Last kriterier. Trappetrin

Transkript

1 Last kriterier Beboelse og offentlige områder EN DK NA:2007, det Danske Nationale Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger, angiver følgende lasttilfælde for trapper: Kategori A: Boliger mm. Anvendelse: Rum i beboelsesbygninger og huse; værelser og vagtstuer i hospitaler; soveværelser i hoteller; køkkener og toiletter Underkategori A4: Trapper qk=3,0 kn/m² eller Qk=2,0 kn Kategori B - D: Adgangsveje Anvendelse: Kategori B: Kontorer mm - Kategori C: Samlingslokaler Kategori D: Butikslokaler Kategorierne omfatter alle områder hvor flere mennesker færdes og samles. Kategori B - C1 lokale adgangsveje 1) : qk=3,0 kn/m² eller Qk=3,0 kn Kategori B - C1 fælles adgangsveje 1) : qk=5,0 kn/m² eller Qk=4,0 kn Kategori C2 - D adgangsveje: qk=5,0 kn/m² eller Qk=4,0 kn Kontroltest af PcP. trin type O2 Achil DS/EN DK NA:2012 Note 1) : Fælles adgangsveje omfatter eksempelvis trapperum og trappehuse i hele bygningens højde samt forhaller, der fører til disse. Øvrige adgangsveje betragtes som lokale. Lasten gives en Ψ-værdi som svarer til den største Ψ-værdi i de lokaler, adgangsvejen betjener. Iflg. DS EN , Pkt (5)P Lastværdier, forudsættes punktlasten Q at virke på et vilkårligt punkt af etageadskillelsen, altanen eller trappen over et areal, der svarer til etageadskillelsens anvendelse og form. Kendes anvendelsen ikke, kan dette areal, iflg. note under (5)P, normalt antages at være et kvadrat med en sidelængde på 50 mm. Hvis anvendelse af trappen er almindelig gangtrafik, kan arealet for punktlasten sættes til størrelsen på en voksen mands forfod; et kvadrat med en sidelængde på 100 mm, som anvendt i EN/ ISO og tidligere udgaver af Dansk Standards lastnormer. DS/EN 1990 Partialkoeffienter (Sikkerhed) Sikkerhed på Last 1,5 (Brudgrænsetilstand) Sikkerhed på Materialer 1,1 (Brudgrænsetilstand) Tilladelig deformation: Som angivet i teksten. Partialkoefficient: 1,0 (Anvendelsesgrænsetilstand)

2 Last kriterier Industri DS/EN ISO : Maskinsikkerhed - Permanente adgangsveje til maskinanlæg - Del 3: Trapper, trappestiger og gelændere, angiver for trappetrin: 4. Generelle sikkerhedskrav til materialer og dimensioner 4.1 Konstruktionsdelens materialer og dimensioner og den anvendte opstillingsmåde skal opfylde kravene i denne standard. 4.2 Anvendte materialer skal i sig selv ved deres beskaffenhed eller ved en supplerende behandling være modstandsdygtige over for korrosion forårsaget af den omgivende atmosfære. 4.3 Alle dele, som brugerne kan komme i kontakt med, skal konstrueres således, at de ikke skader brugeren eller virker hindrende for passage (skarpe hjørner, svejsninger med grater, ru kanter osv.) Kontroltest af PcP. trin - topflange 4.4 Trin og reposer skal være tilstrækkeligt skridsikre til, at risikoen for at glide undgåes. DS/EN ISO ,2,3 4.7 Konstruktion og trin skal udformes således, at de på tilfredsstillende måde kan modstå de forudsatte påførte belastninger For konstruktionen kan de faktiske belastninger, der anvendes i industrien, variere fra 1,5kN/m2 for let gående trafik uden belastning til 5 kn/m2 for let gående trafik med belastning eller tung gående trafik Trin skal kunne modstå følgende faktiske belastninger: - Hvis bredden w < 1200 mm, skal en belastning på 1,5 kn fordelt jævnt over et areal på 100 mm x 100 mm, hvis ene afgrænsning er forkanten af trinoversiden, anbringes midt på trappebredden. - Hvis bredden w 1200 mm, skal så mange belastninger på 1,5 kn som muligt med mellemrum på 600 mm hver fordelt over et areal på 100 mm x 100 mm anbringes samtidigt i de mindst gunstige punkter, hvor den ene afgrænsning er forkanten af trinoversiden. Nedbøjningen mellem konstruktionen og trinnene ved en faktisk belastning må ikke overstige 1/300 x spændvidden eller 6,0 mm, idet den mindste værdi gælder. DS/EN ISO erstatter Arbejdstilsynets anvisning nr for sikkerhed i forbindelse med maskiner (industri)

3 Trappehældninger og bredder m.m. For at konstruere en funktionel og sikker trappe findes der nogle anvisninger og vejledninger, samt normer som skal overholdes. Vi har i det følgende samlet et udpluk af de vigtigste, som kan være til hjælp ved projekteringen. DS/EN ISO ,2,3 EN ISO Valg af permanente adgangsveje mellem to niveauer Pkt Hvis adgang fra nivaeu i overensstemmelse ikke er mulig eller ikke kan lade sig gøre i praksis, skal der normalt vælges: - En elevator eller DS/EN ISO Pkt. 3.1 Stige Permanent adgangsvej med en hældningsvinkel mellem 75 og 90, hvis vandrette elementer er stigetrin 75 < Vinkel 90 - En egnet rampe med en hældningsvinkel under 10 (Se 5.4 b)) eller - Trapper med en hældningsvinkel mellem mindst 30 og højst 38 (se 5.4 c)) Pkt. 3.2 Trappestige Permanent adgangsvej med en hældningsvinkel mellem 45 og 75, hvis vandrette elementer er trin 45 < Vinkel 75 Som en sikker og egnet grundlæggende løsning til den nødvendige adgang. Anbefalede hældninger for de i det følgende omtalte er vist i en samlet oversigt i fig. 1.1 Pkt. 3.3 Trappe Permanent adgangsvej med en hældningsvinkel mellem 20 og 45, hvis vandrette elementer er trappetrin 20 < Vinkel 45 Pkt. 3.4 Rampe Permanent adgangsvej bestående af et ubrudt skråt plan med en hældningsvinkel mellem 0 og 20 0 < Vinkel 20 Fig. 1.1

4 Fribredder af trapper Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og lofthøjde efter den tilsigtede brug Bygningsreglementet BR10 (3.2.2, stk. 3) Kravet kan opfyldes ved, at trappens fri bredde er mindst 1,0 m og den fri lofthøjde er mindst 2,1 m. Hvis der kun er få brugere - som f.eks. i tofamiliehuse - kan kravet opfyldes med en fri bredde på mindst 0,9 m. Hvis der er mange brugere bør bredden forøges tilsvarende Stk. 1, Værn Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i. EN ISO Pkt. 5: Sikkerhedskrav til trapper DS/EN ISO Pkt. 5.7 Medmindre der er tale om ganske særlige omstændigheder, skal en trappes frie bredde være mindst 600 mm, men 800 mm foretrækkes. Når det er normalt, at flere personer passerer hinanden eller færdes på trappen, skal bredden øges til 1000 mm. Når trappen er beregnet til at være flugtvej, skal dens bredde opfylde kravene i relevante forskrifter. Pkt. 5.8 Højden H af individuelle trappeløb må ikke overstige 3000 mm. Hvis dette ikke er tilfældet, anses en platform for at være nødvendig, før næste trappeløb begynder. Reposens længde, L, skal være mindst 800 mm og i alle tilfælde lig med eller større end trappens bredde, Kun i tilfælde af et enkelt trappeløb ( se ) må højden ikke overstige 4000 mm en dobbeltseng (Højde til loft 2,4 m) en båre med håndtag. går tomhændet. en stol to bæreposer. går tomhændet en dobbeltseng (Højde til loft 2,4 m) en båre med håndtag. hver en kuffert går tomhændet. en stol to bæreposer. går tomhændet to kufferter. hver en kuffert to kufferter. et køkkenbord. en specialbåre. et skrivebord. Passagemuligheder ved forskellige trappebredder. Resultater af forsøg indtegnet to bæreposer ogi diagram mødes på en enkeltseng. en sofa. mødes på trappen, hvor een en lænestol. Let Vanskelig Umulig et køkkenbord. en specialbåre. et skrivebord. to bæreposer og mødes på en enkeltseng. en sofa. mødes på trappen, hvor een en lænestol. PcP. A/S Sverigesvej 2-4 DK-7480 Vildbjerg T: F: info@pcp.dk Let Vanskelig Umulig

5 Trappens stigning og grund Bygningsreglement (3.2.2, stk. 4) Trapper i fælles adgangsveje skal have en hældning (grund og stigning), der gør dem lette og sikre at gå på. Trappers stigning må ikke være større end 180 mm. På ligeløbstrapper og kvart- og halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm i beboelsesbygninger dog mindst 250 mm. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200 mm. Bygningsreglement BR 10 Grundreglen for forholdet mellem stigning og grund siger, at to stigninger + en grund skal ligge mellem 610 og 630 mm. Trapper med lavere hældning (lavere stigning og dybere grund), end de angivne krav, er lettere og mere sikre at gå på. Grunden måles i ganglinjen midt i trappens fri bredde, dog højst 0,5 m fra den indre håndliste. Trapper bør forsynes med stødtrin og det yderste af trinfladen samt trinforkant bør markeres med kontrastfarve. Maskinsikkerhed - Permanente adgangsveje til maskinanlæg EN ISO Pkt. 5: Sikkerhedskrav til trapper DS/EN ISO ,2,3 Pkt. 5.1 Grund, g, og trinhøjde, h, skal være i overensstemmelse med ligning (1): 600 g + 2 h 600 (mål i mm) Pkt. 5.2 Trinnets overlæg, r, skal være 10 mm og skal gælde både for reposer og etager. Pkt. 5.3 På samme trappeløb skal stigningen så vidt muligt være konstant. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at opretholde stigningen mellem begyndelsesniveau og nederste trin, kan højden reduceres med højst 15%. Trin højden kan øges, hvis det er berettiget, fx ved visse mobile maskiner. Pkt. 5.4 Det øverste trin skal være i niveau med reposen (se figur 3). Figur 3 Placering af øverste trin Pkt. 5.5 Den frie højde, e, skal være mindst 2300 mm Trinbredde Pkt. 5.6 Den frie afstand, c, skal mindst være 1900 mm Overlæg Grund Stigning Trappevinkel V Snit i trappe

6 Brandtekniske forhold Forudsætninger og krav En , tabel 3.1 angiver relative materialeværdier for stål ved forhøjet temperatur. Temperaturforløbet bestemmes efter DS eller beregning (standardbrandkurven). Dimensionering foretages som ved normal temperatur med reduceret flydespænding. EN : DK NA Anneks H(3) Ved dimensionering af trapper tillades det at se bort fra nyttelasten under den del af brandforløbet, hvor trapperummets temperatur overstiger 100º C, såfremt det ved en supplerende dimensionering eftervises, at konstruktionen under den efterfølgende del af brandforløbet har tilstrækkelig bæreevne iht. DS/EN 1990 (Ulykkeslast - partialkoefficient = 1,0) DS : Afs Fig. 1: Standardbrandkurve, angiver ved 30 min. en temperatur på 821º C Stål er klassificeret som ubrændbart materiale, og tyndplader vil derfor kunne indgå i klasse 1 og i klasse 2 beklædninger. På grund af stålets varmeledningsevne vil en tyndplade imidlertid kun i beskedent omfang beskytte bagvedligggende brændbart materiale imod opvarmning og antændelse. Tyndplader kan på grund af ubrændbarheden indgå i flammestoppende og brandsikre konstruktioner. Tyndpladekonstruktioners brandmodstandsevne vil afhænge af det statiske system og af den samlede konstruktions opbygning. Erhvervs- og Byggestyrelsen - Eksempelsamling om brandsikring af byggeri: Byggervarers og bygningsdeles reaktion på brand. Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksl. gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i primærklasser. PcP. trappetrin klassificeres ud fra dette punkt som primærklasse A1. «* A1 byggevarer, som ikke medvirker til brand, kan ikke kombineres med tillægsklasser.» Byggevarers og bygningsdeles brandmodstandsevne. Byggevarers og bygningsdeles brandmodstandsevne beskrives i det europæiske system ud fra ydekriterier. PcP. trappetrin klassificeres ud fra dette punkt som R for bæreevne. Det registrerede tidsrum for opretholdelse af ydeevne ved standardiseret brandprøvning angives i minutter fx. 30, 60, 90, 120. R-tid beskrives som det tidsrum, hvor kriteriet bæreevne er opfyldt. Eksempel på klassebetegnelse: R 30 ( BS30 ) Alle trappetrin i PcP s standard Achil program opfylder kravene til bygningsdele klasse R30.

7 Trin - Generelt Trin & Trapper - Brand Brandtekniske forhold Forudsætninger og krav Forudsætninger og krav DS : Afsnit 4.1. DS : Afsnit Temperaturstigning Temperaturen i ovnen i ovnen skal - skal inden - inden for de i pkt. for de i givne pkt tolerancer givne - tolerancer stige i overensstemmelse med følgende formel: - stige i overensstemmelse med følgende formel: T - To T = To = log (8t log10 + 1) (8t + 1) hvor hvor t er tiden i minutter, t er tiden i minutter, T er ovntemperaturen i º C til tiden T er ovntemperaturen i º C til tiden t, t, To er ovntemperaturen i º C ved prøvningens er ovntemperaturen begyndelse i º (t C = ved 0) prøv- To ningens begyndelse (t = 0) Kurven, der repræsenter denne funktion, almindeligvis benævnt Kurven, der repræsenter denne «standard-tid-temperatur-kurven» funktion, eller «standardbrandkurven», almindeligvis benævnt er «standard-tid-temperatur-kurven» vist i fig. 1 eller «standardbrandkurven», er vist i fig. 1 Fig. 1 Temperaturstigning C Tid i minutter TID T Temperaturstigning T - T0 min. Tid C Temperarturstigning T 5 min. 556 T - T0 C EN AC: udgave, Tabel Brandteknisk dimensionering Relative materialeværdier ved forhøjet temperatur i forhold Brandteknisk dimensionering til værdierne ved 20 C Relative materialeværdier ved forhøjet temperatur I forhold til værdierne ved 20 C. Flydespænding Temperatur Elasticitetsmodul ƒy, / ƒyº Flydespænding ca ( C) Temperatur Ea, / Eaº Elasticitetsmodul 1,000 ƒy, / ƒyº 20 ca ( C) 1,000 Ea, / Eaº 1, ,000 1, ,000 1, ,000 1, ,900 1, ,900 1,000 1, ,800 0,800 1,000 1, ,700 0,700 0,780 0, ,600 0,600 0,470 0, ,310 0,310 0, ,130 0, ,130 0, ,090 0,110 0, ,090 0,0675 0,060 0, ,06750,0450 0,040 0, ,04500,0225 0,020 0, ,02250,000 0, ,000 Alle trappetrin i PcP s standard Achil program opfylder kravene til R30 bygningsdele. Alle trappetrin i PcP s standard Achil program opfylder kravene til bygningsdele klasse R30. Member of A/S MASKINFABRIKKEN PcP TELEFON TELEFAX info@pcp.dk PcP. A/S Sverigesvej 2-4 DK-7480 Vildbjerg T: F: info@pcp.dk