2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapport 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapport 2012"

Transkript

1 2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapprt 2012

2 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s klimastrategi Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m Klimapåvirkning fra is-rekgnscering 8 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis CO 2 -resultatpgørelse BILAG 4.1 A Regnskabsdata 11 Må det kste nget at spare? DMI s samlede CO 2-udledning i 2012 er pgjrt til 270 tns. I mdsætning til de fleste andre statslige styrelser er DMI ikke blt en sagsbehandlende enhed, men en prduktinsvirksmhed. Dette afspejles naturligvis i instituttets energifrbrug g dermed gså i CO 2-regnskabet. Specielt supercmputeren g DMI s aktiviteter i Grønland bruger mange energiressurcer, men gså driften af de mange målestatiner, radaranlæg, satellitmdtagestatiner m.m. bruger energi, ligesm en døgntjeneste med bemanding 24 timer alle årets dage naturligvis medvirker til at frøge energifrbruget sammenlignet med nrmale kntraktiviteter. DMI s prduktin er imidlertid grundlaget fr, at Danmark sm helhed kan realisere meget betydelige reduktiner i det samlede CO 2-udslip. Overrdnet set er de CO 2 reduktiner, sm er et direkte resultat af DMI s services, mange gange større end DMI s samlede udledning. Alene indenfr transprtsektren bidrager DMI s services til enrme CO 2-besparelser. Én sparet flyvetime, sm følge af en ptimal meterlgisk ruteplanlægning, reducerer miljøbelastningen fra et strt passagerfly med ca. 30 tns CO 2 eller knap 7 % af DMI s samlede årlige udledning. DMI s skibsrutevejledning giver angiveligt en besparelse på ca. tre pct. på brændstffrbruget fr de skibe, der benytter denne service. Dette tal er plyst af rederierne sm resultatet af knkrete sejladser, men da der ikke freligger egentlig dkumentatin fr, at estimatet kan anvendes generelt, anlægges et frsigtigt skøn på en besparelse på en pct. Et strt cntainerskib udleder ca. 250 tns CO 2 i døgnet, g én prcents besparelse svarer derfr til ca. 2,5 tns pr. døgn. Da DMI årligt vejleder ca skibsrejser med 12 rejsedage i gennemsnit, kan man på dette grundlag beregne, at de skibe, der benytter DMI s rutevejledning, sparer mgivelserne fr mere end tns CO 2, eller ca. 65 gange DMI s årlige udledning i Hertil kmmer, at DMI s services medvirker til at reducere CO 2-udslippet på en lang række andre mråder, fx via ptimal tilrettelæggelse af prduktinen af såvel knventinel sm alternativ energi, ptimal styring af samfundets energifrbrug til pvarmning, ptimal tilrettelæggelse af landbrugets aktiviteter (eksempelvis sparet energi til krntørring), ldsning af skibe gennem den grønlandske pakis sv. 2

3 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s samlede CO 2-udledning i 2012 er pgjrt til 434 tns, hvilket er mere end udledningen i Den væsentligste årsag til dette er, at den hidtidige rdning hvr regeringen kmpenserede fr den udledning af CO 2, der fremkmmer ved statslige flyrejser gennem køb af JI/CDM-kreditter kun gjaldt i periden , idet flyrejser fra 2012 indgår sm en del af EU s kvtemarked. I 2012 tæller CO 2 udledningen fra flyrejser derfr igen fuldt med i DMI s klimaregnskab. Bidraget vises separat i nedenstående figur. Den meget markante reduktin i CO 2-belastningen fra 2008 til 2009 skyldes primært, at instituttet pr. 1. januar 2009 gik ver til udelukkende at anvende CO 2-neutral elektricitet. Hertil kmmer en vergang fra liefyr til fjernvarme i 2009, der gså har medført en reduktin. Nedenstående figur viser udviklingen i DMI s samlede CO 2-emissin i periden 2006 til 2012 Sm det fremgår af versigten Bilag A mfatter figuren ikke taxa-kørsel fr årene , da disse tal ikke freligger. DMI s samlede CO 2-emissin i 2012 svarer til 1,4 tns pr. medarbejder henhldsvis 35 kg pr. kvadratmeter. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2-belastning, sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet, der udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikpterflyvningerne, skyldes det, at denne aktivitet er relativ frureningstung, g at DMI s ledelse ønsker at fkusere på dette mråde med henblik på at nedbringe CO 2- udledningen i de kmmende år. DMI s CO 2-belastning er sammensat af bidrag fra følgende mråder: Varme, vand, fly-, tg- g biltransprt samt helikpterflyvning i Grønland. Biltransprt mfatter taxakørsel samt kørsel i tjenestebiler g egne biler. Da DMI udelukkende anvender CO 2-neutral strøm bidrager elektricitetsfrbruget ikke til den samlede CO 2-belastning fra g med Den prcentvise frdeling fr 2012 er vist i figuren nedenfr. Hvis man hlder is-rekgnsceringen i Grønland udenfr, g alene betragter de generelle infrastrukturaktiviteter på Lyngbyvej 100, ser frdelingen ud sm vist: 3

4 Hvis DMI frtsat havde anvendt knventinel (ikke CO 2-neutral) ville frdelingen fr 2011 have set ud sm følger: 1.2 DMI s klimastrategi I mdsætning til mange statslige styrelser er DMI en egentlig prduktinsvirksmhed g ikke blt en sagsbehandlende enhed. Dette indebærer, at instituttet bruger en betydelig del af sine ressurcer på at pbygge g drive et prduktinsapparat, g at denne aktivitet afstedkmmer en CO 2-emissin, der ligger ver den udledning man finder i vervejende administrative virksmheder. Især er døgndriften af instituttets supercmputer ressurcekrævende, men gså DMI s feltarbejde (drift af målestatiner m.m. i Danmark g Grønland) medfører et strt energifrbrug, bl.a. i frbindelse med transprt af gds g persnel. Omvendt er dette prduktinsapparat frudsætningen fr, at DMI kan udarbejde prgnser, varsler m.m., der i andre grene af samfundet medvirker til reduktin i CO 2-belastningen, jf. venstående. Set ud fra et glbalt klimaregnskabssynspunkt er der således ingen tvivl m, at nettresultatet af DMI s aktiviteter er en CO 2-reduktin. Dette ændrer dg ikke på, at instituttet løbende vurderer muligheden fr at effektivisere driften g dermed reducere instituttets egen CO 2-emissin. DMI søger løbende prfessinel hjælp til at identificere mulige energibesparelser, g instituttet investerer årligt betydelige beløb i sparefranstaltninger på en sådan måde, at prjekter med størst cst/benefit pririteres. I 2012 har der været arbejdet med at færdiggøre energihandlingsplanen, der blev udarbejdet i fråret 2010 med medvirken fra eksterne energiknsulenter g Energistyrelsen. De væsentligste aktiviteter i 2012 var: 1. Virtualisering g knslidering af servere 2. Bedre driftsvervågning på køleanlæg i maskinstuerne 3. Afvikling af ældre servere g andet it-udstyr 4. Udskiftning af pc er til mere energiøknmiske typer 5. Udskiftning af lysarmaturer, installatin af bevægelsesfølere på gange mv. 6. Anvendelse af en mere klimavenlig helikpter til is-rekgnscering i Grønland Et mfattende prjekt med renvering g islering af taget på DMI s bygninger tg sin begyndelse i Arbejdet fregik sm et samarbejde mellem ejeren af bygningerne g DMI, hvr DMI bidrg med isleringen. Ved årets start var halvdelen af taget blevet renveret g den resterende del af arbejdet blev udført i fråret Prjektet har desværre ikke givet den frventede energibesparelse. 4

5 Virtualisering g knslideringen af servere er udført sm et prjekt sammen med it-firmaet Dell. Planlægningen km gdt i gang i 2010, men implementeringen er først sket løbende fra 2011 g frem. Der viste sig desværre mange ufrudsete vanskeligheder med den praktiske del af prjektet. Den væsentligste var, at serveranvendelsen ikke er statistisk jævnt frdelt ver døgnets timer, hvilket har vist sig at være en frudsætning fr et gdt virtualiseringsresultat. De servere, der indgår i DMI s peratinelle prduktin af prgnser g varsler, skal alle køre med maksimal belastning samtidigt i 4 intervaller i døgnet, når der kmmer friske vejr-data fra hele verden. Derfr er gevinsten ved knslidering meget mindre end prindelig frudset, g vanskeligere at høste. Dette har betydet, at energibesparelsen ikke er blevet så str sm frventet. Samtidig med arbejdet på dette prjekt er adskillige ældre servere blevet afviklet, hvilket har bidraget med betydelige energibesparelser. Erfaringen er, at initiativerne i energihandlingsplanerne i almindelighed er blevet væsentlig dyrere end prindelig anslået, g at de anslåede besparelser er blev væsentligt lavere end frventet. Den samlede energibesparelse til prduktin, belysning g graddagskrrigeret varme nåede i 2012 det pstillede mål; at energifrbruget, fraregnet frbruget til instituttets HPC (High Perfrmance Cmputer), ikke måtte være højere end i Fremtidens fkusmråder Centrale fkusmråder i planen - fr så vidt angår energifrbruget i de kmmende år - er: Påvirkning af medarbejdernes energiadfærd gennem kampagner Udskiftning af lyskilder til mindre energifrbrugende typer Udskiftning af arbejdsstatiner til mindre energifrbrugende typer Reduktin af energifrbrug i serverrum Øget fkus på energieffektivitet ved indkøb at udstyr Knslidering g virtualisering af serverparken På transprtmrådet vil DMI frtsat have fkus på mfanget/antallet af tjenesterejser, g fx freslå videknferencer frem fr krtvarige internatinale møder. Med hensyn til den relativt stre klimabelastning, sm følger af den helikpterbaserede is-rekgnscering i Grønland, har DMI intentiner m frtsat at begrænse antallet af flyvetimer i de kmmende år, fr på den måde at fasthlde en minimal miljøbelastning. Ideen er, at den satellitbaserede krtlægning i stigende mfang skal kunne erstatte ngle af flyvningerne. 2. Analyser g rapprtering Klimaregnskabet mfatter alene den del af DMI, der er hjemmehørende i instituttets hvedkvarter på Lyngbyvej 100 i København. Et mindre antal DMI-medarbejdere er desuden indkvarteret i frsvarets lkaler i Karup g i Grønlands Lufthavnsvæsens lkaler i Kangerlussuaq g Narsarsuaq, hvr Iscentralen har til huse. Disse medarbejderes klimapåvirkning er integreret med værtsinstitutinernes aktiviteter de pågældende steder, g er sm sådan vanskelig at kvantificere. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det, sm tidligere nævnt, valgt gså at redegøre fr den CO 2- belastning, sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering. 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden El, varme g vand DMI s elfrbrug pdeles traditinelt i prduktins- g bygningsstrøm. Prduktinsstrøm er den del af strømfrbruget, der medgår til at drive instituttets prduktinsapparat, herunder specielt de stre kmmunikatins- g edb-anlæg. Givet at supercmputer m.m. skal køre i døgndrift fr at prethlde bl.a. sikkerhedsberedskaber, er prduktinsstrømfrbruget en parameter, der er meget vanskelig at gøre nget ved. Bygningsstrømfrbruget, der er betegnelsen fr det almindelige frbrug til belysning, kntr-pc er etc., er den del af DMI s strømfrbrug, der kan sammenlignes med frbruget i andre institutiner. Frbruget af prduktinsstrøm er i 2012 er steget lidt i frhld til frbruget i 2011 (se bilag A), mens de generelle sparefranstaltninger har medført en reduktin i det almindelige elfrbrug (minus 9 % i frhld til 2011). Indsatsen fr at reducere bygningsstrømfrbruget frtsættes, g den generelt faldende tendens ver årene er fasthldt i 2012 jf. nedenstående figur. 5

6 I 2012 var DMI s almindelige strømfrbrug (bygningsstrøm): 1,275 MWh/medarb. eller 31,3 kwh/m 2. DMI s køb af CO 2-neutral strøm medfører, at CO 2-belastningen fra instituttets el-frbrug kan sættes til nul fra g med DMI s varmecentral blev i efteråret 2009 renveret, g det gamle liefyr blev sm tidligere nævnt udskiftet med en fjernvarmetilslutning. Overgangen til den mindre frurenende fjernvarme har resulteret i en faldende CO 2-emissin i frhld til de fregående år. Det samme har en række varmebesparende tiltag sm er gennemført i de seneste år. DMI udledte således i 2012 i alt 127 tns CO 2 sm følge af varmefrbruget på Lyngbyvej 100, hvilket er en del mere end i var imidlertid sm helhed var et køligt år. Krrigeret fr graddage er frbruget i 2012 på næsten samme niveau sm i I 2012 var DMI s varmefrbrug: 3,6 MWh/medarb. henhldsvis 89,3 kwh/m 2. Den mdsvarende CO 2-emissin er henhldsvis 410 kg/medarb. g 10,1 kg/m 2. DMI s vandfrbrug faldt i 2012 med gdt 500 m 3 i frhld til året før, g ligger derved lidt under frbruget i Faldet fra 2011 til 2012 skyldes en ufrskyldt hændelse i marts 2011, hvr der blev spildt 515 m 3 vand på én weekend. Uden denne hændelse ville frbruget have været jævnt faldende de senere år. Vandfrbruget i 2012 svarer til en CO 2-belastning på 6,8 tns. I 2012 var DMI s vandfrbrug: 6,5 m 3 /medarb. svarende til 22,1 kg CO 2/medarb Genbrug DMI har iværksat en rdning med central indsamling af genbrugspapir, g det er vurderingen, at en meget str prcentdel af instituttets brugte papir faktisk ender i genbrugsbehlderne. Mængden af genbrugspapir er faldet fra

7 til 2012, hvilket antageligt skyldes et faldende papirfrbrug. På trds af den negative effekt i frhld til CO 2- regnskabet vil DMI verveje, hvrledes papirfrbruget kan begrænses i fremtiden. 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m. CO 2-belastningen fra DMI s flyrejser beregnes af instituttets rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Opgørelserne viser en vis variatin i CO 2-emissinen ver årene. Mange udlandsrejser er knyttet til DMI s indtægtsdækkede g tilskudsfinansierede aktiviteter, g kan derfr udvise årlige udsving. DMI udledte i 2012 lige knap 200 tns CO 2 sm følge af flyrejser, hvilket svarer til 643 kg pr. medarbejder. Der er tale m et fald på knapt 13 % i frhld til DMI pfrdrer generelt medarbejdere til at benytte tg frem fr fly, når dette er muligt. Tgrejser benyttes dg frtsat i et meget beskedent mfang g primært i frbindelse med krtere tjenesterejser. CO 2-belastningen fra tgrejser udgør under en 1 % af emissinen fra flyrejser. CO 2-emissinen fra DMI s tgrejser i 2012 beløber sig til i alt 1,61 tn, svarende til 5,2 kg/medarb. Instituttets taxaregnskab mfatter lkaltransprt såvel sm transprt i udlandet i frbindelse med tjenesterejser. Den specifikke kntering af taxakørsel er på DMI først sket med virkning fra 1. januar 2009, g det er derfr ikke muligt at pgøre taxafrbruget i tidligere år. Nedenstående figur, der viser udviklingen ver årene , mfatter derfr ikke taxakørsel. Hvis taxakørslen var inkluderet i 2012 ville tallet være 20,9 tns md nu 18,8 tns. Tjenstlig buskørsel frekmmer kun i yderst begrænset mfang, bl.a. frdi instituttet råder ver et antal tjenestebiler g tjenestecykler, g udgifter hertil bgføres ikke separat. Under alle mstændigheder er CO 2-belastningen fra denne transprtfrm negligeabel i frhld til de øvrige pster. Nedenstående figur viser CO 2-emissinen frårsaget af brug af tjenestebiler g medarbejdernes egne biler. Reduktinen i frhld til sidste år skyldes primært en mindre feltaktivitet i 2011 g

8 CO 2-emissinen fra biltransprt i 2012 svarer til 61,0kg/medarb. 2.3 Klimapåvirkning fra is-rekgnscering Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2-belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet sm udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Sm det fremgår af nedenstående figur, er der sket en reduktin i CO 2 belastningen hidrørende fra is-rekgnsceringen siden Indtil 2011 skyldes dette, at der er fløjet et mindre antal timer hvert år. Faldet fra 2011 til 2012 skyldes, at der halvdelen af året er brugt en helikpter med mindre CO 2 udledning. 8

9 3. Regnskab Nærværende klimaregnskab er udarbejdet sm et bilag til DMI s årsrapprt, g er sm sådan mfattet af årsrapprtens påtegning. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Nærværende afsnit beskriver den anvendte regnskabspraksis g herunder specielt de knverteringsalgritmer, der ligger til grund fr beregningen af CO 2-ækvivalenter inden fr de frskellige frbrugskategrier. CO 2-emissinen pr. medarbejder g pr. bygningsareal er eksplicit anført fr regnskabsåret (2012), ligesm udviklingen ver årene af disse relative CO 2-mål er vist i frm af grafer. Elektricitet CO 2-bidraget fra elektricitet leveret via nettet i Østdanmark indregnes med 500 kg pr. MWh pgjrt efter 200% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin Fra 1. januar 2009 har DMI indgået en kntrakt med EnergiMidt m levering af CO 2-neutral strøm. Kntrakten, der medfører en merudgift fr DMI i frhld til køb af knventinelt prduceret strøm, indebærer, at leverandøren frpligter sig til at indkøbe en tilsvarende mængde strøm, der er prduceret af rene energikilder, hvedsageligt vand- vind-, sl- eller bienergi. Al den strøm, sm DMI har anvendt siden 1. januar 2009, er således CO 2-neutral g bidrager derfr ikke til klimabelastningen. DMI s beslutning m køb af miljømærket strøm bidrager til at øge efterspørgslen efter vedvarende energi, g understøtter dermed bestræbelserne på at pbygge en sektr fr vedvarende energi. Opvarmning CO 2-bidraget fra fjernvarme indregnes med 113 kg pr. MWh pgjrt efter 200% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin Vandværksvand CO 2-bidraget fra vandværksvand indregnes med 3,4 kg pr. m 3, idet der medregnes energi til såvel ppumpning, distributin, brttransprt g rensning. Papir til genbrug Aflevering af papir til genbrug indregnes med et negativt CO 2-bidrag svarende til kg CO 2 pr. tn papir. Baggrunden fr, at genbrugspapir indregnes sm en CO 2-reduktin, er de stre miljømæssige frdele, der er frbundet med indsamling g genanvendelse af papir frem fr at sende dette til frbrænding. Flyrejser CO 2-bidraget fra flyrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2-emissinen i kg fr samtlige benyttede destinatiner, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. DMI s flyrejser til g fra Grønland indgår i regnskabet sm en skønnet frøgelse af de årlige flyemissiner med 20 %. Denne praksis er anvendt, frdi grønlandsrejser af regnskabstekniske årsager bkes direkte hs Air Greenland, g derfr ikke kan pgøres helt så præcist sm standardrejserne. Tgrejser CO 2-bidraget fra tgrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2-emissinen i kg fr samtlige benyttede strækninger, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. Biltransprt DMI s klimaregnskab mfatter tre typer af biltransprt (taxa, tjenestebiler g private biler). TAXA CO 2-bidraget fra taxakørsel er indregnet med 199 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er beregnet på baggrund af de årligt bgførte taxaudgifter samt en anslået kørselsstrækning svarende til 7,5 km pr. 100 kr. (13,33 kr. pr. km). TJENESTEBILER CO 2-bidraget fra kørsel i tjenestebiler er indregnet med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er fastsat på grundlag af detaljerede kilmeterregnskaber fr samtlige tjenestebiler. PRIVATE BILER CO 2-bidraget fra tjenstlig kørsel i egen bil indregnes med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter fastsat på grundlag af den årlige bgførte kilmetergdtgørelse divideret med statens lave takst fr kørselsgdtgørelse 2012 (2,1 kr. pr. km). Helikpterflyvning CO 2-bidraget fra flyvning med helikpter i frbindelse med DMI s is-rekgnscering i Sydgrønland er indregnet med 3,15 kg CO 2 pr. kg brændstf. Beregningerne fretages på grundlag af bgførte antal flyvetimer, dels med en helikpter af typen AS 350, der ifølge Air Greenland AS bruger 200 liter brændstf i timen, g dels med en helikpter af typen EC 120B, der ifølge BackBnes AS bruger 114 liter i timen. 9

10 3.2 CO 2 -resultatpgørelse En nøgletalsversigt fr DMI s CO 2-emissin de fregående tre år er vist nedenfr. DMI's CO2-Regnskab [kg] Klimabelastning fra virksmheden Elektricitet, vand g varme Affald til genbrug (papir) Klimabelastning fra virksmheden i alt Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly Køb af CO 2-kvter vedr. flyvning Tg Taxa, bil g bus mv Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt Klimabelastning ved øvrige virksmhedsspecifikke mråder Klimabelastning ved helikpterbaseret is-rekgnscering CO2-Resultat (kg) Såvel ttaler sm subttaler i venstående skema er retvisende, men sm følge af afrundinger, er der en afvigelse på sidste decimal i frhld til sumtallene. 10

11 BILAG A Regnskabsdata samt budget 2013: CO2-emissin 3,4 kg Fjernvarme, MWh CO2-emissin 113 kg Oliefyr, 100 l (svarende til MWh) CO2-emissin 2,822 kg Papir til genbrug, kg CO2-emissin -4,1 kg Flyrejser, km CO2-emissin kg Køb af CO2-kvter kg Tgrejser, km CO2-emissin kg Tjenestebiler, km CO2-emissin 0,175 kg Private biler, kr. (kilmetergdtgørelse) Private biler, km 2,10 kr. pr. km CO2-emissin 0,175 kg Taxa, kr Taxa, km 13,3 kr. pr. km CO2-emissin 0,199 kg Virksmhedsspecifikke CO2-belastninger Flyvetimer, AS CO2-emissin 504 kg/h Flyvetimer, EC CO2-emissin 287 kg/h CO2-emissin, is-rekgncering kg Graddage nrmalår: Ttal kg Ttal tns Ttal pr. ansat tns 6,6 6,3 5,9 1,5 1,1 0,8 1,4 1,3 Ttal pr. huslejeareal kg

2011 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapport 2011

2011 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapport 2011 211 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapprt 211 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning fra

Læs mere

2013 Klimaregnskab. Bilag III til DMI s årsrapport 2013

2013 Klimaregnskab. Bilag III til DMI s årsrapport 2013 2013 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapprt 2013 1 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt Finansudvalget 21-11 FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt 21 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapprt 21 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder

Læs mere

DMI s klimaregnskab for 2009 Bilag til DMI s årsrapport Version 31. maj 2010

DMI s klimaregnskab for 2009 Bilag til DMI s årsrapport Version 31. maj 2010 DMI s klimaregnskab for 29 Bilag til DMI s årsrapport 29 Version 31. maj 21 Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fokusområder 2. Analyser og rapportering

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag Gdkendelse af prjektfrslag m flisfyret kedel til fjernvarme fr Oksbøllejren Dk.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Hex Åben sag Sagsfremstilling Baggrund COWI har fr Oksbøl Varmeværk A.m.b.a. udarbejdet

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Energirådgivning/tjekliste for KLIMA+ virksomheder

Energirådgivning/tjekliste for KLIMA+ virksomheder Energirådgivning/tjekliste fr KLIMA+ virksmheder Butik Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Energirådgivning/tjekliste for Klima+ virksomheder

Energirådgivning/tjekliste for Klima+ virksomheder Energirådgivning/tjekliste fr Klima+ virksmheder butik Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed.

Læs mere

J&E electric a/s Måløv Værkstedsby 54 2760 Måløv

J&E electric a/s Måløv Værkstedsby 54 2760 Måløv J&E electric a/s Måløv Værkstedsby 54 2760 Måløv Telefn: +45 44 68 07 77 Internet: www.jeel.dk & J E Energirådgivning/tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Indstilling. Nyt storkøkken til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - forøget anskaffelsessum. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Nyt storkøkken til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - forøget anskaffelsessum. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed g Omsrg Den 18. juli 2007 Århus Kmmune Bygningsafdelingen Sundhed g Omsrg Nyt strkøkken til Magistratsafdelingen fr Sundhed g Omsrg - frøget anskaffelsessum

Læs mere

Energirådgivning/tjekliste for Klima+ virksomheder

Energirådgivning/tjekliste for Klima+ virksomheder Energirådgivning/tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed.

Læs mere

Biogasproduktion i Tyskland

Biogasproduktion i Tyskland Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Beskæftigelsesgrader september 2007

Beskæftigelsesgrader september 2007 Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr

Læs mere

Førskoletilbud og rullende skolestart

Førskoletilbud og rullende skolestart Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Hvad en klimaaftale i København skal indeholde

Hvad en klimaaftale i København skal indeholde Hvad en klimaaftale i København skal indehlde Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København (COP15), 7-18. december 2009 En klimaaftale der er tilstrækkelig, retfærdig g sikker

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ENERGIBYEN. Vedvarende vilje til vedvarende energi. www.energibyenskive.dk

ENERGIBYEN. Vedvarende vilje til vedvarende energi. www.energibyenskive.dk - Et bud på en energivenlig kmmune ENERGIBYEN T RY K S A G N R. 541-618 ENERGIBYEN ENERGIBY Krav til Energiby s. 4-5 Skive Kmmune - fficiel energiby Mål g visiner s. 6-7 Resultater til dat s. 8-9 Energibyen

Læs mere

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB 2012 Klimaregnskab 2012 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-992-4 København 15. april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse ver fr TDC A/S vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen fr sparede mkstninger i frbindelse med salg af tjenester på fastnetmrådet

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT. la t og godkendt på e eralforsamling, CVR-NR. 33 06 37 84. Tlf.: 99 89 1400 saeby@bdo.dk www.bdo.dk

LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT. la t og godkendt på e eralforsamling, CVR-NR. 33 06 37 84. Tlf.: 99 89 1400 saeby@bdo.dk www.bdo.dk Tlf.: 99 89 1400 saeby@bd.dk www.bd.dk BDO Statsautriseret Sæbygårdvej 25 DK-9300 Sæby CVR-nr. 20 22 26 70 revisinsaktieselskab LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT 2014 la t g gdkendt på e eralfrsamling, CVR-NR.

Læs mere

Notat vedr. Brandskolen - RESC

Notat vedr. Brandskolen - RESC Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen kncernen Der arbejdes aktivt fr at skabe et sikkert g sundt arbejdsmiljø fr medarbejderne i kncernen g samtidig er det hensigten at minimere belastningen af miljøet

Læs mere

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet Løn g Øknmi - Team Øknmi Middelfart Kmmune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte 8888 5038 cvr.: 29189684 Dat: 7. juli 2015 Sagsnr.: 2015-007700-1 Mads.SandagerHansen@middelfart.dk

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der

Læs mere

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a.

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Midtvejsevaluering. af forsøget med at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordningerne i Randers Kommune. Februar

Midtvejsevaluering. af forsøget med at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordningerne i Randers Kommune. Februar Februar 2014 Midtvejsevaluering af frsøget med at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdningerne i Randers Kmmune 1. Indledning Fra plitisk side har der været et ønske m at undersøge, hvrvidt den nuværende

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen

Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K CVR 59 77 87 14 EAN nummer: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-902-3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...

Læs mere

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter MOVIA Den Krdinerende Funktin fr Specialundervisning (kørselsadministratinen) Aftaleparadigme Varetagelse af kørselsadministratinen fr specialundervisningen g brugere i de tidligere Frederiksbrg g Københavns

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Organisering af sygeplejen og nathjemmehjælp Tilbagemelding fra arbejdsgruppen

Organisering af sygeplejen og nathjemmehjælp Tilbagemelding fra arbejdsgruppen Organisering af sygeplejen g nathjemmehjælp Tilbagemelding fra arbejdsgruppen Kmmissriets spørgsmål 1: Hvrdan skal sygeplejen rganiseres, når sygepleje skal udføres i henhld til prfilerne fr henhldsvis

Læs mere

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH)

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH) Center fr Reginal Udvikling Kngens Vænge 2 3400 Hillerød Telefn 3866 5000 Direkte 3866 5531 UDKAST - RAMMEAFTALE (versin af 24. april 2014, RegH) mellem undertegnede, medundertegnede I det følgende benævnt

Læs mere

N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr

N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr Klima-, Energi- g Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 334 Offentligt N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr Effektvurdering af ecdesign- g energimærkningskrav fr prdukter Energistyrelsen

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

Projektskitse Verdensarv Vadehavet

Projektskitse Verdensarv Vadehavet Prjektskitse Verdensarv Vadehavet Baggrunden. Den danske del af Vadehavet er udpeget sm verdensarv g verdensarven bliver det fremtidige fkus fr det frpligtende samarbejde med Tyskland g Hlland m Vadehavet

Læs mere

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014 Sundheds- g Frebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang i Sundheds- g Frebyggelsesudvalget den 21. ktber 2014 Frslag til lv m ændring af aptekerlven (Friere adgang til prettelse

Læs mere

Tjekliste Tourette syndrom

Tjekliste Tourette syndrom Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Indflydelse på budgettet i regionerne

Indflydelse på budgettet i regionerne Inspiratinsntat nr. 2aa til arbejdet i MED-Hvedudvalg 3. juli 2007 Indflydelse på budgettet i reginerne Generelt I frhld til kmmunerne hvr man har ét samlet budget, har man i reginerne i praksis 3 frskellige

Læs mere

Handleplan for de fire forureninger i Grindsted by

Handleplan for de fire forureninger i Grindsted by Område: Reginal Udvikling Udarbejdet af: Trine Krsgaard / Mette Christphersen Afdeling: Jrdfrurening E-mail: Trine.Krsgaard@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 07/7173 Telefn: 76631560 / 76631939 Dat: 3. juni

Læs mere

Fastholdelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Fastholdelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Med det frmål at sikre en ptimal fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på

Læs mere

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed. BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune Rapprtering 1. halvår 211 Genptræningen Rapprtering fra 1. halvår 211 Udarbejdet af: Genptræningen i Esbjerg Kmmune Udarbejdet: August 211 1 Rapprtering 1. halvår 211 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0 KMD Digital Valgliste Versin 2.1.0 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 1 Applikatinen... 3 1.1 Applikatinens rbusthed... 3 1.2 Ansvar fr afvikling... 3 1.3 Evnen til at håndtere fejl... 4 2 Systemversigt...

Læs mere

Ringsted Kommune godkender hermed, at der er sket opfyldelse af meddelt Caroline og Svend Pedersen Høedvej 15 4174 Jystrup Midtsj.

Ringsted Kommune godkender hermed, at der er sket opfyldelse af meddelt Caroline og Svend Pedersen Høedvej 15 4174 Jystrup Midtsj. Opfyldelse af undersøgelsespåbud, frvarsling af prydningspåbud efter spild fra villalietank på ejendmmen Høedvej 15, 4171 Jystrup Midtsj. Ringsted Kmmune Ringsted Kmmune gdkender hermed, at der er sket

Læs mere

Data vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark

Data vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark Område: Sundhedsmrådet Udarbejdet af: Anne Uller Afdeling: Sundhedssamarbejde g Kvalitet E-mail: anne.uller@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 12/838 Telefn: 7663 1318/ 2920 1318 Dat: 29. maj 2012 Ntat Data

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling Inspiratinsntat nr. 7b til arbejdet i MED-Hvedudvalg 2.11.2009 Vejledning m retningslinje fr persnaleplitiske vilkår ved mstilling Anbefalinger Kravet m en prcedureretningslinje fr mstilling, herunder

Læs mere

Fredensborg Kommune. Notat i forbindelse økonomisk afdækning samt optimering af driften i Lystholm Madservice. Juni 2013 WWW.BDO.

Fredensborg Kommune. Notat i forbindelse økonomisk afdækning samt optimering af driften i Lystholm Madservice. Juni 2013 WWW.BDO. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Fredensbrg Kmmune Ntat i frbindelse øknmisk afdækning samt i Lysthlm Madservice Juni 2013 WWW.BDO.DK Indhldsfrtegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 INDLEDNING... 2 RESUME... 3 ANBEFALINGER...

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Hlm, Paw King Andersen, Helle Samsn, Klaus Kerrn-Jespersen, Inge Lise Pedersen, Verner Hylby, Knud-Erik Rasmussen, Jens Andersen, Karsten Knradsen, Erling

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende) Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- g Kulturudvalget Beslutningsprtkl Dat: 10. december 2009 Lkale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:45-16:45 Eskild Andersen, Frmand (A) Gitte Krgh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere