtalen et centralt instrument for at hjælpe de jobparate ud på arbejdsmarkedet. Kendskab til arbejdsmarkedet er vigtigt Det er vigtigt, at sagsbehandleren har godt kendskab til det lokale arbejdsmarked, f.eks. med viden om hvor der er jobåbninger, hvilke virksomheder der tager folk ind, og i hvilke perioder af året de gør det. Samtidig er det vigtigt, at den ledige via samtalen får styrket sin søgeadfærd, og forstår vigtigheden af at være både geografisk og fagligt mobil. Hvis ikke jobsøgningen lykkes, starter kontanthjælpsmodtageren senest efter tre måneder i et aktivt tilbud for at arbejde for kontanthjælpen. Dette kræver blandt andet opfølgning på den ledige og virksomheden både under og efter et aktiveringsforløb. Det er vigtigt, at der følges op på den ledige, så denne stadig er aktivt jobsøgende under aktiveringsforløbet og får inddraget nyerhvervede kompetencer i jobsøgningen. Boks 1: Business case for et intensivt kontaktforløb for jobklare kontanthjælpsmodtagere,. Forudsætning - Ledighedsberørte i 4. kvt12-3. kvt.13: Gennemsnitlig varighed i 12: 21,9 uger - Indsats: 6 ekstra sagsbehandlertimer pr. fuldtidsledig - Antaget effekt: Reduktion i gennemsnitlig varighed på 1 uge. - DUT-pris på sagsbehandlertime: 361 kr. Beregning - Ekstraudgifter til samtaler: 59. kr. - Sparede forsørgelsesudgifter: kr. - Kommunaløkonomisk gevinst: kr. - Anslået øget skatteindtægt: 41. kr. God økonomi i at afholde samtaler En tæt kontakt dels tidligt i forløbet og i kombination med virksomhedsrettede tilbud har i flere undersøgelser vist sig at have en meget positiv effekt på lediges afgang til beskæftigelse og således afkorter den gennemsnitlige ledighedsperiode. Som ovenfor nævnt har allerede en relativ tæt kontakt med de jobklare kontanthjælpsmodtagere. En sådan tæt kontakt kan være en god investering for kommunens økonomi. Boks 1 viser en simpel businesscase, hvor der afsættes 6 ekstra sagsbehandlertimer til hver fuldtidsledig. Det større antal samtaler antages her at reducere den gennemsnitlige varighed på kontanthjælp med 1 uge 1 - og dermed også udgifterne til forsørgelse. En sådan effekt vil i Faaborrg- give en besparelse til forsørgelse på ca. 1.5 mio. kr. og en anslået skattegevinst på ca.,4 mio. kr. 2 Fokusområder: Fokus på tidlig og intensiv kontakt med de jobparate kontanthjælpsmodtagere Godt kendskab til det lokale arbejdsmarked med fokus på jobåbninger Styrket samarbejde med de lokale virksomheder også ift. at skabe det rette match Tæt opfølgning både under og efter aktiveringsforløb med fokus på forsat jobsøgning 1 Det danske forsøg Hurtigt i gang 2 viste, at brugen af hyppigere samtaler forkortede den gennemsnitlige ledighedsperiode med 1,9 uger inden for et år. Svarer & Rosholm for Arbejdsmarkedsstyrelsen (9): Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2. 2 Der er i beregningerne ikke taget højde for de kommunale udligningsordninger.

5 Kort status for Ministermål Fig. 6. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan. apr. 13* ,3 8,7 15,4 Bedst i klynge - *For nuværende kan der ikke beregnes et gennemsnit for klyngen hvorfor målingen bedst i klyngen er medtaget i denne måling Pga. ændringer i datakilder vil niveauet i uddannelsesgraden kunne ændre sig når målingen opdateres. Fig.7. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, sep. 12 sep. 13 Udv. i pct., -1, -, -3, -4, -5, -6, -5, -42,1-43,6 Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Antallet af unge på dagpenge- og kontanthjælp er det seneste år faldet ganske svagt med,5 pct. I klyngen har der været et fald på 3,5 pct. Antallet af unge på dagpenge er faldet med 13 pct. i, mens antallet af unge på kontanthjælp er steget med 5 pct. I perioden januar-april 13 havde 317 dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i alderen år, uden en kompetencegivende udannelse, været i kontakt med Jobcenter. De unge havde samlet set været i uddannelse ca. 7,3 pct. af tiden efter de havde meldt sig i jobcentret. Tilgang til førtidspension har det seneste år halveret tilgangen til førtidspension. Reduktionen i tilgangen er større end gennemsnittet i både klyngen og regionen. Set i forhold til befolkningens størrelse er tilgangen til førtidspension dog stadig lidt større i end i både klyngen og. Fig. 8. Udvikling i antallet af langtidsledige, sep. 12 sep. 13 Udv. i pct., -5, -1, -15, -, -25, -3, -22,5-14,2-24,2 Fig. 9. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 2.kvt ,9 17, 17, Langtidsledige Antallet af langtidsledige er det seneste år blevet reduceret med ca. 23 pct. Reduktionen er en smule højere i klyngen, men Modtfyn har reduceret langtidsledigheden mere end gennemsnittet i. 1,6 pct. af s arbejdsstyrke var i september 13 langtidsledige. Det svarer til gennemsnittet i, men er højere end gennemsnittet i klyngen. Virksomhedssamarbejdet I samarbejdede ca. 18 pct. af de lokale virksomheder (både offentlige og private) i 2. kvartal 13 omkring praktikker og løntilskud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det svarer ca. til gennemsnittet i både klyngen og regionen. Det er især private virksomhedspraktikker, der samarbejdes omkring.