Lærerstuderende som læsemakkere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærerstuderende som læsemakkere"

Transkript

1 Lærerstuderende som læsemakkere - en pilotafprøvning med studerende fra læreruddannelsen Metropol Af Mia Finnemann Schultz, faglig konsulent og projektkoordinator, Socialstyrelsen Hvordan kan man få mere folkeskole i læreruddannelsen? I et udviklingssamarbejde mellem læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol, Frederiksberg kommune, Søndermarkskolen på Frederiksberg, Mikroværkstedet og ViHS 1 i Socialstyrelsen tog vi udfordringen op ved at rette fokus mod en af skolens store kerneopgaver, nemlig nye måder at styrke læseudviklingen hos børn med særlige behov på. Dette paper rapporterer de første erfaringer fra en pilotafprøvning af Lærerstuderende som Læsemakkere. Samtidig repræsenterer læsemakker-konceptet en optimistisk forventning i henhold til intentionerne i reformen af læreruddannelsen 2. Grundfaglighed i autentisk kontekst - pilotprojektets formål Lærerstuderende som Læsemakkere er en frivillighedsordning. De studerende melder sig frivilligt til at varetage et individuelt tilrettelagt forløb med én elev. Hertil indgår de studerende i et supervisionsforløb med en ekstern konsulent fra ViHS. Til forskel fra en eventuel ansættelse som vikar eller undervisningsassistent har de studerende altså en række muligheder for at tilegne sig feedback og refleksion over egen og andres praksis i uddannelsen sammen med andre frivillige læsemakkere og med den eksterne konsulent. Formålet med pilotprojektet i professionshøjskolen Metropols kontekst var at afsøge mulighederne for, at et læsemakkerforløb kunne styrke de studerendes arbejdsmarkedsparathed som et integreret element i deres læreruddannelse. Og hvilken læring kastede et sådant forløb både didaktisk, specialpædagogisk og læseindlæringsmæssigt af sig? Intentionen var at sætte grundfagligheden 3 ind i en autentisk kontekst for at skabe dybde, mens det konkrete møde med eleven forventeligt ville udfordre bredden i de studerendes lærerfærdigheder. Vi forventede derfor at de studerende udviklede deres kompetencer både i det læsefaglige og danskfagligevidensområde samt i det special- og socialpædagogiske vidensområde. Vi valgte at fokusere på grundskoleelever, der havde særlige behov i læsning. Udgangspunktet var børn, der var beskrevet som ordblinde ved hjælp af materialet DVO-testen 4. Det vil sige børn, som gik i 3. klasse og som havde vedvarende og omfattende vanskeligheder 1 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri. 2 Aftaleteksten findes her: 3 Herunder fx relationskompetence, kompetencer ift. inklusion og identifikation af sociale problemer, jf. aftaletekst til reform af læreruddannelsen. 4 products/vaerd-at-vide-om-ordblindhed 1 VIDEN TIL GAVN

2 med at forbinde bogstaver med sproglyd. Børn med ordblindhed behøver særligt tilrettelagt undervisning, men er i høj grad en gruppe af børn, som ønskes inkluderet i almenundervisningen. I projektet blev der dannet 12 læsemakkerpar mellem studerende på profillæreruddannelsen i specialpædagogik og tværfagligt samarbejde, 4. semester, og elever på en lokal skole. En særlig ambition med ideen var at integrere it-støtte i 1:1 set-uppet, idet mange elever bliver tildelt støtte via it som en væsentlig del af inkluderende praksis i folkeskolen. It-software er imidlertid også tidskrævende og i øvrigt ofte ikke integreret i almenundervisningen i tilstrækkeligt omfang. Derfor er der behov for større fortrolighed med skrivestøttende softwareprogrammer som fx CD-ord 8 fra Mikroværkstedet. For at konkretisere og give de studerende en hjælpende hånd med at planlægge sessionerne med deres yngre makker, introducerede vi materialet: Unge ordblinde skriver løs med it 5, i denne pilotafprøvning dog i en læsemakkerkontekst mellem lærerstuderende og elev på grundskolens mellemtrin. På vej mod professionalisme - baggrund I 2010 var ansatte i det daværende Dansk Videnscenter for Ordblindhed (nu integreret i ViHS 6 ) på studietur til Stanford Universitetet i San Francisco. Formålet var at besøge professor Connie Juel 7 og hendes team på School of Education samt frivilligcenteret Haas Center for Public Service, som ligger i tilknytning til universitetet. Det var selvfølgelig ingen tilfældighed, at målet for rejsen var et møde med Connie Juel. Hendes pædagogiske udvikling af flere forskellige makker 8 -koncepter for svage læsere og dokumentation af deres effekt havde gennem mange år været forbilledlige og til inspiration for bl.a projektet Læsemakker 9, der omhandlede ældre og yngre børn, som var læsemakkere for hinanden. Da Videnscenteret endelig fik mulighed for at gennemføre et møde i San Fransisco var det oplagt at erfaringsudveksle over makker-konceptet med studerende som ældre makkere 10. Udgangspunktet var en klar forventning om, at forløbet gør de lærerstuderende, amerikanske som danske, til bedre rustede professionsbachelorer gennem praktisk erfaring med teori om læring, specialundervisning og omsætning af teori om læseudvikling til praksis. Og at forløbet kvalificerer praktikkens kompetenceudvikling ved at tilbyde fordybelse i en enkelt elevs komplekse behov i vekselvirkning med den studerendes refleksion over sin egen spirende lærerpersonlighed. Det særlige ved at afprøve læsemakker-konceptet med lærerstuderende var, at disse studerende er på vej mod professionalisme. Det kan vise sig at være en stor fordel, fordi de allerede delvist har et teoretisk og praktisk beredskab. Men det er også en knivsæg at balancere på i forhold til forventninger til samarbejdet mellem de studerende og folkeskolen. Dette bliver uddybet senere i paperet. 5 products/unge-ordblinde-skriver-los-med-it 6 I 2011 undergik Dansk Videnscenter for Ordblindhed en fusion med 15 andre nationale videnscentre og netværk på handicapområdet. Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri er nu en enhed i Socialstyrelsen: socialstyrelsen.dk/handicap/ ordblindhed Tutoring oversættes i alle projekter udarbejdet af Videnscenter for Ordblindhed/ViHS til makker. Vi har ønsket at betone det uformelle arbejdsfællesskab til forskel fra fx venner. Tutoring kan tilmed også være en 1:1 relation mellem en specialuddannet lærer og en elev, mens alle vores projekter er med semiprofessionelle eller ikke-uddannede. 9 Se særskilt evaluering af Projekt Læsemakker VIDEN TIL GAVN

3 Ambitioner og virkelighed - organisering Pilotafprøvningen blev koordineret af ViHS ved faglig konsulent på ordblindeområdet Mia Finnemann Schultz i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol: vicestudierektor Anette Hestbæk, lektor i dansk Elsebeth Otzen og lektor i pædagogik Stine Karen Nissen. Metropol engagerede ledelse og læsevejleder på en nærliggende folkeskole, og ViHS tog kontakt til kommunens konsulenter på pædagogisk it og specialundervisningsområdet samt softwarefirmaet Mikroværkstedet, som leverede licens til de studerende på it-programmet CD-ord 8, som man anvendte på Frederiksberg kommunes folkeskoler. Udgangspunktet er en klar forventning om, at forløbet gør de lærerstuderende til bedre rustede professionsbachelorer gennem praktisk erfaring. De studerende modtog et oplæg om ordblindhed og læsemakker-konceptet i forbindelse med en temauge på Metropol. Oplægget blev brugt som indgang til rekruttering af de studerende. De 12 studerende blev udvalgt af lektorerne, mens folkeskolen indstillede 12 elever med forældrenes godkendelse. Umiddelbart inden læsemakkersessionerne startede deltog de studerende i en workshop afholdt af kommunens pædagogiske it-konsulent. Her fik de studerende mulighed for at afprøve CD-ord 8 og materialet Unge ordblinde skriver løs med it, og de fik en kort introduktion til strukturering af hver session med deres yngre makker af konsulenten fra ViHS. Herefter varetog de studerende deres egen planlægning, sparrede med hinanden, og de benyttede den viden, de tilegnede sig løbende i deres læreruddannelse. Selve læsemakkerforløbet bestod af to sessioner á 30 effektive minutter pr. uge i 10 sammenhængende uger. Forløbet blev sat i gang med et arrangement på folkeskolens bibliotek, hvor de implicerede forældre og lærere også blev inviteret. Her blev makkerparrene introduceret for hinanden, og de yngre makkere viste de ældre rundt på skolen og i de lokaler, som de skulle arbejde i. De studerende havde planlagt en lille aktivitet, fx at læse en bog sammen med deres yngre makker eller at tegne en planche om familie, venner og interesser. Mens læsemakkerforløbet stod på blev de studerende superviseret hver 14. dag af konsulenten fra ViHS fredag eftermiddag efter skemalagt undervisning. Her blev planlægningen af læsemakkerforløbet drøftet, praktiske udfordringer fremlagt og som tiden skred frem blev refleksioner om lærerrolle samt egne styrker og svagheder mere fremtrædende. Efter de 10 uger afsluttede makkerparrene med en lille afslutningsfest, hvor de studerende overrakte en personlig bog, tegning eller et diplom til deres yngre makker, og der blev sagt formelt farvel og tak for denne gang. De studerende indgik som sådan ikke i folkeskolens skemalagte hverdag og de havde i udgangspunktet ikke dialog med lærerne. De studerende var et supplement, på linje med fx boligsociale lektiecafeer 11, men er, til forskel fra disse lektietilbud, et semiprofessionelt supplement, hvilket særligt gav sig udtryk i de studerendes nysgerrighed på den undervisning, som deres yngre makkere modtog i skoletiden og en meget høj ambition om en tættere dialog med den daglige lærer. Da der ikke var allokeret resurser til lærerne i pilotafprøvningen stod denne ambition i kontrast til det faktiske omfang af dialog med lærerne. 11 boligsociale-lektiecafeer-en-udstrakt-haand-til-boernog-unge-i-udsatte-boligomraader/ 3 VIDEN TIL GAVN

4 Mekanismer som ændrede ved pilotafprøvningens struktur Grundidéen i Lærerstuderende som Læsemakkere var at afprøve it-forløbet fra Unge ordblinde skriver løs med it mellem de studerende og elever i 3-6 klasse. Imidlertid uddannes lærerstuderende på profillæreruddannelsen i specialpædagogik og tværfagligt samarbejde til indskolingen, og derfor blev det besluttet, at eleverne højst skulle gå i 3. klasse. Idet visitationen til it-hjælpemidler i princippet også godt kan forekomme inden 3. klasse, var det i udgangspunktet stadig meningen, at eleverne skulle udvælges på baggrund af deres identificerede eller formodede behov for it-støtte. Oplægget til skolen var derfor, at elever som var visiteret til it-støtte kunne indgå i projektet. Det blev anderledes. Ingen af eleverne blev beskrevet som visiteret til it-støtte. Det var derimod en meget bred gruppe elever med meget forskellige behov, som endte med at få en lærerstuderende som læsemakker. Oplægget om CD-ord 8 blev derfor mere en generel introduktion og viden for de studerende. De studerende måtte trække på et andet sæt aktiviteter, hentet fra læsemakkerprojekterne mellem ældre og yngre skolelever 12, samt deres tilegnede viden om læseundervisning fra deres undervisning i dansk. Flere af de studerende måtte tænke i helt alternative baner for at tilgodese deres yngre makkeres konkrete behov, hvilket gav et meget realistisk billede af folkeskolens mangfoldighed, men som besværliggjorde en vurdering af konceptets indholdsmæssige kvalitet. Med andre ord kunne vi ikke vurdere anvendeligheden af Unge ordblinde skriver løs med it, og vi kunne ikke vurdere hvilket indhold, der 12 bogkort/ havde en særlig gavnlig effekt for hvilke elever. Mange af de studerende måtte simpelthen bruge en række sessioner på at skyde sig ind på elevens niveau og faglige udfordringer. Fra praktiske problemer til refleksion - de første erfaringer Hvem skal minde børnene om, at der er læsemakker? Hvor skal de studerende gå hen, hvis der er låst til lokalerne? Skal SFO en minde børnene om læsemakker og hvad med forældrene? Det stod ganske tydeligt fra første session, at koordineringen mellem skole, hjem, professionshøjskole og SFO skulle prioriteres højere, og de praktiske problemer relateret til følgende tre områder, prægede de første 14 dages udfordringer: ʊʊden studerende kunne ikke ʊʊeleven kunne ikke ʊʊeleven ville ikke Samt den mere projektspecifikke: ʊʊlæsemakker blev ikke prioriteret af elev, hjem, skole, SFO, studerende, seminariet eller ViHS. Mange af de studerende måtte bruge en række sessioner på at skyde sig ind på elevens niveau og faglige udfordringer. Alt dette tog plads i den første supervision af de studerende. Det meste kunne formodentlig være undgået med tydeligere kommunikation. Kommunikationen skulle være særligt klar til forældrene, eventuelt på skolens intranet, og ved pædagogiske rådsmøder på skolen, hvor SFO personalet også er repræsenteret. Det var en skrøbelig konstruktion for en studerende at hente sin yngre makker på vej til/fra SFO en, som i særlig grad krævede tydelig opbakning fra personalet, hjemmet, afgivende lærer og kammeraterne. 4 VIDEN TIL GAVN

5 Kick-off arrangementet kunne også involvere forældrene, de implicerede lærere og ledelsen fra SFO aktivt og tydeligt, så kendskab og prioritering af projektet blev forankret. Her kunne makkerne tillige udveksle mobilnumre, således at der var en direkte kommunikation omkring sygdom og andet uopsætteligt fravær fra starten. En folkeskole, som leverer børn til et forløb uden for skoletid, skal være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er en læsevejleder, der er den oplagte koordinator af det praktiske. De studerende havde mere direkte kontakt til SFO personale, de afgivende lærere samt til kontorets personale. Efter et par uger fandt de indledende udfordringer deres leje, og fokus kunne rettes mod læringsaspektet og de pædagogiske udfordringer de studerende mødte i arbejdet med deres yngre makker. Det var tydeligt, at den 3. supervisionsgang var et vendepunkt for de studerendes fokus, og ved den 4. og 5. supervisionsgang sprang de direkte til erfaring og refleksion over sessionerne. Fagbegreber under huden - udbytte af pilotafprøvningen Seminariet oplevede, at de studerendes havde opnået en styrkelse af deres spirende lærerfaglighed. Ikke blot havde de studerende taget ansvar for et undervisningsforløb, som gav grundlag for at de studerende kunne følge deres yngre makkers udvikling, de havde også opnået erfaring med en tæt relation til en elev, balanceringen af professionalitet og nærhed samt en fortløbende vurdering af elevens behov både fagligt, og i mange tilfælde også socialt. Det var lektorernes opfattelse gennem den daglige undervisning, at de studerende havde fået en mængde fagbegreber helt ind under huden. Ved eksamen blev refleksion fra læsemakkerforløbet inddraget og flere studerende overvejede at skrive bachelorprojekt om makkerforløbet. De studerende gav bl.a. gennem supervisionsforløbet udtryk for vigtigheden af at sætte tværfagligheden i centrum, ikke mindst i prioritering af en så privilegeret resurse som læsemakker: At helhed i en særlig indsats også var et spørgsmål om at involvere både skole, hjem og fritidstilbud, sådan at læsemakkerforløbet prioriteres over andre konkurrerende aktiviteter i de aktuelle 10 uger. De studerende havde en del udfordringer vedrørende de udvalgte børns særlige behov. For nogle af børnenes vedkommende stod det, selv efter 10 ugers forløb, ikke klart for den studerende, hvori det særlige behov lå. I den anden ende af skalaen valgte en enkelt elev at sige fra overfor forløbet, da det blev for meget for hendes situation i det hele taget. De studerende gav udtryk for at de både kunne se muligheder i at screene eleverne som en indledende aktivitet i forløbet, men også en intensivering af dialogen med skolens personale. Denne ambition om dialog med lærere og SFO-personale er en central afklaring at foretage inden - og under rekrutteringen af skolerne. I supervisionsforløbet blev de studerende bedt om at beskrive noget, de positivt havde hæftet sig ved hos deres medstuderende. Følgende kvaliteter stod klart: ʊʊde havde lagt mærke til graden af forberedelse i intensiv undervisning med en målsætning. ʊʊde havde lagt mærke til en stemning af hjemmehygge, som var anderledes end i almindelig undervisning. ʊʊde havde set og hørt humor som virkemiddel i en læreproces. ʊʊde havde set og hørt forskellige måder at anerkende barnet på. ʊʊde havde set og hørt barnets udtryk for motivation. Gennem supervisionsforløbet blev følgende kerneområder uddybet gennem dialog og de studerendes spørgsmål: ʊ ʊ Glæden ved at ramme plet i forhold til elevens læringsbehov. 5 VIDEN TIL GAVN

6 ʊʊglæden ved at kunne gå i dybden med et individualiseret forløb. ʊʊintensiteten i at arbejde 1:1. ʊʊkonkretisering af en mængde faglige udtryk. ʊʊkompleksiteten i at beskrive elevens behov. ʊʊrefleksioner over sig selv som lærer, sig selv som tidligere skoleelev og det, man lærer på seminariet. ʊʊrefleksioner over hvilke børn, der udpeges til særlig indsats. ʊʊværdien i en resurse og hvem der skal have den. Øget inklusion betyder, at folkeskolen oplever et stigende antal elever, som har brug for særlig støtte. Det har derfor været et meget velkomment tilbud at invitere en studerende ind som støtte for de 12 børn. Så velkomment at projektskolen bad om to ekstra studerende. Ved afslutningen af pilotafprøvningen tog læsevejlederen en evaluerende samtale med hver enkelt elev om deres udbytte. Eleverne gav udtryk for, at de havde udviklet sig. Læringspunkter Ved et evalueringsmøde mellem pilotafprøvningens deltagere blev følgende læringspunkter genstand for drøftelse. Fokus var at bruge pilotprojektets erfaringer som udgangspunkt for, hvad vi kunne lære af afprøvningen. De noterede stikord samlede sig under flg. overskrifter: 1. Kommunikation og samarbejde: ʊʊdet er og skal være et privilegium at få sin helt egen læsemakker. Heraf følger, at elever, der indgår i projektet skal udvælges med grundighed set i forhold til deres behov eller manglende mulighed for at få den fornødne støtte. Hvis en elev har lektiehjælpere og specialundervisere i forvejen, skal det drøftes nærmere, om der er yderligere motivation og plads til en læsemakker. ʊʊfremmøde prioriteres højt hos alle involverede. Legeaftaler, sportsturneringer og andet ad hoc må prioriteres i anden række i den periode, hvor der er læsemakker. ʊʊledelsesopbakning sikres tydeligere, så praktiske opgaver, koordinering og kommunikation ikke overvælder én person, særligt i det kommunikative krydsfelt mellem afgivende lærer, hjem, SFO, kontor og studerende på skolen. 2. Organisering. ʊʊdet afklares hvor i balanceringen mellem skole og fritid læsemakkerforløbet positionerer sig. Er der tale om samarbejde med lærerne eller et supplement? ʊʊbehov for et møde eller fjerndialog med læreren afklares i henhold til ovenstående. ʊʊovervejelser over, hvor læsemakkersessionerne fysisk skal finde sted i forhold til SFO en, har betydning. 3. De studerendes udbytte ʊʊdet afklares og indholdet i læsemakkerforløbet er et fast defineret forløb eller om det er en ramme, som den studerende forholder sig til i en selvstændig planlægning af forløbet. ʊʊder skal være mulighed for faglig supervision. ʊʊder skal være mulighed for individuel vejledning, evt via fjernkommunikation. 4. Elevernes udbytte ʊʊlæsemakker foregår i et meget afgrænset tidsrum og er en massiv, eksklusiv resurse. Da det var uklart for de studerende, hvilke særlige behov deres makker var udvalgt på baggrund af, brugte de forholdsvist lang tid på at identificere relevante områder at fokusere aktiviteter og indhold i læsemakkersessioner på. En udviklingsmulighed er at indlægge en kort screening, som de studerende kan gennemføre med deres makker den første session. Herudfra kan de få et indblik i elevens faglige status. ʊ ʊ Et andet forhold, der fyldte meget i supervisionen var de studerendes refleksioner og konkrete handlinger i forbindelse med deres makkers følelsesmæssige, koncentrationsmæssige og motivationsmæssige lærings- 6 VIDEN TIL GAVN

7 parathed. De studerende oplevede mange situationer, hvor de gjorde brug af en lang række relevante pædagogiske redskaber for at skabe grundlag for en indlæringssituation, men de var i tvivl om, hvorvidt det hørte med til projektets program at bruge den mængde tid, det ifølge deres egen vurdering krævede. Klarhed over dette forhold er et udviklingspunkt til kommende projekter. 5. Forudsætninger for et projekt ʊʊafklar resurser på alle niveauer. ʊʊat respektere projektets og forløbets startvanskeligheder, men de skal aflives med det samme af rette ansvarlige. ʊʊlær af læsemakkerprojekter på alle seminarier, koncept i forhold til pædagogiske fag og faglige aktiviteter. Lærestuderende som læsemakker - perspektivering I 2012/13 gennemfører projektgruppen et projekt med allokerede resurser, som skal munde ud i en konceptbeskrivelse af Lærerstuderende som Læsemakkere. Ønsket er, at konceptet kan spredes via rektorkollegiet til andre læreruddannelser i Danmark eller via kommunernes konsulenter på læse-, udviklings- eller specialundervisningsområdet. Når konceptet er velbeskrevet er der, ud over et skub i den rigtige retning set i forhold til reform af læreruddannelsen, også en relevant mulighed for at gennemføre forskning i relation til læsemakkerkonceptet. Dette vil skaffe den fornødne evidens i dansk kontekst. Et oplagt spørgsmål er i et videre perspektiv: Kan man starte læsemakkerkonceptet på andre professionsuddannelser? Hvis en kommune har en sygeplejerskeuddannelse, hvor tilgrænsende pædagogisk og psykologisk kompetence kunne være et udgangspunkt? Eller hvis en kommune har en merkantil uddannelse, hvor tilgrænsende undervisning i og bevidsthed om virksomheders Corporate Social Responsibility (CSR) kunne være et udgangspunkt? Forbilledet fra Stanford Universitet bekræfter, at det kan lade sig gøre. De tilførte resurser afstemmes i forhold til uddannelsens fundament, ligesom vi så det hos Connie Juel og hendes studerende: Intensivering for de ikke-pædagogiske uddannelser i form af kursusprægede forløb og workshops med ekspertbistand samt supervision med eksterne konsulenter. En vigtig afklaring i disse overvejelser er skalering af indsatsens effekt set i forhold til parametrene: Professionalisme og Fagligt indhold (se figuren side 8). Ønsker man at klæde frivillige på til et fagligt indhold, der skal integreres i skoleundervisningen, viser skalaen, at man skal forholde sig til det kryds i umiddelbar kompetence, man lægger op til. Jo stejlere kryds, desto tættere på den ønskede kompetence og dermed også et ændret behov i indsatsen, der i sidste ende skal sikre den ønskede effekt af et læsemakkerforløb. Når konceptet er velbeskrevet er der en relevant mulighed for at gennemføre forskning i relation til læsemakkerkonceptet. De boligsociale projekter 13 viser en lang række fordele ved at arbejde med frivillige, men det er meget forskellige outputs. Et nok så interessant kryds fra professionalisme til fagligt indhold er den lærerstuderendes ambition om, at gøre en væsentlig forskel. Hvis denne ambition omfatter et fuldt integreret specialundervisningsforløb, men skolen ikke er afklaret i den retning og derfor ikke kan stille lærertid til rådighed, bliver resultatet lige så vel en skuffelse. 13 boligsociale-lektiecafeer-en-udstrakt-haand-til-boernog-unge-i-udsatte-boligomraader/ 7 VIDEN TIL GAVN

8 Hvad så nu? Professionshøjskolen Metropol har nu bevilliget interne udviklingsmidler til en gennemførelse af Lærerstuderende som Læsemakkere igen til studieår 2012/13. Her vil endnu en årgang profillærerstuderende i specialpædagogik og tværfagligt samarbejde modtage tilbuddet om at blive læsemakkere og der etableres samarbejde med endnu en skole. Men produktet er fastsat til et konceptpapir om Lærerstuderende som Læsemakkere. Artiklen er publiceret februar 2013 af Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri, Socialstyrelsen. Må frit kopieres med tydelig kildeangivelse. Det er i skrivende stund ikke afklaret, om indholdet i det nye læsemakkerforløb skal fokuseres omkring it-støtte eller ej. Frivillig Under (pædagogisk) Specialuddannet uddannelse Lektiehjælp Intergreret i skolens specialundervisning På vegne af ViHS skal udtrykkes en stor tak til alle de studerende, som gik til opgaven med konstruktiv og positiv pionerånd! Ingen udfordring blev mødt uden et forsøg på at skabe en løsning, hvilket har været af stor værdi for pilotafprøvningen. Samtidig en tak til lektorer på Metropols læreruddannelse og til læsevejlederen på skolen for jeres velvillighed og konstruktive tilgang. I har brugt mere tid end I havde, og for det skal i også have stor tak. Sidst med ikke mindst sendes en tanke til de elever, som i 10 uger har brugt deres fritid på læsemakker, og dermed bidraget med et vigtigt indblik i børns skolehverdag og vilkår anno VIDEN TIL GAVN

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Evaluering af Læsemakker: et projekt i 3 faser 2007-2010. Af faglig konsulent og projektleder Mia Finnemann Schultz

Evaluering af Læsemakker: et projekt i 3 faser 2007-2010. Af faglig konsulent og projektleder Mia Finnemann Schultz Evaluering af Læsemakker: et projekt i 3 faser 2007-2010 Af faglig konsulent og projektleder Mia Finnemann Schultz Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Tlf: 72 42 41 00 E-mail: vihs@socialstyrelsen.dk

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION Bliv uddannet i det bedste - af de bedste EARLY BIRD TILMELDING! Tilmeld dig SENEST d. 31. august og spar kr. 2.500 COACHING DYNAMICS UDDANNELSEN FRA DECISION

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceforløbene for nøglepersoner og koordinatorer går på tværs University College Lillebælt, Konsulenthuset Supervision

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse Lean Six Sigma For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data

Læs mere

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang Februar 2013 71% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 22 23,4% 2001-2005 23 24,5% 1996-2000

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere