Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser"

Transkript

1 Peter Hagedorn-Rasmussen Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser mellem strategiske nødvendigheder og politiske processer Organisatorisk forandring bliver i stigende grad outsourcet til konsulenter. De fremstår som eksperter, som kan oversætte omverdenens forandringer til interne organisatoriske forandringer. I denne artikel belyses, hvordan forandringsprocesserne formes i dynamikken mellem de forskellige aktører og ledelseskoncepterne. På den baggrund analyseres perspektiver for at få prioritet til arbejdsmiljø og liv temaer i sådanne forandringsprocesser. Ledelseskonsulenters indtog i organisationers beslutningshierarki Konsulentindustrien repræsenterer et beslutningsled, som tidligere lå inden for den enkelte organisations rammer. I dag bliver beslutningerne og deres legitimitet outsourcet til denne stærkt voksende industri. I de seneste årtier er der sket en eksplosiv vækst i omsætningen inden for konsulentbranchen. De otte største konsulentvirksomheder i verden havde i 1997 indtægter på omkring millioner kroner og op mod en halv million ansatte. Forskellige bud på branchens vækst er, at den har en årlig vækst på 10-13% (Hagedorn-Rasmussen 2000). Konsulenterne er altså i dag en betydningsfuld aktør i forandringsprocesser i organisationer. Men hvilken rolle spiller konsulenterne egentlig for praktisering af ledelseskoncepter? Artiklens primære sigte er at bidrage til en forståelse af den sociale dynamik, konsulenterne indgår i. Artiklens mål er derfor at give et indblik og skabe handlemuligheder i forhold til denne dynamik. Jeg håber, at personer, som arbejder med forandringsprocesser og arbejdsmiljø vil kunne finde inspiration og handlemuligheder til at fremme temaerne omkring arbejdsmiljø og liv på dagsordenen. I forandringsprocesser, hvor ledelseskonsulenter og ledelseskoncepter spiller en central rolle, bliver disse temaer ofte ladt tilbage. I artiklens første del fremstilles den overordnede teoretiske forståelsesramme, som ligger til grund for artiklen. Politiske programmer, koalitioner og politiske processer er centrale begreber heri. I forståelsen af ledelseskonsulenternes rolle spiller professionaliseringen af ledelsesbeslutninger en central rolle. Ledelseskonsulenter indgår i Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

2 en industri, som har produktion af viden og ledelseskoncepter som sine varer. Ledelseskoncepterne er programmer for forandring, som indeholder en klar problemdiagnose. De indeholder metoder til analyse og forslag til løsninger, og de indeholder beskrivelser af forandringsprocesser og forandringsledelse (Huczynski 1993; Werr 1999; Borum 1995). Ledelseskoncepterne 1 optræder som dele af politiske programmer; konsulenter og ledere som nogle af de aktører, der danner koalitioner og driver de politiske processer. Den overordnede forståelsesramme beskæftiger sig derfor med relationerne mellem konsulenter, koncepter og ledere. Det bringer os videre til artiklens anden del, som analyserer konsulenters ageren i relationen mellem konsulenter, ledere og ledelseskoncepter. I artiklen trækkes der på analyser og erfaringer med ledelseskoncepterne Business Process Reengineering (BPR) og Total Quality Management (TQM). Mange andre koncepter er i dag på dagsordenen, f.eks. Den lærende Organisation, Balanced Scorecard, Customer Relationship Management, Business Excellence (en videreudvikling af TQM), E-commerce og E- business og mange andre. Men i artiklen danner analyser af BPR og TQM udgangspunkt for eksemplificering af, hvordan relationerne mellem koncepter, konsulenter og ledere former forandringsprocesserne. Der trækkes på syv interview med ledelseskonsulenter samt forskelligt materiale udgivet af ledelseskonsulenter (internet, bøger, markedsføringsmateriale). Der trækkes på et case-studie gennemført i første halvdel af 1998 i en dansk kommune kaldet Burebjerg (et BPR-projekt). Der trækkes på et case-studie fra en amerikansk kommune, som jeg kalder Toqua Village (TQM) et studie, der blev gennemført i slutningen af 1998 og begyndelsen af Der er foretaget en række interview med ledere, og jeg har deltaget i møder og seminarer i forbindelse med projekter, som har taget udgangspunkt i forskellige ledelseskoncepter. Interviewene med konsulenter og i forbindelse med case-studier udgør tilsammen 41 interview, hvoraf størstedelen har været skrevet ud. De har været behandlet og analyseret med udgangspunkt i et politisk procesperspektiv. I analysen fokuseres på, hvordan konsulenter og ledere forhandler. Hvordan bringes ledelseskoncepterne ind på arenaen som svar på organisationers problemer? I hvilken sammenhæng ser konsulenter og ledere ledelseskoncepterne? Det er en af forandringsledelsens (f.eks. Kotter 1997) og til dels organisationspolitikkens væsentlige budskaber, at en af forudsætningerne for succesfulde forandringsprocesser er, at nødvendigheden for forandring står klart for flest mulige. Hvilken rolle spiller det for konsulenternes fortolkning og præsentation? Ved at komme bag om ledelseskonsulenternes ageren håber jeg at åbne disse processer op. Jeg håber, at forskellige medarbejdere, ledere, konsulenter og andre, som har interesse for arbejdsmiljø kan bidrage til at bringe arbejdsmiljøet, arbejdsforhold og medarbejderdeltagelse længere frem på banen, når ledelseskoncepterne anvendes til at forandre virksomhederne. Viden og politik giver ingen objektiv teknik om politiske processer i organisationer Artiklen her har som sit udgangspunkt et politisk procesperspektiv (Hagedorn-Rasmussen, Kamp & Koch 1998; Hagedorn- Rasmussen 2000) på organisatorisk udvikling. Udviklingen af forståelsesrammen 34 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

3 politiske processer har sit afsæt i en kritisk læsning af en del af organisationsteorien, som lægger vægt på organisationspolitik (Bolman & Deal 1995; Hatch 1997; Cobb 1996; Kotter 1997; Buchanan & Boddy 1992). Der har været en stigende erkendelse af politikkens betydning for organisatorisk udvikling, indvikling og afvikling. Traditionen gives til tider selve navnet organisationspolitik. Den dækker over forskelle på, i hvor høj grad politik anerkendes som en almindelig del af organisationens hverdag. Den dækker også over forskel på, hvordan politik behandles som et nyt værktøj eller, hvordan politik primært ses som et analytisk begreb. I ovennævnte litteratur udvikles primært en instrumentel tilgang til organisationspolitik, som stilles til rådighed for centrale forandringsagenter, f.eks. konsulenter og ledere, der kan fremme bestemte dagsordener. Politik bliver dermed et redskab, et værktøj, til at give forandringsprocesserne den retning, som de givne forandringsagenter ønsker; den retning som anses for at være rationel. En enkelt aktør (eller gruppe) tildeles samtidig muligheden for at definere politikkens mål. Denne aktør eller gruppe kan måske være konsulenten og ledelsen. Hvis andre, med vilje eller vilkårlighed, kommer til at ændre processernes retning, bliver det anset for at være destruktiv politik. Det anses for handlinger, der går imod organisationens sanktionerede mål; handlinger som er irrationelle og bryder med de rationelle mål og den rationelle planlægning. Men i det politiske procesperspektiv anerkendes ikke én central forandringsagent. Ikke én specifik politik er i sin handling produktiv, mens de andre er destruktive. Udgangspunktet er, at det som kaldes destruktiv politik, f.eks. modstand mod forandring, har grund i et alternativt ræsonnement. Et ræsonnement, der følger andre interesser. I dette tilfælde andre interesser end den centrale forandringsagents. Det politiske procesperspektiv lægger vægt på at forstå det politiske som en indgroet og produktiv såvel som destruktiv del af organisatorisk forandring. I dette perspektiv gøres op med en inddæmningsstrategi for politikken. Inddæmningsstrategien fastholder politikken som noget illegitimt, og skaber derved langt flere dysfunktioner. Hvis det ikke er legitimt at varetage sine interesser, hvis det ikke er legitimt at stille spørgsmålstegn ved forskellige forandringsprojekter, så forstummer kritikken. Men den forsvinder ikke. Den bliver blot praktiseret på andre mindre legitime måder. Til belastning for individer og organisation. Resultaterne er forskellige. Men forandringsprocesserne følger i ingen af tilfældene forandringsagentens forudbestemte og foretrukne retning med eller uden samtykke er forandringsprocesserne resultatet af forhandlinger og kompromisser. I denne artikels specifikke fokus er spørgsmålet blandt andet, hvordan ledelseskonsulenterne praktiserer deres rolle som forandringsagenter? Hvordan indgår de i de politiske processer og den sociale dynamik, som udvikler sig omkring etableringen af forandringsprogrammer og de koalitioner, der driver disse frem? Ledelseskonsulenternes ageren og roller balancerer ofte på en knivsæg mellem det politiske og det rationelle: Ledelseskonsulenternes yin og yang (Mulligan & Barber 1998) eller balancen mellem de socio-politiske og tekniske kvalifikationer (Bloomfield & Danieli 1995) er en bevægelse væk fra forestillingen om den enlige forandringsagent, der med tekniske værktøjer og rationelle programmer bestemmer retningen. Det er en forskydning i retning af politik som en del af forandringsarbejdet (Borum 1995; Erhvervsfremmestyrelsens 1999). Men det er ikke nødvendigvis en forskydning væk fra Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

4 opfattelsen af konsulenter som de centrale forandringsagenter. Politikken kan, som i ovennævnte tilgange, være instrument for den eneste rigtige vej. I sådan en tilgang er politikken det rationelle programs videreførelse, og det er derfor relevant at spørge, hvordan konsulenterne balancerer mellem det rationelle og det politiske. Politiske processer, politiske programmer og koalitioner Politisk proces perspektivet er en teoretisk forståelsesramme, som har til formål at forstå organisatoriske forandringer i et bredere perspektiv end blot de handlinger, der udvikles i organisationerne selv. Aktører i og uden for organisationerne spiller en rolle i opbygningen og udviklingen af politiske programmer og koalitioner, der er centrale begreber i forståelsen. Politikken er overalt den er allestedsnærværende. Men intensiteten varierer (Knights & Murray 1994) 2. Når politikken er overalt, skyldes det, at politik er udtryk for individers og gruppers praktiske arbejde for at få tingene til at hænge sammen forstået både konkret og på et mere abstrakt plan. Individer og grupper søger efter mening og identitet såvel på det symbolske som det materielle plan: Dit praktiske arbejde skal hænge sammen; det sociale fællesskab skal hænge sammen på arbejdspladsen; dit arbejdsliv og fritidsliv skal hænge sammen. Men også dét at være igangsætter af et organisatorisk forandringsprojekt skal give mening. Din fortolkning af omverdenens forandringer og den valgte vej (et ledelseskoncept) til at imødekomme disse skal hænge sammen. Alle individernes og gruppernes arbejde for at få tingene til at hænge sammen, er motoren bag de politiske processer. Politik er handlinger, der har til intention at opfylde bestemte mål f.eks. organisationernes mål. Men ovennævnte definition er mere åben og ad hoc præget, netop fordi den inddrager muligheden for, at der er mange forskellige mål og intentioner, som udvikler sig sideløbende. Da der er mange forskellige individer og mange forskellige grupperinger i og på tværs af organisationer, er der også mange forskellige interesser og mål på spil. Politiske programmer er et analytisk begreb, som dækker over udviklede og omfattende programmer for forandring. Programmet indeholder en vision, et mål og en række virkemidler, og programmet er samtidig det konkrete udtryk for, at en række aktører arbejder for et fælles mål. Et eksempel kan være et IT-projekt, hvor ledelsen og IT-chefen arbejder sammen om at introducere virksomheden med en portal på Nettet. Afsættet for projektet var en identifikation af tabte markedsandele. Et bud på løsningen var at skabe et vindue på mediet med de mange muligheder : Internettet. Virkemidlerne er nye IT-applikationer, markedsføring og reorganisering af en række interne og eksterne processer og samarbejdsrelationer, som understøtter det samlede program for forandring. Dette program nedfældes måske i en strategiplan, men det er alene ét konkret udtryk, et objekt, der sammenfatter nogle aftaler og forhandlinger. Programmet udvikles for eksempel ved at andre aktører i eller uden for organisationen tages med ind. Det kan være IT konsulenter, der allerede har udviklet applikationer; eller medarbejdere, som ved noget om markedsføringen af produktet. Eksemplet kan udvikles med hensyn til, hvilket organisationssyn der ligger under de valgte løsningsmuligheder og virkemidler, men tjener her blot som en illustration. Et politiske program forudsætter en omfattende dagsorden. En dagsorden, der i intention rækker mod en helhedsorienteret forandringsproces. I denne artikels sammenhæng spiller ledelseskoncepter som 36 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

5 Business Process Reengineering, Total Quality Management en væsentlig rolle i de politiske programmer. Disse indeholder oftest de væsentligste ingredienser til at udfylde et politiske program: en problemdiagnose og en vision. De indeholder forslag til løsninger samt en række virkemidler (Huczynskij 1993). Ledelseskoncepterne indeholder implicit et menneskesyn og et organisationssyn, som ofte i det mindste på det retoriske plan er med til at skabe forbindelsen mellem problemdiagnosen, visionen og løsningen (Jackson 1996; Case & Grint 1998; Clark & Salaman). Programmerne skal forstås i sammenhæng med de koalitioner af aktører, som opbygges. Koalitioner er alliancer mellem forskellige personer, institutioner, grupper eller lignende, som arbejder for samme mål. Det kan være ledelsen, en styregruppe eller et samarbejdsudvalg. Men en koalition kan også gå på tværs af organisationens grænser, hvor f.eks. konsulenter kan spille en rolle. Koalitioner behøver ikke nødvendigvis at være formaliserede. Det afgørende er, at det er alliancer mellem aktører, som arbejder på at opnå samme mål på et givet område. Aktørerne spiller en central rolle for, hvad der kommer på dagsordenen og for, hvordan temaer forhandles ud og ind af det politiske program. En IT konsulent vil med udgangspunkt i sin erfaringsbasis bringe nogle andre perspektiver til dagsordenen end f.eks. en tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant vil gøre. Aktørerne søger mening og tillægger bestemte fortolkninger af omverdensforandringer vægt: IT konsulenten tillægger f.eks. den teknologiske udvikling stor vægt og vil finde god mening i at gøre implementering af nyere informationsteknologiske virkemidler til løsningen på mange udfordringer. Operatøren på en virksomhed vil måske lægge større vægt på, at kvalitetsstandarden og gennemløbstiden har været faldende. Driftssikkerheden skal i top på de maskiner vedkommende arbejder med. Kvaliteten, gennemløbstiden, og for den sags skyld arbejdsmiljøet, er afhængig af en maskinpark, der er driftssikker. Vi fortolker signalerne og informationerne om omverdensforandringer forskelligt. De forskellige informationer får forskellige prioritet. Det sker på baggrund af den erfaringsbasis, som er forankret i vores uddannelsesmæssige baggrund, vores organisatoriske tilhørsforhold og vores øvrige personlige erfaringer. I den proces får fortolkningen af omverdenen betydning for udvikling og formningen af de politiske programmer. Politiske programmer herunder ledelseskoncepter er helhedsorienterede og berører derfor mange individer og grupper i organisationen. Kendetegnende ved et program er, at en gruppe af aktører har opnået (provisorisk) enighed om målet. Denne gruppe er programmets bærende koalition. Men i dannelsen af en sådan koalition bliver nogle placeret indenfor og nogle udenfor. Inklusion skaber også eksklusion. Og derfor skabes der også her fornyet politisk intensitet. På den ene side skal programmet bidrage til at føje individer og grupper sammen. At få dem til at arbejde efter samme mål. At reducere kompleksitet. På den anden side har programmet til formål at berøre mange interesser og interessenter gennem forandringer. Dermed sættes gang i den politiske intensitet, og fornyet kompleksitet fremkommer. Det er et af paradokserne ved de politiske programmer. Og det er et af de væsentlige paradokser, som konsulenterne balancerer på knivsæggen af: Konsulenterne skal sælge ydelser, forandringsprocesser, som reducerer kompleksitet og skaber mening og overblik. Men samtidig skaber de forandringer, der er lig med ny kompleksitet. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

6 Koalitionerne giver altså programmerne form, indhold og retning, men er ikke alene i at bestemme materialiseringen af forandringerne. En ofte uudtalt antagelse er, at programmernes retning er bestemt på forhånd. Det kan være af en leder, af ledelsen eller af konsulenterne. Men selv om vi oplever os selv som passive, deltager vi i forandringerne. Organisationens medarbejdere vil fortolke lederens beslutning forskelligt og ikke altid efter den intention, der lå til grund for beslutningen. Derfor vil forandringsprocesserne formes gennem de levende kompromisser, som indgås. Den vil formes efter de fortolkninger, som individer handler udfra. Derfor er forandringsprocessens retning afhængig af, hvordan forskellige aktører fortolker og herudfra handler i forhold til at støtte processen. Formningen af det politiske program Teknologi og ledelseskoncepter har det til fælles, at de ofte betragtes som temmelig færdigt udviklede og lukkede altså som en utilnærmelig sort box af de aktører, som bliver udsat for dem. På den baggrund har det været frugtbart at lade forståelsesrammen for det politiske procesperspektiv udvikle med inspiration fra den nyere teknologisociologi (Latour 1987). Her ses skabelsen af det sociale og skabelsen af teknologien som to sammenvævede processer. Opbygningen af netværk mellem aktører er med til at give teknologien form, men er altid åben for forandringer. På samme måde er opbygningen af netværk og koalitioner med til at give politiske programmer form, men er også altid under forandring. Translationsprocessen (Latour 1986) angiver de processer, som er med til at forme teknologi, når aktører og aktanter forhandler. Teknologien, og lignende artefakter, tillægges en rolle i sig selv, helt på linje med aktørerne, derved fremkommer begrebet aktanter. I politisk proces perspektivet anses det dog for at være egenskaber, som alene fremkommer, når aktørerne forhandler i opbygningen af politiske programmer 3. Det er aktørerne, som bærer disse egenskaber frem. Men det er ikke alene de hårdere teknologier og artefakter, som kan være med til at forme forhandlingsprocesserne: Fortællinger, diskurser og symboler kan tildeles væsentlige roller i den måde, hvorpå omverdenen fortolkes: Informationsteknologi har som nyskabelse været del af en fortælling; en fortælling om noget nyt; noget umuligt som alligevel blev muligt. Den globale landsby ; opløsningen af tid og rum osv. Fortællingen om informationsteknologi er fortællingen om noget nyt, som man ikke kan være imod. Samtidig trækker informationsteknologi på en teknisk rationalitet. Det er en rationalitet, der har været en indgroet del af den vestlige kulturs modernitet. Informationsteknologi bliver derfor ofte anvendt til at skabe tilslutning til forandringer ofte uden et forudgående grundigt kendskab til muligheder og konsekvenser ved anvendelse af IT i de konkrete sammenhænge. I den senere tid har kritikken af mange offentlige IT-projekter (de private kender vi ikke så meget til på grund af manglende åbenhed) netop mindet os om, at sådanne fortællinger til tider kan være mere forførende end umiddelbart godt er. I denne artikels sammenhæng er det nok så interessant, at det formentlig altid vil stå uafklaret, i hvilken grad offentlige ledere har haft dårlige rådgivere (konsulenter), eller i hvilken grad lederne ikke har været klædt ordentligt på herunder stillet de nødvendige kritiske spørgsmål til, om den konkrete teknologi stod mål med fortællingerne om informationsteknologiens formåen, og om det egentlig var det, som opfyldte de organisatoriske behov. 38 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

7 En anden fortælling, som står overfor denne, er fortællingen om modstand mod forandring. De to komplementerer hinanden. Hvor fortællingen om informationsteknologiens muligheder f.eks. anvendes til at skabe fornyelse anvendes til at skabe tilslutning fra flest mulige så anvendes modstand mod forandring, som et bolværk mod det, der kategoriseres som konservatisme og reaktionære kræfter i og uden for organisationen. I teknologisociologien kaldes det undertiden at dis-associere, fordi processen går ud på at afkoble forbindelsen til modstanderne, f.eks. ved at afvise deres modstand som skinbarlig og irrationel konservatisme uden grund i nogle fornuftsbetonede refleksioner. Hvad der imidlertid ofte overses er, at modstand mod forandring er udtryk for, at individer eller grupper ikke kan skabe mening (og identitet) på baggrund af de nye forandringsprogrammer. Modstand mod forandring kan være udtryk for en velbegrundet og rationel tvivl overfor sammenhængen mellem det politiske program og organisationens behov for forandring. Her kan vi ræsonnere i det uendelige over, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. I stedet konstaterer jeg blot, at modstand mod forandring er forskellige udtryk for oplevelser af de samme fænomener hos forskellige individer og aktører. I en række tilfælde anvendes modstand mod forandring som en fortælling til at styrke en koalition, over for andre, som bliver distanceret i forhold til dennes mål. Men hvordan anvendes metaforer og fortællinger i de politiske programmer mere generelt? Anvendes de som lim til at skabe meningssammenhæng? Er det i så fald en manipulation, der af centrale forandringsagenter sigter på at opnå de givne mål, som netop de ønsker opnået? Eller er det (også) et spørgsmål om at formidle meningsindholdet til de øvrige aktører, og derigennem opnå at flest mulig har det samme vidensgrundlag at flest mulig herigennem også bliver ejere af processen? Disse spørgsmål besvares ikke her, men forståelsen af ledelseskoncepterne og dynamikken omkring deres anvendelse er et vigtigt bidrag. Ledelseskoncepterne bidrager til at skabe meningssammenhæng, men indeholder samtidig et paradoks, hvor de appellerer forskelligt til forskellige aktører: Ledelsesguruer, konsulenter og ledere indgår på forskellig vis i et fagligt drama, hvor organisationens behov bliver underordnet opretholdelsen af de professionelle identiteter (Jackall 1988). Lederes og andres fortolkning af virkeligheden bliver altså formet gennem disse fortællinger og myter (Clark & Salaman 1998; Jackson 1996; Case & Grint 1998; Sturdy 1997; Evans & Finchman 1999; Bamber ). Gennem denne sociale konstruktion, som foregår både med vilje og vilkårligt, formes også de konkrete og materielle forandringer. I det følgende vil jeg belyse konsulenternes rolle. Det gør jeg på baggrund af empiriske eksempler, som er baseret på interview med og materiale fra konsulenter, samt fra to case studier (Hagedorn-Rasmussen 2000). Konsulenternes rolle belyses som en aktør, der indgår blandt andre i dannelsen af koalitioner. Koalitionerne bidrager til at forme de politiske programmer, hvoraf ledelseskoncepterne udgør en væsentlig indholdsmæssig del. Men formningen virker begge veje. Aktørernes opfattelse af organisationens situation og omverdenens forandringer formes også af, hvordan programmet er med til at lægge vægt på nogle informationer frem for andre; nogle trusler frem for andre; nogle muligheder frem for andre I fremstillingen lægges der vægt på tre knudepunkter som, med en politiske proces forståelse til det empiriske materiale, Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

8 har været fremtrædende. Kun det første afspejler forandringsprocessen kronologisk. De to næste foregår parallelt og i vekselvirkning. Det første knudepunkt er konstruktionen af en nødvendighed. Det belyses, hvordan et politisk program der indebærer praktiseringen af et ledelseskoncept ofte åbnes ved at skabe en fortælling om forandringerne i omverdenen. Fortællingen peger på, hvor vigtigt det er, at organisationen forandrer sig: At det er en nødvendighed. Det andet knudepunkt er det rationelle program. Det rationelle program understøtter konsulenternes ekspertstatus; det rationelle program skaber legitimitet omkring konsulenternes vidensdomæne: forud strukturerede værktøjer og metoder viser sammenhænge mellem årsag og virkning og giver indtryk af at kunne bringe sammenhæng mellem organisationens styrker, svagheder, muligheder og trusler. At der kan skabes en direkte oversættelse fra omverdensforandringer til interne organisatoriske forandringer. De rationelle programmer repræsenterer den mere teknisk orienterede del af konsulenternes kvalifikationer. Men de skal også ofte understøttes af kvalifikationer til udøvelse af kunsten at lede og styre forandringer. Dette er det tredje knudepunkt: forandringsledelse den politiske ageren. Ledelseskonsulenters ageren mellem nødvendigheder og politiske processer Konstruktionen af en nødvendighed at bygge bro til det politiske program For at skabe en sandsynlig succes, når et politisk program etableres, er det en fordel, at alle de implicerede har en opfattelse af, at der er behov for forandringerne; at de er nødvendige. Men hvordan kan man etablere en fælles forståelse af nødvendighed i en usikker og flygtig verden? I udgangspunktet er det en fordel, hvis forandringerne i omverdenen éntydigt kræver, at organisationen omstrukturerer, tilpasser sig, udvikler, indvikler eller afvikler. Usikkerheden om organisationens fremtid er i sig selv en kilde til at etablere forståelse for nødvendigheden for forandring. Rigtig mange af de 41 interview jeg har foretaget med konsulenter, ledere og medarbejdere refererer med forskellige indgangsvinkler til fortællingen om udviklingens nødvendighed eller det eneste konstante er forandring. Altså, at alt er under forandring ergo må vores organisation, og jeg som individ, underlægge mig kravet om forandring. Den forandringens nødvendighed sikrer samtidig efterspørgsel til konsulenternes vare: ledelseskoncepterne. Konsulenter anvender ofte metaforer og mindre fortællinger til at skabe et billede af nødvendigheden for forandring. Det er en vigtig del af forandringslederens kvalifikationer (Kotter, 1997). Denne anvendelse er blot ét eksempel på, hvordan ting kan styres gennem ord (Czarniawska-Jorge & Jorge 1988). Men konsulenter anvender også ofte metaforer, fortællinger og anekdotiske referencer til succesfulde cases til at mobilisere deres kunder. Den brændende platform er én metode som konsulenter har beskrevet i interview. Med Den brændende platform skabes en oplevelse af, at organisationens medlemmer har noget særligt til fælles: en ydre trussel. Ved den brændende platform fokuseres på alle potentielle trusler. Ved at sætte truslerne højt på dagsordenen opnås en fælles forståelse af nødvendigheden for at handle vi er alle i samme båd. Der skabes basis for at danne og anvende et politisk program, der har radikale perspektiver. Handlingerne skal ske på basis af 40 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

9 værktøjer til at udnytte de eksisterende styrker og muligheder 5. Alle potentielle trusler bliver en del af platformens virkelighed, hvor alle ombord må handle. Det fordrer samarbejde og fælles samling omkring mål og resultater. På lederniveau bruges den som metafor til at opbygge en fælles forståelse som indgangen til for eksempel et visions-seminar. En brændende platform kræver radikale handlinger, og derfor er det nødvendigt at finde et redskab, som kan udvise nogle radikale resultater. Det kan for eksempel Business Process Reengineering ifølge de bøger, som beskriver konceptet. De cases, som dokumenterer konceptets exceptionelle kvaliteter, er som regel nogle af de mest anerkendte virksomheder. Virksomheder som enhver organisation gerne vil sammenlignes med. Den brændende platform anvendes også i forhold til medarbejderne. Forandringsprojekter bliver legitimeret. Trusler om faldende markedsandele eller trusler om dalende skattegrundlag inden for en offentlig myndighed, betyder trusler om tab af arbejdspladser. Udsigten til tab af arbejdspladser kan enten betyde total resignation eller en exceptionel beredvillighed. Med udsigt til en løsning på krisen løsningen er ledelseskonceptet i den anden hånd er der mulighed for at mobilisere det sidste og undgå det første. De fleste kender mindst et eksempel på en organisation, der har været meget presset, men som kunne mobilisere et meget innovativt og meget entusiastisk miljø, og som fandt vej ud af krisen. Til tider anvendes ledelseskoncepter alene med det formål at mobilisere den exceptionelle beredvillighed. En konsulent refererer til et møde med en direktør:»hvad kan du hjælpe med for at holde min organisation på stikkerne? Vi er ved at afslutte et stort IT-projekt, hvor medarbejderne har arbejdet i døgndrift for at få afsluttet det. Men vi skal have gang i noget lige bagefter For hvis der ikke kommer noget bagefter, så synker de ned i daglig drift. Så får de tid til at beskæftige sig med alle mulige mærkelige problemstillinger. Hvad skal ligge på toppen af deres travle dagligdag nu? Hvad skal vi lave? Jeg har en 110% organisation i øjeblikket folk yder 110%. Det kan reelt ikke lade sig gøre. Det er humlebisyndromet Og det gør vi, fordi der ligger noget på toppen. Der ligger nogle forventninger, der ligger nogle projekter på toppen af driften«. Den brændende platform er blot en metafor. Metaforens styrke ligger i at koble fortolkninger og analyser af omverdenens forandringer og trusler sammen med potentielle løsningsforslag. Metaforens styrke ligger i at inkorporere alle i dette billede af organisationen, dens vanskeligheder og vejen ud af dem. Hvis det lykkes, kan man få medarbejderne til at yde 110%. I Toqua Village valgte man at etablere et TQM program som et nødvendigt svar på en økonomisk krise (Hagedorn-Rasmussen 2000). Kvalitetslederen bidrager til at fortolke og oversætte forandringerne, som et mobiliserende grundlag for et forandringsprogram:»the threat is not the management in [the village]. The threat is now really a global economy. That is the threat. Call it a threat or call it an opportunity; but that is the fact of life. That is what is driving a lot of the decisions that are now being made throughout the world it is competition [ ] And it is the same thing with municipal services«. (Direktør for Offentlig Arbejde & Kvalitetsleder) Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

10 Han fortolker presset fra omverdenen. Samtidig lader han fortolkningen pege hen imod svaret bygge bro til forandringsprogrammet. Kommunen har fundet et rationelt svar til at tøjle den globaliserede økonomis indvirkning på kommunen: det er TQM. Citatet viser, hvordan kvalitetslederen skaber legitimitet omkring det valgte program for forandring, og samtidig hvordan han bygger sin argumentation på materiale, som er blevet tilpasset til kommunen fra en større konsulentvirksomhed:»to remain competitive, communities and companies throughout the U.S. and the world have implemented TQM, many to survive«. (materiale fra Bevidsthedstræningskursus i TQM ) Nødvendigheden for at udvikle, afvikle og indvikle kan være reel nok, men kan altså også være en konstruktionsproces. Under alle omstændigheder vil oversættelsen af omverdensforandringer, som artikuleres som nødvendigheder, til interne organisatoriske forandringer være led i en fortolknings- og forhandlingsproces. I Toqua Village er der lagt vægt på den globaliserede økonomi og på markedets krav. Det politiske program bliver i udgangspunktet relateret til nøglebegreber inden for denne forståelse: Konkurrence, og konkurrence-evne, produktivitet og effektivitet er centrale begreber 6, imens kvalitet og temaer som arbejdsforhold henvises til en sekundær plads. For bedre at forstå den fortolkningsproces kan vi følge et visionsseminar. I opstarten af et BPR-projekt deltog jeg i visionsseminaret, hvor ledere og de konsulenter, som skulle arbejde i organisationen, deltog. Neden for har jeg på baggrund af noter fra mødet genskabt de forhandlinger, der viser interaktionen og forhandlingerne mellem konsulenter og ledere. Den administrerende direktør opsummerer på deres strategiske situation:»vi har tabt markedsandele. Vi er ude af trit med kundernes ønsker. Vi bliver nød til at ramme kundernes behov bedre. Det vil formentlig kræve en del omstrukturering og noget produktudvikling. Vi bliver nød til at ændre kurs, hvis vi skal kunne regne med at fortsætte på en tilfredsstillende måde.«på baggrund af direktørens karakteristik af virksomhedens problemer foreslår konsulenten, at de laver en undersøgelse af kundernes forventninger og tilfredshed. Det kan gøres på flere måder, og konsulenten foreslår enten en spørgeskema-undersøgelse, en telefoninterview-undersøgelse, en undersøgelse hvor sælgerne stillede spørgsmål, når de var ude, eller måske ved en fokusgruppe-undersøgelse. Her bryder produktionschefen ind:»vi kender udmærket kundernes forventninger og behov. Sælgerne får jo allerede den information med hjem når de er ude. Nej, vi mangler kun to ting: For det første en ny maskine i produktionen så vi kan levere produkterne til tiden. For det andet mangler vi ny software til en bedre integration mellem råvareindkøb, produktionsplanlægning og logistik omkring distribution.«nu bliver personalechefen utålmodig og vil til. Det er åbenlyst, at han mener, at produktionschefen kørte sin egen dagsorden, fuldstændig ligesom ved benchmark-projektet for et par år siden. Personalechefen henvender sig til alle ved bordet: 42 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

11 »Der er ingen grund til at skulle investere i en dyr maskine, hvis det er noget helt andet kunderne vil have. Vi skal lave en fokusgruppe undersøgelse. Det kan godt være, at det kommer til at tage noget tid. Men det kan vise sig at være givet godt ud, hvis kundernes ønsker betyder, at vi alligevel hellere skal udvikle og investere i en anden type af maskiner.«den administrerende direktør mente ikke, at det var godt nok:»hvis vi skal overleve i den ny økonomi skal vi nok lytte til kunderne. Men de ved jo dårligt, hvad det er de har behov for i dag. Hvordan skal de så vide, hvad de virkelig ønsker sig i morgen? Det er her vi skal kombinere produktinnovation med omstruktureringen. Vi skal opfinde den nye vinkel på vores produkt, som de ikke ved de har behov for, men som gør, at de simpelthen må have det.«konsulenten supplerer direktøren:»i vil bedre kunne sælge forandringerne hos medarbejderne, hvis I har undersøgt kundernes forventninger og så er det vigtigt at få synliggjort, at uden omstruktureringen vil det betyde et stort tab af arbejdspladser. Muligvis helt lukning«. I forhandlingsprocessen fremgår det, hvordan nødvendigheden for forandringer etableres som et udgangspunkt, et svar på tabte markedsandele. Men betydningen og konsekvensen af dette pres fra omverdenen forbliver tvetydigt og forandres undervejs. Der afstemmes forskellige holdninger. Der forhandles om værdien af at kende kundernes forventninger i forhold til at udvikle strategien for virksomheden, men derigennem også hele det konkrete og foranstående forandringsprojekt. Kundernes forventninger, som skal stå i centrum, er ikke noget entydigt og de tillægges heller ikke noget entydig rolle. I ledelsen kan de ikke blive enige om, hvilken status de skal have. Læg også mærke til, at hvad der er truende, og hvad der er organisationens mål, i sig selv er genstand for en del fortolkning og politisk forhandling. Det er som regel alene ledelsen og konsulenterne, der deltager i denne fase. Arbejdsforhold og medarbejderinddragelse er som udgangspunkt ikke en naturlig del af den strategiske prioritering. Til tider vil personalechefen eller uddannelseschefen deltage i fasen. Det giver mulighed for at få berørt en række arbejdsforholdsrelaterede perspektiver. I perioder vil arbejdsmarkedssituationen skabe strukturelle forhold, hvor en øget opmærksomhed på medarbejdernes udviklingsmuligheder opprioriteres. Men som udgangspunkt er temaerne ikke på dagsordenen i generelle strategiske forhandlingsprocesser. Derfor bliver disse vigtige temaer og processer nemt sat på et sidespor, når strategi og mål for forandringsprocessen fastlægges. Når projektet skal præsenteres for medarbejderne bliver det forhandlede program for forandring til et nødvendigt svar på kravene fra omverdenen (markedet). Et rationelt program. Det rationelle program fasemodel og rationelle værktøjer Rationelle programmer og værktøjer, som kan imødekomme usikkerheden, udmærker sig ved at introducere årsag-virkningsrelaterede svar på nødvendighederne. De repræsenterer viden og innovationer, som har til formål at bringe organisationens styrker frem højt på dagsordenen og derigennem udnytte de eksisterende muligheder. Rationelle programmer skal samtidig bidrage med værktøjer til at bemestre kompleksi- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

12 tet. Bemestre (eller cope), et socialpsykologisk begreb, handler om at håndtere situationer. Selvom begrebet almindeligvis anvendes inden for arbejdspsykologien, kan det også med fordel kaste lys over, hvordan ledelseskoncepter udfylder et tilsyneladende umætteligt behov: Ved at lederne anvender ledelseskoncepterne som rationelle programmer, reduceres kompleksiteten til en række begreber og værktøjer, som kan danne baggrund for analyse og omstrukturering af organisationen. Det handler om at reducere og behandle information i kategorier, som lederen kan fortolke og omsætte til mål og virkemidler i forandringsprogrammer. I den hastigt voksende mængde af tilgængelig information er sorteringen, udvælgelsen og behandlingen af denne blevet en væsentlig drivkraft for, at lederne kan opretholde en oplevelse af overblik og sikkerhed. Men gennem kategoriseringen og reduktionen sker der også en frasortering af information og en produktion af ikke-viden. Rationelle programmer er altså på den ene side en nødvendighed for at bemestre og omverdensfortolke. På den anden side medfører de en distancering, og en objektgørelse, af den virkelighed, som leder og konsulent er i færd med at forandre. Et grundlæggende ikon på et rationelt program er den fase-model, som langt størstedelen af konsulenter introducerer for deres kunder. Fasemodellen repræsenterer idealet om den rationelle planlægningsproces, hvor opstart og intern markedsføring, analyse, design, implementering og opfølgning successivt leder frem til organisationens genfødsel som en konkurrencedygtig organisation 7. Modellen har været et grundlæggende element i præsentationsmateriale fra konsulenter. Den har været fremtrædende i måden konsulenterne beskriver cases på i interview. Den har været fremherskende i Burebjerg kommunes BPR projekt (Vogelius et al. 2000; Hagedorn-Rasmussen 2000). Den er fremtrædende i de bøger, som konsulenter skriver, og som udgives af Børsen Bøger om praktisering af forskellige ledelseskoncepter. Den har været fremtrædende i mange af de projekter, som ledere beskrev, når jeg søgte efter cases. Til hver af faserne kan lokaliseres forskellige centrale indsatsområder. Men der er også en fase, som går forud for den rationelle fase-model, nemlig det vi kunne kalde idéfasen. Idé-fasen er den fase, hvor strategiog målfastsættelse, valg af konsulentorganisation, eventuelt en indledende afgrænsning og udvælgelse af processer samt indgåelse af kontrakten mellem konsulenter og ledelse foretages. Den fase er nok så vigtig, da valg af mål og virkemidler ofte forhandles her. Det stod også klart i beskrivelsen af visions-seminaret tidligere i artiklen. Skema 1: Den Rationelle Fasemodel faser Opstart Analyse Design Implementering Opfølgning Eks. på indsatsområder Spredning og udvikling af vision Udvælgelse af processer Procesbeskrivelser /måling Identifikation af indsatsområder Idéer til nye processer Vurdering af konsekvenser Nye og ændringer af specifikationer Uddannelse Opfølgning på implementerings-problemer Evalueringer: Kundetilfredshed Lever processer op til mål m.v. 44 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

13 Gennem fasemodellen agerer konsulenter med forskellige redskaber og værktøjer. Nogle er teknisk orienteret, og nogle er orienteret mod forandringsledelse. De teknisk orienterede redskaber udtrykker det rationelle program på et mere detailleret niveau. Her genfindes det rationelle programs appel om at etablere en step-vis forandring, der sikrer organisationens genfødsel. De redskaber der sigter mod forandringsledelse trækker i højere grad på konsulenternes kvalifikationer som socio-politiske aktører, hvilket jeg vender tilbage til under afsnittet om Forandringsledelse og den politiske ageren. I skemaet nedenfor er nævnt en række redskaber og værktøjer, der alle er teknisk orienterede, og som konsulenter ofte praktiserer under forskellige ledelseskoncepter. Selvom nogle af værktøjerne er særligt knyttet til specifikke ledelseskoncepter, bliver de ofte praktiseret under andre. Kvalitetscirkler er f.eks. knyttet til TQM, imens logistiske analyseredskaber og IT-redskaber ofte kædes sammen med BPR. Men ofte vil BPR projekter indeholde benchmark-analyse og PDCA/RADAR (se skema) for at skabe overblik og generere idéer til nye (forretnings/ service-) processer. På samme måde vil TQM ofte inddrage logistiske analyse-redskaber for at optimere processerne internt i organisationen. Som i visionsseminaret gælder det for alle af disse rationelle værktøjer, at de indeholder valg og fravalg af data, processer, information osv. Valg, fravalg og prioriteringer, som forhandles af konsulenter, ledere, styregrupper, projektgrupper og andre aktører, der deltager i koalitioner, som bærer det politiske program. Dette kommer for eksempel til udtryk ved, hvordan centrale begreber i ledelseskoncepterne fortolkes. I Toqua Village blev forandringens nødvendighed ansporet af en økonomisk krise, hvilket understøttede be- Skema 2: Teknisk orienterede redskaber og værktøjer Sammenkædning af proces inden for virksomhedens/organisa- tionens rammer og til leverandører og kunder Redskaber og værktøjer Benchmarking Kvalitetscirkler Analyser af kundebehov og -tilfredshed Procesorienterede analyseredskaber Tidsstudier Logistiske analyseredskaber og programmer IT-redskaber Eksempler og uddybning Mål for produktudvikling; gennemløbstid; kostpris; antal reklamationer; antal fejl; antal klager; ventetid f.eks. benchmark-analysere årsag til fejl el.lign., designe ny proces, følge op. RADAR/ PDCA-cycles (Results.Aproach.Deployment.Assessment.Review/ Plan.Do.Check.Act) Surveys; analyse af reklamationer; (telefon)interview; spørge- skemaer; marketingsanalyser Fishbone; flow-chart; process-mapping Tidstagning knyttet til benchmarking og procesorienterede redskaber Back Office (Intranet, kontorpakker, projektstyring, gruppe-støtte, ERP); Front Office (ex. CRM, SCM, E-business) Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

14 greber som konkurrence, konkurrencedygtighed, produktivitet og effektivitet som centrale. Disse blev indlejret i de værktøjer, som konsulenter og ledelse stillede til rådighed for kvalitets-teams. Kvalitet blev derfor transformeret eller formet til at være orienteret mod en markedsdiskurs frem for f.eks. ønsket om øget kvalitet i job, jobglæde osv. Det var en formning af programmet og forandringsprocessen som fjernede temaer som jobudvikling, jobglæde og arbejdsforhold fra dagsordenen. De optrådte ikke som variable i de teknisk-rationelt orienterede værktøjer. De temaer blev derfor ikke legitime at tage op. I BPR står værdi for kunden som et centralt begreb, men også dette indeholder en stor del fortolkning. Når arbejdsproces-analyser og logistiske redskaber anvendes med henblik på at analysere og omstrukturere eksisterende processer, får det betydning, om analysen indeholder målevariable som jobglæde og ergonomiske forhold. Variable som ofte fastsættes allerede i udviklingen af kommissorium og kontrakt mellem konsulenter og ledere. I Burebjerg kommune blev det overordnede mål med projektet bl.a. beskrevet som» gennem en fortsat decentralisering, at skabe mulighed for øget brugertilfredshed, større jobglæde og en mere effektiv udnyttelse af de nuværende ressourcer.«videre hed det om resultaterne, at det forventedes» at blive en række forslag til forbedring af organisatoriske arbejdsgange.«forslagene skulle være kvantificerbare. De skulle indeholde målelige resultater/ gevinster. Som måleenheder kunne anvendes ressourceindsats, gennemløbstid, antal fejl» samt andre mere kvalitative enheder.«sådan blev formålet og forventningerne beskrevet i kommissorium og i de første nyhedsbreve. Det er vigtigt at være opmærksom på, at jobglæden var med fra begyndelsen. Men jobglæden blev aldrig operationaliseret; hverken i kvantitative eller andre mere kvalitative enheder. Vi kan nøjes med at konstatere det. Vi kan også foreslå forskellige forklaringer og fortolkninger. Den kritiske fortolkning vil være, at jobglæden kun er med for at sælge programmet i organisationen. Jobglæden er udtryk for retorik og er et manipulatorisk værktøj. En anden fortolkning er, at den centrale koalition ledelsen støttet af ledelseskonsulenterne ikke havde temaet højt på dagsordenen; på deres prioriterede liste. De har endog haft en antagelse om at jobglæden ville implementere sig selv. Men jobglæden implementerede ikke sig selv. Og en af årsagerne var, at der ikke var nogle aktører, som interesserede sig for det i den bærende koalition. Generelt var medarbejdernes indflydelse lav i processen. Forandringsledelse og den politiske ageren Fremstillingen af det politiske program som et rationelt program fornægter den indlejrede politiske dimension. Fremstillingen af det politiske program lægger i stedet vægt på en rationel planlægningsproces, der følger et sæt af quasi-videnskabelige værktøjer og metoder til at kæde årsag og virkning, virkemiddel og mål sammen. Men praktiseringen af disse rationelle værktøjer er samtidig en reduktion af kompleksitet og en fravælgelse af viden, temaer og interesser. Det er en nødvendig proces. Men det er også en politiske proces, som ofte udelukker medarbejdernes interesser og temaer omkring arbejdsmiljø og forhold. Det betyder ikke, at udviklingsprojekter aldrig har positive konsekvenser for medarbejderne. De medarbejdere, der defineres som kernemedarbejdere, vil ofte inddrages i udviklingsprocesserne. De øvrige medarbejdere vil også til tider få glæde af forandringerne. 46 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

15 Det afgørende i denne artikel er imidlertid konstateringen af, at det meget ofte er en vilkårlig sideeffekt. Den brændende platform var et eksempel på, hvordan nødvendigheden for forandring skal artikuleres tydeligt, og hvordan konsulenterne tilstræber at styre, katalysere eller coache gennem bestemte fortolkninger. Målet er foruden at gøre konsulenternes tilstedeværelse og ledelseskonceptets praktisering åbenlys for alle at tilstræbe et øget engagement og en øget motivation i projektet. På samme måde kan også målfastsættelsen i sig selv være med til at understøtte iscenesættelsen af nødvendigheden for forandring. En konsulent fortæller, hvordan målene skal sikre radikaliteten:» det er ikke så meget om vi når målene. Det er processen omkring målene. Hvis vi har sagt, at vi ville nå 50% reduktion i gennemløbstiden og vi når 25% så, er det meget fint. Hvis vi i udgangspunktet havde sagt 25, havde vi ikke nået det. Ved at promovere den radikale tankegang får vi folk op på mærkerne«. De ambitiøse mål antages altså at hjælpe adrenalin-pumpen i gang. Det er selvfølgelig endnu mere effektivt, hvis målet om 50% s reduktion modsvarer kravet fra den konstruerede (reelle eller ikke reelle) nødvendighed. I skemaet nedenfor fremgår en række af de redskaber, som konsulenter præsenterer i deres materiale, og som i varierende grad kan identificeres i de fleste forandringsprojekter. De er komplementære til de teknisk orienterede. De er blandt andet et resultat af, at de teknisk orienterede rationelle værktøjer ikke implementerer sig selv. Hvor der tidligere har været en forestilling om, at de rette værktøjer ville implementere sig selv, har erkendelsen af implementeringsvanskeligheder bidraget til innovationer og udvikling af en række værktøjer orienteret mod det socio-politiske perspektiv. Uddannelse af medarbejderne står prioriteret i mange forandringsprojekter. Især er der kernemedarbejdere. Kernemedarbejdere er enten projektledere og mellemledere, eller det er medarbejdere, som typisk er udvalgt af ledelsen til netop at gennemgå en Skema 3: Redskaber orienteret mod forandringsledelse Redskaber og værktøjer Analyse af medarbejdertilfredshed, kultur, loyalitet Teknikker til værdi- og holdningsbearbejdning Team Uddannelse af interne projektledere, nøglepersoner, katalysatorer osv. Kreativitetsteknikker til idé-generering Eksempler og uddybning Surveys; interview Brændende platform; fremtidsværksted, brainstorming; rollespil, workshop Organisering omkring analyse af egne processer: Hermed spredes ejerskabet af det politiske program Uddannelse i relation til ledelseskonceptets teori, filosofi og holdninger; ledelseskonceptets værktøjer og redskaber (skemaet her f.eks.); uddannelse til håndtering af konsulentrollen Ofte de samme som til værdi- og holdningsbearbejdning blot forskellige faser i processerne Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

16 uddannelse, der kan kvalificere dem til at være projektledere, interne konsulenter eller katalysatorer, for at nævne et par af de navne, der er typiske. Udvælgelsen har betydning for formningsprocessen, idet udvælgelsen er en inklusion i det politiske programs koalition. Valget af de aktører, som kommer til at deltage, får betydning for, hvilken viden og hvilken forståelse af arbejdsprocesser der tillægges betydning i forandringsprocessen. En konsulent fortæller om udvælgelsen til et projekt:» en direktør viste mig en liste med personer jeg sagde at han skulle forklare mig, hvordan de var udvalgt. For hvis det var dem han kunne undvære, så skulle det være nogle andre. Hvis det var dem, der checker ind kl. 9 og ud kl. 4, så er det ikke dem, som vi kan bruge «De, der ønsker at checke ind kl. 9 og ud kl. 4, bliver i udgangspunktet ekskluderet fra muligheden for at få indflydelse på forandringsprocessen. Hvem der i øvrigt er favoritter til at blive udråbt som kernemedarbejdere i forandringsprojekter kan variere fra ledelseskoncept til ledelseskoncept. TQM kan appellere til medarbejdere i kvalitetsafdelingen; i arbejdet med Human Resource Management eller Den Lærende Organisation vil kernemedarbejderne formentlig være at finde i personaleafdelingen. Når der er tale om et BPR-projekt vil der ofte være tale om IT-medarbejdere. Disse medarbejdere vil typisk blive udvalgt af konsulenterne sammen med ledere og mellemledere og gennemgå en uddannelse i projektets vigtigste elementer: a) teorien, filosofien og holdningerne bag ledelseskonceptet, b) ledelseskonceptets konkrete værktøjer, samt c) rollen som katalysator; projektleder eller konsulent. Gennem uddannelse af kernemedarbejdere sigter konsulenter og ledelse på at opnå en vigtig intern spredning og forankring i organisationen. På sådanne kurser skabes en relation mellem konsulenterne, ledelse og de interne konsulenter, hvor de tilsammen etablerer en fælles forståelse for problemdiagnose og metoder til problemløsning. De skaber mening. En konsulent fortæller om sådanne kurser:»og typisk, hvis det er sådan nogle kurser, så kommer vi væk fra virksomheden Vi skal arbejde lidt med det, vi skal blive bedre til Det er motiverende i sig selv. Og man kan også måske krydre det lidt med nogle gode historier og en god frokost. Der findes masser af små indpakningsfif. Det kan blive meeeget positivt oplevet, hvilket det jo også er blevet som regel i virksomheden«. Der opbygges en team-ånd, hvor de enkelte aktører konstitueres som konsulenter og mini-eksperter inden for et bestemt ledelseskoncept. Konsulenterne får dermed interne konsulenter, der kan bidrage til at skabe tillid til og fortrolighed med forandringsprojektet. Det er endnu et vigtigt fundament for konsulenters og ledelsens ønske om at udbrede ejerskabet i organisationen. Men i etableringen af en team-ånd, og i konstitueringen af mini-eksperter, ligger også en risiko for forøget distance til organisationens øvrige medarbejdere. Arbejdsforhold mellem strategiske nødvendigheder og politiske processer Relationen mellem konsulenter og ledere er central i forståelsen af forandringsprocesser, som praktiseres på baggrund af nye ledelseskoncepter. Ledelseskonsulenterne re- 48 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

17 præsenterer et beslutningsled, som tidligere lå inden for organisationens rammer. Beslutningerne er outsourcet, hvilket utydeliggør ansvaret for, og også ofte konsekvenserne af, beslutningerne. Relationen mellem konsulenter og ledere er kendetegnet ved en gensidig afhængighed, hvor forandring artikuleres som en ufravigelig nødvendighed. Konsulenterne optræder som eksperter, der ved hjælp af ledelseskoncepter kan bidrage til at reducere usikkerhed. Men ledelseskoncepterne bliver ikke fortolket entydigt aktører i organisationerne fortolker og handler herudfra på baggrund af egne interesser og egen erfaringsbasis. Derfor skaber ledelseskoncepterne paradoksalt nok også fornyet kompleksitet. Sammen med de stadige forandringer kan det i sig selv betyde nye belastninger i arbejdsmiljøet. Hertil kommer, at temaer om arbejdsmiljø og forhold sjældent er en prioriteret del af ledelseskoncepterne. I artiklen her fremgår det endvidere, at medarbejderne ofte udelukkes i forandringsprocesserne. Medarbejderindflydelse betyder ikke i sig selv en forsikring om, at arbejdsmiljø og livstemaer bliver en prioriteret del af forandringsprogrammets dagsorden. Men medarbejderindflydelse, gennem inddragelse og indrullering af medarbejderne i forandringsprogrammernes koalitioner, kan betyde varetagelse af interesser og perspektiver, som ligger langt fra konsulenternes og ledelsens erfaringsbasis. Konsulenter og ledelse sætter rammerne for, om mål som jobglæde og arbejdsmiljø bliver inddraget i forandringsprocessen. Hvis arbejdsmiljø og forhold skal med i disse ofte gennemgribende forandringsprocesser, skal medarbejderne, samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg eller andre aktører have en målrettet politik. En politik der retter sig mod at mål om jobglæde og arbejdsmiljø bliver synliggjort og prioriteret på lige fod med andre mål. Konsulentdrevne forandringer er ikke i modsætning til processer, der kan bidrage til udvikling af arbejde, arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Men professionaliseringen af ledelse, og outsourcing af ledelsesbeslutninger til konsulentvirksomheder, er med til at skabe en stærkere markedsdiskurs fjernt fra de konkrete arbejdsprocesser. Forandringsprojekter har ofte jobglæde med i formålet for projekterne, men uden nærmere præcisering af, hvordan jobglæde skal indgå. Det omtales som et biprodukt. Derfor træder det ud af karakter i processen, hvormed produktivitet og effektivitet overtager rollen som evalueringskriterier. I bedste fald forbliver arbejdsmiljøet og -forholdene ved status quo. I værste fald intensiveres arbejdet. Noter 1. Jeg har afgrænset mig fra litteraturen omkring ledelseskoncepter som management innovationer. Det skyldes, at det ville forskyde fokus mod selve ledelseskoncepterne. Min analyse fokuserer derimod på koblingen mellem koncepterne og den sociale dynamik, som er underbelyst i litteraturen (se f.eks. Abrahamson 1991). 2. Med rødder i den anglosaksiske arbejdsproces-teori, har Knights flyttet sin forskning ind på den engelske organisations- og ledelsesteoretiske arena og har forsat sit virke her. Sammen med Murray har han sat fokus på politikkens betydning i organisatorisk forandring. 3. I Translating Organisatinal Change som tager afsæt i ny-institutionalismen, udvikles også et begrebsapparat med inspiration fra teknologisociologien i forståelsen af, hvordan»organizational ideas«(ledelseskoncepter mv.) udvikler sig og formes (Czarniawska & Jorges 1996). Imidlertid er formbarheden Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

18 skitseret på en måde, som gør at idéerne i vid udstrækning lukker sig som institutioner, hvilket vanskeliggør en forståelse af deres formbarhed i den organisatoriske oversættelse fra idé til praksis. Et problem som også kommer til udtryk i Røviks (1998) studie af moderne organisationstrender. 4. Med forskellige vinkler tager denne litteratur relationerne mellem managementguruer, konsulenter, ledere og koncepter op. (Organisations) sociologisk orienterede studier omkring (anvendelsen af) ledelseskonsulenter har indtil for nylig været relativ sparsom. I de senere år har der til gengæld været en vækst i litteraturen. 5. Et led i en såkaldt SWOT analyse styrker (Strengths), svagheder (Weaknesses), muligheder (Opportunities) og trusler (Threats). 6. En øget markedsdiskurs er også tydelig i det offentlige herhjemme. Anvendelsen af ledelseskoncepter og managementificering af det offentliges ledelse forstærker gensidigt hinanden (se Vogelius et al. 2000; 13ff). 7. Fremstillingen er i store træk lig med fremstillingen af en omfattende projekt fase model, som Kettinger, Teng & Guha (1997) har identificeret ved at studere 25 metoder (se også Werr 1999: 14-15). Litteratur Abrahamson, E. (1991). Managerial Fads and Fashion: The diffusion and rejection of innovations. Academy of Mangement Review, 16: Bamber, G. (1999): Fads, Fashions and Fantasies Reflections on Management Trends and on University Business Schools. Paper for proffesionel lecture Griffith University. 23 September. Bloomfield, B. P. & Danieli, A. (1995): The Role of Management Consultants in the Development of Information Technology: The Indissoluble Nature of Socio-Political and Technical Skills. Journal of Management Studies. 32(1):23-46 Bolman, L.G. & Deal, T.E. (1995): Nya perspektiv på organisation och ledarskap: artisteri, valmöjlighet och ledning. Lund, Studentlitteratur. Borum, F. (1995): Strategier for organisationsændring. København, Handelshøjskolens Forlag. Buchanan, D. & Boddy, D. (1992): The Expertise of the Change Agent: public performance and backstage activity. New York, Prentice Hall. Case, P.; Grint, K. (1998): The Violent Rhetoric of Re-engineering: Management Consultancy on the Offensive. Journal of Management Studies. 35(5): Clark, T. & Salaman, G. (1998): Telling Tales: Management Gurus Narratives and the Construction of Managerial Identity. Journal of Management Studies. 35(2): Cobb, Anthony T. (1996): Political Diagnosis: Application in Organizational Development. Academy of Management Review. 11(3): Czarniawska, B. & Jorges, B. (1996): Travels of Ideas, i: B. Czarniawska, & G. Sevón, (1996): Translating Organizational Change, Berlin, de Gruyter Czarniawska-Jorges, B. & Jorges, B. (1988): How to control things with words Organizational Talk and Control. Management Communication Quaterly. 2(2): Erhvervsfremmestyrelsen (1999): Managementkonsulenter kortlægning af en branche i vækst. København, Erhvervsfremmestyrelsen Evans, M. & Fincham, R. (1999): The Consultants offensive: reengineering from fad to technique. New Technology, Work and Employment. 14(1): Hagedorn-Rasmussen, P. (2000): Ledelseskoncepter fra idé til social dynamik. Roskilde, RUC. Hagedorn-Rasmussen P., Kamp A. & Koch C. (1998): Politics in Extended Organisations Organising and politicking a life of change or a life of continuity? Paper præsenteret på Political Processes in Management, Organisation and the Social Shaping of Technology, Oktober 1998, Karrebæksminde. 50 Ledelseskonsulenters formning af forandringsprocesser

19 Hatch, M. J. (1997): Organization Theory Modern, Symbolic and Postmodern Perspectives. Oxford University Press. Huczynski, A. (1993): Management Gurus What makes them and how to become one. London, Routledge. Jackall, R. (1988): Moral Mazes: The World of Corporate Managers. New York, Oxford University Press. Jackson, B. G. (1996): Re-engineering the sense of self: The manager and the management guru. Journal of Management Studies. 33(5): Kettinger, W. J., Teng, & Guha (1997). Business Process Change: A Study of Methodologies, Techniques and Tools. MIS Quarterly, 21(1): Knights, D. & Murray, F. (1994): Managers Divided Organisation Politics and Information Technology Management. Chichester, John Wiley and Sons Ltd. Kotter, J. P. (1997): I spidsen for forandringer. København, Industriens Forlag. Latour, B. (1987): Science in Action: how to follow scientists and engineers through society. Milton Keynes. Open University Press. Latour, B. (1986): The powers of association, i J. Law (ed.) (1986): Power, Action and Belief A New Sociology of Knowledge? London, Routledge. Mulligan, J. & Barber, P. (1998): The clientconsultant relationship. p , i P. Sadler, Management Consultancy a handbook of best practice. London, Kogan Page. Røvik, K. A. (1998): Moderne organisasjoner: trender i organisasjonstenkningen ved tusenårsskiftet. Fagbokforlaget. Sturdy, A. (1997): The Consultancy Process An Insecure Business. Journal of Management Studies. 34(3) Vogelius, P., Hagedorn-Rasmussen, P. & Koch, C. (2000): Business Process Reengineering i en kommunal forvaltning Arbejdsforhold i udviklingens smeltedigel. Lyngby, Institut for Teknologi og Samfund, DTU. Werr, A. (1999): The Language of Change The roles of methods in the work of management consultants, Stockholm, EFI, Stockholm School of Economics. Peter Hagedorn-Rasmussen er cand. techn. soc., ph.d., forskningsadjunkt ved Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps.

Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Side 1. Marketings ledelsesmæssige udfordringer i 2012 og adskillige år frem. Af direktør Michael Rasmussen, Attivo Market Management Aps. Forandringer i omverden har altid betydet nye udfordringer for

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Forandringsledelse. Erhvervskonference

Forandringsledelse. Erhvervskonference Forandringsledelse. Erhvervskonference Lindø Industripark den 21. august 2014 Agenda Præsentation af ego Kort præsentation af Training Gallery ApS Management/leadership Forandringsprocessens mål og indhold

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE. ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015

FORANDRINGSLEDELSE. ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015 FORANDRINGSLEDELSE ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015 Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse - projektledelse Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse omfatter de processer, værktøjer

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse INDHOLD Hvad er forandring? 3 Hvad er forandringsparathed? 3 Forandringsprocessens 8 trin 5 Trin 1: Skab følelsen af forandringens nødvendighed

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Fokus på udvikling af DLBR Erhverv

Fokus på udvikling af DLBR Erhverv PROJEKTPLAN PROJEKT: MODELCENTER ERHVERV Fokus på udvikling af DLBR Erhverv Ansvarlig projektleder: Ivan Damgaard, Markedschef DanRåd & Regnskab 10. juni 2009 1) Projekt Modelcenter Erhverv Formål Modelcenter

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Hardcore strategi, målsætning og målstyring. Biblioteksudvikling i et ledelsesperspektiv Herning bibliotek 19/2 2015 Anders Trillingsgaard

Hardcore strategi, målsætning og målstyring. Biblioteksudvikling i et ledelsesperspektiv Herning bibliotek 19/2 2015 Anders Trillingsgaard Hardcore strategi, målsætning og målstyring Biblioteksudvikling i et ledelsesperspektiv Herning bibliotek 19/2 2015 Anders Trillingsgaard Formiddagens program 8.30 Morgenmad og mingling 9.00 Dagens program

Læs mere

Business Process Reengineering (BPR)

Business Process Reengineering (BPR) Business Process Reengineering (BPR) Hvad er BPR? 3 cases I spidsen for forandring Slide no.: 1 Efter denne lektion skal I: Kunne analysere en virksomhed og vurdere potentialet for en BPR-proces i den

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Anmeldt af Camilla Beldam, ph.d. stipendiat, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. e-mail: beldam@i4.auc.

Anmeldt af Camilla Beldam, ph.d. stipendiat, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. e-mail: beldam@i4.auc. ver infrastruktur for, ser ud til at bidrage til at konvergere de europæiske samfund i retning af amerikanske trosystemer. Hvis de europæiske samfund ønsker en anden og for eksempel mere arbejdspladsdemokratisk

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014 National konference for VUM superbrugere Vejle, 7. Maj 2014 Har I med VUM fået et tættere samarbejde om brugerens forløb ml. forskellig afdelinger og på tværs af sektorer Oplever I, at udredninger og vurderinger

Læs mere

Kommunikation der forandrer. Grundvilkår for kommunikation. Grundvilkår for kommunikation. Kort om mig. Forandringskommunikation handler om

Kommunikation der forandrer. Grundvilkår for kommunikation. Grundvilkår for kommunikation. Kort om mig. Forandringskommunikation handler om Kommunikation der forandrer Grundvilkår for kommunikation Mennesker skaber mening! Den gode lederkommunikation giver perspektivet! Helle Petersen, ph.d., MPO Center for organisationspsykologi, Roskilde

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 HR SURVEY 2015 udvikling, prioritering og udfordringer Executive Summary 2 De kommunale HR opgaver løses primært centralt og HR cheferne forventer i fremtiden, at HR området vil få flere opgaver. Opgaveområder

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Case: DSB S-tog Medarbejderinvolvering i øget kundefokus med echo.it social media platformen som værktøj

Case: DSB S-tog Medarbejderinvolvering i øget kundefokus med echo.it social media platformen som værktøj Case: DSB S-tog Medarbejderinvolvering i øget kundefokus med echo.it social media platformen som værktøj en intern social medieplatform i DSB S-tog til at involvere samtlige medarbejdere i øget kundefokus

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere