Innovation i EUD. indspark #2. epuc. epuc.dk. Side 1. EPUC - erhvervspædagogisk udviklingscenter. Erhvervspædagogisk udviklingscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation i EUD. indspark #2. epuc. epuc.dk. Side 1. EPUC - erhvervspædagogisk udviklingscenter. Erhvervspædagogisk udviklingscenter"

Transkript

1 indspark #2 Innovation i EUD Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 1

2 Om innovation i EUD Indhold Det er mega cool at lave prototype Innovation i EUD En didaktisk model for innovation Formål Mål Elevens forudsætninger Kriteriespind Evaluering af innovation Innovative metoder - hvordan kan man arbejde med innovation? Den engagerede elev Den innovative lærer Indretning og drift på skolen Innovative metoder Eksperimentrummet Produktionsrummet Offentlighedsrummet Lærerkompetencer Dette INDSPARK #2 henvender sig til lærerne og til uddannelseslederne på de danske erhvervsskoler. Vi håber, den kan inspirere til at gå igang med eller videreudvikle innovationselementerne i undervisningen. Så når vi i teksten skriver I, mener vi lærere og uddannelsesledere. God arbejdslyst! Side 2

3 Om innovation i EUD Det er mega cool at lave prototype Elektrikerelever fra grundforløbet og hg-elever på Svendborg Erhvervsskole er blandet i grupper og skal i løbet af 2 uger producere legeredskaber til 6. klasserne på en lokal folkeskole. Der er en sitrende aktivitet og i nogle grupper også en nervøs stemning hvorfor skal vi nu det her?, kan vi overhovedet finde ud af det?, men også vi er gode til at snakke om tingene og være positive overfor hin andens ideer, det er godt nok noget andet, det der med at bygge videre på de andres ideer og det er altså sejt at komme op til snedkerne og lave noget. Undervejs giver en konsulent fra Kompan gode råd. Kompan producerer legeredskaber. Forløbet afsluttes med bedømmelse fra lærerne i projektet og fra eleverne i folkeskolen og der deles præmier ud. Innovation kan foregå på mange måder, der næsten kun fantasien, der kan sætte grænser. Det gælder også økonomi, indretning, tid, organisering også disse tunge krabater kan udsættes for en innovativ tilgang. Et par eksempler på innovation i erhvervsuddannelserne: Smart skole Skolen udformer en kampagen for et helt år. Hele skolen skal deltage, alle afdelinger, kantine, administration osv. Alle forløb skal i løbet af året forholde sig til, hvordan skolen kan gøres mere smart på alle områder. Der laves konkurrencer mellem afdelingerne, informeres løbende om de gode, ideer, produkter og resultater. Eksperiment på alle skoleperioder Alle skoleperioder skal indeholde et eller flere eksperimenter, hvor en del af skoleperiodens indhold udformes som eksperiment. Velfærdsteknologi på sosu Hvordan kan der arbejdes innovativt og intelligent med velfærdsteknologien i hverdagen? Projektet kan også blive til et tværfagligt projekt med fx elektrikereleverne på teknisk skole, smedeeleverne, tømrereleverne. Og resultatet kan markedsføres sammen med hg-elever. Indretning og udsmykning af tøjbutik Projektet kan foregå på hg eller på hovedforløb i samarbejde med konkrete butikker i byen. Og kan blive et tværfagligt projekt med elever på teknisk skole. Lys på skolen Projektet handler om at gøre lyset på skolen mere effektivt, energibesparende og flottere. Mange afdelingers faglighed kan komme i spil ikke kun el-afdelingen. Produkter skal realiseres på skolen, så det bliver synligt. Café moderne Hg eleverne eller hovedforløbselever kommer med forslag til markedsføring af og indretning af en konkret cafe i byen. Projektet kan blive til et samarbejde med kokkeuddannelsen på teknisk skole. Legeplads på sosu Eleverne på pædagogisk assistent arbejder med udvikling af den gode legeplads. Ele- Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 3

4 verne går i samarbejde med den lokale tekniske skole om at producere legeredskaberne. Og med hg-eleverne om en markedsføring. Naturen i maden Eleverne på levnedsmiddeluddannelserne går på opdagelse i den lokale natur og bruger planter og dyr i madlavningen a la Noma. Samarbejder med handelsskolens elever om markedsføring og tekniske skole om boder på torvet. Innovation i praktikken Eleverne udarbejder forslag til innovation af materialer, organisering, produktet til deres eget praktiksted. Praktikken på skolen Eleverne gør problemstillinger fra praktikken til case i undervisningen på skolen. Innovation i evaluering Innovation gøres til en fast del af alle evalueringen i undervisningen. Hvordan kan produktet eller processen forbedres? Innovation i EUD I erhvervsuddannelserne handler det om at gøre først eleven og lærlingen og sidenhen den EPUC faglærte - erhvervspædagogisk medarbejder innovativ, handlekraftig udviklingscenter og bevidst i forhold til en erhvervspraksis. Det gælder alle elever. Det er målet at integrere innovation i den daglige undervisningspraksis. Innovation skal risle ned over alle de opgaver, lektioner, forløb og projekter, hvor det giver mening. Det er med andre ord ikke et eliteprojekt forbeholdt særlige talentspor, eller noget der kan isoleres til særlige forløb, emneuger, tilvalg eller specialer. Naturligvis kan innovation også dyrkes særligt og det er fint med emneuger osv. Det må hellere end gerne føre til elevernes fordybelse, til særlige produkter osv. Men det er ikke formålet at føde nye Michelangelo er eller nye Einstein er. Det sigter ikke på eneren, men det må gerne føre til enere. LEGO s grundlægger Ole Kirk Christiansen var snedker, Mads Clausen, som skabte Danfoss, var maskinarbejder, ECCO s grundlægger Karl Toosbuy var skomager, bag Vestas stod smeden H.S. Hansen og Grundfos mangeårige leder Niels Due Jensen var maskinarbejder. Lars Larsen fra JYSK blev udlært i manufakturhandel. Disse faglærte må meget gerne blive rollemodeller for innovation i erhvervsuddannelserne. Fortæl gerne historierne om dem. Men stadig drejer det sig om, at elever og lærlinge skal kunne forholde sig innovativt til en konkret erhvervspraksis. Det skal blive en integreret del af faglige handlinger, så at sige en rutine hver gang eleven og lærlingen udfører opgaver. Dermed handler det også om alle faglærere i erhvervsuddannelserne. Nogle skal tage førertrøjen på naturligvis, men innovation skal blive en del af lærerrollens generelle funktioner i den daglige undervisning. Endelig skal innovation præge skolens indretning, funktioner, kultur, stemning skolens hverdag. Det kræver en bevidst indsats fra alle ledere på skolen. Vi opdaterer jævnligt vores blog på www. Side 4

5 Den gængse definition på innovation indebærer som oftest 3 led: 1) nye ideer 2) realisering af nye ideer i produktion eller tjenesteydelse 3) markedsgørelse af produkter eller tjenesteydelser der skaber ny værdi. Den definition er for snæver i forhold til en undervisningspraksis i erhvervsuddannelserne. Her sigtes det på - gennem uddannelsen og undervisning - at kunne forbedre konkrete produkter, materialer, værktøj, processer, tjenesteydelser, organiseringer og design i det faglærte arbejde. Hvad enten det er håndværk, butik, sosu, kontor, madlavning eller landbrug - altså det faglærte arbejde erhvervsuddannelserne fører til. En didaktisk model for innovation Der er ikke noget egentligt nyt i denne model. Dens elementer er gennemprøvet i forhold til undervisningen i erhvervsuddannelserne. Den har vist sig holdbar. Netop derfor vælger vi at bruge en traditionel didaktisk model som udgangspunkt. Hensigten med modellen er, at den enkelte lærer og lærerne i samarbejde kan bruge den som en didaktisk huskeseddel, når undervisningen skal planlægges, gennemføres og evalueres. Formål Mål Elevens forudsætninger skaber vi Kriteriespind Den innovative lærer Den engagerede elev Innovative metoder Evaluering af innovation Indretning, drift og stemning på skolen Lærerkompetencer Vi tager de enkelte dele af modellen under behandling. I dette afsnit kigger vi på formål, mål, elevforudsætninger, kriteriespind og evaluering, resten i næste afsnit. Formål Hvad er formålet med at bringe innovation på banen? Det kunne være følgende, som I selv kan supplere: Udvikle elevernes bevidsthed om og kompetencer til at arbejde konkret med innovation Integration af innovation i den eksisterende undervisning Udvikling af nye forløb, tilvalg, opgaver, projekter, cases Innovation i skolens indretning og drift Innovative bidrag til elevernes praktikvirksomheder- og institutioner Udvikle samarbejde med virksomheder og andre relevante partnere om innovation Udvikle en samlet kultur og stemning omkring innovation. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 5

6 Mål Hvilke konkrete mål skal afdelingen sætte for at opfylde formålene? I forhold til lærerrollen: hvem i afdelingen skal inddrages i første omgang? Hvem skal være foregangsmænd og -kvinder? Hvem kan være rollemodeller for kollegerne? Skal der etableres efteruddannelse? I forhold til undervisningen: hvor skal vi begynde? Hvilke forløb skal vi koncentrere os om? Hvilke opgaver skal vi starte med at integrere innovation i? Hvilke konkrete mål skal vi opstille for innovation i de en kelte opgaver? I forhold til ledelsen: hvordan skal processen organiseres? Hvordan kan ledelsen understøtte processen? Hvilke resurser skal sættes af? I forhold til indretning og drift af skolen: hvilke konkrete mål skal vi opstille for hver enkelt afdeling? For indkøb, for materialehåndtering, for kantinen, for affaldssortering, for energiforbrug og for nye indretninger af værkstederne? Skal vi indrette specielle innovationsrum eller eksperimentrum? I forhold til samarbejde med virksomheder og andre partnere: hvilke gode former for samarbejde har vi i forvejen med virksomheder og andre, som kan udnyttes i denne forbindelse? Hvilke nye samarbejdspartnere skal vi satse på? Hvordan skal vi gribe det konkret an uden at støde nogen fra os? Hvordan skal det organiseres? I forhold til kultur og stemning: hvordan skaber vi en positiv stemning omkring arbejdet? Hvordan undgår vi, at det blot bliver proklamationer og festtaler? Skal vi gennemføre samlede og samlende begivenheder på skolen, der sætter fokus på innovation? Skal vi EPUC gennemføre - erhvervspædagogisk emnedage, afholde messer, lave udviklingscenter interne konkurrencer om at være mest innovativ? I kan selv fylde mere på målene efter jeres konkrete forhold på afdeling og skole. Elevens forudsætninger Hvordan skaber vi elevernes forudsætninger? I en traditionel didaktisk model spiller elevens forudsætninger en central rolle for udformningen af undervisningen. Vi går en anden vej i forhold til innovation. På den ene side er det vanskeligt at afdække elevernes forudsætninger i forhold til innovation før undervisningen. Det fremgår ikke af eksamensdokumenter og der er ingen tradition for at afdække og formidle forudsætninger på disse felter. På den anden side vil vi i innovationens ånd foreslå, at elevens forudsætninger så at sige skal skabes un dervejs i det konkrete arbejde med innovation. Vi vil ikke interessere os for, hvad eleven eventuelt har med sig eller ikke har med sig på forhånd. Vi vil se på, hvad eleven kan drive det til. I stedet for at etablere en fejlfindingstest på eleverne er udgangspunktet, at de allerfleste elever har nogle talenter i forhold til det erhvervsfaglige indhold, som de kan udfolde og opdage gennem den rette undervisning sammen med den gode faglærer. Elevernes forudsætninger skal skabes i en praksislæring, hvor eleven gennem innovative handlinger udvikler kompetencer. Derfor er anbefalingen, at lærergruppen opstiller nogle konkrete mål på innovation og lader eleverne arbejde praktisk med disse mål. Igennem dette arbejde udvikler eleven sine forudsætninger og faglæreren kan observe- Vi opdaterer jævnligt vores blog på www. Side 6

7 re, vejlede og evaluere undervejs. Lad sosu-elever arbejde med den innovative indretning af en lejlighed. Smede og elektrikerelever med lys på skolen. Detailelever med den innovative tøjbutik. To modeller: kriteriering og kriteriespind Hvad udpeger innovation? Vi fremlægger 2 eksempler på kriterier til innovation. Det ene eksempel er udviklet på Svendborg Erhvervsskole, det andet på Metal College på Aalborg Tec. Kriterierne kan lægges ned over alle opgaver, forløb og projekter, som eleverne arbejder med. De kan bruges i planlægningen og udformningen af de enkelte opgaver og som udgangspunkt for evalueringen. De konkrete kriterier kan se anderledes ud, end dem modellerne her peger på. Vi har ikke patent på den dybe tallerken. Det vigtige er, at lærergruppen skal være enig om, hvad der skal udgøre innovation i en opgave, projekt eller forløb. I kan selv afprøve andre kriterier. Den enkelte opgave skal ikke indeholde alle kriterier. Den kan indeholde en eller flere af kriterierne. Meningen med at sætte kriterierne op i en ring eller et spind er, at de enkelte kriterier kan optræde i større eller mindre omfang i den enkelte opgave, projekt eller forløb. Kriterieringen er tænkt som en model eller et redskab når lærerne skal forberede et innovationsforløb. Kriterieringen Udviklet på Svendborg Erhvervsskole Nyttigt Værdiskabende Funktionelt eller lettere Proces og/eller produkt Kompetence udvidende Nyt mindset Tilgang til udfordringer Samarbejde Relationer Kommunikation Økonomi Miljø Logistik Målgruppe Muligt at gennemføre Bæredygtigt Produkt/proces Nytænkning Forbedring Udvikling Kriterieringen De 4 hovedoverskrifter: Nyttigt handler om det, der skal gøres. Bæredygtigt handler om det, der skal gennemtænkes. Udvikling - handler om, hvad projektet konkret skal udvikle. Kompetencegivende - handler om, hvilke kompetencer projektet udvikler i forhold til uddannelsens mål. Underpunkterne kan I selv uddybe og detaljere. Ringen er også et godt redskab til at skabe en forståelse hos eleverne, om hvor de skal hen i tanker og handlinger, når der skal arbejdes in novativt. Side 7

8 Kriteriespindet Det andet - kriteriespindet anvender nogle andre kriterier og ser sådan ud: Design Funktionalitet Økonomi Produktion Nytænkning eller videreudvikling Miljø/ ressourcer Kriteriespindet Udviklet på Aalborg Tec, Metal College De enkelte kriterier i spindet kan uddybes på denne måde: Design Udseende, funktionalitet, målgruppe, materialer, indretning. Funktionalitet Anvendelse Brugbarhed, virker det? Ergonomi? Nytænktning/videreudvikling Ændring, af noget eksisterende, store eller små ændringer. Ændring af produkt, arbejdsgange, kommunikation. Forbedring, kan det gøres anderledes? Andre materialer, andre produktionsprocesser, metoder? Miljø/resurser Resurser/udnyttelse Minimering af miljøbelastning. Kan man spare materiale, optimere udnyttelsen, kan man spare strøm, vand osv.? Produktion Optimere Produktionsændring. Nye metoder, fjerne produktionsled. Økonomi Besparelser på alle udgifter. Optimere materialeforbrug, strøm, andet og billigere materiale, transport, arbejdsgang, ledelse, logistik. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 8

9 Evaluering af innovation Hvis det skal lykkes at integrere innovation i den i forvejen eksisterende undervisning, og hvis temaet skal slå dørene ind i forhold til både lærerne og eleverne og i sidste instans også praktikstederne så skal der evalueres på feltet. Det skal der af hensyn til både den indre og den ydre motivation hos eleverne. Den ydre motivation ligger i, at feltet gøres synligt, at eleverne og deres omgivelser kan se, i hvilket omfang og med hvilken kvalitet eleverne arbejder med innovation. Den indre motivation ligger først og fremmest i, at en løbende evaluering kan fungere som en givtig vejledning for eleven. Lærerne får mulighed for, med en løbende evaluering at observere og følge eleverne på en sådan måde, at de kan vejlede dem meningsfuldt. Desuden fokuserer både den løbende og den afsluttende evaluering lærerne på elevernes præstationer. Det er nødvendigt at opstille kriterier for at kunne evaluere og for at kunne evaluere med andet end subjektive skøn. Kriterierne skal udpege, hvad der udgør innovation. Kriterierne skal gøre det synligt for både faglærere og elever, hvad der skal bedømmes på, hvilke handlinger og præstationer, lærerne vil observere og bedømme på. Samtidig skal kriterierne sikre en fælles diskussion, udredning og beslutning blandt lærerne om, hvilke elementer der er i stand til at fortælle om elevernes arbejde med innovation. Det skal ske på en sådan måde, at ikke alt for mange personlige heste trækkes af stalden. Kriterierne må fremstå så objektivt som muligt eller i al fald repræsentere fælles holdepunkter for både lærerne og eleverne. Når kriterierne fremstår klart de skal løbende underkastes drøftelse gælder det om at finde de metoder til evaluering, der på den mest præcise måde kan fortælle om elevernes handlinger i forhold til kriterierne. Om det er observationer, opmåling, smagning, funktionstest, samtale osv. Når I udvælger metoder til evaluering, er det vigtigt at være omhyggelig med at finde de metoder, der faktisk fortæller om elevernes innovative kompetencer. Ikke blot om deres evner til at berette om, formulere sig om de innovative kompetencer. Derfor drejer det sig om at udvikle og udvælge de metoder, der kan fortælle om elevernes praksis med innovation. Det kan fx foregå ved at tage udgangspunkt i vidensformerne: Viden Færdigheder Holdninger Fantasi Med dem som grundlag kan det lade sig gøre at opløse, hvad der ligger bag elevernes handlinger hvad knytter sig til deres viden om, hvad til deres konkrete og praktiske udførelse, hvad til deres holdninger? Fantasi som praksis må også spille en rolle i evalueringen af elevernes arbejde med innovation. Altså i hvilke omfang finder de på noget enten gennem tænkte ideer eller gennem praktiske handlinger. Side 9

10 Innovative metoder - hvordan arbejde med innovation? Den engagerede elev Hvad kan eleven gøre? Udgangspunktet for lærerens overvejelser om elevrollen er, at alle elever skal være med, at alle elever har noget at byde på i forhold til innovation. Men der skal foretages overvejelser i forhold til elevernes faglige indsigt og kunnen. Hvor i uddannelsesforløbet er eleverne? Drejer det sig om grundforløbet, starten af grundforløbet, slutningen, hovedforløbet? I det hele taget, hvilken form for faglighed har eleven at spille med, når han og hun skal arbejde innovativt? At eleverne skal arbejde med noget innovativt, betyder ikke, at der er fuldstændig frit slag. Innovation kan lige så godt udfoldes i givne og afgrænsede rammer. Ja, nogle gange kan stramme rammer og betingelser ligefrem understøtte innovation. Dels fordi den meste innovation i EUD vil dreje sig om at forbedre noget i forvejen eksisterende, dels fordi givne og tydelige rammer for innovation kan hjælpe eleven med at fokusere sin energi på at innovere noget konkret eller innovere i forhold til en konkret problemstilling. Men naturligvis kan frie rammer også kalde på innovation. Fx kan begreber være udgangspunktet for innovative opgaver lys på skolen. Frugt og grønt på en ny måde, musik, velvære, sundhed. Den innovative lærer Den innovative lærer skal være rollemodel for eleverne. Ikke ved at være den, der får 117 ideer hver dag, men ved at være åben for elevernes ideer. Udbrud som det plejer vi ikke, det kan I glemme alt om er forbudt i den innovative læreres ordbog. Læreren går foran ved at øve sig. Han og hun fordyber sig, lader sig udfordre på en måde, så eleverne kan se det. Innovation falder ikke ned fra himlen. Det udvikles gennem konkret arbejde, det udvikles ved at samarbejde med andre, og det udvikles ved at tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger og konkrete forsøg på at forbedre noget. Den gode lærer tilskynder eleven til at få ideer, til at udfordre materialer, værktøj, vaner og organiseringer. Han og hun fortæller om gode eksempler på innovation og viser, at erfaringer og faglig dygtighed ikke udgør barrierer for innovation, men tværtimod er et godt fundament at lade sig udfordre på, at den faglige kunnen og indsigt er ståsted for forbedringer. Huskesedlen for en god lærer i forhold til innovation kan se sådan ud. (I kan selv føje mere til ud fra jeres konkrete erfaringer): Innovation er ikke for eneren, det er for alle elever. Men der må gerne komme enere ud af det Læreren kender til traditionen i sit fag Samtidig kan læreren mere end sit fags fadervor, han og hun tør udfordre fagets materialer, værktøj og traditioner, organiseringer Innovation sigter på konkrete forbedringer af noget eksisterende Innovation i samarbejde Innovation i handlinger, ikke i proklamationer og gardinprædiken Læreren arbejder selv, sveder og slider, han og hun lader sig opsluge af arbejdet Sigter på, at andre skal kunne bruge innovation Læreren skaber den gode stemning, der lader innovation gro frem som noget naturligt i undervisningen Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 10

11 Læreren tilstræber at få eleverne til at tænke i helheder, hvad kan produktet eller ideen bruges til af hvem og hvordan kan den afsættes? Læreren er facilitator og sørger for, at alle har ja-hatten på Læreren orienterer jævnligt eleverne om, hvor de befinder sig i projektforløbet. Læreren er fokuseret på innovative læreprocesser Indretning og drift på skolen Det er godt, at innovation på en eller anden måde er skrevet ind i skolens værdigrundlag, i skolens strategi, pædagogisk didaktisk grundlag. Men endnu vigtigere er det, at innovation præger og har betydning i skolens hverdag. Det skal spille en rolle i praksis i skolens måde at fungere på. Det betyder fx, at skolen generelt og på de enkelte afdelinger må udforme planer og realisere dem helt lavpraktisk i forhold til innovation: affaldshåndtering, materialeforbrug, energioptimering, håndtering af arbejdsgange, indkøb, kantine, vandforbrug osv. Alle personalegrupper må tage aktivt del, så innovation kommer til at spille en afgørende rolle i skolens indretning, drift og hverdagspraksis. Eleverne skal opleve en hverdag, hvor innovation er integreret i praksis. Elevernes ideer, forslag og produkter skal bruges på skolen. Eleverne skal opleve, at deres produkter, forslag og ideer tages alvorligt og bruges i praksis. Skolens hverdag kan krydres med ekstraordinære arrangementer og konkurrencer mellem afdelinger om at være mest innovative. Der kan arrangeres emneuger og udstillinger. Der kan afvikles workshops med virksomheder og andre interessenter om innovation i praksis, hvor elever og lærere arbejder sammen med praktikvejeledere, svende, kolleger fra praktikken og andre. Alle skolens lokaler skal indrettes med innovation for øje. Men innovation må også gerne gøres tydeligere gennem specielle værksteder, eksperimentrum og opfinderværksteder Det kan overvejes, hvordan innovation kan komme til at spille en rolle i forhold til Skills. I det hele taget er det vigtigt at skabe en kultur og en stemning omkring innovation, som afspejler sig i praktiske handlinger, som både udgør skolens hverdag og som udfoldes gennem særlige begivenheder. Innovative metoder Hvordan arbejdes med innovation? Ligesom i al mulig anden form for undervisning, drejer det sig også her om, at en mangfoldighed af metoder tages i brug. Metoderne skal tilpasses formål og mål med elevernes opgaver. Undervisningen skal præges af en metodemangfoldighed, der er med til at variere og aktivere eleverne på forskellige måder med så mange sanser som muligt i spil. Derfor vil vi her nøjes med pege på et enkelt arbejdsmønster, som er udviklet med inspiration fra en del af litteraturen om innovation. Det er karakteristisk i meget litteratur om innovation, at metoderne tager udgangspunkt i en skolastisk, akademisk tilgang til innovation. Derfor lyder anbefalingen ofte, at en innovativ proces skal begynde med en brainstorm, altså en kognitiv, intellektuel proces. Vi foreslår at, eleverne i lige så høj grad kan begynde med en handstorm altså med at arbejde konkret med materialer, indretning, værktøj, maskiner og organiseringer. Pointen ved den tilgang er, at eleverne skal udfordre materialerne, se hvad der sker, hvis de bruger andre metoder end de gængse, arbejde sig frem til at finde overraskende, nye måder at designe på, nye måder at bruge materialet på, nye måder at møde borgeren på osv. Vi opdaterer jævnligt vores blog på www. Side 11

12 Derfor peger vi på en EPO-model for innovation, hvor den eksperimenterende måde at arbejde på er den røde tråd. Eleverne skal ikke blot forsøge at tænke sig frem til noget innovativt, de skal svejse sig frem til, blande råvarer frem til, producere modeller til noget nyt, til noget innovativt, der kan bruges til noget. E eksperimentrummet P produktionsrummet O offentlighedsrummet Eksperimentrummet Eksperimentrummet kan være et konkret, fysisk rum et værksted. Et sted hvor alt er tilladt næsten! Alt der er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Her skal eleverne kunne anvende materialer og værktøj, metoder, organiseringer, som de vil. Her skal de eksperimentere, være kreative uden at være bundet af standarder, konventioner, vaner og traditioner. De skal være innovative i handling, forene brain og -handstorm. Produktionsrummet I produktionsrummet skal omtanken melde sig: eleven skal overveje realismen i produktet, foretage en planlægning af produktionen og producere sit produkt, hvad enten det er et konkret materielt produkt, en organiseringsplan eller noget helt tredje. Offentlighedsrummet Rummet kunne også kaldes markedspladsen. Eleven skal foretage en analyse af afsætningsmulighederne, hvem kan bruge produktet, til hvad, hvor og hvornår og udforme en markedsføringsplan. Producere vedligeholdelsesplan, manualer og anden form for kundeservice. Nogle af disse overvejelser vil i praksis nok allerede finde sted i produktionsrummet eller endog i eksperimentrummet. Eleven skal ikke arbejde sig igennem de 3 rum i alle opgaver og forløb. De 3 rum kan trænes hver for sig og prioriteres efter den enkelte uddannelses behov. Det vigtige er, at eleven får mulighed for et ægte eksperiment, der udfordrer tankegang, vaner osv, øger sit materialekendskab, kommunikation, værkstøjsbrug og ser nye muligheder. Derefter skal eleven have muligheden for at realisere et produkt, der kan bruges af andre. Det er ligeledes vigtigt, at eleven gør det i forskellige former for samarbejde, hvor andres handlinger og ideer beriger hans og hendes egne handlinger og ideer. Lærerkompetencer Hvordan klæde faglærerne på? Lærerkompetencer i forbindelse med innovation kan i høj grad udvikles gennem en praksislæring. Lærere og ledelser må planlægge arbejdet med innovation på en sådan måde, at faglærerne lærer af en innovativ praksis. Det kræver, at faglærerne i fællesskab sætter sig mål, planlægger, gennemfører og evaluerer forløb og opgaver og skaber en systematik med milepæle eller andre opsamlingstidspunkter. Udvikling af en innovativ didaktik gennem praksislæringen kan ske på flere måder. Men 2 grundforudsætninger skal være til stede: FaglærerWne skal ville det, de skal være villige til at gå ind i en praksislæring og de skal være villige til at udforske deres egen og andres praksis. Der skal udformes en systematik i praksislæringen, så innovation kommer i fokus og udsættes for systematiske handlinger. Side 12

13 Følgende elementer kan gøres til byggesten i en proces med praksislæring: Et løbende arbejde med udvælgelse af indhold og kriterier. Herunder et løbende og integreret arbejde med andre didaktiske elementer som organisering, evaluering, lærerrolle se den didaktiske huskeseddel Der skal være plads til den enkelte faglærers løbende refleksion den skal så at sige være skemalagt, eventuelt foretaget med skriftlige støttepunkter Tid og plads til erfaringsudveksling Organisatorisk læring med plads til feed-back, organisering der fremmer læringen Opstilling af læringsmål for afdelingen og den enkelte faglærer Handlefrihed for den enkelte lærer til at prøve af, til at eksperimentere, innovere og til at gøre det sammen med kollegerne Udforskende kultur og attitude fra ledelsens side Fælles workshops med innovative svende fra praktikvirksomhederne, ingeniører, kunstnere, forskere, designere osv. I kan selv føje mere til efter erfaring og egen konkret praksis. Lad innovation gælde alle Vi håber, at denne lille folder kan inspirere til diskussioner om innovation i jeres uddannelser. For os er det en vigtig pointe, at innovation ikke bliver forbeholdt en enkelt gruppe af elever, men gælder alle elever. At innovation ikke isoleres til udvalgte forløb, men spredes og integreres i så at sige hele EPUC uddannelsesforløbet - erhvervspædagogisk i konkrete opgaver, projekter udviklingscenter og forløb. At lærerene prøver noget af i praksis. Og endelig at innovation ikke forbeholdes udvalgte lærere, men gælder alle lærere. Vi opfordrer jer endelig også til at diskutere, hvordan innovation kan få en plads i fagprøver, svendeprøver og andre afsluttende prøver på forskellig måde i indhold og bedømmelse. Rekvirerede korte eller længere kursusforløb om innovation og innovationsdidaktik. Udviklingsforløb for afdelinger, flere afdelinger eller for hele skolen. Sparring og konsulentydelser i forhold til skolens egne innovationsforløb og opgaver. Se vores inspirationskatalog og andre tilbud på epuc Kontakt os for et møde Erhvervspædagogisk udviklingscenter www. Følg os på facebook Layout og opsætning Bente Asbjørn Jørgensen, tlf Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 13

14 indspark #1 I can t understand why people are frightened of new ideas. I m frightened of the old ones. -John Cage Ideas are like rabbits. You get a couple and learn how to handle them, and pretty soon you have a dozen. -John Steinbeck Tegnet af Lasse Willsen. epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 14

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD idekatalog til arbejdet med i AMU og EUD Invitation til samarbejde om De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Retningslinjer for konkurrencen Byg en By 2015

Retningslinjer for konkurrencen Byg en By 2015 18. august 2015 Side 1 af 5 Retningslinjer for konkurrencen Byg en By 2015 Byg en By er et fagligt brobygningsforløb udformet som en konkurrence, hvor grundskoleelever og erhvervsskoleelever danner et

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen! Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

El-nyhedsbrev juni 2014

El-nyhedsbrev juni 2014 El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat El-nyhedsbrev juni 2014 Velkommen til EVU s nyhedsbrev Tak, fordi du læser EVU s nye nyhedsbrev. Nyhedsbrevet holder dig opdateret om nye initiativer, tjenester

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer NY 2008 Få en fremtid som teknisk designer Indholdsfortegnelse Side 3 Hvad er en teknisk designer? Side 4-5 Som teknisk designer kan du fx arbejde som: Teknisk designer produktion Teknisk designer bygge

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Reformarbejdet. indspark. epuc. epuc.dk. Gennemgang af lovforslaget Version 1, april 2014. Side 1. EPUC - erhvervspædagogisk udviklingscenter

Reformarbejdet. indspark. epuc. epuc.dk. Gennemgang af lovforslaget Version 1, april 2014. Side 1. EPUC - erhvervspædagogisk udviklingscenter Reformarbejdet - version 1, april indspark 2014 #3 Reformarbejdet Gennemgang af lovforslaget Version 1, april 2014 Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ?

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? Erhvervsuddannelserne anno 2015, hvad er det og hvad betyder det for din uddannelse? En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der giver dig direkte adgang

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Handelsskolens Grundforløb, hg

Handelsskolens Grundforløb, hg 2014-2015 Handelsskolens Grundforløb, hg handel butik kontor finans hg, viden der virker 2 Dekoratør Butiksbestyrer Hvad vil du være? Sælger Sundhedsservice Indkøbsassistent Kommunikation Advokatsekretær

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere