Elforbrug i serverrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elforbrug i serverrum"

Transkript

1 Elforbrug i serverrum Pilotprojekt Elsparefonden Teknologisk Institut Jan Viegand Analyse & Information

2 Elforbrug i serverrum Pilotprojekt Søren Østergaard Jensen Center for Energi i bygninger Teknologisk Institut Claus Schøn Poulsen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Poul Tøttrup Center for Informatik Teknologisk Institut Jan Viegand Jan Viegand Analyse & Information Nadeem Niwaz Elsparefonden Juni 2004

3 Forord Nærværende rapport er resultatet af et pilotprojekt vedr. elforbrug i serverrum finansieret af Elsparefonden og gennemført i perioden juni 2003-maj Deltagere i projektet: Søren Østergaard Jensen, Teknologisk Institut, Energi i Bygninger Claus Schøn Poulsen, Teknologisk Institut, Køle- og Varmepumpeteknik Poul Tøttrup, Teknologisk Institut, Informatik Nadeem Niwaz, Elsparefonden Jan Viegand, Jan Viegand Analyse & Information Der rettes en tak til de personer, som har afset tid til interview og fremvisning af serverrum fra: Bergsøe 4 Center for Informatik, Skov- og Naturstyrelsen Forbrugerstyrelsen Frederikshavn Kommune Kolding Kommune Rambøll Informatik Rigsrevisionen RISØ Statens og Kommunernes Indkøbsservice TDC Services Elforbrug i serverrum - pilotprojekt 1. udgave, 1. oplag, 2004 Teknologisk Institut Industri og Energi ISBN: ISSN:

4 Indholdsfortegnelse Resume Indledning Målinger Organisationsanalyse Sammenfatning af svar Ansvarlige i organisationen Brug af eksterne rådgivere Krav til serverrummet og udstyr Barrierer mod elbesparelser generelt Interesse i og barrierer mod frikøling Kommunikationsformer overfor målgruppen Forslag til informations- og rådgivningsaktiviteter Mål, budskab og målgrupper Inspektion af de 10 serverrum Placering og indretning af serverrum Metoder til fremføring af kold luft Gennemgang af de 10 serverrum Betydningen af dårlig indretning Sammenfatning Besparelser i it-installationer i serverrum Målinger Besparelsesmuligheder Gennemførte serverrumseftersyn Besparelsespotentiale Strømforsyninger Køling af serverrum Besparelsesmuligheder Gennemførte serverrumseftersyn Kommentarer til de gennemførte eftersyn Referencer Bilag Rapporter fra inspektion og interview i forbindelse med serverrum hos: Bergsøe 4 Center for Informatik, Skov- og Naturstyrelsen Forbrugerstyrelsen Frederikshavn Kommune Kolding Kommune Rambøll Informatik Rigsrevisionen RISØ Statens og Kommunernes Indkøbsservice TDC Services 2

5 Resume Elsparefonden igangsatte i foråret 2003 et forprojekt (Jensen et al, 2003) vedr. elforbrug i serverrum. I forprojektet blev det vurderet, at elforbruget i danske serverrum er i størrelsesordenen 200 GWh/år, samt at mellem en tredjedel og halvdelen af dette elforbrug kan spares. Forprojektet viste dog også, at der ikke eksisterer meget viden om elforbruget i danske serverrum. Det er kun yderst få steder serverrummets elforbrug bliver målt, hvilket gør det vanskeligt at vurdere de reelle besparelsesmuligheder. Formålet med nærværende pilot-projekt var derfor at skaffe detaljeret viden om elforbrug og besparelsesmuligheder i 10 udvalgte serverrum. Serverrummene er blevet udstyret med bimålere for registrering af elforbruget i serverrummet servere, diske, netværk, andet elforbrugende udstyr, mm. samt køleanlæggets elforbrug. Desuden er der installeret temperaturfølere til registrering af lufttemperaturen til serverne og til køleanlæggets fordamper(e) og kondensator(e). De udvalgte serverrum er meget forskellige, hvilket har været et bevidst valg. Det samlede årlige elforbrug i serverrummene spænder således fra 11,6 MWh til 5,5 GWh. Der deltager både store og små offentlige og private serverrum samt meget servertunge og ikke så servertunge serverrum. Målingerne viser, at elforbruget til køling i serverrum udgør mellem 20 og 44 % af det samlede elforbrug i serverrummene. Uvedkommende elforbrug i serverrummene udgør mellem 0 og 29 % af det samlede elforbrug. Det årlige elforbrug til servere og relateret udstyr udgør mellem 54 og 434 kwh pr. bruger. Lufttemperaturen til serverne ligger mellem 11,5 og 24,4 C. I det følgende opsummeres de fundne muligheder for besparelser i de undersøgte serverrum. Besparelser i it-installationer Serverne bliver typisk belastet ujævnt over døgnet. Det er derfor nærliggende at slukke udstyr, når der ikke er brug for det. Weekend-nedlukning er f.eks. for Frederikshavn Kommune beregnet til at give en besparelse på op til 29 %. Men generelt er der modstand imod at slukke og tænde for servere. Det skyldes en erfaring om, at udstyret bliver stresset ved at blive slukket og tændt og dermed kan få forkortet sin levetid samt at roterende komponenter, som diske og blæsere, kan have problemer med at komme i gang efter en afbrydelse i driften. En anden mulighed som så småt har været i gang i de senere år i store serverrum, men endnu ikke nået de mindre serverrum, er serverkonsolidering. Ved serverkonsolidering samles flere "virtuelle" servere på få fysiske servere. Herved reduceres antallet af nødvendige servere og dermed elforbruget til afvikling af applikationer. Samtidigt samles diskkapaciteten i såkaldte SAN (Storage Area Network) hvor serverne deles om den samlede diskkapacitet, hvorved det nødvendige antal diske kan reduceres. I de undersøgte serverrum vurderes det, at serverkonsolidering i de fleste tilfælde kan lede til en reduktion i elforbruget til servere på mellem 20 og 35 %. 3

6 I en parallel undersøgelse (Jensen og Molnit, 2004) blev det konkluderet, at mange strømforsyninger til pc'er har en effektivitet på 50 % eller mindre i det normale arbejdsområde for pc'erne. Der er ikke lavet tilsvarende undersøgelser for strømforsyninger til servere, men det vurderes, at konklusionerne kan overføres til serverområdet. Det er dog i dag ikke muligt at vælge servere ud fra effektiviteten af strømforsyningen, da det ikke er oplysninger forhandleren ligger inde med. Der bør derfor sættes arbejde i gang for at gøre strømforsyningernes effektivitet til en konkurrenceparameter i fremtidige servere. Besparelser i kølingen af serverrum Kølingen udgør omkring 30 % af det samlede elforbrug i serverrum. I ét serverrum udgjorde kølingen mere end 40 % af elforbruget, mens det i et andet udgjorde lidt over 20 %. Formålet med kølingen er at holde temperaturen på vitale dele af it-udstyret nede, så de ikke går ned eller levetiden forringes. Men det er ikke lige meget, hvordan der køles. Indretning af serverrum, anvendelse af frikøling samt køleanlæggets effektivitet har stor indflydelse på, hvor dyrt det er at køle et serverrum. Reduktion af varmebelastningen i et serverrum dvs. reduktion i elforbruget til it-udstyr i serverrum - leder til en reduktion i elforbruget til køling på 0,25-0,67 kwh for hver sparet kwh i varmebelastning - afhængig af, hvor effektiv kølingen er i rummet. Frikøling med udeluft kan i mange tilfælde mere end halvere elforbruget til køling. Dårlig indretning af serverrummene hvordan den kolde luft ledes til de vitale dele af itudstyret betyder typisk en forøgelse af elforbruget til køling på mellem 10 og 50 % og i nogle tilfælde mere. Forøgelse af lufttemperaturen til serverne betyder typisk en reduktion i elforbruget til køling på 1-3 % pr. grad. For et af de undersøgte serverrum er der beregnet en potentiel reduktion af elforbruget til køling på 91 % ved anvendelse af frikøling samt reduktion af varmebelastningen i serverrummet med en tredjedel. Organisationsanalyse Som en del af pilot-projektet er gennemført en organisationsanalyse for at vurdere barrierer mod elbesparelser og muligheder for at reducere dem. Holdningen er generel positiv over for elbesparelser hos serverrumsværterne. Specifikt for frikøling er seks ud af ni serverrumsværter overvejende positive og mener, at frikøling er en reel mulighed, som bør undersøges nærmere. Generelt er der dog en række barrierer mod elbesparende foranstaltninger, hvor disse er de største: Frygt for negative konsekvenser for driftssikkerheden Margen til kritisk serverrumstemperatur ønskes ikke reduceres Modvilje mod at skifte it-udstyrsmærke og leverandør Ingen mulighed for at slukke for it-udstyr Begrænsede fysiske muligheder i eksisterende kontorbygninger 4

7 Usikkerhed om fremtidig udvikling af behovet for serverrumsydelser Tilstrækkelig viden og erfaring hos kølefirmaerne Manglende elmålere og manglende viden om elforbruget Tilstrækkeligt budget og især for investeringer i køleanlæg I rapporten foreslås en række informations- og rådgivningsaktiviteter, som skal medvirke til at reducere barriererne. Der er fire vigtige hoved-målgrupper for informationen og rådgivningen: Ledelsen af organisationen på flere niveauer Teknikerne (it-chef og it-, bygnings-, installations- og energiansvarlige) Kølebranchen (kølefirmaer, leverandører, køle-organisationer) Edb-branchen (server-leverandører, rådgivere) Budskabet skal blandt andet være: Det er muligt at spare strøm uden at reducere driftssikkerheden. Elforbruget skal kendes, og elmålere skal sættes op, hvis det ikke allerede er sket. Det kan ofte betale sig at bruge flere penge på køleanlæg og serverrumsindretning, hvis man kigger på TCO (Total Costs of Ownership). Køletemperaturen kan hæves uden at formindske margen til kritisk serverrumstemperatur, hvis kølingen og luftstrømmene forbedres. Leverandører af it-udstyr og køleanlæg bør spørges om elforbrug, og krav om energieffektivt udstyr bør stilles. Kommunikationen skal være så konkret som mulig med angivelse af realistiske spareforslag for forskellige størrelser anlæg og gerne med omkostninger og forventede besparelser. Til dette kunne Elsparefonden opsamle erfaringer fra gennemførte projekter med typiske besparelsesforanstaltninger, som kan være dels demonstrationsprojekter under Elsparefonden, dels projekter gennemført af serverrummene uafhængigt af Elsparefonden. 5

8 1. Indledning Elsparefonden igangsatte i foråret 2003 et forprojekt vedr. elforbrug i serverrum ud fra en mistanke om store elforbrug men også store besparelsesmuligheder i serverrum. Forprojektet (Jensen et al, 2003) viste, at der ikke eksisterer meget viden om elforbruget i danske serverrum. Det er kun yderst få steder, serverrummets elforbrug bliver målt, hvilket gør det vanskeligt at vurdere de reelle besparelsesmuligheder. I forprojektet blev flere serverrum besøgt: Center for Informatik (Skov- og Naturstyrelsen), Elsparefonden, Forbrugerstyrelsen, Kolding Kommune og Miljødepartementet/-styrelsen. Der blev udviklet en edb-model til bestemmelse af elforbruget til køling i serverrum. Der blev gennemført interview med de store edb-leverandører i Danmark. På baggrund af dette og sammen med schweiziske undersøgelser blev det årlige elforbrug i danske serverrum vurderet til at være GWh med et besparelsespotentiale på 75 GWh eller 30-50%. Forprojektet konkluderede dog også, at der i dag ikke er tilstrækkelig med viden til at fastlægge elforbrug og besparelsespotentialet i danske serverrum. Derfor igangsatte Elsparefonden i sommeren 2003 et pilotprojekt med det formål nærmere at fastlægge elforbrug og besparelsespotentialet i 10 udvalgte serverrum. I disse serverrum er der blevet opsat bi-målere (elmålere) samt temperaturfølere, som er blevet forbundet til dataloggere, der automatisk sender opsamlede kvarterværdier til en central server. Bi-målerne har registreret elforbruget til servere og andet udstyr i serverrummet samt køleanlæggets elforbrug. Temperaturfølerne har registreret lufttemperaturen til serverne samt til køleanlæggets fordamper og kondensator. Det sidste har været anvendt i kølemodellen udviklet i forprojektet til at beregne besparelsespotentialet ved forskellige tiltag. Serverrummene er blevet udvalgt således, at de dækker et stort spektrum hvad angår størrelse, anvendelse, indretning, ejerskab, m.m. De 10 serverrum er: Bergsøe 4: lille serverrum hos et privat reklamebureau CFI (Center for Informatik), Skov- og Naturstyrelsen: større statsligt serverrum Frederikshavn Kommune: mindre kommunalt serverrum Forbrugerstyrelsen: mindre statsligt serverrrum Kolding Kommune: større kommunalt serverrum Rambøll Informatik: større kommercielt serverrum som drives for en privat kunde Rigsrevisionen: større statsligt serverrum RISØ: større serverrum hos forskningsinstitution Statens og Kommunernes Indkøbsservice - SKI: lille "privat" serverrum TDC: stort privat serverrrum Serverrummene er blevet besøgt af flere omgange: først en indledende inspektion for at fastlægge om serverrummene kunne bruges i pilotprojektet. Derefter et par besøg i forbindelse med opsætningen af måleudstyret for at sikre, at der blev målt som foreskrevet. Sidst en detaljeret inspektion gennemført af en it- og køleekspert samt et interview vedr. indkøbsstrategi i forbindelse med serverrummene. For hvert serverrum er der udarbejdet fire rapporter/arbejdsdokumenter: én fra den indledende inspektion med basisbeskrivelse af serverrummet, én fra it-ekspertens detaljerede inspektion, én fra køle-ekspertens detaljerede inspektion og én fra interviewet vedr. indkøbsstrategier. 6

9 Disse arbejdsdokumenter er vedlagt som bilag til denne rapport. Nærværende rapport er et sammenkog af de fire arbejdsdokumenter for de 10 serverrum. Arbejdsdokumenterne for de 10 serverrum er meget uens, hvilket skyldes, at de har været anvendt til gradvis at udvikle behandlingen og inspektionerne af serverrummene. I bilagene og i det følgende er de 10 serverrum behandlet i alfabetisk rækkefølge. Men hvis man læser arbejdsdokumenterne i kronologisk rækkefølge, kan man få en forståelse af, hvordan processen er forløbet, da dokumenterne ikke efterfølgende er blevet redigeret. Den kronologiske rækkefølge for it- og køleinspektionerne er: Bergsøe 4, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Forbrugerstyrelsen, Rigsrevisionen, Frederikshavns Kommune, CFI, Rambøll Informatik, RISØ, TDC og Kolding Kommune (ikke gennemført endnu). Formålet med målinger og inspektion af de 10 serverrum i pilotprojektet var ikke blot at skaffe detaljeret viden om elforbrug og besparelsesmuligheder i disse 10 serverrummet. Formålet var også at starte en proces, som efterhånden vil føre til en meget bred viden om elforbrug og besparelsesmuligheder i danske serverrum. Nærværende rapport sammenfatter erfaringerne fra målingerne og inspektionerne i de 10 udvalgte serverrum. 7

10 2. Målinger Det er svært/umuligt at spare elektricitet, hvis ikke det aktuelle elforbrug er kendt. Det er en af de (set i bakspejlet) indlysende konklusioner, Elsparefonden gennem de senere år er kommet frem til. Derfor har Elsparefonden sat flere initiativer i gang for at synliggøre elforbrug i forskellige sammenhænge. Herunder nærværende pilotprojekt, hvor der gennemføres detaljeret måling af elforbruget i 10 serverrum. Målingerne gennemføres ved hjælp af dataloggere fra det danske firma KeepFocus, der har udviklet dataloggere, som kan logge på pulser fra 4 bi-(el)måler, samt har mulighed for tilslutning af tre PT1000 temperaturfølere. Samtlige el-grupper i de 10 serverrum har fået installeret en bi-måler for registrering af elforbruget i serverrummet samt elforbruget for køleanlægget. Dataloggerne har logget elforbrug for hvert kvarter og dagligt sendt de opsamlede målinger til en central server. Måleresultater for udvalgte perioder er vist detaljeret i bilaget. I forbindelse med serverrum er det af interesse at fastlægge det årlige elforbrug, da det danner baggrund for den årlige eludgift. Elforbruget til køleanlægget er afhængig af udelufttemperaturen, derfor er målinger over en kortere periode ikke nødvendigvis repræsentativ for det årlige elforbrug til køling i de 10 serverrum. Måleperioderne, der danner baggrund for rapporten, er vist i tabel 2.1 sammen med middel udelufttemperaturen i disse perioder. Derfor er der også målt lufttemperaturer til køleanlæggenes fordampere og kondensatorer. På baggrund af disse temperaturer samt afsat varme i serverrummene og elforbrug til køleanlæg, er edb-modellen for køleanlæg i serverrum fra forprojektet (Jensen et al, 2003) blevet kalibreret til at give samme elforbrug til køling i de korte perioder, der danner baggrund for evalueringen af køleanlæggene i de 10 serverrum i pilot-projektet. Efter kalibreringen er det årlige elforbrug til køling beregnet ved anvendelse af udelufttemperaturen fra det Danske Referenceår (TRY (SBI,1982)) samt under en antagelse af, at det målte elforbrug i serverrummet er konstant. Tabel 2.2 viser det overordnede resultat af målingerne i de 10 serverrum. Der er endnu ikke gennemført målinger hos Kolding Kommune (er igangsat). TDC s serverrum er meget store. Detaljerede temperaturmålinger er derfor ikke gennemført her. Elmålerne, der måler elforbruget til serverrummene, måler også elforbrug til andre formål. Køleanlægget dækker også køling i teknikrum samt komfortkøling om sommeren se den detaljerede beskrivelse vedr. TDC i bilaget. På grund af frikølingen hos CFI, har det endnu ikke været muligt at bestemme det årlige elforbrug til køling. Som det ses, er der stor forskel på det samlede årlige elforbrug i serverrummene fra 11,6 til 536 MWh (TDC omkring MWh). Også brugere og applikationer, der afvikles i de forskellige serverrum, er meget forskellige. Figur 2.1 viser fordelingen mellem elforbruget til servere, m.m, andet elforbrugende udstyr (f.eks. telefonanlæg og lys) og køling. I nogle serverrum er der installeret en del andet ofte uvedkommende udstyr, der forøger kølebehovet. Tabel 2.2 og figur 2.1 viser samtidigt, at der er stor forskel i køleeffektiviteten mellem 1,3 og 4,6. Lufttemperaturen til køleanlæggets fordampere ligger i intervallet 19,6-25,7 C, mens lufttemperaturen til serverne ligger mellem 11,5-22,3 C, hvor luften kommer op gennem rack ne, og 21,5 24,4 C gennem siden til rack ne. 8

11 Serverrum Måleperiode* Middel udelufttemperatur C Bergsøe 4 18/ /1/1-04 6,7 CFI 21/ /3-04 4,1 Forbrugerstyrelsen 13/ /1-04 5,9 Frederikshavn Kommune 5/ /2-04 2,7 Rambøll Informatik 27/ /3-04 7,5 Rigsrevisionen 18/ /1-04 5,1 RISØ 27/ /3-04 4,2 SKI 18/ /1-04 2,9 Tabel 2.1. Måleperioden i de 8 serverrum hvor målingerne er gennemført samt middel udelufttemperaturen i samme perioder. Målingerne i serverrummene fortsættes ud over ovennævnte perioder. Målet er løbende at vise målingerne på en offentlig hjemmeside. *måleperioden der ligger til grund for konklusionerne i rapporten Elforbrug i serverrum fordeling servere m.m. andet køling 50 andel [%] Bersøe 4 CFI Forbrugerstyrelsen Frederikshavn Kommune Kolding Kommune Rambøll Rigsrevisionen RISØ SKI Figur 2.2. Fordelingen af elforbruget i de 10 serverrum. Tabel 2.3 viser antallet af brugere og elforbrug til servere pr. bruger i 8 af serverrummene (antal brugere af serverrummene hos Rambøll Informatik og TDC er ikke oplyst). Det samme er vist grafisk i figur 2.2 sammen med en regressionslinie dannet på baggrund af tallene. I figur 2.2 er også vist et rødt punkt for Rigsrevisionen. Der er her målt på ét serverrum, mens et redundant serverrum er under opbygning. Det røde punkt angiver det dobbelte elforbrug i forhold til målingerne på det ene serverrum. 9

12 Serverrum Beregnet/målt elforbrug Fordeling af elforbrug Køleef- Lufttemperaturer Bemærkninger servere og relateret itudstyr andet køling i alt servere andet køling fektivitet* til fordamper til kondensator til servere ** kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år % % % C C C Bergsøe CFI Elforbrug til køling kan ikke beregnes. Temp. serverer: op gennem gulv Forbrugerstyrelsen Temp i serverrum ikke målt. Værdi taget fra indledende målinger Frederiskhavn Kommune Kolding Kommune Målinger endnu ikke gennemført Rambøll Informatik Effektivitet for UPS skønnet til 90% Rigsrevisionen RISØ Temp. serverer: op gennem gulv Elforbrug til andet er skønnet SKI Fordelingen mellem elforbrug til servere og andet er skønnet TDC Detaljerede målinger ikke gennemført se bilag Tabel 2.2. Overordnet resultat af målingerne i de 10 serverrum. * Den samlede køleeffektivitet for serverrummet i måleperioden ** Lufttemperaturen til serverne er svær at måle, da den varierer meget i rummene. For Bergsøe 4, Forbrugerstyrelsen, Frederikshavn, Kolding, Rambøll, RISØ og SKI er der målt en rumtemperatur, mens den målte temperatur hos CFI og Rigsrevisionen er lufttemperaturen op gennem gulvet under rackne 10

13 Serverrum Antal brugere Elforbrug pr. bruger* kwh/år Bergsøe CFI Forbrugerstyrelsen Frederikshavn Kommune Kolding Kommune** Rigsrevisionen RISØ SKI Tabel 2.3. Elforbrug til servere samt andet relateret it-udstyr pr. bruger. Rambøll Informatik og TDC er ikke medtaget, da antallet af brugere ikke kendes. *anden kolonne i tabel 2.2 divideret med anden kolonne i tabel 2.3. **tallene er fra forprojektet (Jensen et al, 2003) Elforbrug til servere pr. bruger Rigsrevisionen: inkl. redundant serverrum af samme størrelse årligt elforbrug [kwh/bruger] Rigsrevisionen RISØ CFI 100 Frederikshavn Kolding antal brugere Figur 2.2. Grafisk afbildning af tallene i tabel 2.3. Det giver ikke meget mening at lave en regressionsline for så få data. At det alligevel er gjort er for at vise, at der er en tendens til lavere elforbrug til servere jo flere brugere, der er koblet til serverrummet. Figur 2.2 viser, at specielt RISØ, men også CFI, er servertunge, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse, mens de to kommuner - specielt Frederikshavn Kommune ikke er servertunge. Kolding Kommune er mere servertung end Frederikshavns Kommune, hvilket skyldes, at Kolding Kommune har lagt om fra individuelle pc'er til medarbejderne til terminaler udelukkende koblet op på serverne. Figur 2.2 viser derfor, at et nøgletal, der hedder elforbrug til 11

14 servere pr. bruger, kun kan anvendes til sammenligning mellem serverrum af samme type hvad angår anvendelse og applikationer, samt at et sådant nøgletal skal ledsages af en del forklaring. Figur 2.2 viser også, hvad kravet om høj it-sikkerhed kan betyde for elforbruget. Det redundante serverrum hos Rigsrevisionen bringer her elforbruget til servere langt over de andre serverrum. 12

15 3. Organisationsanalyse Som en del af undersøgelsen af serverrummene er blevet gennemført en organisationsanalyse med formålet: at vurdere hvilke interne og eksterne partnere, der involveres i beslutninger om design, ændringer, drift mv. at vurdere eventuelle barrierer hos de enkelte partnere mod brug af mere energibesparende løsninger og muligheder for at reducere barriererne og at vurdere behovet for rådgivning og information hos de forskellige partnere, og hvilke måder og informations-kanaler, der vil være mest effektive. Analysen er gennemført ved interview af de deltagende serverrumsværter og af to kølefirmaer, som to af værterne benytter. Hvert interview er rapporteret særskilt, se bilag 3.1. Sammenfatning af svar Ansvarlige i organisationen It-chefen er typisk den person, der har det største ansvar for etablering og drift af serverrummet. I varierende grad angiver ledelsen overordnede krav og strategier for it-området. Få steder står ledelsen for godkendelse af de enkelte indkøb, men ellers er det typisk it-chefen, som beslutter indkøb af it-udstyret. I større organisationer er der typisk en teknisk afdeling, som er ansvarlig for driften og i nogle tilfælde også projektering og indkøb af køleanlæg og ombygninger af serverrummet Brug af eksterne rådgivere På it-området bliver der kun i sjælden grad brugt eksterne rådgivere. I mindre organisationer kan en ekstern it-rådgiver blive brugt i forbindelse med større ændringer, mens de større organisationer i større grad bruger eksterne it-rådgivere i forbindelse med overordnede itstrategier. Flere af de it-ansvarlige bruger kollegaer til udveksling af erfaringer. På køleområdet bruger de mindre organisationer kølefirmaer som rådgivere ved valg af anlæg. De større organisationer bruger eksterne rådgivende ingenørfirmaer ved ny- og ombygning, da projekterne er tilsvarende store Krav til serverrummet og udstyr It-driftssikkerheden er den vigtigste parameter ved indkøb, ændringer og drift af it-systemer og andre tekniske installationer for alle serverrummene. 13

16 Prisen er for de fleste serverrum ikke angivet som særlig vigtig, men flere af værterne angav dog, at energibesparelsesprojekter med god økonomi godt kan gennemføres. Energiforbruget har for de fleste serverrum ikke været vigtigt, og er det for de fleste stadig ikke. Nogle af serverrumsværterne har stillet enkelte krav om at tage hensyn til energiforbruget, men uden at kravene er specifikke i forhold til type af system, opfyldelse af faste elforbrugskrav mv. Specielt værter med miljø- og energiansvarlige, som er med til løbende at sætte fokus på området, stiller krav om lavt energiforbrug og gennemfører energibesparende foranstaltninger. Nogle af værterne angiver, at de indkøber gennem SKI s (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) indkøbsrammekontrakter og derfor mener, at produkterne er miljøvenlige. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, da mange af SKI s rammekontrakter omfatter både miljøvenlige og ikke-miljøvenlige produkter. Serverrummene er tit placeret ud fra praktiske hensyn til, hvilket rum det er muligt at afsætte til formålet. Nogle steder har der været en telefoncentral i rummet med kabelføringsveje ud til kontorerne. Det har derfor været lettest at benytte dette rum og bruge de eksisterende kabelføringsveje. Dimensionering af køleanlæg sker ud fra en reel vurdering af varmebelastninger i rummet med efterfølgende beregning af køleanlægget. Interviewene tyder på, at det mest usikre i dimensioneringen er vurderingen af varmeafgivelse fra it-udstyret, da det tilsyneladende sker ud fra mærkepladeeffekten for udstyret kombineret med den it-ansvarliges skøn over kommende udvikling af udstyr i serverrummet. Ifølge kølefirmaerne er det svært at overbevise kunderne, og især de mindre, om at vælge mere effektive og dyrere kølesystemer, selv om de totale køleomkostninger over levetiden kan være mindre Barrierer mod elbesparelser generelt Holdningen er generel positiv over for elbesparelser hos serverrumsværterne, hvilket også må være baggrunden for, at de er gået med i projektet. Værterne kan derfor være mere positive over for elbesparelser i forhold til gennemsnittet af serverrumsværter i Danmark. Der er en række barrierer mod elbesparende foranstaltninger, hvor disse er de største: Frygt for negative konsekvenser for driftssikkerheden Margen til kritisk serverrumstemperatur ønskes ikke reduceret Modvilje mod at skifte it-udstyrsmærke og leverandør Ingen mulighed for at slukke for it-udstyr Begrænsede fysiske muligheder i eksisterende kontorbygninger Usikkerhed om fremtidig udvikling af behovet for serverrumsydelser Tilstrækkelig viden og erfaring hos kølefirmaerne Manglende elmålere og manglende viden om elforbruget Tilstrækkeligt budget og især for investeringer i køleanlæg Barriererne er uddybet herunder. 14

17 Helt overordnet er der en stor frygt for, at foranstaltningerne skal gå ud over it-driftssikkerheden, da nedetid er et stort problem og kan blive en stor økonomisk omkostning for organisationen. Som en del af dette er nogle af værterne mindre interesseret i at hæve temperaturen i serverrummene, da det gør margenen til den kritiske temperatur mindre, hvorved reaktionstiden bliver tilsvarende kortere. Modvilje mod at skifte it-udstyrsmærke og leverandører er også en reel barriere. Flere af serverrumsværterne angav, at det er et problem at supportere et blandet miljø med udstyr af forskellige mærker it-udstyr. Generelt er der meget få muligheder for at slukke for it-udstyret i perioder. Dels er der som regel konstant brug for alle servere og andet udstyr på grund af varierende arbejdstider for personale, hjemmearbejde og produktion af backup. Dels er erfaringen hos mange, at harddiske og andet mekanisk udstyr kan være svære at få startet, hvis de har været slukket efter at have været tændt i længere tid. De fysiske muligheder for placering og indretning af serverrum kan også være en barriere for især mindre organisationer i almindelige kontorbygninger. Valget sker i langt de fleste organisationer i forhold til, hvilket rum kan undværes til det, og i forhold til om der i forvejen er føringsveje til kabler og andre tekniske installationer. Kun i de større organisationer er der mulighed for at lave store bygningsmæssige ændringer. Usikkerhed for den fremtidige udvikling af behovet er en barriere for nogle af serverrumsværterne, da det er svært, at vælge løsninger som lige passer til behovet, når behovet et par år ud i fremtiden ikke kendes. Brug af kølefirmaer som rådgiver for valg af kølesystem kan være en barriere, da serverrumsværterne er afhængig af, at kølefirmaet har tilstrækkelig viden og erfaring med køleanlæg til serverrum og i det hele taget med at optimere anlægget energimæssigt. Mangel på elmålere for serverrummet kan være en barriere, da manglende kendskab til elforbruget gør, at værterne ikke ved, hvor store elomkostningerne reelt er. Størrelsen af investeringsbudget og især budget for køleanlægget ser også ud til at være en barriere hos nogle af serverrumsværterne Interesse i og barrierer mod frikøling Den køletekniske del af undersøgelsen har vist, at der er et stort elbesparelsespotentiale ved at benytte frikøling. Vi har derfor særskilt spurgt serverrumsværterne om interesse i frikøling. I tabel 3.1 herunder sammenfattes svarene. I bilaget er svarene uddybet. Ud fra tabel 3.1 kan ses, at seks ud af ni er overvejende positive og mener, at frikøling er en reel mulighed, som bør undersøges nærmere. 15

18 Organisation Bergsøe 4 Center for Informatik (CFI) Forbrugerstyrelsen Forskningscenter RISØ Frederikshavn Kommune Rambøll Rigsrevisionen Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) TDC IT-services Svar Negativ. Bor til leje i fredet hus, og B4 skal måske flytte inden for få år, da udlejer har planer med huset. Positiv. Det er krævet, at det er teknisk forsvarligt, og at økonomien er i orden. Negativ. Serverrummet har ikke ydermur. Usikkerhed om fremtiden for serverrummet. Dog positiv over for at undersøge økonomien i frikøling. Positiv. Har allerede overvejelser om frikøling ifm. at kølebehovet er steget pga. mere udstyr i serverrummet. Positiv. Har projektforslag, men en barriere kan være økonomien. Positiv for nybygning. Et nyt serverrum, der er ved at blive bygget, skal bruge frikøling. I princippet positiv. En umiddelbar barriere er bygningens begrænsninger. Fx. er det ikke muligt at gennembryde muren. I princippet positiv. Afhænger af om der skulle være nogle tekniske hindringer. Negativ. Bruger varmegenvinding, hvilket giver ringe eller negativ gevinst ved frikøling. Tabel 3.1. Holdning til frikøling Kommunikationsformer over for målgruppen Generelt angav de interviewede serverrumsværter, at kommunikationen over for dem skal være så konkret som mulig med angivelse af spareforslag og gerne med omkostninger og forventede besparelser. Kommunikationen bør indeholde typiske spareforslag for forskellige størrelser anlæg, som de har mulighed for at gennemføre. For selve kommunikationsformen har interviewene ikke vist en klar konklusion. Kommunikation via internettet angav de fleste som en god kommunikationsform. Én nævnte, at der bør være flere serverrum på så der er flere anlæg at sammenligne med. Nogle nævnte behovet for også at have materialet på tryk. Flere nævnte faren for at udsendt materiale drukner i mængden af materiale, de modtager hver dag. Samtidigt ønskes, at der bliver sendt information ud, for eksempel via et elektronisk nyhedsbrev, så modtagerne bliver opmærksomme på, at der for eksempel er kommet information på en hjemmeside. Offentlige informationsmøder var der ikke den store interesse for, dog sagde nogle, at man altid kan finde tid til møder med godt indhold. Én nævnte muligheden for at præsentere mulighederne over for det lokale energispareudvalg. Nogle angav interesse i at få konsulenter ud, som kan give gode råd. 16

19 Mange af de it-ansvarlige angav, at de læser Computerworld på internettet eller i trykt udgave eller begge. Bladet kan derfor være et godt medium for at nå it-ansvarlige i organisationerne. Én nævnte også PC World Forslag til informations- og rådgivningsaktiviteter På baggrund af undersøgelsen gives i det følgende forslag til informations- og rådgivningsaktiviteter, som skal medvirke til at realisere potentialet for elbesparelser i serverrum ved blandt andet at reducere nogle af de tidligere nævnte barrierer. Generelt bør der i al kommunikation være en respekt for, at serverrummene giver en vigtig funktion for organisationen, og at de ansvarlige for serverrummene er på en udsat position, da nedetid giver store omkostninger og irritation i organisationen Mål, budskab og målgrupper Målet er at realisere en stor del af de besparelsesforanstaltninger som er angivet i denne rapport, og at opbygge en kommunikationsplatform som kan bruges til at formidle nye erfaringer og anbefalinger fra Elsparefonden til målgruppen. Der er fire vigtige hoved-målgrupper for informationen: Ledelsen af organisationen på flere niveauer afhængig af størrelse og type af organisation Teknikerne: It-chefen og it-ansvarlige De ansvarlige for bygningen og installationer ud over selve it-udstyret Energiansvarlige i organisationen Kølebranchen: Kølefirmaer Leverandørerne af køleanlæg Organisationer for kølefirmaer og leverandører Edb-branchen Server-leverandører Rådgivere inden for serverrum Det underliggende budskab i informationen bør følge Elsparefondens overordnede tema om, at det skal være nemt, sikkert og billigt at spare el. Mere specifikt skal budskabet i informations- og rådgivningsindsats blandt andet fokusere på følgende for at reducere nogle af barriererne: Det er muligt at spare strøm uden at reducere driftssikkerheden. Elforbruget skal kendes, og elmålere skal sættes op, hvis det ikke allerede er sket. 17

20 Det kan ofte betale sig at bruge flere penge på køleanlæg og serverrumsindretning, hvis man kigger på TCO (Total Costs of Ownership). Køletemperaturen kan hæves uden at formindske margen til kritisk serverrumstemperatur, hvis kølingen og luftstrømmene forbedres. Leverandører af it-udstyr og køleanlæg bør spørges om elforbrug, og krav om energieffektivt udstyr bør stilles. Omfanget af informations- og rådgivningsaktiviteterne bør ikke være større, end det reelle indhold tillader. På nuværende tidspunkt har Elsparefonden ikke mange reelle erfaringer med gennemførelse af elbesparende foranstaltninger i serverrum, men stort set udelukkende tekniske undersøgelser af muligheder. Det betyder, at informations- og rådgivningsaktiviteterne bør starte på det niveau, de tekniske undersøgelser tillader. Sideløbende kunne Elsparefonden opsamle erfaringer fra gennemførte projekter med typiske besparelsesforanstaltninger, hvor investeringer og besparelser kan angives, og hvor der findes reelle erfaringer. Sådanne cases fra konkrete serverrum vil altid virke bedre i forhold til information baseret på mere teoretiske undersøgelser. Projekterne kunne dels være demonstrationsprojekter under Elsparefonden, dels projekter gennemført af serverrummene uafhængigt af Elsparefonden. Ledelsen Et vigtigt budskab over for ledelsen er, at elforbruget til serverrum er stort, og at der er muligheder for at reducere det, uden at det går ud over driftssikkerheden. Størrelsesordenen for elforbrug og andel af TCO (Total Costs of Ownership) for serverrummet bør være en del af informationen. Målgruppen er svær at nå direkte, og det vurderes at det er bedst, at Elsparefonden i første omgang benytter de eksisterende informationskanaler gennem kontorkampagnen og A- klubben, dvs. ved at bruge nyhedsbreve, artikler, hjemmesider mv. og informationsmøder afholdt af A-klubben og under kontorkampagnen. Informationen kan bestå i regelmæssigt at skrive artikler om emnet og informere de personer, som afholder informationsmøderne. Dertil kan der i den planlagte manual gives en introduktion, som også har ledelsen som målgruppe. Når Elsparefonden har flere erfaringer fra gennemførte foranstaltninger, kan informationsaktiviteterne forøges. Teknikerne Informationen bør være på to niveauer: Det brede og mere overordnede niveau, hvor få og effektive foranstaltninger promoveres bredt ud til alle serverrum. Det mere snævre og detaljerede niveau, hvor flere foranstaltninger, som kan kræve uddybende undersøgelser, tilbydes de mest interesserede serverrum. 18

Gode råd om elbesparelser i serverrum

Gode råd om elbesparelser i serverrum Gode råd om elbesparelser i serverrum Elsparefonden Teknologisk Institut Jan Viegand Analyse & Information Søren Østergaard Jensen Center for Energi i bygninger Teknologisk Institut Claus Schøn Poulsen

Læs mere

Rambøll Informatik 1

Rambøll Informatik 1 Rambøll Informatik 1 Indledende besøg Besøg d. 19/8-03 af: Repræsentant fra Rambøll: Søren Østergaard Jensen Ole Ørskov Nielsen Et af Rambøll Informatiks kunde-serverrum blev besigtiget. Én klient ejer

Læs mere

Elforbrug i serverrum

Elforbrug i serverrum Elforbrug i serverrum Forprojekt Teknologisk Institut Køling i serverrum Forprojekt Søren Østergaard Jensen Center for Energi i bygninger Claus Schøn Poulsen Lars Rasmussen Center for Køle- og Varmepumpeteknik

Læs mere

Indledende besøg. Poul Ib Pedersen

Indledende besøg. Poul Ib Pedersen Kolding Kommune 1 Indledende besøg Besøg d. 6/3-03 af: Repræsentanter for Kolding Kommune: Søren Østergaard Jensen og Nadeem Niwaz Energiansvarlig Torben Chr. Andersen og it-chef Poul Ib Pedersen Kolding

Læs mere

IT-chef Erik Kristensen og tekniker Bent Bøgelund Hansen

IT-chef Erik Kristensen og tekniker Bent Bøgelund Hansen RISØ 1 Indledende besøg Besøg d. 19/8-03 af: Repræsentant fra RISØ: Søren Østergaard Jensen IT-chef Erik Kristensen og tekniker Bent Bøgelund Hansen Grundarealet af serverrummet er ca. 153 m 2, mens volumenet

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

Søren Østergaard Jensen, Nadeem Niwaz og Jan Viegand. Repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen: Fra IT-afdelingen: Mladen Cipek og Bjarne Fischer

Søren Østergaard Jensen, Nadeem Niwaz og Jan Viegand. Repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen: Fra IT-afdelingen: Mladen Cipek og Bjarne Fischer Forbrugerstyrelsen Indledende besøg Besøg d. 21/3-03 af: Søren Østergaard Jensen, Nadeem Niwaz og Jan Viegand Repræsentanter fra Forbrugerstyrelsen: Fra IT-afdelingen: Mladen Cipek og Bjarne Fischer Forbrugerstyrelsens

Læs mere

25,2 o C (baag rack mellem rack og loft) rack. 23,3 o C (ca. 1,2 m højde) rumhøjde 1,95 m. 5 m

25,2 o C (baag rack mellem rack og loft) rack. 23,3 o C (ca. 1,2 m højde) rumhøjde 1,95 m. 5 m Bergsøe 4 1 Indledende besøg Besøg d. 19/6-03 af: Repræsentant fra Bergsøe 4: Søren Østergaard Jensen Søren Lyster Bergsøe 4 s serverrum er beliggende i kælderen. Serverrummet har ingen ydervægge. Rummet

Læs mere

vinduer 21,8 o C (ca. 1.2 m højde) rack UPS Plan over serverrummet hos Rigsrevisionen. De røde tal er temperaturer målt ved besøget.

vinduer 21,8 o C (ca. 1.2 m højde) rack UPS Plan over serverrummet hos Rigsrevisionen. De røde tal er temperaturer målt ved besøget. Rigsrevisionen 1 Indledende besøg Besøg d. 19/6-03 af: Repræsentant fra Rigsrevisionen: Søren Østergaard Jensen Bo Brabrand og Ulf Aunsøe Rigsrevisionens serverrum er beliggende på 3 sal. Serverrummet

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

DIN PARTNER PÅ ENERGIEFFEKTIVISERING

DIN PARTNER PÅ ENERGIEFFEKTIVISERING DIN PARTNER PÅ ENERGIEFFEKTIVISERING Korrekt indretning og køling af serverrum Reducer energiomkostningerne Forøg effektiviteten Få sikrere drift Lad os rådgive om korrekt køling og indretning af serverrum

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Energieffektive serverrum. Jacob Ilsøe Elsparefondens Kunderådgivning jail@sparel.dk Tlf: 51 31 95 11

Energieffektive serverrum. Jacob Ilsøe Elsparefondens Kunderådgivning jail@sparel.dk Tlf: 51 31 95 11 Energieffektive serverrum Jacob Ilsøe Elsparefondens Kunderådgivning jail@sparel.dk Tlf: 51 31 95 11 Serverrum Sikker drift og god økonomi Elforbrug i serverrum Måling af elforbrug i serverrummet Nøgletal

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune 1 Indledende besøg Besøg d. 19/8-03 af: Repræsentant for Frederikshavn Kommune: Søren Østergaard Jensen Energiansvarlig Bo Nieburh Frederikshavn Kommunes serverrum er beliggende i

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It

Energieffektivt datacenter i Statens It. Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It Energieffektivt datacenter i Statens It Et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Statens It April 213 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 SAMMENFATNING... 3 PROJEKTFORLØB... 4 ENERGIFORBRUG

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Energiresultat Transportministeriets Departement

Energiresultat Transportministeriets Departement Energiresultat Transportministeriets Departement Resultat af energiforbedringer foretaget i Transportministeriets Departement i perioden 2008 og 2009 Beregninger udført af Lene Kuszon, Dansk Standard maj

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset

så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset Du kender det sikkert: At komme til et koldt sommerhus, hvor alt bliver sat på max. for at få varmet op hurtigst muligt. Alligevel går der som regel

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 2 Kompineret ur- og sensorstyring 678 kwh el 1360 kr. 14000 kr. 10.3 år

Årlig besparelse i energienheder. 2 Kompineret ur- og sensorstyring 678 kwh el 1360 kr. 14000 kr. 10.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hjulby Hegn, Århus N 78 - Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-887299 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

5 miljøtiltag. der også kan blive til noget!

5 miljøtiltag. der også kan blive til noget! 5 miljøtiltag der også kan blive til noget! Indhold: Serverrum side 4 Køle- og fryseskabe side 7 Elspareskinner side 9 Ventilation side 11 Stinkskabe side 13 Andre projekter side 15 Perspektivering bagside

Læs mere

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug RELS - brugermanual August 2016 MESSEUDGAVE Excel-program og brugermanual kan downloades fra Teknologisk Instituts hjemmeside på: http://www.teknologisk.dk/projekter/projektenergieffektive-laboratorier/37477?cms.query=stinkskab

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fuglebækvej 14 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-029382 Energikonsulent: Jørn Stig Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Notat. Sag Slots og Ejendomsstyrelsen Projektnr.. 102347. Projekt ENERGISCREENING hos Kirkeministeriet Dato 2010-04-28

Notat. Sag Slots og Ejendomsstyrelsen Projektnr.. 102347. Projekt ENERGISCREENING hos Kirkeministeriet Dato 2010-04-28 Notat Sag Slots og Ejendomsstyrelsen Projektnr.. 102347 Projekt ENERGISCREENING hos Kirkeministeriet Dato 2010-04-28 Emne Serverrum og køl Initialer PVHA/pvha Fordeling: bsp@ses.dk prni@km.dk tli@km.dk

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING EHSAN B. HAGHIGHI PhD, Thermal Specialist Dantherm Cooling AB CHRISTIAN SAKSTRUP SENIOR PROJECT MANAGER, ELECTRONICS DANTHERM

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke

Læs mere

Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug [kwh/år] 5.

Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug [kwh/år] 5. RELS - brugermanual August 2016 Introduktion til brug af energibesparelsesværktøj RELS Værktøjet benyttes til at undersøge energibesparelsespotentialet til laboratorieventilation. Ved at foretage målinger

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Titel Beskrivelse dato. måned år

Titel Beskrivelse dato. måned år Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Kvaliteten af luft er livskvalitet!

Kvaliteten af luft er livskvalitet! DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte DV-300T ventilationsaggregatet er et anlæg med energieffektiv huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af hulmure 78 MWh Fjernvarme 35030 kr. 200502 kr. 5.7 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af hulmure 78 MWh Fjernvarme 35030 kr. 200502 kr. 5.7 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Aldersrovej, Århus N 013 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-007426 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Få en CUBE lavet med frit farvevalg og efter mål

Få en CUBE lavet med frit farvevalg og efter mål Indret dit serverrum med klimaskærm og opnå store besparelser på energiforbruget. Med en klimaskærm skabes en lukket CUBE, som adskiller kold- og varm luft. Cabinet System er totalleverandører af kundetilpassede

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestensborg Alle 23 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Drejøgade 1A Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-357638 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Fødevareministeriets energiforbrug

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Gl. Jennumvej 1 8900 Randers 730-016974-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 11 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-964013-002 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energibesparelse ved opsætning og brug af ventilatorer, oplæg.

Energibesparelse ved opsætning og brug af ventilatorer, oplæg. Gartneriet 4kløver Energibesparelsesprojekter 3 gartnerier: 1. Brylle 2. Årslev 3. Lindeskov Alle gartnerier er omkring opstart af fyringssæson 2010/11 forsynet med: Dynamisk klimastyring Luftbevægelse

Læs mere

TX 3000. Turbovex. Turbovex A/S Industrivej 45 9600 Aars Tlf. 96 98 14 62 Fax 98 62 42 24 E-mail: info@turbovex.dk. Udvendig.

TX 3000. Turbovex. Turbovex A/S Industrivej 45 9600 Aars Tlf. 96 98 14 62 Fax 98 62 42 24 E-mail: info@turbovex.dk. Udvendig. Turbovex Decentral ventilation med varmegenvinding TX 3000 er et nyudviklet koncept for luftskifte I værksteder, industrihaller og lagerbygninger etc. Ventilationsaggregatet monteres gennem taget med kun

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere