Erhvervs ansvar. Doing well by doing good 1 DANSK ERHVERV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervs ansvar. Doing well by doing good 1 DANSK ERHVERV"

Transkript

1 Erhvervs livets ansvar lighed Doing well by doing good 1 DANSK ERHVERV

2 Erhvervs livets ansvar lighed 2 Dansk Erhvervs Årsdag 2008 publikation

3 indhold Forord 5 1. Doing Well by Doing Good Fire anbefalinger om erhvervslivets ansvarlighed 6 2. Erhvervslivets ansvarlighed En kortlægning Et ansvarligt arbejdsmarked Fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft Grøn ansvarlighed Klima og miljø på dagsordenen Global ansvarlighed Fokus på international leverandørstyring Opsummering og gode råd Sådan kommer du videre 48

4 4 DANSK Dansk Erhvervs ERHVERV Årsdag 2008 publikation

5 FORORD Dansk erhvervsliv kan bidrage til at løse samfundsmæssige problemer gennem ansvarlig adfærd. Det gælder, når virksomheder rekrutterer medarbejdere fra grupper, som typisk har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed bi drager virksomhederne nemlig til at udvide arbejdsstyrken, og samtidig får tusindvis af mennesker en ny chance for at blive selv forsørgende. Det gælder også, når virksomheder i stigende grad indarbejder klima- og miljøhensyn i deres forretning ved at reducere deres energi- og ressourceforbrug. Dermed bidrager de til løs ningen af den globale klimaudfordring. Endelig gælder det, når danske virksomheder gennem deres internationale handel bidrager til vækst og udvikling i den fattigere del af verden. Når erhvervslivet udviser ansvarlighed, er det ikke alene til gavn for det omgivende samfund. Oftest vil det også være til gavn for virksomhederne selv. Mange virksomheder oplever, at de får lettere ved at rekruttere og fastholde med arbejdere, at de sparer penge på at nedsætte ressourceforbruget, at de får større kvalitet i samarbejdet med deres leverandører, og at de får nemmere ved at tiltrække kunder. Dermed kan ansvarlighed betale sig for virk som heden ikke kun moralsk, men også økonomisk. Det er derfor, Dansk Erhverv siger Doing Well by Doing Good. For det er faktisk muligt at lave en god forretning med god sam vittighed, og det vil vi hermed gerne opmuntre endnu flere virksomheder til. I denne publikation sætter Dansk Erhverv fokus på erhvervslivets ansvarlighed med en række gode eksempler på, hvordan danske virksomheder arbejder aktivt med ansvarlighed i forhold til deres medarbejdere, i forhold til klimaet og miljøet og i forhold til deres internationale leverandører. Samtidig opstiller vi fire anbefalinger om erhvervs livets ansvarlighed. For Dansk Erhverv er det afgørende, at ansvarlighed bruges strategisk som en del af virksomhedens kerneforretning, at man anerkender de mange små skridt i arbejdet med ansvarlighed, at virksomheder kan udvise ansvarlighed på mange forskellige måder, alt afhængig af hvad der passer den enkelte virksomhed bedst, og ende lig at erhvervs livets ansvarlighed er baseret på frivillighed. Poul-Erik Pedersen Formand Jens Klarskov Adm. direktør KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE... Erhvervslivets ansvarlighed kaldes også samfundsansvar, socialt ansvar, Corporate Social Responsibility (CSR), bæredygtighed, tredobbelt bundlinje og Corporate Responsibility. Men uanset hvad man kalder det, handler det om, at virksomheder udviser ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund. Dansk Erhverv 5

6 Doing Well by Doing Good 1. DOING WELL BY DOING GOOD Fire ANBEFALINGER OM Erhvervslivets ansvarlighed Erhvervslivets ansvarlighed bliver et stadig mere udbredt fænomen ikke mindst i Danmark, hvor erhvervslivet har en lang tradition for at leve op til høje standarder for sociale og miljømæssige forhold. 1 Erhvervslivets ansvarlighed er defineret som et koncept, hvor virksomheder frivilligt integrerer sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i interaktionen med deres interessenter. 2 HVORFOR ANSVARLIGHED? Et stigende antal virksomheder engagerer sig i det omgivende samfund, når det drejer sig om miljømæssige og sociale forhold. Dansk Erhverv understøtter erhvervslivets ansvarlighed ud fra en tankegang om, at virksomhederne kan spille positivt sammen med det omgivende samfund og bidrage til at løse væsentlige samfunds mæssige opgaver i relation til arbejds styrken, miljøet og det internationale samfund. Samtidig kan erhvervs livets ansvarlige indsats bidrage positivt til den enkelte virksomheds om dømme, konkurrence evne, mulighed for at rekruttere og fastholde medarbejdere og til at øge kvaliteten i virksom hedens ydelser. God moral og god forretning kan altså gå hånd i hånd. Flere virksomheder oplever, at deres kunder, sam arbejdspartnere og det omgivende samfund stiller krav om, at deres produkter og services skal leve op til bestemte etiske, sociale eller miljømæssige krav. Ansvarlighed bliver simpelthen en licence to operate eller en adgangsbillet til det globale marked for mange virksomheder. Resultatet er, at ansvarlighed er blevet et emne, som virksomheder i stigende grad må forholde sig til. Og både danske og globale virksomhedsledere vurderer, at ansvarlighed vil få en endnu større betydning i de kommende år. 3 Man kan på den baggrund konstatere, at erhvervslivets ansvarlighed er ved at blive et globalt konkurrenceparameter. Dansk erhvervsliv har i disse år en enestående mulighed for at blive globalt kendt for ansvar lighed. Mange forbinder allerede i dag Danmark med høje standarder for velfærd og miljø, og det kan bruges aktivt til at brande Danmark som en ansvarlig nation. Det om dømme kan være en fordel for danske virksomheder, når det handler om at tiltrække investeringer, kvalificeret arbejdskraft og kvalificerede studerende samt afsætte danske produkter på den globale markedsplads. Erhvervslivets ansvarlighed skal bruges strategisk I takt med at ansvarlighed bliver et konkurrence parameter, er det en styrke at tænke ansvarlighed ind i den enkelte virksomheds strategi og 6 DANSK ERHVERV

7 Doing Well by Doing Good Figur 1. Strategisk ansvarlighed giver større udbytte Virksomhedens engagement Strategisk engagement Risikostyring Velgørenhed Virksomhedens udbytte KILDE: DANSK ERHVERV 2008 forretningsplan. Strategisk ansvarlighed handler om at vælge de tiltag, som passer til den enkelte virksomhed og dens specifikke udfordringer og værdier. Mads Øvlisen, der er bestyrelsesmedlem i FN s Global Compact, 4 udtrykker sig således om ansvarlighed: Det er ikke filantropi. Det handler om, hvordan virksom hederne tjener deres penge ikke hvordan de bruger deres overskud. 5 Med andre ord skal ansvarlighed ikke være mere eller mindre løsrevne bidrag og donationer, men være en integreret del af virksomhedens forretning, så det bruges strategisk. To af de førende amerikanske forskere inden for erhvervslivets ansvarlighed, Michael Porter og Mark Kramer, er også stærke fortalere for strategisk ansvarlighed: Erhvervslivets ansvarlighed kan være meget mere end omkostninger, begrænsninger eller velgørenhed det kan være en kilde til muligheder, innovation og konkurrencefordele. 6 At bruge ansvarlighed strategisk kræver et større engagement og en større grad af involve ring fra virksomhedens side. Til gengæld giver det også Erhvervslivets ansvarlighed på den politiske dagsorden i Danmark og EU Regeringen arbejder med en handlingsplan til fremme af virksomheders samfundsansvar. Handlingsplanen skal understøtte danske virksomheders arbejde med samfundsansvar ud fra en tankegang om, at virksomhedernes ansvarlighed skal bruges strategisk. Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen udtaler: For mig handler virksomheders samfundsansvar om, at økonomisk vækst går hånd i hånd med hensynet til mennesker og miljø ikke bare her i Danmark, men i hele verden. Arbejdet med samfundsansvar skal tage afsæt i virksomhedens kerneforretning og styrke konkurrenceevnen det skaber værdi for virksomheden og for resten af samfundet. Erhvervslivets ansvarlighed er også på dagsordenen i EU. Europa-Kommissionen fremlægger i maj 2008 en handlingsplan om bæredygtigt forbrug og produktion. Handlingsplanen skal sikre et bæredygtigt energiforbrug og miljø i fremtidens Europa. Dansk Erhverv 7

8 Doing Well by Doing Good et større potentiale for udbytte i forhold til virksomhedens omdømme, rekruttering og indtjening. Man får altså mere ud af sin indsats, hvis ansvarlighed gøres til en del af virksomhedens strategi og hænger sammen med virksomhedens forretningsområde i stedet for at være et mere eller mindre tilfældigt vedhæng til kerneforretningen i form af velgørenhed eller risikostyring. ERHVERVSLIVETS ANSVARLIGHED SKAL SES SOM EN PROCES En virksomhed bliver aldrig 100 procent ansvarlig. Uanset hvor ihærdigt virksomheden engagerer sig, vil der være huller i osten. En virsomhed, der gør en aktiv indsats for at skabe trivsel på arbejdspladsen, kan stadig have langtidssyge medarbejdere. En globalt arbejdende virksomhed, der har en udførlig Code of Conduct og laver uanmeldte kontrol besøg hos sine leverandører, kan stadig opleve problemer med urimelige arbejdstider hos leverandøren. Og den virksomhed, der har sat sig et mål om at reducere sit CO 2 -udslip med 20 procent, når måske kun en reduktion på 15 procent. CSR-professor Mette Morsing fra CBS har formu leret det således: Det er svært at forestille sig, at en virksomhed nogensinde kan være 100 procent socialt ansvarlig. Der vil altid være områder, hvor den kan forbedre sin indsats. Og det er udfordringen: Socialt ansvar er en kontinuerlig proces, hvor enhver virksomhed hver dag må vurdere, hvordan den bedst forbedrer sin indsats til gavn for både sig selv og sam fundet. 7 Ofte oplever virksomheder, at der i offentligheden og særligt i medierne er mere fokus på manglerne end på resultaterne af deres ansvar lighed. I stedet for at fokusere på de opnåede 15 procent CO 2 -reduktion fokuserer man på, at virksomheden ikke nåede målet på 20 procents reduktion. Det negative fokus på fejl og mangler kan være med til at fjerne motivationen fra virksomheder, der ellers gerne vil udvise ansvarlighed. Derfor er det vigtigt, at arbejdet med ansvarlighed ses som en proces, hvor man både anerkender de mange små og store skridt. Ellers kan ansvarlige virksomheder havne i den paradoksale situation, at de nærmest bliver straffet for at udvise et engagement. Det kan medføre, at virksomheder ikke tør kommunikere deres arbejde med ansvarlighed eller i værste fald, at virksomheder helt afholder sig fra at engagere sig. Erhvervslivets ansvarlighed KAN UDVISES PÅ MANGE MÅDER Erhvervslivets ansvarlighed dækker over en lang række forskellige tiltag i forskellige virksomheder, lige fra ansættelse af marginaliserede grupper over energieffektiviseringer til forebyggelse af børnearbejde hos udenlandske leverandører. Den enkelte virksomheds måde at udvise ansvarlighed afhænger af virksomhedens forretningsområde, størrelse, samarbejdspartnere osv. Den ene måde at udvise ansvarlighed på er ikke bedre end den anden. Det, der giver mest mening for en virksomhed, afhænger af den enkelte virksomheds virkelighed og ud fordringer. Denne publikation sætter særligt fokus på tre hovedområder inden for ansvarlighed, nemlig 8 DANSK ERHVERV

9 Doing Well by Doing Good arbejdskraft, klima og miljø og global ansvarlighed. Men der er mange andre områder, hvor danske virksomheder er engageret. Det gælder for eksempel mangfoldighedsledelse, etiske investeringer, støtte til foreninger og aktiviteter i lokalområdet, initiativer rettet mod kunder og sponsorater af kultur eller uddannelses institutioner. Erhvervslivets ansvarlighed skal være frivillig Ansvarlighed skal bygge på virksomhedens eget engagement og egne løsningsmuligheder ikke på tvungne mærker, kvoter og lignende bindende reguleringer. Dette ligger i forlængelse af definitionen af erhvervslivets ansvarlighed, der understreger, at der er tale om en frivillig indsats fra virksomhedens side. Virksomhederne kan bidrage på de områder, hvor der ikke foreligger lovgivning, eller hvor lovgivningen ikke bliver håndhævet i praksis. Dette gælder ikke mindst i relation til international leverandørstyring. I Danmark er mange med arbejderforhold reguleret gennem overenskomster, og der findes høje miljøstandarder i lovgivningen. I andre lande og særligt i udviklingslande er en større del af ansvaret for medarbejdere og miljø overladt til virksomhederne. Og de kan så vælge at stille krav om, at leverandørerne lever op til enten den lokale lovgivnings krav eller til internationale stand arder. Følgende tekst sammenfatter Dansk Erhvervs fire anbefalinger om erhvervslivets ansvarlighed. Dansk Erhvervs fire anbefalinger om Erhvervslivets ansvarlighed Erhvervslivets ansvarlighed skal bruges strategisk. Hvis virksomheder vil have mest muligt ud af deres arbejde med ansvarlighed, skal det tænkes ind i virksomhedens strategi og forretningsplan. Jo tættere ansvarlighed er på kerneforretningen, jo større positivt udbytte får virksomheden af sin indsats. Erhvervslivets ansvarlighed skal ses som en proces. En virksomhed kan aldrig blive 100 procent ansvarlig, da man hele tiden kan tage flere skridt, små som store, i den rigtige retning. Virksomheder skal anerkendes for det, de gør inden for ansvarlighed, og ikke straffes for det, de ikke gør. Erhvervslivets ansvarlighed kan udvises på mange måder. Der er mange måder at udvise ansvarlighed på, og den ene er ikke mere rigtig end den anden. Det er op til den enkelte virksomhed, hvordan man vil gribe udfordringen an inden for en lang række områder som fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft, klima og miljø, og leverandørstyring. Erhvervslivets ansvarlighed skal være frivillig. Området skal ikke reguleres med bindende kvoter eller tvungne mærkningsordninger. Til gengæld er Dansk Erhverv positivt indstillet over for og bidrager også selv med rådgivning, udbredelse af best practices og udvikling af værktøjer, der kan hjælpe virksomhederne med at udvise ansvarlighed. Dansk Erhverv 9

10 Erhvervslivets ansvarlighed 2. ERHVERVSLIVETS ANSVARLIGHED EN kortlægning Dansk Erhverv har taget temperaturen på erhvervslivets ansvarlighed ved at gennemføre en spørgeskemaunder søgelse, der kortlægger status og fremtidsperspektiver blandt danske virksomheder. 8 Derudover har Dansk Erhverv spurgt danskerne, hvordan de ser på erhvervslivets ansvarlighed. 9 Resultaterne præsenteres i det følgende. Status og fremtidsperspektiver Dansk Erhvervs spørgeskemaundersøgelse viser, at mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder (56 procent) arbejder med ansvarlighed. Blandt andet via ansættelse på særlige vilkår, miljøforbedringer, reduktion af energiforbrug og ansvarlig leverandørstyring. Undersøgelsen viser, at der er en klar sammenhæng mellem ansvarlighed og virksomhedens størrelse: Jo flere ansatte og jo større om sætning virksomheden har, jo større sandsyn lig hed er der for, at den arbejder med ansvarlighed. Det ses ved, at hele 72 procent af virksom heder med over 100 ansatte arbejder med ansvarlighed. Sammenhængen er ikke over raskende, da små og mellemstore virksom heder kan have svært ved at løfte mange andre opgaver end den daglige drift. Derfor er det vigtigt, at offentlig rådgivning og støtte vedrørende ansvarlighed også bliver målrettet de små og mellemstore virksomheder, som det eksempelvis skete i forbindelse med regeringens projekt Overskud med Omtanke. 10 Der er sket en markant udvikling i erhvervs livets ansvarlighed inden for de seneste år. To ud af tre af de virksomheder, som arbejder med ansvar lighed, vurderer, at arbejdet er mere omfattende i dag end for fem år siden. Og virksomhederne forventer samtidig, at den markante udvikling fortsætter. Som figur 2 viser, forudser 67 procent af virksomhederne, at arbejdet vil være endnu mere omfattende om fem år. De danske virksomheder forventer altså et decideret boom i erhvervslivets ansvarlighed. Det er ikke kun i Danmark, erhvervslivet vurderer, at ansvarlighed spiller en stigende rolle. En international undersøgelse af Economist Intelligence Unit fra 2007 belyser perspektiver ne i erhvervslivets ansvarlighed internationalt: Cirka 70 procent af de adspurgte virksomheds ledere vurderer, at de om tre år vil prioritere ansvarlighed højt eller meget højt. 11 Også set i en international sammenhæng er der altså forventninger om, at erhvervslivets ansvarlig hed bliver stadig vigtigere. Erhvervslivet er i vidt omfang parat til at tage ansvaret på sig. 42 procent af de adspurgte virksomheder mener, at de i høj grad bør ud vise ansvarlighed over for det omgivende sam fund. Den tilsvarende andel i befolkningen og dermed blandt forbrugerne er 49 procent. At 10 DANSK ERHVERV

11 Erhvervslivets ansvarlighed Figur 2. Boom i erhvervslivets ansvarlighed Mere omfattende om fem år 67 Uændret om fem år 29 Mindre omfattende om fem år 0 Ved ikke % Forventer du, at virksomhedens arbejde med ansvarlighed vil være mere eller mindre omfattende om fem år? KILDE: DANSK ERHVERV 2008 andelen er en anelse større blandt befolkningen er ikke overraskende, i og med at arbejdet ligger på virksomhedernes skuldre. Men ansvaret er ikke virksomhedernes alene. Ansvarlighed er også noget, man udviser som forbruger, og forbrugerne angiver i under søgelsen, at de er deres ansvar bevidst: 48 procent mener, at de som forbrugere i høj grad bør udvise ansvarlighed. Men selvom næsten halvdelen af for brugerne altså rapporterer, at de i høj grad bør tage ansvar, så taler salgs tallene for ansvarlige produkter som økologi og fairtrade et andet sprog, da kun cirka 7 procent af dagligvarehandelen udgøres af disse produkter. Forbrugerne lader altså langt fra altid handling følge holdning. Ansvarlighed inden for Forskellige områder og BRancher Dansk Erhverv har spurgt til virksomhedernes arbejde med ansvarlighed inden for tre hoved områder: Arbejdskraft, klima og miljø samt internationale leverandører. Resultaterne viser, at ansvarlige tiltag på medarbejderområdet er mest udbredt skarpt efterfulgt af tiltag på klimaog miljøområdet. Der er færre, som arbejder med tiltag i relation til deres interna tionale leverandører. Figur 3 illustrerer resultaterne ved at vise, hvor stor en andel af de virksomheder, som arbejder med ansvarlighed, der i stor eller nogen udstrækning arbejder med tiltag inden for hvert af de tre hovedområder. Undersøgelsen viser, at forskellige brancher arbejder forskelligt med ansvarlighed. Dette ligger i tråd med Dansk Erhvervs anbefalinger om, at man kan udvise ansvarlighed på mange forskellige måder, og at virksomheder skal vælge tiltag, som harmonerer med deres kerne forretning. Brancherne har således i vidt omfang iværksat tiltag, som svarer til de ud fordringer, de står over for: Ansvarlige medarbejdertiltag er mest udbredte inden for videnservice. Det skyldes primært, at denne type virksomheder i meget høj grad lever af deres medarbejdere og deres specialiserede kompetencer. Derfor er det et afgørende konkurrenceparameter for disse virksomheder, at de kan fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere. Ansvarlige klima- og miljøtiltag ses hyppigst inden for hotel, restaurant og turisme samt i transportbranchen. Ressourceforbruget er en stor udgiftspost i hotel- og restaurationsbranchen, og i transportsektoren er CO 2 - udledningen en væsentlig udfordring. Ansvarlige leverandørtiltag er mest udbredte inden for engros- og detailhandel. Dette hænger naturligvis sammen med, at han dels virksomheder i langt større udstrækning end andre virksomheder har inter na tionale leverandører i risikolande. Dansk Erhverv 11

12 Erhvervslivets ansvarlighed Figur 3. ansvarlighed ER SÆRLIGT UDBREDT I FORHOLD TIL MEDARBEJDERE SAMT KLIMA OG MILJØ Medarbejdere 84 Klima og miljø 80 Internationale leverandører* % I hvilken udstrækning arbejder virksomheden med ansvarlige tiltag på følgende områder? Figuren viser den andel, Figur som 3 har Ansvarlighed svaret i stor eller er i nogen særligt udstrækning. udbredt i forhold til medarbejdere samt klima og miljø *Resultatet omfatter kun virksomheder, der har internationale leverandører. Det bemærkes dog, at mange af disse er fra vestlige lande, hvor spørgsmålet om ansvarlig leverandør styring er mindre relevant. KILDE: DANSK ERHVERV 2008 TRE GODE GRUNDE TIL AT ARBEJDE MED ANSVARLIGHED Undersøgelsen har vist, at dansk erhvervsliv forventer at arbejde markant mere med ansvar lighed i de kommende år. Men hvad er det, der motiverer dem? Ifølge de virksom heder, som arbejder med ansvarlighed, er de tre væsentligste årsager følgende: At virksom heden får et bedre omdømme, at virksom heden bliver attraktiv over for nuværende og potentielle med arbejdere, samt at virksom heden lever op til forbrugernes etiske krav. Et bedre omdømme er altså den primære årsag til at arbejde med ansvarlighed. Det handler om at vise, at man tænker og handler ansvarligt, hvilket i sidste ende kan gøre det nemmere for virksomheden at afsætte sine produkter og serviceydelser samt tiltrække investeringer og medarbejdere. Hele otte ud af 10 virksomheder nævner tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere som et selvstændigt argument for at arbejde med ansvarlighed, hvilket gør denne årsag til den næstmest udbredte. Virksomhederne er heller ikke i tvivl om, at arbejdet med ansvar lighed har betydning for medarbejderne: 84 procent af de virksomheder, som arbejder med ansvarlighed, vurderer, at det i høj eller nogen grad har en positiv betydning for med arbejdernes arbejdsglæde. Virksomhedernes vurdering stemmer godt overens med med arbejdernes egne holdninger. Ifølge Dansk Erhvervs be folkningsundersøgelse mener 80 procent af danskerne, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres arbejdsplads arbejder med ansvarlighed. At leve op til forbrugernes krav er den tredje mest udbredte årsag til at arbejde med an svarlighed. Mere end hver tredje virksomhed angiver, at de møder flere krav om at udvise ansvarlighed i dag end for fem år siden og kravene kommer primært fra kunderne. Ud viklingen i forbrugernes præferencer er da også entydig: Ifølge Dansk Erhvervs under søgelse køber mere end hver anden dansker flere ansvar lige produkter 12 i dag end for to år siden. Og hver anden forventer at købe endnu flere om to år. Ansvarlighed kan aflæses på bundlinjen Omdømme, medarbejderpleje og forbrugerkrav er som nævnt de primære grunde til at virksomhederne arbejder med ansvarlighed. Men endnu et par årsager ligger højt på listen: To ud af tre arbejder med ansvarlighed, fordi det øger kvaliteten af deres produkter og ydelser. I sammenhæng hermed angiver hele 62 procent, at de arbejder med ansvarlighed, fordi det øger deres omsætning. Med andre ord vurderer de, at ansvarlighed betaler sig. Virksomhederne bekræfter således, at ansvarlighed ikke handler om velgørenhed men at 12 DANSK ERHVERV

13 Erhvervslivets ansvarlighed Figur 4. De tre primære årsager til at arbejde med ansvarlighed Bedre omdømme 87 Attraktiv over for nuværende og potentielle medarbejdere 80 Leve op til forbrugernes etiske krav % I Hvilken grad har følgende forhold betydning for, at virksomheden arbejder med ansvarlighed? Figuren viser den andel, som har svaret i høj eller i nogen grad. KILDE: DANSK ERHVERV 2008 ansvarlighed er i stigende grad er et kon kur rence parameter, der har positiv betydning for virksomhedens omsætning. To ud af tre virksomheder vurderer, at ansvarlighed i høj eller nogen grad er et konkurrenceparameter i dag. Dette er en kraftig stigning, for ifølge undersøgelsen vurderer kun hver fjerde virksomhed, at det var et konkurrence parameter for fem år siden. Der er altså sket en markant udvikling, hvor ansvarlighed er blevet et stadig mere væsentligt aspekt af konkurrencen om markeder, produkter og kunder. Og den udvikling fortsætter. Hele otte ud af 10 virksomheder forventer, at ansvarlig hed i høj eller nogen grad vil være et konkur renceparameter om fem år. I forlængelse heraf er det oplagt at stille spørgsmålet: Kan ansvarlighed aflæses på bundlinjen? Dansk Erhvervs spørgeskemaundersøgelse viser, at hele 60 procent af de virksomheder, som arbejder med ansvarlighed, vurderer, at det samlet set har en positiv betydning for bundlinjen. Samtidig er det kun fire procent af virksomhederne, der vurderer, at ansvarlighed har en negativ betydning for bundlinjen. Det er et markant resultat, at så mange af de virksomheder, som arbejder med ansvarlig hed, vurderer, at arbejdet med ansvarlighed har en positiv betydning for bundlinjen. Samtidig kan dette også tjene som en opmun tring til andre virksomheder, der endnu ikke arbejder med ansvarlighed, til at påbegynde arbejdet. På grundlag af mange tidligere studier blev der i 2007 gennemført et sammenfattende studie af sammenhængen mellem ansvarlige tiltag og virksomhedens økonomiske resultater. Konklusionen var, at ansvarlige tiltag samlet set Dansk Erhverv har spurgt de virksomheder, som ikke arbejder med ansvarlighed: Hvorfor ikke? De tre primære grunde er: 1. At de ikke finder det relevant for netop deres virksomhed (39 procent) 2. At de ikke har tiden til det (29 procent) 3. At de mangler viden på feltet (23 procent) Resultatet peger på, at der er behov for udbredelse af gode eksempler inden for området, så flere virk somheder får øjnene op for, hvordan ansvarlighed kan integreres i deres forretning, Resultatet peger også på, at der er behov for mere viden og information om, hvordan man som virksomhed kan udvise ansvarlig hed. I denne publikation stiller 11 virksomheder fra for skel lige brancher sig frem og fortæller, hvordan de arbejder med ansvarlighed, således at andre virksom heder kan få indblik i, lade sig inspirere af og drage nytte af deres erfaringer. Interviewene kan læses i de næste tre kapitler. Dansk Erhverv 13

14 Erhvervslivets ansvarlighed Figur 5. Ansvarlighed er i stigende grad et konkurrenceparameter For fem år siden 25 I dag 66 Om fem år % I hvilken grad var / er / vil ansvarlighed være et konkurrenceparameter for fem år siden / i dag / om fem år? Figuren viser den andel, som har svaret i høj eller i nogen grad. KILDE: DANSK ERHVERV 2008 Figur 6. Ansvarlighed er godt for bundlinjen Positiv betydning 60 Ingen betydning 29 Negativ betydning 4 Ved ikke % Hvilken betydning vurderer du, at arbejdet med ansvarlighed samlet set har for virksomhedens bundlinje? KILDE: DANSK ERHVERV 2008 har en positiv om end beskeden effekt på virksomhedernes bundlinje. 13 En konklusion, der altså peger i samme retning som de ad spurgte virksomheders egen vurdering i Dansk Erhvervs spørgeskemaundersøgelse. Sammenfatning Dansk Erhvervs kortlægning af erhvervslivets arbejde med ansvarlighed viser, at der i høj grad er dækning for udsagnet Doing Well by Doing Good. Knap seks ud af 10 virksomheder arbejder aktivt med ansvarlighed, og 67 procent af disse forventer, at dette arbejde vil fylde mere om fem år. Virksomheder udviser primært ansvarlighed for at få et bedre om dømme, for at tiltrække og fastholde medarbejdere og for at møde forbrugernes krav. Men for seks ud af 10 virksomheder spiller det også en selvstændig rolle, at ansvarlighed har en positiv effekt på bundlinjen hvilket bekræfter antagelsen om, at erhvervslivets ansvarlighed ikke kun er til gavn for det omgivende samfund, men også for virksom hederne selv. I de følgende tre kapitler sætter Dansk Erhverv fokus på erhvervslivets ansvarlighed inden for medarbejderområdet, klima- og miljøområdet og i forhold til internationale leverandører. I overensstemmelse med Dansk Erhvervs an befalinger er det naturligvis op til den enkelte virksomhed, hvorvidt og hvordan den vil engagere sig. Ansvarlighed udvises på mange forskellige måder afhængigt af den enkelte virksomheds forretningsområde og værdisæt. Dette vil også blive illustreret af de virksomhedsinterview, der præsenteres i de følgende kapitler. 14 Dansk Erhverv

15 Erhvervslivets ansvarlighed 15 DANSK ERHVERV Dansk Erhverv 15

16 Et ansvarligt arbejdsmarked 3. ET ANSVARLIGT ARBEJDSMARKED Fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft Mange virksomheder udviser ansvarlighed ved at tage hånd om deres vigtigste ressource, nemlig medarbejderne. Det handler om at skabe en attraktiv og rummelig arbejdsplads, der både fastholder og tiltrækker kvalificerede medarbejdere. Det er ikke mindst relevant i en tid, hvor mange virksomheder oplever rekrutteringsvanskeligheder og mangel på kvalificerede hoveder og hænder. Et rummeligt arbejdsmarked Dansk Erhverv understøtter et ansvarligt arbejdsmarked gennem rådgivning og forskellige redskaber, der hjælper virksomheder med at skabe en rummelig arbejdsplads, hvor medarbejderne trives. Mange virksomheder tilstræber en rummelig arbejdsplads med plads til grupper, der typisk har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet som for eksempel nydanskere eller psykisk og fysisk handicappede. Det kan enten ske ved ordinær ansættelse eller ved ansættelse på særlige vilkår i form af flex- eller skånejob, nedsat arbejdstid og lignende. Ved at fokusere på disse grupper af potentielle medarbejdere øger virksomhederne deres rekrutteringsgrundlag. Samtidig bidrager de til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave: at få flere ud på arbejdsmarkedet. Fastholdelse, trivsel og opkvalificering At tilstræbe en rummelig arbejdsplads er én måde at udvise ansvarlighed på medarbejderområdet på. Andre virksomheder gør en aktiv indsats for at fastholde deres medarbejdere. For eksempel arbejder mange med at reducere medarbejdernes sygefra vær, som koster både samfundet og virksomhederne dyrt. Konkrete tiltag består i forbedringer af arbejdsmiljøet og systematisk opfølgning på sygdom hos medarbejderne. Det bliver også mere og mere almindeligt med seniorordninger, der får ældre medarbejdere til at blive på arbejdsmarkedet et par år længere, så værdifuld erfaring og viden forbliver i virksomheden. Endelig sættes der i disse år større fokus på med arbejdernes sundhed gennem sund mad i kantinen, arbejdsgiverbetalt motion, stresshåndtering og ryge stopkurser. Alt sammen tiltag, der øger medarbejder nes trivsel og arbejdsglæde, og som samtidig bidrager til at reducere medarbejdernes fravær og fastholde dem på arbejdspladsen. Virksomheder kan også udvise ansvarlighed ved at støtte forsknings- og uddannelsesaktiviteter inden for relevante fagområder. Sådanne sponsorater er en langsigtet investering i at opkvalificere potentielle medarbejdere 16 DANSK ERHVERV

17 Et ansvarligt arbejdsmarked og dermed øge virksomhedens rekrutteringsgrundlag. Samtidig giver sponsoraterne en samfundsmæssig gevinst i form af en mere kvalificeret arbejdsstyrke. Top 5: Sådan tager virksomhederne ansvar for deres Medarbejdere De fem mest udbredte tiltag for at skabe et ansvarligt arbejdsmarked kan ses herunder, som er baseret på Dansk Erhvervs spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Herunder kan ses, at virksomhederne både arbejder med tiltag, der skal skabe et rummeligt arbejdsmarked og med tiltag, der skal fastholde medarbejderne. 1. SÆRLIGE VILKÅR Flexjob, skånejob, nedsat arbejdstid, jobtræning, arbejdsprøvning mv. 2. SYGDOM Nedbringelse af sygefravær, fastholdelse af langtidssyge, syge ansat på nedsat tid eller i anden funktion, sygesamtaler 3. ÆLDRE Ældreordning, seniorpolitik, har efterlønnere og 65 år+ ansat 4. NYDANSKERE Ansættelse af nydanskere 5. SUNDHED OG TRIVSEL Sund kost, motionsmulighed på arbejdspladsen, sundhedspolitik, indsats mod stress, stresspolitik Der kan findes yderligere inspiration til arbejdet med fastholdelse og rekruttering af arbejdskraft i de fire virksomhedsinterview herunder. Specialisterne fortæller om deres erfaringer med at skabe en arbejdsplads med en stor gruppe autistiske med arbejdere. Hos Eurest er mere end hver femte ansatte nydansker. Deloitte har oprettet en fond for udvikling af nye undervisningsformer. Og CityMail har satset på en multikompetent virksomhed med mange nydanskere. Projekt Sidste chance for de sidste Dansk Erhverv har i samarbejde med en række fagforeninger, organisationer, forskere, ministerier og virksomheder taget initiativ til projektet Sidste Chance for de Sidste. Projektet skal skabe reelle job til grupper, der typisk har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet: Handicappede, marginaliserede nydanskere, seniorer og endelig personer, der er socialt marginaliserede på grund af for eksempel misbrugsproblemer. Sidste Chance for de Sidste rummer flere konkrete projekter, der skal skabe job til de forskellige grupper. Her er beskrevet tre af initiativerne: PROJEKT SERVICEVEJEN Dansk Erhverv samarbejder med Center for Aktiv Beskæftigelse og udvalgte jobcentre om at skabe 75 job til kontanthjælpsmod tagere. Erfaringerne fra projektet omsættes til et metodehæfte, der skal vise, hvordan andre servicevirksomheder og jobcentre kan samarbejde om at opkvalificere og indsluse kontanthjælps modtagere til faste job i servicebranchen. INTEGRATION Projektet sætter fokus på aktiveringen af marginaliserede nydanskere. Dansk Erhverv har iværksat et initiativ i EU-regi i samarbejde med fire andre europæiske lande. Initiativet skal skabe et overblik over de gode erfaringer med aktiveringen af denne gruppe. Derudover gennemfører Dansk Erhverv i samarbejde med Integrationsministeriet et seminar om gode erfaringer med ansættelse af ny danskere. ERHVERVSPRAKTIK FOR PERSONER MED HANDICAP Selv om over halvdelen af alle personer med handicap allerede er i arbejde, og mange af dem på almindelige vilkår, er der stadig personer med handicap, der kan tage et arbejde, men som ikke gør det. Dansk Erhverv har derfor lanceret en kampagne om erhvervspraktik for ledige personer med et handicap. Målsætningen er at finde cirka 100 virksomhedspraktikker. Dansk Erhverv 17

18 Specialisterne / Et ansvarligt arbejdmarked Specialisterne It på særlige vilkår Det er ikke en helt almindelig it-virksomhed, Thorkil Sonne stiftede i Måske netop derfor lagde EU s beskæftigelseskommissær Vladimir Spidla for nylig vejen forbi Specialisterne, som virksomheden hedder. Hér kunne han ved selvsyn se, hvordan det er lykkes for virksomheden, hvor tre fjerdedele af de 50 medarbejdere har autisme, at få nogle af Danmarks største it-virksomheder som kunder. Hvad de færreste endnu er klar over, er, at personer med en mild form for autisme ofte har specielle evner, som kan anvendes forretningsmæssigt. For eksempel er vores medarbejdere særdeles kvalificerede til en række it-opgaver som for eksempel test af software, registrering af data og journaliseringsopgaver. Det er disse talenter, som ingen før har forstået at udnytte, siger Thorkil Sonne. Med kunder som blandt andet KMD, Microsoft, Oracle og CSC viser Specialisterne, at der er efterspørgsel efter virksomhedens ydelser, og det, at Thorkil Sonne i år modtog It-prisen 2008 af branchens hårdeste dommere, som Sonne udtrykker det, ser han som en anerkendelse af, at virksomheden er i stand til at begå sig på almindelige konkurrencevilkår. En del af vores ansatte har i tidligere job op levet at bukke under for stress og depressioner. Men hos os har de vilkår, der passer til de særlige behov, personer med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) har. For eksempel har medarbejderne en ugentlig arbejdstid på mellem 20 og 30 timer, og kunderne ved, der er faste rammer om projekterne, og at de ikke kan kontakte os uden for normal arbejdstid, siger Thorkil Sonne. Han lægger ikke skjul på, at det har været fire hårde år, og at han uden ekstern finansiering havde sat familiens friværdi på spil. Alligevel skorter det ikke på visionerne. Han vil skabe 100 job til personer med autisme i Danmark og tilsvarende job i udlandet. At Specialisterne har et internationalt potentiale illustreres af, at EU-kommissær Spidla benyttede besøget i Danmark til at invitere Thorkil Sonne til møde i Bruxelles for at drøfte de europæiske perspektiver i virksomhedens unikke forretningsidé. 18 DANSK ERHVERV

19 Specialisterne / Et ansvarligt arbejdmarked Thorkil Sonne, stifter og direktør, Specialisterne Dansk Erhverv 19

20 Eurest / Et ansvarligt arbejdmarked Eurest integrationsindsats kan ses på Bundlinjen Hos Eurest er integration ikke noget, man taler om. Det er noget, man gør. Det giver sig selv, når man i den 1200 mand store servicevirksomhed har 20 procent ansatte med en anden etnisk baggrund end dansk. Det er vi stolte af, siger Søren Gjøl. Han er senior advisor i Eurest, som er en del af den internationale koncern Compass Group. De mange medarbejdere med udenlandsk baggrund er ikke kommet til Eurest af sig selv. Virksomheden, som driver over 200 personalekantiner i Danmark, arbejder målrettet for at skaffe de rette ansatte. Compass Group har verdens syvende største medarbejderstab, så medarbejderne har helt naturligt en høj prioritet hos Eurest. Det er en meget integreret og væsentlig del af vores værdigrundlag. Det er, fordi vi er en servicevirksomhed, og modsat andre virksomheder, hvor størstedelen af kapitalen er placeret i maskiner og bygninger, så ligger vores kapital og viden hos vores medarbejdere. Uden medarbejderne har vi ingen virksomhed, forklarer Søren Gjøl. Eurest arbejder blandt andet tæt sammen med en række kommuner for at få kontakt til de mennesker, der har svært ved at komme i arbejde, og når de er ansat, lægger Eurest stor vægt på, at de får jobrelevant efteruddannelse og for eksempel lærer dansk. Når virksomheden ansætter elever, er det med et minimumskrav på, hvor mange elever med anden etnisk herkomst end dansk, de skal ansætte. For de medarbejdere, der har været i virksomheden i længere tid, tilbydes der en mentorordning som har til formål at skaffe flere ledere med anden etnisk herkomst end dansk i virksomheden. Vi opfatter os selv som en del af det omkringliggende samfund, og vi mener, at vi er forpligtet til at påvirke det positivt. Men de konkrete initiativer kommer i kraft af noget andet. Det er kulturen i vores virksomhed, der er årsagen til, at vi er nået dertil, hvor vi er i dag. Kulturen er en helt væsentlig bidragyder til, at det lykkes, fortæller Søren Gjøl, som mener, at en servicevirksomhed i dag er nødt til at engagere sig ansvarligt i sine medarbejdere for at få og beholde den arbejdskraft, virksomheden er afhængig af. Alle andre servicevirksomheder sidder i præcis den samme situation som os, så du må holde dig på tæerne for at klare dig i konkurrencen. Der er ingen tvivl om, at det er et konkurrenceparameter, fortæller Søren Gjøl afslutningsvis. 20 DANSK ERHVERV

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

For mere information, kontakt: DET SOCIALE INDEKS fordi trivsel skaber overskud

For mere information, kontakt: DET SOCIALE INDEKS fordi trivsel skaber overskud En brancheindsats med Det Sociale Indeks Et ledelsesværktøj til udvikling af trivsel og rummelighed på arbejdspladsen DET SOCIALE INDEKS S fordi trivsel skaber overskud Sæt fokus på det sociale engagement

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

Virksomhedsworkshop. Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Virksomhedsworkshop Chefkonsulent Dia Wolffhechel Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemføres af ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Projektet er støttet af INTEGRATIONSMINISTERIET og REGION SYDDANMARK Opgaver

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Denne lovpligtige redegørelse for Frøs Herreds Sparekasses

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

I Semler Gruppen ønsker vi at udvise social ansvarlighed, både i og uden for organisationen.

I Semler Gruppen ønsker vi at udvise social ansvarlighed, både i og uden for organisationen. CSR i Semler Gruppen I Semler Gruppen ønsker vi at udvise social ansvarlighed, både i og uden for organisationen. Vi er vores samfundsansvar bevidst og er involveret i en række velgørende aktiviteter -

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

STRATEGISK CSR. Til gavn for virksomheden og samfundet. CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv

STRATEGISK CSR. Til gavn for virksomheden og samfundet. CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv STRATEGISK CSR Til gavn for virksomheden og samfundet CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv Hvem er Dansk Erhverv? Erhvervsorganisation med 17.000 medlemsvirksomheder

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Novo Nordisk Way beskriver, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der kendetegner vores virksomhed.

Novo Nordisk Way beskriver, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der kendetegner vores virksomhed. Indledning Novo Nordisk Way beskriver, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der kendetegner vores virksomhed. Den har rødder helt tilbage til virksomhedens grundlæggelse i 1920 erne, men dengang

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge Sikkerhed og tryghed ligger i naturlig forlængelse af samfundsansvar og derfor er CSR så vigtigt for os. Det har altid været naturligt for

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige

Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige Den Sociale Kapitalfond vokser og øger start-up indsats: Sociale virksomheder skal være konkurrencedygtige TrygFonden og VELUX FONDEN går nu sammen i en fælles satsning om at modne vækstlaget af sociale

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden?

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Flemming Poulfelt, CBS Mark Holst-Mikkelsen, STRATEGOS Introduktion IT-Branchen har ultimo august 2011 gennemført en undersøgelse blandt de ca. 400

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse Tiltrækning, udvikling og fastholdelse - en undersøgelse af virksomheders evne til at sikre de dygtigste medarbejdere Tiltrækning, fastholdelse og udvikling - fra viden til indsats Erhvervslivet står over

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos Stena Recycling A/S Vi tror på, at affald er begyndelsen til nyt... Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar

Læs mere

erfaring med og behov for viden om samfundsansvar Maj 2009

erfaring med og behov for viden om samfundsansvar Maj 2009 Undersøgelse af Dansk Byggeris medlemmers erfaring med og behov for viden om samfundsansvar Maj 2009 Besvarelserne Besvarelser fordelt på antal ansatte* Dansk Byggeris medlemssammensætning Besvarelser

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende nordiske virksomheder inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med Norden som hjemmemarked arbejder NCC i hele værdikæden udvikler og opfører boliger, kommercielle ejendomme, industriejendomme

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

MILJØ CSR MANG- FOLDIGHED

MILJØ CSR MANG- FOLDIGHED MILJØ VÆRDI CSR MENNESKER MANG- FOLDIGHED INDHOLD FORORD 3 VÆRDI 4 MILJØ 6 MENNESKER 12 MANGFOLDIGHED 16 2 FORORD Netto er i dag Danmarks største dagligvarekæde. Det er vi blevet, fordi vi tager ansvar,

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere