Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid"

Transkript

1 20 ENERGITEKNOLOGI Energi opbevaring nøglen til en fossilfri fremtid I Danmark har vi sandsynligvis tilstrækkelig vedvarende energi til at kunne undvære fossilt brændsel. Men det kræver, at vi kan opbevare enorme mængder energi. Hydrogen kan være nøglen til at opnå netop det. Forfatterne Lars Haahr Jepsen, ph.d.-studerende Torben R. Jensen, lektor Begge ved inano og Institut for Kemi Aarhus Universitet Bekymringen for at menneskeheden vil løbe tør for fossile brændsler, har fyldt en del gennem tiden. Men der fi ndes stadig store mængder fossilt brændsel i jordskorpen, måske nok til at dække vores energiforbrug helt eller delvist i mere end 100 år ud i fremtiden. Til gengæld bekymrer vi os i stigende omfang for, at afbrændingen af kul, olie og naturgas er skyld i klimaændringer. Det er i dag den primære årsag til interessen for et vedvarende energisystem. Problemet er derfor ikke mangel på fossilt brændstof, men at vi har for meget af det. Det har været karakteristisk for menneskets brug af fossilt brændstof, at forbruget har accelereret, hver gang vi har fundet en ny og mere effektiv måde at anvende det på tænk blot på da dampmaskinen og forbrændingsmotoren blev opfundet. Økonomer har igennem mere end 100 år peget på, at jo mere effektivt, vi bruger energi, des mere vil forbruget stige. Derfor er mere effektiv udnyttelse af fossilt brændstof ikke en mulig global løsning på stigende forurening og mængden af carbondioxid,, i atmosfæren. Danmark har haft et næsten konstant energiforbrug igennem årtier, hvor verdens energiforbrug samtidig er forøget. At vores energiforbrug ikke er steget i denne periode skyldes til dels, at vi i samme periode har flyttet en del industriel produktion ud af landet. Som enkeltpersoner tænker vi ofte på at spare på energien ved at vælge mere energieffektive hårde hvidevarer, elpærer, fjernsyn mv., men samtidig får hver husstand ofte flere og flere elektriske apparater. Hydrogen til opbevaring af vedvarende energi Hvis vi formår at opsamle den tilgængelige vedvarende energi til rådighed i Danmark i form af fx sol, vind og biomasse, er denne tilstrækkelig til at dække hele vores energiforbrug. Det store problem er, at sol- og vindenergi er meget varierende energistrømme tænk fx på vindstille nætter, hvor hverken solceller eller vindmøller producerer strøm. Desuden kan vi kun forudsige vejret få

2 ENERGITEKNOLOGI 21 Materialer og råstoffers kredsløb skal være lukkede for at være bæredygtige, dvs. alt skal genbruges. Det skal også gælde vores energisystem. Carbon-kredsløbet (blå pile) er et alternativ til hydrogen-kredsløbet (grønne pile), hvor vedvarende energi kan bruges til at indfange carbondioxid fra luften og producere bæredygtig benzin. Den sorte pil illustrerer problemet ved fossilt brændstof, nemlig at denne - produktion ikke er et lukket kredsløb, men fører til stigende mængder i atmosfæren. Figur modifi ceret efter M. B. Ley et al. Mater. Today, 2014, 17, Hydrogen-kredsløb Carbon-kredsløb O Vedvarende energie H2O -CH2- CH 3 OH CH (MW) Trykluftsturbine (tryk 200 bar) Vandkraft (sø 100 m) Tre langsringsmedier i et energireservoir med et rumfang på 2 mio. m 3 Hydrogengas (tryk 200 bar) Produktionen af vindenergi 0 1.dag 3.dag 5.dag 7.dag 9.dag 11.dag 13.dag O Energi Fossilt Energi O Energi Figuren viser hvor voldsomt vindenergiproduktion kan variere over tid fra en vindmøllepark samt mulige energiopbevaringsmetoder. Vindenergien kan opbevares ved at komprimere luft, pumpe vand op i en højtbeliggende sø eller ved at producere hydrogen. Hvis vi betragter et rumfang på 2 mio. m 3 som et hul i jorden eller en højt beliggende sø, kan der opbevares mere end gange så meget energi ved at fylde hullet med hydrogen (200 bar) (grøn boks) sammenlignet med at pumpe 2 mio. m 3 vand 100 m op i en sø (blå boks), som igen indeholder mere energi end trykluft (200 bar) (rødbrun boks). Det er nødvendigt, at kunne opbevare ekstreme mængder af energi for at gøre et vedvarende energisystem til en realistisk afløser for vores nuværende forbrug af fossilt brændstof. Udregningen viser, at hydrogen måske er vores eneste reelle mulighed til opbevaring af store mængder vedvarende energi. Vindproduktionstal modifi ceret efter U. Eberle and D. R. von Helmolt (2010). dage ud i fremtiden. Derfor er det altafgørende, at vi kan opbevare energien effektivt og i store mængder, der kan dække landets energibehov i dage, uger og måske måneder. Det er her hydrogen (brint, ) kommer ind i billedet. Hydrogen kan fremstilles ved spaltning af vand med vedvarende energi, hvorved der også produceres oxygen (ilt, ). Energien kan frigives igen, når hydrogen på et senere tidspunkt og måske et andet sted reageres med oxygen. Hydrogen er carbon-frit og ugiftigt, og reaktionen med oxygen ved forbrænding eller elektrokemisk i en brændselscelle giver energi og vand og ingen skadelige affaldsstoffer. Hydrogen er det letteste grundstof, og er den kemiske forbindelse af alle, der har det højeste vægtmæssige energiindhold, og det bruges derfor til raketbrændstof. Hydrogen skal fremstilles fra vand ved at tilføje energi, og siges derfor at være en energibærer og ikke en energikilde. Det kan udgøre en risiko, at hydrogen kan brænde i blandingsforholdet 4-75 % med luft, hvilket er markant større end forholdet for benzin. Til gengæld er det mindste molekyle af alle og diffunderer derfor ekstremt hurtigt i luft, ca. 70 km/ time. Derfor vil et udslip af hydrogen hurtigt spredes i modsætning til benzin, der spredes meget langsomt. Både teoretiske og praktiske studier peger på, at hydrogendrevne køretøjer er mindre brandfarlige end tilsvarende benzinkøretøjer. Vedvarende energi i transportsektoren Omkring 1/3 af det totale energiforbrug i Danmark går til transport, mens det er 2/3 i USA. Derfor er det vigtigt at få anvendelse af vedvarende energi implementeret i biler. Her kan hydrogen spille en vigtig rolle. Herning-virksomheden H2 Logic A/S er i dag en af verdens førende inden for hydrogenoptankning og har været i konstant vækst siden starten i I dag er der tre hydrogenpåfyldningsstationer i drift i Danmark, mens otte er under opførelse eller planlagt. Så allerede i dag kan man køre rundt i hele landet på hydrogen. Der

3 22 ENERGITEKNOLOGI Kulbrinter En tankstation med brint i Holstebro, hvor en brintbil af mærket Hyundai ix35 er ved blive tanket. Foto: Hydrogen link Danmark Batteridrevne køretøjer er velegnede til korte afstande, men kræver lang genopladningstid (i størrelsesordenen timer). Hydrogenbaserede køretøjer har længere rækkevide og markant kortere genopladningstid (~3 min) og har været anvendt til forskellige typer transportmidler som busser, biler, både og fly. Carbon-baseret brændstof fremstillet fra vedvarende energi kan være et bæredygtigt alternativ for langtrækkende fly og skibe. Effekt Batterier Hydrogen Afstand er også -fyldestationer i vore nabolande, Norge, Tyskland, England og Holland. Hyundai har som den første bilproducent åbnet for salget af deres ix35 brintbil i Danmark i 2014 og leverede i 2013 adskillige brintbiler til Københavns Kommune. Hyundai ix35 på hydrogen er identisk med sin søster på benzin og præsterer en rækkevidde på mere end 500 km på én optankning (5 kg ved 700 bar), som kun tager tre minutter. Fremdriften er elektrisk og næsten lydløs, idet hydrogen omdannes til strøm og varme i en brændselscelle, og med vand som eneste udstødningsgas. Brændselscellen kan omdanne måske halvdelen af den kemiske energi i hydrogen til strøm og fremdrift, og resten kan blive til varme i køretøjet. Et tilsvarende batteridrevet køretøj vil om vinteren miste noget af sin energi til fremdrift, hvis noget strøm skal bruges til at opvarme køretøjet. Tilsvarende planlægger Toyota at markedsføre hydrogendrevne biler i 2015 i Danmark, England og Tyskland, hvor man regnes for at være langt fremme med hydrogeninfrastruktur. Planen er, at der skal være 10 hydrogentankstationer i Danmark i Og med en investering på ca. 2 mia. kroner kan der opføres yderligere 200 rundt i landet, som forhåbentlig fører til op i mod hydrogendrevne køretøjer på de danske veje i 2025, vurderer H2 Logic A/S i Herning. Måske kan det få interessen til at stige, så der på sigt måske er påfyldningsstationer i landet, og at ca. 50 % af alle biler er drevet af strøm fra en brændselscelle. Det Strategiske forskningsråd støtter et større Dansk forskningsprojekt, HyFillFast, som har til formål at designe et helt nyt koncept, hvor hydrogen opbevares både som gas ved højt tryk (700 bar) og i et fast stof. I dette projekt skal der også udvikles nye metoder til hydrogenkomprimering, som er mere energieffektive og som ikke opvarmer gassen så meget som i dag. Forskningen foregår i et forpligtende interdisciplinært samarbejde mellem Aarhus Universitet, DTU, H2 Logic A/S og internationale samarbejdspartnere og i tæt sparring med verdens førende bilproducenter.

4 ENERGITEKNOLOGI 23 Kemisk forbindelse Hydrogen- og Energi-tæthed Temperatur for pr. rumfang pr. masse afgivelse (g /L) (MJ/L) (vægt% ) (MJ/kg) ( C) LiBH ,7 18,5 22, Mg(BH ,9 14,9 17, Mg(BH ,6 14,9 17,9 250 NaAlH ,3 7,5 9,0 210 Li 2 Al(BH 4 ) 5 6NH ,1 17,6 21,1 75 NH 4 BH ,1 24,5 29,4 85 Mg(BH 4 (NH 3 BH ,4 17,4 20,9 75 Tryktank, p( ) = 700 bar* ~28 ~3.4 ~3 ~ Benzin - 32,0-43,9 - Tabel med hydrogen- og energitætheder og temperaturer for hydrogenafgivelse for udvalgte metalhydrider sammenlignet med hydrogen i en tryktank og benzin. Nogle metalhydrider indeholder store mængder hydrogen pr. rumfang og pr. masse og er derfor et kompakt alternativ at opbevare hydrogen på. ( * Værdier angivet inkluderer rumfang og masse af tryktanken). Krystalstruktur af det første nanoporøse metalhydrid, γ-mg(bh 4. På billedet er Mg vist som en orange kugle, mens BH 4 - anionen er mørkeblå. 4 ) 3 Strukturen af en ny litiumionleder, LiCe(BH 4 ) 3 Cl (venstre), der indeholder isolerede komplekse anioner [Ce 4 Cl 4 (BH 4 ) 12 ] 4 (højre), der bliver ladningsbalanceret af Li + -kationer. Li, Ce og Cl er vist som hhv. røde, blå og gule kugler, mens BH 4 er mørkeblå. Positionerne, hvor Li + er placeret, er kun 2/3 fyldte, hvilket medfører at Li + kan hoppe rundt i strukturen, som derfor har en meget høj ledningsevne selv ved stuetemperatur. Nye materialer til opbevaring af hydrogen Ved Center for Materiale Krystallografi, tilknyttet Institut for Kemi og Interdisciplinært Nanoscience Center ved Aarhus Universitet, forsker vi intenst i fremstilling af nye hydrogenholdige materialer. Hydrogen har en mangfoldig kemi, som har ført til opdagelsen af en række nye kemiske forbindelser de seneste år. Siden slutning af 1990 erne har komplekse metalhydrider været undersøgt som potentielle hydrogenopbevaringsmaterialer, da de ofte har høj hydrogentæthed både pr. rumfang og pr. masse (se tabel). I disse forbindelse er hydrogen typisk kovalent bundet til grundstoffer som bor, nitrogen eller aluminium. Mange af de nye materialer er for stabile og skal opvarmes til for høje temperaturer for at frigive hydrogen, og det er vanskeligt at få dem til at optage igen. Vi har fundet forskellige metoder til at sænke denne temperatur, eksempelvis ved at tilsætte katalysatorer eller andre metalhydrider, så der sker en favorabel kemisk reaktion. I forbindelse med et EUstøttet forskningsprojekt, Bor4store, er vi ved at lave en demonstrationsenhed bestående af en metalhydridtank med blandingen 2LiBH 4 -Mg og en brændselscelle. Denne blanding kan opbevare 11 vægtprocent, som afgives og optages ved ca. 350 C. Det første nanoporøse metalhydrid, -M g ( BH 4, blev opdaget på Aarhus Universitet. Stoffet har 30 % hulrum i strukturen og kan absorbere forskellige små molekyler, bl.a. hydrogen, og derved danne forbindelsen, -Mg(BH 4 2, som har et ekstremt højt hydrogenindhold på 20 vægtprocent. Udsættes forbindelsen for højt tryk, kollapser strukturen til en ny variant, -Mg(BH 4, med et ekstremt rumfangsmæssigt hydrogenindhold på 147 g /L. Det er mere end dobbelt så meget som flydende hydrogen, der har en densitet på 71 g /L. Det viser, at der er meget stort perspektiv i at undersøge mulighederne for opbevaring af hydrogen på fast form. Hvis vi forestiller os, at en bil skal bruge 5 kg hydrogen for at opnå en rækkevide på 500 km, vil denne

5 Nye anvendelser af metalhydrider (A) Magnesiumhydrid anvendes allerede i dag til faststof-hydrogenopbevaring på stor skala. (B) Den store varmeudveksling under hydrogenfrigivelse og -optagelse kan benyttes til lagring af varme fra solfangere. (C) Nogle metalhydrider skifter mellem at være gennemsigtige og reflekterende afhængig af hydrogenindholdet, hvilket kan anvendes i intelligente vinduer, der kan mørklægges ved at tilføje lidt hydrogen. (D) Nogle metalhydrider virker fortræffeligt til brintopbevaring, men med den eneste ulempe, at de er for tunge. Dette kan udnyttes som modvægt i gaffeltrucks (E) Faststof-hydrogenopbevaring kombineret med en brændselscelle anvendes også i ubådsmotorer, da det tillader lange operationer under vand, der tilmed er lydløse. (F) Metalhydrid-batterier er kommercielle i dag. Figur modifi ceret efter M. B. Ley et al. Mater. Today, 2014, 17, A) -opbevaring på stor skala Mg Mg + O + M + e- OH - + MH Ni(OH + OH- NiO(OH) + O + e- F) Batterier E) Ubåd B) Termisk energilagring M + varme M + M + M + varme Metalhydrider Nye egenskaber? Hydrogen storage D) Gaffeltruck C) Intelligente vinduer Videre læsning Sustainable Energy without the hot air, David JC MacKay, UIT, CAM- BRIDGE. (Frit tilgængelig på com). M. B. Ley, L. H. Jepsen, Y.-S. Lee, Y. W. Cho, J. M. Bellosta von Colbe, M. Dornheim, M. Rokni, J. O. Jensen, M. Sloth, Y. Filinchuk, J. E. Jørgensen, F. Besenbacher and T. R. Jensen, Mater. Today, 2014, 17, L. Schlapbach, Nature, 2009, 460, U. Eberle and D. R. von Helmolt, Energy Environ. Sci., 2010, 3, mængde fylde 60 m 3 hydrogengas ved stuetemperatur og trykket 1 bar, svarende til en ballon med en diameter på 5 m. Den samme mængde hydrogen vil kun fylde 34 L og have en vægt på 34 kg, hvis den bliver opbevaret i det nye stof Mg(BH 4. Mange anvendelser Mange af de nye komplekse metalhydrider, som man oprindeligt har fremstillet med hydrogenopbevaring for øje, har vist sig at have andre fascinerende egenskaber. Eksempelvis kan nogle metalhydrider transportere litium-ioner og derfor bruges i batterier, mens andre kan skifte mellem at være transparente og reflekterende, hvilket kan bruges i moderne sensorer eller i intelligente vinduer. Ved Aarhus Universitet har vi fremstillet en ny type litium-ionleder baseret på sjældne jordarter, LiM(BH 4 ) 3 Cl (hvor M kan være de sjældne jordarter La, Gd og Ce). På grund af krystalstrukturen har materialet en meget høj ledningsevne selv ved stuetemperatur. Forskningen i hydrogenholdige forbindelser har også ført til opdagelsen af en række helt nye perovskit-type-forbindelser. Perovskit henviser til krystalstrukturen og er navngivet efter et mineral. Forbindelser med perovskit-strukturer kan have grundlaget for en lang række vigtige materialeegenskaber. Det kan fx være piezoelektricitet (hvor en mekanisk påvirkning kan danne en elektrisk strøm, hvilket anvendes i nogle engangslightere), superledning (hvor elektrisk strøm kan passere nærmest uden modstand) og optiske egenskaber som lysudsendende dioder med forskellige farver. De nye hydrogenholdige perovskit-materialer har stor strukturel fleksibilitet, og egenskaberne kan designes ved valget af grundstoffer. Den nye forskning giver muligheder for kontrolleret at designe nye forbindelser med ønskede forbedrede egenskaber, hvilket er et stort gennembrud inden for materialeforskning. Der er ingen tvivl om, at energiopbevaring er altafgørende i et fremtidigt energisystem baseret på varierende mængder af vedvarende energi. Hydrogen er måske den eneste løsning til at opbevare de store mængder energi, der kræves. Og det virker. I to mindre demonstrationsbyer i Japan er 150 huse installeret med brændselsceller, der producerer strøm og varme, mens biler, scootere og busser kan tanke hydrogen på tankstationerne. Resultater peger på, at energieffektiviteten er ca. dobbelt så stor både for produktion af strøm i biler (~40 %) og for varme- og strømproduktion i folks huse (~70-80 %) sammenlignet med konventionelle metoder. Der er også forsøgshuse i Danmark, som forsynes med strøm og varme fra hydrogen og brændselsceller.

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

PROCESTEKNIK Et nyt energisystem baseret på hydrogen

PROCESTEKNIK Et nyt energisystem baseret på hydrogen Et nyt energisystem baseret på hydrogen Opbevaring af hydrogen på en effektiv, kompakt og sikker måde er måske den forskningsmæssigt største udfordring på vejen mod et nyt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 1kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Side 1 Brintbiler på vej til Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018 op imod 50% af bilparken i 2050. Hyundai: Toyota: Honda: Andre:

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S Bent Larsen Hyundai Bil Import A/S Road Map 2 1998-2000 2000-2004 2005-2008 2009-2011 Jan 2013 start of Mass Production Hyundai begins to develop FCEV technology 1 st generation FCEV s: SM Santa Fe 350

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 2kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Nye brintbiler i Aalborg Kommune Juni 2015 Side 1 Officiel åbning af brint tankstation i Gladsaxe Stationen åbnede officielt i april 2015

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Brintbiler og tankstationer i Danmark

Brintbiler og tankstationer i Danmark Driftsrapport 3kvt. 2015 Brintbiler og tankstationer i Danmark Toyota Mirai brintbil lanceret i Danmark September 2015 Side 1 Brintbiler på markedet i Danmark Målsætning: Mere end 500 brintbiler i 2018

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Hydrogen for transport

Hydrogen for transport Hydrogen for transport April 2011, Jacob Krogsgaard, Managing director, H2 Logic A/S H2 98 D LPG About H2 Logic A/S Established 2003 35 employees + 4 PhD students Annual growth & accumulated positive profit

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Aksel Mortensgaard Partnerskabet for brint og brændselsceller Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Brintlagring på Samsø

Brintlagring på Samsø Brintlagring på Samsø Catarina Marcus-Møller (s011285) Ørsted.DTU, Automation Danmarks Tekniske Universitet Bygning 26 2800 Kgs. Lyngby Vejleder: Jan Jantzen (jj@oersted.dtu.dk) Efterår 2005 Specialkursus

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776

Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776 Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776 Jens Christiansen, Torben Knudsen, Jesper Bøgelund, Carina Terkelsen, Henrik Hjulmand, Peter Poulsen, Teknologisk Institut Aage Lystrup, Janet Jonna

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

The Daily Climate. Klimakaravanens logo

The Daily Climate. Klimakaravanens logo The Daily Climate 15. oktober 2010 På Trørødskolen har vi haft besøg af nogle folk fra klimakaravanen. De har holdt et foredrag om hvordan verden ville se ud, hvis det blev varmere, og hvis CO 2 udslippet

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE

UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE UDFORDRINGER VED LAGRING AF BRINT VED PRIVATE HUSSTANDE Workshop om brintsikkerhed - vejen mod en fælles ramme 2. maj 2014 - DTU Mødecenter, 2800 Kgs. Lyngby HVOR FARLIGT ER GAS? Kendte gaslagringsformer

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen VINDKRAFT

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere