De sociale klasser og arbejdsmarkedet
|
|
- Lotte Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i hvilken sektor de forskellige klasser er ansat i, deres brancher, arbejdsfunktion og uddannelse af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 2012 og stud.polit Samira Nawa Analysens hovedkonklusioner Overklassen består i vid udstrækning af chefer, læger, landmænd, advokater, ITkonsulenter, rådgivere og ansatte i den finansielle sektor. Omkring 88 pct. er ansat i den private sektor. Den højere middelklasse er ofte gymnasielærere, undervisere på videregående uddannelser, ansatte i offentlig administration, specialiserede vidensarbejdere, konsulenter, advokater eller læger. 40 pct. er offentligt ansatte, mens de resterende er privatansatte. En stor del af middelklassen er folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker eller har andet arbejde inden for pasning og omsorg. Middelklassen er dog også bredt repræsenteret inden for fx politi, forsvar, detailhandel, landbrug, kontor og sekretærarbejde. Næsten halvdelen er offentligt ansatte. Personer i arbejderklasen arbejder inden for et bredt område. Bl.a. fylder hjemmehjælpere, kasseassistenter, kontor- og rengøringsarbejde meget i denne klasse. Samtidig er der mange bygge- og anlægsarbejdere, industriarbejdere, mekanikere, smede, tømrere, maskinarbejdere samt ansatte inden for transportsektoren i arbejderklassen. Knap 2/3 er ansat i den private sektor. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 De sociale klasser og arbejdsmarked I denne analyse undersøges for de sociale klasser, og der er kun set på den person i familien, som har den højeste sociale klasse og derved definerer hele familiens sociale klasse. Af boks 1 fremgår klassedefinitionerne. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge. Middelklasse: - Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). - Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent. Underklasse: - Personer der er uden for mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager. Studerende indgå ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. I tabel 1 er sektorfordelingen for hovedpersonen i familien vist i 2009, mens den er vist for 1995 i tabel 2. Af tabellen ses det bl.a., at: Næsten 88 pct. af overklassen er ansat i den private sektor, mens 12,2 pct. er ansat i den offentlige sektor. I 1995 var over 91 pct. ansat i den private sektor, og knap 9 pct. i den offentlige sektor. I den højere middelklasse er fordelingen ca. 60 pct. privatansatte og 40 pct. offentligt ansatte. Det er stort set uændret siden 1995 Middelklassen har med ca. 45 pct. den højeste andel af offentligt ansatte. Det er stort set uændret siden I arbejderklassen er omkring 2/3 privatansat, mens knap 1/3 er offentligt ansat. 93 pct. af underklassen er ikke i beskæftigelse. Årsagen til, at der kan være 7 pct. i underklassen i beskæftigelse, er, at kravet for ikke at være i underklassen er minimum 20 pct. beskæftigelse i løbet af året. Den del af underklassen, der har været i beskæftigelse, når RAS opgøres (november måned) vil altså her stå som beskæftigede. 2
3 Tabel 1. Sektor i 2009 Privat Offentlig Uoplyst / ikke besk Overklasse 87,6 12,2 0,2 Højere middel 58,6 40,1 1,3 Middel 53,1 45,7 1,2 Arbejder 64,6 31,2 4,2 Underklasse 3,8 3,2 93,1 Anm: Kun den person i familien med den højeste sociale klasse er taget med. Opgørelsen er lavet på baggrund af RAS-opgørelsen, hvor det er statussen på i sidste uge af november, der er afgørende. Tabel 2. Sektor i 1995 Privat Offentlig Uoplyst / ikke besk Overklasse 91,3 8,6 0,2 Højere middel 58,4 40,4 1,2 Middel 54,3 44,3 1,4 Arbejder 64,1 30,3 5,6 Underklasse 4,7 4,5 90,8 Anm: Som tabel 1. Overordnede branchefordeling I tabel 3 er de fem sociale klasser opdelt på hovedbrancher i Dette kan sammenholdes med tabel 4, hvor klasserne er opdelt på hovedbrancher i I tabellerne er der kun set på den person i familien, som har den højeste sociale klasse og derved definerer hele familiens sociale klasse Tabel 3. Hovedbranche hovedpersoner, 2009 Overklasse Høj middel Middel Arbejder Underklasse Pct. Total Landbrug, skovbrug og fiskeri 8,0 1,4 3,2 1,4 0,2 1,8 Industri, råstofindvining og forsyningsvirksomhed 11,2 10,6 9,0 16,5 0,3 10,8 Bygge og anlæg 3,7 1,8 5,2 7,2 0,2 4,7 Handel og transport mv. 16,3 10,1 15,7 25,2 1,6 16,6 Information og kommunikation 7,9 8,5 3,4 2,7 0,2 3,1 Finansiering og forsikring 8,0 4,8 2,2 3,2 0,1 2,6 Ejendomshandel og udlejning 2,9 1,0 1,0 1,4 0,1 1,0 Erhvervsservice 17,1 17,5 8,7 8,6 0,9 8,3 Offentlig administration, undervisning og sundhed 21,3 36,9 45,5 26,2 3,0 28,1 Kultur, fritid og anden service 1,7 5,3 3,7 3,2 0,5 3,1 Uoplyst aktivitet / ikke beskæftiget 1,9 2,0 2,6 4,3 93,1 19,9 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 3
4 Tabel 4. Hovedbranche hovedpersoner, 1995 Overklasse Høj middel Middel Arbejder Underklasse Pct. Total Landbrug, skovbrug og fiskeri 12,1 4,8 7,6 1,6 0,2 3,1 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 12,7 11,0 10,2 23,0 0,8 15,2 Bygge og anlæg 5,3 3,1 5,0 7,1 0,3 5,1 Handel og transport mv. 22,9 12,8 17,4 23,7 1,9 17,6 Information og kommunikation 3,7 5,2 1,9 2,5 0,2 2,2 Finansiering og forsikring 4,2 3,6 1,1 3,9 0,1 2,6 Ejendomshandel og udlejning 3,8 1,0 0,8 1,3 0,2 1,0 Erhvervsservice 14,9 15,8 6,8 5,4 0,8 5,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed 17,2 35,9 41,7 22,6 4,0 24,2 Kultur, fritid og anden service 2,0 5,0 3,9 3,3 0,6 3,0 Uoplyst aktivitet / ikke beskæftiget 1,2 1,8 3,6 5,6 90,8 20,3 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Mest udbredte brancher på detaljeret niveau I det følgende analyseres, hvilke brancher de sociale klasser er ansat i på mere detaljeret niveau. Brancherne er her opgjort på 127-grupperingen. Branchefordelingen på detaljeret niveau vises på to måder. Dels de 10 brancher, hvor den største andel af den enkelte sociale klasse er ansat, og dels de 10 brancher, hvor den enkelte socialklasse udgør den største andel af branchen. Den første siger noget om, hvor den største andel af klassen arbejder, men her vil de store brancher så også automatisk komme med i top ti. Fx ligger hospitaler i top ti for fire klasser. Derfor er den anden opgørelse også vist, og den siger noget om, i hvilke brancher de enkelte klasser fylder særligt meget. Fx er hospitaler kun med på top ti-listen for middelklassen, når man ser på, hvor stor en andel de udgør af de ansatte i branchen. I analysen er der udelukkende set på den person i familien, der har den højeste sociale klasse. I tabel 5 er de ti brancher, hvor der er ansat flest fra overklassen, vist. Af tabellen ses det bl.a., at 9,8 pct. er ansat som læger og tandlæger, og yderligere 6,7 pct. er ansat på hospitaler. Måske lidt overraskende er landbrug på 2. pladsen, hvor 7,4 pct. af overklassen er ansat. Herudover optræder også konsulenter, advokatvirksomhed og pengeinstitutter på top ti. 4
5 Tabel 5. Top ti brancher hvor flest fra overklassen arbejder Læger, tandlæger mv ,9 9,8 Landbrug og gartneri ,0 7,4 Hospitaler ,6 6,7 It-konsulenter mv ,7 4,9 Virksomhedskonsulenter ,3 3,6 Advokatvirksomhed ,8 3,3 Pengeinstitutter ,3 3,3 Revision og bogføring ,3 2,8 Engrosh. med tekstiler ,1 2,6 Arkitekter og rådgivere ,3 2,5 Top ti i alt ,3 46,9 Anm: Kun den person i familien med den højeste sociale klasse er taget med. Opgørelsen er foretaget på baggrund af RAS-opgørelsen, hvor det er status på i sidste uge af november, der er afgørende. Brancherne er opgjort på 127 standardgrupperingen. Der er databrud i opgørelsen af brancher i perioden, hvorfor udviklingen fra 1995 til 2009 skal tolkes med forbehold. Kun brancher med flere end 100 ansatte hovedpersoner fra den pågældende klasse i både 1995 og 2009 er taget med. I tabel 6 er de ti brancher, hvor den største andel af de beskæftigede kommer fra overklassen, vist. Af tabellen ses det, at advokatvirksomheder er den branche, hvor den største andel af de beskæftigede er i overklassen. Næsten 16 pct. af de hovedpersoner, som er ansat i en advokatvirksomhed, er i overklassen. Af andre brancher der er på top ti for overklassen, er bl.a. forskellige brancher inden for ejendomme (udlejning af erhvervsejendomme og ejendomsmæglere), finanssektoren (kreditforeninger, revision, forsikring og pension) og konsulenter. Derudover optræder også læger og tandlæger på top tilisten, ligesom landbrug også gør. Tabel 6. Top ti brancher hvor overklassen udgør den største andel af branchen Advokatvirksomhed ,9 15,7 Udlejning af erhvervsejendomme ,9 10,9 Kreditforeninger mv ,7 9,8 Læger, tandlæger mv ,2 9,1 Virksomhedskonsulenter ,7 8,8 Landbrug og gartneri ,9 7,8 Revision og bogføring ,7 7,5 It-konsulenter mv ,4 5,3 Forsikring og pension ,0 4,7 Ejendomsmæglere mv ,7 4,5 Anm: Som tabel 5. 5
6 I tabel 7 vises de ti brancher, hvor flest fra den højere middelklasse er beskæftiget. Af tabellens ses det bl.a., at knap 9 pct. af den højere middelklasse er ansat i branchen offentlig administration. Også hospitaler og læger og tandlæger optræder på top ti-listen, ligesom gymnasier og erhvervsskoler gør. Tabel 7. Top ti brancher hvor flest fra den højere middelklasse arbejder Offentlig administration ,6 8,9 Hospitaler ,7 5,9 Gymnasier og erhvervsskoler ,6 5,4 It-konsulenter mv ,6 5,3 Videregående uddannelse ,8 5,0 Arkitekter og rådgivere ,3 4,8 Læger, tandlæger mv ,6 3,7 Organisationer og foreninger ,4 3,4 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,4 2,6 Virksomhedskonsulenter ,9 2,5 Top ti i alt ,9 47,5 Anm: Som tabel 5. I tabel 8 vises top ti-brancher, hvor hovedpersonerne fra den højere middelklasse udgør den største andel af de ansatte. I toppen ligger dyrlæger, hvor knap 62 pct. af de ansatte hovedpersoner er i den højere middelklasse. Tre af brancherne (advokat, virksomhedskonsulenter og IT-konsulenter) optræder både i toppen hos overklassen og hos den højere middelklasse. Derudover ses det af listen, at videregående uddannelse, forskning og udvikling samt gymnasier og erhvervsskoler er på top ti-listen hos den højere middelklasse. Tabel 8. Top ti brancher, hvor den højere middelklasse udgør den største andel af branchen Dyrlæger ,1 61,7 Videregående uddannelser ,0 54,7 Forskning og udvikling ,3 45,4 Udgivelse af computer ,0 42,3 Advokatvirksomhed ,7 40,8 Arkitekter og rådgivere ,3 39,2 Virksomhedskonsulenter ,4 38,6 Gymnasier og erhvervsskoler ,0 37,1 It-konsulenter mv ,7 36,2 Medicinalindustri ,8 35,2 Anm.: Som tabel 5. 6
7 I tabel 9 er de ti brancher, hvor flest fra middelklassen er ansat, vist. Over af hovedpersonerne i middelklassen er ansat i daginstitutioner, knap i grundskoler og over inden for sundhed og pleje (hospitaler, plejehjem mv. og læger, tandlæger mv.). Tabel 9. Top ti-brancher hvor flest fra middelklassen arbejder Daginstitutioner og dagcentre mv ,4 11,4 Grundskoler ,8 9,4 Hospitaler ,2 7,3 Plejehjem mv ,6 5,6 Læger, tandlæger mv ,6 3,1 Landbrug og gartneri ,0 2,8 Offentlig administration ,4 2,6 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,9 2,4 Detailh. med tekstiler ,2 1,9 Bygningsfærdiggørelse ,8 1,9 Top ti i alt ,0 48,4 Anm.: Som tabel 5. I tabel 10 er top ti-brancher, hvor middelklassen udgør den største andel, vist. Af tabellen ses det bl.a., at tre store offentlige områder, skoler, sundhed og pasning er domineret af ansatte fra middelklassen. Eksempelvis er næsten af hovedpersonerne fra middelklassen ansat i grundskoler, svarende til 75 pct. af de ansatte hovedpersoner i folkeskolen. Tabel 10. Top ti brancher hvor middelklassen udgør den største andel af branchen Grundskoler ,9 75,2 Frisører, vaskerier og andre serviceydelser ,7 55,2 Internethandel, postordre mv ,8 53,5 Hospitaler ,9 50,6 Fiskeri ,9 50,6 Beklædningsindustri ,3 50,2 Landbrug og gartneri ,5 48,3 Daginstitutioner og dagcentre mv ,7 48,0 Anden videnservice ,5 46,8 Læger, tandlæger mv ,3 46,2 Anm.: Som tabel 5. 7
8 I tabel 11 er top ti-brancher for arbejderklassen vist. I toppen ligger plejehjem mv., hvor 7,4 pct. af hovedpersonerne i arbejderklassen er ansat. Tabel 11. Top ti brancher hvor flest fra arbejderklassen arbejder Plejehjem mv ,8 7,4 Daginstitutioner og dagcentre mv ,2 6,8 Ejendomsservice, rengøring mv ,8 3,5 Hospitaler ,6 2,7 Offentlig administration ,9 2,7 Supermarkeder og varehuse ,2 2,5 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,4 2,2 Bygningsinstallation ,9 2,1 Bygningsfærdiggørelse ,8 2,0 Restauranter ,4 2,0 Top ti i alt ,1 33,8 Anm.: Som tabel 5. I tabel 12 er top ti-brancher, hvor arbejderklassen udgør den største andel, vist. På denne top ti-liste er der bl.a. en række industribrancher (papir-, tobaks-, fiske- og træindustri). Af tabellen ses det også, at mange af top ti-brancherne har haft et fald i antallet af ansatte fra arbejderklassen i perioden. Der er dog en række databrud i brancheopgørelsen over tid, så dette skal tolkes med forbehold. Tabel 12. Top ti brancher hvor arbejderklassen udgør den største andel af branchen Slagterier ,5 86,3 Regional- og fjerntog ,3 81,5 Papirindustri ,1 80,1 Vagt- og sikkerhedstjenester ,4 79,9 Renovation og genbrug ,3 78,7 Tobaksindustri ,0 78,6 Fiskeindustri ,1 78,0 Fremst. af skibe og andre transportmidler ,2 77,9 Hjælpevirksomhed til transport ,3 77,8 Træindustri ,1 77,4 Anm.: Som tabel 5. Arbejdsfunktion Alternativt til at se på hvilke brancher de forskellige klasser arbejder i, kan man se på arbejdsfunktionen vha. de såkaldte discokoder. Ligesom med brancherne er der kun set på den person i familien, som 8
9 har den højeste socialklasse. Derudover er der vist to opgørelser. Dels de top ti-arbejdsfunktioner, hvor den enkelte klasse fylder mest, og dels top ti over de arbejdsfunktioner, som er mest udbredte inden for socialklassen. Nedenfor ses en tabel over de arbejdsfunktioner, hvor overklassen er allermest overrepræsenteret. Det fremgår, at overklassen især er overrepræsenteret inden for ledelse. Tabel 13. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra overklassen Ledelse af bedriften inden for landbrug, skovbrug og fiskeri 59,6 195 Ledelse af øvrige virksomheder med færre end 10 beskæftigede 52,5 437 Ledelse af hovedaktiviteten i virksomheder inden for forretningsservice 44,3 480 Ledelse af virksomheder inden for forretningsservice med færre end 10 beskæftigede 42,8 149 Ledelse omfattende virksomheden som helhed i virksomhed med mindst 10 ansatte 33, Lægearbejde 27, Overordnet offentlig ledelse 26,0 153 Ledelse af engros- og detailhandelsvirksomheder med færre end 10 beskæftigede 20,0 148 Advokatarbejde 18,3 477 Ledelse af bedriften inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i virksomed med mindst 10 beskæftigede 16,8 63 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Arbejdsfunktionen er opgjort ud fra den 4-cifrede Disco-kode, hvor der er omkring 450 forskellige arbejdsfunktioner. Tabel 14 er en oversigt over overklassens foretrukne arbejdsfunktioner. Det ses, at ledelse udgør en stor del. Derudover er godt 10 pct. svarende til knap personer beskæftiget med lægearbejde. Tabel 14. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra Overklassen Ledelse omfattende virksomheden som helhed i virksomhed med mindst 10 ansatte 13, Lægearbejde 10, Ledelse af andre specialområder i virksomhed med mindst 10 beskæftigede 3,5 961 Andet salgs- og finansieringsarbejde 2,6 724 Ledelse af hovedaktiviteten i andre virksomheder 2,4 661 Arbejde med tamme husdyr undtagen fjerkræ 2,4 656 Arbejde med markafgrøder på landbrug 2,3 634 Specialfunktioner i erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer mv. 2,2 616 Salgsarbejde 2,2 615 Ledelse vedr. administration og finansiering i ikke-finansielle virksomheder 2,2 610 Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Den højere middelklasse sidder tungt på bl.a. undervisning i gymnasier og juridisk arbejde, hvor de udgør hhv. 94 pct. og 93 pct. af hovedpersonerne i disse brancher. Det er vist i tabel 15. 9
10 Tabel 15. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra højere middelklasse Arbejde inden for de biologiske grene af naturvidenskab 94, Undervisning i gymnasier 94, Juridisk arbejde 93,2 110 Arbejde inden for filosofi og historie 93,2 109 Juridisk arbejde i øvrigt 91, Arbejde inden for psykologi 89, Veterinærarbejde 87,9 723 Arbejde inden for sociologi og antropologi 87,0 134 Arbejde/forskning inden for samfundsvidenskaberne og humaniora 86,9 172 Arbejde inden for religion, herunder præster o.l. 86, Farmaceutarbejde 86, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra den højere middelklasse medtaget. De arbejdsfunktioner, som beskæftiger flest personer fra den højere middelklasse, fremgår af tabel 16 nedenfor. Det ses, at bl.a. mange fra den høje middelklasse er beskæftiget med lægearbejde. Tabel 16. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra den højere middelklasse Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for område 4, Lægearbejde 4, Specialfunktioner i erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer mv. 3, Undervisning på universiteter mm., herunder undervisning med forskning 3, Juridisk arbejde i øvrigt 3, Undervisning i gymnasier 3, Arbejde inden for psykologi 2, Udvikling og overordnet drift af IT-systemer 2, Salgsarbejde 2, Andet arkitekt- og ingeniørarbejde med videre 2, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra den højere middelklasse medtaget. Middelklassen udgør den største andel inden for politiarbejde, hvor de udgør godt 96 pct. Herudover er stort set alle personer, som beskæftiger sig med sygeplejearbejde og pædagogisk arbejde, fra middelklassen. Det er vist i tabel
11 Tabel 17. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra middelklassen Politiarbejde 96, Kulsvierarbejde 94,5 684 Farmaceutisk assistentarbejde 93, Sygeplejearbejde 92, Fysioterapi, kiropraktik og andet terapeutarbejde 92, Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder 92, Assistentarbejde inden for sundhedssektoren, ekskl. sygeplejearbejde 91, Andet håndværkspræget arbejde 91,5 226 Overvågningsarbejde i fængsler 91, Politimæssigt arbejde og detektivarbejde 90,0 849 Jordemoderarbejde, sundhedsplejerskearbejde og overordnet sygeplejearb 90, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra middelklassen medtaget. Som det fremgår af tabel 18, er middelklassens foretrukne arbejdsfunktioner pædagogisk arbejde, undervisning på folkeskoleniveau samt sygepleje- og omsorgsarbejde. Tabel 18. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra middelklassen Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder 7, Undervisning på folkeskoleniveau, ekskl. børnehaveklasse 7, Sygeplejearbejde 5, Omsorgsarbejde med handicappede mennesker 4, Ledelse af hovedaktiviteten i andre virksomheder 2, Salgsarbejde 2, Ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde 2, Fysioterapi, kiropraktik og andet terapeutarbejde 1, Alment kontor- og sekretærarbejde 1, Jordemoderarbejde, sundhedsplejerskearbejde og overordnet sygeplejearb 1, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra middelklassen medtaget. Af tabel 19 ses det, at de brancher med størst andel fra arbejderklassen er bl.a. budtjeneste og turistog rejselederarbejde, hvor arbejderklassen udgør omkring en tredjedel. 11
12 Tabel 19. Top 10 arbejdsfunktion med størst andel fra arbejderklassen Budtjeneste og lignende 33,2 988 Turist- og rejselederarbejde 33,0 104 Rigger- og kabelsplejsningsarbejde 28,6 46 Manuelt arbejde inden for bygge- og anlægssektoren 20,9 385 Film- og skuespilarbejde 20,2 193 Salgs- og servicearbejde primært ved telefon 18, Serveringsarbejde 17, Omsorgsarbejde i øvrigt 16,8 78 Betjening af maskiner i garnforberedende arbejde, spinderiarbejde 15,6 97 Servicearbejde i øvrigt 15, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra arbejderklassen medtaget. Af tabel 20 ses det, at arbejderklassens foretrukne arbejdsfunktioner er omsorgsarbejde, alment kontorarbejde og ekspedientarbejde. Tabel 20. Top 10 arbejdsfunktion med flest fra arbejderklassen Omsorgsarbejde i private hjem 4, Alment kontor- og sekretærarbejde 4, Ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde 4, Social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde 4, Rengøring, køkkenhjælp mv. (ikke private hjem) 3, Børnepasning og pædagogisk hjælp 3, Manuelt transport- og lagerarbejde, hvor der ikke anvendes maskiner eller køretøjer 2, Andet administrationsarbejde 2, Salgsarbejde 1, Anlægsarbejde 1, Anm: Personer med uoplyst arbejdsfunktion er ikke taget med. Herudover er kun arbejdsfunktioner med minimum 30 personer fra arbejderklassen medtaget. Uddannelse for de forskellige klasser Nedenfor er 5 tabeller, som viser det højst fuldførte uddannelsesniveau fordelt på sociale klasse. I disse tabeller er hele den voksne del af de sociale klasser taget med, og altså ikke kun hovedpersonen som i tabellerne ovenfor. Uddannelserne er opgjort på detaljeret niveau, og der indgår knap 250 forskellige uddannelser. Af tabel 21 fremgår det, at 11,7 pct. af overklassen har en uddannelse svarende til grundskoleniveau, og 8,5 pct. har højst fuldført en uddannelse svarende til gymnasieniveau. 8 pct. af overklassen, svarende til godt personer, har en lægeuddannelse. 12
13 Tabel 21. Top 10, højst fuldførte uddannelse, overklassen Grundskole 11, Gymnasium 8, Læge 8, Erhvervsøkonomi og ledelse 6, Kontor generelt 4, Jura 4, Økonomi/Ledelse 3, Sygeplejerske 3, Detailhandel 2, Landmand efteruddannelse 2, Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Af tabel 22 ses det, at den højst fuldførte uddannelse for 7,4 pct. af den højere middelklasse er Erhvervsøkonomi og ledelse. På listen over top 10 indgår desuden også jura og læge med hhv. 3,8 pct. og 3,0 pct. Tabel 22. Top 10, højst fuldførte uddannelse, højere middelklasse Erhvervsøkonomi og ledelse 7, Grundskole 7, Gymnasium 5, Jura 3, Teknisk u.n.a. 3, Læge 3, Kontor generelt 2, Folkeskolelærer 2, Sygeplejerske 2, Elektroteknik-IT 2, Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. 15,3 pct. fra middelklassen har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Godt 11 pct. har taget en pædagoguddannelse, og 7,4 pct. har en folkeskolelæreuddannelse. 13
14 Tabel 23. Top 10, højst fuldførte uddannelse, middelklassen Grundskole 15, Pædagog 11, Folkeskolelærer 7, Gymnasium 5, Sygeplejerske 5, Kontor generelt 3, Detailhandel 3, Mekaniker 1, Landmand efteruddannelse 1, Tømrer mv. 1, Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Af tabel 24 fremgår det, at godt en tredjedel af arbejderklassen kun har færdiggjort en uddannelse svarende til folkeskoleniveau, og godt 8 pct. har færdiggjort en uddannelse svarende til gymnasieniveau. Tabel 24. Top 10, højst fuldførte uddannelse, arbejderklassen Grundskole 35, Kontor generelt 9, Gymnasium 8, Detailhandel 8, Social- og sundhedshjælper 4, Mekaniker 3, Smedeuddannelser 2, Tømrer mv. 2, Maskinarbejder mv. 2, Social- og sundhedsassistent 2, Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen medtaget. Af tabel 25 ses det, at næsten 2 ud af 3 fra underklassen kun har gennemført folkeskolen. 14
15 Tabel 25. Top 10, højst fuldførte uddannelse, underklassen Grundskole 60, Gymnasium 5, Detailhandel 2, Kontor generelt 2, Social- og sundhedshjælper 1, Pædagog 1, Smedeuddannelser 1, Mekaniker 1, Tømrer mv. 0, Maskinarbejder mv. 0, Anm: Kun uddannelser med minimum 30 personer fra overklassen er medtaget. Personer med uoplyst uddannelsesbaggrund indgår ikke. 15
Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereKriminalitet i de sociale klasser
Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er
Læs mereSkole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereStigende opdeling af skoler i Danmark
Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mereAnerkendelse får seniorer til at hænge ved
Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereMarkante brancheforskelle på, hvor mange der ender på førtidspension
Markante brancheforskelle på, hvor mange der ender på førtidspension Siden førtidspensionsreformen i 213 er tilgangen til førtidspension faldet markant. AE har for NNF set nærmere på de 4-59-årige, der
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereVelstillede børnefamilier indtager København
Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger
Læs merePrivate erhverv bruger mest rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private
Læs mereJobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet
Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Siden starten af 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015 er beskæftigelsen opgjort
Læs mereVoksende ulighed i Danmark?
Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereMange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen
Mange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen I de danske virksomheder er der i gennemsnit ansat to personer pr. i løbet af et år. I hotel- og restaurationsbranchen er der ansat
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereStore lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft
Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mens en lønmodtager fra Bulgarien har en månedlig gennemsnitslønindkomst
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mere65.000 unge har mistet jobbet
Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereEn tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice
En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice Efter en længere periode med faldende beskæftigelse vendte beskæftigelsesudviklingen i starten af 2013. Siden da er lønmodtagerbeskæftigelsen
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereNedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension
Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereStigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark
Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereNytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne
Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereOverklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Læs mereDM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder
DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse
Læs mereKvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten
Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs merePrivate og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang
DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres
Læs mereChefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil
I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard
Læs mereDet Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012
Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Spansk
Læs mereDet Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 11. februar 2013
Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 11. februar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Religion Indledning
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereDet Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. januar 2013
Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. januar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Pædagogik Indledning
Læs mereSOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne
SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,
Læs mereOmkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning
Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereOmkring hver 20. af de ansatte i industrien er nyansatte
Omkring hver 20. af de ansatte i industrien er nyansatte AE har i samarbejde med Dansk Metal undersøgt jobomsætningen fordelt på brancher på det danske arbejdsmarked. Tal fra e-indkomstregistret viser,
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereEn del unge førtidspensionister
En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereLedighed, branchefordeling og arbejdsfunktion for dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i jura, Københavns Universitet.
Ledighed, branchefordeling og arbejdsfunktion for dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i jura, Københavns Universitet. 1. Antal dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelsen i jura på Københavns
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs merePrivate køber mere rådgivning end det offentlige
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Private køber mere rådgivning end det offentlige I 2014
Læs mereTidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv
Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereGENEREL ERHVERVSSTATISTIK
STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2010:3 9. september 2010 Generel firmastatistik 2008 Resumé: I 2008 var der 311.518 reelt aktive firmaer. Det er 6.000 flere end året før en stigning
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR
Læs mereRekordmange private leverer offentlig service
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 APRIL 219 Rekordmange private leverer offentlig service Antallet af ansatte i private erhverv, der leverer offentlig service, sætter ny rekord. Siden
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereAntallet af private job er vokset i alle landsdele
Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker
Læs mereMarkant flere offentligt ansatte med en lang videregående
20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereDe lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen
De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau
Læs mereForventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Læs mereOverraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked
Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Nye tal viser, at beskæftigelsen faldt med 10.000 personer ind i 1. kvartal 2011. Samtidig faldt den gennemsnitlige arbejdstid markant. Samlet har
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer
Læs mereDet Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 31. juli 2012
Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 31. juli 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Særkørsel
Læs mereKvinder er mere udsat for chikane på jobbet
r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.
Læs mere1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mere