Randers Kommune. Klimaplan 2030 Strategisk energiplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Randers Kommune. Klimaplan 2030 Strategisk energiplan"

Transkript

1 Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan

2 Klimaplan 2030 Klimaplan 2030 er en handlingsplan vedrørende Randers Kommunes klimamål og implementering af CO 2 reducerende tiltag frem til år Planen er udarbejdet af i tæt samarbejde med kommunens klimamedarbejdere. Cogita og kommunernes klimanetværk har inspireret med værdifuld sparring i forbindelse med tilrettelæggelsen af proces. Udgiver: Randers Kommune Laksetorvet, 8900 Randers tlf Udgivelsesår: 2010 Titel: Klimaplan 2030 Redaktion: Miljø og Teknik Sekretariatet, Lars Bo Jensen Anne S. Rodil ISBN: Sideantal: oplag: 60 Tryk: Randers Kommune Henvendelse vedr. Klimaplan Randers Kommune Sekretariatet, Klimakoordinator Lars Bo Jensen telefon

3 Forord Jordens alvorlige klimaproblemer kan kun løses gennem internationale, nationale, regionale og lokale politiske aftaler. På alle niveauer har vi pligt til at tage udfordringen alvorligt og sætte gang i klimaarbejdet. I Randers Kommune ønsker vi at tage udfordringen op Klima, energi og bæredygtighed er et centralt tema i byrådets visioner for kommunens udvikling i de kommende år frem. Vi er dog allerede kommet et meget langt stykke i den rigtige retning. Med et relativt lavt CO 2 -udslip på 5,8 tons pr. indbygger og med en vedvarende energiprocent på hele 43 %, kunne vi måske godt hvile lidt på laurbærrene, men Randers Kommune vil gerne være helt i front med vedvarende energiløsninger og med et CO 2 -udslip, der skal bringes endnu længere ned, så det når et bæredygtigt niveau. Byrådet har fulgt sine visioner op med klare politiske tilkendegivelser. I 2007 underskrev vi Ålesund-erklæringen, der indeholder mål om, at nedbringe udslippet af drivhusgasser og satse på bæredygtige energi- og transportløsninger. Vi har siden fulgt op på klimaerklæringen med helt konkrete mål om, at vi senest 2030 skal have nedbragt udslippet af CO 2 med 75 % pr. indbygger i forhold til 1990-niveau. Indenfor samme periode er det også vores mål, at 75 % af den totale energianvendelse skal komme fra vedvarende og CO 2 neutral energi. Vores mål er ambitiøse, men vi står også overfor en række alvorlige klimaudfordringer, der vil kræve meget engagement på alle niveauer uanset om vi er en offentlig myndighed, en privat erhvervsvirksomhed eller blot er borger i lokalsamfundet. Som én af Danmarks største kommuner har vi en særlig forpligtelse og nøglerolle i arbejdet med klimaudfordringerne. Vores udfordring kan deles op i to hovedindsatsområder: 1. Vi skal for det første tage fat i det lange seje træk med at få nedbragt udslippet af drivhusgasser herunder CO 2. Ved at forpligte os til denne opgave kan vi bidrage til at forebygge, at temperaturstigningerne ikke løber løbsk. 2. For det andet skal vi tilpasse os de klimaændringer, vi allerede har set begyndelsen af. Det gælder især om at indrette os, så vi kan håndtere den megen ekstra nedbør, der vil komme, højere grundvandsstand og stigende vandstande i havet samt kraftige storme. Denne klimaplan har fokus på forebyggelsesindsatsen og omhandler udelukkende de aktiviteter Randers Kommune skal sætte i værk for at kunne leve op til sine ambitiøse mål om at nedbringe CO 2 -udslippet og om at fremme vedvarende energi. Den anden del af klimaindsatsen arbejdet med tilpasningsplaner er allerede sat i gang på nogle områder, og vil i de kommende år løbende blive udbygget og konkretiseret. Denne opgave er forankret i de enkelte relevante afdelinger, som eksempelvis Miljø og Natur, Veje og Bygninger samt Randers Spildevand A/S.

4 De handlinger, der er beskrevet i Klimaplan 2030, vil tage os et stort skridt nærmere opfyldelsen af vores klimamål. Nogle aktiviteter kan sættes i værk umiddelbart, andre vil komme senere hen ad vejen imod Forudsætningerne for at opgaven skal lykkes er dog, at der er vilje til samarbejde og koordinering mellem en lang række aktører, vedholdenhed om aktiviteterne samt en vilje til at investere i en række vedvarende energiprojekter. Vi har alle muligheder for at opgaven skal lykkes. Henning Jensen Nyhuus Borgmester

5 Indholdsfortegnelse RESUMÈ INDLEDNING ENERGIREGNSKAB SAMMENHÆNG MED ANDRE PLANER OG POLITIKKER OPBYGNING OG METODE CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING MÅL FOR CO 2 -UDLEDNING I EL- OG VARMEBESPARELSER EL- OG VARMEBESPARELSER I KOMMUNEN SOM HELHED EL- OG VARMEBESPARELSER FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED EL FRA VIND OG SOL VINDMØLLER SOLCELLER ÆNDRINGER I VARMEFORSYNINGEN AFVIKLING AF INDIVIDUEL NATURGAS AFVIKLING AF INDIVIDUEL OLIE BRÆNDSELSSKIFT PÅ KRAFTVARMEVÆRKER TRANSPORT LANDBRUG OG NATUR AFFALD CO 2 -REDUKTION VED KLIMAPLAN SAMLET CO 2 -UDLEDNING OG ANDEL VEDVARENDE ENERGI VED IMPLEMENTERING AF KLIMAPLAN TIDSPLAN FOR IMPLEMENTERING AF HANDLINGER DRIFTSBUDGET

6 Resume Resumé Randers Kommune har i forlængelse af et udviklingsprojekt i regi af Region Midtjylland sammen med 13 øvrige kommuner fået opgjort kommunens samlede CO 2 -udledning. Denne opgørelse er fundamentet for kommunens strategiske og konkrete arbejde for at nedbringe kommunens samlede CO 2 -udledning og er således også fundamentet for Klimaplan Klimaplan 2030 viser, hvordan Randers Kommune vil arbejde for at nå kommunens klimamål om, at: - CO 2 -udledningen reduceres med 75 % ift niveau - Energiforsyningen baseres på 75 % vedvarende energi I Klimaplan 2030 opstilles en række tiltag, som skal sikre, at kommunens klimamål bliver nået. Det drejer sig om tiltag i forhold til: El- og varmebesparelser Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel varmeforsyning Brændselsskift i energiforsyningen El fra vindkraft og sol Transport Landbrug Natur og arealanvendelse Udfordringen er stor, men Klimaplan 2030 viser, at målene kan nås, hvis alle kommunens aktører arbejder for de fælles mål. Nedenstående figurer viser udfordringens omfang i et historisk perspektiv. Hvis den positive udvikling fastholdes og udbygges, vil målene for 2030 kunne nås. 9 8 Tons CO2 pr. indbygger 80% 70% Vedvarende energi Tons pr. indbygger Vedvarende energi 60% 50% 40% 30% 20% 10% % Skøn Regnskab Beregnet Mål Skøn Regnskab Beregnet Mål Figur 1: Udvikling og mål for CO 2 * * Vær opmærksom på at tidsperioderne mellem årstallene er forskellige. Figur 2: Udvikling og mål for andel vedvarende energi* 1

7 Indledning 1 Indledning Klimaforandringerne er indtil dato den mest alvorlige miljøtrussel, vi står overfor. Udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser skal bringes markant ned for at bremse den globale opvarmning. De væsentligste kilder til udslip af drivhusgasser er el- og varmeproduktion, industri, transport samt landbrugets husdyrproduktion og markanvendelse. Det er derfor især indenfor disse områder, der skal gøres en særlig indsats. Danmark har internationalt set et højt udslip af CO 2 pr. indbygger, og vi har forpligtet os til at bringe udslippet af drivhusgasser ned med 21 % i forhold til 1990-niveauet inden 2012, hvis vi skal overholde Kyoto-aftalen. Danmark har sammen med resten af EU siden skærpet sine krav og har et samlet mål om en reduktion af drivhusgasser på 30 % inden Som lokal myndighed spiller Randers Kommune en væsentlig rolle i fastsættelsen af lokale mål for klimaindsatsen. Det gælder såvel i planlægningen som i prioriteringen af iværksatte aktiviteter. I Randers Kommune er vi allerede nået lang. Men vi ønsker en position helt i front som kommune med en klar klimaprofil fulgt op af meget ambitiøse men dog realistiske klimamål. På et temamøde om Klimaplanen i september 2009 har byrådet drøftet de tiltag, der skal til for at opfylde de langsigtede politiske mål og samtidig give mest CO2-fortrængning for pengene. Klimaplanen er udarbejdet med afsæt i disse drøftelser. Klimaplan 2030 er en langsigtet strategisk energiplan, der viser, hvordan Randers Kommune vil nå målet om at få bragt CO2-udlippet ned med 75 % inden 2030, samtidig med at energiforbruget omlægges, så det hovedsageligt baserer sig på vedvarende energikilder. For at gøre denne opgave nærværende, konkret og præcis gør klimaplanen rede for de tiltag, der skal sættes i værk frem til og med Klimaplanen vil blive revideret hvert fjerde år. 1.1 Energiregnskab En afgørende forudsætning for at kunne give et realistisk bud på, hvordan vi kan nå vores klimamål, er at kende detaljerne i energiregnskabet for Randers kommune som lokalsamfund. Det er for eksempel helt nødvendigt at få klarlagt, hvilke kilder der bidrager med de største CO 2 - udslip for at kunne målrette indsatsen de rigtige steder. Arbejdet med at indsamle data og få overblik over det samlede energiforbrug og CO 2 -udslip i Randers kommune er afsluttet. Det gælder både for energiforbruget og CO 2 -udslipet fra Randers Kommune som virksomhed og fra hele kommunen som lokalsamfund i form af husstande, virksomheder mm. Resultatet af dette forudgående arbejde er et væsentligt grundlag for at kunne udarbejde denne handlingsplan Sammenhæng med andre planer og politikker Klimaplan 2030 følger op på en række lokale politikker og plandokumenters visioner og mål for klima og miljø: Vision 2016 for Randers Kommune, Strategi Planlægning og 1 Notat om CO 2 -udledningen i Randers Kommune er bilagshæfte til Klimaplan

8 Opbygning udvikling i et bæredygtigt perspektiv, Ålesund-erklæringen (nordisk klimaerklæring), Miljø- og naturpolitik 2008 og Kommuneplan Klimaplanen vil fremover få stor betydning i forhold til udarbejdelsen af en lang række øvrige planer og politikker som for eksempel, Infrastrukturplan, Vindmølleplan, Skovrejsningsplan, Vandplan, Naturplan, Varmeplan, Miljø- og naturpolitik, Planstrategi og Kommuneplan. 2 Opbygning og metode Klimaplanen indledes med en status for kommunes CO 2 -udledning i Derefter forklares målene for 2030, og efterfølgende beskrives følgende emner i 5 kapitler: 1. El- og varmebesparelser 2. Elproduktion fra vind og sol 3. Ændringer i varmeforsyningen 4. Transport 5. Landbrug og natur Kapitlerne indeholder en række indsatsområder. For hvert indsatsområde beskrives: Status for indsatsområdet Målene for 2030 og sandsynlig økonomi for investor for den givne teknologi Handlinger inden 2015 Status for indsatsområdet Beskriver udfordringens omfang, udviklingstendenser samt hvor langt kommunen er nået. Målene for Beskriver de politiske mål og den mulige CO 2 -fortrængning ved opfyldelse af målene. Udregningen af CO 2 -fortrængningen ved ændringer i energiforsyning er foretaget vha. det udarbejdede energiregnskab for 2009, som PlanEnergi har udarbejdet for Randers Kommune. Ændringer vedr. landbrug og natur er udregnet med udgangspunkt i CO 2 -beregningsværktøj udviklet for KL. Her beskrives også den sandsynlige økonomi for investor for den givne teknologi. Økonomi for investor siger noget om, hvor sandsynlig en realisering af tiltag indenfor området er, da en fornuftig økonomi for investor ofte vil være afgørende for en implementering. Vurderingen af investorøkonomi er opgivet af PlanEnergi og tager udgangspunkt i erfaringer fra en række konkrete beregninger af økonomi for investor foretaget i konkrete energiprojekter. Handlinger inden 2015 Beskriver, hvordan Randers Kommune vil tage initiativ til opnåelse af de opstillede mål. En realisering af målet vil involvere en række aktører, herunder eksempelvis energiselskaber, virksomheder, andre myndigheder, rådgivere og private. CO2-reduktion og tidsplan for tiltag Sidst i planen gives et samlet overblik over klimaplanens mål og klimaeffekten i 2030 ved fuld implementering af planen. Desuden opstilles en tidsplan for tiltag indenfor de næste 5 år. 3

9 CO 2 udledning 3 CO 2 -udledningen i Randers Kommune Med udgangspunkt i indsamlet data fra 2007 til energiregnskab, har Randers Kommune fået udarbejdet en analyse af den samlede CO 2 -udledning for kommunen som lokalsamfund. I forhold til energiregnskabet for 2007 er der imidlertid sket to store ændringer i energiforsyningen, som betyder, at CO 2 -udledningen i 2009 for Randers kommune som lokalsamfund er væsentligt anderledes end i Da der ønskes et billede af kommunes øjeblikkelige CO 2 -udledning som udgangspunkt for denne klimaplan, er der udarbejdet et revideret 2007-regnskab, som viser den estimerede udledning i 2009 på basis af to væsentlige ændringer i perioden (se bilagshæftet Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune ). Når data for 2009 bliver tilgængelige udarbejdes et fuldstændigt regnskab for 2009, som medtager alle ændringer i perioden. Følgende væsentlige ændringer i energiforsyningen er registeret i perioden : 1) Kraftvarmeværket i Randers (EnergiRanders Forsyning) har mindsket brugen af kul og øget anvendelsen af biomasse fra 40% til 80%. Dette giver en årlig reduktion i CO 2 - udledningen på tons. 2) Der er rejst 10 nye store vindmøller ved Overgaard Gods på hver 2,3 MW, som producerer ca. 56 mio. kwh pr. år. Dette giver en årlig reduktion i CO 2 - udledningen på ca tons. 3.1 CO 2 -udledning 2009 I 2009 var CO 2 -udledningen i Randers Kommune på ca tons. Fordelingen af udledningen på sektorer fremgår af nedenstående figur. Det ses, at transportsektoren er den største enkeltkilde til kommunens CO 2 -udledning, da transporten er 100 % baseret på fossile brændsler. Transporten står for 41 % af kommunens samlede udledning, hvilket svarer til tons CO 2, se Figur 3. Dernæst kommer CO 2 -udlednignen fra landbrugets dyrehold og dyrkning af jorden samt udledningen fra det fossile brændselsforbrug på kraftvarmeværker til individuel opvarmning og i industrien. Dertil kommer en mindre udledning i forbindelse med industrielle procesemissioner og håndtering af Landbrug og natur 21% Affald og spildevand 1% Procesemissioner 2% Kraftvarmeværker 13% Transport 41% Individuel opvarmning 11% Industri og erhverv 11% Kraftvarmeværker Individuel opvarmning Industri og erhverv Transport Landbrug og natur Procesemissioner Affald og spildevand Figur 3: Kommunens CO 2 udledning (procentvis og antal tons) fordelt på sektorer 4

10 CO 2 udledning Tons CO El-eksport; El forbrug; Figur 4: CO 2 oversigt over forbrug samt eksport af el organisk affald og spildevand. En stor del af den el, der produceres i Randers kommune bliver eksporteret ud af kommunen, hvilket ses i Figur 4. Det vil sige, at der produceres mere el end der forbruges i Randers kommune. Den el der produceres af de vindmøller, der er opstillet i kommunen, dækker for eksempel hele lokalsamfundets samlede elforbrug i kommunen. Overskuddet af el fra vindmøller og kraftvarme eksporteres. Den samlede udledning i tons og tons pr. indbygger fremgår af nedenstående tabel. Netop på grund af at kraftvarmeværket i Randers anvender biomasse, er CO 2 -udledningen pr. indbygger i Randers Kommune ikke så høj som gennemsnittet i Danmark, hvilket ses i tabellen nedenfor. Tons CO 2 Randers Kommune Tons pr. indbygger i Randers Kommune Tons pr. indbygger i Danmark* I alt ,8 12 * Opgørelsen for hele Danmark er baseret på 2007-tal. 5

11 CO 2 udledning 3.2 Mål for CO 2 -udledning i 2030 Randers Kommune vil arbejde aktivt for at nedbringe hele kommunens samlede CO2-udledning. Dette mål ønskes dels realiseret gennem de aktiviteter og tiltag Randers Kommune som virksomhed selv kan gøre, og dels ved at få alle kommunens borgere, virksomheder og andre aktører til at arbejde for det fælles mål om at reducere kommunens samlede CO2-udledning. Randers Kommune er meget opmærksom på, at de ambitiøse klimamål kun kan nås, hvis forsyningsselskaber, vidensinstitutioner, erhvervsliv, interesseorganisationer og kommunens borgere arbejder sammen for de fælles mål. I forlængelse af klimaplanen vil Randers Kommune derfor tage initiativ til et tættere samarbejde med en række af de relevante aktører i kommunen. I Randers Kommunes Miljø- og naturpolitik er der fastsat følgende mål for 2030: - Kommunes CO 2 -udledning fra 1990 skal reduceres med 75 % - Kommunens energiforsyning skal baseres på 75 % vedvarende energi Ved hjælp af regnskabet for lokalsamfundets CO 2 -udledning i 2007, kan udledningen for 1990 estimeres til ca. 8 tons pr. indbygger. For at kunne nå vores 75 % mål betyder det, at udledningen i 2030 skal reduceres til ca. 2 tons pr. indbygger. Dette svarer til en samlet reduktion i den årlige CO 2 -udledning i kommunen som lokalsamfund på ca tons CO 2 i forhold til forbruget i Formålet med Klimaplan 2030 er at vise, hvordan Randers Kommune har tænkt sig at nå dette mål Skøn 2007 Regnskab 2009 Beregnet 2030 Mål Tons CO 2 pr. indbygger 8 7,3 5,8 2 Udledning tons Vedvarende energi <10 % 28 % 43 % 75 % Tabel 1: CO 2 -udledning i Randers Kommune, samt mål for udledning i

12 El- og varmebesparelser 4 El- og varmebesparelser I dette kapitel beskrives først mulighederne og potentialet for el- og varmebesparelser i hele kommunen som lokalsamfund. Det vil sige alle private husstande, virksomheder og offentlige bygninger. Derefter beskrives tiltag i forhold til Randers Kommunes egne bygninger, som står for ca. 10 % af det samlede el- og varmeforbrug i kommunen som lokalsamfund. Det samlede elforbrug for kommunen som lokalsamfund er ca. 250 mio. kwh, mens varmeforbruget er på 450 mio. kwh. 4.1 El- og varmebesparelser i kommunen som lokalsamfund På landsplan er elforbruget steget med 20 % de seneste 20 år, mens varmeforbruget er faldet en smule. Såfremt der skal opnås de nødvendige reduktioner i kommunens el- og varmeforbrug, er det nødvendigt, at alle energiforbrugere i lokalsamfundet arbejder for fælles og ambitiøse mål for at reducere energiforbruget Mål 2030 for el og varmebesparelser i kommunen som lokalsamfund Randers Kommune vil gerne være dynamo i udviklingen af en proces, der sætter gang i virksomhedernes og de private husstandes lyst og vilje til at spare på el- og varme. Tiden er moden til at realisere betydelige el- og varmebesparelser. De teknologiske muligheder for at opnå besparelser med meget korte tilbagebetalingstider har aldrig været bedre. Randers Kommune forventer, at varmeforbruget i private boliger i 2030 er reduceret kraftigt i forhold til forbruget i Det begrundes især af to forhold: 1) Nybyggeri opføres efter nye bygningsstandarder, der sikrer et lavt varmeforbrug. 2) Eksisterende boliger vil løbende blive energirenoveret frem til Derfor er der fastsat mål om en 30 % reduktion af varmeforbruget i Klimaplanen. Klimaplanen fastsætter tillige et mål om at elforbruget skal være reduceret med 10% i Dette mål begrundes i en forventning om, at ny teknologi i forhold til belysning og effektivisering af elmotorer, maskiner og anden elektronik, samlet set vil nedbringe elforbruget med minimum 10%. Mål 2030 El- og varmebesparelser i kommunen som lokalsamfund Varmeforbruget reduceres med 30 % ift. forbruget i 2009 i private CO 2 -reduktion, tons boliger Elforbruget reduceres med 10 % ift. forbruget i 2009 *) I alt *)Reduktionsmålene for elforbruget inkluderer ikke et øget elforbrug som resultat af betydelige ændringer i infrastrukturen, som f.eks. en større udbredelse af elbiler eller varmepumper. Det fremgår af ovenstående tabel, at CO 2 -reduktionen ved varmebesparelser er relativt beskeden. Dette skyldes, at der ved varmebesparelser sker en reduceret elproduktion på biomasse på kraftvarmeværket i Randers. Besparelserne er dog vigtige, da de er med til at mindske kommunens afhængighed af importeret biomasse. 7

13 El- og varmebesparelser Økonomi for investor Økonomien for investor i forbindelse med energibesparelser er generelt god. Tilbagebetalingstider på 2-5 år er meget almindelige Handlinger inden 2015 for el og varmebesparelser i kommunen som lokalsamfund Privat 1. Det indskrives i retningslinjerne for Kommuneplan 2013, at al nybyggeri skal etableres som lavenergi klasse 1. Ved salg af kommunalt ejet jord, skal det altid vurderes, om det skal sælges med servitutter om lavenergi-bebyggelse, anvendelse af vedvarende energi mm Der laves en klimahjemmeside, hvor borgerne kan hente råd og vejledning om energibesparelser, klimavenlige tiltag, klimaplaner, tilskudsmuligheder mv. 3. Randers Kommune vil løbende lave klimakampagner om energibesparelser og udarbejde informationsmaterialer, udstillinger, sms-konkurrencer eller for eksempel udnævne en klimalandsby. 4. Der indkøbes ét termograferingsapparat. Kameraet indkøbes primært til fotografering af kommunale bygninger, elinstallationer, eltavler mv, men tilbydes ved ledig kapacitet private husejere til en oversigtsfotografering af husets varmetab. Derved kan husejeren få et overblik over hvor det er relevant af efterisolere, eller skifte ruder, døre mv. Booking og information sker gennem kommunens klimahjemmeside. Eventuelt udvælges et antal repræsentative boligtyper ex 50 er, 60 er og 70 er parcelhuse, hvor Randers Kommune fotograferer husene og gør resultaterne tilgængelige på hjemmesiden. Projektet skal skabe synlighed og give inspiration til energirenoverende tiltag. 5. Der igangsættes en dialog med Energi Randers, Elro, Energitjenesten og andre om udvikling og styrkelse af en uvildig energirådgivning for private. Rådgivningen kan for eksempel målrettes gennem kampagner eller ved at tage initiativ til uddannelse af f. eks. bankrådgivere og ansatte i byggemarkeder, med henblik på at sikre at private får den rette rådgivning i forbindelse med nybyggeri og bygningsrenoveringer. 2 I energiforliget af 21. februar 2008 blev det besluttet, at energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med 25 % i 2010 svarende til lavenergiklasse 2. I 2015 skal energiforbruget reduceres med 50 % svarende til lavenergiklasse 1 og i 2020 skal der reduceres med 75 %. Da markedets teknologiske muligheder allerede er foran kravet i Bygningsreglementet (BR08), ser Randers Kommune det fordelagtigt ift. et klimasynspunkt og uproblematisk med hensyn til muligheder for salg af byggegrunde, allerede i 2012 at være på forkant med den kommende lovgivning, selvom lovkravet først er gældende fra Tiltaget giver et klart signal om, at Randers Kommune tager klimahensynet seriøst. Vurderes anlægs- og driftsomkostninger samlet set på et lavenergihus, vil de ekstra omkostninger i anlægsfasen blive tjent hjem i brugsperioden pga. mindre energiforbrug. Det er vigtigt at kommunen formidler denne information videre, så køber og bygherre ser fordelene ved lavenergibyggeri. Kravet om lavenergihuse i klasse 1 er allerede indført med gode erfaringer i andre kommuner, f. eks. Egedal Kommune. 8

14 El- og varmebesparelser Erhverv Randers Kommune har generelt begrænsede muligheder for direkte at påvirke industriens og detailhandlens energiforbrug. Da besparelsespotentialet generelt er meget stort i sektoren, ønsker kommunen dog at motivere til energieffektiviseringer. Randers Kommune vil: 6. Via tilsyn og rådgivning sikre at kommunes virksomheder sætter fokus på energiforbrug og besparelsesmuligheder, og at virksomhederne bliver introduceret til de muligheder der ligger i DIs CO 2 -beregningsværktøj 7. Etablere et klimanetværk af lokale virksomheder og andre, der arbejder for at nedbringe CO 2 -udledningen. Klimanetværket kan bl.a. drøfte muligheder for innovation i proces og produktion, rådgivningstiltag, finansiering af udviklingsprojekter, intern forankring af klimaarbejdet, markedsmæssige fordele ved energieffektiviseringer og prioritering af eventuelle fælles projekter. (Dette initiativ fordrer ansættelse af netværkskoordinator). 8. Indgå aftale med de lokale energiforsyningsselskaber om fokus på fremme af konvertering til fjernvarme i erhvervs- og industrilokaler. Dette fokusområde opfølges i den kommende varmeplan, der udarbejdes i Indgå aftale med de lokale energiforsyningsselskaber om undersøgelse af mulighederne for etablering af fjernkøling eller etablering af køle/fryse lager. Såfremt der er økonomi i projekter der anvender overskudsvarme til køling, vil der være mulighed for at stille krav om fjernkøling i lokalplaner. Termografering af et hus viser, hvor der er behov for tætning og efterisolering. Foto: Rockwool A/S. 9

15 El og varmebesparelser for kommunen for virksomhed 4.2 El- og varmebesparelser for kommunen som virksomhed Randers Kommune har ikke udarbejdet en opgørelse over det samlede energiforbrug fra de kommunale aktiviteter, men de skønnes at tegne sig for ca. 10 % af kommunens samlede el- og varmeforbrug som lokalsamfund Mål 2030 for el- og varmebesparelser for kommunen som virksomhed Randers Kommune har med stor succes gennem flere år arbejdet for at reducere el- og varmeforbruget i de kommunale bygninger. Ved den seneste deltagelse i Dansk Energi s konkurrence om Årets Energisparekommune i 2007 kom Randers Kommune ind på en flot 4. plads blandt landets deltagende og nysammenlagte kommuner med et samlet lavt energiforbrug på 82,4 kwh/m 2. Randers Kommune skal fortsat søge at nedbringe energiforbruget i sine bygninger. Det er klimaplanens mål, at varmeforbruget i de kommunale bygninger skal nedbringes med 30% i 2030 i forhold til 2009 og at elforbruget reduceres med 10%. Dette forventes at kunne ske allerede indenfor de næste år, hvilket bl.a. begrundes i to forhold. Nemlig, at der for det første sættes fokus på energiforbruget gennem energiovervågning og registrering af forbrug suppleret med energistyringskurser for relevant personale, og for det andet, at der vil blive investeret mange penge i renovering og anlæg, der skaber el- og varmebesparelser. Med løbende anlægsbevillinger år efter år til energirenovering af kommunens bygninger, vil såvel el- som varmeforbruget således kunne bringes kraftigt ned. Mål 2030 El- og varmebesparelse for kommunen som virksomhed Varmeforbruget reduceres med 30 % ift. forbruget i 2009 i kommunale bygninger Elforbruget i kommunale bygninger reduceres med 10 % ift. forbruget i 2009 CO 2 -reduktion, tons I alt Økonomi for investor Økonomien for i forbindelse med energibesparelser er generelt rigtig god. Simple tilbagebetalingstider på 2-5 år er meget almindelige. Erfaringer har vist, at specielt energistyring i kommunale bygninger har meget korte tilbagebetalingstider. 10

16 El- og varmebesparelser for kommunen som virksomhed Handlinger inden 2015 for el og varmebesparelser for kommunen som virksomhed 10. Der udarbejdes en investeringsplan over energiprojekter afledt af de enkelte kommunale bygningers energimærke. Projekterne finansieres af kommunal låneoptagelse til energilån. Alle energiprojekter med en tilbagebetalingstid på under 10 år vil blive sat i værk efter princippet: korteste tilbagebetalingstid udføres først. 11. Alle væsentlige kommunale bygninger tilsluttes et energiovervågningssystem, så bygningernes forbrug af el, varme og vand registreres på timeværdier. 12. Ledelse og relevant personale tilbydes kurser i miljøstyring. 13. Der indsamles nøgletal over forbrug for hver institution, som gøres tilgængelig på en hjemmeside, hvor institutionerne kan sammenlignes på eksempelvis forbrug pr. m2, pr. bruger. Disse nøgletal vil indgå i de politiske prioriteringer på området. 14. Randers Kommune vil undersøge mulighederne for energibesparelser finansieret via ESCO Alle kommunale nybyggerier opføres minimum som energiklasse 1 (se note 2 side 8). 16. Projektet Grøn bydel 4 ved Munkdrup implementeres og suppleres med CO 2 -venlige kollektive kommunale tiltag. 17. Der iværksættes en analyse af mulighederne for at etablere solvarmeanlæg på skoler og svømmehaller i mindre byer udenfor områder der er forsynet med fjernvarme. 18. Der iværksættes forsøgsprojekter med opsætning af solcelleanlæg i forbindelse med nybygning eller renovering af udvalgte kommunale bygninger. 19. Der udarbejdes i tillæg til kommunens grønne indkøbspolitik særlige krav til energirigtige indkøb, som skal sikre at der købes energirigtige produkter. 20. Randers Kommune indgår en kurveknækkeraftale med Elsparefonden Randers Kommune indgår aftale med Danmarks Naturfredningsforening om udnævnelse til Klimakommune. 6 3 ESCO (Energy Service Company) er investeringsmulighed for kommuner, hvor man som kommune kan kan indgå en aftale med en ekstern total-leverandør af rådgivningsydelser, som har ansvar for: - Analyse af bygningers muligheder for energibesparelser gennem renovering. - Udførelse af renoveringen - Entrepriser - Opfølgning på opnåelse af energibesparelser - Eventuel finansiering af vedligehold og besparelser på drift Via et ESCO-energipartnerskab kan kommunen opnå modernisering og renovering af kommunale bygninger, som finansieres gennem de opnåede energibesparelser (ventilation, belysning, varme, udskiftning af kedler mv.). Hvis kommunen overdrager ESCO-samarbejdspartneren ansvaret for og finansieringen af projekterne vil tiltaget ikke være forbundet med nogen risiko for kommunen. ESCO-samarbejder er afprøvet af flere danske kommuner f. eks. København, Kalundborg, Kerteminde, Vallensbæk. Middelfart er den kommune, der er længst fremme med at anvende ESCO. De har omkring 100 bygninger ( m 2 ), der i alt skal renoveres for 44 mio. kr. Selvom ESCO-projekterne finansieres eksternt, kræves der stillet kommunal lånegaranti for beløbet. 4 Jf. Kommuneplan 2009: Grøn bydel i Munkdrup bliver et byudviklingsområde med særlig fokus på bæredygtighed. Visionen er en grøn bydel, hvor den nyeste viden indenfor bæredygtighed, energi og klima kombineres med spændende ny dansk arkitektur. 5 Elsparefonden tilbyder kommuner, regioner og staten en kurveknækkeraftale, der har til formål at vende elforbruget ved at fastsætte mål for, hvordan der skal spares. Aftalerne skal være med til at spare strøm og penge og give en grønnere profil hos dem, der gør en indsats. Elsparefonden stiller værktøjer til rådighed så målene kan opfyldes. Det gælder både brugeradfærd, indkøb og drift. 6 En klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe CO2- udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. 11

17 El fra sol og vind 5 El fra vind og sol I dette kapitel beskrives status, mål og handlinger om forøget elproduktion fra vindkraft og solceller. 5.1 Vindmøller Vindmøller har været gennem en stor udvikling de seneste 20 år. Udviklingen betyder, at møllerne er blevet meget større. Moderne møller på land vil typisk være meter høje. Udviklingen i størrelse skyldes, at effekten af energiproduktionen vokser med rotorarealet, mens en række omkostninger ikke stiger tilsvarende. Større møller giver altså en lavere pris pr. produceret kwh. Vindmølleteknologien er den mest modne af de kendte vedvarende energiteknologier og er med gode vindplaceringer i dag konkurrencedygtig med traditionel elproduktion. Teknologien er fuldt kommerciel tilgængelig med stor sikkerhed for etablerings- og driftsomkostninger. Der har tidligere i Danmark været en tradition for opstilling af mindre såkaldte husstandsvindmøller på under 25 meters højde. Interessen for opstilling af disse møller har dog været aftagende, da økonomien i anlæggene er væsentlig dårligere end for de store møller. Der findes kun 4 nettilsluttede husstandsvindmøller i kommunen alle med en meget begrænset elproduktion Status for vindmøller Randers Kommune har i en årrække arbejdet for udbygningen af vindkraften, senest er vindmølleparken ved Overgaard Gods mellem Havndal og Sødring blevet udbygget med 10 stk. 2,3 MW møller og er nu Danmarks største vindmøllepark på land. De 110 vindmøller, der er placeret indenfor kommunens geografiske område, producerer ca. 250 mio. kwh, hvilket svarer til 12

18 El fra vind og sol det samlede elforbrug for alle kommunens borgere, industri og virksomhed, - altså 100 %. Dette gælder selvsagt kun hvis man ser på produktionen på årsbasis, da elforbruget naturligvis skal dækkes med øvrige energikilder, når det ikke blæser. Til sammenligning dækker vindkraften ca. 20 % af det danske elforbrug på årsbasis. Regeringens mål er 50 % dækning med vindkraft i Nedenstående figur viser udviklingen i de seneste 13 års elproduktion fra vindkraft i Randers kommune. Mio. kwh Elproduktion mio. kwh (estimat) År Elproduktion mio. kwh (estimat) Mål 2030 for vindmøller Randers Kommune ønsker at fortsætte vindmølleudbygningen, således at vindkraften i fremtiden fuldt ud kan udnyttes som ressource i transportsektoren til for eksempel opladning af elbiler. På sigt kan vindmøllestrøm tillige erstatte fossile brændsler til opvarmning. Regeringen har ifølge Energipolitisk Redegørelse 2009 en vision om på lang sigt helt at undgå fossile brændsler og basere Danmarks energiforsyning på 100 % vedvarende energi. For at kunne nå regeringens visioner og Randers Kommunes egne ambitiøse mål for vedvarende energi og nedbringelse af CO 2 -udslippet skal vindkraften udbygges. En udbygning af vindkraftkapaciteten vil endvidere bidrage til at løse fremtidens udfordringer med energiforsyningssikkerhed. Det kan være vanskeligt at finde egnede placeringsmuligheder for nye vindmøller, men det vil være nødvendigt at vindkraftkapaciteten forøges med ca. 66 % fra de nuværende ca. 250 mio. kwh i Randers Kommune til ca. 415 mio. kwh i Randers Kommune i 2030, hvis målene skal nås. En kapacitetsforøgelse på 165 mio. kwh svarer til produktionen fra ca. 35 stk. 2-2,3 MW vindmøller. I forbindelse med udskiftningsprojekter vil de eksisterende møller kunne opgraderes i mindre størrelsesorden, for eksempel op til 1 eller 1,5 MW pr. mølle. 13

19 El fra sol og vind Ud fra en samlet vurdering af mulighederne for placering af nye vindmøller, opgradering af eksisterende møller og finansiering af møllerne i form af privat investeringsvillighed fastsættes målet om, at der frem til 2030 skal ske en løbende udskiftning af eksisterende vindkapacitet samt opstilling af nye møller. Den samlede kapacitetsforøgelse skal svare til, hvad ca. 35 stk. 2,2 MWmøller vil kunne producere. I den kommende vindmølleplan vurderes mulighederne for opgradering af eksisterende møller samt forslag til vindmølleplaceringer på land eller alternativt på havet. Mål 2030 Vindenergi Opsætning af nye møller og løbende udskiftning af eksisterende vindkapacitet svarende til produktionen fra ca. 35 vindmøller á 2-3 MW CO 2 -reduktion, tons ca Økonomi for investor Økonomien i vindmølleprojekter har generelt været god gennem årene og mange små og store investorer har investeret i teknologien. Med de nuværende tilskudsregler vil en mølle i Randersområdet have en tilbagebetalingstid på år afhængig af de lokale forhold. Specielt graden af nabokompensation kan få betydning for projektets samlede økonomi Handlinger inden 2015 for vindmøller 22. I 2009 laves en indledende kortlægning af placeringsmuligheder for vindkraft i kommunen i samarbejde med Miljøministeriets Vindmøllesekretariat. 23. Der udarbejdes en samlet vindmølleplan inden udgangen af 2010, der anviser egnede vindmølleplaceringer og et samlet potentiale for vindkraften indenfor kommunegrænsen. 24. Igangsættelse af konkrete miljøvurderinger af vindmølleprojekter. 25. Lovgivningen om krav om lokalt medejerskab søges udnyttet for at sikre lokal opbakning til nye vindmølleprojekter. VE-loven af 27. dec sikrer at der kan skabes et lokalt medejerskab. Konkret betyder det, at lokale beboere indenfor en radius af 4,5 km fra en nyopført mølles placering tilbydes 20 % af ejerandelene. 26. De millioner kroner som reserveres Randers Kommune via VE-lovens krav om kompensation for forringelse af landskabelige værdier i forbindelse med opsætning af nye vindmøller, skal i videst mulig omfang udnyttes til gavn for naboer til kommende vindmøller. Randers Kommune afgør hvilke projekter der indstilles til støtte via VElovens grønne ordning. 5.2 Solceller Solceller benyttes almindeligvis på steder med manglende eller ustabil elforsyning. Det skyldes især at den nuværende pris på anlæggene er for høj til at kunne konkurrere med den almindelige elforsyning. Enkeltstående anlæg kan dog have en acceptabel økonomi specielt i områder med god solindstråling 7. Under dagens økonomiske betingelser i Danmark skal solcellerne have en tillægsfunktion, f.eks. som eksklusivt facademateriale eller lignende før de bliver økonomisk attraktive. 7 Den generelle solindstråling i Randers Kommune karakteriseres velegnet på grund mange soltimer og nær beliggenhed ved kyst. 14

20 El fra vind og sol Prisen på solceller er dog inde i en faldende tendens, hvor nye solcelletyper kan give betydelige prisfald pr. kwp i de kommende år. Prisen på solceller må derfor minimum forventes at falde til 1/3 af det nuværende niveau pr. kwp inden Status for solceller Der findes følgende solcelleanlæg i Randers Kommune: Beboerhuset i Randers: 12,2 kwp*) Dronningensgade 10, Randers: 11,6 kwp Tøjhushavevej 5, Randers: 5,5 kwp I alt 29,3 kwp *) kilowatt peak = power output Solceller på taget af en etageejendom i Tøjhushavekvarteret Samlet elproduktion: ca kwh pr. år CO 2 -reduktion i dag: ca. 11 tons/år Mål 2030 for solceller Udviklingen i solcelleteknologien med mere effektive anlæg vil efter al sandsynlighed betyde, at der i årene frem til 2030 bliver etableret en hel del solcelleanlæg. En anden årsag til at solcelleanlæggene vil blive populære er, at nybyggede energiklasse 1 huse eller passivhuse med stor fordel vil kunne etablere solcelleanlæg til at dække husets energiforbrug. Det er derfor klimaplanens mål, at der inden 2030 vil være etableret solceller svarende til ca stk. individuelle solcelleanlæg (3.000 kwh, 30 m ). Mål 2030 Solenergi Der er etableres solceller svarende til ca stk. individuelle solcelleanlæg (3.000 kwh, 30 m 2 ) CO 2 -reduktion, tons Ca Økonomi for investor Selv med fordelagtige afregningsvilkår er økonomien i solceller pt. ikke ret god. Den simple tilbagebetalingstid for investor er på mellem 20 og 30 år med den nuværende teknologi. Der er dog en forventning om at den teknologiske udvikling på sigt vil betyde en væsentlig bedre økonomi for investor Handlinger inden 2015 for solceller 27. I udvalgte projekter vil solceller blive anvendt i forbindelse med kommunalt nybyggeri, hvor de kan erstatte øvrige bygningsmaterialer og give byggeriet et visuelt løft 15

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Klimapolitik Skanderborg Kommune 2011-2013. Vedtaget. 23. februar 2011

Klimapolitik Skanderborg Kommune 2011-2013. Vedtaget. 23. februar 2011 Klimapolitik Skanderborg Kommune 2011-2013 Vedtaget 23. februar 2011 Forord Klimapolitikken skal bidrage til at begrænse den globale opvarmning. Der er behov for en betydelig indsats også på lokalt niveau.

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere