Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk i Måløv

Transkript

1 Grønt regnskab 27 for Novo Nordisk i Måløv Maj 28

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Måløv... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 5 Vand- og energiforbrug... 5 Forbrug af råvarer og emballage... 7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 7 Spildevand... 8 Affald... 8 Udledninger til luft... 1 Ekstern støj... 1 Udslip... 1 Vilkårsoverskridelser Naboklager Tilsynsmyndighedens udtalelse Kommentarer til bilag Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Måløv 12 Bilag 2: PRTR data 27 for Novo Nordisk i Måløv.13 Bilag 3: Supplerende oplysninger.14 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Novo Nordisk Park 276 Måløv Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sauntesvej Gentofte Tlf.: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: af 19

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk Park i Måløv, der dækker et areal på 45. m 2, ligger i et erhvervsområde i udkanten af Måløv i Ballerup Kommune og må ifølge lokalplanen benyttes til administration samt lettere produktion, herunder farmaceutisk færdigvareproduktion, laboratorier og lagre. De omkringliggende arealer benyttes til anden industri og som landbrugsarealer. Afstanden til nærmeste boligbebyggelse er ca. 5 meter. Det grønne regnskab omfatter primært beskrivelse af miljøforhold og udviklinger i hormonproduktionen under Product Supply. Miljødata i bilag 1 og 2 omfatter dog alle Novo Nordisk s aktiviteter i Måløv. Novo Nordisk i Måløv Hovedaktiviteterne i Novo Nordisk Park i Måløv er forskning og udvikling af nye lægemidler, produktion af hormontabletter til behandling af kvinder med menopausesymptomer og pakning af produkter til kliniske forsøg for hele Novo Nordisk. Der er beskæftiget i alt ca. 13 medarbejdere i Måløv, heraf ca. 25 i produktionen. Hovedparten af Novo Nordisk s produktion af hormontabletter foregår på fabrikken C2 i Måløv og varetages af Pharmaceutical Site Måløv (PSM) under Product Supply. Fabrikken fremstiller hormontabletter baseret på indkøbte hormonstoffer, østrogener, samt påfylder og pakker de færdige produkter, der også kaldes HRT produkter. Desuden er der tilknyttet analyselaboratorier til kvalitetskontrol af hormontabletterne. Forsknings- og udviklingsområdet (R&D), der omfatter Discovery og CMC Development, råder over adskillige laboratorier, dyrestalde og forsøgsanlæg til udvikling af nye farmaceutiske produkter. Hertil kommer diverse fælles hjælpefunktioner som kantine, værksteder, kedelcentral og administration. Miljøforhold generelt Det væsentligste ressourceforbrug er vand, energi og råvarer til fremstilling af hormontabletter - hovedsageligt mælkesukker og majsstivelse - samt emballagematerialer i form af plast, papir og pap. De vigtigste miljøpåvirkninger stammer fra hormonholdigt affald og spildevand fra produktionen af hormontabletter. Dette affald sender vi til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. Det øvrige spildevand afledes til og behandles på Måløv Rensningsanlæg. Hormonproduktionen i C2 arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 91 for kvalitetsledelse og ISO 141 for miljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitetsog miljøforhold. Produktions- og forsøgsanlæg i Måløv er endvidere godkendt og reguleret efter Lov om miljøbeskyttelse i form af miljøgodkendelser og en spildevandstilladelse, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. Anvendelsen af genetisk modificerede organismer er godkendt og reguleret efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø (laboratorier og forsøgsanlæg). De myndigheder, som godkender og/eller kontrollerer vores miljøforhold, er Ballerup Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) samt Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. 3 af 19

4 Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Måløv arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisk s miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO 141 standarden i vores fabrik, der fremstiller hormontabletter. Vi er efter ISO 141 standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker, dels som rene miljøtiltag/- projekter og dels i højere og højere grad som integreret del af vores clean aktiviteter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Som led i vores miljøledelsessystem foretager vi via Novo Nordisk s centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing - miljøvurdering af vores leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisk s minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisk s miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i en eventuel kontrakt. Informationer om leverandørernes miljøforhold indsamles årligt via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette er nødvendigt. For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisk s Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene mindst hvert kvartal. Dette gælder f.eks. mål for reduktion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisk s klimastrategi, der skal sikre at virksomheden har reducereret CO 2 udledningen med 1% i 214 i forhold til 24, samt minimering af antallet af vilkårsoverskridelser og udslip. For at kunne gøre dette i praksis har vi etableret en miljøorganisation med en miljøkoordinator for vores produktionsområde, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og - procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisk s miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Miljøtræning af medarbejderne har i 27 haft fokus på forebyggelse af udslip fra køleanlæg. Vi lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samtidig med, at vi målrettet arbejder på at mindske belastningen af det eksterne miljø. 4 af 19

5 For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel vores medarbejdere og eksterne håndværker, der arbejder på vores områder - har vi formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter (AmR) fra de enkelte områder samt udarbejdet værktøjer og procedurer for arbejdets udførelse, hvor dette er nødvendigt. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes og arbejdet udføres på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk og psykisk. Endvidere, at der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. For yderligere at styrke indsats og resultater på arbejdsmiljøområdet er vi p.t. i fuld gang med at indføre arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 181 i vores hormonproduktion, der forventes certificeret i løbet af 28. På miljøområdet har vi i 27 generelt haft fokus på og sat mål for vandbesparelser samt energi- og CO 2 - reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi. Vi har i 27 opnået gode resultater på miljøområdet. Her skal fremhæves: PSM har opnået vand- og energibesparelser på henholdsvis 6% og 11% i forhold til 25 Vi har ikke haft vilkårsoverskridelser af grænseværdier Vi har ikke modtaget klager over gener fra vores aktiviteter Endelig skal nævnes, at vi kun har haft tre udslip i 27, alle vedrørende kølemidler. Dette er ikke meget i betragtning af, at vi har et stort antal køleanlæg i Måløv, men det er naturligvis tre for meget. Vi vil derfor fortsat have fokus på udslip, og vi vil gøre, hvad vi kan for at undgå udslip. Resultaterne af vores miljøarbejde i 27 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Vandforbruget er steget med 3% fra 44.8 m 3 i 26 til 46.2 m 3 i 27, hvilket hovedsageligt skyldes øget aktivitetsniveau. Af samme grund er energiforbruget steget fra 155. GJ i 26 til 167. GJ i 27, en stigning på 8%. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 23 til 27 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug m3 48, 47, 46, 45, 44, 43, 42, 41, År 5 af 19

6 Energiforbrug GJ Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion År Fokus på vand- og energiforbrug Novo Nordisk har i mange år haft fokus på vand- og energiforbrug og arbejdet målrettet på at reducere forbruget af de to ressourcer. Som led i vores miljøledelsessystem sætter vi i Product Supply såvel årlige som langsigtede mål for de enkelte produktionsområders forbrug af vand og energi. Målene fastsættes i de fleste tilfælde i forhold til produktionens størrelse, dvs. forbrug pr. produceret enhed, men dette giver ikke så meget mening for PSM, der har et relativt stort basisforbrug, der er uafhængigt af produktionen. PSM har derfor valgt at sætte mål for vand- og energibesparelser i forhold til det totale forbrug. PSM s 27 mål var at fastholde vandforbruget på 25-niveauet og reducere energiforbruget med 1% i forhold til 25. For at sikre at dette mål nås, har PSM identificeret og iværksat flere vand- og energibesparende tiltag i 27, dels som del af de igangværende clean aktiviteter og dels i form af konkrete energispareprojekter. PSM har installeret en ny kølemaskine til luftkonditioneringsanlægget i påfyldning og pakkeri, samt behovsstyring af ventilationen i samme område, hvilket har reduceret forbrug af vand, el og gas. Endvidere har nye vandudladere på dampsystemet sparet både vand og gas. Med disse ressourcebesparende tiltag har PSM opnået en vandbesparelse på 6% og en energibesparelse på 11% i forhold til 25. PSM har dermed nået sine mål for 27. Klimastrategi og energibesparelse Novo Nordisk har i 26 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 1% i 214 i forhold til 24. Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 27 indgået et partnerskab med Dong Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på virksomhedens danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser blev påbegyndt i 26 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med Dong Energy. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Måløv (for 24-26) fremgår af nedenstående figur. I perioden blev 13% af energiforbruget dækket af biomasse og affald, der regnes for at være CO 2 neutrale. Perioden 24-26, er den periode, der har dannet grundlag for fastlæggelse af emissionsfaktorerne for beregning af energirelaterede udledninger i 27. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. 6 af 19

7 Fordeling af energikilder El, kul 25% El, olie 55% 2% 5% 6% 7% El, naturgas El, biomasse El, affald m.v. Intern energiproduktion, naturgas For oplysninger om udledning af CO 2 henvises til afsnittet Udledninger til luft. Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set steget fra 1.21 tons i 26 til tons i 27; en stigning på 9%. Samme %-stigning ses for både råvarer og emballage, idet forbruget af råvarer er steget fra 418 tons til 455 tons, mens forbruget af emballage er steget fra 783 tons til 857 tons. Stigningen skyldes øget produktion i PSM. Sammensætningen af råvareforbruget for 27 er vist i nedenstående figur: Råvaresammensætning 27 14% 1% Devic e mat erialer og komponent er 9% Næringsstoffer Organiske forbindelser 76% Andre hjælpestoffer Giftige og/eller miljøfarlige stoffer,2% af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktionen i Måløv er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Det drejer sig om østradiol og norethisteronacetat, der indgår som aktive stoffer i vores hormontabletter. Fordelingen på de nævnte faregrupper fremgår af nedenstående figur: 7 af 19

8 Giftige og miljøfarlige stoffer 27,3%,2%,2%,2%,2%,1%,1%,% % % % T N T&N LOUS / A-stof Total Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: T = Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) N = Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) T&N = Stoffer/produkter, der er mærket med både T/Tx og N LOUS = Stoffer, der står på listen over uønskede stoffer A-stof = Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Måløv udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på Måløv Rensningsanlæg inden det rensede spildevand ledes ud i Værebro Å og derfra videre til Roskilde Fjord. Den udledte spildevandsmængde er faldet fra 37.1 m 3 i 26 til 34. m 3 i 27, et fald på 8%. Udledningen af COD og kvælstof (N) er faldet med henholdsvis 39% og 3% i forhold til 26, mens udledningen af fosfor (P) er uændret. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: Udledning af COD, N og P Tons År COD Kvælstof Fosfor Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Ballerup Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke 8 af 19

9 kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på et godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Novo Nordisk har i 26 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere: mængde og farlighed af affaldet miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald Flere initiativer er iværksat på Novo Nordisk i Måløv med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet. Der er bla. iværksat affaldsscreeninger og afholdt workshops om bedre håndtering, sortering og registrering af affald. Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at nedbringe spild af ressourcer. For at kunne understøtte vores affaldsstrategi er affald nu opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode. Udviklingen i mængden af affald i perioden 23 til 27 fremgår af nedenstående figur. Affaldsmængder Tons Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald År Der er fra 26 til 27 sket et fald i den samlede affaldsmængde fra tons til tons, et fald på 7%. Dette dækker over en stigning i mængden af farligt affald på 36% fra 117 tons til 159 tons og et fald i mængden af ikke-farligt affald på 1% fra tons til tons. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 27 er vist på nedenstående figur: Bortskaffelse af affald 27 13% 9% Farligt affald, specialbehandling Ikke-farligt affald, 21% specialbehandling Ikke-farligt affald, forbrænding 57% Ikke-farligt affald, genanvendelse Den forholdsvis store fraktion af ikke-farligt affald til specialbehandling (57%) er hormonholdigt spildevandvand, der som følge af myndighedskrav opsamles og sendes til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. 9 af 19

10 Som det fremgår af nedenstående tabel, er andelen af farligt affald steget fra 6% i 26 til 9% i 27. Endvidere fremgår, at den samlede andel af affald til genanvendelse er faldet fra 14% til 13% i samme periode Affald, total Farligt affald, % af total 6,1 4,3 7,2 6,2 9, Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker giver normalt ikke anledning til lugtgener. Vi arbejder målrettet på at reducere udledningen af CO 2 fra energiproduktion som led i Novo Nordisk s klimastrategi, der har som mål at reducere virksomhedens samlede CO 2 udledning med 1% i 214 sammenlignet med 24. Hovedparten af de energirelaterede røggas-udledninger stammer fra ekstern energiproduktion, dvs. kraftværker. I 27 udgjorde ekstern energiproduktions andel af de samlede røggas-udledninger 66% for CO 2, 97% for SO 2 og 79% for NO x. Udledning af røggasser fra intern energiproduktion stammer fra gasfyrede kedelanlæg. Udledningen af CO 2 er samlet set steget med 11% fra 14.2 tons i 26 til 15.8 tons i 27 som følge af stigningen i energiforbruget. For de andre røggasser SO 2 og NO x er der i samme periode sket en stigning på henholdsvis 11% og 4%. Ekstern støj Novo Nordisk i Måløv er underlagt støjkrav i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Ekstern støj, der hovedsageligt stammer fra ventilationsanlæg og køleanlæg, ligger på et tilfredsstillende niveau, der ikke er generende for vores naboer. Vi har aldrig modtaget klager over støj. Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 25 haft ekstra fokus på udslip i almindelighed og på udslip af kølemidler i særdeleshed, da disse tegner sig for langt den største del af udslippene fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeludslip. Der er i 27 registreret 3 udslip i Måløv, der alle har været udslip af kølemidler. Vi registrerer som led i vores miljøledelsessystem tab af kølemidler fra køleanlæg som udslip, hvis tabet overstiger 1% af anlæggets fyldning på det tidspunkt, hvor tabet konstateres. Der er i alle tilfælde af udslip oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er der foretaget en årsagsanalyse for at finde årsagen til udslippet samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. 1 af 19

11 Vilkårsoverskridelser Vi har ikke haft vilkårsoverskridelser af grænseværdier i 27, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til 26, hvor der var 37 vilkårsoverskridelser vedrørende ph i spildevand. Dette skyldes hovedsageligt, at vi i 26 har fået en ny spildevandstilladelse med lempeligere vilkår for ph, der tillader kortvarige udsving i ph uden for intervallet 6,5 9,. Vi vil dog fortsat gøre, hvad vi kan, for at holde ph i intervallet 6,5 til 9,. Naboklager Vi har ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisk s aktiviteter i af 19

12 Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Måløv for regnskabsåret 27. Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 27 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget klager over Novo Nordisk A/S, Måløv i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne) udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår Karin B. Sørensen, Miljøcenter Roskilde 12 af 19

13 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 23 til 27 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold i Måløv. Der er følgende kommentarer til de rapporterede tal: Affaldsopgørelsen er opdelt således, at affald er opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikkefarligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode: deponering, specialbehandling, forbrænding og genanvendelse. Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er beregnet ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 27 sige Denne beregningsmetode er indført i forbindelse med Novo Nordisk s klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 26 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 27 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Måløv overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Affald: Farligt affald. Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 27 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljøgodkendelser m.v. 13 af 19

14 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Måløv Miljødata Metode Enhed Vand Drikkevand M 1. m3 47,5 43,4 44,7 44,8 46,2 Energi Energi (total) M 1. GJ Ekstern produktion (elektricitet) M 1. GJ Intern produktion (naturgas) M 1. GJ Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagematerialer M tons Spildevand Volumen M 1. m Suspenderet stof M tons 9, BOD5 M tons 7,2 8, 7, COD M tons Kvælstof M tons 1,6 1,6 1,9 2, 1,9 Fosfor M tons,5,4,4,5,5 Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons Ikke -farligt affald (total) M tons Deponering M tons 4,5 7, ,2 Specialbehandling (spildevand) M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Glas M tons 8,2 9, 6, 7,1,1 Madaffald M tons 13 1 Metal M tons Papir & pap M tons Plast M tons Træ M tons 4, 2,2 17 Luftemission Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC) B kg 9 4 Kuldioxid (CO 2 ) B 1. tons 11,7 13,1 13,5 14,2 15,8 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B 1. tons 7,3 8,4 8,6 9, 1,5 Kuldioxid (CO 2) fra intern produktion B 1. tons 4,4 4,7 4,9 5,2 5,3 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 4,7 5,4 5,5 5,6 6,2 Svovldioxid (SO 2) fra ekstern produktion B tons 4,6 5,3 5,4 5,5 6, Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons,1,1,1,1,2 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 16,2 18,3 18,7 19,6 2,3 Nitrogenoxider (NO x) fra ekstern produktion B tons 12,3 14,2 14,4 15,2 16,1 Nitrogenoxider (NO x) fra intern produktion B tons 3,9 4,1 4,3 4,4 4,2 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B 1. tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv.,4,2 Sur nedbør B tons SO2-ækv Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelser af grænseværdier M Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Utilsigtede udslip M Klager over gener M 1 14 af 19

15 Bilag 2: PRTR data 27 for Novo Nordisk i Måløv PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Beregnings/ Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode analyse metode 27 Kg/år Kg/år CO2 1.. Luft B ETS NOx 1. Luft B OTH 2.3 VOC 1. Luft M PER HFC 1 Luft B OTH HCFC 1 Luft B OTH CFC 1 Luft B OTH N-total Rensningsanlæg for 5. spildevand M PER P-total Rensningsanlæg for 5. spildevand M PER 59 TOC = COD/3 Rensningsanlæg for 5. spildevand M PER PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Tons/år Farligt affald Andet affald Beregnings/ Opgørelsesmetode analyse metode 27 Tons/år 2 Nyttiggørelse (R) M OTH 2 Anden bortskaffelse (D) M OTH Nyttiggørelse (R) M OTH 22 Anden bortskaffelse (D) M OTH af 19

16 Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 27 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljøgodkendelser m.v. 16 af 19

17 Vilkårsdokumentation Vi udfører løbende egenkontrolmålinger på vores forsøgs- og produktionsanlæg for at dokumentere overholdelsen af udledningsvilkår i miljøgodkendelser og spildevandstilladelse. Resultater af egenkontrolmålinger udført i 27 er sammenfattet i det følgende. Spildevandsmålinger Ballerup kommune har i spildevandstilladelsen til Novo Nordisk i Måløv stillet en række krav til udledning af spildevand. Som led i vores egenkontrol har vi i 27 udført målinger af udledt spildevand fra Novo Nordisk i Måløv. Prøveudtagning og kontinuerte målinger af flow, ph og temperatur samt udarbejdelse af målerapporter er udført NNE Pharmaplan, der er akkrediteret til udtagning af spildevandsprøver. Analyser af udtagne prøver er udført af et akkrediteret analyselaboratorium efter godkendte DS/EN/ISO-metoder. Alle prøver er udtaget flowproportionalt i målebrønd umiddelbart inden udledning til det offentlige kloaksystem. Resultaterne af de udførte målinger i 27 er sammenfattet i nedenstående tabel: Parameter Grænseværdi Antal målinger Målte værdier Antal vilkårsoverskridelser Spildevandsvolumen Max. 1 m 3 /time m 3 /time Max. 61 m 3 / døgn m 3 /døgn Max m 3 /år m 3 /år ph 6,5 x 9. 6 ph 6,3 8,7 Spidsværdier til ph 4 og 1 kan accepteres for max. 1 m 3 /time, dog max. for 4 m 3 /døgn. Temperatur Max. 5 o C o C Suspenderet stof Max. 42 kg/døgn Kg/døgn BOD5 Max. 61 kg/døgn Kg/døgn COD Ingen Kg/døgn Kvælstof Max. 12 kg/døgn 6 6,9 8,6 Kg/døgn Fosfor Max. 28 kg/døgn 6 1,8 2,7 Nitrifikationshæmning ved 2 ml/l Kg/døgn Max. 5 % 6 <1 % - 17 af 19

18 Test af HEPA-filtre på luftafkast Der er i miljøgodkendelsen af bygning C2 stillet krav om HEPA-filtrering af procesluft, der afkastes til atmosfæren fra lokaler, hvor der håndteres hormonholdige materialer. Endvidere skal det mindst en gang årligt dokumenteres overfor miljømyndigheden, at kravet til filtrenes udskilningsgrad overholdes. Det samme krav gælder også enkelte laboratoriebygninger. Resultaterne af test af HEPA-filtre på luftafkast i 27 er sammenfattet i nedenstående skema. Bygning Antal HEPA-filtre på luftafkast Antal filtre testet Antal filtre faldet i test og udskiftet * C B2 1 1 * Acceptkriterium:,5% for en aerosol i.h.t. DS/EN af 19

19 Oversigt over miljøgodkendelser m.v. Branchebetegnelse og listepunkt Novo Nordisk s hovedaktivitet i Måløv er omfattet af følgende listepunkt i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 164 af 13. december 26 om godkendelse af listevirksomhed: D 14: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s). Miljøgodkendelser m.v. Alle Novo Nordisk s udviklings- og produktionsaktiviteter i Måløv er godkendt og reguleret efter Lov om miljøbeskyttelse på nærmere angivne vilkår. Miljøgodkendelser og -tilladelser omfatter følgende bygninger og anlæg: Bygning C2: Udviklings- og produktionsanlæg til fremstilling af hormontabletter Bygning B5/B6: Kedelanlæg og laboratorium Bygning D9: Kedelanlæg Bygning G9: Oplagsplads for kemikalier og kemikalieaffald Nedgravede tanke ved bygning A9/B9, C2, B6 og F9. Novo Nordisk i Måløv er omfattet af følgende miljøgodkendelser og spildevandstilladelse: 1. februar 1992: Miljøgodkendelse af fabrik til fremstilling af hormonholdige præparater i bygning C2 (KA). 3. september 1992: Miljøstyrelsens afgørelse vedrørende miljøgodkendelse af fabrik til fremstilling af hormonholdige præparater i bygning C2 (MST). 25. februar 1993: Miljøgodkendelse af udviklingsafdeling til forsøgsmæssig fremstilling af lægemidler i bygning i C2 (KA). 2. august 21: Tilladelse til nedgravede tankanlæg ved bygning C2, B6 og F9 (KA). 3. marts 25: Revision af miljøgodkendelse vedrørende udvidelse kedelanlæg i bygning D9 (BK). 25. maj 25: Tilladelse til nedgravede tankanlæg ved bygning A9/B9 (KA). 6. februar 24: Miljøgodkendelse af oplagsplads for kemikalier og kemikalieaffald ved bygning G9 (BK). 24. august 26: Generel tilladelse til tilslutning af spildevand fra Novo Nordisk i Måløv (BK). Anvendte forkortelser: BK = Ballerup kommune KA = Københavns amt MST = Miljøstyrelsen 19 af 19