Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning"

Transkript

1 Lærervejledning

2 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl til kl Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger: Det forventes, at læreren har sat sig ind i lærervejledningen inden besøget. Det forventes desuden, at eleverne som et minimum er blevet præsenteret for temaet energi. Energi- & Vandværkstedets adresse: Roskildevej , 2500 Valby. Transport: Buslinjer 6A, 15, 21 og 22. Bookning: Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos Malene Enderberg dagligt på tlf.: Aflysning: Ved aflysning rettes henvendelse til projektmedarbejder Signe Bacher Madsen på tlf.: Det er ikke muligt at aflyse forløb over . Øvrige Informationer: Se mere om Energi- & Vandværkstedet på hjemmesiden: 2

3 Dagens program Energiens Forunderlige Vej Kl Kl Kl Kl Kl Kl Vi mødes udenfor i de hvide pavilloner. Underviseren byder velkommen og indleder forløbet med en gennem gang af menneskets udnyttelse af energien. Film om Big Bang og pause. Underviseren introducerer stationerne. Elever og lærere opdeles i grupper og fordeles på de forskellige stationer. Vi roterer undervejs. Pause. Opsamling. Sikkerhed og ansvar På Energi- & Vandværkstedet er det de besøgende lærere og pædagoger, der har det fulde ansvar for de børn, de bringer med sig under hele forløbet. Energi- og Vandværkstedet har ikke ansvar for personlige ejendele. Redaktion og producent Layout: Nanna Meldgaard Hansen Tegninger: Brian Emil Johansen Tekst og indhold: Trine Kofoed Hybholt, Ghita Juul Lentz, Jacob Axelsen, Jesper Steenberg og Nanna Meldgaard Hansen Ansvarshavende redaktør: Trine Kofoed Hybholt Producent: Energi- & Vandværkstedet, Miljøtjenesten, Københavns Kommune 3

4 Om Energi- & Vandværkstedet Energi- & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole, hvor børn i Københavns Kommune gennem leg og læring fordyber sig i energiens og vandets hemmeligheder. Formålet er, at give børn og unge indsigt i, og forståelse for, energi og vands betydning som livsvigtige ressourcer, der er værd at passe på. Energi- & Vandværkstedet er den første af Miljøtjenestens eksperimenterende miljøskoler. Energi- & Vandværkstedet drives i et samarbejde med HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab). Fælles mål Aktiviteterne på forløbet Energiens Forunderlige Vej opfylder en række Fælles mål for fagene natur/teknik, dansk og historie. For uddybning se oversigten side 14 og 15. Energiens Forunderlige Vej Energiens Forunderlige Vej er et forløb, hvor eleverne skal følge energien helt tilbage til universets skabelse og frem til nutidens energiforbrugende hjem. Eleverne præsenteres for, hvor energien kommer fra, hvordan den bliver hentet fra alle verdenshjørner, og hvordan energien bevæger sig gennem samfundet. De oplever energiens mange forklædninger bl.a. i form af vind, affald og sol. De får indsigt i det differentierede energiforbrug i verden samt hvilke energikilder, der er særligt anvendelige i de forskellige lande. Eleverne finder ud af, hvordan man kan konvertere energi i forskellige energiteknologier, de opnår viden omkring vedvarende energikilder, og de får nogle konkrete redskaber til, hvad de selv kan gøre for at spare på energien klasse arbejder desuden med drivhuseffekt, CO 2 -udledning, og dennes betydningen for klimaet. 4

5 Gennem forløbet bliver eleverne præsenteret for fem centrale spørgsmål: Hvor kommer energien fra? Hvordan forsynes vi med energi? Hvad er forskellen på vedvarende og fossile energikilder? Hvordan kan vi få et mere energirigtigt forbrug? Hvordan er energiforbruget fordelt globalt og hvorfor? klasserne bliver desuden præsenteret for spørgsmålet: Hvad er CO 2 og drivhuseffekt? Hvilke problematikker opstår, når der skal forhandles om CO 2? De pædagogiske aktiviteter Forløbet er bygget op om en introduktion fra en underviser og fire stationer, hvor eleverne bl.a. skal være energimanagers og undersøge hjemmets energislugende apparater. Den differentierede undervisning Undervisningens indhold varierer alt efter klassetrin og niveau klasse modtager den grundlæggende undervisning omkring energi, herunder forbrug, besparelser og kilder til energi. Med klasse suppleres denne undervisning med en snak omkring klimaproblematikker, herunder CO 2, klimaforandringer og drivhuseffekt, og eleverne skal debattere i en klimadebat. Skellet er lavet for at sikre et højt fagligt niveau for alle klassetrin. Variationer kan dog forekomme alt efter klassens niveau og forhåndsviden. 5

6 Introduktion Eleverne bydes velkommen til Energi- & Vandværkstedet under pavillonerne og går sammen med underviseren indenfor, hvor de sætter sig sammen foran en masseovn. Lys og varme gennem tiden I lyset og varmen fra ilden i masseovnen hører eleverne historien om, hvordan man fik lys og varme i gamle dage. Helt tilbage fra dengang, hvor menneskene levede som nomader og op igennem historien til Kongens København, hvor folk frøs så meget, at de måtte købe træ fra kisterne på Assistens Kirkegård. Eleverne skal derefter reflektere over, hvordan vi får lys og varme i dag. Mange har ikke overvejet, hvor strømmen i stikkontakten kommer fra. På væggen ved siden af ovnen kan eleverne se, hvordan et kraftvarmeværk producerer energi, og underviseren gennemgår principperne for energiproduktionen. Hvor får vi energien fra? På 3D-modellen over København kan man bl.a. se, hvor kraftvarmeværker, affaldsforbrænding og vindmøller er placeret i København, og hvordan de distribuerer el og varme ud til forbrugerne. Energien kommer bl.a. fra kul, olie, gas, affald og biobrændsler og på et kort finder vi ud af, i hvilke lande energiressourcerne produceres. Der tales desuden om vedvarende energi og fossile brændsler. Energisystemer De energikilder vi bruger til at producere el og varme, stammer alle fra fire centrale systemer: Solen (som udgør 97 % af al energi på jorden) Jordens indre (som udgør 3 % af al energi på jorden) Klimasystemet Det biologiske system 6

7 Eleverne bliver præsenteret for forskellige energikilder og energiteknologier og skal gætte, hvilke af de fire energisystemer, de tilhører. Eleverne finder ud af, at klimasystemet og det biologiske system er skabt i samspil mellem solens energi og energien fra jordens indre. Men hvordan hænger jordens energisystemer sammen med solens energi? Det får eleverne svaret på i en film, der omhandler de fire energisystemer. Filmen vises i kælderen i den gamle rentvandstank. Film Eleverne ser filmen om de fire energisystemer, der starter helt tilbage fra Big Bang. Efter filmen taler underviseren og eleverne kort om filmen: Hvor kommer vores energi fra, og hvordan får vi udnyttet og konverteret denne energi? Med klasserne tales der derefter om CO 2, drivhuseffekt og klimaforandringer inden stationerne præsenteres klasserne præsenteres de fire stationer efter filmen. CO 2, drivhuseffekt og klimaforandringer ( klasse) Underviseren fortæller, at størstedelen af den varme og strøm, der kommer ud til vores huse og lejligheder er produceret ved afbrænding af fossile brændsler. Her fortælles kort om, hvorledes afbrændingen af fossile brændsler medfører øget CO 2 udledning. Der tales derefter bl.a. om, hvad CO 2 er, hvorfor det er problematisk, hvis der er for meget CO 2 i luften, hvordan drivhuseffekten virker, og hvorfor der er flere drivhusgasser i luften i dag end for 200 år siden. Derudover tales der om, hvordan landene på jorden udleder forskellige mængder af CO 2, og hvad der kan gøres for at bremse klimaforandringer. Kilde: DONG Energy 7

8 1. station: Den vedvarende energimodel Tanken bag Formålet er at skabe en forståelse for samspillet mellem naturens vedvarende energiressourcer og energiproduktion. Eleverne skal forholde sig til, hvilken vedvarende energikilde, der er den mest optimale afhængig af vejrsituationen. Eleverne skal få en forståelse for, hvilke muligheder og begrænsninger, der ligger i forsyningen med vedvarende energi. Eleverne skal desuden opnå viden omkring lagring af energi og problemstillinger i forbindelse med lagring. Opgaver Modellen illustrerer et minisamfund med vedvarende energikilder og en husstand. Eleverne skal sørge for, at denne husstand bliver forsynet med energi over et år. Eleverne skal vælge en årstid og vejrtype og ud fra dette valg bestemme, hvilke fire vedvarende energikilder deres husstand skal forsynes med. Lykkes det ikke at forsyne husstanden med vedvarende energi, må energilageret tages i brug. Vidste du Fossile brændsler er en betegnelse for fossilleret biologisk materiale, som udgør en begrænsede ressource. Vindkraft, solenergi, vandkraft, jordvarme og biomasse (affald, træ og halm) er eksempler på vedvarende energiformer. I 2011 dækkede vedvarende energi 23,6 % af energiforbruget i Danmark. Produktionen af vindenergi er i eksplosiv vækst. I 2010 udgjorde el produceret af vindmøller 22 % af den samlede danske elforsyning, og i 2011 hele 28 %. 8

9 2. station: Battle-stationen - Test dit elforbrug! Battle-stationen er en station, hvor eleverne battler mod hinanden i forhold til, hvor meget energi de bruger. Tanken bag Formålet er, at eleverne skal opnå en viden om, hvilke apparater i deres hjem, der har det største energiforbrug. Eleverne skal forstå, at varme og kuldeproducerende apparater bruger mest energi, og at nye apparater forbruger mindre energi end gamle. De skal ligeledes forstå, at tidsfaktoren har stor betydning. Endelig skal eleverne have nogle konkrete redskaber i forhold til at spare på energien i deres hverdag. Opgaver Battle-stationen er bygget op om en væg, hvor de mest almindelige elektriske apparater i hjemmet er repræsenteret. På battle-stationen skal eleverne dyste apparaterne mod hinanden. Eleverne skal gætte, hvilke af de elektriske apparater, der er sat op imod hinanden, som bruger mindst strøm. På denne måde finder eleverne ud af, hvilke apparater, der bruger mindst og mest energi. Vidste du Temperaturen i dit køleskab skal være 5 grader og i din fryser skal der være minus 18 grader. Hver gang du sænker temperaturen én grad, stiger elforbruget med 5%. Hvis du tilbereder maden i en gryde i stedet for ovnen, sparer du 70% på elregningen. Glødepærer blev gjort ulovlige at fremstille og importere pr. 1. september Sparepærer holder i timer, hvor de nye LED-pærer kan lyse helt op til timer - det svarer til, at pæren lyser konstant i 5,7 år. 9

10 3. station: Den Globale Klimarejse Tanken bag Formålet er, at eleverne bliver introduceret til energiforbrugets varierende størrelse i de forskellige verdensdele og brugen af forskellige energikilder i enkelte lande. Eleverne skal få forståelse for, hvordan vedvarende energikilder udnyttes i forskellige teknologier, og hvor i verden disse teknologier benyttes. Eleverne skal få en forståelse for konsekvenserne af vores energiforbrug i et fremtidsperspektiv. Opgaver På Den Globale Klimarejse skal eleverne løse opgaver omhandlende energiforbruget i for skellige verdensdele og lande. De skal igennem fem rum, der ligger i forlængelse af hinanden, og de får point for, hvor godt de løser opgaverne i rummene. Eleverne skal blandt andet råbe kontinenternes energiforbrug, forbinde energikilder med teknologier ved at hoppe på plader i gulvet og placere kontinenters energiforbrug på et stort verdenskort. Vidste du Det gennemsnitlige CO 2 -forbrug for en afrikaner er 1/16 af det gennemsnitlige forbrug for en nordamerikaner. Kina har verdens højeste energiforbrug og CO 2 -udledning (ca. 1/4 af verdens samlede udledning), fordi der bor så mange mennesker i landet (1,3 mia. indbyggere). Indenfor EU skal vedvarende energi fylde 20 % af fællesskabets energiforbrug i 2020 og medlemslandene skal reducere deres CO 2 -udledning med % ift. i København planlægger at blive verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i

11 4. Station: Energi-refleksion for klasse Tanken bag Formålet er, at eleverne skal reflektere over, hvad energi er og over energiens mange sider. Domen har et kreativt element, hvor eleverne skal forholde sig til energi og dens betydning for os mennesker. Opgaver Aktiviteten foregår i en glasdome, og eleverne bliver forsynet med papir og blyant. I domen skal de i fællesskab skrive en rap, et digt, en historie eller lignende om energi. Eleverne kan frit bestemme, hvilken side af energien de vil belyse. Det kan eksempelvis være: hvad er energi?, hvor kommer den fra?, hvorfor vi er fascineret af energiens kræfter?, er tordenvejr uhyggeligt eller smukt? Eleverne skal fremlægge det for resten af klassen ved afslutningen af forløbet. Vidste du Mængden af energi i universet er konstant. Energien kan omdannes fra en form til en anden, men den kan ikke opstå ud af ingenting, og den kan ikke forsvinde. Strømstyrken, når et lyn springer, kan være op til ampere (ka). Danskere bruger i gennemsnit 1600 kwh om året pr. person til el, hvilket giver en elregning på ca kr. Heraf står it, fjernsyn og anden elektronisk underholdning for 34 % af forbruget. 11

12 4. Station: Klimadebat for klasse Tanken bag At eleverne får en forståelse for, hvor mange forskellige interesser, der er i spil, når klimaog energiproblematikker diskuteres på globalt plan. At eleverne ved at argumentere og diskutere får en øget forståelse for de enkelte landes interesser i forhold til at reducere udledningen af CO 2. At eleverne opnår viden omkring, at nogle lande udleder meget store mængder CO 2 og andre lande udleder meget lidt. Opgaver Eleverne skal bruge tiden i domen på at forberede sig til en klimadebat, der vil ligge som det sidste i opsamlingen. Grupperne bliver tildelt hver deres nationalitet, som de skal repræsentere, og får udleveret nogle fakta om deres land. Ud fra disse informationer skal eleverne forberede en tale, hvori der redegøres for følgende spørgsmål: 1. Hvordan skal den samlede mængde af CO 2, der udledes i verden lige nu fordeles? 2. Hvad er jeres krav til de andre lande, hvis I skal reducere jeres CO 2 -udledning? 3. Hvordan kan I reducere jeres CO 2 -udledning? Vidste du Kyoto-aftalen blev indgået i 1997 og er en international aftale om reduktion af CO 2 og andre drivhusgasser. USA, Kina og Indien er blandt de lande, som udleder meget CO 2, men som ikke har skrevet under på aftalen. Ved COP18 i Qatar blev det besluttet af forlænge Kyoto-aftalen til 2020 med ekstra bindinger landene imellem. 12

13 Opsamling Ved opsamlingen spørges ind til de fem centrale spørgsmål: Hvor kommer energien fra? Hvordan forsynes vi med energi? Hvad er forskellen på vedvarende og fossile energikilder? Hvordan kan vi få et mere energirigtigt forbrug? Hvordan er energiforbruget fordelt globalt og hvorfor? Med klasserne samles der desuden op på spørgsmålet: Hvad er CO 2 og drivhuseffekt? Derudover gennemgås resultaterne på de fire stationer, og vi taler om bl.a. om, hvorvidt et hus kan forsynes kun med vedvarende energi året rundt, hvilke apparater i hjemmet, der bruger mest strøm og hvordan verdens landes energiforbrug og brug af energikilder er forskelligt klasserne opfører desuden deres rap/digt/historie og klasserne fører klimadebat som afslutning på dagen. Efter klimadebatten skal eleverne underskrive en protokol indeholdende de punkter, de er blevet enige om. Protokollen kan tages med hjem til klassen. 13

14 Fælles Mål Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på forløbet Energiens Forunderlige Vej opfylder flere af de Fælles Mål, som Undervisningsministeriet har fastsat for undervisningen i folkeskolen. Fag Fælles Mål Aktiviteter på forløbet Natur/teknik Beskrive og fremdrage sammenhænge i enkelte produktionsprocesser fra hverdagen. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. Give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag. Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik. Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energi/ forurening. Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. På forløbet bliver eleverne introduceret til produktion af elektricitet. De får indblik i produktionen både fra vedvarende energikilder og fra fossile brændsler, hvor de får indblik i både energikilden, kraftvarmeværkerne og distributionen af elektricitet. Forløbet handler overordnet om, hvordan vi udnytter naturen som energiressource, og hvordan vi kan udnytte den under hensyntagen til en bæredygtig udvikling. Eleverne får indsigt i, hvilken rolle energi spiller i deres hverdag. Bl.a. hvor den stammer fra, hvordan den bliver konverteret og distribueret, og hvordan den til sidst havner hjemme i stikkontakten på værelset. Forløbets handler bl.a. om, hvordan man kan udnytte forskellige energikilder ved brug af teknik. Eleverne stifter bekendtskab med produktion af el og varme på kraftvarmeværker, samt hvordan man udnytter vedvarende energikilder til produktion af el og varme. Eleverne stifter bekendtskab med problematikken i at udnytte fossile brændsler i energiproduktionen i forhold til forurening og CO 2 udslip på globalt og lokalt plan. Eleverne får samtidig indblik i, hvordan man kan løse mange af miljøproblemerne ved at fokusere mere på vedvarende energi samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er forbundet med det. 14

15 Fag Fælles Mål Aktiviteter på forløbet Natur/ teknik Dansk Historie Fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald. Formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering. Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form. Give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab. Ved den 1. station (Den vedvarende energimodel) arbejder eleverne med, hvordan en husstand kan forsynes med forskellige vedvarende energiressourcer bl.a. vand og affald. På den 4. station (Domen) skal eleverne lave en rap, et digt eller en historie, der omhandler energi ( klasse) klasse skal agere deltagere i et klimatopmøde. Arbejdsformen er på de fire stationer i høj grad bygget op omkring samarbejde mellem eleverne. Eleverne skal ved afslutningen på forløbet fremlægge deres resultater fra stationerne. Ved den 4. station skal klasse skrive en rap, en historie eller et digt omkring energi. Her skal deres viden om energi kombineres med deres fantasi, følelser, tanker og erfaringer. Resultatet fremlægges mundtligt ved afslutningen af forløbet. På forløbet får eleverne indblik i, hvordan mennesket har forsynet sig med lys og varme gennem tiden samt hvilke problemer, der var og er forbundet med det. 15

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Forsyning i 150 år. Lærervejledning Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Forsyning i 150 år. Lærervejledning Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Vandets kraft. Lærervejledning

Vandets kraft. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Vandets kraft. Lærervejledning

Vandets kraft. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 5. klasse til 7. klasse.

Læs mere

Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Forsyning i 150 år. Lærervejledning Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Albertslund,

Læs mere

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 4. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Vandets Vej Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Klima og Innovation LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 4. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Undervisningsplan. Fag : Geografi Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Besøgsprogram. Opgaver

Besøgsprogram. Opgaver Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Om Besøg genbrugsstationen I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge Genbrugspladsen

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere