Af cand.it og pædagogisk it-konsulent ved Pædagogisk Udviklingscenter i Køge Kommune Malene Erkmann

Transkript

1 Mash-ups mediemos til klasseværelset Af cand.it og pædagogisk it-konsulent ved Pædagogisk Udviklingscenter i Køge Kommune Malene Erkmann Næste års undervisningsmiddel er måske en mash-up, der giver mulighed for at arbejde i individuelle forløb mod en fælles produktion i klassen. Mash-up er bare endnu en side af web 2.0: et Internet, hvor brugerne laver indholdet. Mash-up bliver skolernes næste udfordring. Mash-ups viser nye veje til en digital didaktik, hvor mange veje fører til Rom, og hvor vores fælles arbejde bliver et fælles produkt, der bygges op i en digital ramme som fx Second Life. Hi! My name is... (what?) My name is... (who?) My name is Slim Shady Hi! My name is (huh?) My name is (what?) My name is... Slim Shady Ahem excuse me! Can I have the attention of the class for ONE second? Da Eminem i slutningen af sidste årtusinde udkom med albummet The Slim Shady LP lagde han grunden til en ny form for sampling af musik: Mash-up. Det var en ny form for kulturjamming, hvor flere musiknumre blev lagt sammen ikke klippet sammen i sekvenser, men indspillet oveni hinanden, fx med musikken fra en kunstner sammen med tekst fra en anden. Ifølge Wikipedia indeholder nummeret My Name Is (den første del af nummeret er hengivet herover) elementer fra blandt andre AC/DC, Vanilla Ice og The Smiths. Siden mash-ups herefter nåede den britiske popscene har digitale medier overtaget udtrykket. Mashup er blevet en slags jamsession for digitale medier. En mediemos, der blander en række medier for at skabe nye helheder. Facebook er et godt eksempel. Her mødes virkelige netværk med virtuelle netværk fra Second Life, billeder fra Flickr og nyheder fra blogs og nyhedstjenester med små programmer, der iscenesætter os som filmstjernen vi ligner mest, hinandens bedste venner eller politiske forbrugere. Måden vi vælger at organisere vores Facebook på, er med til at iscenesætte os selv og fortælle vores omverden, hvem vi er, og hvor vi er. Mash-ups og didaktik Mash-up er små programmer, der søger informationer i databaser og kombinerer dem. På siden geocaching.dk lægger brugerne fx oplysninger om skatte de har skjult rundt omkring, og som man kan gå på jagt efter med sin GPS. En mash-up samler alle informationer om skattenes positioner og kombinerer dem med et kort fra Google. Når man bevæger musen over koret, får man oplyst navn, placering og position på skatten. Mash-ups i sig selv er ikke et socialt værktøj, der giver mulighed for social læring, og det er ikke et produktionsværktøj, som gør os i stand til selv at producere og dermed konstruere viden. Mash-ups er en måde at bruge kontekstuelle værktøjer til at bringe data og dermed viden om og fra verden ind i klasselokalet. Og mash-up stiller som mange af de nye digitale medier burde krav om en ny didaktik, en ny pædagogisk tilgang til fænomenet undervisning. 1

2 Mash-ups betjener sig af data, der som regel er gjort gratis tilgængelige på nettet, fx de regionale vejrobservationer fra DMI eller fotos fra det digitale fotoalbum Flickr. Det er data, der opdateres time for time, og ikke forældede data, der kun fungerer som eksempler. De mange data er opsamlet i praksisdomæner uden for skolen, og kan være med til at opdatere vores undervisning og gøre den mere virkelighedsnær. Vi kan skabe en kontekst i skolen, der på mange måder ligner praksisdomænet eller i hvert fald betjener sig af data fra forskellige domæner og dermed kan være med til at skabe situationer, der ligner dem, vi opnår gennem situeret læring, fx under praktik. Vi kan simpelthen lege, at vi er forskeren, der forsynes med data fra sine undersøgelsesfelter, og vi kan viderebearbejde dem i vores eget projekt. Mash-up udnytter de mange forskellige gratistjenester, der er tilgængelige på nettet. Thor Nørretranders forudsiger, at netop det at kunne pege på data og videreformidle data, bliver den mest dyrebare funktion i det samfund han har kaldt Linkenes Tidsalder. Data eller information bliver i højere grad gratis, men det at kunne udvælge den rigtige information bliver vanskeligere. Hvis forudsigelserne holder stik, skal vores elever ikke bare kunne forholde sig til ægtheden af de data, de finder på nettet. De skal i mindst lige så høj grad kunne forholde sig til den måde data bliver udvalgt og siden kombineret på. Vi linker ikke bare, vi henter simpelthen informationen og bearbejder den inden, vi leverer den videre. I forhold til en traditionel læremiddelforståelse leder mash-up først og fremmest tankerne hen mod det, Jens Jørgen Hansen kalder kontekstuelle læremidler: Læremidler, der ikke er skabt som læremidler, men som har fundet en plads i læringssituationen alligevel. Ud over mash-ups beskrives kontekstuelle læremidler som spillefilm, kontorprogrammer som Word, Excel og PowerPoint, simulationer som fx ZOO Tycoon (computerspil, hvor brugeren driver en zoologisk have) eller databaser, som fx DMI s regionale vejrobservationer. De kontekstuelle læremidler har en grad af farlighed over sig: De reflekterer ikke nødvendigvis læreplanens intension, vi ved ikke helt, hvilken læring de er med til at iscenesætte, eller om de overhovedet formidler noget, som vi kan bruge. Til gengæld har vi måtte erkende, at børn og unge i dag befinder sig midt i en verden af uformelle læringssituationer, hvor de konstant påvirkes af andres bevidste og ubevidste forsøg på at lære dem livet gennem mange forskellige midler, og hvor skolen som institution reelt ikke ved hvilket samfund, vi skal uddanne vores børn til at begå sig i. Meningsbærende enheder Mash-up giver, til forskel fra de traditionelle læremidler, et helt opdateret billede af verden, som den ser ud lige nu. Mash-up benytter sig især af databaser fra andre sammenhænge end de didaktiske, men kan i sig selv være skabt i en didaktisk eller pædagogisk sammenhæng. Man kan fx sagtens forestille sig et forlag eller et lærerteam, der producerer egne mash-ups på baggrund af andres data. Frem for at bruge mange resurser på at pakke informationen ind i digitale lærebøger, kan informationen simpelthen hentes gratis, hvor den er, og sættes ind i en pædagogisk sammenhæng. På den måde bruges resurserne langt mere konstruktivt. Ofte er det ikke de mest informationsbærende elementer i digitale produktioner, der er de dyreste. Det er derimod animationer og interaktioner, der skal få didaktikken til at hænge sammen. Kræfterne bør i stedet bruges på at skabe meningsbærende enheder ud af data, der hele tiden kan opdateres, og som man på forskellig måde kan interagere med. I stedet bliver arbejdet i klassen at skabe de fortællinger og sammenhænge, der giver mening for eleverne. Hele webquest-konceptet er et godt eksempel på en organisering, der kunne gøre god brug af mash-ups. Webquesten blev udviklet som en metode til at inddrage Internettet i undervisningen men samtidig undgå, at eleverne blot kopierede og genbrugte information uden at forholde sig til den. Klassen arbejder mod et fælles mål, men i forskellige 2

3 roller. Deres resurser er en række links til nettet, der sætter dem i stand til at udvikle deres roller og dermed løse den fælles opgave i rollen. Et undervisningseksempel Ud fra denne tanke kan næste års undervisningsmateriale for natur og teknik fx se sådan ud: En Lego-robot kører rundt på skolens loft og måler temperaturer for at holde øje med isoleringen. Temperaturerne sendes løbende til klassens hjemmeside, hvor de visualiseres i grafer og viderebearbejdes af eleverne. Samtidig tikker temperaturen fra udvalgte steder på jorden ind på samme hjemmeside de opdateres hvert 10. sekund. Et af de udvalgte steder er vores egen vejrstation, som er opsat uden for skolen og sender data direkte til DMI s hjemmeside og igen tilbage til vores egen. En del af denne vejrstation er et webkamera, der holder øje med skyformationer og andre vejrfænomener. På samme måde bidrager andre webkameraer rundt om på kloden med billeder til siden. En aftale med de tre største olieselskaber i landet har betydet, at det samlede oliesalg i Danmark registreres med daglige opdateringer ligesom elselskabernes kulforbrug registreres. Den lokale vindmølles elproduktion følges direkte på samme skærm. Nederst på siden vises vejrkort fra satellitter over hele kloden. De opdateres hver time. Men der er også mennesker bag vores vejr-side. Bloggen fra iskerneboringerne i Grønland opdateres ligeså tit, som der sendes nyt fra Grønland. Klimaforskere fra ind- og udland diskuterer spørgsmål om klima som pod- og vodcast (lyd- eller videofiler, der kan hentes fra nettet). En direkte aflæsning af vejrrelaterede nyheder på SMS-tjenesten Twitter fortæller os om usædvanlige vejrfænomener, før de når nyhederne. Når særlige vejrfænomener er på spil, blogges der med personer i orkanens øje. Eleverne selv bidrager med geotaggede billeder fra lokalområdet, der kan bidrage til dilemmaer til diskussion i klassen vedrørende klimaproblematikker. De tikker ind og placeres direkte på kortet over kommunen. Endelig produceres en månedlig nyhedsudsendelse, hvor elevernes resultater præsenteres. Udsendelsen er optaget i den tredimensionelle verden Second Life. Her interviewer eleverne forskellige organisationer og deltager i eksperimenter på de store universiteter. De har opbygget et studie i Second Life, hvor det er muligt at vise både video og PowerPoint, og her præsenterer deres virtuelle tv-vært resultaterne. Klassens opgave kan fx være at udarbejde et høringssvar til klimapolitikken, der både indeholder forslag til helt nære tiltag for et bedre klima og indeholder refleksioner over dilemmaer omkring klimadebatten: Naturlige kontra menneskeskabte forandringer, nye industrialiserede landes behov for hurtig udvikling kontra klodens behov for bæredygtig udvikling etc. Denne sidste del kan formes som en paneldiskussion mellem forskellige forskere. Eleverne kan benytte mash-up en på mange forskellige måder men uanset deres tilgang til resurserne, skal de stå tilbage med konkrete, lokale forslag til klimaforbedrende tiltag samt en udbygget rolle, der sætter dem i stand til at tage en på forhånd defineret forskers parti i en debat med de øvrige elever. Allerede nu findes en række interessante mash-up s, der kan inddrages i undervisningen. We Feel Fine gennemsøger med få minutters mellemrum blogs, som er blevet opdateret et eller andet sted i verden, og som samtidig indeholder ordenen I feel eller I am feeling ( jeg føler mig ). Programmet gemmer sætningen, hvor ordene indgår og samler samtidig oplysninger fra bloggen om ejerens køn, alder, geografiske placering og sågar vejret i samme område. På den måde kan programmet lave en grafisk gengivelse af folks humør i en særlig region eller på steder, hvor solen skinner og så videre. Sætningerne, der kommer frem, er fragmenter af et menneskes liv et sted på kloden og kan bruges som et kulturelt vidnesbyrd eller et løsrevet stykke fiktion, der kan arbejdes videre med i klassen. 3

4 Et andet godt eksempel er The ad generator ( som samler firmaslogans, opløser dem i ord og samler dem igen til nye, tilfældigt sammensatte slogans, der kombineres med billeder i billedalbummet Flickr. Ideen med programmet er at vise, hvordan reklamernes sprog på en gang er dybt meningsfyldte kulturbærere og selv tilfældigt sammensat i de fleste tilfælde fortæller noget meningsfyldt om livet, men samtidig er uden forbindelse til de varer, de egentlig forsøger at sælge. Linkenes tidsalder Mash-ups kan være med til at skabe en undervisningsramme, der ligger tættere på praksisvirkeligheden end de færdige digitale undervisningsprogrammer, der i dag tilbydes skolerne. I stedet for digitaliserede skolebøger har vi brug for værktøjer, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge på mange forskellige båder. Danske-dyr.dk er et godt eksempel på dette, og både danskhistorie.dk og videnskab.dk bliver forhåbentlig lige så store succeser. De udgør åbne læringssystemer, der kan indgå i mange forskellige forløb på skolerne. Ud over at videnskab.dk indeholder en lang række spændende artikler, forstår siden netop også at bringe mash-ups af andre medier, fx en blog fra iskerneboringerne på Grønland, der bringer praksis direkte ind i klassen og gør rollen som forsker levende og dermed sætter scenen for forskerarbejdet i mange forskellige sammenhænge i øvrigt. Mash-ups er derfor et godt eksempel på et værktøj, der viser vejen til den nye didaktik, som også webquests er et godt eksempel på, at vi har en fælles mission, men mange veje hen imod den, med mange under-quests hver især. Mash-ups er ikke et læremiddel i traditionel forstand. De er et middel til at skabe meningsfulde rum for læring, værktøjer til databehandling og glæde ved at eksperimentere. Velkommen til linkenes tidsalder! Kilder Verdens største brugergenererede encyklopædi: Dansk geocaching side med gode råd og tusindvis af skatte: Google Maps, kort og satellitfotos over hele kloden: maps.google.com. Mash-up, der grafisk viser, hvordan hele verden føler lige nu: wefeelfine.org. Mash-up, der tilfældigt sammen sætter brudstykker af reklameslogans og billeder fra Flickr: Verdens pt. største sociale netværk: Gratis online fotoalbum med mulighed for at dele fotos, indgå i interessegrupper mm: 4

5 En tredimensionel verden, hvor mennesker mødes i form af avatarer: Side om danske dyr: Side om Danmarks historie: Formidling af forskning for almindelige borgere : Amerikansk side for fænomenet webquest: Litteratur Feiler, Jesse (2008): How to Do Everything with Web 2.0 Mashups. McGraw-Hill. Olsen, Flemming B. (red.) (2007): Læremidler i didaktisk sammenhæng. Gymnasiepædagogik, nr. 61. Nørretranders, Tor (2007): Civilisation 2.0. Thanning & Appel. 5