bips nyt 1/ 2010 Generalforsamling og medlemsmøde den 25. marts Regnskab, årsberetning og handlingsplan Ti-sporet køreplan for DBK

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Generalforsamling og medlemsmøde den 25. marts Regnskab, årsberetning og handlingsplan Ti-sporet køreplan for DBK Nyt videncenter for digitalt byggeri bips nyt 1/ 2010 bips 1 /

2 Det er godt men det kan blive endnu bedre Er bips i overensstemmelse med virksomhedernes og byggebranchens behov? bips har hen over årsskiftet afviklet den annoncerede brugerundersøgelse og spurgt medlemsvirksomhederne ud om - ris og ros til bips nuværende palette af produkter - virksomhedernes behov og forslag til nye værktøjer og arbejdsmetoder - holdninger til bips virke i byggebranchen og det digitale byggeri somhederne ikke selv skal bruge tid og mange ressourcer på at udvikle og vedligeholde. Men der var også kritik af, at udviklingstidsplaner for projekter og opdateringsterminer for eksisterende værktøjer ikke altid overholdes, og at nogle værktøjer bliver for komplekse og måske kunne gøres lettere at implementere og anvende. Der deltog rigtig mange af bips ca. 650 medlemsvirksomheder i undersøgelsen, og deltagerne fordelt på brancher og størrelser af virksomheder afspejlede fint medlemskredsens nuværende sammensætning. Undersøgelsen gav en masse positiv respons, men der var også mange brugbare kritiske og konstruktive kommentarer til, hvad bips kunne gøre bedre. Der var helt overordnet stor tilslutning til, at bips både skal påtage sig rollen som byggeriets digitale udviklingsforum og være med til at sætte dagsorden for den fremtidige digitale udvikling i hele bygge- og anlægssektoren. Derigennem skabes også stor værdi for medlemskredsen, som i høj grad udgør frontløberne i på dette område i byggeriet. Dette er glædeligvis helt på linje med de overvejelser, bestyrelsen har gjort sig på sin nyligt afviklede strategidag. Derudover erklærede et stort flertal af virksomhederne og brugerne sig enige eller meget enige i, at bips værktøjer hæver kvaliteten af virksomhedernes arbejde, har et fremadrettet sigte og skal være den røde tråd gennem byggeprocessen. Specielt var der kommentarer om, at værktøjerne giver en ensartet systematik og struktur og et standardiseret og sikkert grundlag at arbejde ud fra. Begreber og arbejdsmetoder bliver dermed til fælles nationale standarder for byggeriet. Der blev også peget på gevinster i form af besparelser for både små, mellemstore og selv store virksomheder ved at anvende kvalitetssikrede værktøjer, som virk- Der kom mange gode input til, hvad bips kunne gøre bedre både på cad- og beskrivelsesområdet og på en række tværgående områder. Medlemmerne vil gerne have flere digitale værktøjer, og gerne mere tilgængelige og direkte anvendelige instruktioner. Man ønsker en ny hjemmeside (som p.t. også er under udvikling), hvor værktøjer og arbejdsmetoder i højere grad kan understøttes med supplerende information og vejledninger, cases og anden relateret viden. Det blev også tydeligt, at bips bør gøre endnu mere ud af, at formidle viden om alle de værktøjer, som virksomhederne kan have fordel af at bringe i anvendelse og ikke mindst, hvordan disse supplerer hinanden i en meningsfuld sammenhæng. Også mere nyhedsformidling og hjemmesideunderstøttet support blev efterlyst. bips nyt ønskes fortsat som blad, men tanker om at understøtte bladet med den nye hjemmeside, nyhedsbreve, links til artikler mv. står også højt på medlemmernes ønskeliste. De svar og holdninger, der er kommet ud af medlemsundersøgelsen, har givet et værdifuldt bidrag til bestyrelsens videre strategiarbejde i bips og et flot katalog af idéer og muligheder, der kan arbejdes videre med i de kommende år, og bestyrelsen vil derfor rette en stor tak til alle de, der deltog. Lars Coling Formand bips Forside fotos: Open BIM - Stockholm Waterfront, BIM på byggepladsen i Denver, Musikkens Hus i Aalborg, BIM-reportere i USA. 2 bips 1 / 2010

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 / 2010 Oplag: D BIM hjælper Mortenson Construction i Denver, Colorado med at styre fagentreprenørerne på byggepladsen og tjene penge på byggeprojekterne. Rapport om BIM i USA side 8 Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Gunnar Friborg, bips Poul Høegh Østergaard Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Helle Petersen Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN buildingsmart 4 International buildingsmart konference til Danmark BIM 6 BIM er business i Sverige buildingsmart 8 Effektive byggepladser med BIM i 4D Årsrapport 10 Ledelsespåtegning 10 Årsberetning 13 Handlingsplan 15 Anvendt regnskabspraksis 16 Resultatopgørelse 18 Den uafhængige revisors påtegning Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret DDB 19 Nyt videncenter skal fremme digitalisering i byggeriet Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Næstformand Niels Ole Karstoft, Alectia Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Klaus Kaae, NCC Danmark Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Michael Harrebæk, Arkitema Christian Koch, Aarhus Universitet Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden Aksel Frandsen, Kirkebjerg Bjarne A. Andersen, Velux DBK 20 Ti spor skal sætte DBK på skinner CAD-ERFA 22 Nyt fra bips CAD Erfa-klubber 23 Strategi og viden skaber fremtiden i CAD Erfa Syd bips 1 /

4 International buildingsmart konference til Danmark bips-konferencen i september får internationalt udsyn - med fokus på de forretningsmæssige muligheder i BIM Af: Poul Høegh Østergaard Danmark bliver til september vært for en international konference i den verdensomspændende buildingsmart organisation. Nogle af de drivende kræfter i den forretningsudvikling af byggesektoren, som BIM-teknologien har igangsat, kommer til landet. Konferencen bliver dermed en enestående chance for at tage pulsen på udviklingen internationalt - og netværke med BIM- og byggefolk fra internationalt førende virksomheder. Vi håber, at ikke mindst ledelsesniveauet i den danske byggesektor vil gribe denne mulighed for at få indblik i udviklingen i andre lande - og etablere internationale kontakter. Hvor BIM og buildingsmart i Danmark mest er noget, der overlades til teknikerne, er der i andre lande en langt stærkere bevågenhed på de forretningsmæssige muligheder, som teknologien giver. Det er noget, man er optaget af på direktionsgangene, siger Stig Brinck, experticechef i Niras og formand for buildingsmart udvalget i bips, som har påtaget sig værtskabet for konferencen. bips er lige nu i gang med at tilrettelægge arrangementet, som til dels bliver en integreret del af bips konferencen i Nyborg, som i år holdes september. I forbindelse med buildingsmart konferencen er der møder i tekniske udvalg og bestyrelsen for den internationale buildingsmart organisation. Alle møder er i princippet åbne for alle, men de fleste vil nok få større glæde af de mere udadvendte dele af arrangementet med fokus på de forretningsmæssige muligheder. Vi forestiller os et engelsksproget buildingsmart spor med præsentationer af spændende cases fra nogle af de deltagende virksomheder fra hele verden. Så deltagerne på årets bips-konference kan se frem til et internationalt udsyn på buildingsmart-udviklingen, fortæller Jan Karlshøj, der som veteran i den internationale buildingsmart organisation har taget initiativ til at hente konferencen til Danmark. Arrangørerne forventer et halvt hundrede deltagere fra det internationale buildingsmart netværk og et tilsvarende antal fra de nordiske lande. Når de nu er i landet, vil bips gerne benytte lejligheden til at vise, hvad vi arbejder med i Danmark, så foruden møde- og konferenceaktiviteterne på Nyborg Strand planlægger man også en række aktiviteter i København, fortæller Stig Brinck: De internationale deltagere er typisk meget interesserede i at studere, hvad der sker på buildingsmart fronten i værtslandet, så vi håber, at nogle af de danske virksomheder og organisationer vil gribe udfordringen. Der er relativt frit slag for hvordan, men det kunne jo være mødearrangementer hjemme i virksomheden, på byggepladser - eller måske at påtage sig værtsskab for en masterclass med en af de internationale buildingsmart koryfæer. Bolden er hermed spilet op! Fra buildingsmart Technical Comittee-møde i Paris, maj bips 1 / 2010

5 FAKTA om buildingsmart buildingsmart er varemærket for det internationale samarbejde om åbne standarder i bygningsmodellering - tidligere kendt som International Alliance for Interoperability. Med tilslutning fra foreløbig 25 lande arbejder organisationen for at udvikle og udbrede den åbne IFC-standard for udveksling af objektbaserede modeldata. Samarbejdet har gennem de senere år især rettet fokus mod de forretningsmæssige muligheder og perspektiver ved BIM - håndtering af byggedata og projektinformation via bygningsmodeller. buildingsmart faciliterer bl.a. et Akvarium, hvor medlemmer kan lægge behov og koncepter ud til løsning i et åbent internationalt udviklingssamarbejde. buildingsmart er en non-profit medlemsorganisation, som finansieres via medlemsvirksomhedernes kontingenter og frivillige indsats samt bidrag fra sponsorer. Medlemskredsen består af såvel virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige styrelser. Aktiviteterne tilrettelægges og styres af en bestyrelse (International Council) med et forretningsudvalg, suppleret af en international teknisk Management Committee og en International User Group. Det regionale samarbejde er organiseret i Chapters. Musikens Hus, Aalborg. International netværkning er en vigtig del af de tværnationale buildingsmart konferencer. Jan Karlshøj nordisk formand for buildingsmart Norge har i de senere år været en fremtrædende aktør i det internationale buildingsmart samarbejde og dertil blandt de økonomisk største bidragydere. De norske medlemmer har nu taget konsekvensen og dannet deres eget nationale chapter. Det nordiske chapter - som herefter består af Finland, Sverige og Danmark - har valgt Jan Karlshøj som formand. Jan Karlshøj, som i dag er lektor ved DTU Byg, er veteran i buildingsmart sammenhæng og har fra begyndelsen været drivkraft for den danske deltagelse. Han ser ikke nordmændenes enegang som en svækkelse af det nordiske samarbejde - tværtimod: Nordmændene har gjort det klart, at de ønsker at fortsætte det gode nordiske samarbejde om building- SMART. De har desuden ansat danske Steen Sunesen tidligere projektansvarlig for projektering på det nye Akershus Sykehus og nu er bosat i Norge - som leder af det norske buildingsmart sekretariat, så jeg er sikker på, at vi vil fastholde et tæt samarbejde. Internationalt betyder det, at Norden nu får to sæder i buildingsmart-bestyrelsen - og dermed større vægt i det internationale samarbejde, fremhæver Jan Karlshøj. buildingsmart bips 1 /

6 BIM er business i Sverige Byggedigitaliseringen i Sverige følger helt andre spor end i Danmark og det øvrige Norden. bips-nyt har spurgt MT Højgaards Niels Falk om hans indtryk fra bips-produktionsudvalgets studietur til OpenBIM-konference i Stockholm. Af: Poul Høegh Østergaard Der har været lidt stille om Sverige på BIM-fronten. Finnernes fokuserede satsning har stået som et fyrtårn for de senere års danske byggedigitalisering, og lige nu synes Norge at have taget førertrøjen med de statslige bygherrers imponerende buildingsmart resultater. At de svenske storentreprenører er med på BIM-vognen er næppe nogen i tvivl om. Men hvad sker der egentlig på BIM-fronten i Sverige? For at tage pulsen arrangerede bips Produktionsudvalg i slutningen af januar en fact-finding mission til Stockholm, hvor en konference i det nye svenske OpenBIM-initiativ gav en velkommen lejlighed til at få indblik i, hvad svenskerne går og gør. I forbindelse med turen var desuden arrangeret byggepladsbesøg med fokus på BIM-anvendelsen ved et aktuelt storbyggeri i Stockholm. Med på turen var bl.a. MT Højgaards BIM-udviklingsleder, Niels Falk. Niels har under sin tidligere ansættelse hos Skanska haft ansvar for BIM-udviklingen i de nordiske dele af organisationen, og han havde derfor på forhånd et ganske godt indblik i den svenske BIM-tilgang. bips-nyt bad Niels Falk fortælle om sine indtryk fra OpenBIM-konferencen i Stockholm: Hvor er svenskerne lige nu, når det gælder BIM i byggeriet? Svenskerne er lige der, hvor vi tror, de er. Jeg synes ikke, at konferencen rummede de store overraskelser. Vi hørte en snes forskellige firmaer fortælle om, hvad de gik og arbejdede med. Der var gode, solide cases iblandt, og hvis man skal sammenfatte indtrykket i ét ord, må det være konsolidering. De svenske byggefirmaer får mere og mere erfaring og de opnår også resultater. Men de bryder ikke nye grænser, og vi blev ikke præsenteret for noget iøjnefaldende innovativt eller nyskabende. De store svenske entreprenører Skanska, NCC og andre er vel ganske langt med at anvende BIM på deres projekter. Men ikke mere end at de sagtens kan indhentes. Fokus på projektnytte ikke på grænseflader Til forskel fra Danmark foregår udviklingen foreløbig ikke så meget på brancheniveau, men snarere i de enkelte firmaer og helt markant på projektniveau, påpeger Niels Falk: De enkelte spillere er hver især godt i gang med at forfølge deres eget potentiale, men når man kigger på hele akvariet, sker der ikke så meget på tværs. Svenskernes BIM-strategi bliver overvejende defineret på projektbasis. De er gode til at spørge: Hvad vil vi opnå med BIM på dette projekt? OK, så gør vi det sådan og sådan. Og så gennemfører de det efter en snor. Hvor vi har haft fokus på grænsefladerne, har svenskerne fokus på, hvad de kan opnå her og nu i det konkrete projekt. De håndterer også integrationsproblemerne i forhold til det aktuelle projekt. Det betyder jo, at de får mange forskellige strategier i spil, og på den måde nødvendigvis må skubbe nogle integrationsproblemer foran sig. Det lægger heller ikke op til at de uden videre kan koble BIM i byggefasen sammen med den efterfølgende drift. Men grænsefladeproblematikken lader ikke til at være det store diskussionsemne. Entreprenørerne har bukserne på I det hele taget er der ikke den store tværgående dialog, som vi har i Danmark eller Norge. Vi sad ni timer og hørte den ene præsentation efter hinanden, som hver især fortalte om, hvad de gjorde og kunne. Der blev måske stillet et spørgsmål eller to, men der kom ingen diskussioner op. Det var simpelthen ikke dagsordenen. Det stærke projektfokus afspejler, at det i Sverige i høj grad er de store entreprenører, som sætter dagsordenen, påpeger Niels Falk: I Danmark fødes de fleste projekter gennem arkitekterne. I Sverige er det entreprenørerne, der har buk- 6 bips 1 / 2010

7 serne på. Arkitekterne har bare at rette ind og ingeniørerne er robotter, der kan sidde og regne. Der er en anderledes magtbalance, og det giver os andre vilkår for at implementere BIM. Hvis entreprenøren siger, han vil have det sådan og sådan, så er det sådan, det bliver. BIM er business OpenBIM hedder det nye svenske brancheinitiativ, der stod bag konferencen men det syntes nu ikke at være den fremherskende dagsorden, oplevede Niels Falk: Der var ikke meget open over det. To ud af 25 talere var inde på at tale om IFC og åbne formater - resten talte om hvad de selv kunne og gjorde. Svenskerne er meget proprietære i deres måde at tænke på, og der er begyndt at komme lidt lukkethed og kommercialisering ind i entusiasternes rækker. Præsentationerne forekom taktiske, og ikke mange af talerne løftede sløret for, hvad de i virkeligheden laver og kan. For eksempel kunne vi ikke få en NCC-mand på konferencen til at gøre rede for deres software set-up og portefølje. Det är vor konkurransfördel, som vi har jobbat hårt på och spenderat ganska många millioner på BIM er business i Sverige, og det kom også til udtryk på konferencens deltagerliste: Jeg bemærkede at det i høj grad var de dyre habitter, der var på banen. De forskellige firmaer var repræsenteret på chefniveau. I Danmark er det jo stadig nørderne, som får lov til at have dette for sig selv, men i Sverige er det rykket op i beslutningshierakiet. Det oplever jeg som et skifte og jo et udtryk for, at de mener business, når de snakker BIM. Stockholm Waterfront et nyt kongrescenter, hotel og kontorbyggeri i hjertet af Stockholm er et aktuelt eksempel på Building Information Management i svensk byggeri. Byggeriet er modelleret op i 3D, og de grafiske repræsentationer af modellen har været uvurderlige for projekteringen af det installationstunge projekt. BIM anvendes imidlertid ikke blot i projekteringssamarbejdet mellem arkitekt og ingeniørrådgiverne, men i lige så høj grad som 4D og 5D styringsværktøj for bygherrens projektledelse, der har koblet bygningsmodellen med deres programmer til tids- og økonomistyring. Et yderligere interessant aspekt ved Waterfront-byggeriet er, at ansvaret for modelkoordineringen fra begyndelsen været outsourcet til det firma som også leverer projektets kommunikationsplatform og projektweb. Det er sikkert også en del af forklaringen på, at de nu holder kortene tættere til kroppen. I Danmark har vi samarbejdet tæt og længe om at udvikle metoder, standarder og praksis i bips, Det Digitale Byggeri, DiKon osv så vi efterhånden dårligt kan huske, hvad der står på ryggen af hinanden. Sådan er det helt klart ikke i Sverige! Medvirkende hertil er formentlig det forhold, at det er virksomhederne selv som initierer og finansierer udviklingsprojekterne. Det offentlige er ikke inde i billedet hverken som kravstiller eller i finansieringen og der findes ikke i Sverige noget tværgående samarbejdsforum som bips. Men det kan OpenBIM-intiativet måske blive startskuddet til. Se præsentationerne fra OpenBIM-seminaret i Stockholm på Projekt - Möten, seminarier och workshops. Fakta om OpenBIM OpenBIM er et tre-årigt udviklingsprogram ( ), som skal være med til at effektivisere svensk byggeri, trimme byggeprocessen i alle led og skabe udviklende konkurrence med grundlag i en fælles IT-platform. Det ambitiøse mål er, at man senest i 2013 skal kunne måle en tydelig effekt i form reducerede byggeomkostninger. OpenBIM-initiativet omfatter tilpasningsprojekter, udviklingsprojekter og forskningsprojekter, som gennemføres af de deltagende virksomheder og parter i forbindelse med konkrete byggesager. Et lille halvt hundrede virksomheder og aktører fra alle led i byggeriets værdikæde medvirker i OpenBIM-initiativet. bips 1 /

8 Effektive byggepladser med BIM i 4D Mortenson Construction i Denver har stor succes med at kombinere BIM-teknologi og lean-principper i sine byggeprojekter Af: Rolf Büchmann-Slorup Mortenson Construction er ikke blandt de største entreprenørvirksomheder i USA. Men de betragtes som værende de mest innovative ved brugen og integration af BIM. Mortenson Construction har arbejdet med BIM i 14 år og har lavet 100 nybyg projekter til en samlet værdi af 6 mia. US $, hvor BIM har været rygraden i byggeprocessen. De har siden starten finkæmmet markedet for software, som kan mindske omarbejde, tidsforbrug og risiko og samtidig sikre kunden merværdi og øget kvalitet. Det har resulteret i strategiske partnerskaber med kunder, langt færre retssager, stærkt forbedret produktkvalitet og stærkt forøget overskudsgrad. Da store dele af byggeprocessen er standardiseret og alt er digitaliseret, er viden og erfaring sikret i modellerne, og kan let udnyttes ved senere projekter. Mortenson bliver således konstant mere effektive og tilmed mere præcise i deres projektering. Resultatet er minimering af risici. De har efterhånden så godt styr på deres processer og deres samarbejde med underentreprenører, arkitekter, ingeniører og producenter, at deres projekter aldrig overskrider budgettet de giver tilmed uforventet overskud tilbage til kunden. Mortenson Construction har herigennem opbygget en portefølje af faste kunder, som sikrer et stabilt aktivitetsniveau i den mand store entreprenørvirksomhed i en tid, hvor de fleste andre amerikanske entreprenører lider under den stadig mere nedslidende krise. BIM i skuret er hverdag på Mortensons byggepladser. Faste samarbejdspartnere Hvert eneste projekt baseres på BIM-teknologi hos Mortenson. I hver fase af byggeriet og i alle afdelinger af virksomheden. Mortenson Construction har derfor siden 2004 haft et entydigt krav til alle deres samarbejdspartnere: De skal arbejde med BIM-baserede værktøjer. Samarbejdspartnerne er således ofte de samme, og det er kun sjældent, at nye introduceres. Når det sker, påtager Mortenson Construction sig et medansvar for at uddanne medarbejdere hos den nye samarbejdspartner for at sikre et tilfredsstillende niveau. Mortensons strategi har i dag skaffet dem en position i markedet, hvor de er samlingspunkt for byggeprojektet de er eksperter i koordinering af nybyggeri. Ved projektstart samles alle deltagere i samme lokale og tager del i ansvarsfordelingen af de digitale bygningsdele. Resultatet er en fællesmodel, hvor alle føler et ejerskab, men hvor ansvarsfordelingen er klar. Da fordelingen af delmodellerne tilfalder de forskellige faggrupper naturligt, sikrer man at den årelange erfaring, som fagpersoner besidder, bliver indarbejdet i modellerne. Mortenson samler modellerne, eliminerer kollisioner og koordinerer mellem fagene. På den måde sikres kvaliteten af modellen og dermed byggeriet, da byggeriet skabes præcis efter modellerne - ikke den modsatte vej. As Build -dokumentation er derfor et udgået begreb hos Mortenson Construction. Det har ikke længere en betydning. BIM som lean-værktøj Men samarbejdet stopper ikke ved modelleringen af fællesmodellen. På 60% af alle Mortensons projekter benyttes BIM-baseret planlægning. Det indebærer at 3D-modellen kobles sammen med tidsplanen og ressourceforbruget. Sammenkoblingen muliggør koordinering af underentreprenørernes ressourcer, som også i USA stadig er et udbredt brancheproblem. 8 bips 1 / 2010

9 BIM i USA: Rapport fra en research-rejse Ole Berard (t.v.) og Rolf Büchmann-Slorup runder Golden Gate. Rolf Büchmann-Slorup og Ole Berard - begge erhvervsphd-studerende ved MT Højgaard og DTU - var i januar 2010 på studierejse i USA for at undersøge, hvor langt fremme amerikanerne er med at anvende BIM i byggeriet. Turen gik først til Phoenix, hvor de to deltog i et teknologikursus og overværede de amerikanske entreprenørers (ACG - Alliance for General Contractors) BIM konference, som afholdes fire gange årligt. Amerikanerne har gennem ACG s BIM- forum formået at skabe et miljø på tværs af føderationen, hvor virksomhederne ikke er bange for at berette om deres fejl og succeser ved brugen af BIM. BIM-teknologien er stadig ny for størstedelen af de amerikanske entreprenører, men en række virksomheder er gået i spidsen med at afprøve og udvikle teknologiens muligheder - både blandt entreprenører, ingeniørrådgivere, arkitekter, og producenter. Det var disse pionérvirksomheder, turens anden del var rettet i mod. Især én virksomhed skilte sig ud fra mængden af ellers meget erfarne og avancerede BIM-brugere: Mortenson Construction i Denver, Colorado. Rolf Büchmann- Slorup fortæller her, hvordan Mortenson har skabt markante resultater ved en konsekvent satsning, som kombinerer BIM-teknologi og lean-principper Men teknologien er blot samlingspunktet. Det er processerne, der er afgørende. Mortenson har ikke nogen egenproduktion, men de faciliterer konsekvent ugentlige koordineringsmøder med samtlige fag på byggepladsen, hvor en 4D anvendelse af bygningsmodellen en 3D model af byggeriets udvikling over tid er et effektivt redskab for procesplanlægning og samarbejde. Underentreprenørerne opnår forståelse for hinandens problemer og kan hurtigt komme til enighed om f.eks. rækkefølge og udførelse af installationer. I den koordinerede procesplanlægning accepterer underentreprenørerne tilmed, at Mortenson styrer deres ressourceforbrug på projektet. Underentreprenørerne forpligter sig simpelthen 6 uger ud i fremtiden til ressourceallokeringen. Mortenson udjævner således ressourceforbruget og sikrer tilgængelighed i de forskellige sektioner af byggepladsen. Denne centraliserede ressourcekoordinering medfører således et langt bedre flow i byggeprocessen, da ressourcerne er til rådighed til den rigtige tid, det rigtige sted, og i den rigtige rækkefølge. Én pionér kan flytte mange Selv om de selv har investeret massivt i teknologi og uddannelse, har Mortenson ikke noget problem med at dele sin viden og erfaringer med resten af branchen. De har erfaret, at de største fordele ved teknologien går tabt, hvis der ikke arbejdes på tværs af organisationer og fag. Mortenson Construction er derfor forgangsmænd i kampen mod byggebranchens traditionelle problemer, og opnår samtidig en stærk strategisk fordel. Eksemplet med Mortenson kan give et indblik i, hvordan fremtiden potentielt kan forme sig for den danske byggebranche. Det viser, at BIM-teknologien ikke kun giver fordele i projekteringen, men i allerhøjeste grad også i udførelsen til styring og kontrol af byggeprocessen. Desuden har eksemplet fra Mortenson Construction har også vist, at én virksomhed med pionerånd og god forretningssans kan hæve betydelige dele af byggebranchen, hvor de selv og mange andre vinder på det øgede samarbejde. bips 1 /

10 Årsrapport Ledelsespåtegning Årsberetning 2009 Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2009, for foreningen bips. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. I 2009 var året, hvor de faglige udvalg i bips færdiggjorde en række projekter, arbejdede med sammenhængene mellem bips værktøjer og arbejdsmetoder og formulerede projektoplæg til en række nye projekter. bips udvalg har i årets løb arbejdet en del med faglige problemstillinger omkring afklaring og fordeling af ydelser fagligt som IKT-mæssigt, definition og anvendelse af egenskaber, anvendeligheden af bips publikationer mv. En række af disse emner peger på vigtige projekter med hensyn til udvikling af gode og mere sammenhængende værktøjer til brugerne over de kommende år. I bips har der også været arbejdet med afdækning af medlemsvirksomhedernes behov, definition af projekter og en forbedring af beslutningsstrukturen i bips. Et arbejde, som bestyrelsen tager op i en strategisk diskussion først i det nye år. bips sekretariat Gunnar Friborg (Sekretariatsleder) Gert Rønnow Ole Erik Vedel Inge Kobberø Helle Vibeke Nielsen Helle Petersen Ballerup, den 4. februar 2010 Bestyrelse Lars Coling (formand) Niels Ole Karstoft (næstfmd.) Klaus Kaae Bjarne A. Andersen Bent Feddersen Christian Koch Aksel Frandsen Nicolai Bundgaard Lauritz Rasmussen Michael Harrebek De foregående års afklarende diskussioner med byggeriets organisationer, med Implementeringsnetværket og med Erhvervs- og Byggestyrelsen omkring formidling, implementering og den fremtidige udbygning af det digitale byggeri har fortsat i 2009 specielt med fokus på tilretning og videreudvikling af DBK (Dansk Bygge Klassifikation). Samtidig er der blevet stukket en finger i jorden for at finde ud af, hvad der rører sig i medlemskredsen. Dette er sket løbende fx via møder i de 5 Cad-erfaklubber, hvor der foregår en gensidig erfaringsudveksling. Sidst på året lancerede bips sin store brugerundersøgelse, hvor udpegede kontaktpersoner i samtlige bips medlemsvirksomheder fik mulighed for at give udtryk for virksomhedernes ros og kritik af bips og af de eksisterende publikationer og værktøjer samt formulere virksomhedernes behov for bedre funktionalitet og nye værktøjer. Også disse resultater inddrages i bestyrelsens arbejde med strategien og de kommende års handlingsplaner. Der har i årets løb været fokus på, hvordan en række udfordringer i form af tværgående temaer, som BIM (Building Information Modelling), informationsstruktur og -udveksling, de internationale aspekter mv. skulle finde deres rigtige plads i projekterne. Disse emner har været diskuteret i næsten alle udvalg. De tværgående sammenhænge og koordineringen og kvalitetssikringen via bips Koordineringsudvalg har bevirket, at nogle projektresultater har fået et mere 10 bips 1 / 2010

11 Årsrapport bips konference på Nyborgstrand efterår grundigt kvalitetscheck end normalt, og brugerne har måttet vente på de endelige standarder og værktøjer. Men det er vores opfattelse, at de resultater, der kommer ud af anstrengelserne bliver bedre, mere sammenhængende og nok er værd at vente på. bips arbejder løbende på at højne kvaliteten af de produkter, der leveres til medlemsvirksomhederne. På den internationale bane er bips i 2009 begyndt at gøre sig gældende både med hensyn til videnoverførsel og -indhentning samt standardisering. Dette vil komme medlemsvirksomhederne til gavn, når de skal operere standardiseret i en stadig mere globaliseret byggeverden i forhold til materialer og produkter, anvendelse af udenlandsk udviklede applikationer og i konkrete samarbejder. Det danske bips udviklingsarbejde kan give input til det internationale udviklingsarbejde, og vi kan anvende den viden, vi får internationalt, til at forbedre og kvalitetssikre bips projektresultater. bips afviklede endnu en succesfuld konference den 7. og 8. september på Nyborg strand under overskriften: Samarbejde for succesfulde resultater i byggeri og anlæg. Der deltog mere end 320 deltagere på dag 1 og 270 på dag 2 samt 48 indlægsholdere på seancer fordelt på de to dages 3 og 4 spor. Deltagerne hørte på indlæg om praktisk brug af IT-standarder i projekter, samarbejde mellem parter i projekter, i branchen og internationalt og deltog med spørgsmål og i diskussioner samt i paneldebatten på dag 1. På dag 2 demonstrerede virksomhederne og softwareleverandørerne state of the art eksempler på anvendelse af værktøjer og standarder på projekterne og på bips huset som demoeksempel. Cad-guruen Jeanne Aarhus fra USA gæsteoptrådte med tips og tricks for Cad-brugerne. Under konferencens afvikling havde en række virksomheder meldt sig til at udføre en BIM-live seance på bips huset for at demonstrere hvor langt, man kunne komme med de nuværende værktøjer i forhold til modellering, informationsudveksling og datagenbrug med henblik på at skabe produktions- og udførelsesgrundlag på bare to dage. Konferencen blev igen en stor netværksbegivenhed for alle deltagerne, og den manifesterede bips som det tværgående udviklingsforum i byggeriet for digitalisering, informationshåndtering og standardisering. I sensommeren 2009 igangsatte bips den længe ønskede opdatering af hjemmesiden efter et grundigt forarbejde i udvalg og sekretariatet. Arbejdet er lagt i hænderne på et garvet webbureau, og der arbejdes med de nye virkemidler, en hjemmeside i dag skal have, og ud fra de specifikke krav en forening og et udviklingsforum som bips har. Beskrivelsesudvalgets aktiviteter i 2009 Beskrivelsesudvalget arbejdede videre med sine tre store udfordringer fra 2008: Den store revision af beskrivelserne med henblik på en samlet opdatering af hele værktøjet, B1.000-udgaven, bevirkede 17 reviderede beskrivelser, som nu er en del af beskrivelsesværktøjet på hjemmesiden. Yderligere en række beskrivelser er under færdiggørelse. I samarbejde med Renovering 2010 (støttet af GI og Realdania) er renoveringsafsnit ved at blive indført i flere af arbejdsbeskrivelserne, så disse fremover både vil kunne anvendes til såvel renovering og ombygning som nybygning, uden at brugerne skal skifte værktøj. Derudover er der opstartet en række nye arbejdsbeskrivelser, som har været ønsket af medlemsvirksomhederne, hvoraf nogle var under færdiggørelse ved årsskiftet og resten vil blive færdiggjort i Cad-udvalgets aktiviteter i 2009 Cad-udvalget har arbejdet med projektet Grafisk repræsentation, som har vist sig at kræve en ekstra runde, da 3D rummer en række udfordringer på dette område. Publikationen forventes færdig i det nye år. Derudover blev færdiggjort Kom godt i gang med 3D, som er en vejlednings- og inspirationspublikation til små og store virksomheder med formidling af erfaringer fra de virksomheder, som allerede har imple- bips 1 /

12 Årsrapport menteret 3D, og med tips til hvordan man bedst griber processen an. Det blev den sidste publikation, som Svend Erik Jensen fra bips sekretariat var pennefører for, færdiggjort som oplæg lige før hans alt for tidlige død i september (se nekrolog i bips nyt ). Sygehus-erfa havde 10-års jubilæum i juni og er fortsat en af de meget aktive Cad-erfaklubber. Fundamentudvalgets aktiviteter i 2009 Fundamentudvalget har arbejdet med definition af en række tværgående projekter, fx etablering af en database for anvendelsen og struktureringen af egenskaber og egenskabsdata. Der er blevet formuleret en projektbeskrivelse og en etape 1 er igangsat. En række øvrige projektidéer til nye arbejdsmetoder og værktøjer er under udarbejdelse. Udvalget har samtidig fået til opgave at prøve at udarbejde et forslag til en eventuel ændring af bips publikationsstruktur til brug for bestyrelsens strategiarbejde først i det nye år. Fundamentudvalget huser også en række DBK-aktiviteter som fx udarbejdelse af en ISO-PAS-publikation for den internationale diskussion om anvendelsen af to internationale standarder i det danske klassifikationsarbejde. Revisionen af den ældre publikation Arkiv- og dokumentstruktur, som nu hedder Dokumenthåndtering, tog fart i 2009 og vil efter en grundig kvalitetsgranskning blive frigivet i det nye år. Den står allerede højt på mange virksomheders ønskeseddel. Produktionsudvalgets aktiviteter i 2009 Produktionsudvalget er kommet rigtig godt i gang og har arbejdet med at udvikle værktøjer, der kan understøtte processerne for de især de udførende virksomheder. Følgende aktiviteter er gennemført Projekt om Produktionskort, som skal resultere i en publikation om Produktionskort samt en plan for udvikling og implementering af Produktionskort. Projektet er gennemført med støtte fra Boligfonden Kuben og afsluttes primo 2010 Projekt om Mangellister, hvor der dels sker en revision af bips C207 Digital mangelliste på baggrund af hidtidig anvendelse og i samarbejde med bl.a. softwareleverandører, dels indgås samarbejdsaftale med softwareleverandører om bl.a. udvikling af digitale mangellister ifølge den reviderede C207. Oversigt over mobile løsninger i udførende virksomheder, og den vil sammen med en oversigt over 3D-viewers som en del af et Produktionsabonnement blive lanceret i 2010 buildingsmartudvalgets aktiviteter i 2009 Udvalget fortsatte i 2009 med sin formidling omkring buildingsmart-konceptet via sine netværksgrupper og temamøder. Der har været taget kontakt til både norske og svenske buildingsmart-grupper og aktiviteter, og udvalget arrangerede en tur til Norge, hvor mange tilmeldte sig og fik en god introduktion til det norske arbejde og en status på, hvor langt man der er kommet med anvendelsen af IFC mv. Der er blevet peget på en række vigtige projekter, nogle af formidlings- og testmæssig karakter i national sammenhæng og nogle mere udviklingsprægede i international sammenhæng. Disse projekter skal finde en finansiering, og der arbejdes løbende med at finde muligheder. buildingsmart-udvalget har samtidig prøvet at se på, hvilke projekter i bips øvrige udvalg, der også kunne indeholde buildingsmart-elementer. Regnskabet bips har i 2009 har for første gang i flere år ikke bare nået det på forhånd budgetterede underskud men også omsat nogle af de tidligere års opsparede midler til projektresultater. Det skyldes dels, at der har været sat ekstra skub på en række projekter, specielt beskrivelsesopdateringen. Derudover har bips også oplevet virkningerne af finanskrisen og byggeriets stagnation ved enkelte medlemsvirksomheders konkurs eller manglende betalingsevne samt en lavere renteindtægt end oprindeligt forudsat, og budgettet er derfor skrumpet en smule. Det er en tendens, vi nok skal regne med fortsætter nogen tid endnu. Men vi har på den positive side samtidig set, at en række virksomheder melder sig ind eller begynder at abonnere på værktøjer for at ruste sig i den benhårde konkurrence om projekterne og for at stå stærkt, når krisen klinger af. bips står til trods for den nuværende krise i byggeriet fortsat økonomisk godt rustet til at tage de udfordringer op, som vil vise sig i Medlemmernes egenfinansiering bips oplyser, at medlemmernes egenfinansiering i forbindelse med de afholdte projektomkostninger udgør kr i bips 1 / 2010

13 Årsrapport Handlingsplan 2010 I 2010 vil bestyrelsen arbejde med at videreudvikle vision og strategi for bips frem mod Der vil blive taget udgangspunkt i de behov som medlemsvirksomhederne og brugerne har, sådan som de er kommet til udtryk gennem medlemsundersøgelser, interviews, erfa-grupper og udvalgsarbejde med henblik på at opnå mest mulig produktivitet og brugsværdi ude i virksomhederne og for hele byggesektoren - de krav som nye samarbejdsformer stiller, de udfordringer som ligger i større og mere integreret informationsanvendelse (BIM), og de muligheder som nye værktøjer og udviklingen internationalt giver - i på en gang at styrke virksomhederne og samtidig hele byggeprocessens værdikæde i forhold til levering af ydelser, organisering af samarbejde, etablering af bedste arbejdsmetoder samt optimeret og systematiseret informationsdannelse og -udveksling - at se på om anlægsområdet på en fornuftig måde kan integreres i en række af de eksisterende bips standarder, eller om der via efterspørgsel skal etableres særskilte standarder på dette område. De projekter der vil blive prioriteret højest er de, der vil give mest produktivitet for pengene, eller på den længere men overskuelige bane vil bevirke de største fordele. Det vil være, hvad enten det drejer sig om udvikling af generelle standarder og grundlag for digital arbejdsmetode og informationsudveksling, eller det drejer sig om direkte udvikling af arbejdsmetoder og værktøjer til brug i medlemsvirksomhederne. Hvis den løbende dialog med medlemsvirksomhederne viser akutte behov for indsatsområder, der ikke er med i de første projektovervejelser, er bips klar til at sadle om og prioritere disse højt. Dialog og samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, byggeriets organisationer, Implementeringsnetværket og andre vigtige interessenter i byggeriet vil ligeledes blive fortsat. (IFD, International Framework for Dictionaries i buildingsmart-regi). Her regner bips sammen med medlemsvirksomhederne at komme til at spille en stor og vigtig rolle. Den internationale vinkel med hensyn til standardisering indenfor emner som klassifikation, BIM (Building Information Modelling), informationsstrukturering, dataudvekslingsformat, egenskabsdata mv. vil skulle følges nøje for at sikre, at de projekter, vi sætter i gang i dansk byggesektor-regi er i samklang med den udvikling, der foregår internationalt. Beskrivelsesudvalget i 2010 Beskrivelsesområdet vil fokusere på at få de sidste beskrivelsesrevisioner på plads i løbet af 2010, samtidig med at arbejdet med indarbejdning af renoveringsafsnit i arbejdsbeskrivelserne afsluttes. Derudover vil en række nye arbejdsbeskrivelser blive færdiggjort, så beskrivelsesværktøjet i løbet af 2010 bliver tæt på at være et komplet beskrivelsesværktøj, dvs. alle relevante faglige områder er dækket. Beskrivelsesudvalget vil desforuden i 2010: Opstarte et projekt om tolerancer i byggeriet, med henblik på at etablere et operationelt værktøj for byggeprocessens mange parter, der samtidig vil blive en integreret del af beskrivelsesværktøjet. Se på muligheden af,at beskrivelsesværktøjet også kan håndtere funktionsudbud. Udarbejde en anvisning om henholdsvis CE-mærkning og kontrol. For sidstnævnte vil emner som udbudskontrolplan, gennemsyn, godkendt mm. også blive behandlet. Udarbejde eksempel på beskrivelsesmateriale med udgangspunkt i bips-huset. Foretage indledende og overordnede vurderinger af beskrivelser som en del af BIM, herunder brug af egenskabsdata. Lars Coling, Formand bips. I 2010 vil der blive sat ekstra fokus på DBK (Dansk Bygge Klassifikation) med hensyn til den videre udvikling og til implementeringen i software og anvendelsen i byggeriets virksomheder. Byggeriets begreber og egenskabsdata vil være andre områder, der vil blive sat spot på navnlig med hensyn til relationerne til international begrebsmodellering og -oversættelse bips 1 /

14 Årsrapport Cad-udvalget 2010 Cad-udvalget vil færdiggøre publikationen, Grafisk repræsentation og påbegynde arbejdet med en række cad-projekter, og herunder se på om der på basis af de indhentede erfaringer skal formuleres fx softwarespecifikke tillæg til cad-manualen, om der skal konkretiseres yderligere vedr. informationsniveauer, og hvor brugen af egenskabsdata i cad skal standardiseres. Udvalget vil igangsætte revision af tegningsstandarder og har set på en eventuel revision af lagstruktur, som forventes at komme som en revision af Lagstruktur Cad-udvalget har etableret et katalog af projektmuligheder (objektbibliotek, mængdeudtræk, brug af fællesmodellen, mv.), der i forhold til bips overordnede strategiske overvejelser vil blive prioriteret i forhold til, hvor virksomhedernes behov er størst. Fundamentudvalget i 2010 I Fundamentudvalgets regi færdiggøres Dokumenthåndtering. Derefter vil udvalget fokusere på projektet for etableringen af Database for håndtering og formidling af egenskabsdata. Også Fundaments-udvalget vil se på, hvorledes udvalgets værktøjer og standarder kan bidrage til bips huset, det fælles BIM-demoprojekt. Fundamentudvalget har etableret et katalog af projektmuligheder (kravmodeller, objekstruktur, IKT-kravkonfigurator mv.), der i forhold til bips overordnede strategiske overvejelser vil blive prioriteret i forhold til, hvor virksomhedernes behov er størst. Derudover vil der blive taget hul på en række DBKaktiviteter i samarbejde med byggeriets øvrige parter. Produktionsudvalget i 2010 Produktionsudvalget vil i 2010 lancere et Produktionsabonnement for byggeriets udførende virksomheder. Generalforsamling og medlemsmøde Torsdag d. 25 marts 2010 kl. 13 i Dansk Design Center. Få indflydelse ved at møde op og deltage Dagsorden, generalforsamling 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Resultatopgørelse Indkomne forslag 5. Handlingsplan Budget Kontingent- og abonnementspriser Valg af bestyrelsesmedlemmer 9. Valg af revisor 10. Eventuelt Medlemsmøde fra kl og frem til kl. 17 I Produktionsabonnementet indgår udover bips basisbeskrivelser de første resultater af Produktionsudvalgets projekter: Publikation om Produktionskort, Oversigter over mobile løsninger samt Oversigt over 3D-viewers. Produktionsudvalget vil tage initiativ til etablering af en It-erfagruppe for byggeriet, hvor fælles interesseområder inden for IT i byggeriet løbende identificeres og debatteres. Der gennemføres en studietur med besøg hos svenske entreprenører, som arbejder med BIM. Turen kan være inspiration til, hvordan bygningsmodeller kan udnyttes på byggepladsen. Produktionsudvalget vil igangsætte et fortsættelsesprojekt for Produktionskort. Projektet skal gennemføres i samarbejde med byggevareleverandører og vil bl.a. resultere i en demo af Produktionskort. Implementeringsnetværket for Det digitale byggeri står for projektets finansiering. Udvalget vil fortsat arbejde på at igangsætte projekter til udvikling af digitale værktøjer for udførende virksomheder. Medlemsmødets tema er under forberedelse, og emne, indlæg og indlægsholdere udsendes senere som et digitalt bips nyhedsbrev. Reservér eftermiddagen. 14 bips 1 / 2010

15 Årsrapport buildingsmartudvalget i 2010 Udvalget vil fortsat være repræsenteret i det internationale og nordiske buildingsmart-arbejde, og aktiviteterne derfra vil blive rapporteret bl.a. i de danske buildingsmart-netværksgrupper. Anvendt regnskabspraksis Udvalget vil benytte det internationale buildings- MART-møde, som afholdes i Danmark i september, til for alvor at få sat fokus på emnet. Her kan de internationale deltagere præsentere buildingsmart-aktiviteter bl.a. på bips-konferencen, samtidig med at danske virksomheder kan vise, hvad de formår. Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. I udvalgsregi er etableret et katalog med forskellige projektemner, og her står et projekt med oversættelse af IFC-objekter og - egenskaber højt på listen. Det overvejes også at gentage successen fra 2009 med en fælles buildingsmart-tur. Afgørende for hvad der sættes i gang og hvornår, er om der findes dansk finansiering. Derudover har udvalget samarbejde med en række andre nationale institutioner og fora, som beskæftiger sig med buildingsmart. Udvalget vil ligeledes naturligt kunne indgå i øvrige udvalgs BIM-relaterede projekter. De tværgående aktiviteter Den samlede koordinering, prioritering og styring af projekterne i bips vil i 2010 få øget opmærksomhed i relation til de overordnede retningslinjer, som bestyrelsens strategiarbejde vil udstikke. Dette vil påvirke, hvordan bips-projektorganisationen fremtidig skal indrettes og fungere på med fokus på slutbrugernes og den samlede byggesektors behov. Generelt om indregning og måling Foreningens aktiver og forpligtelser samt indtægter om omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier under hensyntagen til foreningens art og omfang. Skat Foreningen er ikke skattepligtig bortset fra nettoindtægter af erhvervsmæssige aktiviteter. For regnskabsåret er nettoresultatet af disse aktiviteter negativ, hvorfor der ikke påhviler foreningen nogen skat. Obligationsbeholdning Obligationer måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Værdireguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. I 2010 bliver bips-konferencen holdt den september igen på Nyborg Strand. bips forskellige udvalg vil hen over foråret fastlægge dette års temaer og begynde at indhente indlæg, der vil have bred interesse for medlemskredsen. Forpligtelser Forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Foreningen glæder sig til i 2010 at præsentere en tidssvarende og dynamisk hjemmeside, der i højere grad kan afspejle de udviklingsaktiviteter og den videndeling, bips som udviklingsnetværk efterhånden er blevet for den danske byggesektor og den samlede medlemskreds af firmaer. Samtidig skal den blive en bedre platform for bips kerneprodukt: Download og anvendelse af publikationer og værktøjer. Formidling, debat og feedback forventes tillige at blive en del af fremtidigt indhold og aktiviteter på hjemmesiden. bips 1 /

16 Årsrapport Resultatopgørelse pr og budget 2010 Note Resultat 2009 kr. Resultat 2008 kr. Budget 2010 kr. Indtægter Kontingenter Abonnementer Royalty Projekttilskud/Honorarer Andre indtægter Indtægter Omkostninger Honorar til medlemmer Honorar til sekretariatet Faglige projekter udisponeret Markedsføring, generelt Nyhedsblad Hjemmeside Seminarer Publikationer Administrativt sekretariat Øvrige omkostninger ( ) ( ) 0 ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 0 ( ) ( ) ( ) ( ) (87.296) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Omkostninger ( ) ( ) ( ) Resultat før finansielle poster ( ) (67.090) Finansielle indtægter Resultat før skat ( ) Skat af årets resultat Årets resultat 2 ( ) Note 1 Projekttilskud Erhvervs- og Byggestyrelsen Øvrige bips 1 / 2010

17 Årsrapport Balance pr. 31.december 2009 Note 2009 Kr Kr. Aktiver IT udstyr Anlægsaktiver Debitorer Projekttilgodehavender Tilgodehavende moms Øvrige tilgodehavender Periodeafgrænsning Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver Indskud fra organisationer Indskud fra andre medlemmer Overført overskud Egenkapital Leverandørgæld Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt Note Note 3 kr. Overført overskud Anlægsaktiver Saldo 1. januar Kostpris Årets resultat Tilgang Saldo Afgang Kostpris Afskrivninger Årets afskrivninger Afskrivninger Regnskabsmæssig værdi bips 1 /

18 Årsrapport Den uafhængige revisors påtegning Til medlemmerne i Foreningen bips Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen bips for regnskabsåret 1. januar december 2009 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetningen. Årsregnskabet og ledelsesberetningen udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven, og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. bips konference på Nyborgstrand efterår En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2009 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Henrik Wellejus statsautoriseret revisor 18 bips 1 / 2010