Glarmesteri Light Tower. Emporia. Teknologi Energiruder og kondens

Transkript

1 Glarmesteri Light Tower ARKITEKTUR Emporia Teknologi Energiruder og kondens

2 2 Arkitektur glas

3 Ministeren, embedsværket, håndværket og rådgiverne Vi skal spare på energien. Der bruges derfor megen energi på at opnå de satte sparemål. Senest har klima-, energi og bygningsministeren modtaget en rapport fra seks af ham selv nedsatte arbejdsgrupper med forslag til, hvordan Danmark kan spare så meget på energien, at vi kan nå de af os selv, med EUs hjælp, satte mål for energibesparelser i år Omstillingen til en kulstoffattig økonomi vil ifølge EU-Kommissionen kræve, at der, oven i de aktuelle samlede investeringer, årligt investeres yderligere 270 milliarder EUR svarende til 1,5 % af EU s BNP over de næste 40 år. Størstedelen af disse ekstra investeringer vil ifølge Kommissionen blive opvejet af en billigere regning for import af olie og gas. Besparelsen er anslået til milliarder EUR om året. Ud over at reducere Europas afhængighed af importeret energi og dermed sårbarheden over for potentielle pludselige stigninger i oliepriserne, kan investeringer ifølge EU-Kommissionen skabe ny grobund for vækst, bevare allerede eksisterende arbejdspladser og skabe nye jobs. Luftforureningen og de dermed forbundne sundhedsudgifter vil også falde. Denne strategiske melding fra EU om international afhængighed, omstilling, vækst, arbejdspladser, nye jobs og luftforurening viser, at det er vigtige ting, ministeren tumler med. Der er tale om komplekse udfordringer, så det er vigtigt at vi holder hovedet koldt og ikke gør tingene ekstra komplekse med de initiativer, vi sætter i gang for at nå målet. Et blik på den til ministeren, og dermed folketinget, afleverede rapport fra de 6 arbejdsgrupper viser, at den danske»energimafia«bestående af embedsmænd, repræsentanter for håndværket samt for rådgiverne var klar til at bidrage og samtidigt mele egen kage. Vi har mange komplekse og klodsede ordninger, som ødelægger humøret. Tænk på de fortænkte regler for CE-mærkning af byggevarer, den pinlige aftale mellem regering og energiselskaberne om disses energispareindsats, og i denne forbindelse standardværdikatalogets politisering og degenerering. Eller hvad med boligjob-ordningens afgrænsninger af, hvad der giver fradrag og hvad ikke. Der er f. eks. fradrag for nyt tag og lugning i haven, men man kan ikke få fradrag for at renovere en træaltan. Rapporten lægger bl.a. op til mere registrering, et såkaldt bygningsatlas, uddannelse af bankfolk, borgere, håndværkere og bygningsejere i energirenovering, flere penge til institutterne og de offentligt finansierede rådgivere, mere arbejde til private rådgivere via komplekse tilbud til de, åbenbart, inkompetente bygningsejere. Og så er det vurderingen, at der, selvsagt, er behov for massiv holdningspåvirkning af os alle. Håbet må være, at folketinget gennemskuer»energimafiaen«og lader markedet tage sig af sagen. Det skal nok gå. Der er bestemt ikke plads til flere ordninger og regler. Hans-Georg Nielsen, ansvarshavende redaktør. glas Arkitektur leder 3

4 Arkitektur indhold glas

5 Indhold 6 Stivnet arkitektur i beton og stenuld til halsen kritik 10 Når ude er inde arkitektur 14 Energiruder og kondens teknik 16 Light Tower glarmesteri 18 Stabile folier teknologi 20 Emporia arkitektur 23 Almindelige fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas standarder 27 Ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø! arbejdsmiljø 28 Evangelier og kviksand ps Udgiver GLAS Glasteknisk Forening Gothersgade 160, 2.th København K Telefon Fax hgn@glarmesterlauget.dk Redaktion Hans-Georg Nielsen (ansvh.), Linette Bekhøi, Jens Otto Damborg, Robert Lau, Poul Henrik Madelung, Morten Redtz og Poul Sabroe. Grafisk tilrettelæggelse Pernille Sys Hansen, Damp Design Annoncer Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund Telefon telefax glas@forlaget-coronet.dk ISSN Trykt hos Oberthur A/S Næste udgave udkommer i uge 47/2013. Redaktion slutter den 25. oktober 2013 GLAS magasin fra glasbranchen udgives fire gang om året af GLAS Glasteknisk Forening, som er dannet af Glasindustrien og Glarmesterlauget i Danmark. Magasinet udsendes til arkitekter, ingeniører, producenter, glarmestre, glarmestersvende og andre med interesse for glas. Abonnement Kr. 200, ex. moms. Oplag Tilsluttet Danske Specialmedier FMK glas Arkitektur indhold 5

6 Verdens befolkning vil i 2050 være på vej mod 10 mia! Samtidig vil samfærdsel og infrastruktur ændre sig radikalt; meget er sket, mere er i vente. Det stiller krav om at økonomisere med pladsen, når vi bygger, og til valg af materialer med energifornuft. I andre af historiens skarpe kurver har dansk arkitektur demonstreret den fornødne innovationskraft som eksponent for det moderne. Hvordan ser det ud nu? Kritik: Stivnet arkitektur i beton og stenuld til halsen Danske byggematerialers kronjuveler er medvirkende til at bremse udviklingen, lyder advarende stemmer, der ønsker sig globalisering og innovation i det byggede miljø Af Poul Sabroe Mens politiske overskrifter selvsikkert forkynder, at Danmark skal leve af at være et af verdens førende vidensamfund, er en af vore ædleste discipliner i den kategori angrebet af råd: Den danske arkitekturproduktion er truet af en giftig cocktail af tradition, fordomme, magelighed og bedreviden. Mens danske arkitekter engang var i stand til at gøre det unikke til det generelle, er vores unikaprojekter i dag uanset hvor spektakulære de måtte være ude af stand til at sætte nye standarder, lyder analysen fra en af arkitekturfagets anførere, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA Jan Søndergaard. Skrækscenariet er, at arkitekturens fald fra tinderne ikke bare har givet ridser i lakken, men at den ellers kernedanske videndisciplin er grundskudt og ude af stand til at rejse sig ved egen hjælp. Skal vores nordiske arkitektur overleve, er det afgørende, at vi tilfører byggeriet innovative kvaliteter afstemt efter udviklingskravene, forklarer Jan Søndergaard, der som partner i KHR Arkitekter A/S er vel bekendt med scenografien på den danske byggescene: Vi står på traditionens grund, ja, men vi løfter den ikke til det næste udviklingstrin, påpeger arkitekten og tildeler bl.a. betonelementer, mineraluld og murværk et bekymrende ansvar for status quo: Den sandwich er fortidens innovation; i dag er den tyngende traditionalisme! Giver det mening at fragte beton i tusindton rundt på vejene på dieselforslugne lastbiler? Eller at fastholde opulente klimaskærme med hulmur og isolering, der i et parcelhus æder pladsen til et ellers velkomment ekstra værelse, lyder de retoriske spørgsmål i Jan Søndergaards kritik. Vi trænger til at give vores innovative evner et hovedeftersyn og stille spørgsmål i stedet for bare at gøre, som vi plejer, formaner arkitekturprofessoren, men understreger også, at det ikke handler om banebrydende materialer og teknologiske revolutioner. Tværtimod. Ler, stål og beton er fremragende materialer med plastiske egenskaber; lad os udnytte dem, foreslår arkitekturprofessoren, der også er klar til at gå langt med klimaskærme af glas: De er er holdbare, nemme at samle og skille ad og kan tilpasses de varierende facadekrav. Fordomme At lade visionær innovation blive til virkelighed på byggepladsen burde være et fælles anliggende for lovgivere, materialeproducenter, rådgivere og udførende, lyder ræsonnementet; men sådan er det bare ikke, mener Jan Søndergaard. Tværtimod er vi herhjemme regeret af fordomme overfor byggeriets nye strømninger, der kommer til os udefra, og vi tyr til xenofobisk skepsis og grundløs mistænksomhed overfor de strømninger, som vi ikke selv er ophav til, hævder arkitekturprofessoren: Vores selvopfattelse er ude af trit med verden omkring os; traditionen er blevet til en hæmsko. Vi er mange, som løfter et ansvar for den aktuelle tilstand, tilføjer Jan Søndergaard og peger først på sig selv og den danske arkitekturbranche: Arkitekterne har ikke været tilstrækkeligt fokuserede, grænsesøgende og kravspecifikke. Derefter retter fingeren sig mod materialeproducenterne, der hellere vil fastholde end forny: Her arbejder så stærke kræfter, at det er blevet producenterne, der leverer afsættet for den nationale byggelovgivning; ikke omvendt, vurderer Jan Søndergaard, mens han ikke alene efterlyser 6 Arkitektur kritik glas

7 arkitekter med visioner, men også bygherrer med mægtigere ambitioner. Forældede regler Reaktionerne på den slags brandtale er blandede, men langt fra uforstående: Det et velkendt fra innovationsteorierne, at et system, der driver udviklingen i en periode, kan bidrage til at holde udviklingen tilbage i den efterfølgende, medgiver Bygherreforeningens direktør, civilingeniør Henrik L. Bang. Alle foretrækker at arbejde med det veletablerede; det forhold bliver konserverende for at udvikle det nye, uddyber han. Henrik L. Bang undrer sig over byggeriets beskedne samhandel på tværs af grænserne: Over en bred front er der i andre brancher en udstrakt udveksling mellem landene. Byggeriet har her behov for en markant øget internationalisering for at hente inspiration til filtrering gennem en national bygningskultur, vurderer Bygherreforeningens direktør og medgiver, at om end innovationen ikke er helt fraværende så hoster motoren i det private såvel som det offentlige byggeri. De private bygherrer er pressede af mangel på risikovillig kapital, mens de offentlige er underlagt krav om at holde Future Cities Laboratory er et forskningssamarbejde mellem ETH Zürich og Singapore National Research Foundation med det formål at finde bæredygtige løsninger til den ekspansion af storbyerne, som lige nu finder sted over hele kloden. Et af forskningsprojekterne handler om design af højhuse i lette, højt isolerende materialer, der samles af robotter i henhold til et automatikprogram. Foto: Gramazio & Kohler, Architecture and Digital Fabrication, ETH Zurich Eksempel på innovationsløs tryghedsarkitektur: Boliger på Amager Strandvej fra 2012/13. glas Arkitektur kritik 7

8 Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA Jan Søndergaard. omkostningerne nede og minimere risici, begrunder Henrik L. Bang. Han tilføjer, at et stort ansvar hviler tungt på snærende udbudsregler og de utidssvarende systemer for indgåelse af aftaler, AB92, ABT93 og ABR89. Det er regelsæt fra et svundet århundrede med alvidende rådgivere og entreprenører, hvis eneste opgave var at levere arme og ben. Ny strategi Den form for samarbejde giver ingen deling af viden og ringe udnyttelse af kompetencer og af erfaringer med nye materialer og løsninger, som den moderne entreprenør ofte vil være i besiddelse af, forklarer Henrik L. Bang: Fraværet af tidssvarende byggeregulativer betyder svære og risikofyldte vilkår for innovative tiltag. I den kommende byggepolitiske strategi peger Bygherreforeningen derfor på behovet for en kritisk gennemgang af reglerne for udbud og aftaler med fokus på at øge værdiskabelsen og produktiviteten i byggeriets processer, bebuder Henrik L. Bang. Lovgrundlag og bygningsregler kan blive en handelshindring, hvis systemerne ikke er opdaterede. Det mærker danske arkitekter Fraværet af CE-mærkninger samt danske og europæiske standarder sinker os i vores arbejde, siger således arkitekt MAA Morten Norman Lund fra arkitektvirksomheden 3XN, en af de mest innovative herhjemme. Når lovstoffet mangler for nye materialer og alternative anvendelser af de kendte, bliver vores og ingeniørernes arbejde med at eftervise og dokumentere sendrægtigt, konstaterer Morten Norman Lund. Substans? Jan Søndergaard tager den beklagelse et skridt videre: Når vi er underlagt de europæisk vedtagne regelsæt, burde de også gælde for godkendelsesprocedurerne. Men vi oplever, at byggelovgivningen afviser tyske eller engelske godkendelser og kræver nye og danske afprøvninger, observerer Jan Søndergaard. Han efterlyser en ambition om at gå objektivt ind i erfaringer fra internationale projekter for at konstatere, om kendelserne fra den udenlandske certificering hviler på substans. Artkitekten kalder den eksisterende myndighedsbehandling for tilfældig og fordomsfyldt! I de tilfælde, hvor nye materialer og metoder alligevel opnår tilladelse af den lokale brandinspektør, tys der ikke sjældent til undtagelsesgodkendelser med den konsekvens, at det almene og generelle regelsæt forbliver statisk og stivnet. BR: Løsninger Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet har en anden udlægning: Sagsbehandlingen kan opleves som træg; men det skyldes i reglen, at de projekterende skal hele vejen rundt om et projekt og alle dens konsekvenser, ikke mindst de sikkerhedsmæssige forhold, minder direktør på SBi, Thorkild Ærø om. At man kan føle sig slået hjem, når det banebrydende får prædikatet forsøgsbyggeri, kan jeg til dels forstå; men netop forsøget er dog en åbning for, at løsningen realiseres om så kun den ene gang, vurderer Thorkild Ærø. Han ryster på hovedet af dele af kritikken: Bygningsreglementet er på mange områder funktionsbaseret og kerer sig mindre om de materialer, der bruges til løsningerne; i stedet sættes mål for, hvad der skal præsteres. Derfra er det så op til leverandører og projekterende at dokumentere de valgte løsninger med respekt for gældende standarder, anvisninger og erfaringer fra praksis. Bygningsreglementet rummer vide rammer for udvikling og innovation, argumenterer Thorkild Ærø. At Bygningsreglementet skulle ville favorisere udvalgte producenter af dansk æt, afviser Thorkild Ærø ufortøvet Netop det funktionsbaserede princip åbner op for nye løsninger også af udenlandsk oprindelse når blot deres ydeevne dokumenteres! Vælger det kendte Uenighed om skyld og ansvar får dog ikke SBi-direktøren til at benægte, at der savnes innovation på den danske byggeplads: Vi så gerne mere forskning og produktudvikling fra såvel bygherrer som arkitekter. Man investerer for lidt i at udvikle nye komponenter, men vælger ofte det kendte, medgiver Thorkild Ærø. Det er bare ikke lovgivningen, der spærrer for udsigten! Jan Søndergaard mener, at en fejlplaceret tyrkertro, fulgt af magelighed og dovenskab har en stor aktiepost i miseren. I den kontekst er det så interessant, at arkitekternes egne organisationer i mindre grad deler bekymringen. Akademisk Arkitektforenings direktør, Jane Sandberg, er grundliggende uenig: Danske arkitekter har en lang tradition for at understøtte velfærdssamfundet med fysiske rammer; det fortsætter vi med, mener Arkitektforeningens direktør, som dokumenterer påskønnelsen med tal fra dansk arkitektureksport. De har aldrig været bedre og steg fra med 42 pct. fra 409 til 580 mio. kr. Jan Søndergaard: Uanset årsagerne, så er det på høje tid at ruske op i den fødekæde, som skal sikre kvaliteten i arkitekturen herhjemme. Det er nemlig den, der ikke bare former vore byer, vort landskab og vor livskvalitet; den er på mange måder også nøglen til vores selvforståelse. 8 kritik Arkitektur glas

9 glas Arkitektur 9

10 Når ude er inde Arkitekter taler ofte om at skabe god kontakt mellem inde og ude. I Glashuset ved Barkholt Planteskole har Lene Christensen og Morten van Hauen taget skridtet videre. Her er ude gjort til inde ved at bygge et parcelhus inde midt i et 600 m2 stort drivhus. Tekst og foto af Linette Bekhøi Glashuset, der måler meter med 8 meter til kip, ligger i et almindeligt parcelhuskvarter bygget ind i en meget kuperet grund. Denne atypiske bolig opleves ved ankomst nærmest beskeden og i fin harmoni med det omkringliggende kvarter. Indenfor bliver det klart, at her er tale om en radikal anderledes bolig, der åbner sig ud i et fantastisk rum badet i lys, hvor bolig og have er smeltet sammen. Ideen og inspirationen til glashuset kom efter et besøg hos den fynske arkitekt Thorkild Kristensen, som havde bygget sit eget hus inde midt i et ganske almindeligt produktionsdrivhus. I 2004 stod de med en byggetilladelse til deres eget glashus helt uden dispensationer. Thorkild Kristensen har skitseret de ydre rammer, hvorefter Morten og Lene selv har designet og bygget inderhuset. Selve byggeprocessen afviger også fra konventionelt husbyggeri. Drivhusfirmaet Drivadan leverede og opførte glashuset hen over sommeren Herefter kunne den indre del af byggeriet forsætte beskyttet i tørvejr, og i 2007 stod huset færdigt. Det 265 m2 store inderhus, udformet som et E, danner to indergårde, hvorfra der via glasdøre er direkte adgang til alle husets primære rum. Arealet under glastaget, har givet så mange boligkvadratmeter, med både bad, udekøkken, spise og soveplads, at selve inderhuset godt kunne være mindre nu, hvor parrets 3 børn er flyttet hjemmefra. For at balancere indeklimaet i glashuset er der installeret et computerstyret produktionsklimaanlæg, som lukker og åbner de store kipvinduer afhængig af temperatur, luftfugtighed, vind og regn. Der er isat riste udvalgte steder nederst i glasfacaden for at skabe mere naturlig ventilation. I konstruktionen kan der etableres indvendig solafskærmning, men dette har ikke at været nødvendigt. Rumhøjden sammen med klimastyring optager de høje temperaturer. Der opsamles regnvand på den ca. 800 m2 store tagflade, hvor vandet ledes til det nærliggende regnvandsbassin og bruges til vanding. Morten og Lenes glashus er et resultat af en dyb interesse for haveliv. Deres glashusprojekt trækker tråde til deres virksomhed og daglige arbejde, men med deres erfaringer fra 6 år i glashuset, ser de begge et stort potentiale for denne bygningstype i andre sammenhænge og for alle slags mennesker. Lene mener, at det først og fremmest handler om trivsel. For plejehjem, børneinstitutioner, skoler, og beboerforeninger kan forlængelsen af Husets nord- og øst facade skærmer for indkig fra villavejen. Mod syd og vest åbner huset sig op mod den ydre have og himlen. Glashuset fungerer som klimaskærm omkring den indre beboelse. Lene og Morten bruger ca liter olie og kwh strøm årligt. De to gårdrum i inderhaven inviterer til ophold og aktivitet næsten hele året. Vinranker filtrerer sollyset over spisebordet. Herfra kan man nyde udsigten gennem flere lag af grønne rum. 10 arkitektur Arkitektur glas

11 glas konkurrence Arkitektur 11

12 udesæsonen have en positiv effekt både socialt og sundhedsmæssigt. Direktør Steen Rasmussen fra Drivadan supplerer:»vi ser, at konceptet rykker hos flere private parcelhusejere. Vi har i øjeblikket 4 sager med glashuse til private boligejere, men ideelt set skulle det afprøves i mange andre sammenhænge. Dagslys, energioptimering og alle de rekreative muligheder ligger lige for. For klimaskærmen, som jeg mener, er en mere præcis beskrivelse af glashusprincippet, er det vigtigt, at vi på sigt kan udføre retvisende energirammeberegninger. Når inderhuset beskyttes af glas, skal det ikke modstå de samme klimalaster som konventionelt byggeri. Det faktum åbner op for helt nye dimensionerings- og beregningsrammer. Desuden kan andre energiteknologier gå i samspil med klimaskærmen, f.eks. solceller og varmepumper for bare at nævne nogle få. Konceptet har simpelthen en høj bæredygtighedsfaktor på mange planer«, forsætter han.»lige nu er der meget, at vi ikke har konkrete tal på, så det er vigtigt, at der i forhold til gældende lovgivning er plads til at udvikle og realisere nye koncepter, for at få den nødvendige erfaring«. Årene med glashuset har givet parret ny viden om plantetrivsel og planteudbytte. Der udsættes humlebier og andre nyttedyr til bestøvning og biologisk bekæmpelse.»inderhaven er sit eget lille økosystem, hvor planter og insekter trives eller mistrives alt afhængig af, hvor gode vi er til at aflæse haven«fortæller Lene Christensen. Det er nemt at konkludere for denne type bolig, at en dagligdag så tæt på naturen, både den indre og den ydre, giver oplevelser og trivsel ud over det sædvanlige. Lørdag den 12. oktober 2013 har man chancen for at opleve denne anderledes boform, da der afholdes åbent Glashus i inderhaven fra Læs mere på Barkholt Planteskoles hjemmeside, Inderhuset. Glashuset er i princippet et almindeligt produktionsdrivhus. For at få så ubrudt og homogent et rum som muligt, udgøres konstruktionen af de noget kraftigere rammespær i stedet for gitterspær. De galvaniserede stålben er spændt op med tentorstål i fundamentet. Ruderne i glashuset er 4 mm hærdet floatglas og måler mm. Vinduessprosserne er sortlakerede. Glasset er lagt af på tværgående Z-åse, som er placeret i konstruktionen, således at de dækker for algeansamlinger ved rudernes overlap. Siden glashuset stod færdigt, har der kun været 2 springninger af glasruderne. hver år højtryksspules huset indvendigt. Alle lodrette glasvægge pudses en gang om året»det tager 2 dage, og så er det gjort«fortæller Morten van Hauen. Regn, is og sne renser glassets yderside. 12 Arkitektur arkitektur glas

13 glas konkurrence Arkitektur 13

14 Energiruder og kondens Ideelt for mennesket er at kunne holde varmen i et godt oplyst rum. I en bygning, hvor energiforbruget skal være lavt og brugerne skal have optimale forhold, skal glasset derfor have en god isoleringsevne og lukke solens gratis energi ind samt sørge for, at mest muligt ufiltreret dagslys oplyser rummene, uden at disse bliver overophedede Tekst af Robert Lau Først var energiruden I 2002 undersøgte Danmarks Tekniske Universitet muligheden for en energimæssig optimering af vinduer. Fokus var vinduesarealets indvirkning på energiforbrug og indeklima og på eventuelle barrierer for udviklingen af energimæssigt bedre vinduer. Resultaterne viste bl.a., at der med energiruder hurtigt kunne spares meget energi, men også at udviklingen af vinduers rammer og karme var stagneret. Dog ville udviklingen af vinduer med smalle rammer/karme betyde, at glasarealet og dermed solens energitilskud ville kunne øges og alene derfor forbedre vinduers energibalance. DTU undersøgte også 2-lags kontra 3-lags energiruder, hvor 2-lags energiruder dengang havde en nedre center U- værdi-begrænsning tæt på 1,0 W/m2K og 3-lags tæt på 0,5 W/m2K. Omvendt reducerer 3 lag glas solens energitilskud, g-værdien, og forringer dagslystransmittansen. Det ansås derfor for vanskeligt at vurdere U-værdiens (isoleringsevnens) betydning i forhold til udnyttelsen af g-værdien (solenergitilskuddet), hvorfor verdenshjørner og omgivelser bør tages i betragtning ved valg af glastyper til bygninger. Samtidigt viser studier, at dagslyskvaliteten er altafgørende for menneskers velbefindende, hvorfor også dagslystransmittansen og det såkaldte Ra-indeks (farvegengivelse) er væsentlig i valget af glas. Også årstiderne spiller ind. For meget Timer om året med kondens på ruder med forskellige U-værdier. Ingen udhæng. Tallene angiver det maksimale energiforbrug, der kræves for at fjerne kondensen ved opvarmning af det yderste lag glas. Fordeling af kondenstimer gennem døgnet for en rude med en U-værdi på 1,1 W/m2K og en udvendig emittans på 0,85. Fordeling af kondenstimer på månedsbasis for en rude med en U-værdi på 1,1 W/m2K og en udvendig emittans på 0, teknik Arkitektur glas

15 Indvendig kondens er tegn på ringe isolering, lav udetemperatur og høj luftfugtighed. Pilkington Udvendig kondens er tegn på god isolering. Pilkington solenergi i sommerhalvåret medfører overophedning og dermed stort energiforbrug til køling. Kondens 750 timer om året DTU undersøgte også udvendig kondens, der vurderes som en væsentlig gene ved energiruder. Både årstid og beliggenhed, fx ved vådområder, har betydning for, hvornår, hvor ofte og hvor længe kondens kan forventes på energiruders udvendige side. Kondens på ruden hindrer udsynet, og kan under særlige forhold blive siddende i dagevis mod især vest og nord, hvor solstrålingen er lille efterår og vinter. Er temperaturen under 0 C, bliver kondensen til rim, og udsynet forringes yderligere. Også solens energitilskud til bygningen hindres, hvis ruden er dækket af kondens eller rim. Fænomenet skyldes energiruders gode isoleringsevne og optræder typisk ved U-værdier på mindre end 1,3 W/m2K, og jo bedre isoleringsevnen er, des hyppigere vil der kunne dannes kondens. DTU udviklede i undersøgelsen en beregningsmetode, der kan beregne kondenshyppigheden. Metoden viste, at en sydvendt rude med en center U-værdi på 1,0 W/m2K ville have kondens i ca. 750 timer årligt typisk i sene natte- og tidlige morgentimer i måneder med høj luftfugtighed. Kondensfrit glas Undersøgelsens rapport opstiller forskellige forslag til, hvordan kondensdannelsen undgås. En løsning kunne være at opvarme rudens yderste glas eksempelvis med strøm til lige over dugpunktet, så kondens ikke kan dannes. DTU angiver i en tabel, hvor meget energi der skal til for at hindre kondens, og er rudens center U-værdi 1,0 W/m2K, skal der 7,3 kwh/m2/år til for at holde ruden kondensfri. Måske kunne fremtidens ruder indeholde en løsning på problemet. Eksempelvis hvis man udviklede ruder med solceller og vinduer med litiumbatterier og følere, og hvor rudens yderste glas kunne opvarmes. Det ville så være solenergi lagret om dagen, der blev brugt mod kondens, når det var påkrævet. Ruder med opvarmelige glasflader findes allerede de skal bare videreudvikles. Også en bygnings udhæng eller en markise over ruden reducerer kondensdannelsen og kondensens varighed betragteligt. Udhæng på en meter kan helt hindre kondensen, afhængigt af rudens center U-værdi. Man kan også skråtstille glasset, så ruden hælder udad, eller man kan overfladebehandle glasset med en poleret hård lavemissionsbelægning, der praktisk taget eliminerer problemet, men som Med og uden udvendig kondens. Pilkington til gengæld også reducerer solindfaldet gennem ruden. Desuden kan problemet imødegås ved at placere vinduerne længere inde i murhullet. Glasset kan også overfladebehandles med hydrofile belægninger. Dette er den mest fremherskende løsning. En hydrofil belægning gør glasset selvrensende, så snavs nemmere løber af glasset. Belægningen fjerner ikke kondensen, men den hindrer vands overfladespænding i at danne dråber på glasset, hvorved kondensen spredes ud som en tynd»vandfilm«på hele glasset, og dermed er udsynet gennem ruden stærkt forbedret. Seneste skud på stammen er en pyrolytisk belægning på glassets yderside. Produktet kaldes Planibel AF Top N+ fra AGC Glass Europe, og det er det første af sin art. Men også Pilkington og andre producenter har lignende produkter. I produktbeskrivelsen fremhæves det, at belægningen holder glassets yderside varmere, hvorved udvendig kondens undgås eller i det mindste indsnævres kondenstidspunkterne og -perioderne, hvorved kondensen vil optræde i mindre omfang end de tider, der er angivet i DTU-rapporten. Man kan dermed forvente færre dage med udvendig kondens. glas Arkitektur teknik 15

16 Light Tower Skagen er kendt for sit særlige lys, som gennem historien har inspireret mange kunstnere. kunstnergruppen AVPD har med kunstværket Light Tower til den nyopførte skipperskole på Skagens sydlige havneanlæg videreført traditionen med en 13 meter høj arkitekton, der som et instrument afspiller og formidler lysets farve, styrke og bevægelse hen over dagen. Tekst: Linette Bekhøi Foto: Helge Jensen Tårnet, som måler 2 2 meter, er bygget op omkring en 13 meter høj formstøbt krydskonstruktion i beton, opdelt i 5 rum. Hvert af de 5 rum er opdelt i 4 hovedrum og herefter underopdelt af yderligere 23 hvide Foamalux plader. Hele konstruktionen indeholder således 42 forskellige lyskamre. Hvert kammers specifikke form i samspil med den lysmængde, som falder ind i kammeret, genererer en tone i glasset. Lyskamrene skifter mellem lysere og mørkere toner, og tårnets masse og enkle formudtryk opløses således af lysets intensitet. Tårnet åbner eller lukker sig, langsomt eller hurtigt efter vejrets og årstidernes skiften. Tårnet er beklædt med i alt 20 glas monteret med glasadapter i top og bund, og hver rude vejer 105 kg.»kunstnerne har været meget omhyggelige omkring materialevalg og konstruktionsdetaljer«, fortæller Lars Bo Sørensen fra glarmesterfirmaet Glaseksperten i Frederikshavn, som både har forædlet og monteret glasset.»glasset har først fået boret huller til beslag, er blevet poleret og som en ekstra detalje slebet i smig, hvor glassene mødes i tårnets sider«. Glasset er så efterfølgende hærdet og til sidst lamineret med 4 lag hvid translucent folie. Glasset er jernfattigt for at sikre en ren klar tone. Da tårnet står tæt på havet, er glassene fuget med en speciel Danalim, som er modstandsdygtig overfor særlige belastninger så som salt fra havet. Tårnet er placeret mod syd foran den nye hovedbygning og relaterer sig til skolens arkitektoniske udtryk både i ma- 16 Arkitektur glarmesteri glas

17 terialevalg og horisontale linjer i tårnets dækinddelte konstruktion. AVPD udgøres af Aslak Vibæk og Peter Døssing, begge uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Gennem fysiske konstruktioner ønsker gruppen at indfange, afspille og fortælle om fænomenerne tid og rum og deres indbyrdes samspil. I dette arbejde spiller brugen af glas og spejle en helt central rolle. Glas er et konkret og fysisk materiale, som samtidig har evnen til at forsvinde og lade noget helt tredje træde frem. Light Tower er én af tre værker lavet af AVPD til Skagens Skipperskole. Værkerne er blevet realiseret af Statens Kunstfonds Udvalg for kunst i det offentlige rum og Skagen Skipperskole i fællesskab. Foto: Helge Jensen De 5 planer viser både princippet i betonkonstruktionen og de indre skillevægge, som danner alle de forskellige lyskamre. Tårnets udtryk er i konstant forandring, nogle lyskamre er stærkt lysende, andre henligger i skygge og mørke. Glasset er jernfattigt med en translucent hvid folie, der tilsammen giver en renere hvid tone. Tårnet er afstemt i materialevalg og design med den nye bygnings arkitektoniske udtryk. Skagen Skipperskole er designet af den danske tegnestue AART Architects. Den rå betonkonstruktion med drænhul inden montering af glasset. Den dobbelte glasadapter i rustfrit, syrefast stål, er monteret midt i betondækket. Det anes, at glasset er slebet i smig, hvor glasruderne mødes i siderne. glas glarmesteri Arkitektur 17

18 Stabile folier I 1903 var der en klog mand ved navn Eduard Benedictus, som opfandt lamineret glas. Nu 100 år senere har udviklingen givet os sikkerhedsglas i to kategorier. Det ene er glas med PVB-folie, og det andet er glas med stabile eller rigide folier. Hvad er forskellen? Tekst: Linette Bekhøi Foto: Kvam Nedenstående tekst er frit bearbejdet efter artikel af Harald Aase i det norske glasmagasin Glass&Facade nr Lamineret glas har været brugt i glasbranchen i mange år. Glasset består af to glasplader, som lamineres sammen omkring en folie. Processen udføres i en autoclave, hvor glassene varmes op under tryk, eller i en vakuumpresse med varme. Folien smelter sammen med glassene og bidrager til, at glasskår hænger fast i folien, hvis glasset knuses. Dette resulterer i øget sikkerhed og gør lamineret glas meget anvendeligt i byggeriet og til autoruder. Erfaringerne er, at lamineret glas kan udfylde mange funktioner, og anvendelsesområderne er øget kraftigt. Folien af polyvinylbuteral (PVB) kan lægges i flere lag for øget styrke og kan have farver og dekoration. Det største område for lamineret glas er sikkerhed og sikring. Hærdet glas lamineres sammen, og fremstår derved som glas, der kan tåle høj belastning og stor påvirkning uden at briste. Det bruges i rækværk og i vægge, og til sikring imod indbrud og hærværk. Lamineret glas har dog nogle svag- 18 Arkitektur teknologi glas

19 Her ved Rånåsfoss kraftstation er der brugt 10 mm hærdet active SN med 16 mm luft 21,52 mm hærdet lamineret med Sentry glass pluss folie, som er en stabil folietype. Glasfinnerne er bygget op af 25,52 mm hærdet lamineret med Sentry pluss folie. Systemet er Pilkington Planar. I tage: Hærdet lamineret glas, her brugt i taget på et busskur. heder. PVB folie er sårbar over for fugt, hvilket kan resultere i delaminering, hvor folien bobler op mellem glassene og bliver gråhvid. I ruder kommer svagheden til udtryk i foliens mangel på egen stabilitet, og den rives let i stykker, hvis ruden får et brud. Derudover vil foliens egenskaber også ændre sig ved forskellige temperaturer. Er det koldt vil folien blive stiv og sprød og vil derved ikke give en øget beskyttelse imod indtrængning eller skud. Ved knusning af begge glaslag vil PVB-folien ikke holde glassene oppe, og konstruktionen vil falde sammen. Dette kan være til stor fare i mange sammenhænge, specielt i indvendige glasvægge, som er fæstnet oppe og nede samt i en del rækværks konstruktioner. Tagkonstruktioner kan også være udsatte. I de senere år er der kommet andre folietyper på markedet, kaldet stabile eller rigide folier. Dette er folier af for eksempel ionomer plast, polycarbonat, akryl og PET-plast. Disse produkter er klare alternativer til PVB lamineret glas og har mange fordele. Det er produkter, der har eksisteret i mange år, men de seneste års intensive brug af glas har resulteret i, at markedet nu efterspørger mere solide og stabile glaskonstruktioner. Vi taler således om stabile folier, som bliver stående i konstruktionen, selvom begge glaslag er knust. Folien er tykkere og væsentlig stivere en den traditionelle PVB-folie. Dette resulterer i, at der kan vælges tyndere glas med den fordel, at glassene bliver lettere. Dette er positivt for både håndtering og transport og har betydning for eksempelvis beregning af konstruktioner til glastage. Den største fordel er, at glasset ikke vil kollapse og falde ned ved brud. Sikkerheds- og sikringsruder med glas, som er lamineret med stabile folier, fremstår som væsentligt mere modstandsdygtige imod hærværk og indbrud end glas med PVB-folie. Glaskonstruktionen kan ændres fra flere lag af tynde glasplader og tynde lag af folier til færre glaslag med tykkere folier. En anden fordel ved disse folier er, at de er stabile i forhold til fugtpåvirkning og ikke vil delaminere eller ændre farve. Desuden kan folien kombineres med både støj og farvede folier og kan poleres sammen med glasset. Glaslaminatets oprindelse Franskmanden, kunstneren, bogbinderen og kemikeren Édouard Benedictus er ophavsmand til mere, end han havde forestillet sig. En skæbnesvanger dag i 1903 arbejdede Benedictus i sit laboratorium. Ved et uheld slog han en glaskolbe i stykker. Til Benedictus store overraskelse endte glasset ikke i små bitte skår over hele gulvet, men kolben beholdte sin form. Benedictus blev nysgerrig. Ved nærmere undersøgelser viste det sig, at kolben indeholdt plastcellulosenitrat. Dette var tørret ind og havde skabt en tynd klæbefilm eller belægning på indersiden af kolben. Hvorvidt Benedictus umiddelbart så potentialet i sin opdagelse, eller om han måtte erfare flere uheld for at arbejde videre med dette, vides ikke. I hvert fald blev Benedictus inspireret af denne erfaring og skabte med dette det første»uknuselige«glas. glas Arkitektur teknologi 19

20 Emporia Det nye indkøbscenter i Malmöforstaden, Hyllie, inddrager glas overalt fra facader ude og inde til trapper og inventar. Glasset og arkitekternes leg med kalejdoskopiske effekter, en præcis farvelægning og et strengt materialevalg koblet med ekspressiv formgivning bryder indkøbscentrets velkendte tematik og frembringer en stærk identitet, der pirrer fantasien. På den tekniske side udfordres glasset og afsøger materialets grænser, hvorved EMPORIA er blevet et slags glaskatalog. Tekst og foto af Robert Lau Malmö vs København Med en vis retfærdighed kan de kaldes søsterbyer på trods naturligvis men alligevel. Begge byer udvikler sig, og baseret på vidt forskellige planlægningsprincipper toner forstæderne Ørestad og Hyllie frem som nye bydele, men med hver sin struktur. Eksempelvis byder Hyllie på en central plads, der styrker stedsansen og rodfæster bydelen det gør Ørestad ikke. Forstæderne har nu egne indkøbscentre, og også her er forskellene iøjnefaldende samme ejer, men forskellige arkitekter.»vi analyserede Fields grundigt. Fields og EMPORIA s indre logistik og grundstruktur er den samme, men i EMPORIA har vi forsøgt at styrke atmosfære og identitet ude med stærke signaler, inde ved at skabe steder og anvende farvet glas«, siger arkitekt Joakim Lyth, fra Wingårdh arkitektkontor m2 forbrugsmekka EMPORIA opleves udefra som både en og to bygninger afhængig af, om man ankommer med tog eller i bil. Komplekset indeholder flere funktioner fordelt på m² shopping, m² kontorhus og m² parkeringshus og en offentlig park på taget på m². De traditionelt monterede glasfacader brydes af to spektakulære glasbeklædte indadgående dobbeltkrumme hovedindgange, der som et vakuum suger alle forbipasserende ind i dette nye forbrugsmekka. Kombinationen af»guld-glas«og ekspressive former sender utvetydige signaler om forbrugerisme som hjørnestenen i al økonomi her ligger»guldskrinet«med alverdens lyksaligheder. Gert Wingårdhs udtalelse om det romerske tempel Pantheon som inspirationskilde for EMPORIA understreger blot befriende Foto: Tord-Rikard Söderström 20 Arkitektur glas