Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning
|
|
- Egil Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærervejledning
2 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl til kl Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger: Det forventes, at læreren har sat sig ind i lærervejledningen inden besøget. Det forventes desuden, at eleverne som et minimum er blevet præsenteret for temaet energi. Energi- & Vandværkstedets adresse: Roskildevej , 2500 Valby. Transport: Buslinjer 6A, 15, 21 og 22. Bookning: Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos Malene Enderberg dagligt på tlf.: Aflysning: Ved aflysning rettes henvendelse til projektmedarbejder Signe Bacher Madsen på tlf.: Det er ikke muligt at aflyse forløb over . Øvrige Informationer: Se mere om Energi- & Vandværkstedet på hjemmesiden: 2
3 Dagens program Energiens Forunderlige Vej Kl Kl Kl Kl Kl Kl Vi mødes udenfor i de hvide pavilloner. Underviseren byder velkommen og indleder forløbet med en gennem gang af menneskets udnyttelse af energien. Film om Big Bang og pause. Underviseren introducerer stationerne. Elever og lærere opdeles i grupper og fordeles på de forskellige stationer. Vi roterer undervejs. Pause. Opsamling. Sikkerhed og ansvar På Energi- & Vandværkstedet er det de besøgende lærere og pædagoger, der har det fulde ansvar for de børn, de bringer med sig under hele forløbet. Energi- og Vandværkstedet har ikke ansvar for personlige ejendele. Redaktion og producent Layout: Nanna Meldgaard Hansen Tegninger: Brian Emil Johansen Tekst og indhold: Trine Kofoed Hybholt, Ghita Juul Lentz, Jacob Axelsen, Jesper Steenberg og Nanna Meldgaard Hansen Ansvarshavende redaktør: Trine Kofoed Hybholt Producent: Energi- & Vandværkstedet, Miljøtjenesten, Københavns Kommune 3
4 Om Energi- & Vandværkstedet Energi- & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole, hvor børn i Københavns Kommune gennem leg og læring fordyber sig i energiens og vandets hemmeligheder. Formålet er, at give børn og unge indsigt i, og forståelse for, energi og vands betydning som livsvigtige ressourcer, der er værd at passe på. Energi- & Vandværkstedet er den første af Miljøtjenestens eksperimenterende miljøskoler. Energi- & Vandværkstedet drives i et samarbejde med HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab). Fælles mål Aktiviteterne på forløbet Energiens Forunderlige Vej opfylder en række Fælles mål for fagene natur/teknik, dansk og historie. For uddybning se oversigten side 14 og 15. Energiens Forunderlige Vej Energiens Forunderlige Vej er et forløb, hvor eleverne skal følge energien helt tilbage til universets skabelse og frem til nutidens energiforbrugende hjem. Eleverne præsenteres for, hvor energien kommer fra, hvordan den bliver hentet fra alle verdenshjørner, og hvordan energien bevæger sig gennem samfundet. De oplever energiens mange forklædninger bl.a. i form af vind, affald og sol. De får indsigt i det differentierede energiforbrug i verden samt hvilke energikilder, der er særligt anvendelige i de forskellige lande. Eleverne finder ud af, hvordan man kan konvertere energi i forskellige energiteknologier, de opnår viden omkring vedvarende energikilder, og de får nogle konkrete redskaber til, hvad de selv kan gøre for at spare på energien klasse arbejder desuden med drivhuseffekt, CO 2 -udledning, og dennes betydningen for klimaet. 4
5 Gennem forløbet bliver eleverne præsenteret for fem centrale spørgsmål: Hvor kommer energien fra? Hvordan forsynes vi med energi? Hvad er forskellen på vedvarende og fossile energikilder? Hvordan kan vi få et mere energirigtigt forbrug? Hvordan er energiforbruget fordelt globalt og hvorfor? klasserne bliver desuden præsenteret for spørgsmålet: Hvad er CO 2 og drivhuseffekt? Hvilke problematikker opstår, når der skal forhandles om CO 2? De pædagogiske aktiviteter Forløbet er bygget op om en introduktion fra en underviser og fire stationer, hvor eleverne bl.a. skal være energimanagers og undersøge hjemmets energislugende apparater. Den differentierede undervisning Undervisningens indhold varierer alt efter klassetrin og niveau klasse modtager den grundlæggende undervisning omkring energi, herunder forbrug, besparelser og kilder til energi. Med klasse suppleres denne undervisning med en snak omkring klimaproblematikker, herunder CO 2, klimaforandringer og drivhuseffekt, og eleverne skal debattere i en klimadebat. Skellet er lavet for at sikre et højt fagligt niveau for alle klassetrin. Variationer kan dog forekomme alt efter klassens niveau og forhåndsviden. 5
6 Introduktion Eleverne bydes velkommen til Energi- & Vandværkstedet under pavillonerne og går sammen med underviseren indenfor, hvor de sætter sig sammen foran en masseovn. Lys og varme gennem tiden I lyset og varmen fra ilden i masseovnen hører eleverne historien om, hvordan man fik lys og varme i gamle dage. Helt tilbage fra dengang, hvor menneskene levede som nomader og op igennem historien til Kongens København, hvor folk frøs så meget, at de måtte købe træ fra kisterne på Assistens Kirkegård. Eleverne skal derefter reflektere over, hvordan vi får lys og varme i dag. Mange har ikke overvejet, hvor strømmen i stikkontakten kommer fra. På væggen ved siden af ovnen kan eleverne se, hvordan et kraftvarmeværk producerer energi, og underviseren gennemgår principperne for energiproduktionen. Hvor får vi energien fra? På 3D-modellen over København kan man bl.a. se, hvor kraftvarmeværker, affaldsforbrænding og vindmøller er placeret i København, og hvordan de distribuerer el og varme ud til forbrugerne. Energien kommer bl.a. fra kul, olie, gas, affald og biobrændsler og på et kort finder vi ud af, i hvilke lande energiressourcerne produceres. Der tales desuden om vedvarende energi og fossile brændsler. Energisystemer De energikilder vi bruger til at producere el og varme, stammer alle fra fire centrale systemer: Solen (som udgør 97 % af al energi på jorden) Jordens indre (som udgør 3 % af al energi på jorden) Klimasystemet Det biologiske system 6
7 Eleverne bliver præsenteret for forskellige energikilder og energiteknologier og skal gætte, hvilke af de fire energisystemer, de tilhører. Eleverne finder ud af, at klimasystemet og det biologiske system er skabt i samspil mellem solens energi og energien fra jordens indre. Men hvordan hænger jordens energisystemer sammen med solens energi? Det får eleverne svaret på i en film, der omhandler de fire energisystemer. Filmen vises i kælderen i den gamle rentvandstank. Film Eleverne ser filmen om de fire energisystemer, der starter helt tilbage fra Big Bang. Efter filmen taler underviseren og eleverne kort om filmen: Hvor kommer vores energi fra, og hvordan får vi udnyttet og konverteret denne energi? Med klasserne tales der derefter om CO 2, drivhuseffekt og klimaforandringer inden stationerne præsenteres klasserne præsenteres de fire stationer efter filmen. CO 2, drivhuseffekt og klimaforandringer ( klasse) Underviseren fortæller, at størstedelen af den varme og strøm, der kommer ud til vores huse og lejligheder er produceret ved afbrænding af fossile brændsler. Her fortælles kort om, hvorledes afbrændingen af fossile brændsler medfører øget CO 2 udledning. Der tales derefter bl.a. om, hvad CO 2 er, hvorfor det er problematisk, hvis der er for meget CO 2 i luften, hvordan drivhuseffekten virker, og hvorfor der er flere drivhusgasser i luften i dag end for 200 år siden. Derudover tales der om, hvordan landene på jorden udleder forskellige mængder af CO 2, og hvad der kan gøres for at bremse klimaforandringer. Kilde: DONG Energy 7
8 1. station: Den vedvarende energimodel Tanken bag Formålet er at skabe en forståelse for samspillet mellem naturens vedvarende energiressourcer og energiproduktion. Eleverne skal forholde sig til, hvilken vedvarende energikilde, der er den mest optimale afhængig af vejrsituationen. Eleverne skal få en forståelse for, hvilke muligheder og begrænsninger, der ligger i forsyningen med vedvarende energi. Eleverne skal desuden opnå viden omkring lagring af energi og problemstillinger i forbindelse med lagring. Opgaver Modellen illustrerer et minisamfund med vedvarende energikilder og en husstand. Eleverne skal sørge for, at denne husstand bliver forsynet med energi over et år. Eleverne skal vælge en årstid og vejrtype og ud fra dette valg bestemme, hvilke fire vedvarende energikilder deres husstand skal forsynes med. Lykkes det ikke at forsyne husstanden med vedvarende energi, må energilageret tages i brug. Vidste du Fossile brændsler er en betegnelse for fossilleret biologisk materiale, som udgør en begrænsede ressource. Vindkraft, solenergi, vandkraft, jordvarme og biomasse (affald, træ og halm) er eksempler på vedvarende energiformer. I 2011 dækkede vedvarende energi 23,6 % af energiforbruget i Danmark. Produktionen af vindenergi er i eksplosiv vækst. I 2010 udgjorde el produceret af vindmøller 22 % af den samlede danske elforsyning, og i 2011 hele 28 %. 8
9 2. station: Battle-stationen - Test dit elforbrug! Battle-stationen er en station, hvor eleverne battler mod hinanden i forhold til, hvor meget energi de bruger. Tanken bag Formålet er, at eleverne skal opnå en viden om, hvilke apparater i deres hjem, der har det største energiforbrug. Eleverne skal forstå, at varme og kuldeproducerende apparater bruger mest energi, og at nye apparater forbruger mindre energi end gamle. De skal ligeledes forstå, at tidsfaktoren har stor betydning. Endelig skal eleverne have nogle konkrete redskaber i forhold til at spare på energien i deres hverdag. Opgaver Battle-stationen er bygget op om en væg, hvor de mest almindelige elektriske apparater i hjemmet er repræsenteret. På battle-stationen skal eleverne dyste apparaterne mod hinanden. Eleverne skal gætte, hvilke af de elektriske apparater, der er sat op imod hinanden, som bruger mindst strøm. På denne måde finder eleverne ud af, hvilke apparater, der bruger mindst og mest energi. Vidste du Temperaturen i dit køleskab skal være 5 grader og i din fryser skal der være minus 18 grader. Hver gang du sænker temperaturen én grad, stiger elforbruget med 5%. Hvis du tilbereder maden i en gryde i stedet for ovnen, sparer du 70% på elregningen. Glødepærer blev gjort ulovlige at fremstille og importere pr. 1. september Sparepærer holder i timer, hvor de nye LED-pærer kan lyse helt op til timer - det svarer til, at pæren lyser konstant i 5,7 år. 9
10 3. station: Den Globale Klimarejse Tanken bag Formålet er, at eleverne bliver introduceret til energiforbrugets varierende størrelse i de forskellige verdensdele og brugen af forskellige energikilder i enkelte lande. Eleverne skal få forståelse for, hvordan vedvarende energikilder udnyttes i forskellige teknologier, og hvor i verden disse teknologier benyttes. Eleverne skal få en forståelse for konsekvenserne af vores energiforbrug i et fremtidsperspektiv. Opgaver På Den Globale Klimarejse skal eleverne løse opgaver omhandlende energiforbruget i for skellige verdensdele og lande. De skal igennem fem rum, der ligger i forlængelse af hinanden, og de får point for, hvor godt de løser opgaverne i rummene. Eleverne skal blandt andet råbe kontinenternes energiforbrug, forbinde energikilder med teknologier ved at hoppe på plader i gulvet og placere kontinenters energiforbrug på et stort verdenskort. Vidste du Det gennemsnitlige CO 2 -forbrug for en afrikaner er 1/16 af det gennemsnitlige forbrug for en nordamerikaner. Kina har verdens højeste energiforbrug og CO 2 -udledning (ca. 1/4 af verdens samlede udledning), fordi der bor så mange mennesker i landet (1,3 mia. indbyggere). Indenfor EU skal vedvarende energi fylde 20 % af fællesskabets energiforbrug i 2020 og medlemslandene skal reducere deres CO 2 -udledning med % ift. i København planlægger at blive verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i
11 4. Station: Energi-refleksion for klasse Tanken bag Formålet er, at eleverne skal reflektere over, hvad energi er og over energiens mange sider. Domen har et kreativt element, hvor eleverne skal forholde sig til energi og dens betydning for os mennesker. Opgaver Aktiviteten foregår i en glasdome, og eleverne bliver forsynet med papir og blyant. I domen skal de i fællesskab skrive en rap, et digt, en historie eller lignende om energi. Eleverne kan frit bestemme, hvilken side af energien de vil belyse. Det kan eksempelvis være: hvad er energi?, hvor kommer den fra?, hvorfor vi er fascineret af energiens kræfter?, er tordenvejr uhyggeligt eller smukt? Eleverne skal fremlægge det for resten af klassen ved afslutningen af forløbet. Vidste du Mængden af energi i universet er konstant. Energien kan omdannes fra en form til en anden, men den kan ikke opstå ud af ingenting, og den kan ikke forsvinde. Strømstyrken, når et lyn springer, kan være op til ampere (ka). Danskere bruger i gennemsnit 1600 kwh om året pr. person til el, hvilket giver en elregning på ca kr. Heraf står it, fjernsyn og anden elektronisk underholdning for 34 % af forbruget. 11
12 4. Station: Klimadebat for klasse Tanken bag At eleverne får en forståelse for, hvor mange forskellige interesser, der er i spil, når klimaog energiproblematikker diskuteres på globalt plan. At eleverne ved at argumentere og diskutere får en øget forståelse for de enkelte landes interesser i forhold til at reducere udledningen af CO 2. At eleverne opnår viden omkring, at nogle lande udleder meget store mængder CO 2 og andre lande udleder meget lidt. Opgaver Eleverne skal bruge tiden i domen på at forberede sig til en klimadebat, der vil ligge som det sidste i opsamlingen. Grupperne bliver tildelt hver deres nationalitet, som de skal repræsentere, og får udleveret nogle fakta om deres land. Ud fra disse informationer skal eleverne forberede en tale, hvori der redegøres for følgende spørgsmål: 1. Hvordan skal den samlede mængde af CO 2, der udledes i verden lige nu fordeles? 2. Hvad er jeres krav til de andre lande, hvis I skal reducere jeres CO 2 -udledning? 3. Hvordan kan I reducere jeres CO 2 -udledning? Vidste du Kyoto-aftalen blev indgået i 1997 og er en international aftale om reduktion af CO 2 og andre drivhusgasser. USA, Kina og Indien er blandt de lande, som udleder meget CO 2, men som ikke har skrevet under på aftalen. Ved COP18 i Qatar blev det besluttet af forlænge Kyoto-aftalen til 2020 med ekstra bindinger landene imellem. 12
13 Opsamling Ved opsamlingen spørges ind til de fem centrale spørgsmål: Hvor kommer energien fra? Hvordan forsynes vi med energi? Hvad er forskellen på vedvarende og fossile energikilder? Hvordan kan vi få et mere energirigtigt forbrug? Hvordan er energiforbruget fordelt globalt og hvorfor? Med klasserne samles der desuden op på spørgsmålet: Hvad er CO 2 og drivhuseffekt? Derudover gennemgås resultaterne på de fire stationer, og vi taler om bl.a. om, hvorvidt et hus kan forsynes kun med vedvarende energi året rundt, hvilke apparater i hjemmet, der bruger mest strøm og hvordan verdens landes energiforbrug og brug af energikilder er forskelligt klasserne opfører desuden deres rap/digt/historie og klasserne fører klimadebat som afslutning på dagen. Efter klimadebatten skal eleverne underskrive en protokol indeholdende de punkter, de er blevet enige om. Protokollen kan tages med hjem til klassen. 13
14 Fælles Mål Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på forløbet Energiens Forunderlige Vej opfylder flere af de Fælles Mål, som Undervisningsministeriet har fastsat for undervisningen i folkeskolen. Fag Fælles Mål Aktiviteter på forløbet Natur/teknik Beskrive og fremdrage sammenhænge i enkelte produktionsprocesser fra hverdagen. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. Give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag. Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik. Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energi/ forurening. Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. På forløbet bliver eleverne introduceret til produktion af elektricitet. De får indblik i produktionen både fra vedvarende energikilder og fra fossile brændsler, hvor de får indblik i både energikilden, kraftvarmeværkerne og distributionen af elektricitet. Forløbet handler overordnet om, hvordan vi udnytter naturen som energiressource, og hvordan vi kan udnytte den under hensyntagen til en bæredygtig udvikling. Eleverne får indsigt i, hvilken rolle energi spiller i deres hverdag. Bl.a. hvor den stammer fra, hvordan den bliver konverteret og distribueret, og hvordan den til sidst havner hjemme i stikkontakten på værelset. Forløbets handler bl.a. om, hvordan man kan udnytte forskellige energikilder ved brug af teknik. Eleverne stifter bekendtskab med produktion af el og varme på kraftvarmeværker, samt hvordan man udnytter vedvarende energikilder til produktion af el og varme. Eleverne stifter bekendtskab med problematikken i at udnytte fossile brændsler i energiproduktionen i forhold til forurening og CO 2 udslip på globalt og lokalt plan. Eleverne får samtidig indblik i, hvordan man kan løse mange af miljøproblemerne ved at fokusere mere på vedvarende energi samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er forbundet med det. 14
15 Fag Fælles Mål Aktiviteter på forløbet Natur/ teknik Dansk Historie Fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald. Formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering. Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form. Give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab. Ved den 1. station (Den vedvarende energimodel) arbejder eleverne med, hvordan en husstand kan forsynes med forskellige vedvarende energiressourcer bl.a. vand og affald. På den 4. station (Domen) skal eleverne lave en rap, et digt eller en historie, der omhandler energi ( klasse) klasse skal agere deltagere i et klimatopmøde. Arbejdsformen er på de fire stationer i høj grad bygget op omkring samarbejde mellem eleverne. Eleverne skal ved afslutningen på forløbet fremlægge deres resultater fra stationerne. Ved den 4. station skal klasse skrive en rap, en historie eller et digt omkring energi. Her skal deres viden om energi kombineres med deres fantasi, følelser, tanker og erfaringer. Resultatet fremlægges mundtligt ved afslutningen af forløbet. På forløbet får eleverne indblik i, hvordan mennesket har forsynet sig med lys og varme gennem tiden samt hvilke problemer, der var og er forbundet med det. 15
Energiens magiske verden Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereForsyning i 150 år. Lærervejledning
Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereForsyning i 150 år. Lærervejledning
Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereVandets kraft. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereKlima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING
Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereVandets kraft. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Læs mereForsyning i 150 år. Lærervejledning
Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Albertslund,
Læs mereIslevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning
Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 5. klasse til 7. klasse.
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Læs mereKlima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING
Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereVandets Vej. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Læs mereKlima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING
Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 4. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereKlima og Innovation LÆRERVEJLEDNING
LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 4. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereFremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen
Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet
Læs mereVandets Vej. Lærervejledning
Vandets Vej Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereBliv klog på dit klima
1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereEt overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.
Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Geografi
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereStille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.
Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereLæseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen
Læs mereÅrsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015
Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereEnergi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen
Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:
Læs mereSkolernes EnergiForum
Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er
Læs mereKlima og Klode og folkeskolens Fælles Mål
Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,
Læs mereBesøgsprogram. Opgaver
Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereLÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereHvidovre Science Genbrugsstationen
Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere
Læs merePrutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:
Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Samfundsfag 8.-9. klasse) Samfundsfag, 8.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: computer, A3-papir,
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereTlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø
1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereMiljøeffekter af energiproduktion
Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el
Læs mereDen innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S
Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereByg selv en Savonius vindmølle
1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereÅrsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014
Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereEnergi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse
EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,
Læs mereHvor kommer varmen fra
Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mereLærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation
Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Om Besøg genbrugsstationen I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge Genbrugspladsen
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver
Læs mereVil du sætte energi og fjernvarmeforsyning. Fjernvarmeskolen.dk For 7. til 9. klassetrin
Vil du sætte energi og fjernvarmeforsyning på skemaet? Fjernvarmeskolen.dk For 7. til 9. klassetrin Et aktuelt emne globalt og lokalt Energi og forsyning fylder både på den globale dagsorden og på undervisningsplanerne
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er
Læs mereKlassetrinmål: 1. klasse:
Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året
Læs mereGrøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereMøde med Klimaforum Assens Kommune
Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereKlima i tal og grafik
Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene
Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereNatur og Teknik 4 og 5 klasse
Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereKuglebanen - et hav af varer - lærervejledning
Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning Indholdsfortegnelse Table of Contents Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning... 1 Indledning... 1 Læringsmål:... 2 Forenklede Fælles Mål for Natur/Teknologi
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereTil læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse
Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereKlima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014
Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).
Læs mere