Lærerstuderende som læsemakkere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærerstuderende som læsemakkere"

Transkript

1 Lærerstuderende som læsemakkere - en pilotafprøvning med studerende fra læreruddannelsen Metropol Af Mia Finnemann Schultz, faglig konsulent og projektkoordinator, Socialstyrelsen Hvordan kan man få mere folkeskole i læreruddannelsen? I et udviklingssamarbejde mellem læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol, Frederiksberg kommune, Søndermarkskolen på Frederiksberg, Mikroværkstedet og ViHS 1 i Socialstyrelsen tog vi udfordringen op ved at rette fokus mod en af skolens store kerneopgaver, nemlig nye måder at styrke læseudviklingen hos børn med særlige behov på. Dette paper rapporterer de første erfaringer fra en pilotafprøvning af Lærerstuderende som Læsemakkere. Samtidig repræsenterer læsemakker-konceptet en optimistisk forventning i henhold til intentionerne i reformen af læreruddannelsen 2. Grundfaglighed i autentisk kontekst - pilotprojektets formål Lærerstuderende som Læsemakkere er en frivillighedsordning. De studerende melder sig frivilligt til at varetage et individuelt tilrettelagt forløb med én elev. Hertil indgår de studerende i et supervisionsforløb med en ekstern konsulent fra ViHS. Til forskel fra en eventuel ansættelse som vikar eller undervisningsassistent har de studerende altså en række muligheder for at tilegne sig feedback og refleksion over egen og andres praksis i uddannelsen sammen med andre frivillige læsemakkere og med den eksterne konsulent. Formålet med pilotprojektet i professionshøjskolen Metropols kontekst var at afsøge mulighederne for, at et læsemakkerforløb kunne styrke de studerendes arbejdsmarkedsparathed som et integreret element i deres læreruddannelse. Og hvilken læring kastede et sådant forløb både didaktisk, specialpædagogisk og læseindlæringsmæssigt af sig? Intentionen var at sætte grundfagligheden 3 ind i en autentisk kontekst for at skabe dybde, mens det konkrete møde med eleven forventeligt ville udfordre bredden i de studerendes lærerfærdigheder. Vi forventede derfor at de studerende udviklede deres kompetencer både i det læsefaglige og danskfagligevidensområde samt i det special- og socialpædagogiske vidensområde. Vi valgte at fokusere på grundskoleelever, der havde særlige behov i læsning. Udgangspunktet var børn, der var beskrevet som ordblinde ved hjælp af materialet DVO-testen 4. Det vil sige børn, som gik i 3. klasse og som havde vedvarende og omfattende vanskeligheder 1 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri. 2 Aftaleteksten findes her: 3 Herunder fx relationskompetence, kompetencer ift. inklusion og identifikation af sociale problemer, jf. aftaletekst til reform af læreruddannelsen. 4 products/vaerd-at-vide-om-ordblindhed 1 VIDEN TIL GAVN

2 med at forbinde bogstaver med sproglyd. Børn med ordblindhed behøver særligt tilrettelagt undervisning, men er i høj grad en gruppe af børn, som ønskes inkluderet i almenundervisningen. I projektet blev der dannet 12 læsemakkerpar mellem studerende på profillæreruddannelsen i specialpædagogik og tværfagligt samarbejde, 4. semester, og elever på en lokal skole. En særlig ambition med ideen var at integrere it-støtte i 1:1 set-uppet, idet mange elever bliver tildelt støtte via it som en væsentlig del af inkluderende praksis i folkeskolen. It-software er imidlertid også tidskrævende og i øvrigt ofte ikke integreret i almenundervisningen i tilstrækkeligt omfang. Derfor er der behov for større fortrolighed med skrivestøttende softwareprogrammer som fx CD-ord 8 fra Mikroværkstedet. For at konkretisere og give de studerende en hjælpende hånd med at planlægge sessionerne med deres yngre makker, introducerede vi materialet: Unge ordblinde skriver løs med it 5, i denne pilotafprøvning dog i en læsemakkerkontekst mellem lærerstuderende og elev på grundskolens mellemtrin. På vej mod professionalisme - baggrund I 2010 var ansatte i det daværende Dansk Videnscenter for Ordblindhed (nu integreret i ViHS 6 ) på studietur til Stanford Universitetet i San Francisco. Formålet var at besøge professor Connie Juel 7 og hendes team på School of Education samt frivilligcenteret Haas Center for Public Service, som ligger i tilknytning til universitetet. Det var selvfølgelig ingen tilfældighed, at målet for rejsen var et møde med Connie Juel. Hendes pædagogiske udvikling af flere forskellige makker 8 -koncepter for svage læsere og dokumentation af deres effekt havde gennem mange år været forbilledlige og til inspiration for bl.a projektet Læsemakker 9, der omhandlede ældre og yngre børn, som var læsemakkere for hinanden. Da Videnscenteret endelig fik mulighed for at gennemføre et møde i San Fransisco var det oplagt at erfaringsudveksle over makker-konceptet med studerende som ældre makkere 10. Udgangspunktet var en klar forventning om, at forløbet gør de lærerstuderende, amerikanske som danske, til bedre rustede professionsbachelorer gennem praktisk erfaring med teori om læring, specialundervisning og omsætning af teori om læseudvikling til praksis. Og at forløbet kvalificerer praktikkens kompetenceudvikling ved at tilbyde fordybelse i en enkelt elevs komplekse behov i vekselvirkning med den studerendes refleksion over sin egen spirende lærerpersonlighed. Det særlige ved at afprøve læsemakker-konceptet med lærerstuderende var, at disse studerende er på vej mod professionalisme. Det kan vise sig at være en stor fordel, fordi de allerede delvist har et teoretisk og praktisk beredskab. Men det er også en knivsæg at balancere på i forhold til forventninger til samarbejdet mellem de studerende og folkeskolen. Dette bliver uddybet senere i paperet. 5 products/unge-ordblinde-skriver-los-med-it 6 I 2011 undergik Dansk Videnscenter for Ordblindhed en fusion med 15 andre nationale videnscentre og netværk på handicapområdet. Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri er nu en enhed i Socialstyrelsen: socialstyrelsen.dk/handicap/ ordblindhed Tutoring oversættes i alle projekter udarbejdet af Videnscenter for Ordblindhed/ViHS til makker. Vi har ønsket at betone det uformelle arbejdsfællesskab til forskel fra fx venner. Tutoring kan tilmed også være en 1:1 relation mellem en specialuddannet lærer og en elev, mens alle vores projekter er med semiprofessionelle eller ikke-uddannede. 9 Se særskilt evaluering af Projekt Læsemakker VIDEN TIL GAVN

3 Ambitioner og virkelighed - organisering Pilotafprøvningen blev koordineret af ViHS ved faglig konsulent på ordblindeområdet Mia Finnemann Schultz i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol: vicestudierektor Anette Hestbæk, lektor i dansk Elsebeth Otzen og lektor i pædagogik Stine Karen Nissen. Metropol engagerede ledelse og læsevejleder på en nærliggende folkeskole, og ViHS tog kontakt til kommunens konsulenter på pædagogisk it og specialundervisningsområdet samt softwarefirmaet Mikroværkstedet, som leverede licens til de studerende på it-programmet CD-ord 8, som man anvendte på Frederiksberg kommunes folkeskoler. Udgangspunktet er en klar forventning om, at forløbet gør de lærerstuderende til bedre rustede professionsbachelorer gennem praktisk erfaring. De studerende modtog et oplæg om ordblindhed og læsemakker-konceptet i forbindelse med en temauge på Metropol. Oplægget blev brugt som indgang til rekruttering af de studerende. De 12 studerende blev udvalgt af lektorerne, mens folkeskolen indstillede 12 elever med forældrenes godkendelse. Umiddelbart inden læsemakkersessionerne startede deltog de studerende i en workshop afholdt af kommunens pædagogiske it-konsulent. Her fik de studerende mulighed for at afprøve CD-ord 8 og materialet Unge ordblinde skriver løs med it, og de fik en kort introduktion til strukturering af hver session med deres yngre makker af konsulenten fra ViHS. Herefter varetog de studerende deres egen planlægning, sparrede med hinanden, og de benyttede den viden, de tilegnede sig løbende i deres læreruddannelse. Selve læsemakkerforløbet bestod af to sessioner á 30 effektive minutter pr. uge i 10 sammenhængende uger. Forløbet blev sat i gang med et arrangement på folkeskolens bibliotek, hvor de implicerede forældre og lærere også blev inviteret. Her blev makkerparrene introduceret for hinanden, og de yngre makkere viste de ældre rundt på skolen og i de lokaler, som de skulle arbejde i. De studerende havde planlagt en lille aktivitet, fx at læse en bog sammen med deres yngre makker eller at tegne en planche om familie, venner og interesser. Mens læsemakkerforløbet stod på blev de studerende superviseret hver 14. dag af konsulenten fra ViHS fredag eftermiddag efter skemalagt undervisning. Her blev planlægningen af læsemakkerforløbet drøftet, praktiske udfordringer fremlagt og som tiden skred frem blev refleksioner om lærerrolle samt egne styrker og svagheder mere fremtrædende. Efter de 10 uger afsluttede makkerparrene med en lille afslutningsfest, hvor de studerende overrakte en personlig bog, tegning eller et diplom til deres yngre makker, og der blev sagt formelt farvel og tak for denne gang. De studerende indgik som sådan ikke i folkeskolens skemalagte hverdag og de havde i udgangspunktet ikke dialog med lærerne. De studerende var et supplement, på linje med fx boligsociale lektiecafeer 11, men er, til forskel fra disse lektietilbud, et semiprofessionelt supplement, hvilket særligt gav sig udtryk i de studerendes nysgerrighed på den undervisning, som deres yngre makkere modtog i skoletiden og en meget høj ambition om en tættere dialog med den daglige lærer. Da der ikke var allokeret resurser til lærerne i pilotafprøvningen stod denne ambition i kontrast til det faktiske omfang af dialog med lærerne. 11 boligsociale-lektiecafeer-en-udstrakt-haand-til-boernog-unge-i-udsatte-boligomraader/ 3 VIDEN TIL GAVN

4 Mekanismer som ændrede ved pilotafprøvningens struktur Grundidéen i Lærerstuderende som Læsemakkere var at afprøve it-forløbet fra Unge ordblinde skriver løs med it mellem de studerende og elever i 3-6 klasse. Imidlertid uddannes lærerstuderende på profillæreruddannelsen i specialpædagogik og tværfagligt samarbejde til indskolingen, og derfor blev det besluttet, at eleverne højst skulle gå i 3. klasse. Idet visitationen til it-hjælpemidler i princippet også godt kan forekomme inden 3. klasse, var det i udgangspunktet stadig meningen, at eleverne skulle udvælges på baggrund af deres identificerede eller formodede behov for it-støtte. Oplægget til skolen var derfor, at elever som var visiteret til it-støtte kunne indgå i projektet. Det blev anderledes. Ingen af eleverne blev beskrevet som visiteret til it-støtte. Det var derimod en meget bred gruppe elever med meget forskellige behov, som endte med at få en lærerstuderende som læsemakker. Oplægget om CD-ord 8 blev derfor mere en generel introduktion og viden for de studerende. De studerende måtte trække på et andet sæt aktiviteter, hentet fra læsemakkerprojekterne mellem ældre og yngre skolelever 12, samt deres tilegnede viden om læseundervisning fra deres undervisning i dansk. Flere af de studerende måtte tænke i helt alternative baner for at tilgodese deres yngre makkeres konkrete behov, hvilket gav et meget realistisk billede af folkeskolens mangfoldighed, men som besværliggjorde en vurdering af konceptets indholdsmæssige kvalitet. Med andre ord kunne vi ikke vurdere anvendeligheden af Unge ordblinde skriver løs med it, og vi kunne ikke vurdere hvilket indhold, der 12 bogkort/ havde en særlig gavnlig effekt for hvilke elever. Mange af de studerende måtte simpelthen bruge en række sessioner på at skyde sig ind på elevens niveau og faglige udfordringer. Fra praktiske problemer til refleksion - de første erfaringer Hvem skal minde børnene om, at der er læsemakker? Hvor skal de studerende gå hen, hvis der er låst til lokalerne? Skal SFO en minde børnene om læsemakker og hvad med forældrene? Det stod ganske tydeligt fra første session, at koordineringen mellem skole, hjem, professionshøjskole og SFO skulle prioriteres højere, og de praktiske problemer relateret til følgende tre områder, prægede de første 14 dages udfordringer: ʊʊden studerende kunne ikke ʊʊeleven kunne ikke ʊʊeleven ville ikke Samt den mere projektspecifikke: ʊʊlæsemakker blev ikke prioriteret af elev, hjem, skole, SFO, studerende, seminariet eller ViHS. Mange af de studerende måtte bruge en række sessioner på at skyde sig ind på elevens niveau og faglige udfordringer. Alt dette tog plads i den første supervision af de studerende. Det meste kunne formodentlig være undgået med tydeligere kommunikation. Kommunikationen skulle være særligt klar til forældrene, eventuelt på skolens intranet, og ved pædagogiske rådsmøder på skolen, hvor SFO personalet også er repræsenteret. Det var en skrøbelig konstruktion for en studerende at hente sin yngre makker på vej til/fra SFO en, som i særlig grad krævede tydelig opbakning fra personalet, hjemmet, afgivende lærer og kammeraterne. 4 VIDEN TIL GAVN

5 Kick-off arrangementet kunne også involvere forældrene, de implicerede lærere og ledelsen fra SFO aktivt og tydeligt, så kendskab og prioritering af projektet blev forankret. Her kunne makkerne tillige udveksle mobilnumre, således at der var en direkte kommunikation omkring sygdom og andet uopsætteligt fravær fra starten. En folkeskole, som leverer børn til et forløb uden for skoletid, skal være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er en læsevejleder, der er den oplagte koordinator af det praktiske. De studerende havde mere direkte kontakt til SFO personale, de afgivende lærere samt til kontorets personale. Efter et par uger fandt de indledende udfordringer deres leje, og fokus kunne rettes mod læringsaspektet og de pædagogiske udfordringer de studerende mødte i arbejdet med deres yngre makker. Det var tydeligt, at den 3. supervisionsgang var et vendepunkt for de studerendes fokus, og ved den 4. og 5. supervisionsgang sprang de direkte til erfaring og refleksion over sessionerne. Fagbegreber under huden - udbytte af pilotafprøvningen Seminariet oplevede, at de studerendes havde opnået en styrkelse af deres spirende lærerfaglighed. Ikke blot havde de studerende taget ansvar for et undervisningsforløb, som gav grundlag for at de studerende kunne følge deres yngre makkers udvikling, de havde også opnået erfaring med en tæt relation til en elev, balanceringen af professionalitet og nærhed samt en fortløbende vurdering af elevens behov både fagligt, og i mange tilfælde også socialt. Det var lektorernes opfattelse gennem den daglige undervisning, at de studerende havde fået en mængde fagbegreber helt ind under huden. Ved eksamen blev refleksion fra læsemakkerforløbet inddraget og flere studerende overvejede at skrive bachelorprojekt om makkerforløbet. De studerende gav bl.a. gennem supervisionsforløbet udtryk for vigtigheden af at sætte tværfagligheden i centrum, ikke mindst i prioritering af en så privilegeret resurse som læsemakker: At helhed i en særlig indsats også var et spørgsmål om at involvere både skole, hjem og fritidstilbud, sådan at læsemakkerforløbet prioriteres over andre konkurrerende aktiviteter i de aktuelle 10 uger. De studerende havde en del udfordringer vedrørende de udvalgte børns særlige behov. For nogle af børnenes vedkommende stod det, selv efter 10 ugers forløb, ikke klart for den studerende, hvori det særlige behov lå. I den anden ende af skalaen valgte en enkelt elev at sige fra overfor forløbet, da det blev for meget for hendes situation i det hele taget. De studerende gav udtryk for at de både kunne se muligheder i at screene eleverne som en indledende aktivitet i forløbet, men også en intensivering af dialogen med skolens personale. Denne ambition om dialog med lærere og SFO-personale er en central afklaring at foretage inden - og under rekrutteringen af skolerne. I supervisionsforløbet blev de studerende bedt om at beskrive noget, de positivt havde hæftet sig ved hos deres medstuderende. Følgende kvaliteter stod klart: ʊʊde havde lagt mærke til graden af forberedelse i intensiv undervisning med en målsætning. ʊʊde havde lagt mærke til en stemning af hjemmehygge, som var anderledes end i almindelig undervisning. ʊʊde havde set og hørt humor som virkemiddel i en læreproces. ʊʊde havde set og hørt forskellige måder at anerkende barnet på. ʊʊde havde set og hørt barnets udtryk for motivation. Gennem supervisionsforløbet blev følgende kerneområder uddybet gennem dialog og de studerendes spørgsmål: ʊ ʊ Glæden ved at ramme plet i forhold til elevens læringsbehov. 5 VIDEN TIL GAVN

6 ʊʊglæden ved at kunne gå i dybden med et individualiseret forløb. ʊʊintensiteten i at arbejde 1:1. ʊʊkonkretisering af en mængde faglige udtryk. ʊʊkompleksiteten i at beskrive elevens behov. ʊʊrefleksioner over sig selv som lærer, sig selv som tidligere skoleelev og det, man lærer på seminariet. ʊʊrefleksioner over hvilke børn, der udpeges til særlig indsats. ʊʊværdien i en resurse og hvem der skal have den. Øget inklusion betyder, at folkeskolen oplever et stigende antal elever, som har brug for særlig støtte. Det har derfor været et meget velkomment tilbud at invitere en studerende ind som støtte for de 12 børn. Så velkomment at projektskolen bad om to ekstra studerende. Ved afslutningen af pilotafprøvningen tog læsevejlederen en evaluerende samtale med hver enkelt elev om deres udbytte. Eleverne gav udtryk for, at de havde udviklet sig. Læringspunkter Ved et evalueringsmøde mellem pilotafprøvningens deltagere blev følgende læringspunkter genstand for drøftelse. Fokus var at bruge pilotprojektets erfaringer som udgangspunkt for, hvad vi kunne lære af afprøvningen. De noterede stikord samlede sig under flg. overskrifter: 1. Kommunikation og samarbejde: ʊʊdet er og skal være et privilegium at få sin helt egen læsemakker. Heraf følger, at elever, der indgår i projektet skal udvælges med grundighed set i forhold til deres behov eller manglende mulighed for at få den fornødne støtte. Hvis en elev har lektiehjælpere og specialundervisere i forvejen, skal det drøftes nærmere, om der er yderligere motivation og plads til en læsemakker. ʊʊfremmøde prioriteres højt hos alle involverede. Legeaftaler, sportsturneringer og andet ad hoc må prioriteres i anden række i den periode, hvor der er læsemakker. ʊʊledelsesopbakning sikres tydeligere, så praktiske opgaver, koordinering og kommunikation ikke overvælder én person, særligt i det kommunikative krydsfelt mellem afgivende lærer, hjem, SFO, kontor og studerende på skolen. 2. Organisering. ʊʊdet afklares hvor i balanceringen mellem skole og fritid læsemakkerforløbet positionerer sig. Er der tale om samarbejde med lærerne eller et supplement? ʊʊbehov for et møde eller fjerndialog med læreren afklares i henhold til ovenstående. ʊʊovervejelser over, hvor læsemakkersessionerne fysisk skal finde sted i forhold til SFO en, har betydning. 3. De studerendes udbytte ʊʊdet afklares og indholdet i læsemakkerforløbet er et fast defineret forløb eller om det er en ramme, som den studerende forholder sig til i en selvstændig planlægning af forløbet. ʊʊder skal være mulighed for faglig supervision. ʊʊder skal være mulighed for individuel vejledning, evt via fjernkommunikation. 4. Elevernes udbytte ʊʊlæsemakker foregår i et meget afgrænset tidsrum og er en massiv, eksklusiv resurse. Da det var uklart for de studerende, hvilke særlige behov deres makker var udvalgt på baggrund af, brugte de forholdsvist lang tid på at identificere relevante områder at fokusere aktiviteter og indhold i læsemakkersessioner på. En udviklingsmulighed er at indlægge en kort screening, som de studerende kan gennemføre med deres makker den første session. Herudfra kan de få et indblik i elevens faglige status. ʊ ʊ Et andet forhold, der fyldte meget i supervisionen var de studerendes refleksioner og konkrete handlinger i forbindelse med deres makkers følelsesmæssige, koncentrationsmæssige og motivationsmæssige lærings- 6 VIDEN TIL GAVN

7 parathed. De studerende oplevede mange situationer, hvor de gjorde brug af en lang række relevante pædagogiske redskaber for at skabe grundlag for en indlæringssituation, men de var i tvivl om, hvorvidt det hørte med til projektets program at bruge den mængde tid, det ifølge deres egen vurdering krævede. Klarhed over dette forhold er et udviklingspunkt til kommende projekter. 5. Forudsætninger for et projekt ʊʊafklar resurser på alle niveauer. ʊʊat respektere projektets og forløbets startvanskeligheder, men de skal aflives med det samme af rette ansvarlige. ʊʊlær af læsemakkerprojekter på alle seminarier, koncept i forhold til pædagogiske fag og faglige aktiviteter. Lærestuderende som læsemakker - perspektivering I 2012/13 gennemfører projektgruppen et projekt med allokerede resurser, som skal munde ud i en konceptbeskrivelse af Lærerstuderende som Læsemakkere. Ønsket er, at konceptet kan spredes via rektorkollegiet til andre læreruddannelser i Danmark eller via kommunernes konsulenter på læse-, udviklings- eller specialundervisningsområdet. Når konceptet er velbeskrevet er der, ud over et skub i den rigtige retning set i forhold til reform af læreruddannelsen, også en relevant mulighed for at gennemføre forskning i relation til læsemakkerkonceptet. Dette vil skaffe den fornødne evidens i dansk kontekst. Et oplagt spørgsmål er i et videre perspektiv: Kan man starte læsemakkerkonceptet på andre professionsuddannelser? Hvis en kommune har en sygeplejerskeuddannelse, hvor tilgrænsende pædagogisk og psykologisk kompetence kunne være et udgangspunkt? Eller hvis en kommune har en merkantil uddannelse, hvor tilgrænsende undervisning i og bevidsthed om virksomheders Corporate Social Responsibility (CSR) kunne være et udgangspunkt? Forbilledet fra Stanford Universitet bekræfter, at det kan lade sig gøre. De tilførte resurser afstemmes i forhold til uddannelsens fundament, ligesom vi så det hos Connie Juel og hendes studerende: Intensivering for de ikke-pædagogiske uddannelser i form af kursusprægede forløb og workshops med ekspertbistand samt supervision med eksterne konsulenter. En vigtig afklaring i disse overvejelser er skalering af indsatsens effekt set i forhold til parametrene: Professionalisme og Fagligt indhold (se figuren side 8). Ønsker man at klæde frivillige på til et fagligt indhold, der skal integreres i skoleundervisningen, viser skalaen, at man skal forholde sig til det kryds i umiddelbar kompetence, man lægger op til. Jo stejlere kryds, desto tættere på den ønskede kompetence og dermed også et ændret behov i indsatsen, der i sidste ende skal sikre den ønskede effekt af et læsemakkerforløb. Når konceptet er velbeskrevet er der en relevant mulighed for at gennemføre forskning i relation til læsemakkerkonceptet. De boligsociale projekter 13 viser en lang række fordele ved at arbejde med frivillige, men det er meget forskellige outputs. Et nok så interessant kryds fra professionalisme til fagligt indhold er den lærerstuderendes ambition om, at gøre en væsentlig forskel. Hvis denne ambition omfatter et fuldt integreret specialundervisningsforløb, men skolen ikke er afklaret i den retning og derfor ikke kan stille lærertid til rådighed, bliver resultatet lige så vel en skuffelse. 13 boligsociale-lektiecafeer-en-udstrakt-haand-til-boernog-unge-i-udsatte-boligomraader/ 7 VIDEN TIL GAVN

8 Hvad så nu? Professionshøjskolen Metropol har nu bevilliget interne udviklingsmidler til en gennemførelse af Lærerstuderende som Læsemakkere igen til studieår 2012/13. Her vil endnu en årgang profillærerstuderende i specialpædagogik og tværfagligt samarbejde modtage tilbuddet om at blive læsemakkere og der etableres samarbejde med endnu en skole. Men produktet er fastsat til et konceptpapir om Lærerstuderende som Læsemakkere. Artiklen er publiceret februar 2013 af Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri, Socialstyrelsen. Må frit kopieres med tydelig kildeangivelse. Det er i skrivende stund ikke afklaret, om indholdet i det nye læsemakkerforløb skal fokuseres omkring it-støtte eller ej. Frivillig Under (pædagogisk) Specialuddannet uddannelse Lektiehjælp Intergreret i skolens specialundervisning På vegne af ViHS skal udtrykkes en stor tak til alle de studerende, som gik til opgaven med konstruktiv og positiv pionerånd! Ingen udfordring blev mødt uden et forsøg på at skabe en løsning, hvilket har været af stor værdi for pilotafprøvningen. Samtidig en tak til lektorer på Metropols læreruddannelse og til læsevejlederen på skolen for jeres velvillighed og konstruktive tilgang. I har brugt mere tid end I havde, og for det skal i også have stor tak. Sidst med ikke mindst sendes en tanke til de elever, som i 10 uger har brugt deres fritid på læsemakker, og dermed bidraget med et vigtigt indblik i børns skolehverdag og vilkår anno VIDEN TIL GAVN

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Læsemakker, fase 3. Af Mia Finnemann Schultz

Læsemakker, fase 3. Af Mia Finnemann Schultz Den 9. september 2009 Ref. D.nr.2008/00235-025 Læsemakker, fase 3. Af Mia Finnemann Schultz Første fase af Projekt Læsemakker blev indledt i foråret 2007. Projektet har nu nået sin tredje fase, og i denne

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kladde til informationsdias

Kladde til informationsdias Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange :\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Bestilling af en Temapakke Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR, Pia Elisabeth Toft, mail pit@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Stilling Skole, Gramvej 10, 8660 Skanderborg tlf Uddannelsesplan

Stilling Skole, Gramvej 10, 8660 Skanderborg tlf Uddannelsesplan Uddannelsesplan Indholdsfortegnelse: Kultur og særkende... 2 Praktik, organisering og formalia... 2 Begrundelsesskemaet... 3 Kompetencemålene for studerende på første årgang... 4 1. Didaktik... 4 2. Klasseledelse...

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Kære lærerstuderende på 1. årgang Velkommen i praktik på Bavnehøj Skole. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer, hvor I forhåbentlig får

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Nedenfor er angivet et eksempel på en strategi for kompetenceudvikling for den enhed i en kommune, som har ansvaret for

Læs mere

Uddannelsesplan Sunds skole

Uddannelsesplan Sunds skole Uddannelsesplan Sunds skole Sunds skole Nøddevej 13 7451 Sunds Mailadresse: sunds-skole@herning.dk Telefon: 96287750 Skoleleder Ebba Kyed sunky@herning.dk Viceskoleleder Ole Overgaard sunoo@herning.dk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: signen@roskilde.dk, Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14 du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen En kommunal specialskole Indhold Denne folder beskriver Djurslandsskolens overordnede formål og organisation. Djurslandsskolen er en specialskole under Norddjurs kommune for børn med behov

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:

Læs mere