It-strategiplan for børn på dagtilbuds - og skoleområdet

Transkript

1 It-strategiplan for børn på dagtilbuds - og skoleområdet Udarbejdet af For dagtilbud: Birthe Gripping (pædagogisk adm.konsulent), Henrik Jensen (Udsigten), Tommy Jespersen (Gram børnehave), og Anne Nøhr Andresen (Grønnebakken). For skoleområdet: Henrik G. Andersen (Tovholder for arbejdsgruppen, Leder af Pædagogisk Center), Jan Follmann (Teknisk it-konsulent, Pædagogisk Center), Tomas Duelund (Souschef, Fælleskolen Bevtoft-Over Jerstal), Michael Tillgaard (Souschef, Fællesskolen Favrdalen-Fjelstrup) og Lars Mortensen (Pædagogisk itkonsulent, Pædagogisk Center). Senest revideret 2. januar 2014

2 En lille fortælling:... 3 Baggrund... 3 Forord... 4 Forudsætninger... 4 Målgruppen for it-strategien... 5 Fælles visioner... 6 Dagtilbudsområdet (0-6 år)... 8 Hvad siger loven?... 8 Eksisterende praksis inklusiv økonomi og organisatorisk forankring... 9 Hvad vil vi? en digital kultur i dagtilbuddene... 9 At have en digital kultur i dagtilbuddene, betyder:... 9 for børnene i dagtilbud... 9 for personalet i dagtilbud for forældrene til børn i dagtilbud Intranet dagtilbud It-pakke Dagplejen (grundpakke):... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Daginstitution 0 6 år og børnehaver (grundpakke): Hvad er status i Haderslev Kommunes dagtilbud indenfor maskinpark, programmer og uddannelsesniveau? Hvad anbefales det at arbejde videre med? Skoleområdet (6-16 år) Status skoleområdet Mål og handleplan Mål Handleplan

3 En lille fortælling: Lillesøster kommer glad hjem fra en tur i skoven med sin børnehave. Udover madpakker har de haft tablets og digitalkamera med i rygsækken. De har været på jagt efter biller i skovbunden og googlet for at finde ud af mere om billernes liv i skoven hvad spiser sådan en bille egentligt? De har taget nogle flotte billeder, som skal printes ud i morgen, så de kan lave små plancher om billens liv. Lillesøster er ekstra glad, fordi hun i dag var fotograf på turen. Billederne er allerede lagt ud på børnehavens forældreintra, så hun nu kan vise dem til sin familie. Storebror har i 9.c arbejdet med Djeeo, et digitalt strategispil med krop, bevægelse og opgaveløsning i centrum. De var fordelt på 4-mands hold og har løst spørgsmål på de virtuelle poster placeret rundt i skolens nærområde. De skiftede mellem at sidde to i kontroltårnet og to ude at finde posterne. Spørgsmålene handlede om kommunalpolitik, som de har arbejdet med i samfundsfag den seneste tid. Det var sjovt at konkurrere mod hinanden på viden og hurtighed. Baggrund Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en itstrategi for en nødvendig harmonisering af skolernes it-infrastruktur mm. Pædagogisk Center Haderslev har her spillet og spiller stadigt en central og vigtig rolle som bindeled pædagogisk, supportmæssigt og økonomisk for kommunens skoler. Pædagogisk Center administrerer et fælles it-budget for skoledelen, der bl.a. dækker de udgifter, der er forbundet med drift og vedligehold af skolernes trådløse netværk og den infrastruktur, der hører med til et driftsikkert netværk. Det giver en klar fordel, når der skal serviceres, at alt i så overvejende grad som muligt er ens på alle skoler. Desuden får de enkelte skoler årligt tildelt et elevtalsbaseret beløb til køb af hardware ud fra en fælles positivliste. Således sikres yderligere en høj grad af ensartethed. Hvilken hardware skolerne kan købe, bliver styret fra Pædagogisk Center. Der er gennem de seneste år lavet en udstyrsliste med et udvalg at computere (bærbare og stationære), projektorer, smartboards, printere osv. Disse udstyrslister har betydet, at skolerne til en hvis grad selv har kunnet vælge, hvordan pengene skulle bruges. For Pædagogisk Center har det været vigtigt, at skolerne fik udskiftet gammelt udstyr, eller at der blev fokuseret på et bestemt type udstyr. (F.eks interaktive tavler) Den udarbejdede plan og Pædagogisk Centers indsats betyder bl.a. at skolerne i dag har en fælles serverplatform, har fælles Intranetløsning, benytter sig af fælles indkøb og fordeling af fælleskommunale midler og har et fælleskommunalt trådløst netværk. Pædagogisk Center står desuden for lokale, kommunale it-kurser, servicering af læseklasseelevers it-rygsække og videndeling i forhold til kommunens it-vejledere. På dagtilbudsområdet har man for nærværende ikke en tilsvarende central koordinering. Arbejdsgruppen anbefaler en sådan indarbejdes. 3

4 Forord Denne it-strategiplan har sit afsæt i tankesættet bag Haderslevreformen. Den vil derfor fokusere både på Dagtilbuds- og skoleområdet og på hvordan it og digitale medier kan integreres i hverdagen for de 0-18 årige i Haderslev kommunes institutioner. Brug af it er for de fleste børn og unge en naturlig del af deres dagligdag. Børn og unges brug af it knytter sig til udvikling af begreber og skaber socialt samvær omkring computer, spilkonsoller og mobiltelefon. Flere digitale redskaber har i dag en brugerflade, der gør, at børn i en tidlig alder anvender redskaberne, og at disse kan være med til at udvikle børnenes motorik, fortrolighed med mediet og opøve færdigheder af mere faglig karakter. Fremtidsfortællingen om lillesøster og storebror er et eksempel på, hvordan det kan ske i praksis. Med strategiplanen forsøger vi at skabe en rød tråd gennem børne-, junior- og ungeuniverserne frem mod overgangen til ungdomsuddannelserne på it-området. Vi ønsker, at anvendelse af it og digitale medier både skal øge det faglige niveau, læringen og den digitale dannelse, så børnene og de unge bliver aktive medborgere i en digitaliseret verden. It og digitale medier bør være en del af de lærings- og dannelsesmæssige mål, som er grundlaget for vores dagtilbud og skoler. Læring skal forstås som både uformel og formel læring. Børn og unge udvikler sig og tilegner sig nye færdigheder både gennem formel læring, dvs. undervisning / undervisningslignende situationer og uformel læring, eksempelvis gennem samvær med andre børn. Den uformelle læring er ofte en nødvendig forudsætning for den formelle læring. De erfaringer omkring it og digitale medier, som børnene tilegner sig allerede i dagtilbud, kan understøtte læringen, når børnene starter i skole. Dannelse skal forstås som normer, spilleregler og redskaber, som børnene og de unge tilegner sig, så de kan handle i den digitaliserede verden, for eksempel i forhold til brug af sociale medier. Arbejdet med læring og dannelse er dog to sider af samme sag og kan derfor ikke adskilles i praksis. Forudsætninger Dagtilbudsloven stiller ikke specifikke krav om, at der arbejdes med digitale medier i dagtilbuddene og i klubberne, men det fremgår af dagtilbudslovens formålsparagraffer, at dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring og, at klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.. Det vurderes, at arbejdet med digitale medier fremmer de intentioner, der fremgår af dagtilbudslovens formålsparagraffer. På folkeskoleområdet er arbejdet med it en direkte lovbunden opgave: It skal anvendes til de nationale tests. It skal integreres i alle fag. De læringsmæssige aspekter af denne udvikling er beskrevet i faghæfterne for de 4

5 enkelte fag, Fælles Mål 2009 samt Faghæfte 47 (Elevernes alsidige udvikling) og Faghæfte 48 (Elevernes itog mediekompetencer). De krav, der stilles til undervisningen i forhold til elevens faglige læring og personlige udvikling, hvor it er et centralt redskab i undervisningen, er beskrevet i faghæfterne. Som eksempel kan nævnes at der bl.a. står følgende om faget dansk efter 4. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internet. Rammegrundlaget udgøres yderligere af regeringens, kommunernes og regionernes samarbejde omkring den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (side 22-23), hvor der for folkeskolen beskrives seks indsatsområder: Støtte til indkøb af digitale læremidler Dette støttes eksempelvis via tilskudsmidler fra ministeriet. Pædagogisk Center har koordineret ansøgninger fra skolerne og der forventes alene for 2012 udbetalt et tilskud på ca til kommunen. For de næstfølgende 3 år frigives yderligere midler, der kan ansøges. Effektiv distribution af digitale læremidler Via Uni-Login og vores netværk har alle elever og ansatte umiddelbar adgang til alle de midler, vi abonnerer på og som administreres via Uni-Login. Trådløst netværk på skolerne i 2014 Der er etableret trådløst netværk på alle skoler, der dækker alle undervisningsrelevante områder. Adgang til computere for alle elever i 2014 Der er allerede i dag på alle skoler adgang for alle elever til computere. Dog endnu ikke i et forhold, hvor undervisningen kan digitaliseres fuld ud. BYOD (se andetsteds i planen) vil stærk medvirke til at løse dette. Klare mål for anvendelsen af it og digitale læremider og læringsmål For alle fag og fagområder eksisterer nationale læringsmål i fagenes Fælles Mål, i Faghæfte 47 og i Faghæfte 48. Disse mål skal endvidere skrives ind i lokale handleplaner. Forskning i it-baserede læringsformer Som en del af ansøgsningen om tilskud til de digitale læremidler (se pind 1) forpligter man sig til at indgå i evalueringen af disse. Lokalt etableres ligeledes en opsamling af disse erfaringer. Målgruppen for it-strategien Målgruppen for it-strategien er: Alle børn og unge fra 0-18 år i kommunale dagtilbud og skoler. Pædagogisk personale og lærere på dagtilbuds- og skoleområdet i deres arbejde med børn og unge. 1 elf%c3%a6rd.ashx 5

6 Teknologi er med til at skabe vores verden, den er et grundvilkår, som ikke længere kan vælges fra. Derfor medfører de digitale medier ændrede krav og dermed nye mål for såvel børn og unge, lærere, pædagogiske medarbejdere, ledelse og forældre. Opgaven i dagtilbud og skoler bliver at få rammesat aktiviteter omkring det pædagogiske arbejde med it og digitale medier, så brugen af heraf styrker fagligheden. Dilemmaet for medarbejderne er, at de i vidensamfundet ikke kan have overblik over alle tilgængelige kilder og værktøjer, samtidig med, at de skal fastholde og synliggøre de faglige læringsprocesser og mål for læringen. It har i denne sammenhæng et potentiale til at skabe tilgængelighed og overblik. Fælles visioner Alle børn og unge i Haderslev Kommunes dagtilbud, SFO og skoler skal opleve, at digitale læremidler er en nødvendig, velfungerende og integreret del af deres leg og læring, og at disse bidrager til deres faglige, personlige og sociale udvikling. At der er fokus på at børn og unges viden og kompetencer på feltet bringes i spil som en ressource i forhold til andre børn og unge samt voksne. Visionen har fokus på: at styrke børnenes faglige, sociale og personlige udvikling. at styrke, at børnene bliver informations- og mediekompetente, så de kan forholde sig kritisk til mængden af og indholdet i de informationer, som nutidens medier stiller til rådighed. at ny teknologi anvendes til videndeling, samarbejde og innovation. at den læsekompenserende indsats fortsat understøttes bedst muligt af it og digitale medier. at sikre, at børnenes kompetencer som brugere af digitale medier i fritiden inddrages i skoler og dagtilbud. at digitale medier anvendes til at fremme inklusionsindsatsen. at intern oplæring prioriteres højt Arbejdsgruppen finder nedenstående punkter væsentlige i børnenes/elevernes møde med institutionen/skolen: Tilegnelse af kundskaber og færdigheder i udfordrende (lærings)miljøer Lære på mange måder 6

7 Lære og udvikle sig i fællesskaber Medansvar og inddragelse for læring og udvikling. Lysten til at lære og udvikle sig gennem hele livet Den internationale dimension Den kreative og innovative dimension Alle punkter lægger op til, at it og digitale medier benyttes som en naturlig og integreret del, både hvad gælder det faglige arbejde og elevernes personlige og alsidige udvikling. For at hjælpe institutioner/skoler, pædagoger, lærere, børn/elever og forældre med at benytte it, således at brugen understøtter arbejdet mod målene i visionen er det nødvendigt med en central strategi for, hvordan kommunen vil opfylde sin del af forpligtigelsen. Ikke mindst ser gruppen det som essentielt, at økonomien til hhv. dagtilbuds- og skoleområdet sikres ved to særskilte puljer. 7

8 Dagtilbudsområdet (0-6 år) Der er i de senere år kommet mere og mere fokus på, at kvaliteten i dagtilbuddene er af afgørende betydning for barnets senere uddannelse og livskompetencer. I forhold til læring viser undersøgelser, at det er i barnets første år, at de grundlæggende kompetencer dannes og udvikles. Det er her, at barnet tilegner sig udgangspunktet for et godt børneliv her og nu og for det liv, der skal leves de kommende år. Hos det lille barn udvikles motorik, læringsnysgerrighed og læring igennem leg og aktivitet. Forskning viser at digitale medier med fordel kan introduceres gennem leg og aktivitet i dagtilbuddet. Flere digitale redskaber har i dag en brugerflade, der gør, at børn i en tidlig alder kan anvende redskaberne, og at redskaberne kan være med til at udvikle børnenes motorik, fortrolighed med mediet og opøve færdigheder af mere faglig karakter. Alle daginstitutioner arbejder i dag målrettet med at stimulere de mindste børns lyst til læring, blandt andet gennem arbejdet med de pædagogiske læreplanstemaer. Her bør it og andre digital medioer spille en naturlig rolle. Når børn fra 0 6 år beskæftiger sig med it, skabes også grundlag for en smidig overgang til den digitale skole, på baggrund af børnenes kendskab til anvendelse af it i forskellige pædagogiske processer. Et andet vigtigt perspektiv er, at den gruppe af børn, der ikke har et digitalt kendskab hjemmefra, kan styrke kendskabet til medier gennem hverdagen i dagtilbuddet. I forhold til den resterende børnegruppe ville disse børn ellers komme til at mangle fortrolighed med de digitale redskaber samt mangle den viden, som brug af digitale medier giver. Daginstitutionerne skal derfor arbejde bevidst med at denne gruppe også stimuleres socialt og fagligt gennem brug af it. Derved kan de udvikle tidssvarende færdigheder og kompetencer og deltage på lige fod med andre børn og unge i det digitaliserede samfund. Hvad siger loven? Dagtilbudsloven stiller ikke specifikke krav om, at der arbejdes med digitale medier i dagtilbud, men det fremgår blandt andet af dagtilbudslovens formålsparagraf, at dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Det vurderes, at arbejdet med digitale medier er et godt supplement til de redskaber der i øvrigt anvendes i dagtilbuddene, til at fremme de intentioner, der fremgår af dagtilbudslovens formålsparagraf. 8

9 Eksisterende praksis inklusiv økonomi og organisatorisk forankring Der har ikke tidligere været udarbejdet en it strategi på dagtilbudsområdet. Denne it strategiplan for dagtilbud- og skoleområdet beskriver derfor for første gang hvordan it og digitale medier tænkes anvendt i Haderslev komunes dagtilbud. I dagtilbuddene spiller it og andre digitale medier aktuelt en forskellig rolle, idet det har været op til det enkelte dagtilbud, dels at indkøbe udstyr, men også til at fastsætte egen praksis på området. Dagtilbuddene har for egne midler typisk indkøbt enkelte tablets til børnebrug, som generelt anvendes til spil og indhentning af viden. Enkelte daginstitutioner har interaktive digitale medier til børnenes brug. Derover har dagtilbuddene typisk købt enkelte tablets til personalebrug. Disse anvendes primært til den administrative del af det pædagogiske arbejde, eksempelvis dokumentation og evaluering. Endelig har lederen en computer til administrative opgaver. Der er ikke ansat it konsulenter eller andet personale, målrettet it-funktioner. Hvad vil vi? en digital kultur i dagtilbuddene At have en digital kultur i dagtilbuddene, betyder: for børnene i dagtilbud at barnet oplever en kultur, hvor anvendelse af digitale medier er en integreret og naturlig del af hverdagen. at barnet oplever, at digitale medier anvendes på en mangfoldig måde, med plads til det enkelte barns forskellighed. at barnet oplever hvordan man kan omgås og anvender digitale medier på en klog og kritisk måde, og derved opnår en begyndende digital dannelse, forstået som analytisk og kritisk mediekompetence. at barnet møder voksne, som bygger videre på den viden børnene har i forvejen. at barnet, gennem leg, kan inddrages i relevante medieopgaver, eksempelvis sprogunderstøttende strategier, dokumentation og evaluering. at barnet møder voksne som har pædagogisk mediekompetence, forstået på den måde, at den voksne naturligt inddrager digitale medier kreativt og læringsorienteret i aktiviteterne, og sammen med barnet er nysgerrigt udforskende. At barnet stimuleres til at anvende digitale medier, men henblik på senere anvendelse i skolen. At barnet får en oplevelse af at man kan skrive med alle ti fingre, og indøver det gennem leg. At barnet introduceres til digitale lege- og læringsprogrammer. At barnet vejledes til gode vaner for kroppen i arbejdet med digitale medier. 9

10 Fortælling: Børn monterer videokamera på fjernstyret bil. Nogle børn beder deres pædagog om at låne et videokamera for at lave en film om børnehaven. Lidt efter vil de også gerne låne noget gaffatape. Kort efter har børnene tapet videokameraet fast til en af børnehavens fjernstyrede biler og trykket optag og er i gang med at lave deres egen film i gulvhøjde og om at gå i børnehave. (fra oplægget Digital kultur i børnehaven af Bernt Hubert og Frank Støvelbæk, 2012) for personalet i dagtilbud at personalet har mediepædagogiske kompetencer. at personalet har viden om børn og digital dannelse, etisk anvendelse og formidling, samt viden om evt. indkøb af hardvare og softvare til at understøtte børns leg og læring. at de digitale medier kobles til hverdagsaktiviteter og pædagogiske læreplaner, som en understøttende faktor. at digitale medier kan anvendes som led i en eksperimenterende, udforskende og innovativ pædagogisk praksis. at digitale medier anvendes som led i analyse, refleksion og dialog om samspilsrelationer i den pædagogiske praksis. at personalet anvender elektroniske kommunikationsformer til forældre (intranet) at personalet anvender elektroniske redskaber i det pædagogiske arbejde (sprogvurdering m.v.) at den enkelte medarbejder har sin egen mailkonto. at der er velfungerende teknologi til rådighed, som personalet kan betjene. at der er sikret den nødvendige pædagogiske og teknisk support. Pædagogerne skal være nysgerrige og bruge digitale medier med den pædagogiske tilgang, som de har til alle andre pædagogiske redskaber. Det handler om at have hovedfokus på relationen til barnet, og se barnet som et kompetent væsen, der har noget at byde ind med i forhold til både en perleplade og en ipad. Pædagogerne skal være klar til at undersøge nye muligheder sammen med børnene og gerne gennem leg med computere, kameraer, tablets, digitale mikroskober og videokameraer, men de skal også vide at under skolealderen er i en periode, hvor de skal stimuleres sprogligt, visuelt og sensorisk. Børns sanseapparat til sansebearbejdning er ikke klar til at tage imod det meget faktabaserede i småbarnsalderen. Børn har brug for leg, sansning og nærværende og vidende pædagoger, der vil og kan svare på alle mulighed spørgsmål, og som aktivt deltager i og kommunikerer om børnenes aktivteter. (Uffe Esben Pedersen, psykolog) 10

11 for forældrene til børn i dagtilbud At udvide forældrenes daglige samarbejde med dagtilbuddet med en digital dimension, i form af information og kommunikation gennem intranet, digitale fremmødeløsninger m.v. En være deltagende på en dynamisk kommunikationsplatform, der kan fungere såvel administrativt kommunikerende som et socialt medie. Intranet dagtilbud Formål: Lette og styrke kommunikationen mellem forældre, dagtilbud og serviceområde. Forældre vil kunne have adgang til relevant information om deres barn, gruppen, afdelingen, institutionen. Direkte og fortrolig kommunikation mellem de enkelte forældre og netop deres barn. Forældre vil kunne have adgang til kommunikation med andre forældre, og derved anvende intranettet som et socialt medie. Personalet vil kunne kommunikere direkte med de enkelte forældre, grupper af forældre, andre afdelinger og andre afdelingers forældre og samarbejdspartnere, eksempelvis skolen. Flere afdelinger skal kunne kommunikere sammen og sende besked ud til alle tilknyttede på én gang. Personalet vil kunne formidle og dokumentere pædagogiske aktiviteter overfor forældrene. Komme/gå funktion/tavler vil være en naturlig del af intranet kommunikationssystemet, hvor forældrene eksempelvis kan lægge beskeder ind samt melde barnet til/fra via forskellige kommunikationsformer. Kommunikationssystemet kan integreres med øvrige integrationer på det kommunale område. Dagtilbudsleder i Haderslev kommune: Vi har behov for et intranet som er målrettet til brug i børnehaver noget af det vi er særligt glade for ved vores intra er kalenderfunktionen nyhedsbreve ferielister adresselister stamkort(hvor det er forældrenes ansvar at få opdateret) tilmeldinger til arrangementer(som vi selv kan opbygge med de oplysninger der er behov for) fotoalbum mødelister dokumentmapper(til forældre og personale) m.m. Der skal være mulighed for høj grade af individuelle valg i opbygning af hjemmesider. It-pakke I daginstitutionerne bør der indkøbes en medie-grundpakke, som indeholder de nødvendigste digitale medier til aldersgruppen, og som sikrer en minimumsstandard i alle dagtilbud. 11

12 Daginstitution 0 6 år og børnehaver (grundpakke): En tablet pr. 20 børn, med internetadgang. Et digitalt kamera pr. 50 børn Et videokamera pr. 50 børn Hvad er status i Haderslev Kommunes dagtilbud indenfor maskinpark, programmer og uddannelsesniveau? (februar 2013) Tablets til rådighed i dagtilbuddene. Der er 32 pc/tablets til rådighed til 119 medarbejdere til anvendelse i dagtilbuddet, generelt med netadgang. Derudover har lederen en computer til administrativt arbejde. Der er 11 pc/tablets til rådighed til 695 børn i dagtilbud/dagpleje. Digital registrering af komme/gå funktion Findes ingen fælles platform. Der anvendes privat sms. Indkøbte it-moduler Enkelte dagtilbud har indkøbt moduler, generelt til administrativ anvendelse, eksempelvis stamkort til administration af børns data og årsnorm til administration af personaletimer. It-anvendelse i læreplansarbejdet It anvendes i mindre grad, til at hente viden til børnene under projekter, til pc spil, til ICDP, barnets bog, planlægning, dokumentation og evaluering. Det er et stigende behov for at indkøbe programmer/digitale redskaber til facilitering og understøttelse af af læreplaner, sprogunderstøttelse, registrering, dokumentation, evaluering og udarbejdelse af kvalitetsrappporter. Ligesom light-versioner tilpasset aldersruppen af de læringssystemer der anvendes i skolen med fordel kan introduceres for barnet i leg og aktivitet. Intranet 18 ud af 38 dagtilbud har indkøbt intranet for egne midler. Adm net/yderligere netværsadgang/trådløst net Størstedelen af dagtilbuddene anvender udelukkende det adminstrative net. Ca. 1/3 af dagtilbuddene har netadgang udover dette, deraf ca. halvdelen med trådløst net. Uddannelsesniveau: 12

13 Personalet i Haderslev kommunes dagtilbud har ingen specifik uddannelse i, hvordan man inddrager digitale medier i børnenes udvikling og læring. Der er stor forskellighed i personalets fortrolighed med anvendelse af digitale medier generelt. Hvad anbefales det at arbejde videre med? At indarbejde en digital kultur i dagtilbuddene i Haderslev kommune At indkøbe et antal medie grundpakker, svarende tilantallet af børn og personale i dagtilbuddene. (det forudsætter at der kan afsættes midler enten centralt eller lokalt på den enkelte daginstitution) At der indkøbes intranet til alle dagtilbud, såvel til pædagogisk som admnistrativ anvendelse. Derunder komme/gå funktion med stor-skærme. (det forudsætter at der kan afsættes midler enten centralt eller lokalt på den enkelte daginstitution) At personalet i dagtilbuddene får uddannelse i anvendelse af digitale medier i det pædagogiske arbejde, samt uddannelse i anvendelse af digitale medier (teknik) At der på dagtilbudsområdet afsættes midler til indkøb af digitale redskaber til facilitering og undstøttelse af det pædagiske arbejde. Skoleområdet (6-16 år) Status skoleområdet Denne plan tager sit udgangspunkt i et skolevæsen på 11 skoler og 20 lokationer med knap 6000 elever, 525 lærere og ca. 125 pædagoger. Der er i kommunen ca computere samt et antal andre enheder. Disse er aldersmæssigt spændende fra helt nye og op til 7 år gamle med en nogenlunde ligelig fordeling på de 7 år, hvilket ikke er i tråd med den strategiplan , der anbefaler maksimalt 5 år gamle computere. Styresystemet bærer præg af de 7 års udvikling, hvilket giver en noget uensartet brugerflade. I kommunen findes endvidere ca. 200 lokalt indkøbte tablets, overvejende ipads. I den nuværende strategiplan for området opereres med et computer-elevforhold på 1:5 og en levetid på 5 år for computerne. På hver enkelt skole er der en Windows server, der serviceres af SITS 2. På alle skoler er der trådløst net jf. ovenstående. 2 SITS Skolernes it-support der er en del af Center for undervisningsmidler i Aabenraa 13

14 På alle skoler er der adgang til det fælleskommunale trådløse netværk, der administreres af UNI-C 3. Det trådløse netværk har en lukket og en åben del. Den åbne del kan tilgås med brugernes uni-login, der administreres af UNI-C. Dette uni-login er brugernes adgang til al undervisningsrelateret online materiale og anvendes af alle aktører inden for området. Alle skoler har SkoleIntra, ElevIntra, ForældreIntra og PersonaleIntra med en fastlagt politik for brugen. Der er snitflader i forhold til det administrative system i børne- og familieafdelingen. På alle skoler forefindes it-vejledere, der i forskellig grad (se næste side) varetager vedligeholdelsen af det tekniske udstyr og forestår pædagogisk vejledning. Lærerne besidder overvejende kvalifikationer svarende til det pædagogiske it-kørekort. Der undervises i og med et righoldigt og ganske uensartet udvalg af programmer af de grunde, som udspecificeres i de 6 pinde nedenfor. Disse programmer går i disse år fra at være installerede på computerne til at ligge i skyen. At programmer ligger i skyen vil sige, at de afvikles fra en server et vilkårligt sted på internettet og ikke fra den computer, man sidder ved. Det betyder, at undervisningsprogrammerne dermed bliver tilgængelige døgnet rundt, blot man har adgang til internettet, hvilket 98 % af alle danske unge har hjemmefra. (Digitaliseringsstrategien side 22). Mulighederne og konsekvenserne er store. Vores computere bliver lettere at vedligeholde, programmerne er altid up-to-date og fraværende elever kan eksempelvis arbejde med hjemmefra. SMARTBoards anvendes på alle skolerne, men de forefindes ikke i alle lokaler. Alle lærere og elever har adgang til Microsoft Office 2010 eller anden kontorpakke.. Alle lærere og elever har adgang til Mikroværkstedets Skoleaftale. Skabe på skolerne pr. 18/ Skole Antal Sdr Otting/Ungeunivers 620 Gram Skole 116 Lagoniskolen/Ungeunivers 504 Skolen v. Kløften 200 Favrdal-Fjelstrup/Ungeunivers 386 I alt 1826 Pædagogisk Center har i 2012 opsat 1826 elevskabe med strøm til bærbare enheder på de 4 Ungeuniverser og Skolen v. kløften. De gør det muligt for eleverne i ungeuniverserne at medbringe eget udstyr, få det opbevaret sikkert og opladet til brug. Det gør i øjeblikket et mindretal af eleverne, men tallet er i stigning. Endvidere har Pædagogisk Center forestået udskiftning og opgradering af krydsfelter, access points og en lang række andre enheder på ungeuniversernes netværk. Pædagogisk Centers bidrag var her på ud af en samlet investering på 2,9 millioner kroner. Endelig har Pædagogisk Center i 2012 indkøbt Officelicenser til ungeuniverserne (primært til prøveafviklingsbrug) for kroner. Enkelte skoler har for nuværende problemer med et utilstrækkeligt antal IP-adresser, da eleverne ofte har flere enheder med der alle kræver en ip-adressse. F.eks. kan én elev have en bærbar pc, en smartphone og en tablet med i skole, der alle hver især kræver en ip-adresse. 3 UNI-C er en styrelse under Ministeriet for Børn og Undervisning. 14

15 En enkelt skole ligger geografisk, hvor det p.t. er umuligt at få bredbånd. Skolerne er økonomisk og ledelsesmæssigt decentrale enheder og forskellige i forhold til, hvorvidt man har børne-, junior-, og/eller ungeuniverser, derfor er der forskel på: Hvor meget økonomi der afsættes til it på de enkelte skolers budgetter til drift, hardware, vedligehold, nyindkøb, udvikling mm. Hvor mange timer der afsættes til it-vejledere på de enkelte skoler. It-vejledernes baggrund, uddannelse og arbejdsopgaver på de enkelte skoler. Hvor meget tid der afsættes til efteruddannelse på it-området på de enkelte skoler. Hvilke programpakker og onlinetjenester man har købt eller abonnerer på på de enkelte skoler. Hvilke programpakker og onlinetjenester der bliver brugt af lærerne på de enkelte skoler. Overordnet har skolevæsnet en teknisk it-konsulent i 0,82 stilling og en pædagogisk it-konsulent i 0,42 stilling; begge ansat under Pædagogisk Center. Disse forestår hhv. teknisk drift og vedligehold, den pædagogiske/anvendelsemæssige brug og tilsammen forestår de udvikling af de it-mæssige rammer. Mål og handleplan Nedenstående målsætning og handleplan skal ses i lyset af at vi pt. ikke kender den endelige udformning af en ny skolereform og at vi på it-området er i en konstant udvikling, en udvikling der går med hurtigere og hurtigere skridt. Mål a. Lærerne og eleverne skal have mulighed for at anvende it, ikke alene som et lejlighedsvist supplement til undervisningen, men som en integreret del af undervisningen. Derfor skal alle elever og lærere have adgang til en computer med udgangen af 2014, primært ved at eleverne benytter egne computere. b. At der på skoleområdet arbejdes hen mod en digital penalhus-løsning, hvilket vil sige, at elever og lærere kan tilgå deres ting 24/7 fra hvor som helst, og at i princippet alle nødvendige resurser ligger online. c. Skolerne har til enhver tid tilstrækkelig internet-kapacitet. d. Udfra et teknisk/holdbarhedsmæssigt perspektiv udskiftes It-udstyr i en tre-års cyklus. (Der er i dag budgetsat udskiftning i en 5 års-cyklus) e. Sikre en målrettet indsats for børn og unge, der ikke møder den digitale verden i hjemmet. f. De pædagogiske it-vejledere skal sikres en formel grunduddannelse. g. Pædagogisk Center skal være omdrejningspunktet for forsat efteruddannelse af lærerne på det digitale område. 15

16 h. De enkelte skoler og dagtilbud udarbejder en vision, et værdigrundlag og en pædagogisk retning for it og digitale læremidler i læring og undervisning, der passer til netop deres lokale forhold. i. Med anvendelsen af tablets (endnu primært ipads) i undervisningen er lærerne konfronterede med en ny undervisningsteknologi, der på mange punkter adskiller sig fra brugen af den traditionelle pc og stiller anderledes krav til pædagogik, organisering og didaktik. Der er pt. flere lærere i kommunen, der forsøger sig og afprøver smartteknologien i praksis i skolerne. Al forskning viser, at der med indførelsen af nye teknologier bør satses med samme økonomiske vægt på efteruddannelse for at få det mest optimale udbytte af den nye teknologi. j. at eleverne får viden om hvordan man kan omgås og anvender digitale medier på en klog og kritisk måde, og derved opnår en begyndende digital dannelse, forstået som analytisk og kritisk mediekompetence. k. At der er fokus på at børn og unges viden og kompetencer på feltet bringes i spil som en ressource i forhold til andre børn og unge samt voksne. Handleplan Ad a. Lærere og skoleeleverne betragter ikke computeren, mobiltelefoner og internettet som ny teknologi, men som en uundværlig del af deres hverdag. 98 pct. af de danske elever har adgang til computer med internet i forbindelse med deres skolearbejde i hjemmet. I tre ud af fire danske hjem er der mindst tre computere. Skolerne kan økonomisk og dermed teknisk og volumenmæssigt ikke følge med den udvikling der er på it-området. Hvis alle elever skal have adgang til en computer i deres skoletid, forudsætter det, at eleverne i stort omfang selv medbringer deres eget udstyr også kaldet BYOD 4. Dette er helt i overensstemmelse med regeringens, danske regioners og KLs digitaliseringsstrategi. Såfremt eleverne skal medbringe deres eget udstyr, kræver det, at skolerne tilbyder opbevaringsplads til elevernes medbragte udstyr i form af aflåste skabe med strømforsyning. Dette er sket i ungeuniverserne. Det betyder også, at der skal være særligt fokus på kapaciteten af infrastrukturen, da den vil være udfordret. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at alle elever i junior-universerne får elevskabe med tilhørende strømforsyning senest medio Kan sagen ikke løftes økonomisk af egne midler fremlægges forslaget som et budgetønske Arbejdsgruppen foreslår at alle elever i børne- og junioruniverserne får elevskabe med tilhørende strømforsyning senest medio Kan sagen ikke løftes økonomisk af egne midler fremlægges forslaget som et budgetønske I forbindelse med etableringen forestår Pædagogisk Center en gennemgang af skolerne med henblik på 1) installation af ovennævnte skabe og 2) muliggørelsen af strømbesparende foranstaltninger på de enkelte skoler. 4 Bring your own device 16

17 Ad b. Et væsentligt element i den fortsatte digitalisering og muligheden for at lære uafhængigt af tid og sted, læringen i det virtuelle rum, er muligheden for at anvende digitale online lærermidler og få skolen i skyen. Det betyder, at der igen skal være fokus på kapaciteten af infrastrukturen, da den vil være udfordret. Desuden skal der være fokus på at vi fjerner os mere fra træningsprogrammer til programmer der understøtter eleven som producent og formidler. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der afsættes midler til at sætte forsøg i gang med afprøvningen af forskellige sky løsninger i skoleåret Senest 2017 skal skolerne være uafhængige af egne servere og være sky-drevne. Ad c. I den forrige it-strategiplan var et væsentligt fokus it-infrastrukturen internt på skolerne, men også eksternt. Skolerne skal sikres den til enhver tid nødvendige internet kapacitet. Ad d. Overgangen fra overvejende stationære computere til overvejende bærbare computere indvirker på holdbarhedstiden af it-udstyr. Håndteringen og anvendelsen af bærbart udstyr slider mere på udstyret. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der udarbejdes en plan for en tre års udskiftningscyklus. I dag udskiftes it-udstyr i en 5 års cyklus. (hvis frekvensen for udskiftning skal øges forudsætter det at der kan afsættes midler enten centralt eller lokalt på den enkelte skole) Ad e. Ca. 2 % af eleverne har ingen eller kun lidt adgang til digitale læremidler i hjemmet. Arbejdsgruppen foreslår, at de enkelte skoler i samarbejde med Pædagogisk Center retter en særlig indsat overfor denne problemstilling. Det vil sige, at det faktiske omfang skal analyseres og derefter skal der udarbejdes en handleplan. Ad f. Der er et markant behov for, at den pædagogiske it-vejledning samlet set får et løft og det vil være en fordel at dette sker på fælleskommunalt plan. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at Pædagogisk Center i samarbejde med en ekstern partner, udarbejder et uddannelsesforløb for en grunduddannelse for it-vejledere. Ad g. Pædagogisk Center skal være omdrejningspunktet og understøtte den fælleskommunale itstrategi gennem kursusvirksomhed og -udbud. Ad h. Efter indførelsen af Haderslevreformen er der nedlagt eller oprettet nye skoler, etableret skoler med nye strukturer mm. Skolerne er forskellige og udvikler sig forskelligt. Set i lyset af de forandringer der er sket og vil ske, foreslår arbejdsgruppen, at der på de enkelte skoler udarbejdes en vision, et værdigrundlag og en pædagogisk retning for it og digitale læremidler i læring og undervisning, der passer til netop deres lokale forhold ultimo Ad i. Vi ved, at videndeling og kollegahjælp er rigtigt vigtige elementer i lærernes daglige arbejde. Pædagogisk Center er en væsentlig nøglespiller i dette perspektiv og påtænker at arrangere en fælleskommunal videndelings temadag eller eftermiddag om smartteknologien/tablets i undervisningen primært båret af best practice eksempler og kapaciteter inden for pædagogisk og didaktisk anvendelse af smartteknologien i undervisningen. Ligeledes tages initiativer til virtuel vidensdeling. Ad j. At der udvikles koncept til lærerne til brug i arbejdet med elevers digitale dannelse, forstået som analytisk og kritisk mediekompetence. 17

18 Ad k. Alle skoler udarbejder koncept for hvordan elever med særlig viden, kompetence og interesse for IT og digitale medier bringes i spil og anvendes som ressource og videnspersoner inden for området på skolen. 18