Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser"

Transkript

1 Peter Hagedorn-Rasmussen Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser mellem strategiske nødvendigheder og politiske processer Organisatorisk forandring bliver i stigende grad outsourcet til konsulenter. De fremstår som eksperter, som kan oversætte omverdenens forandringer til interne organisatoriske forandringer. I denne artikel belyses, hvordan forandringsprocesserne formes i dynamikken mellem de forskellige aktører og ledelseskoncepterne. På den baggrund analyseres perspektiver for at få prioritet til arbejdsmiljø og liv temaer i sådanne forandringsprocesser. Ledelseskonsulenters indtog i organisationers beslutningshierarki Konsulentindustrien repræsenterer et beslutningsled, som tidligere lå inden for den enkelte organisations rammer. I dag bliver beslutningerne og deres legitimitet outsourcet til denne stærkt voksende industri. I de seneste årtier er der sket en eksplosiv vækst i omsætningen inden for konsulentbranchen. De otte største konsulentvirksomheder i verden havde i 1997 indtægter på omkring millioner kroner og op mod en halv million ansatte. Forskellige bud på branchens vækst er, at den har en årlig vækst på 10-13% (Hagedorn-Rasmussen 2000). Konsulenterne er altså i dag en betydningsfuld aktør i forandringsprocesser i organisationer. Men hvilken rolle spiller konsulenterne egentlig for praktisering af ledelseskoncepter? Artiklens primære sigte er at bidrage til en forståelse af den sociale dynamik, konsulenterne indgår i. Artiklens mål er derfor at give et indblik og skabe handlemuligheder i forhold til denne dynamik. Jeg håber, at personer, som arbejder med forandringsprocesser og arbejdsmiljø vil kunne finde inspiration og handlemuligheder til at fremme temaerne omkring arbejdsmiljø og liv på dagsordenen. I forandringsprocesser, hvor ledelseskonsulenter og ledelseskoncepter spiller en central rolle, bliver disse temaer ofte ladt tilbage. I artiklens første del fremstilles den overordnede teoretiske forståelsesramme, som ligger til grund for artiklen. Politiske programmer, koalitioner og politiske processer er centrale begreber heri. I forståelsen af ledelseskonsulenternes rolle spiller professionaliseringen af ledelsesbeslutninger en central rolle. Ledelseskonsulenter indgår i Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

2 en industri, som har produktion af viden og ledelseskoncepter som sine varer. Ledelseskoncepterne er programmer for forandring, som indeholder en klar problemdiagnose. De indeholder metoder til analyse og forslag til løsninger, og de indeholder beskrivelser af forandringsprocesser og forandringsledelse (Huczynski 1993; Werr 1999; Borum 1995). Ledelseskoncepterne 1 optræder som dele af politiske programmer; konsulenter og ledere som nogle af de aktører, der danner koalitioner og driver de politiske processer. Den overordnede forståelsesramme beskæftiger sig derfor med relationerne mellem konsulenter, koncepter og ledere. Det bringer os videre til artiklens anden del, som analyserer konsulenters ageren i relationen mellem konsulenter, ledere og ledelseskoncepter. I artiklen trækkes der på analyser og erfaringer med ledelseskoncepterne Business Process Reengineering (BPR) og Total Quality Management (TQM). Mange andre koncepter er i dag på dagsordenen, f.eks. Den lærende Organisation, Balanced Scorecard, Customer Relationship Management, Business Excellence (en videreudvikling af TQM), E-commerce og E- business og mange andre. Men i artiklen danner analyser af BPR og TQM udgangspunkt for eksemplificering af, hvordan relationerne mellem koncepter, konsulenter og ledere former forandringsprocesserne. Der trækkes på syv interview med ledelseskonsulenter samt forskelligt materiale udgivet af ledelseskonsulenter (internet, bøger, markedsføringsmateriale). Der trækkes på et case-studie gennemført i første halvdel af 1998 i en dansk kommune kaldet Burebjerg (et BPR-projekt). Der trækkes på et case-studie fra en amerikansk kommune, som jeg kalder Toqua Village (TQM) et studie, der blev gennemført i slutningen af 1998 og begyndelsen af Der er foretaget en række interview med ledere, og jeg har deltaget i møder og seminarer i forbindelse med projekter, som har taget udgangspunkt i forskellige ledelseskoncepter. Interviewene med konsulenter og i forbindelse med case-studier udgør tilsammen 41 interview, hvoraf størstedelen har været skrevet ud. De har været behandlet og analyseret med udgangspunkt i et politisk procesperspektiv. I analysen fokuseres på, hvordan konsulenter og ledere forhandler. Hvordan bringes ledelseskoncepterne ind på arenaen som svar på organisationers problemer? I hvilken sammenhæng ser konsulenter og ledere ledelseskoncepterne? Det er en af forandringsledelsens (f.eks. Kotter 1997) og til dels organisationspolitikkens væsentlige budskaber, at en af forudsætningerne for succesfulde forandringsprocesser er, at nødvendigheden for forandring står klart for flest mulige. Hvilken rolle spiller det for konsulenternes fortolkning og præsentation? Ved at komme bag om ledelseskonsulenternes ageren håber jeg at åbne disse processer op. Jeg håber, at forskellige medarbejdere, ledere, konsulenter og andre, som har interesse for arbejdsmiljø kan bidrage til at bringe arbejdsmiljøet, arbejdsforhold og medarbejderdeltagelse længere frem på banen, når ledelseskoncepterne anvendes til at forandre virksomhederne. Viden og politik giver ingen objektiv teknik om politiske processer i organisationer Artiklen her har som sit udgangspunkt et politisk procesperspektiv (Hagedorn-Rasmussen, Kamp & Koch 1998; Hagedorn- Rasmussen 2000) på organisatorisk udvikling. Udviklingen af forståelsesrammen 34 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

3 politiske processer har sit afsæt i en kritisk læsning af en del af organisationsteorien, som lægger vægt på organisationspolitik (Bolman & Deal 1995; Hatch 1997; Cobb 1996; Kotter 1997; Buchanan & Boddy 1992). Der har været en stigende erkendelse af politikkens betydning for organisatorisk udvikling, indvikling og afvikling. Traditionen gives til tider selve navnet organisationspolitik. Den dækker over forskelle på, i hvor høj grad politik anerkendes som en almindelig del af organisationens hverdag. Den dækker også over forskel på, hvordan politik behandles som et nyt værktøj eller, hvordan politik primært ses som et analytisk begreb. I ovennævnte litteratur udvikles primært en instrumentel tilgang til organisationspolitik, som stilles til rådighed for centrale forandringsagenter, f.eks. konsulenter og ledere, der kan fremme bestemte dagsordener. Politik bliver dermed et redskab, et værktøj, til at give forandringsprocesserne den retning, som de givne forandringsagenter ønsker; den retning som anses for at være rationel. En enkelt aktør (eller gruppe) tildeles samtidig muligheden for at definere politikkens mål. Denne aktør eller gruppe kan måske være konsulenten og ledelsen. Hvis andre, med vilje eller vilkårlighed, kommer til at ændre processernes retning, bliver det anset for at være destruktiv politik. Det anses for handlinger, der går imod organisationens sanktionerede mål; handlinger som er irrationelle og bryder med de rationelle mål og den rationelle planlægning. Men i det politiske procesperspektiv anerkendes ikke én central forandringsagent. Ikke én specifik politik er i sin handling produktiv, mens de andre er destruktive. Udgangspunktet er, at det som kaldes destruktiv politik, f.eks. modstand mod forandring, har grund i et alternativt ræsonnement. Et ræsonnement, der følger andre interesser. I dette tilfælde andre interesser end den centrale forandringsagents. Det politiske procesperspektiv lægger vægt på at forstå det politiske som en indgroet og produktiv såvel som destruktiv del af organisatorisk forandring. I dette perspektiv gøres op med en inddæmningsstrategi for politikken. Inddæmningsstrategien fastholder politikken som noget illegitimt, og skaber derved langt flere dysfunktioner. Hvis det ikke er legitimt at varetage sine interesser, hvis det ikke er legitimt at stille spørgsmålstegn ved forskellige forandringsprojekter, så forstummer kritikken. Men den forsvinder ikke. Den bliver blot praktiseret på andre mindre legitime måder. Til belastning for individer og organisation. Resultaterne er forskellige. Men forandringsprocesserne følger i ingen af tilfældene forandringsagentens forudbestemte og foretrukne retning med eller uden samtykke er forandringsprocesserne resultatet af forhandlinger og kompromisser. I denne artikels specifikke fokus er spørgsmålet blandt andet, hvordan ledelseskonsulenterne praktiserer deres rolle som forandringsagenter? Hvordan indgår de i de politiske processer og den sociale dynamik, som udvikler sig omkring etableringen af forandringsprogrammer og de koalitioner, der driver disse frem? Ledelseskonsulenternes ageren og roller balancerer ofte på en knivsæg mellem det politiske og det rationelle: Ledelseskonsulenternes yin og yang (Mulligan & Barber 1998) eller balancen mellem de socio-politiske og tekniske kvalifikationer (Bloomfield & Danieli 1995) er en bevægelse væk fra forestillingen om den enlige forandringsagent, der med tekniske værktøjer og rationelle programmer bestemmer retningen. Det er en forskydning i retning af politik som en del af forandringsarbejdet (Borum 1995; Erhvervsfremmestyrelsens 1999). Men det er ikke nødvendigvis en forskydning væk fra Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

4 opfattelsen af konsulenter som de centrale forandringsagenter. Politikken kan, som i ovennævnte tilgange, være instrument for den eneste rigtige vej. I sådan en tilgang er politikken det rationelle programs videreførelse, og det er derfor relevant at spørge, hvordan konsulenterne balancerer mellem det rationelle og det politiske. Politiske processer, politiske programmer og koalitioner Politisk proces perspektivet er en teoretisk forståelsesramme, som har til formål at forstå organisatoriske forandringer i et bredere perspektiv end blot de handlinger, der udvikles i organisationerne selv. Aktører i og uden for organisationerne spiller en rolle i opbygningen og udviklingen af politiske programmer og koalitioner, der er centrale begreber i forståelsen. Politikken er overalt den er allestedsnærværende. Men intensiteten varierer (Knights & Murray 1994) 2. Når politikken er overalt, skyldes det, at politik er udtryk for individers og gruppers praktiske arbejde for at få tingene til at hænge sammen forstået både konkret og på et mere abstrakt plan. Individer og grupper søger efter mening og identitet såvel på det symbolske som det materielle plan: Dit praktiske arbejde skal hænge sammen; det sociale fællesskab skal hænge sammen på arbejdspladsen; dit arbejdsliv og fritidsliv skal hænge sammen. Men også dét at være igangsætter af et organisatorisk forandringsprojekt skal give mening. Din fortolkning af omverdenens forandringer og den valgte vej (et ledelseskoncept) til at imødekomme disse skal hænge sammen. Alle individernes og gruppernes arbejde for at få tingene til at hænge sammen, er motoren bag de politiske processer. Politik er handlinger, der har til intention at opfylde bestemte mål f.eks. organisationernes mål. Men ovennævnte definition er mere åben og ad hoc præget, netop fordi den inddrager muligheden for, at der er mange forskellige mål og intentioner, som udvikler sig sideløbende. Da der er mange forskellige individer og mange forskellige grupperinger i og på tværs af organisationer, er der også mange forskellige interesser og mål på spil. Politiske programmer er et analytisk begreb, som dækker over udviklede og omfattende programmer for forandring. Programmet indeholder en vision, et mål og en række virkemidler, og programmet er samtidig det konkrete udtryk for, at en række aktører arbejder for et fælles mål. Et eksempel kan være et IT-projekt, hvor ledelsen og IT-chefen arbejder sammen om at introducere virksomheden med en portal på Nettet. Afsættet for projektet var en identifikation af tabte markedsandele. Et bud på løsningen var at skabe et vindue på mediet med de mange muligheder : Internettet. Virkemidlerne er nye IT-applikationer, markedsføring og reorganisering af en række interne og eksterne processer og samarbejdsrelationer, som understøtter det samlede program for forandring. Dette program nedfældes måske i en strategiplan, men det er alene ét konkret udtryk, et objekt, der sammenfatter nogle aftaler og forhandlinger. Programmet udvikles for eksempel ved at andre aktører i eller uden for organisationen tages med ind. Det kan være IT konsulenter, der allerede har udviklet applikationer; eller medarbejdere, som ved noget om markedsføringen af produktet. Eksemplet kan udvikles med hensyn til, hvilket organisationssyn der ligger under de valgte løsningsmuligheder og virkemidler, men tjener her blot som en illustration. Et politiske program forudsætter en omfattende dagsorden. En dagsorden, der i intention rækker mod en helhedsorienteret forandringsproces. I denne artikels sammenhæng spiller ledelseskoncepter som 36 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

5 Business Process Reengineering, Total Quality Management en væsentlig rolle i de politiske programmer. Disse indeholder oftest de væsentligste ingredienser til at udfylde et politiske program: en problemdiagnose og en vision. De indeholder forslag til løsninger samt en række virkemidler (Huczynskij 1993). Ledelseskoncepterne indeholder implicit et menneskesyn og et organisationssyn, som ofte i det mindste på det retoriske plan er med til at skabe forbindelsen mellem problemdiagnosen, visionen og løsningen (Jackson 1996; Case & Grint 1998; Clark & Salaman). Programmerne skal forstås i sammenhæng med de koalitioner af aktører, som opbygges. Koalitioner er alliancer mellem forskellige personer, institutioner, grupper eller lignende, som arbejder for samme mål. Det kan være ledelsen, en styregruppe eller et samarbejdsudvalg. Men en koalition kan også gå på tværs af organisationens grænser, hvor f.eks. konsulenter kan spille en rolle. Koalitioner behøver ikke nødvendigvis at være formaliserede. Det afgørende er, at det er alliancer mellem aktører, som arbejder på at opnå samme mål på et givet område. Aktørerne spiller en central rolle for, hvad der kommer på dagsordenen og for, hvordan temaer forhandles ud og ind af det politiske program. En IT konsulent vil med udgangspunkt i sin erfaringsbasis bringe nogle andre perspektiver til dagsordenen end f.eks. en tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant vil gøre. Aktørerne søger mening og tillægger bestemte fortolkninger af omverdensforandringer vægt: IT konsulenten tillægger f.eks. den teknologiske udvikling stor vægt og vil finde god mening i at gøre implementering af nyere informationsteknologiske virkemidler til løsningen på mange udfordringer. Operatøren på en virksomhed vil måske lægge større vægt på, at kvalitetsstandarden og gennemløbstiden har været faldende. Driftssikkerheden skal i top på de maskiner vedkommende arbejder med. Kvaliteten, gennemløbstiden, og for den sags skyld arbejdsmiljøet, er afhængig af en maskinpark, der er driftssikker. Vi fortolker signalerne og informationerne om omverdensforandringer forskelligt. De forskellige informationer får forskellige prioritet. Det sker på baggrund af den erfaringsbasis, som er forankret i vores uddannelsesmæssige baggrund, vores organisatoriske tilhørsforhold og vores øvrige personlige erfaringer. I den proces får fortolkningen af omverdenen betydning for udvikling og formningen af de politiske programmer. Politiske programmer herunder ledelseskoncepter er helhedsorienterede og berører derfor mange individer og grupper i organisationen. Kendetegnende ved et program er, at en gruppe af aktører har opnået (provisorisk) enighed om målet. Denne gruppe er programmets bærende koalition. Men i dannelsen af en sådan koalition bliver nogle placeret indenfor og nogle udenfor. Inklusion skaber også eksklusion. Og derfor skabes der også her fornyet politisk intensitet. På den ene side skal programmet bidrage til at føje individer og grupper sammen. At få dem til at arbejde efter samme mål. At reducere kompleksitet. På den anden side har programmet til formål at berøre mange interesser og interessenter gennem forandringer. Dermed sættes gang i den politiske intensitet, og fornyet kompleksitet fremkommer. Det er et af paradokserne ved de politiske programmer. Og det er et af de væsentlige paradokser, som konsulenterne balancerer på knivsæggen af: Konsulenterne skal sælge ydelser, forandringsprocesser, som reducerer kompleksitet og skaber mening og overblik. Men samtidig skaber de forandringer, der er lig med ny kompleksitet. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

6 Koalitionerne giver altså programmerne form, indhold og retning, men er ikke alene i at bestemme materialiseringen af forandringerne. En ofte uudtalt antagelse er, at programmernes retning er bestemt på forhånd. Det kan være af en leder, af ledelsen eller af konsulenterne. Men selv om vi oplever os selv som passive, deltager vi i forandringerne. Organisationens medarbejdere vil fortolke lederens beslutning forskelligt og ikke altid efter den intention, der lå til grund for beslutningen. Derfor vil forandringsprocesserne formes gennem de levende kompromisser, som indgås. Den vil formes efter de fortolkninger, som individer handler udfra. Derfor er forandringsprocessens retning afhængig af, hvordan forskellige aktører fortolker og herudfra handler i forhold til at støtte processen. Formningen af det politiske program Teknologi og ledelseskoncepter har det til fælles, at de ofte betragtes som temmelig færdigt udviklede og lukkede altså som en utilnærmelig sort box af de aktører, som bliver udsat for dem. På den baggrund har det været frugtbart at lade forståelsesrammen for det politiske procesperspektiv udvikle med inspiration fra den nyere teknologisociologi (Latour 1987). Her ses skabelsen af det sociale og skabelsen af teknologien som to sammenvævede processer. Opbygningen af netværk mellem aktører er med til at give teknologien form, men er altid åben for forandringer. På samme måde er opbygningen af netværk og koalitioner med til at give politiske programmer form, men er også altid under forandring. Translationsprocessen (Latour 1986) angiver de processer, som er med til at forme teknologi, når aktører og aktanter forhandler. Teknologien, og lignende artefakter, tillægges en rolle i sig selv, helt på linje med aktørerne, derved fremkommer begrebet aktanter. I politisk proces perspektivet anses det dog for at være egenskaber, som alene fremkommer, når aktørerne forhandler i opbygningen af politiske programmer 3. Det er aktørerne, som bærer disse egenskaber frem. Men det er ikke alene de hårdere teknologier og artefakter, som kan være med til at forme forhandlingsprocesserne: Fortællinger, diskurser og symboler kan tildeles væsentlige roller i den måde, hvorpå omverdenen fortolkes: Informationsteknologi har som nyskabelse været del af en fortælling; en fortælling om noget nyt; noget umuligt som alligevel blev muligt. Den globale landsby ; opløsningen af tid og rum osv. Fortællingen om informationsteknologi er fortællingen om noget nyt, som man ikke kan være imod. Samtidig trækker informationsteknologi på en teknisk rationalitet. Det er en rationalitet, der har været en indgroet del af den vestlige kulturs modernitet. Informationsteknologi bliver derfor ofte anvendt til at skabe tilslutning til forandringer ofte uden et forudgående grundigt kendskab til muligheder og konsekvenser ved anvendelse af IT i de konkrete sammenhænge. I den senere tid har kritikken af mange offentlige IT-projekter (de private kender vi ikke så meget til på grund af manglende åbenhed) netop mindet os om, at sådanne fortællinger til tider kan være mere forførende end umiddelbart godt er. I denne artikels sammenhæng er det nok så interessant, at det formentlig altid vil stå uafklaret, i hvilken grad offentlige ledere har haft dårlige rådgivere (konsulenter), eller i hvilken grad lederne ikke har været klædt ordentligt på herunder stillet de nødvendige kritiske spørgsmål til, om den konkrete teknologi stod mål med fortællingerne om informationsteknologiens formåen, og om det egentlig var det, som opfyldte de organisatoriske behov. 38 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

7 En anden fortælling, som står overfor denne, er fortællingen om modstand mod forandring. De to komplementerer hinanden. Hvor fortællingen om informationsteknologiens muligheder f.eks. anvendes til at skabe fornyelse anvendes til at skabe tilslutning fra flest mulige så anvendes modstand mod forandring, som et bolværk mod det, der kategoriseres som konservatisme og reaktionære kræfter i og uden for organisationen. I teknologisociologien kaldes det undertiden at dis-associere, fordi processen går ud på at afkoble forbindelsen til modstanderne, f.eks. ved at afvise deres modstand som skinbarlig og irrationel konservatisme uden grund i nogle fornuftsbetonede refleksioner. Hvad der imidlertid ofte overses er, at modstand mod forandring er udtryk for, at individer eller grupper ikke kan skabe mening (og identitet) på baggrund af de nye forandringsprogrammer. Modstand mod forandring kan være udtryk for en velbegrundet og rationel tvivl overfor sammenhængen mellem det politiske program og organisationens behov for forandring. Her kan vi ræsonnere i det uendelige over, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. I stedet konstaterer jeg blot, at modstand mod forandring er forskellige udtryk for oplevelser af de samme fænomener hos forskellige individer og aktører. I en række tilfælde anvendes modstand mod forandring som en fortælling til at styrke en koalition, over for andre, som bliver distanceret i forhold til dennes mål. Men hvordan anvendes metaforer og fortællinger i de politiske programmer mere generelt? Anvendes de som lim til at skabe meningssammenhæng? Er det i så fald en manipulation, der af centrale forandringsagenter sigter på at opnå de givne mål, som netop de ønsker opnået? Eller er det (også) et spørgsmål om at formidle meningsindholdet til de øvrige aktører, og derigennem opnå at flest mulig har det samme vidensgrundlag at flest mulig herigennem også bliver ejere af processen? Disse spørgsmål besvares ikke her, men forståelsen af ledelseskoncepterne og dynamikken omkring deres anvendelse er et vigtigt bidrag. Ledelseskoncepterne bidrager til at skabe meningssammenhæng, men indeholder samtidig et paradoks, hvor de appellerer forskelligt til forskellige aktører: Ledelsesguruer, konsulenter og ledere indgår på forskellig vis i et fagligt drama, hvor organisationens behov bliver underordnet opretholdelsen af de professionelle identiteter (Jackall 1988). Lederes og andres fortolkning af virkeligheden bliver altså formet gennem disse fortællinger og myter (Clark & Salaman 1998; Jackson 1996; Case & Grint 1998; Sturdy 1997; Evans & Finchman 1999; Bamber ). Gennem denne sociale konstruktion, som foregår både med vilje og vilkårligt, formes også de konkrete og materielle forandringer. I det følgende vil jeg belyse konsulenternes rolle. Det gør jeg på baggrund af empiriske eksempler, som er baseret på interview med og materiale fra konsulenter, samt fra to case studier (Hagedorn-Rasmussen 2000). Konsulenternes rolle belyses som en aktør, der indgår blandt andre i dannelsen af koalitioner. Koalitionerne bidrager til at forme de politiske programmer, hvoraf ledelseskoncepterne udgør en væsentlig indholdsmæssig del. Men formningen virker begge veje. Aktørernes opfattelse af organisationens situation og omverdenens forandringer formes også af, hvordan programmet er med til at lægge vægt på nogle informationer frem for andre; nogle trusler frem for andre; nogle muligheder frem for andre I fremstillingen lægges der vægt på tre knudepunkter som, med en politiske proces forståelse til det empiriske materiale, Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

8 har været fremtrædende. Kun det første afspejler forandringsprocessen kronologisk. De to næste foregår parallelt og i vekselvirkning. Det første knudepunkt er konstruktionen af en nødvendighed. Det belyses, hvordan et politisk program der indebærer praktiseringen af et ledelseskoncept ofte åbnes ved at skabe en fortælling om forandringerne i omverdenen. Fortællingen peger på, hvor vigtigt det er, at organisationen forandrer sig: At det er en nødvendighed. Det andet knudepunkt er det rationelle program. Det rationelle program understøtter konsulenternes ekspertstatus; det rationelle program skaber legitimitet omkring konsulenternes vidensdomæne: forud strukturerede værktøjer og metoder viser sammenhænge mellem årsag og virkning og giver indtryk af at kunne bringe sammenhæng mellem organisationens styrker, svagheder, muligheder og trusler. At der kan skabes en direkte oversættelse fra omverdensforandringer til interne organisatoriske forandringer. De rationelle programmer repræsenterer den mere teknisk orienterede del af konsulenternes kvalifikationer. Men de skal også ofte understøttes af kvalifikationer til udøvelse af kunsten at lede og styre forandringer. Dette er det tredje knudepunkt: forandringsledelse den politiske ageren. Ledelseskonsulenters ageren mellem nødvendigheder og politiske processer Konstruktionen af en nødvendighed at bygge bro til det politiske program For at skabe en sandsynlig succes, når et politisk program etableres, er det en fordel, at alle de implicerede har en opfattelse af, at der er behov for forandringerne; at de er nødvendige. Men hvordan kan man etablere en fælles forståelse af nødvendighed i en usikker og flygtig verden? I udgangspunktet er det en fordel, hvis forandringerne i omverdenen éntydigt kræver, at organisationen omstrukturerer, tilpasser sig, udvikler, indvikler eller afvikler. Usikkerheden om organisationens fremtid er i sig selv en kilde til at etablere forståelse for nødvendigheden for forandring. Rigtig mange af de 41 interview jeg har foretaget med konsulenter, ledere og medarbejdere refererer med forskellige indgangsvinkler til fortællingen om udviklingens nødvendighed eller det eneste konstante er forandring. Altså, at alt er under forandring ergo må vores organisation, og jeg som individ, underlægge mig kravet om forandring. Den forandringens nødvendighed sikrer samtidig efterspørgsel til konsulenternes vare: ledelseskoncepterne. Konsulenter anvender ofte metaforer og mindre fortællinger til at skabe et billede af nødvendigheden for forandring. Det er en vigtig del af forandringslederens kvalifikationer (Kotter, 1997). Denne anvendelse er blot ét eksempel på, hvordan ting kan styres gennem ord (Czarniawska-Jorge & Jorge 1988). Men konsulenter anvender også ofte metaforer, fortællinger og anekdotiske referencer til succesfulde cases til at mobilisere deres kunder. Den brændende platform er én metode som konsulenter har beskrevet i interview. Med Den brændende platform skabes en oplevelse af, at organisationens medlemmer har noget særligt til fælles: en ydre trussel. Ved den brændende platform fokuseres på alle potentielle trusler. Ved at sætte truslerne højt på dagsordenen opnås en fælles forståelse af nødvendigheden for at handle vi er alle i samme båd. Der skabes basis for at danne og anvende et politisk program, der har radikale perspektiver. Handlingerne skal ske på basis af 40 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

9 værktøjer til at udnytte de eksisterende styrker og muligheder 5. Alle potentielle trusler bliver en del af platformens virkelighed, hvor alle ombord må handle. Det fordrer samarbejde og fælles samling omkring mål og resultater. På lederniveau bruges den som metafor til at opbygge en fælles forståelse som indgangen til for eksempel et visions-seminar. En brændende platform kræver radikale handlinger, og derfor er det nødvendigt at finde et redskab, som kan udvise nogle radikale resultater. Det kan for eksempel Business Process Reengineering ifølge de bøger, som beskriver konceptet. De cases, som dokumenterer konceptets exceptionelle kvaliteter, er som regel nogle af de mest anerkendte virksomheder. Virksomheder som enhver organisation gerne vil sammenlignes med. Den brændende platform anvendes også i forhold til medarbejderne. Forandringsprojekter bliver legitimeret. Trusler om faldende markedsandele eller trusler om dalende skattegrundlag inden for en offentlig myndighed, betyder trusler om tab af arbejdspladser. Udsigten til tab af arbejdspladser kan enten betyde total resignation eller en exceptionel beredvillighed. Med udsigt til en løsning på krisen løsningen er ledelseskonceptet i den anden hånd er der mulighed for at mobilisere det sidste og undgå det første. De fleste kender mindst et eksempel på en organisation, der har været meget presset, men som kunne mobilisere et meget innovativt og meget entusiastisk miljø, og som fandt vej ud af krisen. Til tider anvendes ledelseskoncepter alene med det formål at mobilisere den exceptionelle beredvillighed. En konsulent refererer til et møde med en direktør:»hvad kan du hjælpe med for at holde min organisation på stikkerne? Vi er ved at afslutte et stort IT-projekt, hvor medarbejderne har arbejdet i døgndrift for at få afsluttet det. Men vi skal have gang i noget lige bagefter For hvis der ikke kommer noget bagefter, så synker de ned i daglig drift. Så får de tid til at beskæftige sig med alle mulige mærkelige problemstillinger. Hvad skal ligge på toppen af deres travle dagligdag nu? Hvad skal vi lave? Jeg har en 110% organisation i øjeblikket folk yder 110%. Det kan reelt ikke lade sig gøre. Det er humlebisyndromet Og det gør vi, fordi der ligger noget på toppen. Der ligger nogle forventninger, der ligger nogle projekter på toppen af driften«. Den brændende platform er blot en metafor. Metaforens styrke ligger i at koble fortolkninger og analyser af omverdenens forandringer og trusler sammen med potentielle løsningsforslag. Metaforens styrke ligger i at inkorporere alle i dette billede af organisationen, dens vanskeligheder og vejen ud af dem. Hvis det lykkes, kan man få medarbejderne til at yde 110%. I Toqua Village valgte man at etablere et TQM program som et nødvendigt svar på en økonomisk krise (Hagedorn-Rasmussen 2000). Kvalitetslederen bidrager til at fortolke og oversætte forandringerne, som et mobiliserende grundlag for et forandringsprogram:»the threat is not the management in [the village]. The threat is now really a global economy. That is the threat. Call it a threat or call it an opportunity; but that is the fact of life. That is what is driving a lot of the decisions that are now being made throughout the world it is competition [ ] And it is the same thing with municipal services«. (Direktør for Offentlig Arbejde & Kvalitetsleder) Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

10 Han fortolker presset fra omverdenen. Samtidig lader han fortolkningen pege hen imod svaret bygge bro til forandringsprogrammet. Kommunen har fundet et rationelt svar til at tøjle den globaliserede økonomis indvirkning på kommunen: det er TQM. Citatet viser, hvordan kvalitetslederen skaber legitimitet omkring det valgte program for forandring, og samtidig hvordan han bygger sin argumentation på materiale, som er blevet tilpasset til kommunen fra en større konsulentvirksomhed:»to remain competitive, communities and companies throughout the U.S. and the world have implemented TQM, many to survive«. (materiale fra Bevidsthedstræningskursus i TQM ) Nødvendigheden for at udvikle, afvikle og indvikle kan være reel nok, men kan altså også være en konstruktionsproces. Under alle omstændigheder vil oversættelsen af omverdensforandringer, som artikuleres som nødvendigheder, til interne organisatoriske forandringer være led i en fortolknings- og forhandlingsproces. I Toqua Village er der lagt vægt på den globaliserede økonomi og på markedets krav. Det politiske program bliver i udgangspunktet relateret til nøglebegreber inden for denne forståelse: Konkurrence, og konkurrence-evne, produktivitet og effektivitet er centrale begreber 6, imens kvalitet og temaer som arbejdsforhold henvises til en sekundær plads. For bedre at forstå den fortolkningsproces kan vi følge et visionsseminar. I opstarten af et BPR-projekt deltog jeg i visionsseminaret, hvor ledere og de konsulenter, som skulle arbejde i organisationen, deltog. Neden for har jeg på baggrund af noter fra mødet genskabt de forhandlinger, der viser interaktionen og forhandlingerne mellem konsulenter og ledere. Den administrerende direktør opsummerer på deres strategiske situation:»vi har tabt markedsandele. Vi er ude af trit med kundernes ønsker. Vi bliver nød til at ramme kundernes behov bedre. Det vil formentlig kræve en del omstrukturering og noget produktudvikling. Vi bliver nød til at ændre kurs, hvis vi skal kunne regne med at fortsætte på en tilfredsstillende måde.«på baggrund af direktørens karakteristik af virksomhedens problemer foreslår konsulenten, at de laver en undersøgelse af kundernes forventninger og tilfredshed. Det kan gøres på flere måder, og konsulenten foreslår enten en spørgeskema-undersøgelse, en telefoninterview-undersøgelse, en undersøgelse hvor sælgerne stillede spørgsmål, når de var ude, eller måske ved en fokusgruppe-undersøgelse. Her bryder produktionschefen ind:»vi kender udmærket kundernes forventninger og behov. Sælgerne får jo allerede den information med hjem når de er ude. Nej, vi mangler kun to ting: For det første en ny maskine i produktionen så vi kan levere produkterne til tiden. For det andet mangler vi ny software til en bedre integration mellem råvareindkøb, produktionsplanlægning og logistik omkring distribution.«nu bliver personalechefen utålmodig og vil til. Det er åbenlyst, at han mener, at produktionschefen kørte sin egen dagsorden, fuldstændig ligesom ved benchmark-projektet for et par år siden. Personalechefen henvender sig til alle ved bordet: 42 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

11 »Der er ingen grund til at skulle investere i en dyr maskine, hvis det er noget helt andet kunderne vil have. Vi skal lave en fokusgruppe undersøgelse. Det kan godt være, at det kommer til at tage noget tid. Men det kan vise sig at være givet godt ud, hvis kundernes ønsker betyder, at vi alligevel hellere skal udvikle og investere i en anden type af maskiner.«den administrerende direktør mente ikke, at det var godt nok:»hvis vi skal overleve i den ny økonomi skal vi nok lytte til kunderne. Men de ved jo dårligt, hvad det er de har behov for i dag. Hvordan skal de så vide, hvad de virkelig ønsker sig i morgen? Det er her vi skal kombinere produktinnovation med omstruktureringen. Vi skal opfinde den nye vinkel på vores produkt, som de ikke ved de har behov for, men som gør, at de simpelthen må have det.«konsulenten supplerer direktøren:»i vil bedre kunne sælge forandringerne hos medarbejderne, hvis I har undersøgt kundernes forventninger og så er det vigtigt at få synliggjort, at uden omstruktureringen vil det betyde et stort tab af arbejdspladser. Muligvis helt lukning«. I forhandlingsprocessen fremgår det, hvordan nødvendigheden for forandringer etableres som et udgangspunkt, et svar på tabte markedsandele. Men betydningen og konsekvensen af dette pres fra omverdenen forbliver tvetydigt og forandres undervejs. Der afstemmes forskellige holdninger. Der forhandles om værdien af at kende kundernes forventninger i forhold til at udvikle strategien for virksomheden, men derigennem også hele det konkrete og foranstående forandringsprojekt. Kundernes forventninger, som skal stå i centrum, er ikke noget entydigt og de tillægges heller ikke noget entydig rolle. I ledelsen kan de ikke blive enige om, hvilken status de skal have. Læg også mærke til, at hvad der er truende, og hvad der er organisationens mål, i sig selv er genstand for en del fortolkning og politisk forhandling. Det er som regel alene ledelsen og konsulenterne, der deltager i denne fase. Arbejdsforhold og medarbejderinddragelse er som udgangspunkt ikke en naturlig del af den strategiske prioritering. Til tider vil personalechefen eller uddannelseschefen deltage i fasen. Det giver mulighed for at få berørt en række arbejdsforholdsrelaterede perspektiver. I perioder vil arbejdsmarkedssituationen skabe strukturelle forhold, hvor en øget opmærksomhed på medarbejdernes udviklingsmuligheder opprioriteres. Men som udgangspunkt er temaerne ikke på dagsordenen i generelle strategiske forhandlingsprocesser. Derfor bliver disse vigtige temaer og processer nemt sat på et sidespor, når strategi og mål for forandringsprocessen fastlægges. Når projektet skal præsenteres for medarbejderne bliver det forhandlede program for forandring til et nødvendigt svar på kravene fra omverdenen (markedet). Et rationelt program. Det rationelle program fasemodel og rationelle værktøjer Rationelle programmer og værktøjer, som kan imødekomme usikkerheden, udmærker sig ved at introducere årsag-virkningsrelaterede svar på nødvendighederne. De repræsenterer viden og innovationer, som har til formål at bringe organisationens styrker frem højt på dagsordenen og derigennem udnytte de eksisterende muligheder. Rationelle programmer skal samtidig bidrage med værktøjer til at bemestre kompleksi- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

12 tet. Bemestre (eller cope), et socialpsykologisk begreb, handler om at håndtere situationer. Selvom begrebet almindeligvis anvendes inden for arbejdspsykologien, kan det også med fordel kaste lys over, hvordan ledelseskoncepter udfylder et tilsyneladende umætteligt behov: Ved at lederne anvender ledelseskoncepterne som rationelle programmer, reduceres kompleksiteten til en række begreber og værktøjer, som kan danne baggrund for analyse og omstrukturering af organisationen. Det handler om at reducere og behandle information i kategorier, som lederen kan fortolke og omsætte til mål og virkemidler i forandringsprogrammer. I den hastigt voksende mængde af tilgængelig information er sorteringen, udvælgelsen og behandlingen af denne blevet en væsentlig drivkraft for, at lederne kan opretholde en oplevelse af overblik og sikkerhed. Men gennem kategoriseringen og reduktionen sker der også en frasortering af information og en produktion af ikke-viden. Rationelle programmer er altså på den ene side en nødvendighed for at bemestre og omverdensfortolke. På den anden side medfører de en distancering, og en objektgørelse, af den virkelighed, som leder og konsulent er i færd med at forandre. Et grundlæggende ikon på et rationelt program er den fase-model, som langt størstedelen af konsulenter introducerer for deres kunder. Fasemodellen repræsenterer idealet om den rationelle planlægningsproces, hvor opstart og intern markedsføring, analyse, design, implementering og opfølgning successivt leder frem til organisationens genfødsel som en konkurrencedygtig organisation 7. Modellen har været et grundlæggende element i præsentationsmateriale fra konsulenter. Den har været fremtrædende i måden konsulenterne beskriver cases på i interview. Den har været fremherskende i Burebjerg kommunes BPR projekt (Vogelius et al. 2000; Hagedorn-Rasmussen 2000). Den er fremtrædende i de bøger, som konsulenter skriver, og som udgives af Børsen Bøger om praktisering af forskellige ledelseskoncepter. Den har været fremtrædende i mange af de projekter, som ledere beskrev, når jeg søgte efter cases. Til hver af faserne kan lokaliseres forskellige centrale indsatsområder. Men der er også en fase, som går forud for den rationelle fase-model, nemlig det vi kunne kalde idéfasen. Idé-fasen er den fase, hvor strategiog målfastsættelse, valg af konsulentorganisation, eventuelt en indledende afgrænsning og udvælgelse af processer samt indgåelse af kontrakten mellem konsulenter og ledelse foretages. Den fase er nok så vigtig, da valg af mål og virkemidler ofte forhandles her. Det stod også klart i beskrivelsen af visions-seminaret tidligere i artiklen. Skema 1: Den Rationelle Fasemodel faser Opstart Analyse Design Implementering Opfølgning Eks. på indsatsområder Spredning og udvikling af vision Udvælgelse af processer Procesbeskrivelser /måling Identifikation af indsatsområder Idéer til nye processer Vurdering af konsekvenser Nye og ændringer af specifikationer Uddannelse Opfølgning på implementerings-problemer Evalueringer: Kundetilfredshed Lever processer op til mål m.v. 44 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

13 Gennem fasemodellen agerer konsulenter med forskellige redskaber og værktøjer. Nogle er teknisk orienteret, og nogle er orienteret mod forandringsledelse. De teknisk orienterede redskaber udtrykker det rationelle program på et mere detailleret niveau. Her genfindes det rationelle programs appel om at etablere en step-vis forandring, der sikrer organisationens genfødsel. De redskaber der sigter mod forandringsledelse trækker i højere grad på konsulenternes kvalifikationer som socio-politiske aktører, hvilket jeg vender tilbage til under afsnittet om Forandringsledelse og den politiske ageren. I skemaet nedenfor er nævnt en række redskaber og værktøjer, der alle er teknisk orienterede, og som konsulenter ofte praktiserer under forskellige ledelseskoncepter. Selvom nogle af værktøjerne er særligt knyttet til specifikke ledelseskoncepter, bliver de ofte praktiseret under andre. Kvalitetscirkler er f.eks. knyttet til TQM, imens logistiske analyseredskaber og IT-redskaber ofte kædes sammen med BPR. Men ofte vil BPR projekter indeholde benchmark-analyse og PDCA/RADAR (se skema) for at skabe overblik og generere idéer til nye (forretnings/ service-) processer. På samme måde vil TQM ofte inddrage logistiske analyse-redskaber for at optimere processerne internt i organisationen. Som i visionsseminaret gælder det for alle af disse rationelle værktøjer, at de indeholder valg og fravalg af data, processer, information osv. Valg, fravalg og prioriteringer, som forhandles af konsulenter, ledere, styregrupper, projektgrupper og andre aktører, der deltager i koalitioner, som bærer det politiske program. Dette kommer for eksempel til udtryk ved, hvordan centrale begreber i ledelseskoncepterne fortolkes. I Toqua Village blev forandringens nødvendighed ansporet af en økonomisk krise, hvilket understøttede be- Skema 2: Teknisk orienterede redskaber og værktøjer Sammenkædning af proces inden for virksomhedens/organisa- tionens rammer og til leverandører og kunder Redskaber og værktøjer Benchmarking Kvalitetscirkler Analyser af kundebehov og -tilfredshed Procesorienterede analyseredskaber Tidsstudier Logistiske analyseredskaber og programmer IT-redskaber Eksempler og uddybning Mål for produktudvikling; gennemløbstid; kostpris; antal reklamationer; antal fejl; antal klager; ventetid f.eks. benchmark-analysere årsag til fejl el.lign., designe ny proces, følge op. RADAR/ PDCA-cycles (Results.Aproach.Deployment.Assessment.Review/ Plan.Do.Check.Act) Surveys; analyse af reklamationer; (telefon)interview; spørge- skemaer; marketingsanalyser Fishbone; flow-chart; process-mapping Tidstagning knyttet til benchmarking og procesorienterede redskaber Back Office (Intranet, kontorpakker, projektstyring, gruppe-støtte, ERP); Front Office (ex. CRM, SCM, E-business) Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

14 greber som konkurrence, konkurrencedygtighed, produktivitet og effektivitet som centrale. Disse blev indlejret i de værktøjer, som konsulenter og ledelse stillede til rådighed for kvalitets-teams. Kvalitet blev derfor transformeret eller formet til at være orienteret mod en markedsdiskurs frem for f.eks. ønsket om øget kvalitet i job, jobglæde osv. Det var en formning af programmet og forandringsprocessen som fjernede temaer som jobudvikling, jobglæde og arbejdsforhold fra dagsordenen. De optrådte ikke som variable i de teknisk-rationelt orienterede værktøjer. De temaer blev derfor ikke legitime at tage op. I BPR står værdi for kunden som et centralt begreb, men også dette indeholder en stor del fortolkning. Når arbejdsproces-analyser og logistiske redskaber anvendes med henblik på at analysere og omstrukturere eksisterende processer, får det betydning, om analysen indeholder målevariable som jobglæde og ergonomiske forhold. Variable som ofte fastsættes allerede i udviklingen af kommissorium og kontrakt mellem konsulenter og ledere. I Burebjerg kommune blev det overordnede mål med projektet bl.a. beskrevet som» gennem en fortsat decentralisering, at skabe mulighed for øget brugertilfredshed, større jobglæde og en mere effektiv udnyttelse af de nuværende ressourcer.«videre hed det om resultaterne, at det forventedes» at blive en række forslag til forbedring af organisatoriske arbejdsgange.«forslagene skulle være kvantificerbare. De skulle indeholde målelige resultater/ gevinster. Som måleenheder kunne anvendes ressourceindsats, gennemløbstid, antal fejl» samt andre mere kvalitative enheder.«sådan blev formålet og forventningerne beskrevet i kommissorium og i de første nyhedsbreve. Det er vigtigt at være opmærksom på, at jobglæden var med fra begyndelsen. Men jobglæden blev aldrig operationaliseret; hverken i kvantitative eller andre mere kvalitative enheder. Vi kan nøjes med at konstatere det. Vi kan også foreslå forskellige forklaringer og fortolkninger. Den kritiske fortolkning vil være, at jobglæden kun er med for at sælge programmet i organisationen. Jobglæden er udtryk for retorik og er et manipulatorisk værktøj. En anden fortolkning er, at den centrale koalition ledelsen støttet af ledelseskonsulenterne ikke havde temaet højt på dagsordenen; på deres prioriterede liste. De har endog haft en antagelse om at jobglæden ville implementere sig selv. Men jobglæden implementerede ikke sig selv. Og en af årsagerne var, at der ikke var nogle aktører, som interesserede sig for det i den bærende koalition. Generelt var medarbejdernes indflydelse lav i processen. Forandringsledelse og den politiske ageren Fremstillingen af det politiske program som et rationelt program fornægter den indlejrede politiske dimension. Fremstillingen af det politiske program lægger i stedet vægt på en rationel planlægningsproces, der følger et sæt af quasi-videnskabelige værktøjer og metoder til at kæde årsag og virkning, virkemiddel og mål sammen. Men praktiseringen af disse rationelle værktøjer er samtidig en reduktion af kompleksitet og en fravælgelse af viden, temaer og interesser. Det er en nødvendig proces. Men det er også en politiske proces, som ofte udelukker medarbejdernes interesser og temaer omkring arbejdsmiljø og forhold. Det betyder ikke, at udviklingsprojekter aldrig har positive konsekvenser for medarbejderne. De medarbejdere, der defineres som kernemedarbejdere, vil ofte inddrages i udviklingsprocesserne. De øvrige medarbejdere vil også til tider få glæde af forandringerne. 46 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

15 Det afgørende i denne artikel er imidlertid konstateringen af, at det meget ofte er en vilkårlig sideeffekt. Den brændende platform var et eksempel på, hvordan nødvendigheden for forandring skal artikuleres tydeligt, og hvordan konsulenterne tilstræber at styre, katalysere eller coache gennem bestemte fortolkninger. Målet er foruden at gøre konsulenternes tilstedeværelse og ledelseskonceptets praktisering åbenlys for alle at tilstræbe et øget engagement og en øget motivation i projektet. På samme måde kan også målfastsættelsen i sig selv være med til at understøtte iscenesættelsen af nødvendigheden for forandring. En konsulent fortæller, hvordan målene skal sikre radikaliteten:» det er ikke så meget om vi når målene. Det er processen omkring målene. Hvis vi har sagt, at vi ville nå 50% reduktion i gennemløbstiden og vi når 25% så, er det meget fint. Hvis vi i udgangspunktet havde sagt 25, havde vi ikke nået det. Ved at promovere den radikale tankegang får vi folk op på mærkerne«. De ambitiøse mål antages altså at hjælpe adrenalin-pumpen i gang. Det er selvfølgelig endnu mere effektivt, hvis målet om 50% s reduktion modsvarer kravet fra den konstruerede (reelle eller ikke reelle) nødvendighed. I skemaet nedenfor fremgår en række af de redskaber, som konsulenter præsenterer i deres materiale, og som i varierende grad kan identificeres i de fleste forandringsprojekter. De er komplementære til de teknisk orienterede. De er blandt andet et resultat af, at de teknisk orienterede rationelle værktøjer ikke implementerer sig selv. Hvor der tidligere har været en forestilling om, at de rette værktøjer ville implementere sig selv, har erkendelsen af implementeringsvanskeligheder bidraget til innovationer og udvikling af en række værktøjer orienteret mod det socio-politiske perspektiv. Uddannelse af medarbejderne står prioriteret i mange forandringsprojekter. Især er der kernemedarbejdere. Kernemedarbejdere er enten projektledere og mellemledere, eller det er medarbejdere, som typisk er udvalgt af ledelsen til netop at gennemgå en Skema 3: Redskaber orienteret mod forandringsledelse Redskaber og værktøjer Analyse af medarbejdertilfredshed, kultur, loyalitet Teknikker til værdi- og holdningsbearbejdning Team Uddannelse af interne projektledere, nøglepersoner, katalysatorer osv. Kreativitetsteknikker til idé-generering Eksempler og uddybning Surveys; interview Brændende platform; fremtidsværksted, brainstorming; rollespil, workshop Organisering omkring analyse af egne processer: Hermed spredes ejerskabet af det politiske program Uddannelse i relation til ledelseskonceptets teori, filosofi og holdninger; ledelseskonceptets værktøjer og redskaber (skemaet her f.eks.); uddannelse til håndtering af konsulentrollen Ofte de samme som til værdi- og holdningsbearbejdning blot forskellige faser i processerne Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

16 uddannelse, der kan kvalificere dem til at være projektledere, interne konsulenter eller katalysatorer, for at nævne et par af de navne, der er typiske. Udvælgelsen har betydning for formningsprocessen, idet udvælgelsen er en inklusion i det politiske programs koalition. Valget af de aktører, som kommer til at deltage, får betydning for, hvilken viden og hvilken forståelse af arbejdsprocesser der tillægges betydning i forandringsprocessen. En konsulent fortæller om udvælgelsen til et projekt:» en direktør viste mig en liste med personer jeg sagde at han skulle forklare mig, hvordan de var udvalgt. For hvis det var dem han kunne undvære, så skulle det være nogle andre. Hvis det var dem, der checker ind kl. 9 og ud kl. 4, så er det ikke dem, som vi kan bruge «De, der ønsker at checke ind kl. 9 og ud kl. 4, bliver i udgangspunktet ekskluderet fra muligheden for at få indflydelse på forandringsprocessen. Hvem der i øvrigt er favoritter til at blive udråbt som kernemedarbejdere i forandringsprojekter kan variere fra ledelseskoncept til ledelseskoncept. TQM kan appellere til medarbejdere i kvalitetsafdelingen; i arbejdet med Human Resource Management eller Den Lærende Organisation vil kernemedarbejderne formentlig være at finde i personaleafdelingen. Når der er tale om et BPR-projekt vil der ofte være tale om IT-medarbejdere. Disse medarbejdere vil typisk blive udvalgt af konsulenterne sammen med ledere og mellemledere og gennemgå en uddannelse i projektets vigtigste elementer: a) teorien, filosofien og holdningerne bag ledelseskonceptet, b) ledelseskonceptets konkrete værktøjer, samt c) rollen som katalysator; projektleder eller konsulent. Gennem uddannelse af kernemedarbejdere sigter konsulenter og ledelse på at opnå en vigtig intern spredning og forankring i organisationen. På sådanne kurser skabes en relation mellem konsulenterne, ledelse og de interne konsulenter, hvor de tilsammen etablerer en fælles forståelse for problemdiagnose og metoder til problemløsning. De skaber mening. En konsulent fortæller om sådanne kurser:»og typisk, hvis det er sådan nogle kurser, så kommer vi væk fra virksomheden Vi skal arbejde lidt med det, vi skal blive bedre til Det er motiverende i sig selv. Og man kan også måske krydre det lidt med nogle gode historier og en god frokost. Der findes masser af små indpakningsfif. Det kan blive meeeget positivt oplevet, hvilket det jo også er blevet som regel i virksomheden«. Der opbygges en team-ånd, hvor de enkelte aktører konstitueres som konsulenter og mini-eksperter inden for et bestemt ledelseskoncept. Konsulenterne får dermed interne konsulenter, der kan bidrage til at skabe tillid til og fortrolighed med forandringsprojektet. Det er endnu et vigtigt fundament for konsulenters og ledelsens ønske om at udbrede ejerskabet i organisationen. Men i etableringen af en team-ånd, og i konstitueringen af mini-eksperter, ligger også en risiko for forøget distance til organisationens øvrige medarbejdere. Arbejdsforhold mellem strategiske nødvendigheder og politiske processer Relationen mellem konsulenter og ledere er central i forståelsen af forandringsprocesser, som praktiseres på baggrund af nye ledelseskoncepter. Ledelseskonsulenterne re- 48 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

17 præsenterer et beslutningsled, som tidligere lå inden for organisationens rammer. Beslutningerne er outsourcet, hvilket utydeliggør ansvaret for, og også ofte konsekvenserne af, beslutningerne. Relationen mellem konsulenter og ledere er kendetegnet ved en gensidig afhængighed, hvor forandring artikuleres som en ufravigelig nødvendighed. Konsulenterne optræder som eksperter, der ved hjælp af ledelseskoncepter kan bidrage til at reducere usikkerhed. Men ledelseskoncepterne bliver ikke fortolket entydigt aktører i organisationerne fortolker og handler herudfra på baggrund af egne interesser og egen erfaringsbasis. Derfor skaber ledelseskoncepterne paradoksalt nok også fornyet kompleksitet. Sammen med de stadige forandringer kan det i sig selv betyde nye belastninger i arbejdsmiljøet. Hertil kommer, at temaer om arbejdsmiljø og forhold sjældent er en prioriteret del af ledelseskoncepterne. I artiklen her fremgår det endvidere, at medarbejderne ofte udelukkes i forandringsprocesserne. Medarbejderindflydelse betyder ikke i sig selv en forsikring om, at arbejdsmiljø og livstemaer bliver en prioriteret del af forandringsprogrammets dagsorden. Men medarbejderindflydelse, gennem inddragelse og indrullering af medarbejderne i forandringsprogrammernes koalitioner, kan betyde varetagelse af interesser og perspektiver, som ligger langt fra konsulenternes og ledelsens erfaringsbasis. Konsulenter og ledelse sætter rammerne for, om mål som jobglæde og arbejdsmiljø bliver inddraget i forandringsprocessen. Hvis arbejdsmiljø og forhold skal med i disse ofte gennemgribende forandringsprocesser, skal medarbejderne, samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg eller andre aktører have en målrettet politik. En politik der retter sig mod at mål om jobglæde og arbejdsmiljø bliver synliggjort og prioriteret på lige fod med andre mål. Konsulentdrevne forandringer er ikke i modsætning til processer, der kan bidrage til udvikling af arbejde, arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Men professionaliseringen af ledelse, og outsourcing af ledelsesbeslutninger til konsulentvirksomheder, er med til at skabe en stærkere markedsdiskurs fjernt fra de konkrete arbejdsprocesser. Forandringsprojekter har ofte jobglæde med i formålet for projekterne, men uden nærmere præcisering af, hvordan jobglæde skal indgå. Det omtales som et biprodukt. Derfor træder det ud af karakter i processen, hvormed produktivitet og effektivitet overtager rollen som evalueringskriterier. I bedste fald forbliver arbejdsmiljøet og -forholdene ved status quo. I værste fald intensiveres arbejdet. Noter 1. Jeg har afgrænset mig fra litteraturen omkring ledelseskoncepter som management innovationer. Det skyldes, at det ville forskyde fokus mod selve ledelseskoncepterne. Min analyse fokuserer derimod på koblingen mellem koncepterne og den sociale dynamik, som er underbelyst i litteraturen (se f.eks. Abrahamson 1991). 2. Med rødder i den anglosaksiske arbejdsproces-teori, har Knights flyttet sin forskning ind på den engelske organisations- og ledelsesteoretiske arena og har forsat sit virke her. Sammen med Murray har han sat fokus på politikkens betydning i organisatorisk forandring. 3. I Translating Organisatinal Change som tager afsæt i ny-institutionalismen, udvikles også et begrebsapparat med inspiration fra teknologisociologien i forståelsen af, hvordan»organizational ideas«(ledelseskoncepter mv.) udvikler sig og formes (Czarniawska & Jorges 1996). Imidlertid er formbarheden Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

18 skitseret på en måde, som gør at idéerne i vid udstrækning lukker sig som institutioner, hvilket vanskeliggør en forståelse af deres formbarhed i den organisatoriske oversættelse fra idé til praksis. Et problem som også kommer til udtryk i Røviks (1998) studie af moderne organisationstrender. 4. Med forskellige vinkler tager denne litteratur relationerne mellem managementguruer, konsulenter, ledere og koncepter op. (Organisations) sociologisk orienterede studier omkring (anvendelsen af) ledelseskonsulenter har indtil for nylig været relativ sparsom. I de senere år har der til gengæld været en vækst i litteraturen. 5. Et led i en såkaldt SWOT analyse styrker (Strengths), svagheder (Weaknesses), muligheder (Opportunities) og trusler (Threats). 6. En øget markedsdiskurs er også tydelig i det offentlige herhjemme. Anvendelsen af ledelseskoncepter og managementificering af det offentliges ledelse forstærker gensidigt hinanden (se Vogelius et al. 2000; 13ff). 7. Fremstillingen er i store træk lig med fremstillingen af en omfattende projekt fase model, som Kettinger, Teng & Guha (1997) har identificeret ved at studere 25 metoder (se også Werr 1999: 14-15). Litteratur Abrahamson, E. (1991). Managerial Fads and Fashion: The diffusion and rejection of innovations. Academy of Mangement Review, 16: Bamber, G. (1999): Fads, Fashions and Fantasies Reflections on Management Trends and on University Business Schools. Paper for proffesionel lecture Griffith University. 23 September. Bloomfield, B. P. & Danieli, A. (1995): The Role of Management Consultants in the Development of Information Technology: The Indissoluble Nature of Socio-Political and Technical Skills. Journal of Management Studies. 32(1):23-46 Bolman, L.G. & Deal, T.E. (1995): Nya perspektiv på organisation och ledarskap: artisteri, valmöjlighet och ledning. Lund, Studentlitteratur. Borum, F. (1995): Strategier for organisationsændring. København, Handelshøjskolens Forlag. Buchanan, D. & Boddy, D. (1992): The Expertise of the Change Agent: public performance and backstage activity. New York, Prentice Hall. Case, P.; Grint, K. (1998): The Violent Rhetoric of Re-engineering: Management Consultancy on the Offensive. Journal of Management Studies. 35(5): Clark, T. & Salaman, G. (1998): Telling Tales: Management Gurus Narratives and the Construction of Managerial Identity. Journal of Management Studies. 35(2): Cobb, Anthony T. (1996): Political Diagnosis: Application in Organizational Development. Academy of Management Review. 11(3): Czarniawska, B. & Jorges, B. (1996): Travels of Ideas, i: B. Czarniawska, & G. Sevón, (1996): Translating Organizational Change, Berlin, de Gruyter Czarniawska-Jorges, B. & Jorges, B. (1988): How to control things with words Organizational Talk and Control. Management Communication Quaterly. 2(2): Erhvervsfremmestyrelsen (1999): Managementkonsulenter kortlægning af en branche i vækst. København, Erhvervsfremmestyrelsen Evans, M. & Fincham, R. (1999): The Consultants offensive: reengineering from fad to technique. New Technology, Work and Employment. 14(1): Hagedorn-Rasmussen, P. (2000): Ledelseskoncepter fra idé til social dynamik. Roskilde, RUC. Hagedorn-Rasmussen P., Kamp A. & Koch C. (1998): Politics in Extended Organisations Organising and politicking a life of change or a life of continuity? Paper præsenteret på Political Processes in Management, Organisation and the Social Shaping of Technology, Oktober 1998, Karrebæksminde. 50 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

19 Hatch, M. J. (1997): Organization Theory Modern, Symbolic and Postmodern Perspectives. Oxford University Press. Huczynski, A. (1993): Management Gurus What makes them and how to become one. London, Routledge. Jackall, R. (1988): Moral Mazes: The World of Corporate Managers. New York, Oxford University Press. Jackson, B. G. (1996): Re-engineering the sense of self: The manager and the management guru. Journal of Management Studies. 33(5): Kettinger, W. J., Teng, & Guha (1997). Business Process Change: A Study of Methodologies, Techniques and Tools. MIS Quarterly, 21(1): Knights, D. & Murray, F. (1994): Managers Divided Organisation Politics and Information Technology Management. Chichester, John Wiley and Sons Ltd. Kotter, J. P. (1997): I spidsen for forandringer. København, Industriens Forlag. Latour, B. (1987): Science in Action: how to follow scientists and engineers through society. Milton Keynes. Open University Press. Latour, B. (1986): The powers of association, i J. Law (ed.) (1986): Power, Action and Belief A New Sociology of Knowledge? London, Routledge. Mulligan, J. & Barber, P. (1998): The clientconsultant relationship. p , i P. Sadler, Management Consultancy a handbook of best practice. London, Kogan Page. Røvik, K. A. (1998): Moderne organisasjoner: trender i organisasjonstenkningen ved tusenårsskiftet. Fagbokforlaget. Sturdy, A. (1997): The Consultancy Process An Insecure Business. Journal of Management Studies. 34(3) Vogelius, P., Hagedorn-Rasmussen, P. & Koch, C. (2000): Business Process Reengineering i en kommunal forvaltning Arbejdsforhold i udviklingens smeltedigel. Lyngby, Institut for Teknologi og Samfund, DTU. Werr, A. (1999): The Language of Change The roles of methods in the work of management consultants, Stockholm, EFI, Stockholm School of Economics. Peter Hagedorn-Rasmussen er cand. techn. soc., ph.d., forskningsadjunkt ved Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015

Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Dansk IT Publiceret 2. november 2015 Indholdsfortegnelse 3 Om denne undersøgelse 4 Konklusion

Læs mere

Forandringens forandring

Forandringens forandring Forandringens forandring Hvad har vi lært om forandringer sammen med vores kunder i tiden efter finanskrisen? Del 2: Anbefalinger til udvikling af lederens rolle i en forandringsproces White paper Indhold

Læs mere

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014 Kommunikation der forandrer Implementering af kliniske retningslinjer Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen post@hellepetersen.dk Min baggrund Ph.d. og erhvervsforsker i forandringskommunikation,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

360 Graders Evaluering

360 Graders Evaluering 360 Graders Evaluering 20.04.06 Metoden giver et helhedsorienteret statusbillede af organisationens præstationer, sådan som de opfattes af interne og eksterne kunder og af de enkelte medarbejdere og ledere.

Læs mere

Forandringsledelse. Erhvervskonference

Forandringsledelse. Erhvervskonference Forandringsledelse. Erhvervskonference Lindø Industripark den 21. august 2014 Agenda Præsentation af ego Kort præsentation af Training Gallery ApS Management/leadership Forandringsprocessens mål og indhold

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Vi præsenterer. Talent Management

Vi præsenterer. Talent Management Vi præsenterer Talent Management Der findes desværre ikke en opskrift på vellykket Talent Management, men solidt HR-håndværk, kombineret med intelligente og effektive løsninger giver resultater. Vi deler

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Strategiimplementering denne gang skal det lykkes!

Strategiimplementering denne gang skal det lykkes! ARTIKEL Strategiimplementering denne gang skal det lykkes! Der er skrevet et hav af bøger og artikler om vigtigheden af at sikre en effektiv implementering, når man som virksomhed har gjort sig umage og

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

VIRKSOMHEDSSIMULERING

VIRKSOMHEDSSIMULERING KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Virksomhedssimuleringer

Virksomhedssimuleringer Virksomhedssimuleringer IntHRface benytter sig ofte af virksomhedssimuleringer til at udforske, udvikle og kvalificere nye muligheder og løsninger til en virksomheds udfordringer. Vi benytter os af virksomhedssimuleringer

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Modul A uge 1 Inklusion som pædagogisk udfordring i daginstitutionen læringsmiljø

Modul A uge 1 Inklusion som pædagogisk udfordring i daginstitutionen læringsmiljø Modul A uge 1 Inklusion som pædagogisk udfordring i daginstitutionen læringsmiljø 9-11.45 Intro præsentation, didaktik og læringsmiljø - teambuilding Fra politisk vision til pædagogisk udfordring. Normalitetsforestillin

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

DRIFTSNET ERFA-netværk vest Den 6. februar 2017 i Aarhus

DRIFTSNET ERFA-netværk vest Den 6. februar 2017 i Aarhus DRIFTSNET ERFA-netværk vest Den 6. februar 2017 i Aarhus Program og intro - Velkommen og præsentation af dagens tema - Inspirationsoplæg: Forandringsledelse - Workshop om forandringsledelse - Pause - Case

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

Få succes med forandringer

Få succes med forandringer Få succes med forandringer - Inspiration og værktøjer til mellemlederens rolle som forandringsagent 1 6. - 1 7. m a r t s 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Potentialer, ressourcer

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Frivillighed, ledelse og motivation

Frivillighed, ledelse og motivation Køb bøgerne i dag Frivillighed, ledelse og motivation V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Det rette fundament for procesforbedringer

Det rette fundament for procesforbedringer Whitepaper Det rette fundament for procesforbedringer En beskrivelse af TIPA modenhedsmålinger Af Jørgen Letager Hansen Introduktion Danske IT organisationer har udviklet og implementeret IT Service Management

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Undervisning Webdesign Rådgivning

Undervisning Webdesign Rådgivning Og vi kan skræddersy løsninger efter dine behov Dine ønsker og forventninger er det centrale i vores produktudvikling Hos WedoIT har vi ekspertise indenfor områderne: Undervisning Webdesign Rådgivning

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Fra viden til forandring i AlmenNet

Fra viden til forandring i AlmenNet Fra viden til forandring i AlmenNet Bilag 1. Projektbeskrivelse Juni 2009 Videnformidling af AlmenNets resultater I 2007 stiftede en kreds af boligselskaber AlmenNet med det formål at udvikle modeller

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske

Læs mere

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth Mastercase 2011 FLSmidth genopfinder sig selv Kunde: FLSmidth Forløbet [med Valcon] har været rigtig godt, en tæt dialog. Vi har arbejdet sammen nærmest som ét hold. Bo Steffensen, Chief Lean Officer FLSmidth

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Projektledernetværk 2015-2016 Kompetence opbygning & videndeling igennem netværk

Projektledernetværk 2015-2016 Kompetence opbygning & videndeling igennem netværk Projektledernetværk 2015-2016 Kompetence opbygning & videndeling igennem netværk Facilitetet af Lise Grevenkop-Castenskiold Lise Grevenkop-Castenskiold M.Sc.EE, Management & Business Coach Lise Grevenkop-Castenskiold

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE. ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015

FORANDRINGSLEDELSE. ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015 FORANDRINGSLEDELSE ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015 Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse - projektledelse Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse omfatter de processer, værktøjer

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere