Randers Kommune. Klimaplan 2030 Strategisk energiplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Randers Kommune. Klimaplan 2030 Strategisk energiplan"

Transkript

1 Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan

2 Klimaplan 2030 Klimaplan 2030 er en handlingsplan vedrørende Randers Kommunes klimamål og implementering af CO 2 reducerende tiltag frem til år Planen er udarbejdet af i tæt samarbejde med kommunens klimamedarbejdere. Cogita og kommunernes klimanetværk har inspireret med værdifuld sparring i forbindelse med tilrettelæggelsen af proces. Udgiver: Randers Kommune Laksetorvet, 8900 Randers tlf Udgivelsesår: 2010 Titel: Klimaplan 2030 Redaktion: Miljø og Teknik Sekretariatet, Lars Bo Jensen Anne S. Rodil ISBN: Sideantal: oplag: 60 Tryk: Randers Kommune Henvendelse vedr. Klimaplan Randers Kommune Sekretariatet, Klimakoordinator Lars Bo Jensen telefon

3 Forord Jordens alvorlige klimaproblemer kan kun løses gennem internationale, nationale, regionale og lokale politiske aftaler. På alle niveauer har vi pligt til at tage udfordringen alvorligt og sætte gang i klimaarbejdet. I Randers Kommune ønsker vi at tage udfordringen op Klima, energi og bæredygtighed er et centralt tema i byrådets visioner for kommunens udvikling i de kommende år frem. Vi er dog allerede kommet et meget langt stykke i den rigtige retning. Med et relativt lavt CO 2 -udslip på 5,8 tons pr. indbygger og med en vedvarende energiprocent på hele 43 %, kunne vi måske godt hvile lidt på laurbærrene, men Randers Kommune vil gerne være helt i front med vedvarende energiløsninger og med et CO 2 -udslip, der skal bringes endnu længere ned, så det når et bæredygtigt niveau. Byrådet har fulgt sine visioner op med klare politiske tilkendegivelser. I 2007 underskrev vi Ålesund-erklæringen, der indeholder mål om, at nedbringe udslippet af drivhusgasser og satse på bæredygtige energi- og transportløsninger. Vi har siden fulgt op på klimaerklæringen med helt konkrete mål om, at vi senest 2030 skal have nedbragt udslippet af CO 2 med 75 % pr. indbygger i forhold til 1990-niveau. Indenfor samme periode er det også vores mål, at 75 % af den totale energianvendelse skal komme fra vedvarende og CO 2 neutral energi. Vores mål er ambitiøse, men vi står også overfor en række alvorlige klimaudfordringer, der vil kræve meget engagement på alle niveauer uanset om vi er en offentlig myndighed, en privat erhvervsvirksomhed eller blot er borger i lokalsamfundet. Som én af Danmarks største kommuner har vi en særlig forpligtelse og nøglerolle i arbejdet med klimaudfordringerne. Vores udfordring kan deles op i to hovedindsatsområder: 1. Vi skal for det første tage fat i det lange seje træk med at få nedbragt udslippet af drivhusgasser herunder CO 2. Ved at forpligte os til denne opgave kan vi bidrage til at forebygge, at temperaturstigningerne ikke løber løbsk. 2. For det andet skal vi tilpasse os de klimaændringer, vi allerede har set begyndelsen af. Det gælder især om at indrette os, så vi kan håndtere den megen ekstra nedbør, der vil komme, højere grundvandsstand og stigende vandstande i havet samt kraftige storme. Denne klimaplan har fokus på forebyggelsesindsatsen og omhandler udelukkende de aktiviteter Randers Kommune skal sætte i værk for at kunne leve op til sine ambitiøse mål om at nedbringe CO 2 -udslippet og om at fremme vedvarende energi. Den anden del af klimaindsatsen arbejdet med tilpasningsplaner er allerede sat i gang på nogle områder, og vil i de kommende år løbende blive udbygget og konkretiseret. Denne opgave er forankret i de enkelte relevante afdelinger, som eksempelvis Miljø og Natur, Veje og Bygninger samt Randers Spildevand A/S.

4 De handlinger, der er beskrevet i Klimaplan 2030, vil tage os et stort skridt nærmere opfyldelsen af vores klimamål. Nogle aktiviteter kan sættes i værk umiddelbart, andre vil komme senere hen ad vejen imod Forudsætningerne for at opgaven skal lykkes er dog, at der er vilje til samarbejde og koordinering mellem en lang række aktører, vedholdenhed om aktiviteterne samt en vilje til at investere i en række vedvarende energiprojekter. Vi har alle muligheder for at opgaven skal lykkes. Henning Jensen Nyhuus Borgmester

5 Indholdsfortegnelse RESUMÈ INDLEDNING ENERGIREGNSKAB SAMMENHÆNG MED ANDRE PLANER OG POLITIKKER OPBYGNING OG METODE CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING MÅL FOR CO 2 -UDLEDNING I EL- OG VARMEBESPARELSER EL- OG VARMEBESPARELSER I KOMMUNEN SOM HELHED EL- OG VARMEBESPARELSER FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED EL FRA VIND OG SOL VINDMØLLER SOLCELLER ÆNDRINGER I VARMEFORSYNINGEN AFVIKLING AF INDIVIDUEL NATURGAS AFVIKLING AF INDIVIDUEL OLIE BRÆNDSELSSKIFT PÅ KRAFTVARMEVÆRKER TRANSPORT LANDBRUG OG NATUR AFFALD CO 2 -REDUKTION VED KLIMAPLAN SAMLET CO 2 -UDLEDNING OG ANDEL VEDVARENDE ENERGI VED IMPLEMENTERING AF KLIMAPLAN TIDSPLAN FOR IMPLEMENTERING AF HANDLINGER DRIFTSBUDGET

6 Resume Resumé Randers Kommune har i forlængelse af et udviklingsprojekt i regi af Region Midtjylland sammen med 13 øvrige kommuner fået opgjort kommunens samlede CO 2 -udledning. Denne opgørelse er fundamentet for kommunens strategiske og konkrete arbejde for at nedbringe kommunens samlede CO 2 -udledning og er således også fundamentet for Klimaplan Klimaplan 2030 viser, hvordan Randers Kommune vil arbejde for at nå kommunens klimamål om, at: - CO 2 -udledningen reduceres med 75 % ift niveau - Energiforsyningen baseres på 75 % vedvarende energi I Klimaplan 2030 opstilles en række tiltag, som skal sikre, at kommunens klimamål bliver nået. Det drejer sig om tiltag i forhold til: El- og varmebesparelser Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel varmeforsyning Brændselsskift i energiforsyningen El fra vindkraft og sol Transport Landbrug Natur og arealanvendelse Udfordringen er stor, men Klimaplan 2030 viser, at målene kan nås, hvis alle kommunens aktører arbejder for de fælles mål. Nedenstående figurer viser udfordringens omfang i et historisk perspektiv. Hvis den positive udvikling fastholdes og udbygges, vil målene for 2030 kunne nås. 9 8 Tons CO2 pr. indbygger 80% 70% Vedvarende energi Tons pr. indbygger Vedvarende energi 60% 50% 40% 30% 20% 10% % Skøn Regnskab Beregnet Mål Skøn Regnskab Beregnet Mål Figur 1: Udvikling og mål for CO 2 * * Vær opmærksom på at tidsperioderne mellem årstallene er forskellige. Figur 2: Udvikling og mål for andel vedvarende energi* 1

7 Indledning 1 Indledning Klimaforandringerne er indtil dato den mest alvorlige miljøtrussel, vi står overfor. Udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser skal bringes markant ned for at bremse den globale opvarmning. De væsentligste kilder til udslip af drivhusgasser er el- og varmeproduktion, industri, transport samt landbrugets husdyrproduktion og markanvendelse. Det er derfor især indenfor disse områder, der skal gøres en særlig indsats. Danmark har internationalt set et højt udslip af CO 2 pr. indbygger, og vi har forpligtet os til at bringe udslippet af drivhusgasser ned med 21 % i forhold til 1990-niveauet inden 2012, hvis vi skal overholde Kyoto-aftalen. Danmark har sammen med resten af EU siden skærpet sine krav og har et samlet mål om en reduktion af drivhusgasser på 30 % inden Som lokal myndighed spiller Randers Kommune en væsentlig rolle i fastsættelsen af lokale mål for klimaindsatsen. Det gælder såvel i planlægningen som i prioriteringen af iværksatte aktiviteter. I Randers Kommune er vi allerede nået lang. Men vi ønsker en position helt i front som kommune med en klar klimaprofil fulgt op af meget ambitiøse men dog realistiske klimamål. På et temamøde om Klimaplanen i september 2009 har byrådet drøftet de tiltag, der skal til for at opfylde de langsigtede politiske mål og samtidig give mest CO2-fortrængning for pengene. Klimaplanen er udarbejdet med afsæt i disse drøftelser. Klimaplan 2030 er en langsigtet strategisk energiplan, der viser, hvordan Randers Kommune vil nå målet om at få bragt CO2-udlippet ned med 75 % inden 2030, samtidig med at energiforbruget omlægges, så det hovedsageligt baserer sig på vedvarende energikilder. For at gøre denne opgave nærværende, konkret og præcis gør klimaplanen rede for de tiltag, der skal sættes i værk frem til og med Klimaplanen vil blive revideret hvert fjerde år. 1.1 Energiregnskab En afgørende forudsætning for at kunne give et realistisk bud på, hvordan vi kan nå vores klimamål, er at kende detaljerne i energiregnskabet for Randers kommune som lokalsamfund. Det er for eksempel helt nødvendigt at få klarlagt, hvilke kilder der bidrager med de største CO 2 - udslip for at kunne målrette indsatsen de rigtige steder. Arbejdet med at indsamle data og få overblik over det samlede energiforbrug og CO 2 -udslip i Randers kommune er afsluttet. Det gælder både for energiforbruget og CO 2 -udslipet fra Randers Kommune som virksomhed og fra hele kommunen som lokalsamfund i form af husstande, virksomheder mm. Resultatet af dette forudgående arbejde er et væsentligt grundlag for at kunne udarbejde denne handlingsplan Sammenhæng med andre planer og politikker Klimaplan 2030 følger op på en række lokale politikker og plandokumenters visioner og mål for klima og miljø: Vision 2016 for Randers Kommune, Strategi Planlægning og 1 Notat om CO 2 -udledningen i Randers Kommune er bilagshæfte til Klimaplan

8 Opbygning udvikling i et bæredygtigt perspektiv, Ålesund-erklæringen (nordisk klimaerklæring), Miljø- og naturpolitik 2008 og Kommuneplan Klimaplanen vil fremover få stor betydning i forhold til udarbejdelsen af en lang række øvrige planer og politikker som for eksempel, Infrastrukturplan, Vindmølleplan, Skovrejsningsplan, Vandplan, Naturplan, Varmeplan, Miljø- og naturpolitik, Planstrategi og Kommuneplan. 2 Opbygning og metode Klimaplanen indledes med en status for kommunes CO 2 -udledning i Derefter forklares målene for 2030, og efterfølgende beskrives følgende emner i 5 kapitler: 1. El- og varmebesparelser 2. Elproduktion fra vind og sol 3. Ændringer i varmeforsyningen 4. Transport 5. Landbrug og natur Kapitlerne indeholder en række indsatsområder. For hvert indsatsområde beskrives: Status for indsatsområdet Målene for 2030 og sandsynlig økonomi for investor for den givne teknologi Handlinger inden 2015 Status for indsatsområdet Beskriver udfordringens omfang, udviklingstendenser samt hvor langt kommunen er nået. Målene for Beskriver de politiske mål og den mulige CO 2 -fortrængning ved opfyldelse af målene. Udregningen af CO 2 -fortrængningen ved ændringer i energiforsyning er foretaget vha. det udarbejdede energiregnskab for 2009, som PlanEnergi har udarbejdet for Randers Kommune. Ændringer vedr. landbrug og natur er udregnet med udgangspunkt i CO 2 -beregningsværktøj udviklet for KL. Her beskrives også den sandsynlige økonomi for investor for den givne teknologi. Økonomi for investor siger noget om, hvor sandsynlig en realisering af tiltag indenfor området er, da en fornuftig økonomi for investor ofte vil være afgørende for en implementering. Vurderingen af investorøkonomi er opgivet af PlanEnergi og tager udgangspunkt i erfaringer fra en række konkrete beregninger af økonomi for investor foretaget i konkrete energiprojekter. Handlinger inden 2015 Beskriver, hvordan Randers Kommune vil tage initiativ til opnåelse af de opstillede mål. En realisering af målet vil involvere en række aktører, herunder eksempelvis energiselskaber, virksomheder, andre myndigheder, rådgivere og private. CO2-reduktion og tidsplan for tiltag Sidst i planen gives et samlet overblik over klimaplanens mål og klimaeffekten i 2030 ved fuld implementering af planen. Desuden opstilles en tidsplan for tiltag indenfor de næste 5 år. 3

9 CO 2 udledning 3 CO 2 -udledningen i Randers Kommune Med udgangspunkt i indsamlet data fra 2007 til energiregnskab, har Randers Kommune fået udarbejdet en analyse af den samlede CO 2 -udledning for kommunen som lokalsamfund. I forhold til energiregnskabet for 2007 er der imidlertid sket to store ændringer i energiforsyningen, som betyder, at CO 2 -udledningen i 2009 for Randers kommune som lokalsamfund er væsentligt anderledes end i Da der ønskes et billede af kommunes øjeblikkelige CO 2 -udledning som udgangspunkt for denne klimaplan, er der udarbejdet et revideret 2007-regnskab, som viser den estimerede udledning i 2009 på basis af to væsentlige ændringer i perioden (se bilagshæftet Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune ). Når data for 2009 bliver tilgængelige udarbejdes et fuldstændigt regnskab for 2009, som medtager alle ændringer i perioden. Følgende væsentlige ændringer i energiforsyningen er registeret i perioden : 1) Kraftvarmeværket i Randers (EnergiRanders Forsyning) har mindsket brugen af kul og øget anvendelsen af biomasse fra 40% til 80%. Dette giver en årlig reduktion i CO 2 - udledningen på tons. 2) Der er rejst 10 nye store vindmøller ved Overgaard Gods på hver 2,3 MW, som producerer ca. 56 mio. kwh pr. år. Dette giver en årlig reduktion i CO 2 - udledningen på ca tons. 3.1 CO 2 -udledning 2009 I 2009 var CO 2 -udledningen i Randers Kommune på ca tons. Fordelingen af udledningen på sektorer fremgår af nedenstående figur. Det ses, at transportsektoren er den største enkeltkilde til kommunens CO 2 -udledning, da transporten er 100 % baseret på fossile brændsler. Transporten står for 41 % af kommunens samlede udledning, hvilket svarer til tons CO 2, se Figur 3. Dernæst kommer CO 2 -udlednignen fra landbrugets dyrehold og dyrkning af jorden samt udledningen fra det fossile brændselsforbrug på kraftvarmeværker til individuel opvarmning og i industrien. Dertil kommer en mindre udledning i forbindelse med industrielle procesemissioner og håndtering af Landbrug og natur 21% Affald og spildevand 1% Procesemissioner 2% Kraftvarmeværker 13% Transport 41% Individuel opvarmning 11% Industri og erhverv 11% Kraftvarmeværker Individuel opvarmning Industri og erhverv Transport Landbrug og natur Procesemissioner Affald og spildevand Figur 3: Kommunens CO 2 udledning (procentvis og antal tons) fordelt på sektorer 4

10 CO 2 udledning Tons CO El-eksport; El forbrug; Figur 4: CO 2 oversigt over forbrug samt eksport af el organisk affald og spildevand. En stor del af den el, der produceres i Randers kommune bliver eksporteret ud af kommunen, hvilket ses i Figur 4. Det vil sige, at der produceres mere el end der forbruges i Randers kommune. Den el der produceres af de vindmøller, der er opstillet i kommunen, dækker for eksempel hele lokalsamfundets samlede elforbrug i kommunen. Overskuddet af el fra vindmøller og kraftvarme eksporteres. Den samlede udledning i tons og tons pr. indbygger fremgår af nedenstående tabel. Netop på grund af at kraftvarmeværket i Randers anvender biomasse, er CO 2 -udledningen pr. indbygger i Randers Kommune ikke så høj som gennemsnittet i Danmark, hvilket ses i tabellen nedenfor. Tons CO 2 Randers Kommune Tons pr. indbygger i Randers Kommune Tons pr. indbygger i Danmark* I alt ,8 12 * Opgørelsen for hele Danmark er baseret på 2007-tal. 5

11 CO 2 udledning 3.2 Mål for CO 2 -udledning i 2030 Randers Kommune vil arbejde aktivt for at nedbringe hele kommunens samlede CO2-udledning. Dette mål ønskes dels realiseret gennem de aktiviteter og tiltag Randers Kommune som virksomhed selv kan gøre, og dels ved at få alle kommunens borgere, virksomheder og andre aktører til at arbejde for det fælles mål om at reducere kommunens samlede CO2-udledning. Randers Kommune er meget opmærksom på, at de ambitiøse klimamål kun kan nås, hvis forsyningsselskaber, vidensinstitutioner, erhvervsliv, interesseorganisationer og kommunens borgere arbejder sammen for de fælles mål. I forlængelse af klimaplanen vil Randers Kommune derfor tage initiativ til et tættere samarbejde med en række af de relevante aktører i kommunen. I Randers Kommunes Miljø- og naturpolitik er der fastsat følgende mål for 2030: - Kommunes CO 2 -udledning fra 1990 skal reduceres med 75 % - Kommunens energiforsyning skal baseres på 75 % vedvarende energi Ved hjælp af regnskabet for lokalsamfundets CO 2 -udledning i 2007, kan udledningen for 1990 estimeres til ca. 8 tons pr. indbygger. For at kunne nå vores 75 % mål betyder det, at udledningen i 2030 skal reduceres til ca. 2 tons pr. indbygger. Dette svarer til en samlet reduktion i den årlige CO 2 -udledning i kommunen som lokalsamfund på ca tons CO 2 i forhold til forbruget i Formålet med Klimaplan 2030 er at vise, hvordan Randers Kommune har tænkt sig at nå dette mål Skøn 2007 Regnskab 2009 Beregnet 2030 Mål Tons CO 2 pr. indbygger 8 7,3 5,8 2 Udledning tons Vedvarende energi <10 % 28 % 43 % 75 % Tabel 1: CO 2 -udledning i Randers Kommune, samt mål for udledning i

12 El- og varmebesparelser 4 El- og varmebesparelser I dette kapitel beskrives først mulighederne og potentialet for el- og varmebesparelser i hele kommunen som lokalsamfund. Det vil sige alle private husstande, virksomheder og offentlige bygninger. Derefter beskrives tiltag i forhold til Randers Kommunes egne bygninger, som står for ca. 10 % af det samlede el- og varmeforbrug i kommunen som lokalsamfund. Det samlede elforbrug for kommunen som lokalsamfund er ca. 250 mio. kwh, mens varmeforbruget er på 450 mio. kwh. 4.1 El- og varmebesparelser i kommunen som lokalsamfund På landsplan er elforbruget steget med 20 % de seneste 20 år, mens varmeforbruget er faldet en smule. Såfremt der skal opnås de nødvendige reduktioner i kommunens el- og varmeforbrug, er det nødvendigt, at alle energiforbrugere i lokalsamfundet arbejder for fælles og ambitiøse mål for at reducere energiforbruget Mål 2030 for el og varmebesparelser i kommunen som lokalsamfund Randers Kommune vil gerne være dynamo i udviklingen af en proces, der sætter gang i virksomhedernes og de private husstandes lyst og vilje til at spare på el- og varme. Tiden er moden til at realisere betydelige el- og varmebesparelser. De teknologiske muligheder for at opnå besparelser med meget korte tilbagebetalingstider har aldrig været bedre. Randers Kommune forventer, at varmeforbruget i private boliger i 2030 er reduceret kraftigt i forhold til forbruget i Det begrundes især af to forhold: 1) Nybyggeri opføres efter nye bygningsstandarder, der sikrer et lavt varmeforbrug. 2) Eksisterende boliger vil løbende blive energirenoveret frem til Derfor er der fastsat mål om en 30 % reduktion af varmeforbruget i Klimaplanen. Klimaplanen fastsætter tillige et mål om at elforbruget skal være reduceret med 10% i Dette mål begrundes i en forventning om, at ny teknologi i forhold til belysning og effektivisering af elmotorer, maskiner og anden elektronik, samlet set vil nedbringe elforbruget med minimum 10%. Mål 2030 El- og varmebesparelser i kommunen som lokalsamfund Varmeforbruget reduceres med 30 % ift. forbruget i 2009 i private CO 2 -reduktion, tons boliger Elforbruget reduceres med 10 % ift. forbruget i 2009 *) I alt *)Reduktionsmålene for elforbruget inkluderer ikke et øget elforbrug som resultat af betydelige ændringer i infrastrukturen, som f.eks. en større udbredelse af elbiler eller varmepumper. Det fremgår af ovenstående tabel, at CO 2 -reduktionen ved varmebesparelser er relativt beskeden. Dette skyldes, at der ved varmebesparelser sker en reduceret elproduktion på biomasse på kraftvarmeværket i Randers. Besparelserne er dog vigtige, da de er med til at mindske kommunens afhængighed af importeret biomasse. 7

13 El- og varmebesparelser Økonomi for investor Økonomien for investor i forbindelse med energibesparelser er generelt god. Tilbagebetalingstider på 2-5 år er meget almindelige Handlinger inden 2015 for el og varmebesparelser i kommunen som lokalsamfund Privat 1. Det indskrives i retningslinjerne for Kommuneplan 2013, at al nybyggeri skal etableres som lavenergi klasse 1. Ved salg af kommunalt ejet jord, skal det altid vurderes, om det skal sælges med servitutter om lavenergi-bebyggelse, anvendelse af vedvarende energi mm Der laves en klimahjemmeside, hvor borgerne kan hente råd og vejledning om energibesparelser, klimavenlige tiltag, klimaplaner, tilskudsmuligheder mv. 3. Randers Kommune vil løbende lave klimakampagner om energibesparelser og udarbejde informationsmaterialer, udstillinger, sms-konkurrencer eller for eksempel udnævne en klimalandsby. 4. Der indkøbes ét termograferingsapparat. Kameraet indkøbes primært til fotografering af kommunale bygninger, elinstallationer, eltavler mv, men tilbydes ved ledig kapacitet private husejere til en oversigtsfotografering af husets varmetab. Derved kan husejeren få et overblik over hvor det er relevant af efterisolere, eller skifte ruder, døre mv. Booking og information sker gennem kommunens klimahjemmeside. Eventuelt udvælges et antal repræsentative boligtyper ex 50 er, 60 er og 70 er parcelhuse, hvor Randers Kommune fotograferer husene og gør resultaterne tilgængelige på hjemmesiden. Projektet skal skabe synlighed og give inspiration til energirenoverende tiltag. 5. Der igangsættes en dialog med Energi Randers, Elro, Energitjenesten og andre om udvikling og styrkelse af en uvildig energirådgivning for private. Rådgivningen kan for eksempel målrettes gennem kampagner eller ved at tage initiativ til uddannelse af f. eks. bankrådgivere og ansatte i byggemarkeder, med henblik på at sikre at private får den rette rådgivning i forbindelse med nybyggeri og bygningsrenoveringer. 2 I energiforliget af 21. februar 2008 blev det besluttet, at energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med 25 % i 2010 svarende til lavenergiklasse 2. I 2015 skal energiforbruget reduceres med 50 % svarende til lavenergiklasse 1 og i 2020 skal der reduceres med 75 %. Da markedets teknologiske muligheder allerede er foran kravet i Bygningsreglementet (BR08), ser Randers Kommune det fordelagtigt ift. et klimasynspunkt og uproblematisk med hensyn til muligheder for salg af byggegrunde, allerede i 2012 at være på forkant med den kommende lovgivning, selvom lovkravet først er gældende fra Tiltaget giver et klart signal om, at Randers Kommune tager klimahensynet seriøst. Vurderes anlægs- og driftsomkostninger samlet set på et lavenergihus, vil de ekstra omkostninger i anlægsfasen blive tjent hjem i brugsperioden pga. mindre energiforbrug. Det er vigtigt at kommunen formidler denne information videre, så køber og bygherre ser fordelene ved lavenergibyggeri. Kravet om lavenergihuse i klasse 1 er allerede indført med gode erfaringer i andre kommuner, f. eks. Egedal Kommune. 8

14 El- og varmebesparelser Erhverv Randers Kommune har generelt begrænsede muligheder for direkte at påvirke industriens og detailhandlens energiforbrug. Da besparelsespotentialet generelt er meget stort i sektoren, ønsker kommunen dog at motivere til energieffektiviseringer. Randers Kommune vil: 6. Via tilsyn og rådgivning sikre at kommunes virksomheder sætter fokus på energiforbrug og besparelsesmuligheder, og at virksomhederne bliver introduceret til de muligheder der ligger i DIs CO 2 -beregningsværktøj 7. Etablere et klimanetværk af lokale virksomheder og andre, der arbejder for at nedbringe CO 2 -udledningen. Klimanetværket kan bl.a. drøfte muligheder for innovation i proces og produktion, rådgivningstiltag, finansiering af udviklingsprojekter, intern forankring af klimaarbejdet, markedsmæssige fordele ved energieffektiviseringer og prioritering af eventuelle fælles projekter. (Dette initiativ fordrer ansættelse af netværkskoordinator). 8. Indgå aftale med de lokale energiforsyningsselskaber om fokus på fremme af konvertering til fjernvarme i erhvervs- og industrilokaler. Dette fokusområde opfølges i den kommende varmeplan, der udarbejdes i Indgå aftale med de lokale energiforsyningsselskaber om undersøgelse af mulighederne for etablering af fjernkøling eller etablering af køle/fryse lager. Såfremt der er økonomi i projekter der anvender overskudsvarme til køling, vil der være mulighed for at stille krav om fjernkøling i lokalplaner. Termografering af et hus viser, hvor der er behov for tætning og efterisolering. Foto: Rockwool A/S. 9

15 El og varmebesparelser for kommunen for virksomhed 4.2 El- og varmebesparelser for kommunen som virksomhed Randers Kommune har ikke udarbejdet en opgørelse over det samlede energiforbrug fra de kommunale aktiviteter, men de skønnes at tegne sig for ca. 10 % af kommunens samlede el- og varmeforbrug som lokalsamfund Mål 2030 for el- og varmebesparelser for kommunen som virksomhed Randers Kommune har med stor succes gennem flere år arbejdet for at reducere el- og varmeforbruget i de kommunale bygninger. Ved den seneste deltagelse i Dansk Energi s konkurrence om Årets Energisparekommune i 2007 kom Randers Kommune ind på en flot 4. plads blandt landets deltagende og nysammenlagte kommuner med et samlet lavt energiforbrug på 82,4 kwh/m 2. Randers Kommune skal fortsat søge at nedbringe energiforbruget i sine bygninger. Det er klimaplanens mål, at varmeforbruget i de kommunale bygninger skal nedbringes med 30% i 2030 i forhold til 2009 og at elforbruget reduceres med 10%. Dette forventes at kunne ske allerede indenfor de næste år, hvilket bl.a. begrundes i to forhold. Nemlig, at der for det første sættes fokus på energiforbruget gennem energiovervågning og registrering af forbrug suppleret med energistyringskurser for relevant personale, og for det andet, at der vil blive investeret mange penge i renovering og anlæg, der skaber el- og varmebesparelser. Med løbende anlægsbevillinger år efter år til energirenovering af kommunens bygninger, vil såvel el- som varmeforbruget således kunne bringes kraftigt ned. Mål 2030 El- og varmebesparelse for kommunen som virksomhed Varmeforbruget reduceres med 30 % ift. forbruget i 2009 i kommunale bygninger Elforbruget i kommunale bygninger reduceres med 10 % ift. forbruget i 2009 CO 2 -reduktion, tons I alt Økonomi for investor Økonomien for i forbindelse med energibesparelser er generelt rigtig god. Simple tilbagebetalingstider på 2-5 år er meget almindelige. Erfaringer har vist, at specielt energistyring i kommunale bygninger har meget korte tilbagebetalingstider. 10

16 El- og varmebesparelser for kommunen som virksomhed Handlinger inden 2015 for el og varmebesparelser for kommunen som virksomhed 10. Der udarbejdes en investeringsplan over energiprojekter afledt af de enkelte kommunale bygningers energimærke. Projekterne finansieres af kommunal låneoptagelse til energilån. Alle energiprojekter med en tilbagebetalingstid på under 10 år vil blive sat i værk efter princippet: korteste tilbagebetalingstid udføres først. 11. Alle væsentlige kommunale bygninger tilsluttes et energiovervågningssystem, så bygningernes forbrug af el, varme og vand registreres på timeværdier. 12. Ledelse og relevant personale tilbydes kurser i miljøstyring. 13. Der indsamles nøgletal over forbrug for hver institution, som gøres tilgængelig på en hjemmeside, hvor institutionerne kan sammenlignes på eksempelvis forbrug pr. m2, pr. bruger. Disse nøgletal vil indgå i de politiske prioriteringer på området. 14. Randers Kommune vil undersøge mulighederne for energibesparelser finansieret via ESCO Alle kommunale nybyggerier opføres minimum som energiklasse 1 (se note 2 side 8). 16. Projektet Grøn bydel 4 ved Munkdrup implementeres og suppleres med CO 2 -venlige kollektive kommunale tiltag. 17. Der iværksættes en analyse af mulighederne for at etablere solvarmeanlæg på skoler og svømmehaller i mindre byer udenfor områder der er forsynet med fjernvarme. 18. Der iværksættes forsøgsprojekter med opsætning af solcelleanlæg i forbindelse med nybygning eller renovering af udvalgte kommunale bygninger. 19. Der udarbejdes i tillæg til kommunens grønne indkøbspolitik særlige krav til energirigtige indkøb, som skal sikre at der købes energirigtige produkter. 20. Randers Kommune indgår en kurveknækkeraftale med Elsparefonden Randers Kommune indgår aftale med Danmarks Naturfredningsforening om udnævnelse til Klimakommune. 6 3 ESCO (Energy Service Company) er investeringsmulighed for kommuner, hvor man som kommune kan kan indgå en aftale med en ekstern total-leverandør af rådgivningsydelser, som har ansvar for: - Analyse af bygningers muligheder for energibesparelser gennem renovering. - Udførelse af renoveringen - Entrepriser - Opfølgning på opnåelse af energibesparelser - Eventuel finansiering af vedligehold og besparelser på drift Via et ESCO-energipartnerskab kan kommunen opnå modernisering og renovering af kommunale bygninger, som finansieres gennem de opnåede energibesparelser (ventilation, belysning, varme, udskiftning af kedler mv.). Hvis kommunen overdrager ESCO-samarbejdspartneren ansvaret for og finansieringen af projekterne vil tiltaget ikke være forbundet med nogen risiko for kommunen. ESCO-samarbejder er afprøvet af flere danske kommuner f. eks. København, Kalundborg, Kerteminde, Vallensbæk. Middelfart er den kommune, der er længst fremme med at anvende ESCO. De har omkring 100 bygninger ( m 2 ), der i alt skal renoveres for 44 mio. kr. Selvom ESCO-projekterne finansieres eksternt, kræves der stillet kommunal lånegaranti for beløbet. 4 Jf. Kommuneplan 2009: Grøn bydel i Munkdrup bliver et byudviklingsområde med særlig fokus på bæredygtighed. Visionen er en grøn bydel, hvor den nyeste viden indenfor bæredygtighed, energi og klima kombineres med spændende ny dansk arkitektur. 5 Elsparefonden tilbyder kommuner, regioner og staten en kurveknækkeraftale, der har til formål at vende elforbruget ved at fastsætte mål for, hvordan der skal spares. Aftalerne skal være med til at spare strøm og penge og give en grønnere profil hos dem, der gør en indsats. Elsparefonden stiller værktøjer til rådighed så målene kan opfyldes. Det gælder både brugeradfærd, indkøb og drift. 6 En klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe CO2- udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. 11

17 El fra sol og vind 5 El fra vind og sol I dette kapitel beskrives status, mål og handlinger om forøget elproduktion fra vindkraft og solceller. 5.1 Vindmøller Vindmøller har været gennem en stor udvikling de seneste 20 år. Udviklingen betyder, at møllerne er blevet meget større. Moderne møller på land vil typisk være meter høje. Udviklingen i størrelse skyldes, at effekten af energiproduktionen vokser med rotorarealet, mens en række omkostninger ikke stiger tilsvarende. Større møller giver altså en lavere pris pr. produceret kwh. Vindmølleteknologien er den mest modne af de kendte vedvarende energiteknologier og er med gode vindplaceringer i dag konkurrencedygtig med traditionel elproduktion. Teknologien er fuldt kommerciel tilgængelig med stor sikkerhed for etablerings- og driftsomkostninger. Der har tidligere i Danmark været en tradition for opstilling af mindre såkaldte husstandsvindmøller på under 25 meters højde. Interessen for opstilling af disse møller har dog været aftagende, da økonomien i anlæggene er væsentlig dårligere end for de store møller. Der findes kun 4 nettilsluttede husstandsvindmøller i kommunen alle med en meget begrænset elproduktion Status for vindmøller Randers Kommune har i en årrække arbejdet for udbygningen af vindkraften, senest er vindmølleparken ved Overgaard Gods mellem Havndal og Sødring blevet udbygget med 10 stk. 2,3 MW møller og er nu Danmarks største vindmøllepark på land. De 110 vindmøller, der er placeret indenfor kommunens geografiske område, producerer ca. 250 mio. kwh, hvilket svarer til 12

18 El fra vind og sol det samlede elforbrug for alle kommunens borgere, industri og virksomhed, - altså 100 %. Dette gælder selvsagt kun hvis man ser på produktionen på årsbasis, da elforbruget naturligvis skal dækkes med øvrige energikilder, når det ikke blæser. Til sammenligning dækker vindkraften ca. 20 % af det danske elforbrug på årsbasis. Regeringens mål er 50 % dækning med vindkraft i Nedenstående figur viser udviklingen i de seneste 13 års elproduktion fra vindkraft i Randers kommune. Mio. kwh Elproduktion mio. kwh (estimat) År Elproduktion mio. kwh (estimat) Mål 2030 for vindmøller Randers Kommune ønsker at fortsætte vindmølleudbygningen, således at vindkraften i fremtiden fuldt ud kan udnyttes som ressource i transportsektoren til for eksempel opladning af elbiler. På sigt kan vindmøllestrøm tillige erstatte fossile brændsler til opvarmning. Regeringen har ifølge Energipolitisk Redegørelse 2009 en vision om på lang sigt helt at undgå fossile brændsler og basere Danmarks energiforsyning på 100 % vedvarende energi. For at kunne nå regeringens visioner og Randers Kommunes egne ambitiøse mål for vedvarende energi og nedbringelse af CO 2 -udslippet skal vindkraften udbygges. En udbygning af vindkraftkapaciteten vil endvidere bidrage til at løse fremtidens udfordringer med energiforsyningssikkerhed. Det kan være vanskeligt at finde egnede placeringsmuligheder for nye vindmøller, men det vil være nødvendigt at vindkraftkapaciteten forøges med ca. 66 % fra de nuværende ca. 250 mio. kwh i Randers Kommune til ca. 415 mio. kwh i Randers Kommune i 2030, hvis målene skal nås. En kapacitetsforøgelse på 165 mio. kwh svarer til produktionen fra ca. 35 stk. 2-2,3 MW vindmøller. I forbindelse med udskiftningsprojekter vil de eksisterende møller kunne opgraderes i mindre størrelsesorden, for eksempel op til 1 eller 1,5 MW pr. mølle. 13

19 El fra sol og vind Ud fra en samlet vurdering af mulighederne for placering af nye vindmøller, opgradering af eksisterende møller og finansiering af møllerne i form af privat investeringsvillighed fastsættes målet om, at der frem til 2030 skal ske en løbende udskiftning af eksisterende vindkapacitet samt opstilling af nye møller. Den samlede kapacitetsforøgelse skal svare til, hvad ca. 35 stk. 2,2 MWmøller vil kunne producere. I den kommende vindmølleplan vurderes mulighederne for opgradering af eksisterende møller samt forslag til vindmølleplaceringer på land eller alternativt på havet. Mål 2030 Vindenergi Opsætning af nye møller og løbende udskiftning af eksisterende vindkapacitet svarende til produktionen fra ca. 35 vindmøller á 2-3 MW CO 2 -reduktion, tons ca Økonomi for investor Økonomien i vindmølleprojekter har generelt været god gennem årene og mange små og store investorer har investeret i teknologien. Med de nuværende tilskudsregler vil en mølle i Randersområdet have en tilbagebetalingstid på år afhængig af de lokale forhold. Specielt graden af nabokompensation kan få betydning for projektets samlede økonomi Handlinger inden 2015 for vindmøller 22. I 2009 laves en indledende kortlægning af placeringsmuligheder for vindkraft i kommunen i samarbejde med Miljøministeriets Vindmøllesekretariat. 23. Der udarbejdes en samlet vindmølleplan inden udgangen af 2010, der anviser egnede vindmølleplaceringer og et samlet potentiale for vindkraften indenfor kommunegrænsen. 24. Igangsættelse af konkrete miljøvurderinger af vindmølleprojekter. 25. Lovgivningen om krav om lokalt medejerskab søges udnyttet for at sikre lokal opbakning til nye vindmølleprojekter. VE-loven af 27. dec sikrer at der kan skabes et lokalt medejerskab. Konkret betyder det, at lokale beboere indenfor en radius af 4,5 km fra en nyopført mølles placering tilbydes 20 % af ejerandelene. 26. De millioner kroner som reserveres Randers Kommune via VE-lovens krav om kompensation for forringelse af landskabelige værdier i forbindelse med opsætning af nye vindmøller, skal i videst mulig omfang udnyttes til gavn for naboer til kommende vindmøller. Randers Kommune afgør hvilke projekter der indstilles til støtte via VElovens grønne ordning. 5.2 Solceller Solceller benyttes almindeligvis på steder med manglende eller ustabil elforsyning. Det skyldes især at den nuværende pris på anlæggene er for høj til at kunne konkurrere med den almindelige elforsyning. Enkeltstående anlæg kan dog have en acceptabel økonomi specielt i områder med god solindstråling 7. Under dagens økonomiske betingelser i Danmark skal solcellerne have en tillægsfunktion, f.eks. som eksklusivt facademateriale eller lignende før de bliver økonomisk attraktive. 7 Den generelle solindstråling i Randers Kommune karakteriseres velegnet på grund mange soltimer og nær beliggenhed ved kyst. 14

20 El fra vind og sol Prisen på solceller er dog inde i en faldende tendens, hvor nye solcelletyper kan give betydelige prisfald pr. kwp i de kommende år. Prisen på solceller må derfor minimum forventes at falde til 1/3 af det nuværende niveau pr. kwp inden Status for solceller Der findes følgende solcelleanlæg i Randers Kommune: Beboerhuset i Randers: 12,2 kwp*) Dronningensgade 10, Randers: 11,6 kwp Tøjhushavevej 5, Randers: 5,5 kwp I alt 29,3 kwp *) kilowatt peak = power output Solceller på taget af en etageejendom i Tøjhushavekvarteret Samlet elproduktion: ca kwh pr. år CO 2 -reduktion i dag: ca. 11 tons/år Mål 2030 for solceller Udviklingen i solcelleteknologien med mere effektive anlæg vil efter al sandsynlighed betyde, at der i årene frem til 2030 bliver etableret en hel del solcelleanlæg. En anden årsag til at solcelleanlæggene vil blive populære er, at nybyggede energiklasse 1 huse eller passivhuse med stor fordel vil kunne etablere solcelleanlæg til at dække husets energiforbrug. Det er derfor klimaplanens mål, at der inden 2030 vil være etableret solceller svarende til ca stk. individuelle solcelleanlæg (3.000 kwh, 30 m ). Mål 2030 Solenergi Der er etableres solceller svarende til ca stk. individuelle solcelleanlæg (3.000 kwh, 30 m 2 ) CO 2 -reduktion, tons Ca Økonomi for investor Selv med fordelagtige afregningsvilkår er økonomien i solceller pt. ikke ret god. Den simple tilbagebetalingstid for investor er på mellem 20 og 30 år med den nuværende teknologi. Der er dog en forventning om at den teknologiske udvikling på sigt vil betyde en væsentlig bedre økonomi for investor Handlinger inden 2015 for solceller 27. I udvalgte projekter vil solceller blive anvendt i forbindelse med kommunalt nybyggeri, hvor de kan erstatte øvrige bygningsmaterialer og give byggeriet et visuelt løft 15

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere