ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer
|
|
- Lilian Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse skal der satses på? Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse skal der satses på? Der er sikkert lige så mange svar på de spørgsmål, som der er organisationspsykologer. Her vil jeg omsætte nogle af mine svar og give dem navn af fremtidige udfordringer for vores faglige felt. Organisationspsykologer samarbejder og konkurrerer med en række andre faggrupper. De andre faggrupper kan fx være ingeniører, markedsøkonomer, it-konsulenter og konsulenter med pædagogisk baggrund. De har hver især deres sprogkoder og fagbegreber. Men mange 16 PSYKOLOG NYT Nr
2 af de andre faggrupper og konsulenter kan også tale psykologsprog. Vi har fælles begreber, som mange af de andre også bruger, for eksempel de, der har rødder i systemteori og socialkonstruktivisme. Af og til møder vi som psykologer vores fag hos andre i lidt forenklede udgaver på godt og ondt. Psykologi er et interessant fag for de fleste og er næsten blevet hvermandseje. Det kan vi glæde os over, men det gør det også til en større udfordring at vise vores særlige fortrin i konkurrence og i samarbejde. Derfor har vi en stor udfordring i det, som vi nu med et af markedsøkonomernes ord kalder at brande os selv, så det for samarbejdspartnere og brugere er tydeligt, hvad vi kan tilbyde. En nyttig kompetence i den sammenhæng er at kunne formulere psykologiske problemstillinger i de situationer, hvor der er behov for vores bistand, og hvor kunden eller brugeren ikke har forudsætning for dette. At kunne udvikle bestillingskompetence hos kunden eller brugeren i forhold til psykologtjenester kan være en vigtig kompetence for organisationspsykologer. Men den kan nok være vanskelig at brande os på. Skræddersyning, at metoden, som vi bruger, er tilpasset opgaverne og brugerne, adskiller os fra andre, som tilbyder produktpakker eller moduler. Kan vi bruge det i vores branding? En anden særlig fagstyrke, vi har som psykologer, er vores viden om kognition, læring, relationer, personlighed og personlighedsudvikling og også en del om, hvordan arbejdet påvirker dette. Få af de konkurrerende faggrupper har basis i hele psykologien. Psykologi i virksomheder En anden udfordring ligger i, at markedskrav og konkurrence kan blive barrierer for at give yngre organisationspsykologer praksiserfaringer. Virksomheder og institutioner med behov for en ekstern psykologisk konsulent køber ofte en organisationspsykolog, som de kender som person eller navn. Det er ikke bare en organisa tionspsykolog, men det er denne person eller dette firma. Går det så an at sende en nyuddan- Nr PSYKOLOG NYT 17
3 O R G A N I S A T I O N S net kollega eller være sammen med denne om opgaven? Det handler både om, at prisen må holdes på et konkurrencedygtigt niveau, og det handler om sårbarhed. At invitere en konsulent ind i sin afdeling eller virksomhed er altid en følsom affære, som kræver, at der er tillid til den eller dem, som kommer. Træningsarenaer for nye organisationspsykologer kan se ud til at blive virksomheder eller offentlige institutioner, hvor unge psykologer må konkurrere med alle de andre konsulenter. Vi kommer til at se stadig flere psykologer, som ansættes i stillinger som rådgivere eller personalekonsulenter. Det er selvfølgelig godt på den måde at få psykologien ind i virksomhederne. Det kan være en stor udfordring at være ny psykolog uden andre psykologer som modeller, vejledere eller kolleger. Det kan selvfølgelig også være sjovt i forhold til, at man selv må finde ud af, hvad der er det rigtige. Det påvirker muligheden for supervision og læring-blandt-ligemænd, og det påvirker måske også interessen for medlemskab af psykologfaglige fællesskaber eller fagforening. For at styrke vor fælles profil kan vi holde seminarer eller netværkscafeer for hinanden. Vi kan vise hinanden metoder, arbejdsmodeller, lære af hinanden. Vi må prøve at overvinde den barriere, som ligger i, at vi er konkurrenter, og den barriere, som kan ligge i at skulle være elev hos andre psykologer måske endda yngre psykologer eller psykologer med fremmed teoretisk ballast. At møde det fremmede i sit eget fagfelt er også en måde at arbejde med og udfordre sin faglige autoritet. Individet eller systemet Som organisationspsykologer har vi som regel fokus på hele organisationen, hele afdelingen, det store system, 18 PSYKOLOG NYT Nr
4 P S Y K O L O G E N og arbejder der med den enkelte medarbejder som en del af systemet. Som organisationspsykologer er vi ofte med til at gennemføre større omstillinger og udvikle fleksibilitet i organisationer. I forbindelse med organisationsændringer sker det ofte, at enkelte medarbejdere får så store vanskeligheder, at sygefraværet står for døren. Da tilbydes ofte samtaler med en psykolog. Stress er ved at blive en folkesygdom, som giver arbejde til psykologer. Vi skal kunne arbejde med stresshåndtering og -forebyggelse. Dette at vi har kompetencen til den individuelle rådgivning og vejledning, kan være en styrke i forhold til vore konkurrenter på organisationsfeltet. Vi må vide noget om gruppers psykodynamik: jalousi, skam, affekt psykologi, kunne arbejde med modstanden. På det individuelle plan kan vore opgaver være eksistentielle problemer, stress, mobning, vi må kunne hjælpe med at afbøde eller forebygge. Vi må vide, hvornår vores kompetence på personlighed ikke er tilstrækkelig, så klienten kan søge hjælp fra andre faggrupper: læge, klinisk psykolog, psykiater, når der er behov for medicinsk eller psykoterapeutisk behandling. At vi som organisationspsykologer er en del af et fag, som også har behandling som område, kan være en styrke i forhold til konkurrenter, som ikke er psykologer. En del af os arbejder med enkeltpersoner, som har problemer med at komme tilbage til eller komme ind i arbejdslivet. De kaldes for reva-psyko loger og kliniske arbejdspsykologer eller arbejdspsykologer. De står, så vidt jeg kan se, lidt i kanten af det område, der går under navnet organisationspsykologer, og som brandes som sådan. I forhold til intentionerne om det rummelige, inkluderende arbejdsliv synes jeg, det vil være relevant at se på denne relation. Det er nok også i dette spændingsfelt, der ligger udvidelser i fremtiden, ligesom feltet ser ud til at være rugekasse for nye organisationspsykologer. Magt og ledelse Globaliseringen og nye organisationsformer stiller nye krav til ledelse. Det betyder også nye krav og måske nye roller til psykologer som ledere eller som lederes hjælpere. Psykologer skal fortsat udvikle psykologisk viden om ledelse. Viden om og færdigheder i ledelse angår ikke bare dem, som er i lederstillinger. Det handler om alle. I forhold til ledere skal vi kunne udvikle og støtte personlighed, give ledere selvtillid, træne lederfærdigheder og være åbne for flere metodiske tilgange. Kognitiv og adfærdsmæssig træning af ledere vinder stadig større indpas i store organisationer. Det kan i højere grad blive aktuelt, at man som psykolog er en del af staben i rollen som rådgiver, sparringspartner, spindoktor, strateg altså at psykologen arbejder tæt sammen med en topledelse. Organisationspsykologer må altså kunne magt. Vi må kende til magten, kunne begå os i magten, håndtere magt, være i kontakt med magt. Psykologerne er ofte dem, der sidder tungt på kundskabsmagten, men undgår at få positionsmagt. Det betyder, at vi i mange sammenhænge arbejder med de ting, som ikke påvirker magten, men nøjes med at arbejde med konsekvenserne af magtens handlinger. Der er uforanderlige områder i organisationer, hvor en ledelse, en bestyrelse eller politik (positionsmagt) har fastlagt de ting, som ikke kan arbejdes med som psykologiske problemstillinger. Det, som i mange tilfælde bliver tilbage til psykologerne at arbejde med, er tilpasningen og sorgarbejdet, at hjælpe medarbejdere og ledere til at leve med de præmisser, som er fastlagt, for eksempel en fusion i næste måned. Organisationspsykologer Nr PSYKOLOG NYT 19
5 O R G A N I S A T I O N S får let rollen som trivselspsykologerne, som skal få det hele til at glide, uden at røre præmisserne og i nogle tilfælde uden at kende dem. Et spørgsmål er, om flere psykologer i fremtiden vil ses i ledende stillinger, altså som indehavere af positionsmagt, og om dette stiller krav til særlige typer af efteruddannelse, der kan udvikle organisationspsykologernes kompetencer i forbindelse med temaet magt og ledelse, fx relationsprocesser, systemrelationer, dynamikker på individ- og gruppeniveau og etiske overvejelser ved intervention. Grænseløshed og brutalisering Organisationspsykologer tilkaldes, fordi organisationerne vil udvikles. Når arbejdet begynder, viser det sig ofte, at psykologerne kommer ud til sårene, som skal læges efter mislykkede eller vanskelige fusioner mv. Det bliver ofte sorgarbejde mere end udvikling af organisationen, fordi medarbejderne endnu ikke er kommet sig efter sidste omorganisering eller fusion. Den kan have været gennemført med hjælp fra os selv eller organisationspsykologiske kolleger. Psykologer skal kunne håndtere miljøer, hvor der sker overgreb, og kunne arbejde både med bøddel og offer. Psykologer får i deres arbejde kendskab til eksempler på grænseoverskridende adfærd: kollegaadfærd og lederadfærd, som ikke viser respekt for den enkeltes grænser. Det kan være ydmygende at blive sagt op med en eller sågar en sms. Det kan være mindre pæne måder at flytte medarbejdere og informere medarbejdere, hvor almindelige regler tilsidesættes og medarbejderne behandles som brikker, der kan flyttes på. Konflikthåndtering i alle afskygninger er en væsentlig kompetence. Medarbejdere skal have hjælp til at afgrænse deres arbejde. Chefer skal have hjælp til at afgrænse deres adfærd. I det moderne arbejdsliv har medarbejdere investeret hele eller store dele af deres personlighed i arbejdet. Da bliver sårbarheden stor, det bliver vanskeligere at mestre grænseoverskridelser, når arbejdet er en betydningsfuld del af identiteten. Den høje involvering og det grænseløse arbejde stiller store krav til organisationspsykologen, der involveres. Organisationspsykologen skal være klar over egne værdier og grænser for at kunne hjælpe andre med at sætte grænser. En god måde at arbejde med grænseløsheden kan være at bidrage til at designe hensigtsmæssige organisationer, hvor der etableres gode feedback-mekanismer, lærende organisation, gode rutiner, og hvor der udvikles værdier og kultur. Konsulentarbejde med fokus på udvikling af organisationskultur kan virke forbyggende, ved at der skabes positive normer, som sætter stopper for grænseoverskridelser. Kompleksitet og forenkling Fremtidens arbejdsliv er komplekst. Som organisationspsykologer må vi kunne håndtere kompleksitet. I nogle tilfælde må vi øge kompleksiteten, tilføje nye niveauer. I andre tilfælde skal vi reducere kompleksiteten, finde forenklinger og hjælpe organisationen til et overblik. Vi skal kunne rumme kompleksitetens dilemmaer og kunne navigere i kompleksiteten uden at blive fanget i delsystemer. Vi skal kunne både overflade og dybde. Vi skal kunne udholde kompleksiteten og hjælpe andre til at udholde den. Vi 20 PSYKOLOG NYT Nr
6 P S Y K O L O G E N Baggrund Hvor er organisationspsykologien på vej hen? Hvilke kompetencer bliver der brug for? Karin Borg deltog i Organisationspsykologisk Selskabs visionsdag, som blev afholdt i Dansk Psykolog Forening 29. januar Artiklen udspringer blandt andet af, hvad hun oplevede i forbindelse med dette arrangement. Der henvises til artiklen Højt til loftet, Psykolog Nyt 4/2005, som indeholder en reportage fra vi sionsdagen. skal ikke love, at det går over, eller at vi kan hjælpe med at ordne det. Men organisationspsykologer kan hjælpe med at reducere kompleksiteten gennem metoder og kommunikation, som trækker figuren frem fra baggrunden. Andre gange øger vi kompleksiteten gennem vores spørgsmål og går fra overfladen til dybden. Vi skal kunne reducere kompleksitet uden at forsimple og komplicere uden at forvirre for meget. God hjælp til forenkling finder vi i de fleste gode teorier, for eksempel systemteoriens opgave og grænse. Når man skal forenkle kompleksiteten, kan der også være hjælp at hente i brug af kunst. Kunsten kan fortætte og trække det væsentlige frem og også hjælpe til at få udtrykt den viden, organisationen rummer på intuitivt, emotionelt eller ubevidst niveau. At arbejde med billeder, musik og fortællinger er samlende og forenklende. I fremtiden kan det være, vi skal udvikle samarbejde med antropologer, malere, digtere, musikere og møde deres områder med ydmyghed. Værdier og fagetik Måske kan vi sige, at en stærk fagetik kan være en vigtig del af vores branding. I og med at organisationspsykologer har en faglig uddannelse og en titel, som kan sættes ud af funktion, hvis man overtræder etiske regler, skulle det give brugerne en sikkerhed i forhold til, hvordan vi håndterer følsomme emner. Og ellers er jeg overbevist om, at en vigtig ting, vi gør som organisationspsykologer, er: At være i det uforudsigelige og hjælpe andre til at være i det uforudsigelige. Karin Borg, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi Nr PSYKOLOG NYT 21
Supervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs merePå dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.
Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereF FAMILIEPROJEKTET en del af Dansk Råstof
F FAMILIEPROJEKTET en del af Dansk Råstof - en - ethvert barn har ret til en familie 2 Baggrund Der er i højere grad blevet fokus på informationsdeling, individuel patientbehandling og involvering, hvilket
Læs mereMENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER
MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE
Læs mereEr du leder eller redder?
Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små
Læs mereNyhedsbrev for oktober 2009
Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereUdviklingsprogrammer for ledere
Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereEfter uddannelsen vil du som leder være i stand til at:
Uddannelse i gruppe- og teamsamtaler for ledere - Lær at facilitere samtaler, der bruger fortællingernes skabende kraft til at styrke motivationen, samarbejdet, trivslen og effektiviteten Mange ledere
Læs mereMENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER
MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs merehåndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau
[ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs merePsykologers uddannelse og kompetencer. Årsmøde i DASAM, Nyborg, 2019 Merete Strømming, Næstformand i Dansk Psykolog Forening
Psykologers uddannelse og kompetencer Årsmøde i DASAM, Nyborg, 2019 Merete Strømming, Næstformand i Dansk Psykolog Forening Kandidat i psykologi Psykologtitlen er en beskyttet titel. 5 år inkl. 3 års bacheloruddannelse
Læs mereDen faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?
Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i
Læs mere5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier
5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereDiplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004
Diplomuddannelse i rådgivningslære Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Baggrund Spark døren op til rådgivningsrummet og bliv bevidst og
Læs mereNy på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer
Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereOvervejelser i forbindelse MED OUTSOURCING
Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING e Indholdsfortegnelse Indledning 3 Outsourcing Hvorfor det? 4 Fordele og ulemper ved outsourcing 5 Kendte faldgrupper 6 Hvordan skal virksomheden Outsource 6
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereArbejdsmiljø- og sundhedspolitik
Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereINVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, HERNING
INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, HERNING Stress som samspil STRESS KAN JEG HÅNDTERE KRAVENE? KAN JEG HANDLE MIG UD AF DET, HVIS JEG IKKE
Læs mereErhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi
CV Navn Vibe Strøier - født 1955 Titel Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi Karriere 2011 - Partner
Læs mereKurser sommer/sensommer 2011
Kurser sommer/sensommer 2011 Kurser og foredrag Sommeren i Frivilligcenter Aarhus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser og en temaaften at byde på. Skab overskud og trivsel i dit frivillige
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereArbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende
Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereTænker du på din karriere? DANSK PSYKOLOG FORENING
Tænker du på din karriere? DANSK PSYKOLOG FORENING Stærk faglighed der peger ind i fremtiden find kurset i Dansk Psykolog Forening Psykologer mødes af stadig flere komplekse krav og forventninger om også
Læs mereM a rtin Langagergaard
Cand.scient. Idræt og psykologi Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi arbejder som mental træner, konsulent og rådgiver Løser pt. opgaver
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereMINDFULNESS FOR BØRN
MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere
Læs mereHJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE
HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,
Læs mereCenter for frivilligt socialt arbejde
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 144 Offentligt Center for frivilligt socialt arbejde Odense, januar 2012 Nye kurser og netværk - i det frivillige sociale arbejde Center for frivilligt socialt
Læs mereVejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk
Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter
Læs mereUddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere
Læs mereBehandling af mobningsramte i Danmark - Projekt Rehabilitering af mobningsramte: En tidlig indsats
Behandling af mobningsramte i Danmark - Projekt Rehabilitering af mobningsramte: En tidlig indsats Annie Høgh Evaluator Sponsor: Forebyggelsesfonden Projektet: Rehabilitering af mobningsramte Overordnet
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mere10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI
10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.
Læs mereE-læring og samarbejde over nettet
E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent
Læs mereOvervejelser i forbindelse MED OUTSOURCING
Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor det? 4 Fordele og ulemper ved outsourcing 5 Kendte faldgrupper 6 Hvordan skal virksomheden Outsource? 6 Pris på outsourcing
Læs mereDet strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse
Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som
Læs mereHvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre
Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver
Læs mereRapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014
Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereKlare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING
Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center
Læs mereSkolens pædagogiske og didaktiske grundlag
BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Anja
Læs mereDistriktsskole Smørum
Anti-mobbestrategi Distriktsskole Smørum Afd. Balsmoseskolen, Boesagerskolen og Søagerskolen 2 Indholdsfortegnelse FORMÅL.. 3 Begreber... 3 Forebyggende... 4 Indgribende... 5 Når mobning er en realitet
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereEfter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi
Efter- og videreuddannelse - gør viden til værdi Velkommen til Cphbusiness Som studerende på Cphbusiness vil du møde en undervisningsform, der skaber kompetencer, du kan bruge til noget. Det betyder: at
Læs mereHvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?
Krise er en voldsom hændelse, der ændrer den berørtes opfattelse af sin omverden. Det være sig sorg, følelsen af tab ved f.eks. skilsmisse, sygdom eller en trafikulykke. Hvad er stress? Er lidt stress
Læs mereOpnå mere succes & øget livskvalitet! Autentisk lederskab. Udviklings- & Kompetencegivende forløb for ledere, beslutningstagere og konsulenter
Opnå mere succes & øget livskvalitet! Autentisk lederskab Udviklings- & Kompetencegivende forløb for ledere, beslutningstagere og konsulenter Mere succes? Sådan! Velkommen til konceptet! Autentisk lederskab
Læs mereIværksættere og selvstændige i DM
Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at
Læs mereStærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.
Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereNyhedsbrev for september 2008
Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret
Læs merearbejdspladsvurdering
arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereUdvidet job- og personprofil. Stillingen
Udvidet job- og personprofil Stillingen Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn. Kommunen har ca. 52.000 indbyggere fordelt over ca. 65 større og mindre byer, der alle har det
Læs mereTænker du på din karriere? DANSK PSYKOLOG FORENING
Tænker du på din karriere? DANSK PSYKOLOG FORENING Stærk faglighed der peger ind i fremtiden find kurset i Dansk Psykolog Forening Psykologer mødes af stadig flere komplekse krav og forventninger om også
Læs mereMENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER
MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, trivsel, sundhedsfremme og stressforebyggelse på arbejdspladsen. Højbro
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs merePsykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mereStudiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse
Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS
Læs mereTitel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland
Læs mereAntimobbestrategi jan 2018
Antimobbestrategi jan 2018 1. Værdi 2. Definition af mobning 3. Digital mobning 4. Faresignaler 5. Hvad skal man gøre, når man bliver opmærksom på, at der foregår mobning i skolen? Som elev Som forældre
Læs merePædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen
Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger
Læs mereSkæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning
Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs merePersonlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562
Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente
Læs mereHvem er jeg? Inger Lise Eriksen-Jensen. Virksomhedskonsulent
Hvem er jeg? Inger Lise Eriksen-Jensen Virksomhedskonsulent - med praksiserfaring i psykisk arbejdsmiljø siden 1989 - med praksiserfaring som selvstændig siden 2005 - har særlige kompetencer indenfor mobning
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereEssens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab
Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mere