Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning"

Transkript

1 Lærervejledning

2 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl til kl Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger: Det forventes, at læreren har sat sig ind i lærervejledningen inden besøget. Det forventes desuden, at eleverne som et minimum er blevet præsenteret for temaet energi. Energi- & Vandværkstedets adresse: Roskildevej , 2500 Valby. Transport: Buslinjer 6A, 15, 21 og 22. Bookning: Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos Malene Enderberg dagligt på tlf.: Aflysning: Ved aflysning rettes henvendelse til projektmedarbejder Signe Bacher Madsen på tlf.: Det er ikke muligt at aflyse forløb over . Øvrige Informationer: Se mere om Energi- & Vandværkstedet på hjemmesiden: 2

3 Dagens program Energiens Forunderlige Vej Kl Kl Kl Kl Kl Kl Vi mødes udenfor i de hvide pavilloner. Underviseren byder velkommen og indleder forløbet med en gennem gang af menneskets udnyttelse af energien. Film om Big Bang og pause. Underviseren introducerer stationerne. Elever og lærere opdeles i grupper og fordeles på de forskellige stationer. Vi roterer undervejs. Pause. Opsamling. Sikkerhed og ansvar På Energi- & Vandværkstedet er det de besøgende lærere og pædagoger, der har det fulde ansvar for de børn, de bringer med sig under hele forløbet. Energi- og Vandværkstedet har ikke ansvar for personlige ejendele. Redaktion og producent Layout: Nanna Meldgaard Hansen Tegninger: Brian Emil Johansen Tekst og indhold: Trine Kofoed Hybholt, Ghita Juul Lentz, Jacob Axelsen, Jesper Steenberg og Nanna Meldgaard Hansen Ansvarshavende redaktør: Trine Kofoed Hybholt Producent: Energi- & Vandværkstedet, Miljøtjenesten, Københavns Kommune 3

4 Om Energi- & Vandværkstedet Energi- & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole, hvor børn i Københavns Kommune gennem leg og læring fordyber sig i energiens og vandets hemmeligheder. Formålet er, at give børn og unge indsigt i, og forståelse for, energi og vands betydning som livsvigtige ressourcer, der er værd at passe på. Energi- & Vandværkstedet er den første af Miljøtjenestens eksperimenterende miljøskoler. Energi- & Vandværkstedet drives i et samarbejde med HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab). Fælles mål Aktiviteterne på forløbet Energiens Forunderlige Vej opfylder en række Fælles mål for fagene natur/teknik, dansk og historie. For uddybning se oversigten side 14 og 15. Energiens Forunderlige Vej Energiens Forunderlige Vej er et forløb, hvor eleverne skal følge energien helt tilbage til universets skabelse og frem til nutidens energiforbrugende hjem. Eleverne præsenteres for, hvor energien kommer fra, hvordan den bliver hentet fra alle verdenshjørner, og hvordan energien bevæger sig gennem samfundet. De oplever energiens mange forklædninger bl.a. i form af vind, affald og sol. De får indsigt i det differentierede energiforbrug i verden samt hvilke energikilder, der er særligt anvendelige i de forskellige lande. Eleverne finder ud af, hvordan man kan konvertere energi i forskellige energiteknologier, de opnår viden omkring vedvarende energikilder, og de får nogle konkrete redskaber til, hvad de selv kan gøre for at spare på energien klasse arbejder desuden med drivhuseffekt, CO 2 -udledning, og dennes betydningen for klimaet. 4

5 Gennem forløbet bliver eleverne præsenteret for fem centrale spørgsmål: Hvor kommer energien fra? Hvordan forsynes vi med energi? Hvad er forskellen på vedvarende og fossile energikilder? Hvordan kan vi få et mere energirigtigt forbrug? Hvordan er energiforbruget fordelt globalt og hvorfor? klasserne bliver desuden præsenteret for spørgsmålet: Hvad er CO 2 og drivhuseffekt? Hvilke problematikker opstår, når der skal forhandles om CO 2? De pædagogiske aktiviteter Forløbet er bygget op om en introduktion fra en underviser og fire stationer, hvor eleverne bl.a. skal være energimanagers og undersøge hjemmets energislugende apparater. Den differentierede undervisning Undervisningens indhold varierer alt efter klassetrin og niveau klasse modtager den grundlæggende undervisning omkring energi, herunder forbrug, besparelser og kilder til energi. Med klasse suppleres denne undervisning med en snak omkring klimaproblematikker, herunder CO 2, klimaforandringer og drivhuseffekt, og eleverne skal debattere i en klimadebat. Skellet er lavet for at sikre et højt fagligt niveau for alle klassetrin. Variationer kan dog forekomme alt efter klassens niveau og forhåndsviden. 5

6 Introduktion Eleverne bydes velkommen til Energi- & Vandværkstedet under pavillonerne og går sammen med underviseren indenfor, hvor de sætter sig sammen foran en masseovn. Lys og varme gennem tiden I lyset og varmen fra ilden i masseovnen hører eleverne historien om, hvordan man fik lys og varme i gamle dage. Helt tilbage fra dengang, hvor menneskene levede som nomader og op igennem historien til Kongens København, hvor folk frøs så meget, at de måtte købe træ fra kisterne på Assistens Kirkegård. Eleverne skal derefter reflektere over, hvordan vi får lys og varme i dag. Mange har ikke overvejet, hvor strømmen i stikkontakten kommer fra. På væggen ved siden af ovnen kan eleverne se, hvordan et kraftvarmeværk producerer energi, og underviseren gennemgår principperne for energiproduktionen. Hvor får vi energien fra? På 3D-modellen over København kan man bl.a. se, hvor kraftvarmeværker, affaldsforbrænding og vindmøller er placeret i København, og hvordan de distribuerer el og varme ud til forbrugerne. Energien kommer bl.a. fra kul, olie, gas, affald og biobrændsler og på et kort finder vi ud af, i hvilke lande energiressourcerne produceres. Der tales desuden om vedvarende energi og fossile brændsler. Energisystemer De energikilder vi bruger til at producere el og varme, stammer alle fra fire centrale systemer: Solen (som udgør 97 % af al energi på jorden) Jordens indre (som udgør 3 % af al energi på jorden) Klimasystemet Det biologiske system 6

7 Eleverne bliver præsenteret for forskellige energikilder og energiteknologier og skal gætte, hvilke af de fire energisystemer, de tilhører. Eleverne finder ud af, at klimasystemet og det biologiske system er skabt i samspil mellem solens energi og energien fra jordens indre. Men hvordan hænger jordens energisystemer sammen med solens energi? Det får eleverne svaret på i en film, der omhandler de fire energisystemer. Filmen vises i kælderen i den gamle rentvandstank. Film Eleverne ser filmen om de fire energisystemer, der starter helt tilbage fra Big Bang. Efter filmen taler underviseren og eleverne kort om filmen: Hvor kommer vores energi fra, og hvordan får vi udnyttet og konverteret denne energi? Med klasserne tales der derefter om CO 2, drivhuseffekt og klimaforandringer inden stationerne præsenteres klasserne præsenteres de fire stationer efter filmen. CO 2, drivhuseffekt og klimaforandringer ( klasse) Underviseren fortæller, at størstedelen af den varme og strøm, der kommer ud til vores huse og lejligheder er produceret ved afbrænding af fossile brændsler. Her fortælles kort om, hvorledes afbrændingen af fossile brændsler medfører øget CO 2 udledning. Der tales derefter bl.a. om, hvad CO 2 er, hvorfor det er problematisk, hvis der er for meget CO 2 i luften, hvordan drivhuseffekten virker, og hvorfor der er flere drivhusgasser i luften i dag end for 200 år siden. Derudover tales der om, hvordan landene på jorden udleder forskellige mængder af CO 2, og hvad der kan gøres for at bremse klimaforandringer. Kilde: DONG Energy 7

8 1. station: Den vedvarende energimodel Tanken bag Formålet er at skabe en forståelse for samspillet mellem naturens vedvarende energiressourcer og energiproduktion. Eleverne skal forholde sig til, hvilken vedvarende energikilde, der er den mest optimale afhængig af vejrsituationen. Eleverne skal få en forståelse for, hvilke muligheder og begrænsninger, der ligger i forsyningen med vedvarende energi. Eleverne skal desuden opnå viden omkring lagring af energi og problemstillinger i forbindelse med lagring. Opgaver Modellen illustrerer et minisamfund med vedvarende energikilder og en husstand. Eleverne skal sørge for, at denne husstand bliver forsynet med energi over et år. Eleverne skal vælge en årstid og vejrtype og ud fra dette valg bestemme, hvilke fire vedvarende energikilder deres husstand skal forsynes med. Lykkes det ikke at forsyne husstanden med vedvarende energi, må energilageret tages i brug. Vidste du Fossile brændsler er en betegnelse for fossilleret biologisk materiale, som udgør en begrænsede ressource. Vindkraft, solenergi, vandkraft, jordvarme og biomasse (affald, træ og halm) er eksempler på vedvarende energiformer. I 2011 dækkede vedvarende energi 23,6 % af energiforbruget i Danmark. Produktionen af vindenergi er i eksplosiv vækst. I 2010 udgjorde el produceret af vindmøller 22 % af den samlede danske elforsyning, og i 2011 hele 28 %. 8

9 2. station: Battle-stationen - Test dit elforbrug! Battle-stationen er en station, hvor eleverne battler mod hinanden i forhold til, hvor meget energi de bruger. Tanken bag Formålet er, at eleverne skal opnå en viden om, hvilke apparater i deres hjem, der har det største energiforbrug. Eleverne skal forstå, at varme og kuldeproducerende apparater bruger mest energi, og at nye apparater forbruger mindre energi end gamle. De skal ligeledes forstå, at tidsfaktoren har stor betydning. Endelig skal eleverne have nogle konkrete redskaber i forhold til at spare på energien i deres hverdag. Opgaver Battle-stationen er bygget op om en væg, hvor de mest almindelige elektriske apparater i hjemmet er repræsenteret. På battle-stationen skal eleverne dyste apparaterne mod hinanden. Eleverne skal gætte, hvilke af de elektriske apparater, der er sat op imod hinanden, som bruger mindst strøm. På denne måde finder eleverne ud af, hvilke apparater, der bruger mindst og mest energi. Vidste du Temperaturen i dit køleskab skal være 5 grader og i din fryser skal der være minus 18 grader. Hver gang du sænker temperaturen én grad, stiger elforbruget med 5%. Hvis du tilbereder maden i en gryde i stedet for ovnen, sparer du 70% på elregningen. Glødepærer blev gjort ulovlige at fremstille og importere pr. 1. september Sparepærer holder i timer, hvor de nye LED-pærer kan lyse helt op til timer - det svarer til, at pæren lyser konstant i 5,7 år. 9

10 3. station: Den Globale Klimarejse Tanken bag Formålet er, at eleverne bliver introduceret til energiforbrugets varierende størrelse i de forskellige verdensdele og brugen af forskellige energikilder i enkelte lande. Eleverne skal få forståelse for, hvordan vedvarende energikilder udnyttes i forskellige teknologier, og hvor i verden disse teknologier benyttes. Eleverne skal få en forståelse for konsekvenserne af vores energiforbrug i et fremtidsperspektiv. Opgaver På Den Globale Klimarejse skal eleverne løse opgaver omhandlende energiforbruget i for skellige verdensdele og lande. De skal igennem fem rum, der ligger i forlængelse af hinanden, og de får point for, hvor godt de løser opgaverne i rummene. Eleverne skal blandt andet råbe kontinenternes energiforbrug, forbinde energikilder med teknologier ved at hoppe på plader i gulvet og placere kontinenters energiforbrug på et stort verdenskort. Vidste du Det gennemsnitlige CO 2 -forbrug for en afrikaner er 1/16 af det gennemsnitlige forbrug for en nordamerikaner. Kina har verdens højeste energiforbrug og CO 2 -udledning (ca. 1/4 af verdens samlede udledning), fordi der bor så mange mennesker i landet (1,3 mia. indbyggere). Indenfor EU skal vedvarende energi fylde 20 % af fællesskabets energiforbrug i 2020 og medlemslandene skal reducere deres CO 2 -udledning med % ift. i København planlægger at blive verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i

11 4. Station: Energi-refleksion for klasse Tanken bag Formålet er, at eleverne skal reflektere over, hvad energi er og over energiens mange sider. Domen har et kreativt element, hvor eleverne skal forholde sig til energi og dens betydning for os mennesker. Opgaver Aktiviteten foregår i en glasdome, og eleverne bliver forsynet med papir og blyant. I domen skal de i fællesskab skrive en rap, et digt, en historie eller lignende om energi. Eleverne kan frit bestemme, hvilken side af energien de vil belyse. Det kan eksempelvis være: hvad er energi?, hvor kommer den fra?, hvorfor vi er fascineret af energiens kræfter?, er tordenvejr uhyggeligt eller smukt? Eleverne skal fremlægge det for resten af klassen ved afslutningen af forløbet. Vidste du Mængden af energi i universet er konstant. Energien kan omdannes fra en form til en anden, men den kan ikke opstå ud af ingenting, og den kan ikke forsvinde. Strømstyrken, når et lyn springer, kan være op til ampere (ka). Danskere bruger i gennemsnit 1600 kwh om året pr. person til el, hvilket giver en elregning på ca kr. Heraf står it, fjernsyn og anden elektronisk underholdning for 34 % af forbruget. 11

12 4. Station: Klimadebat for klasse Tanken bag At eleverne får en forståelse for, hvor mange forskellige interesser, der er i spil, når klimaog energiproblematikker diskuteres på globalt plan. At eleverne ved at argumentere og diskutere får en øget forståelse for de enkelte landes interesser i forhold til at reducere udledningen af CO 2. At eleverne opnår viden omkring, at nogle lande udleder meget store mængder CO 2 og andre lande udleder meget lidt. Opgaver Eleverne skal bruge tiden i domen på at forberede sig til en klimadebat, der vil ligge som det sidste i opsamlingen. Grupperne bliver tildelt hver deres nationalitet, som de skal repræsentere, og får udleveret nogle fakta om deres land. Ud fra disse informationer skal eleverne forberede en tale, hvori der redegøres for følgende spørgsmål: 1. Hvordan skal den samlede mængde af CO 2, der udledes i verden lige nu fordeles? 2. Hvad er jeres krav til de andre lande, hvis I skal reducere jeres CO 2 -udledning? 3. Hvordan kan I reducere jeres CO 2 -udledning? Vidste du Kyoto-aftalen blev indgået i 1997 og er en international aftale om reduktion af CO 2 og andre drivhusgasser. USA, Kina og Indien er blandt de lande, som udleder meget CO 2, men som ikke har skrevet under på aftalen. Ved COP18 i Qatar blev det besluttet af forlænge Kyoto-aftalen til 2020 med ekstra bindinger landene imellem. 12

13 Opsamling Ved opsamlingen spørges ind til de fem centrale spørgsmål: Hvor kommer energien fra? Hvordan forsynes vi med energi? Hvad er forskellen på vedvarende og fossile energikilder? Hvordan kan vi få et mere energirigtigt forbrug? Hvordan er energiforbruget fordelt globalt og hvorfor? Med klasserne samles der desuden op på spørgsmålet: Hvad er CO 2 og drivhuseffekt? Derudover gennemgås resultaterne på de fire stationer, og vi taler om bl.a. om, hvorvidt et hus kan forsynes kun med vedvarende energi året rundt, hvilke apparater i hjemmet, der bruger mest strøm og hvordan verdens landes energiforbrug og brug af energikilder er forskelligt klasserne opfører desuden deres rap/digt/historie og klasserne fører klimadebat som afslutning på dagen. Efter klimadebatten skal eleverne underskrive en protokol indeholdende de punkter, de er blevet enige om. Protokollen kan tages med hjem til klassen. 13

14 Fælles Mål Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på forløbet Energiens Forunderlige Vej opfylder flere af de Fælles Mål, som Undervisningsministeriet har fastsat for undervisningen i folkeskolen. Fag Fælles Mål Aktiviteter på forløbet Natur/teknik Beskrive og fremdrage sammenhænge i enkelte produktionsprocesser fra hverdagen. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. Give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag. Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik. Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energi/ forurening. Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. På forløbet bliver eleverne introduceret til produktion af elektricitet. De får indblik i produktionen både fra vedvarende energikilder og fra fossile brændsler, hvor de får indblik i både energikilden, kraftvarmeværkerne og distributionen af elektricitet. Forløbet handler overordnet om, hvordan vi udnytter naturen som energiressource, og hvordan vi kan udnytte den under hensyntagen til en bæredygtig udvikling. Eleverne får indsigt i, hvilken rolle energi spiller i deres hverdag. Bl.a. hvor den stammer fra, hvordan den bliver konverteret og distribueret, og hvordan den til sidst havner hjemme i stikkontakten på værelset. Forløbets handler bl.a. om, hvordan man kan udnytte forskellige energikilder ved brug af teknik. Eleverne stifter bekendtskab med produktion af el og varme på kraftvarmeværker, samt hvordan man udnytter vedvarende energikilder til produktion af el og varme. Eleverne stifter bekendtskab med problematikken i at udnytte fossile brændsler i energiproduktionen i forhold til forurening og CO 2 udslip på globalt og lokalt plan. Eleverne får samtidig indblik i, hvordan man kan løse mange af miljøproblemerne ved at fokusere mere på vedvarende energi samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er forbundet med det. 14

15 Fag Fælles Mål Aktiviteter på forløbet Natur/ teknik Dansk Historie Fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald. Formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering. Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form. Give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab. Ved den 1. station (Den vedvarende energimodel) arbejder eleverne med, hvordan en husstand kan forsynes med forskellige vedvarende energiressourcer bl.a. vand og affald. På den 4. station (Domen) skal eleverne lave en rap, et digt eller en historie, der omhandler energi ( klasse) klasse skal agere deltagere i et klimatopmøde. Arbejdsformen er på de fire stationer i høj grad bygget op omkring samarbejde mellem eleverne. Eleverne skal ved afslutningen på forløbet fremlægge deres resultater fra stationerne. Ved den 4. station skal klasse skrive en rap, en historie eller et digt omkring energi. Her skal deres viden om energi kombineres med deres fantasi, følelser, tanker og erfaringer. Resultatet fremlægges mundtligt ved afslutningen af forløbet. På forløbet får eleverne indblik i, hvordan mennesket har forsynet sig med lys og varme gennem tiden samt hvilke problemer, der var og er forbundet med det. 15

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Vandets Vej Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet

Læs mere

Klima og Innovation LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 4. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården

19.30-19.45: Mød Jesper Theilgaard og hør vejrudsigten anno 2050 i TV&HIFI. 20.00-20.30: Klimakoncert komponeret af Pernille Louise Sejlund i Gården Velkommen i Stormgades Grønne Stormagasin. Gå på opdagelse på 4 etager, som sætter spot på fremtidens grønne løsninger, krydret med klimamad og sjove konkurrencer for børn og voksne. Program 18.45-19-25:

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder

Læs mere

MINISTEREN GRØNNE LØSNINGER NYE ELBILER 4 ETAGER MED THEILGAARD ECODESIGN BØRNEMODE KLIMAKONCERT KLIMAMAD : ) Bedre Bolig

MINISTEREN GRØNNE LØSNINGER NYE ELBILER 4 ETAGER MED THEILGAARD ECODESIGN BØRNEMODE KLIMAKONCERT KLIMAMAD : ) Bedre Bolig 10. OKTOBER KL. 18-24 - STORMGADE 2-6, 1470 KBH K GRØNNE 4 ETAGER MED SJOVE KONKURRENCER OG PRÆMIER FOR BØRN OG VOKSNE NYE ELBILER FIND DEN MODEL, DER PASSER DIG MØD MINISTEREN OG FÅ HJÆLP TIL Bedre Bolig

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere