Innovation i EUD. indspark #2. epuc. epuc.dk. Side 1. EPUC - erhvervspædagogisk udviklingscenter. Erhvervspædagogisk udviklingscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation i EUD. indspark #2. epuc. epuc.dk. Side 1. EPUC - erhvervspædagogisk udviklingscenter. Erhvervspædagogisk udviklingscenter"

Transkript

1 indspark #2 Innovation i EUD Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 1

2 Om innovation i EUD Indhold Det er mega cool at lave prototype Innovation i EUD En didaktisk model for innovation Formål Mål Elevens forudsætninger Kriteriespind Evaluering af innovation Innovative metoder - hvordan kan man arbejde med innovation? Den engagerede elev Den innovative lærer Indretning og drift på skolen Innovative metoder Eksperimentrummet Produktionsrummet Offentlighedsrummet Lærerkompetencer Dette INDSPARK #2 henvender sig til lærerne og til uddannelseslederne på de danske erhvervsskoler. Vi håber, den kan inspirere til at gå igang med eller videreudvikle innovationselementerne i undervisningen. Så når vi i teksten skriver I, mener vi lærere og uddannelsesledere. God arbejdslyst! Side 2

3 Om innovation i EUD Det er mega cool at lave prototype Elektrikerelever fra grundforløbet og hg-elever på Svendborg Erhvervsskole er blandet i grupper og skal i løbet af 2 uger producere legeredskaber til 6. klasserne på en lokal folkeskole. Der er en sitrende aktivitet og i nogle grupper også en nervøs stemning hvorfor skal vi nu det her?, kan vi overhovedet finde ud af det?, men også vi er gode til at snakke om tingene og være positive overfor hin andens ideer, det er godt nok noget andet, det der med at bygge videre på de andres ideer og det er altså sejt at komme op til snedkerne og lave noget. Undervejs giver en konsulent fra Kompan gode råd. Kompan producerer legeredskaber. Forløbet afsluttes med bedømmelse fra lærerne i projektet og fra eleverne i folkeskolen og der deles præmier ud. Innovation kan foregå på mange måder, der næsten kun fantasien, der kan sætte grænser. Det gælder også økonomi, indretning, tid, organisering også disse tunge krabater kan udsættes for en innovativ tilgang. Et par eksempler på innovation i erhvervsuddannelserne: Smart skole Skolen udformer en kampagen for et helt år. Hele skolen skal deltage, alle afdelinger, kantine, administration osv. Alle forløb skal i løbet af året forholde sig til, hvordan skolen kan gøres mere smart på alle områder. Der laves konkurrencer mellem afdelingerne, informeres løbende om de gode, ideer, produkter og resultater. Eksperiment på alle skoleperioder Alle skoleperioder skal indeholde et eller flere eksperimenter, hvor en del af skoleperiodens indhold udformes som eksperiment. Velfærdsteknologi på sosu Hvordan kan der arbejdes innovativt og intelligent med velfærdsteknologien i hverdagen? Projektet kan også blive til et tværfagligt projekt med fx elektrikereleverne på teknisk skole, smedeeleverne, tømrereleverne. Og resultatet kan markedsføres sammen med hg-elever. Indretning og udsmykning af tøjbutik Projektet kan foregå på hg eller på hovedforløb i samarbejde med konkrete butikker i byen. Og kan blive et tværfagligt projekt med elever på teknisk skole. Lys på skolen Projektet handler om at gøre lyset på skolen mere effektivt, energibesparende og flottere. Mange afdelingers faglighed kan komme i spil ikke kun el-afdelingen. Produkter skal realiseres på skolen, så det bliver synligt. Café moderne Hg eleverne eller hovedforløbselever kommer med forslag til markedsføring af og indretning af en konkret cafe i byen. Projektet kan blive til et samarbejde med kokkeuddannelsen på teknisk skole. Legeplads på sosu Eleverne på pædagogisk assistent arbejder med udvikling af den gode legeplads. Ele- Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 3

4 verne går i samarbejde med den lokale tekniske skole om at producere legeredskaberne. Og med hg-eleverne om en markedsføring. Naturen i maden Eleverne på levnedsmiddeluddannelserne går på opdagelse i den lokale natur og bruger planter og dyr i madlavningen a la Noma. Samarbejder med handelsskolens elever om markedsføring og tekniske skole om boder på torvet. Innovation i praktikken Eleverne udarbejder forslag til innovation af materialer, organisering, produktet til deres eget praktiksted. Praktikken på skolen Eleverne gør problemstillinger fra praktikken til case i undervisningen på skolen. Innovation i evaluering Innovation gøres til en fast del af alle evalueringen i undervisningen. Hvordan kan produktet eller processen forbedres? Innovation i EUD I erhvervsuddannelserne handler det om at gøre først eleven og lærlingen og sidenhen den EPUC faglærte - erhvervspædagogisk medarbejder innovativ, handlekraftig udviklingscenter og bevidst i forhold til en erhvervspraksis. Det gælder alle elever. Det er målet at integrere innovation i den daglige undervisningspraksis. Innovation skal risle ned over alle de opgaver, lektioner, forløb og projekter, hvor det giver mening. Det er med andre ord ikke et eliteprojekt forbeholdt særlige talentspor, eller noget der kan isoleres til særlige forløb, emneuger, tilvalg eller specialer. Naturligvis kan innovation også dyrkes særligt og det er fint med emneuger osv. Det må hellere end gerne føre til elevernes fordybelse, til særlige produkter osv. Men det er ikke formålet at føde nye Michelangelo er eller nye Einstein er. Det sigter ikke på eneren, men det må gerne føre til enere. LEGO s grundlægger Ole Kirk Christiansen var snedker, Mads Clausen, som skabte Danfoss, var maskinarbejder, ECCO s grundlægger Karl Toosbuy var skomager, bag Vestas stod smeden H.S. Hansen og Grundfos mangeårige leder Niels Due Jensen var maskinarbejder. Lars Larsen fra JYSK blev udlært i manufakturhandel. Disse faglærte må meget gerne blive rollemodeller for innovation i erhvervsuddannelserne. Fortæl gerne historierne om dem. Men stadig drejer det sig om, at elever og lærlinge skal kunne forholde sig innovativt til en konkret erhvervspraksis. Det skal blive en integreret del af faglige handlinger, så at sige en rutine hver gang eleven og lærlingen udfører opgaver. Dermed handler det også om alle faglærere i erhvervsuddannelserne. Nogle skal tage førertrøjen på naturligvis, men innovation skal blive en del af lærerrollens generelle funktioner i den daglige undervisning. Endelig skal innovation præge skolens indretning, funktioner, kultur, stemning skolens hverdag. Det kræver en bevidst indsats fra alle ledere på skolen. Vi opdaterer jævnligt vores blog på www. Side 4

5 Den gængse definition på innovation indebærer som oftest 3 led: 1) nye ideer 2) realisering af nye ideer i produktion eller tjenesteydelse 3) markedsgørelse af produkter eller tjenesteydelser der skaber ny værdi. Den definition er for snæver i forhold til en undervisningspraksis i erhvervsuddannelserne. Her sigtes det på - gennem uddannelsen og undervisning - at kunne forbedre konkrete produkter, materialer, værktøj, processer, tjenesteydelser, organiseringer og design i det faglærte arbejde. Hvad enten det er håndværk, butik, sosu, kontor, madlavning eller landbrug - altså det faglærte arbejde erhvervsuddannelserne fører til. En didaktisk model for innovation Der er ikke noget egentligt nyt i denne model. Dens elementer er gennemprøvet i forhold til undervisningen i erhvervsuddannelserne. Den har vist sig holdbar. Netop derfor vælger vi at bruge en traditionel didaktisk model som udgangspunkt. Hensigten med modellen er, at den enkelte lærer og lærerne i samarbejde kan bruge den som en didaktisk huskeseddel, når undervisningen skal planlægges, gennemføres og evalueres. Formål Mål Elevens forudsætninger skaber vi Kriteriespind Den innovative lærer Den engagerede elev Innovative metoder Evaluering af innovation Indretning, drift og stemning på skolen Lærerkompetencer Vi tager de enkelte dele af modellen under behandling. I dette afsnit kigger vi på formål, mål, elevforudsætninger, kriteriespind og evaluering, resten i næste afsnit. Formål Hvad er formålet med at bringe innovation på banen? Det kunne være følgende, som I selv kan supplere: Udvikle elevernes bevidsthed om og kompetencer til at arbejde konkret med innovation Integration af innovation i den eksisterende undervisning Udvikling af nye forløb, tilvalg, opgaver, projekter, cases Innovation i skolens indretning og drift Innovative bidrag til elevernes praktikvirksomheder- og institutioner Udvikle samarbejde med virksomheder og andre relevante partnere om innovation Udvikle en samlet kultur og stemning omkring innovation. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 5

6 Mål Hvilke konkrete mål skal afdelingen sætte for at opfylde formålene? I forhold til lærerrollen: hvem i afdelingen skal inddrages i første omgang? Hvem skal være foregangsmænd og -kvinder? Hvem kan være rollemodeller for kollegerne? Skal der etableres efteruddannelse? I forhold til undervisningen: hvor skal vi begynde? Hvilke forløb skal vi koncentrere os om? Hvilke opgaver skal vi starte med at integrere innovation i? Hvilke konkrete mål skal vi opstille for innovation i de en kelte opgaver? I forhold til ledelsen: hvordan skal processen organiseres? Hvordan kan ledelsen understøtte processen? Hvilke resurser skal sættes af? I forhold til indretning og drift af skolen: hvilke konkrete mål skal vi opstille for hver enkelt afdeling? For indkøb, for materialehåndtering, for kantinen, for affaldssortering, for energiforbrug og for nye indretninger af værkstederne? Skal vi indrette specielle innovationsrum eller eksperimentrum? I forhold til samarbejde med virksomheder og andre partnere: hvilke gode former for samarbejde har vi i forvejen med virksomheder og andre, som kan udnyttes i denne forbindelse? Hvilke nye samarbejdspartnere skal vi satse på? Hvordan skal vi gribe det konkret an uden at støde nogen fra os? Hvordan skal det organiseres? I forhold til kultur og stemning: hvordan skaber vi en positiv stemning omkring arbejdet? Hvordan undgår vi, at det blot bliver proklamationer og festtaler? Skal vi gennemføre samlede og samlende begivenheder på skolen, der sætter fokus på innovation? Skal vi EPUC gennemføre - erhvervspædagogisk emnedage, afholde messer, lave udviklingscenter interne konkurrencer om at være mest innovativ? I kan selv fylde mere på målene efter jeres konkrete forhold på afdeling og skole. Elevens forudsætninger Hvordan skaber vi elevernes forudsætninger? I en traditionel didaktisk model spiller elevens forudsætninger en central rolle for udformningen af undervisningen. Vi går en anden vej i forhold til innovation. På den ene side er det vanskeligt at afdække elevernes forudsætninger i forhold til innovation før undervisningen. Det fremgår ikke af eksamensdokumenter og der er ingen tradition for at afdække og formidle forudsætninger på disse felter. På den anden side vil vi i innovationens ånd foreslå, at elevens forudsætninger så at sige skal skabes un dervejs i det konkrete arbejde med innovation. Vi vil ikke interessere os for, hvad eleven eventuelt har med sig eller ikke har med sig på forhånd. Vi vil se på, hvad eleven kan drive det til. I stedet for at etablere en fejlfindingstest på eleverne er udgangspunktet, at de allerfleste elever har nogle talenter i forhold til det erhvervsfaglige indhold, som de kan udfolde og opdage gennem den rette undervisning sammen med den gode faglærer. Elevernes forudsætninger skal skabes i en praksislæring, hvor eleven gennem innovative handlinger udvikler kompetencer. Derfor er anbefalingen, at lærergruppen opstiller nogle konkrete mål på innovation og lader eleverne arbejde praktisk med disse mål. Igennem dette arbejde udvikler eleven sine forudsætninger og faglæreren kan observe- Vi opdaterer jævnligt vores blog på www. Side 6

7 re, vejlede og evaluere undervejs. Lad sosu-elever arbejde med den innovative indretning af en lejlighed. Smede og elektrikerelever med lys på skolen. Detailelever med den innovative tøjbutik. To modeller: kriteriering og kriteriespind Hvad udpeger innovation? Vi fremlægger 2 eksempler på kriterier til innovation. Det ene eksempel er udviklet på Svendborg Erhvervsskole, det andet på Metal College på Aalborg Tec. Kriterierne kan lægges ned over alle opgaver, forløb og projekter, som eleverne arbejder med. De kan bruges i planlægningen og udformningen af de enkelte opgaver og som udgangspunkt for evalueringen. De konkrete kriterier kan se anderledes ud, end dem modellerne her peger på. Vi har ikke patent på den dybe tallerken. Det vigtige er, at lærergruppen skal være enig om, hvad der skal udgøre innovation i en opgave, projekt eller forløb. I kan selv afprøve andre kriterier. Den enkelte opgave skal ikke indeholde alle kriterier. Den kan indeholde en eller flere af kriterierne. Meningen med at sætte kriterierne op i en ring eller et spind er, at de enkelte kriterier kan optræde i større eller mindre omfang i den enkelte opgave, projekt eller forløb. Kriterieringen er tænkt som en model eller et redskab når lærerne skal forberede et innovationsforløb. Kriterieringen Udviklet på Svendborg Erhvervsskole Nyttigt Værdiskabende Funktionelt eller lettere Proces og/eller produkt Kompetence udvidende Nyt mindset Tilgang til udfordringer Samarbejde Relationer Kommunikation Økonomi Miljø Logistik Målgruppe Muligt at gennemføre Bæredygtigt Produkt/proces Nytænkning Forbedring Udvikling Kriterieringen De 4 hovedoverskrifter: Nyttigt handler om det, der skal gøres. Bæredygtigt handler om det, der skal gennemtænkes. Udvikling - handler om, hvad projektet konkret skal udvikle. Kompetencegivende - handler om, hvilke kompetencer projektet udvikler i forhold til uddannelsens mål. Underpunkterne kan I selv uddybe og detaljere. Ringen er også et godt redskab til at skabe en forståelse hos eleverne, om hvor de skal hen i tanker og handlinger, når der skal arbejdes in novativt. Side 7

8 Kriteriespindet Det andet - kriteriespindet anvender nogle andre kriterier og ser sådan ud: Design Funktionalitet Økonomi Produktion Nytænkning eller videreudvikling Miljø/ ressourcer Kriteriespindet Udviklet på Aalborg Tec, Metal College De enkelte kriterier i spindet kan uddybes på denne måde: Design Udseende, funktionalitet, målgruppe, materialer, indretning. Funktionalitet Anvendelse Brugbarhed, virker det? Ergonomi? Nytænktning/videreudvikling Ændring, af noget eksisterende, store eller små ændringer. Ændring af produkt, arbejdsgange, kommunikation. Forbedring, kan det gøres anderledes? Andre materialer, andre produktionsprocesser, metoder? Miljø/resurser Resurser/udnyttelse Minimering af miljøbelastning. Kan man spare materiale, optimere udnyttelsen, kan man spare strøm, vand osv.? Produktion Optimere Produktionsændring. Nye metoder, fjerne produktionsled. Økonomi Besparelser på alle udgifter. Optimere materialeforbrug, strøm, andet og billigere materiale, transport, arbejdsgang, ledelse, logistik. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 8

9 Evaluering af innovation Hvis det skal lykkes at integrere innovation i den i forvejen eksisterende undervisning, og hvis temaet skal slå dørene ind i forhold til både lærerne og eleverne og i sidste instans også praktikstederne så skal der evalueres på feltet. Det skal der af hensyn til både den indre og den ydre motivation hos eleverne. Den ydre motivation ligger i, at feltet gøres synligt, at eleverne og deres omgivelser kan se, i hvilket omfang og med hvilken kvalitet eleverne arbejder med innovation. Den indre motivation ligger først og fremmest i, at en løbende evaluering kan fungere som en givtig vejledning for eleven. Lærerne får mulighed for, med en løbende evaluering at observere og følge eleverne på en sådan måde, at de kan vejlede dem meningsfuldt. Desuden fokuserer både den løbende og den afsluttende evaluering lærerne på elevernes præstationer. Det er nødvendigt at opstille kriterier for at kunne evaluere og for at kunne evaluere med andet end subjektive skøn. Kriterierne skal udpege, hvad der udgør innovation. Kriterierne skal gøre det synligt for både faglærere og elever, hvad der skal bedømmes på, hvilke handlinger og præstationer, lærerne vil observere og bedømme på. Samtidig skal kriterierne sikre en fælles diskussion, udredning og beslutning blandt lærerne om, hvilke elementer der er i stand til at fortælle om elevernes arbejde med innovation. Det skal ske på en sådan måde, at ikke alt for mange personlige heste trækkes af stalden. Kriterierne må fremstå så objektivt som muligt eller i al fald repræsentere fælles holdepunkter for både lærerne og eleverne. Når kriterierne fremstår klart de skal løbende underkastes drøftelse gælder det om at finde de metoder til evaluering, der på den mest præcise måde kan fortælle om elevernes handlinger i forhold til kriterierne. Om det er observationer, opmåling, smagning, funktionstest, samtale osv. Når I udvælger metoder til evaluering, er det vigtigt at være omhyggelig med at finde de metoder, der faktisk fortæller om elevernes innovative kompetencer. Ikke blot om deres evner til at berette om, formulere sig om de innovative kompetencer. Derfor drejer det sig om at udvikle og udvælge de metoder, der kan fortælle om elevernes praksis med innovation. Det kan fx foregå ved at tage udgangspunkt i vidensformerne: Viden Færdigheder Holdninger Fantasi Med dem som grundlag kan det lade sig gøre at opløse, hvad der ligger bag elevernes handlinger hvad knytter sig til deres viden om, hvad til deres konkrete og praktiske udførelse, hvad til deres holdninger? Fantasi som praksis må også spille en rolle i evalueringen af elevernes arbejde med innovation. Altså i hvilke omfang finder de på noget enten gennem tænkte ideer eller gennem praktiske handlinger. Side 9

10 Innovative metoder - hvordan arbejde med innovation? Den engagerede elev Hvad kan eleven gøre? Udgangspunktet for lærerens overvejelser om elevrollen er, at alle elever skal være med, at alle elever har noget at byde på i forhold til innovation. Men der skal foretages overvejelser i forhold til elevernes faglige indsigt og kunnen. Hvor i uddannelsesforløbet er eleverne? Drejer det sig om grundforløbet, starten af grundforløbet, slutningen, hovedforløbet? I det hele taget, hvilken form for faglighed har eleven at spille med, når han og hun skal arbejde innovativt? At eleverne skal arbejde med noget innovativt, betyder ikke, at der er fuldstændig frit slag. Innovation kan lige så godt udfoldes i givne og afgrænsede rammer. Ja, nogle gange kan stramme rammer og betingelser ligefrem understøtte innovation. Dels fordi den meste innovation i EUD vil dreje sig om at forbedre noget i forvejen eksisterende, dels fordi givne og tydelige rammer for innovation kan hjælpe eleven med at fokusere sin energi på at innovere noget konkret eller innovere i forhold til en konkret problemstilling. Men naturligvis kan frie rammer også kalde på innovation. Fx kan begreber være udgangspunktet for innovative opgaver lys på skolen. Frugt og grønt på en ny måde, musik, velvære, sundhed. Den innovative lærer Den innovative lærer skal være rollemodel for eleverne. Ikke ved at være den, der får 117 ideer hver dag, men ved at være åben for elevernes ideer. Udbrud som det plejer vi ikke, det kan I glemme alt om er forbudt i den innovative læreres ordbog. Læreren går foran ved at øve sig. Han og hun fordyber sig, lader sig udfordre på en måde, så eleverne kan se det. Innovation falder ikke ned fra himlen. Det udvikles gennem konkret arbejde, det udvikles ved at samarbejde med andre, og det udvikles ved at tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger og konkrete forsøg på at forbedre noget. Den gode lærer tilskynder eleven til at få ideer, til at udfordre materialer, værktøj, vaner og organiseringer. Han og hun fortæller om gode eksempler på innovation og viser, at erfaringer og faglig dygtighed ikke udgør barrierer for innovation, men tværtimod er et godt fundament at lade sig udfordre på, at den faglige kunnen og indsigt er ståsted for forbedringer. Huskesedlen for en god lærer i forhold til innovation kan se sådan ud. (I kan selv føje mere til ud fra jeres konkrete erfaringer): Innovation er ikke for eneren, det er for alle elever. Men der må gerne komme enere ud af det Læreren kender til traditionen i sit fag Samtidig kan læreren mere end sit fags fadervor, han og hun tør udfordre fagets materialer, værktøj og traditioner, organiseringer Innovation sigter på konkrete forbedringer af noget eksisterende Innovation i samarbejde Innovation i handlinger, ikke i proklamationer og gardinprædiken Læreren arbejder selv, sveder og slider, han og hun lader sig opsluge af arbejdet Sigter på, at andre skal kunne bruge innovation Læreren skaber den gode stemning, der lader innovation gro frem som noget naturligt i undervisningen Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 10

11 Læreren tilstræber at få eleverne til at tænke i helheder, hvad kan produktet eller ideen bruges til af hvem og hvordan kan den afsættes? Læreren er facilitator og sørger for, at alle har ja-hatten på Læreren orienterer jævnligt eleverne om, hvor de befinder sig i projektforløbet. Læreren er fokuseret på innovative læreprocesser Indretning og drift på skolen Det er godt, at innovation på en eller anden måde er skrevet ind i skolens værdigrundlag, i skolens strategi, pædagogisk didaktisk grundlag. Men endnu vigtigere er det, at innovation præger og har betydning i skolens hverdag. Det skal spille en rolle i praksis i skolens måde at fungere på. Det betyder fx, at skolen generelt og på de enkelte afdelinger må udforme planer og realisere dem helt lavpraktisk i forhold til innovation: affaldshåndtering, materialeforbrug, energioptimering, håndtering af arbejdsgange, indkøb, kantine, vandforbrug osv. Alle personalegrupper må tage aktivt del, så innovation kommer til at spille en afgørende rolle i skolens indretning, drift og hverdagspraksis. Eleverne skal opleve en hverdag, hvor innovation er integreret i praksis. Elevernes ideer, forslag og produkter skal bruges på skolen. Eleverne skal opleve, at deres produkter, forslag og ideer tages alvorligt og bruges i praksis. Skolens hverdag kan krydres med ekstraordinære arrangementer og konkurrencer mellem afdelinger om at være mest innovative. Der kan arrangeres emneuger og udstillinger. Der kan afvikles workshops med virksomheder og andre interessenter om innovation i praksis, hvor elever og lærere arbejder sammen med praktikvejeledere, svende, kolleger fra praktikken og andre. Alle skolens lokaler skal indrettes med innovation for øje. Men innovation må også gerne gøres tydeligere gennem specielle værksteder, eksperimentrum og opfinderværksteder Det kan overvejes, hvordan innovation kan komme til at spille en rolle i forhold til Skills. I det hele taget er det vigtigt at skabe en kultur og en stemning omkring innovation, som afspejler sig i praktiske handlinger, som både udgør skolens hverdag og som udfoldes gennem særlige begivenheder. Innovative metoder Hvordan arbejdes med innovation? Ligesom i al mulig anden form for undervisning, drejer det sig også her om, at en mangfoldighed af metoder tages i brug. Metoderne skal tilpasses formål og mål med elevernes opgaver. Undervisningen skal præges af en metodemangfoldighed, der er med til at variere og aktivere eleverne på forskellige måder med så mange sanser som muligt i spil. Derfor vil vi her nøjes med pege på et enkelt arbejdsmønster, som er udviklet med inspiration fra en del af litteraturen om innovation. Det er karakteristisk i meget litteratur om innovation, at metoderne tager udgangspunkt i en skolastisk, akademisk tilgang til innovation. Derfor lyder anbefalingen ofte, at en innovativ proces skal begynde med en brainstorm, altså en kognitiv, intellektuel proces. Vi foreslår at, eleverne i lige så høj grad kan begynde med en handstorm altså med at arbejde konkret med materialer, indretning, værktøj, maskiner og organiseringer. Pointen ved den tilgang er, at eleverne skal udfordre materialerne, se hvad der sker, hvis de bruger andre metoder end de gængse, arbejde sig frem til at finde overraskende, nye måder at designe på, nye måder at bruge materialet på, nye måder at møde borgeren på osv. Vi opdaterer jævnligt vores blog på www. Side 11

12 Derfor peger vi på en EPO-model for innovation, hvor den eksperimenterende måde at arbejde på er den røde tråd. Eleverne skal ikke blot forsøge at tænke sig frem til noget innovativt, de skal svejse sig frem til, blande råvarer frem til, producere modeller til noget nyt, til noget innovativt, der kan bruges til noget. E eksperimentrummet P produktionsrummet O offentlighedsrummet Eksperimentrummet Eksperimentrummet kan være et konkret, fysisk rum et værksted. Et sted hvor alt er tilladt næsten! Alt der er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Her skal eleverne kunne anvende materialer og værktøj, metoder, organiseringer, som de vil. Her skal de eksperimentere, være kreative uden at være bundet af standarder, konventioner, vaner og traditioner. De skal være innovative i handling, forene brain og -handstorm. Produktionsrummet I produktionsrummet skal omtanken melde sig: eleven skal overveje realismen i produktet, foretage en planlægning af produktionen og producere sit produkt, hvad enten det er et konkret materielt produkt, en organiseringsplan eller noget helt tredje. Offentlighedsrummet Rummet kunne også kaldes markedspladsen. Eleven skal foretage en analyse af afsætningsmulighederne, hvem kan bruge produktet, til hvad, hvor og hvornår og udforme en markedsføringsplan. Producere vedligeholdelsesplan, manualer og anden form for kundeservice. Nogle af disse overvejelser vil i praksis nok allerede finde sted i produktionsrummet eller endog i eksperimentrummet. Eleven skal ikke arbejde sig igennem de 3 rum i alle opgaver og forløb. De 3 rum kan trænes hver for sig og prioriteres efter den enkelte uddannelses behov. Det vigtige er, at eleven får mulighed for et ægte eksperiment, der udfordrer tankegang, vaner osv, øger sit materialekendskab, kommunikation, værkstøjsbrug og ser nye muligheder. Derefter skal eleven have muligheden for at realisere et produkt, der kan bruges af andre. Det er ligeledes vigtigt, at eleven gør det i forskellige former for samarbejde, hvor andres handlinger og ideer beriger hans og hendes egne handlinger og ideer. Lærerkompetencer Hvordan klæde faglærerne på? Lærerkompetencer i forbindelse med innovation kan i høj grad udvikles gennem en praksislæring. Lærere og ledelser må planlægge arbejdet med innovation på en sådan måde, at faglærerne lærer af en innovativ praksis. Det kræver, at faglærerne i fællesskab sætter sig mål, planlægger, gennemfører og evaluerer forløb og opgaver og skaber en systematik med milepæle eller andre opsamlingstidspunkter. Udvikling af en innovativ didaktik gennem praksislæringen kan ske på flere måder. Men 2 grundforudsætninger skal være til stede: FaglærerWne skal ville det, de skal være villige til at gå ind i en praksislæring og de skal være villige til at udforske deres egen og andres praksis. Der skal udformes en systematik i praksislæringen, så innovation kommer i fokus og udsættes for systematiske handlinger. Side 12

13 Følgende elementer kan gøres til byggesten i en proces med praksislæring: Et løbende arbejde med udvælgelse af indhold og kriterier. Herunder et løbende og integreret arbejde med andre didaktiske elementer som organisering, evaluering, lærerrolle se den didaktiske huskeseddel Der skal være plads til den enkelte faglærers løbende refleksion den skal så at sige være skemalagt, eventuelt foretaget med skriftlige støttepunkter Tid og plads til erfaringsudveksling Organisatorisk læring med plads til feed-back, organisering der fremmer læringen Opstilling af læringsmål for afdelingen og den enkelte faglærer Handlefrihed for den enkelte lærer til at prøve af, til at eksperimentere, innovere og til at gøre det sammen med kollegerne Udforskende kultur og attitude fra ledelsens side Fælles workshops med innovative svende fra praktikvirksomhederne, ingeniører, kunstnere, forskere, designere osv. I kan selv føje mere til efter erfaring og egen konkret praksis. Lad innovation gælde alle Vi håber, at denne lille folder kan inspirere til diskussioner om innovation i jeres uddannelser. For os er det en vigtig pointe, at innovation ikke bliver forbeholdt en enkelt gruppe af elever, men gælder alle elever. At innovation ikke isoleres til udvalgte forløb, men spredes og integreres i så at sige hele EPUC uddannelsesforløbet - erhvervspædagogisk i konkrete opgaver, projekter udviklingscenter og forløb. At lærerene prøver noget af i praksis. Og endelig at innovation ikke forbeholdes udvalgte lærere, men gælder alle lærere. Vi opfordrer jer endelig også til at diskutere, hvordan innovation kan få en plads i fagprøver, svendeprøver og andre afsluttende prøver på forskellig måde i indhold og bedømmelse. Rekvirerede korte eller længere kursusforløb om innovation og innovationsdidaktik. Udviklingsforløb for afdelinger, flere afdelinger eller for hele skolen. Sparring og konsulentydelser i forhold til skolens egne innovationsforløb og opgaver. Se vores inspirationskatalog og andre tilbud på epuc Kontakt os for et møde Erhvervspædagogisk udviklingscenter www. Følg os på facebook Layout og opsætning Bente Asbjørn Jørgensen, tlf Tilmeld dig vores nyhedsbrev på... Side 13

14 indspark #1 I can t understand why people are frightened of new ideas. I m frightened of the old ones. -John Cage Ideas are like rabbits. You get a couple and learn how to handle them, and pretty soon you have a dozen. -John Steinbeck Tegnet af Lasse Willsen. epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 14

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere

Læs mere

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

epuc Aktuelt fra EPUC erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk

epuc Aktuelt fra EPUC erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Aktuelt fra EPUC epuc.dk Finansloven er i hus og der skal skæres, spares og i værste fald fyres personale, selvom der blev afsat lidt til kvalitetsudvikling på erhvervsskolerne i 2016. Så vi ved godt,

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Fra kompetencemål til undervisning. Karsten Holm Sørensen Torben Størner

Fra kompetencemål til undervisning. Karsten Holm Sørensen Torben Størner Fra kompetencemål til undervisning Karsten Holm Sørensen Torben Størner Hårdt og spændende arbejde På erhvervsskolerne har lærere og ledere knoklet med udforme den lokale undervisningsplan (herefter LUP).

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4

Læs mere

Fra individuel undervisning. Velkommen til reformen til effektiv undervisning. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC

Fra individuel undervisning. Velkommen til reformen til effektiv undervisning. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc REFORM indspark #1reformINDSPAR Fra individuel undervisning Velkommen til reformen til effektiv undervisning Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

REFORM indspark #2 Til overvejelser og ideer. Grundforløb 1, fagretninger. De nye grundforløb Grundforløb 2

REFORM indspark #2 Til overvejelser og ideer. Grundforløb 1, fagretninger. De nye grundforløb Grundforløb 2 epuc REFORM indspark #2 Grundforløb 1, fagretninger De nye grundforløb Grundforløb 2 Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 1 De nye grundforløb Dette

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

indspark #1 epuc epuc.dk Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Fra papir til virkelighed Om udvikling og implementering Side 1

indspark #1 epuc epuc.dk Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Fra papir til virkelighed Om udvikling og implementering Side 1 indspark #1 Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Fra papir til virkelighed Om udvikling og implementering Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc Erhvervspædagogisk udviklingscenter Side

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!! Når du får praktikplads i Nærum SFK, bliver du også en del af arbejdet i Nærum ungecenter, hvilket betyder faste aftenvagter. Du får altså mugligheden for at lære om to forskellige

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

NCE og PRAXIS Konference om EUD reformen. Workshop session. GF1. Differentiering, ungemiljø (og IT) De største udfordringer

NCE og PRAXIS Konference om EUD reformen. Workshop session. GF1. Differentiering, ungemiljø (og IT) De største udfordringer NCE og PRAXIS Konference om EUD reformen Workshop session. GF1. Differentiering, ungemiljø (og IT) De største udfordringer Tilbage til ungdomsuddannelse vi skal genlærer det. Differentiering (målrettede/tvivlende)

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Retningslinjer for konkurrencen Byg en By 2015

Retningslinjer for konkurrencen Byg en By 2015 18. august 2015 Side 1 af 5 Retningslinjer for konkurrencen Byg en By 2015 Byg en By er et fagligt brobygningsforløb udformet som en konkurrence, hvor grundskoleelever og erhvervsskoleelever danner et

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt, som er udarbejdet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1 Praktisk prøve Kontorservice BCH februar 2009 Side 1 Indhold 1. Prøvens formål...3 2. Organisering af prøven...3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens rolle... 4 2.3. Handelsskolens rolle.... 4 3.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen

Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Drømmen om en hurtigere hest skabte ideen til bilen Nordjyske Nyskabere er en innovationskonkurrence, som handler om at skabe grobund for, at nye ideer kan tage form og blive til virkelighed. Hvad er Nordjyske

Læs mere

REFORM indspark #3 Til overvejelser og ideer. Pædagogisk ledelse i et reformperspektiv. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC

REFORM indspark #3 Til overvejelser og ideer. Pædagogisk ledelse i et reformperspektiv. Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc REFORM indspark #3 Pædagogisk ledelse i et reformperspektiv Torben Størner og Karsten Holm Sørensen, EPUC epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Side 1 Hvad er pædagogisk ledelse? Pædagogisk ledelse

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor Fire kvalitetsmål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00 EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Kreativ nytænkning Kreativ nytænkning Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Få nye ideer til innovation og forandring Vi lever i en verden fuld af forandring. Hvis du har vanskeligt ved at bryde

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

MANDS OPLÆRING HVORDAN? MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere