De sociale klasser og arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De sociale klasser og arbejdsmarkedet"

Transkript

1 De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i hvilken sektor de forskellige klasser er ansat i, deres brancher, arbejdsfunktion og uddannelse af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 2012 og stud.polit Samira Nawa Analysens hovedkonklusioner Overklassen består i vid udstrækning af chefer, læger, landmænd, advokater, ITkonsulenter, rådgivere og ansatte i den finansielle sektor. Omkring 88 pct. er ansat i den private sektor. Den højere middelklasse er ofte gymnasielærere, undervisere på videregående uddannelser, ansatte i offentlig administration, specialiserede vidensarbejdere, konsulenter, advokater eller læger. 40 pct. er offentligt ansatte, mens de resterende er privatansatte. En stor del af middelklassen er folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker eller har andet arbejde inden for pasning og omsorg. Middelklassen er dog også bredt repræsenteret inden for fx politi, forsvar, detailhandel, landbrug, kontor og sekretærarbejde. Næsten halvdelen er offentligt ansatte. Personer i arbejderklasen arbejder inden for et bredt område. Bl.a. fylder hjemmehjælpere, kasseassistenter, kontor- og rengøringsarbejde meget i denne klasse. Samtidig er der mange bygge- og anlægsarbejdere, industriarbejdere, mekanikere, smede, tømrere, maskinarbejdere samt ansatte inden for transportsektoren i arbejderklassen. Knap 2/3 er ansat i den private sektor. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 De sociale klasser og arbejdsmarked I denne analyse undersøges for de sociale klasser, og der er kun set på den person i familien, som har den højeste sociale klasse og derved definerer hele familiens sociale klasse. Af boks 1 fremgår klassedefinitionerne. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge. Middelklasse: - Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). - Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent. Underklasse: - Personer der er uden for mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager. Studerende indgå ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. I tabel 1 er sektorfordelingen for hovedpersonen i familien vist i 2009, mens den er vist for 1995 i tabel 2. Af tabellen ses det bl.a., at: Næsten 88 pct. af overklassen er ansat i den private sektor, mens 12,2 pct. er ansat i den offentlige sektor. I 1995 var over 91 pct. ansat i den private sektor, og knap 9 pct. i den offentlige sektor. I den højere middelklasse er fordelingen ca. 60 pct. privatansatte og 40 pct. offentligt ansatte. Det er stort set uændret siden 1995 Middelklassen har med ca. 45 pct. den højeste andel af offentligt ansatte. Det er stort set uændret siden I arbejderklassen er omkring 2/3 privatansat, mens knap 1/3 er offentligt ansat. 93 pct. af underklassen er ikke i beskæftigelse. Årsagen til, at der kan være 7 pct. i underklassen i beskæftigelse, er, at kravet for ikke at være i underklassen er minimum 20 pct. beskæftigelse i løbet af året. Den del af underklassen, der har været i beskæftigelse, når RAS opgøres (november måned) vil altså her stå som beskæftigede. 2

3 Tabel 1. Sektor i 2009 Privat Offentlig Uoplyst / ikke besk Overklasse 87,6 12,2 0,2 Højere middel 58,6 40,1 1,3 Middel 53,1 45,7 1,2 Arbejder 64,6 31,2 4,2 Underklasse 3,8 3,2 93,1 Anm: Kun den person i familien med den højeste sociale klasse er taget med. Opgørelsen er lavet på baggrund af RAS-opgørelsen, hvor det er statussen på i sidste uge af november, der er afgørende. Tabel 2. Sektor i 1995 Privat Offentlig Uoplyst / ikke besk Overklasse 91,3 8,6 0,2 Højere middel 58,4 40,4 1,2 Middel 54,3 44,3 1,4 Arbejder 64,1 30,3 5,6 Underklasse 4,7 4,5 90,8 Anm: Som tabel 1. Overordnede branchefordeling I tabel 3 er de fem sociale klasser opdelt på hovedbrancher i Dette kan sammenholdes med tabel 4, hvor klasserne er opdelt på hovedbrancher i I tabellerne er der kun set på den person i familien, som har den højeste sociale klasse og derved definerer hele familiens sociale klasse Tabel 3. Hovedbranche hovedpersoner, 2009 Overklasse Høj middel Middel Arbejder Underklasse Pct. Total Landbrug, skovbrug og fiskeri 8,0 1,4 3,2 1,4 0,2 1,8 Industri, råstofindvining og forsyningsvirksomhed 11,2 10,6 9,0 16,5 0,3 10,8 Bygge og anlæg 3,7 1,8 5,2 7,2 0,2 4,7 Handel og transport mv. 16,3 10,1 15,7 25,2 1,6 16,6 Information og kommunikation 7,9 8,5 3,4 2,7 0,2 3,1 Finansiering og forsikring 8,0 4,8 2,2 3,2 0,1 2,6 Ejendomshandel og udlejning 2,9 1,0 1,0 1,4 0,1 1,0 Erhvervsservice 17,1 17,5 8,7 8,6 0,9 8,3 Offentlig administration, undervisning og sundhed 21,3 36,9 45,5 26,2 3,0 28,1 Kultur, fritid og anden service 1,7 5,3 3,7 3,2 0,5 3,1 Uoplyst aktivitet / ikke beskæftiget 1,9 2,0 2,6 4,3 93,1 19,9 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 3

4 Tabel 4. Hovedbranche hovedpersoner, 1995 Overklasse Høj middel Middel Arbejder Underklasse Pct. Total Landbrug, skovbrug og fiskeri 12,1 4,8 7,6 1,6 0,2 3,1 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 12,7 11,0 10,2 23,0 0,8 15,2 Bygge og anlæg 5,3 3,1 5,0 7,1 0,3 5,1 Handel og transport mv. 22,9 12,8 17,4 23,7 1,9 17,6 Information og kommunikation 3,7 5,2 1,9 2,5 0,2 2,2 Finansiering og forsikring 4,2 3,6 1,1 3,9 0,1 2,6 Ejendomshandel og udlejning 3,8 1,0 0,8 1,3 0,2 1,0 Erhvervsservice 14,9 15,8 6,8 5,4 0,8 5,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed 17,2 35,9 41,7 22,6 4,0 24,2 Kultur, fritid og anden service 2,0 5,0 3,9 3,3 0,6 3,0 Uoplyst aktivitet / ikke beskæftiget 1,2 1,8 3,6 5,6 90,8 20,3 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Mest udbredte brancher på detaljeret niveau I det følgende analyseres, hvilke brancher de sociale klasser er ansat i på mere detaljeret niveau. Brancherne er her opgjort på 127-grupperingen. Branchefordelingen på detaljeret niveau vises på to måder. Dels de 10 brancher, hvor den største andel af den enkelte sociale klasse er ansat, og dels de 10 brancher, hvor den enkelte socialklasse udgør den største andel af branchen. Den første siger noget om, hvor den største andel af klassen arbejder, men her vil de store brancher så også automatisk komme med i top ti. Fx ligger hospitaler i top ti for fire klasser. Derfor er den anden opgørelse også vist, og den siger noget om, i hvilke brancher de enkelte klasser fylder særligt meget. Fx er hospitaler kun med på top ti-listen for middelklassen, når man ser på, hvor stor en andel de udgør af de ansatte i branchen. I analysen er der udelukkende set på den person i familien, der har den højeste sociale klasse. I tabel 5 er de ti brancher, hvor der er ansat flest fra overklassen, vist. Af tabellen ses det bl.a., at 9,8 pct. er ansat som læger og tandlæger, og yderligere 6,7 pct. er ansat på hospitaler. Måske lidt overraskende er landbrug på 2. pladsen, hvor 7,4 pct. af overklassen er ansat. Herudover optræder også konsulenter, advokatvirksomhed og pengeinstitutter på top ti. 4

5 Tabel 5. Top ti brancher hvor flest fra overklassen arbejder Læger, tandlæger mv ,9 9,8 Landbrug og gartneri ,0 7,4 Hospitaler ,6 6,7 It-konsulenter mv ,7 4,9 Virksomhedskonsulenter ,3 3,6 Advokatvirksomhed ,8 3,3 Pengeinstitutter ,3 3,3 Revision og bogføring ,3 2,8 Engrosh. med tekstiler ,1 2,6 Arkitekter og rådgivere ,3 2,5 Top ti i alt ,3 46,9 Anm: Kun den person i familien med den højeste sociale klasse er taget med. Opgørelsen er foretaget på baggrund af RAS-opgørelsen, hvor det er status på i sidste uge af november, der er afgørende. Brancherne er opgjort på 127 standardgrupperingen. Der er databrud i opgørelsen af brancher i perioden, hvorfor udviklingen fra 1995 til 2009 skal tolkes med forbehold. Kun brancher med flere end 100 ansatte hovedpersoner fra den pågældende klasse i både 1995 og 2009 er taget med. I tabel 6 er de ti brancher, hvor den største andel af de beskæftigede kommer fra overklassen, vist. Af tabellen ses det, at advokatvirksomheder er den branche, hvor den største andel af de beskæftigede er i overklassen. Næsten 16 pct. af de hovedpersoner, som er ansat i en advokatvirksomhed, er i overklassen. Af andre brancher der er på top ti for overklassen, er bl.a. forskellige brancher inden for ejendomme (udlejning af erhvervsejendomme og ejendomsmæglere), finanssektoren (kreditforeninger, revision, forsikring og pension) og konsulenter. Derudover optræder også læger og tandlæger på top tilisten, ligesom landbrug også gør. Tabel 6. Top ti brancher hvor overklassen udgør den største andel af branchen Advokatvirksomhed ,9 15,7 Udlejning af erhvervsejendomme ,9 10,9 Kreditforeninger mv ,7 9,8 Læger, tandlæger mv ,2 9,1 Virksomhedskonsulenter ,7 8,8 Landbrug og gartneri ,9 7,8 Revision og bogføring ,7 7,5 It-konsulenter mv ,4 5,3 Forsikring og pension ,0 4,7 Ejendomsmæglere mv ,7 4,5 Anm: Som tabel 5. 5

6 I tabel 7 vises de ti brancher, hvor flest fra den højere middelklasse er beskæftiget. Af tabellens ses det bl.a., at knap 9 pct. af den højere middelklasse er ansat i branchen offentlig administration. Også hospitaler og læger og tandlæger optræder på top ti-listen, ligesom gymnasier og erhvervsskoler gør. Tabel 7. Top ti brancher hvor flest fra den højere middelklasse arbejder Offentlig administration ,6 8,9 Hospitaler ,7 5,9 Gymnasier og erhvervsskoler ,6 5,4 It-konsulenter mv ,6 5,3 Videregående uddannelse ,8 5,0 Arkitekter og rådgivere ,3 4,8 Læger, tandlæger mv ,6 3,7 Organisationer og foreninger ,4 3,4 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,4 2,6 Virksomhedskonsulenter ,9 2,5 Top ti i alt ,9 47,5 Anm: Som tabel 5. I tabel 8 vises top ti-brancher, hvor hovedpersonerne fra den højere middelklasse udgør den største andel af de ansatte. I toppen ligger dyrlæger, hvor knap 62 pct. af de ansatte hovedpersoner er i den højere middelklasse. Tre af brancherne (advokat, virksomhedskonsulenter og IT-konsulenter) optræder både i toppen hos overklassen og hos den højere middelklasse. Derudover ses det af listen, at videregående uddannelse, forskning og udvikling samt gymnasier og erhvervsskoler er på top ti-listen hos den højere middelklasse. Tabel 8. Top ti brancher, hvor den højere middelklasse udgør den største andel af branchen Dyrlæger ,1 61,7 Videregående uddannelser ,0 54,7 Forskning og udvikling ,3 45,4 Udgivelse af computer ,0 42,3 Advokatvirksomhed ,7 40,8 Arkitekter og rådgivere ,3 39,2 Virksomhedskonsulenter ,4 38,6 Gymnasier og erhvervsskoler ,0 37,1 It-konsulenter mv ,7 36,2 Medicinalindustri ,8 35,2 Anm.: Som tabel 5. 6

7 I tabel 9 er de ti brancher, hvor flest fra middelklassen er ansat, vist. Over af hovedpersonerne i middelklassen er ansat i daginstitutioner, knap i grundskoler og over inden for sundhed og pleje (hospitaler, plejehjem mv. og læger, tandlæger mv.). Tabel 9. Top ti-brancher hvor flest fra middelklassen arbejder Daginstitutioner og dagcentre mv ,4 11,4 Grundskoler ,8 9,4 Hospitaler ,2 7,3 Plejehjem mv ,6 5,6 Læger, tandlæger mv ,6 3,1 Landbrug og gartneri ,0 2,8 Offentlig administration ,4 2,6 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,9 2,4 Detailh. med tekstiler ,2 1,9 Bygningsfærdiggørelse ,8 1,9 Top ti i alt ,0 48,4 Anm.: Som tabel 5. I tabel 10 er top ti-brancher, hvor middelklassen udgør den største andel, vist. Af tabellen ses det bl.a., at tre store offentlige områder, skoler, sundhed og pasning er domineret af ansatte fra middelklassen. Eksempelvis er næsten af hovedpersonerne fra middelklassen ansat i grundskoler, svarende til 75 pct. af de ansatte hovedpersoner i folkeskolen. Tabel 10. Top ti brancher hvor middelklassen udgør den største andel af branchen Grundskoler ,9 75,2 Frisører, vaskerier og andre serviceydelser ,7 55,2 Internethandel, postordre mv ,8 53,5 Hospitaler ,9 50,6 Fiskeri ,9 50,6 Beklædningsindustri ,3 50,2 Landbrug og gartneri ,5 48,3 Daginstitutioner og dagcentre mv ,7 48,0 Anden videnservice ,5 46,8 Læger, tandlæger mv ,3 46,2 Anm.: Som tabel 5. 7

8 I tabel 11 er top ti-brancher for arbejderklassen vist. I toppen ligger plejehjem mv., hvor 7,4 pct. af hovedpersonerne i arbejderklassen er ansat. Tabel 11. Top ti brancher hvor flest fra arbejderklassen arbejder Plejehjem mv ,8 7,4 Daginstitutioner og dagcentre mv ,2 6,8 Ejendomsservice, rengøring mv ,8 3,5 Hospitaler ,6 2,7 Offentlig administration ,9 2,7 Supermarkeder og varehuse ,2 2,5 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,4 2,2 Bygningsinstallation ,9 2,1 Bygningsfærdiggørelse ,8 2,0 Restauranter ,4 2,0 Top ti i alt ,1 33,8 Anm.: Som tabel 5. I tabel 12 er top ti-brancher, hvor arbejderklassen udgør den største andel, vist. På denne top ti-liste er der bl.a. en række industribrancher (papir-, tobaks-, fiske- og træindustri). Af tabellen ses det også, at mange af top ti-brancherne har haft et fald i antallet af ansatte fra arbejderklassen i perioden. Der er dog en række databrud i brancheopgørelsen over tid, så dette skal tolkes med forbehold. Tabel 12. Top ti brancher hvor arbejderklassen udgør den største andel af branchen Slagterier ,5 86,3 Regional- og fjerntog ,3 81,5 Papirindustri ,1 80,1 Vagt- og sikkerhedstjenester ,4 79,9 Renovation og genbrug ,3 78,7 Tobaksindustri ,0 78,6 Fiskeindustri ,1 78,0 Fremst. af skibe og andre transportmidler ,2 77,9 Hjælpevirksomhed til transport ,3 77,8 Træindustri ,1 77,4 Anm.: Som tabel 5. Arbejdsfunktion Alternativt til at se på hvilke brancher de forskellige klasser arbejder i, kan man se på arbejdsfunktionen vha. de såkaldte discokoder. Ligesom med brancherne er der kun set på den person i familien, som 8

9 har den højeste socialklasse. Derudover er der vist to opgørelser. Dels de top ti-arbejdsfunktioner, hvor den enkelte klasse fylder mest, og dels top ti over de arbejdsfunktioner, som er mest udbredte inden for socialklassen. Nedenfor ses en tabel over de arbejdsfunktioner, hvor overklassen er allermest overrepræsenteret. Det fremgår, at overklassen især er overrepræsenteret inden for ledelse. Tabel 13. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra overklassen Ledelse af bedriften inden for landbrug, skovbrug og fiskeri 59,6 195 Ledelse af øvrige virksomheder med færre end 10 beskæftigede 52,5 437 Ledelse af hovedaktiviteten i virksomheder inden for forretningsservice 44,3 480 Ledelse af virksomheder inden for forretningsservice med færre end 10 beskæftigede 42,8 149 Ledelse omfattende virksomheden som helhed i virksomhed med mindst 10 ansatte 33, Lægearbejde 27, Overordnet offentlig ledelse 26,0 153 Ledelse af engros- og detailhandelsvirksomheder med færre end 10 beskæftigede 20,0 148 Advokatarbejde 18,3 477 Ledelse af bedriften inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i virksomed med mindst 10 beskæftigede 16,8 63 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Arbejdsfunktionen er opgjort ud fra den 4-cifrede Disco-kode, hvor der er omkring 450 forskellige arbejdsfunktioner. Tabel 14 er en oversigt over overklassens foretrukne arbejdsfunktioner. Det ses, at ledelse udgør en stor del. Derudover er godt 10 pct. svarende til knap personer beskæftiget med lægearbejde. Tabel 14. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra Overklassen Ledelse omfattende virksomheden som helhed i virksomhed med mindst 10 ansatte 13, Lægearbejde 10, Ledelse af andre specialområder i virksomhed med mindst 10 beskæftigede 3,5 961 Andet salgs- og finansieringsarbejde 2,6 724 Ledelse af hovedaktiviteten i andre virksomheder 2,4 661 Arbejde med tamme husdyr undtagen fjerkræ 2,4 656 Arbejde med markafgrøder på landbrug 2,3 634 Specialfunktioner i erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer mv. 2,2 616 Salgsarbejde 2,2 615 Ledelse vedr. administration og finansiering i ikke-finansielle virksomheder 2,2 610 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Den højere middelklasse sidder tungt på bl.a. undervisning i gymnasier og juridisk arbejde, hvor de udgør hhv. 94 pct. og 93 pct. af hovedpersonerne i disse brancher. Det er vist i tabel 15. 9

10 Tabel 15. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra højere middelklasse Arbejde inden for de biologiske grene af naturvidenskab 94, Undervisning i gymnasier 94, Juridisk arbejde 93,2 110 Arbejde inden for filosofi og historie 93,2 109 Juridisk arbejde i øvrigt 91, Arbejde inden for psykologi 89, Veterinærarbejde 87,9 723 Arbejde inden for sociologi og antropologi 87,0 134 Arbejde/forskning inden for samfundsvidenskaberne og humaniora 86,9 172 Arbejde inden for religion, herunder præster o.l. 86, Farmaceutarbejde 86, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra den højere middelklasse medtaget. De arbejdsfunktioner, som beskæftiger flest personer fra den højere middelklasse, fremgår af tabel 16 nedenfor. Det ses, at bl.a. mange fra den høje middelklasse er beskæftiget med lægearbejde. Tabel 16. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra den højere middelklasse Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for område 4, Lægearbejde 4, Specialfunktioner i erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer mv. 3, Undervisning på universiteter mm., herunder undervisning med forskning 3, Juridisk arbejde i øvrigt 3, Undervisning i gymnasier 3, Arbejde inden for psykologi 2, Udvikling og overordnet drift af IT-systemer 2, Salgsarbejde 2, Andet arkitekt- og ingeniørarbejde med videre 2, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra den højere middelklasse medtaget. Middelklassen udgør den største andel inden for politiarbejde, hvor de udgør godt 96 pct. Herudover er stort set alle personer, som beskæftiger sig med sygeplejearbejde og pædagogisk arbejde, fra middelklassen. Det er vist i tabel

11 Tabel 17. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra middelklassen Politiarbejde 96, Kulsvierarbejde 94,5 684 Farmaceutisk assistentarbejde 93, Sygeplejearbejde 92, Fysioterapi, kiropraktik og andet terapeutarbejde 92, Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder 92, Assistentarbejde inden for sundhedssektoren, ekskl. sygeplejearbejde 91, Andet håndværkspræget arbejde 91,5 226 Overvågningsarbejde i fængsler 91, Politimæssigt arbejde og detektivarbejde 90,0 849 Jordemoderarbejde, sundhedsplejerskearbejde og overordnet sygeplejearb 90, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra middelklassen medtaget. Som det fremgår af tabel 18, er middelklassens foretrukne arbejdsfunktioner pædagogisk arbejde, undervisning på folkeskoleniveau samt sygepleje- og omsorgsarbejde. Tabel 18. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra middelklassen Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder 7, Undervisning på folkeskoleniveau, ekskl. børnehaveklasse 7, Sygeplejearbejde 5, Omsorgsarbejde med handicappede mennesker 4, Ledelse af hovedaktiviteten i andre virksomheder 2, Salgsarbejde 2, Ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde 2, Fysioterapi, kiropraktik og andet terapeutarbejde 1, Alment kontor- og sekretærarbejde 1, Jordemoderarbejde, sundhedsplejerskearbejde og overordnet sygeplejearb 1, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra middelklassen medtaget. Af tabel 19 ses det, at de brancher med størst andel fra arbejderklassen er bl.a. budtjeneste og turistog rejselederarbejde, hvor arbejderklassen udgør omkring en tredjedel. 11

12 Tabel 19. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra arbejderklassen Budtjeneste og lignende 33,2 988 Turist- og rejselederarbejde 33,0 104 Rigger- og kabelsplejsningsarbejde 28,6 46 Manuelt arbejde inden for bygge- og anlægssektoren 20,9 385 Film- og skuespilarbejde 20,2 193 Salgs- og servicearbejde primært ved telefon 18, Serveringsarbejde 17, Omsorgsarbejde i øvrigt 16,8 78 Betjening af maskiner i garnforberedende arbejde, spinderiarbejde 15,6 97 Servicearbejde i øvrigt 15, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra arbejderklassen medtaget. Af tabel 20 ses det, at arbejderklassens foretrukne arbejdsfunktioner er omsorgsarbejde, alment kontorarbejde og ekspedientarbejde. Tabel 20. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra arbejderklassen Omsorgsarbejde i private hjem 4, Alment kontor- og sekretærarbejde 4, Ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde 4, Social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde 4, Rengøring, køkkenhjælp mv. (ikke private hjem) 3, Børnepasning og pædagogisk hjælp 3, Manuelt transport- og lagerarbejde, hvor der ikke anvendes maskiner eller køretøjer 2, Andet administrationsarbejde 2, Salgsarbejde 1, Anlægsarbejde 1, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra arbejderklassen medtaget. Uddannelse for de forskellige klasser Nedenfor er 5 tabeller, som viser det højst fuldførte uddannelsesniveau fordelt på sociale klasse. I disse tabeller er hele den voksne del af de sociale klasser taget med, og altså ikke kun hovedpersonen som i tabellerne ovenfor. Uddannelserne er opgjort på detaljeret niveau, og der indgår knap 250 forskellige uddannelser. Af tabel 21 fremgår det, at 11,7 pct. af overklassen har en uddannelse svarende til grundskoleniveau, og 8,5 pct. har højst fuldført en uddannelse svarende til gymnasieniveau. 8 pct. af overklassen, svarende til godt personer, har en lægeuddannelse. 12

13 Tabel 21. Top 10, højst fuldførte uddannelse, overklassen Grundskole 11, Gymnasium 8, Læge 8, Erhvervsøkonomi og ledelse 6, Kontor generelt 4, Jura 4, Økonomi/Ledelse 3, Sygeplejerske 3, Detailhandel 2, Landmand efteruddannelse 2, Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Af tabel 22 ses det, at den højst fuldførte uddannelse for 7,4 pct. af den højere middelklasse er Erhvervsøkonomi og ledelse. På listen over top 10 indgår desuden også jura og læge med hhv. 3,8 pct. og 3,0 pct. Tabel 22. Top 10, højst fuldførte uddannelse, højere middelklasse Erhvervsøkonomi og ledelse 7, Grundskole 7, Gymnasium 5, Jura 3, Teknisk u.n.a. 3, Læge 3, Kontor generelt 2, Folkeskolelærer 2, Sygeplejerske 2, Elektroteknik-IT 2, Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. 15,3 pct. fra middelklassen har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Godt 11 pct. har taget en pædagoguddannelse, og 7,4 pct. har en folkeskolelæreuddannelse. 13

14 Tabel 23. Top 10, højst fuldførte uddannelse, middelklassen Grundskole 15, Pædagog 11, Folkeskolelærer 7, Gymnasium 5, Sygeplejerske 5, Kontor generelt 3, Detailhandel 3, Mekaniker 1, Landmand efteruddannelse 1, Tømrer mv. 1, Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Af tabel 24 fremgår det, at godt en tredjedel af arbejderklassen kun har færdiggjort en uddannelse svarende til folkeskoleniveau, og godt 8 pct. har færdiggjort en uddannelse svarende til gymnasieniveau. Tabel 24. Top 10, højst fuldførte uddannelse, arbejderklassen Grundskole 35, Kontor generelt 9, Gymnasium 8, Detailhandel 8, Social- og sundhedshjælper 4, Mekaniker 3, Smedeuddannelser 2, Tømrer mv. 2, Maskinarbejder mv. 2, Social- og sundhedsassistent 2, Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Af tabel 25 ses det, at næsten 2 ud af 3 fra underklassen kun har gennemført folkeskolen. 14

15 Tabel 25. Top 10, højst fuldførte uddannelse, underklassen Grundskole 60, Gymnasium 5, Detailhandel 2, Kontor generelt 2, Social- og sundhedshjælper 1, Pædagog 1, Smedeuddannelser 1, Mekaniker 1, Tømrer mv. 0, Maskinarbejder mv. 0, Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen er medtaget. Personer med uoplyst uddannelsesbaggrund indgår ikke. 15

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret 7 ud af 1 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret AE har undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. I 21 havde 27 procent af virksomhederne inden for industrien,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Tema 1 Det danske klassesamfund i dag. Det danske klassesamfund. Undervisningsmateriale til gymnasiebrug

Tema 1 Det danske klassesamfund i dag. Det danske klassesamfund. Undervisningsmateriale til gymnasiebrug Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Det danske klassesamfund Undervisningsmateriale til gymnasiebrug Intro Det danske klassesamfund 0 2 Hvorfor tale om klassesamfund? Klassesamfund? Det er da noget,

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem?

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Velkommen Formand Torben Möger Pedersen Tænketanken DEA Adm. direktør Stina Vrang Elias Forskningschef Martin Junge Hvad skal VEU kunne?

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere