kandi- Revideret Christa Tranum Sendt pr. relevans r februar juli juni 2013 Sprog: Udbudssted: Lyngby versiteter.

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Anders O. Bjarklev Christa Tranum Sendt pr. @adm.dtu.dk, Revideret Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi- datuddannelse i fødevareteknologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i fødevareteknologi positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkredite- relevans r ringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkre- 1. ditering og godkendelsee af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, februar Akkrediteringsrådet 30. augustt 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Dato for rådsmøde: 19. juni 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Udbudssted: Lyngby Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/ Dansk titel: Civilingeniør, cand.polyt. i fødevare- teknologi Akkrediteringsperioden gælder til: 31. juli 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelsen/kemiretning. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre uni- versiteter. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 4. juli 2013 truffet afgørel- og mak- se (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietidd simumramme: Engelsk titel: Master of Sciencee (MSc) in Engineering (Foodd Technology) 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Takst: Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er Danmarks Statistik: UDD 8341 AUDDD 8341 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov forr mere information. Danmarks Akkrediteringsinstitution Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør Danmarks akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Danmarks Tekniske Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Danmarks Tekniske Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i fødevareteknologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 21. juni 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i fødevareteknologi skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder juli 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i fødevareteknologi Master of Science (MSc) in Engineering (Food Technology) Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Side 1/2

4 Danmarks Statistik: UDD 8341 AUDD 8341 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/kemiretning. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

5 Kandidatuddannelse i fødevareteknologi Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i fødevareteknologi Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i fødevareteknologi

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i fødevareteknologi består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor, Per Ertbjerg, Department of Food and Environmental Sciences, University of Helsinki. Per Ertbjerg har sin ph.d -grad fra Department of Food Science på KU/LIFE og har igennem sin karriere forsket inden for kød, herunder fra både et biokemisk og teknologisk perspektiv. Per Ertbjerg har i mange år både forsket og undervist ved Institut for Fødevarevidenskab på KU/LIFE. Han har i gennem årene været kursusansvarlig for en lang række kurser både på Københavns Universitet og Helsinki Universitet, herunder fx kurser med fokus på kødvidenskab og kødteknologi. Aftagerrepræsentant Mette Agertoft Larsen, Kvalitetschef, Tulip. Mette Agertoft Larsen er uddannet cand.techn.al fra DTU og har igennem en længere årrække bestridt forskellige poster hos industrivirksomheden Tulip. Både i virksomhedens hovedsæde og senest som kvalitetschef i Vejle på en af virksomhedens mange fabrikker. Mette Agertofts karriere har hovedsagligt fokuseret på fødevaresikkerhed og kvalitet, herunder kvalitetskontrol m.v. Fra sit daglige arbejde har Mette Agertoft et stort kendskab og erfaring med industriens krav til uddannelsens dimittender. Studerende Kandidatstuderende, Daniel Neupart Hansen, informatik, Aalborg Universitet. Daniel Neupart Hansen varetager sideløbende med sit studie en række studerenterpolitiske aktiviteter, herunder som næstformand i studienævnet for Datalogi. Men også som repræsentant for de studerende i Studierådet ved School of Information and Communikationstechnology (SICT), repræsentant i Dekanens Rådgivende Uddannelseskomite (DRU) og studenterpolitisk koordinator for Det Teknisk- og Naturvidenskabelige Fakultetet ved Studentersamfundet. Endeligt er Daniel Neupart Hansen medlem af bestyrelsen for it-fagforeningen PROSA og arbejder både som gymnasieunderviser og studenterprogrammør ved AAUs it-afdeling. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 28. januar, supplerende dokumentation vedr. den gennemførte dimittendundersøgelse beskevet i forbindelse med kriterium marts, supplerende dokumentation vedr. studielinjerne BREWER og AQFOOD. 15. marts, supplerende dokumentation i form af kommissorium for følgegrupper på DTU s bachelorretninger. 2. april, supplerende dokumentation vedr. DTU s undervisnings-miljø-vurdering. Følgende supplerende oplysninger er modtaget til universitetets høringssvar: 5

10 27. maj, supplerende dokumentation vedr. de virksomheder, som har været involveret i dialogen om udviklingen af specialiseringen AQFOOD, sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil for specialiseringen BREWER. 3. juni, supplerende redegørelse for indholdet i dialogen med aftagere i forbindelse med oprettelsen af de to nye specialiseringer AQFOOD og BREWER. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 31. januar 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj 2013 Høringssvar modtaget 17. maj 2013 Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Vurderingen af sammenhængen mellem adgangskrav og fagligt niveau. Vurderingen af den faglige progression fra første til sidste semester Vurderingen af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Vurderingen af sammenhængen mellem adgangskrav og fagligt niveau. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke i tilstrækkelig grad var sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, fordi det ikke var obligatorisk for de studerende på deres bacheloruddannelse at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer inden for blandt andet fødevarekemi. Og fordi akkrediteringspanelet på sit møde med de studerende fik indtryk af, at uddannelsen havde et højt optag af studerende, der ikke opfyldte de faglige forudsætninger og at dette i flere tilfælde var med til at sænke niveauet på uddannelsens kurser. Vurderingen er ændret, dels fordi det fremover vil fremgår tydeligt af uddannelsens studieordning, at forudsætningskurset Fødevarekemi som minimum bør indgå i de adgangsgivende bachelorstudier. Endvidere skal studielederen for kandidatuddannelsen i fødevareteknologi, 2 gange om året, mødes med studielederne for de adgangsgivende bacheloruddannelser med henblik på løbende at sikre overgangen og den faglige koordinering mellem de adgangsgivende bacheloruddannelser og kandidatuddannelsen. Studielederen skal også som led i universitetets generelle quality management review årligt afrapportere dialogen med bachelorstudielederne. Vurderingen af den faglige progression fra første til sidste semester. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var udarbejdet anbefalede studieforløb for en række af uddannelsens specialiseringer, og at universitetet, som et alternativ til anbefalede studieforløb, ikke havde dokumenteret, at de studerende ville modtage en obligatorisk og systematisk vejledning i sammensætningen af deres uddannelsesforløb i forhold til at opnå en faglig progression. Vurderingen er ændret, fordi uddannelsens studieordning fremover vil indeholde anbefalede studieforløb for uddannelsens specialiseringer. 6

11 Vurderingen af sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at det ikke var sikret, at de studerende, der følger specialiseringen BREWER ville realisere den uddannelsesspecifikke del af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet kritiserede, at de to fagelementer, der særligt understøtter kompetenceprofilens uddannelsesspecifikke mål ikke er obligatoriske for de studerende, der følger netop denne specialisering. Vurderingen er ændret fordi universitetets seneste redegørelse viser, at indholdet og læringsmålene i de kurser, der obligatorisk indgår i specialiseringen BREWER understøtter alle centrale læringsmål i kompetenceprofilens uddannelsesspecifikke del. Den samlede vurderingen af kriterium 4 er på baggrund af ovenstående ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 5 Følgende vurdering er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsesledelsen ikke anvendte data for studieprogressionen [dvs. optjent STÅ for de studerende indskrevet på en uddannelse pr. år] i sin løbende monitorering af uddannelsens kvalitet. Derved fandt panelet, at ledelsens mulighed for løbende at identificere de kurser i det samlede uddannelsesforløb, som potentielt medfører forsinkelse for uddannelsens studerende var begrænset. Vurderingen er ændret fordi universitetet i sit høringssvar har redegjort for, at uddannelsesledelsen i det indeværende år har anvendt data til at monitorere de studerendes studieprogression blandt andet ved at monitorere pointoversigter, optagelsesstatistik og deltagerlister. Studielederen har fx på baggrund af data fra Studieledernet undersøgt de studerendes baggrund (bachelorgrad) med henblik på at kunne afhjælpe eventuelle mangler i de studerendes forudsætninger og dermed understøtte de studerendes studieprogression på kandidatuddannelsen. Vurderingen af kriterium 5 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterium 4 og 5, er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 4. juni 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni

12 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i fødevareteknologi på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det vurderes, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Det vurderes, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad anvender dialogen med aftagerne i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet har i sin vurdering særligt lagt vægt på, at uddannelsesledelsen ikke har forholdt sig til dialogen med aftagerne i forbindelse med udviklingen og etableringen af to helt nye specialiseringer: AQFOOD og BREWER. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans samt en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Kandidatuddannelsen i fødevareteknologi giver de studerende mulighed for en klar faglig profil og et højt niveau inden for det fødevareteknologiske felt. Uddannelsen giver også de studerende mulighed for at specialisere sig inden for akvatisk fødevareproduktion og ølbrygning. De studerende har en tæt kontakt til deres undervisere, og undervisningen baserer sig et solidt forskningsmiljø inden for fødevareteknologi. Uddannelsesledelsen anvender imidlertid ikke i tilstrækkelig grad dialogen med aftagerne i forbindelse med større revisioner og udviklingsarbejder på kandidatuddannelsen. Uddannelsesledelsen har fx ikke kunne redegøre for, hvordan den har forholdt sig til dialogen med de 17 virksomheder og organisationer som ledelsen har været og fortsat indgår i dialog med om udviklingen af den nye specialisering - AQFOOD. Dette gælder også i forhold til den dialog, der har fundet sted med Den Skandinaviske Bryggerhøjskole i forbindelse med oprettelsen af specialiseringen BREWER. Uddannelsesledelsen indgår imidlertid i dialog med aftagere og dimittender. Og uddannelsens dimittender finder både beskæftigelse og relevant beskæftigelse. Endeligt har universitetet et kvalitetssikringssystem, der er velfungerende. Uddannelsesledelsen anvender informationer som fx. kursusevalueringer, frafaldstal og interne uddannelsesevalueringer i monitoreringen af uddannelsens kvalitet, og det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er taget hånd om de identificerede problemer. 8

13 Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby Sprog Undervisningen foregår på engelsk. Hovedområde Uddannelsen hører under det teknisk videnskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil VIDEN En kandidat fra DTU: Har en solid forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper og besidder inden for et givent fagområde en omfattende teknologisk viden, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder. Kan identificere og reflektere over teknologiske problemstillinger og forstår samspillet mellem en problemstillings forskellige komponenter. Har indblik i og forståelse for det indbyrdes samspil mellem og afhængigheden af forskellige ingeniørdomæner og andre fagligheder i forbindelse med løsning af konkrete ingeniørmæssige problemstillinger. En kandidat i fødevareteknologi Har en basal viden om fødevarekvalitet som et multidisciplinært koncept. FÆRDIGHEDER En kandidat fra DTU Kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder. Behersker teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation. Kan skriftligt og mundtligt kommunikere og formidle forskningsbaseret viden og diskutere teknologiske problemstillinger med forskellige typer af interessenter. Kan kombinere sin viden om innovation og innovative processer til at løse teknologiske problemstillinger i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. Kan med baggrund i en tydelig faglig profil anvende elementer af aktuel forskning på internationalt niveau til at udvikle nye ideer og løse nye problemer. Har kendskab til og kan fremsøge førende international forskning inden for sit specialeområde. En kandidat i fødevareteknologi Kan identificere kritiske trin i en fødevareproduktion med hensyn til sikkerhed. Kan etablere forholdsregler som sikrer en sikker produktion (HACCP princip). Kan forstå og diskutere fordele og ulemper ved forskellige toksikologiske testsystemer (indbefattet test for allergener). Kan forstå og anvende ADME-konceptet (absorption, distribution, metabolisme, ekskretion). Kan identificere vekselvirkninger mellem produktkvalitet, fødevaresikkerhed og procestrin. Kan benytte værktøjer til at evaluere og optimere procesoperationer Kan udføre validerede procesberegninger Kan håndtere udfordringer vedr. antimikrobiel resistens. KOMPETENCER En kandidat fra DTU Kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og procedurer til løsning af teknologiske problemer. Kan selvstændigt kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, ledelse, organisation og projektarbejde. Kan selvstændigt anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra fagområdets principper om etik og bæredygtighed. 10

15 Kan arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring, faglige udvikling og specialisering. En kandidat i fødevareteknologi Kan analysere en industriel produktionskæde ved at identificere de indgående trin med hensyn til fødevaresikkerhed og -kvalitet samt planlægning. Kan anvende procesanalyse til at overskue en produktionskæde fra råvare til forbruger. Kan anvende mikrobiologiske identifikationsmetoder til fødevarerelevante problemstillinger. Kan forstå elementer med betydning for fødevareproduktion Kan foretage fødevarerelaterede risikovurderinger. 11

16 Kandidatuddannelsens struktur 1.semester 2.semester 3.semester 4.semester Generelle retningskompetencer 30 ECTS point Specialiseringskurser 30 ECTS point Kandidatspeciale 30 ECTS point Valgfri kurser 30 ECTS point Kandidatuddannelsen i fødevareteknologi har 4 specialiseringer: Fødevareproduktion Fødevaresikkerhed Aquatisk fødevareproduktion (AQFOOD) Ølbrygning (BREWER). For specialiseringerne Fødevareproduktion og Fødevaresikkerhed gælder følgende krav til sammensætningen af fagelementer: Følgende 2 kurser er obligatoriske og udgør hovedparten af de generelle retningskompetencekurser: Industrielle fødevareproduktionskæder i praksis (10 ECTS-point) Fødevaresikkerhed i produktionskæder (10 ECTS-point) Derudover skal de studerende vælge minimum 10 ECTS point fra følgende liste: Praktisk kemisk fødevaresikkerhed (5 ECTS-point) Hygiejnisk design i fødevareindustrien (5 ECTS-point) Teknologi, økonomi, ledelse og organisation (10 ECTS-point). Det øvrige studieforløb sammensættes af specialiseringskurser og valgfrie kurser. Uddannelsen afsluttes med et 30 ECTS point kandidatspeciale. For specialiseringen AQFOOD gælder følgende krav til sammensætningen af fagelementer: Følgende 4 kurser er obligatoriske og skal gennemføres på uddannelsens 1. semester: Aquatic food primary production (7,5 ECTS-point) Aquatic food processing and technology (7,5 ECTS-point) Supply Chain Management, Environment and Resources (7,5 ECTS-point) Safety and health effect of aquatic food (7,5 ECTS-point). Mens følgende obligatoriske kurser skal gennemføres på uddannelsens 2. semester: Fødevaresikkerhed i produktionskæder (10 ECTS-point) Fødevareprocesdesign (10 ECTS-point) På 3 semester følger de studerende et af følgende forløb, der gennemføres på et af de 3 samarbejdsuniversiteter og uddannelsen afsluttes med et 30 ECTS point kandidatspeciale: Industrial Production and Product development Industrial Prioduction and Supply Chain Management Industrial Production and Food Biochemistry MVI 385 Food Product Development (10 ECTS-point) INN 410 Intellectual Property Rights and Innovation (5 ECTS-point) IDN 110F Production Planning (7,5 ECTSpoint) IDN 116F Supply Chain Management (7,5 ECTS-point) BT 8119 Food Chemistry Advanced BT 8112 Salting of Fish Valgfrie kurser (15 ECTS-point) Kilde: Supplerende dokumentation af 13. marts

17 For specialiseringen BREWER gælder følgende krav til sammensætningen af fagelementer: Følgende 4 kurser, der udbydes på Københavns Universitet er obligatoriske: LLEA Beverage Technology (7,5 ECTS-point) LLEA Fundamentals of beer brewing and wine making (7,5 ECTS-point) LLEA Brewing 1 (15 ECTS-point) LLEA Brewing 2 (15 ECTS-point). Det øvrige studieforløb sammensættes af specialiseringskurser og valgfrie kurser. Uddannelsen afsluttes med et 30 ECTS point kandidatspeciale. 13

18 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har ét overordnet aftagerpanel, og hvert institut har sit institutspecifikke Advisory Board. Kandidatuddannelsen i fødevareteknologi er tilknyttet DTU s aftagerpanel og det Advisory Board, som er forankret på instituttet DTU Fødevareinstituttet (Dokumentationsrapport, s. 2). Advisory Boardet for DTU Fødevareinstituttet holder møder 2-3 gange årligt og består af følgende personer: Hilde Kruse, Programme Manager Food Safety fra Verdensundhedsorganisationen (WHO) Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet Christian Mølgaard, lektor fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet Esben Laulund, Senior Vice President, Innovation hos Chr. Hansen Annelise Fenger, Kunde- og udviklingsdirektør fra Fødevarestyrelsen Kåre Mølbak, Afdelingschef for Epidemiologisk Afdeling i Statens Serum Institut. (Dokumentationsrapporten, s. 2). I DTU s overordnede aftagerpanel sidder repræsentanter fra samtlige af DTU-institutternes Advisory Boards. Aftagerpanelets 19 medlemmer kommer fra organisationer som Bane Danmark, DI, Novo Nordisk, MT Højgaard A/S, COWI m.fl. (Bilag 1.2b). Universitetet har vedlagt udtalelser fra både instituttets Advisory Board og DTU s aftagerpanel. (Bilag 1.1 og 1.2a). Helt overordnet finder instituttets Advisory Board, at uddannelsen har en klar faglig profil, som ( ) appellerer både til fødevareindustrien og sektorforskningsinstitutioner inden for fødevarevidenskab og bemærker, at der er et stigende behov for uddannelsens kandidater på arbejdsmarkedet (Dokumentationsrapport, s. 2). Advisory Board anbefaler, at ( ) indtænke entreprenørskab i uddannelsen, således at den færdige kandidat har en helhedsforståelse af samspillet mellem innovation og forretningsudvikling (Dokumentationsrapport, s. 2). Advisory Board efterspørger samtidigt, at det samfundsmæssige perspektiv udbredes endnu mere i uddannelsen fx i relation til fødevaresikkerhed samt økologisk og bæredygtig produktion. Uddannelsesledelsen har på baggrund af forslaget fra instituttets advisory board diskuteret og vurderet uddannelsens fokus på at give de studerende den efterspurgte kompetence. Uddannelsesledelsens vurdering er, at uddannelsen aktuelt har et passede fokus entreprenørskab og innovation, fordi kurserne Technology, Economics, Management and Organisation (TEMO), Industrielle fødevareproduktionskæder i praksis er obligatoriske og indeholder væsentlige elementer af innovation og forretningsudvikling. Tilsvarende gælder for kurset Aquatic Food Supply Chain Management, der er obligatorisk på specialiseringen AQFOOD (Høringssvar, s. 2). Akkrediteringspanelet noterer, at fødevareindustrien, der er hovedaftager af uddannelsens dimittender alene er repræsenteret ved industrivirksomheden Chr. Hansen, og at instituttets advisory board ikke har været inddraget i udviklingen af de to nye specialiseringer AQFOOD og BREWER. 14

19 Akkrediteringspanelet har haft særligt fokus på uddannelsesledelsens dialog med aftagerne i forhold til udviklingen af de to nye specialiseringer AQFOOD og BREWER, fordi det viser uddannelsesledelsens praksis med at anvende eksterne input til at kvalificere større revisioner og udviklingsarbejder på kandidatuddannelsen. Universitetet redegør for, at der har været en dialog med aftagere i forbindelse med oprettelsen af specialiseringen AQFOOD og BREWER. Universitetet skriver, at I forbindelse med udformningen af den nye specialisering AQFOOD blev der ført en omfattende dialog med aftagerne (Høringssvar, s. 2). Og at virksomheden Royal Greenland var repræsenteret i den evalueringsgruppe, som evaluerede specialiseringen før dens endelige oprettelse. Universitetet lister i alt 17 danske, norske og svenske virksomheder og organisationer som uddannelsesledelsen har og fortsat er i dialog med om specialiseringen AQFOOD, herunder Royal Greenland, Rabbekfisk, Svensk Fisk og Marine Harvest (Supplerende oplysninger til høringssvaret). Universitetet peger tilsvarende på, at der i forbindelse med oprettelsen af specialiseringen BREWER har været et tæt samarbejde med Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, der også ifølge universitetet vil være den primære aftager af de kandidater, der har gennemført specialiseringen. Akkrediteringspanelet anerkender, at videreuddannelsen til brygmester på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole vil være den naturlige eftervidereuddannelses-mulighed for kandidater med denne specialisering, men at dette ofte vil ske i forbindelse med en ansættelse fx på et bryggeri. Panelet finder derfor, at dialogen med aftagerne i forbindelse med oprettelsen af specialiseringen har haft et meget smalt fokus og med fordel også kunne have involveret repræsentanter fra eksempelvis bryggerierne. Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsesledelsen i forbindelse med oprettelsen af de to nye specialiseringer har indgået i dialog med relevante aftagere, men bemærker kritisk, at uddannelsesledelsen ikke har kunnet redegøre for: Hvornår i udviklingsprocessen aftagerne har været involveret Hvilket materiale aftagerne har drøftet Hvilke input og hvilke konsekvenser for den endelige udformning af specialiseringen dialogen har givet. Som supplement til dialogen i de eksisterende fora, aftagerpanel og advisory board, etableres der for alle DTU s uddannelser i løbet af 2013 en formaliseret dialog med relevante aftagere i uddannelsesspecifikke følgegrupper. Følgegruppen for uddannelsen giver studielederen en mere specifik sparring med bl.a. relevante aftagere om udviklingen af uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 3). Akkrediteringspanelet noterer imidlertid, at følgegruppen for kandidatuddannelsen endnu ikke har en etableret aftagerrepræsentation, men anerkender at der er udarbejdet en detaljeret beskrivelse for dialogen med aftagerrepræsentationen i følgegruppen. Aftagerne skal blandt andet mødes 2 gange om året og årets drøftelser skal årligt som led i universitetets generelle quality management review afrapporteres skriftligt (Høringssvar, s. 2). Endelig peger universitetet på den mere uformelle dialog med aftagerne, der foregår med relevante fødevareindustripartnere, brancheorganisationer og offentlig institutioner. Universitetet nævner som eksempler på dialog: samarbejdsprojekter erhvervs-phd-projekter specialeprojekter censoropgaver gæsteforelæsninger 15

20 virksomhedsbesøg (Dokumentationsrapport, s. 3). Denne dialog kan ifølge akkrediteringspanelet give ledelsen tilbagemeldinger på fx. de studerendes kompetencer, som kan anvendes til at udvikle uddannelsens kvalitet. Men det er ikke panelets opfattelse, at disse input systematisk indsamles og anvendes i kvalitetssikringen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet har i sin endelige vurdering lagt særlig vægt på, at uddannelsesledelsen ikke har kunnet redegøre for indholdet i dialogen med aftagerne i forbindelse med etableringen af de to nye specialiseringer, og for hvordan ledelsen har forholdt sig til dialogen. Akkrediteringspanelet tager dette som et udtryk for, at uddannelsesledelsen ikke anvender i dialogen med uddannelsens aftagere i forbindelse med større udviklingsarbejder og revisioner på uddannelsen. Det er derfor akkrediteringspanelets samlede vurdering, at uddannelsesledelsen indgår i løbende dialog med relevante aftagere, men ikke i tilstrækkelig grad anvender dialogen i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Omdrejningspunktet for den formaliserede dialog med uddannelsens dimittender er: a) universitetets dimittendundersøgelser og b) universitetets alumneforening, der tæller medlemmer (Dokumentationsrapport, s. 4). Dimittendundersøgelserne gennemføres hvert 3. år og er senest gennemført i ud af 5 dimittender har svaret i forbindelse med undersøgelsen, der bl.a. afdækker dimittendernes arbejdsmarkedssituation samt deres oplevelse af sammenhængen mellem deres uddannelse og overgangen til arbejdsmarkedet (Dokumentationsrapport, s. 5). På besøget fortalte ledelsen at antallet af besvarelser (mindre end 5) ud fra metodiske betragtninger ikke gjorde det muligt at få udleveret uddannelsesspecifikke svar. En opfølgningsproces, der koordineres af DTU s centrale Afdeling for Uddannelse og Studerende (AUS), og som aktuelt pågår. Uddannelsesledelsen har imidlertid dokumenteret at kende til arbejdsmarkedssituationen for alle uddannelsens danske dimittender (7 personer). 5 er phd-studerende og 2 er ansat i fødevareindustrien. (Dokumentationsrapport, s. 7). Ledelsen har som alternativ til dimittendundersøgelsen gennemført en nærmere undersøgelse de to dimittender, der er ansat i industrien. Ifølge universitetet gav disse udtryk for ( ) at de kompetencer som de har opnået gennem kandidatstudiet i Fødevareteknologi, har været relevante og anvendelige. Den brede faglighed er vigtig; det er væsentligt at man har mulighed for at opnå kompetencer indenfor såvel produktion som sikkerhed (Dokumentationsrapport, s. 7). Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen vil kunne anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Styrelsen for Universiteter og Internationalisering opgør ikke beskæftigelsen særskilt for de enkelte ingeniørretninger eller uddannelser. Tabel 1.1 nedenfor viser dog, at den generelle ledighed blandt nyuddannede ingeniører fra DTU er på niveau med de gennemsnitlige tal på hovedområdet på landsplan, der i 2010 var 4 procent. 16

21 År Det teknisk videnskabelige hovedområde (landsplan) i procent cent Ingeniøruddannelser (DTU) i pro- Videreuddannelse/i Ledighed Videreuddannelse/i Ledighed beskæftigelse/i udlandet beskæftigelse/i udlandet Note: Tabelen udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings opgørelser og viser beskæftigelsestal for ingeniøruddannelserne 4-19 måneder efter fuldførelse. Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Universitetet dokumenterer, at alle uddannelsens 7 danske dimittender er i beskæftigelse (Dokumentationsrapport, s. 7). Panelet vurderer derfor, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Universitetet skriver, at ud af de i alt 7 danske dimittender er 5 phd-studerende og 2 er ansat i fødevareindustrien. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi uddannelsesledelsen ikke i tilstrækkelig grad anvender dialogen med aftagerne i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet har i sin vurdering særligt lagt vægt på, at uddannelsesledelsen ikke har forholdt sig til dialogen med aftagerne i forbindelse med udviklingen og etableringen af to helt nye specialiseringer: AQFOOD og BREWER. Uddannelsesledelsen indgår imidlertid i en løbende og systematisk dialog med både relevante aftagere og dimittender. Og uddannelsernes dimittender finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-7 Bilag 1.1 Udtalelse fra DTU Fødevareinstituttets Advisory Board Bilag 1.2a Udtalelse fra DTUs aftagerpanel Bilag 1.2b Liste over medlemmer i DTU s aftagerpanel Supplerende oplysninger vedr. dimittendundersøgelsen og følgegruppe Høringssvar af 17. maj 2013 Supplerende oplysninger til høringssvaret. 17

22 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det er DTU s Fødevareinstitut, der leverer den primære del af den forskningsbaserede undervisning til uddannelsen. Instituttet har 450 medarbejdere og forskningen er inddelt i følgende 6 fokusområder: Epidemiologi og genomisk mikrobiologi Ernæring Fødevareindustriel forskning Fødevarekemi Fødevaremikrobiologi Toksikologi og risikovurdering. Instituttets forskning omfatter anvendelser af ingeniørdiscipliner indenfor bioteknologi, ernæring, fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, fødevareteknologi og miljø & sundhed, som er centrale for folkesundhed og fødevareproduktion. For at vise, at der er sammenhæng mellem forskningen og uddannelsens fagelementer, har universitetet udarbejdet nedenstående tabel 2.1. Tabellen viser hvilke forskere, der underviser på hvilke kurser, og hvad underviseren også forsker i. Note: Tabellen viser et udsnit af den samlede tabel i dokumentationsrapporten. Kilde: Dokumentationsrapport, s

23 Konkret i forhold til de to specialiseringer AQFOOD og BREWER varetages den forskningsbaserede undervisning af forskere fra henholdsvis DTU Fødevareinstitut og KU-LIFE. I forhold til AQFOOD er det særligt sektionerne: fødevareteknologi, biologisk kvalitet samt lipider og oxidation, der leverer den forskningsbaserede undervisning til de fagelementer, som udgør en central del af specialiseringen. Mens det for specialiseringen BREWER er Institut for fødevarevidenskab ved Det Natur- og Biovidenskablige Fakultet på Københavns Universitet (KU-LIFE), som er ansvarlige for at levere hovedparten af den forskningsbaserede undervisning. Også andre institutter på KU/LIFE er involveret, herunder Institut for plantebiologi og bioteknologi, samt eksterne lektorer fra Skandinaviske Bryggerhøjskole (SBH). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Kandidatuddannelsen er underlagt studienævnet for DTU Fødevareinstitut. DTU s dekaner har det overordnede ansvar for uddannelsen, og studielederens ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen er delegeret fra dekanen. Det formelle ansvar for kvaliteten af de enkelte kurser ligger hos studienævnet for DTU Fødevareinstitut. Dekanen følger både via møder med studie- og institutlederen kandidatuddannelsens tilrettelæggelse og udvikling (Dokumentationsrapport, s. 12). Følgende videnskabelige medarbejdere, der alle er forskere ved de tidligere nævnte sektioner på DTU Fødevareinstituttet, er centrale i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsen: Bo Jørgensen, Lektor, studieleder Caroline Baron, seniorforsker Hanne Løje, adjunkt Lars Bogø Jensen, lektor, studienævnsformand Lene Duedahl-Olesen, lektor, studienævnsmedlem Kit Granby, seniorforsker Jens Adler-Nissen, professor Stina Frosch, lektor Håkan Vigre, lektor Henrik Hasman. lektor Timothy Hobley, lektor Paw Dalgaard, seniorforsker Ioannis Chronakis, lektor Michael E. Nielsen, lektor. (Dokumentationsrapport, s. 11). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af forskernes CV er, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker indenfor et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet skriver, at der på DTU ikke opgøres VIP eller DVIP-årsværk på de enkelte uddannelser. Videre skriver universitetet, at På DTU varetages undervisningen næsten udelukkende af VIP er (Dokumentationsrapport, s. 15). På kandidatuddannelsen i fødevareteknologi bruges DVIP kun til gæsteforelæsninger i afgrænsede emner (Dokumentationsrapport, s. 12). 19

24 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at omfanget af undervisning, der varetages af DVIP er er markant lavere end omfanget af undervisning, der varetages af VIP er. På den baggrund er det akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Som nævnt opgør DTU ikke uddannelsesspecifikke opgørelser for VIP og DVIP-årsværk. Universitetet anfører videre, at det ikke opgør eksakte tal for forholdet mellem undervisere og studerende for en given uddannelse målt i antal årsværk (Dokumentationsrapport, s. 12). Specifikt for kandidatuddannelsen i digitale medieteknologier oplyser universitetet imidlertid, at der den 1. oktober 2012 var henholdsvis 35 ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen og 14 VIP deltog i årets løb løbende og aktivt i undervisningen. Forholdet mellem antallet af studerende indskrevet på uddannelserne og VIP er derfor 2½:1 (Dokumentationsrapporten, s. 13). På besøget fortalte de studerende, at der på instituttet er en udpræget åben-dørs-politik, og at undervisere og forskere i høj grad er tilgængelige, ligesom de studerende tilkendegav, at de oplever at blive involveret i den aktuelle forskning bla. i forbindelse med deres specialearbejde. Derfor er det akkrediteringspanelets vurdering, at det er sandsynliggjort, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Kandidatuddannelsen i fødevareteknologi er forankret på DTU Campus Lyngby, hvor også hovedparten af de aktive forskningsmiljøer bag uddannelserne hører til. En del af DTU Fødevareinstituttet er dog beliggende i Mørkhøj, men denne del vil ifølge universitetet ( ) inden for en kortere årrække flytte ind i ( ) helt nye faciliteter på Campus Lyngby. Derved bliver alle instituttets aktiviteter samlet på Campus Lyngby (Dokumentationsrapport, s. 13). Akkrediteringspanelet spurgte på besøget de studerende om deres oplevelse af at være i kontakt med den del af forskningsmiljøet, som er placeret i Mørkhøj. De studerende tilkendegav, at de oplevede samme åbendørs-politik som i Lyngby, og at underviserne fra Mørkhøj ofte underviste i lokalerne i Lyngby. Panelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabel 2.2 viser antallet af forskningspublikationer i tidsskrifter i perioden for uddannelsens 14 centrale undervisere. Publikationstype Note: ikke alle artikler accepteret til publikation i 2012 er ved indsendelsen af dokumentationsrapporten registreret i DTU s forskningsregistreringssystem Orbit. Tallene for 2012 er derfor ikke de endelige tal. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 13. Akkrediteringspanelet finder, at tabellen dokumenterer en tilstrækkelig forskningsproduktion for de centrale forskningsgrupper. Panelet har videre analyseret forskernes CV er og finder, at publikationerne er af en tilstrækkelig høj kvalitet. 20

25 Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelserne har en tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.1: DTU s strategi Bilag 2.2: DTU s Uddannelsespolitik Bilag 2.3: CV er. 21

26 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Universitetet har anført, at dimittender fra kandidatuddannelsen får ret til den danske titel - civilingeniør, cand.polyt. i fødevareteknologi og den engelske titel Master of Science (MSc) in Engineering (Food Technology). Uddannelsen skal give de studerende kvalifikationer til at kunne arbejde med analyse, design, udvikling, styring og ledelse af en fødevareproduktion. Uddannelsen giver derfor de studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for teknologier, der er knyttet til optimal produktion af sikre fødevarer, herunder eksempelvis viden om kemiteknik, bioteknologi og matematisk modellering (Dokumentationsrapport, s. 1). Specialiseringen BREWER er udviklet med henblik på at give den studerende det teoretiske grundlag for en efteruddannelse som brygmester, og uddannelsesforløbet er anerkendt af Den Skandinaviske Bryggerskole (SSB). De studerende, der har gennemført specialiseringen BREWER opnår derfor i tillæg et bevis fra SSB med titlen Diploma Brewery Engineer (Supplerende oplysninger s. 2). Studerende, som har fulgt hele specialiseringen AQFOOD. opnår i tillæg til ingeniørtitlen i fødevareteknologi en titel fra enten Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU), Universitetet for Miljø- og Biovitenskap (UMB) eller University of Iceland (UoI) afhængig af hvilket et af universiteterne, der er indgået i uddannelsesforløbet. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Akkrediteringspanelet har i analysen af uddannelsens kompetenceprofil opstillet et skema, der viser, hvordan de enkelte mål stemmer overens med kvalifikationsrammen. Uddrag af skemaet vises nedenfor. Tabel 3.1. Sammenhæng mellem kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil Kvalifikationsrammens krav til niveau Uddannelsens kompetenceprofil Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde En kandidat i fødevareteknologi: Har kendskab til og kan fremsøge førende international forskning inden for sit specialeområde Har en solid forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper og besidder inden for et givent fagområde en omfattende teknologisk viden, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder 22

27 Færdigheder Kompetencer Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller En kandidat i fødevareteknologi: - Kan identificere vekselvirkninger mellem produktkvalitet, fødevaresikkerhed og procestrin - Kan med baggrund i en tydelig faglig profil. anvende elementer af aktuel forskning på internationalt niveau til at udvikle nye ideer og løse nye problemer. - Kan forstå og diskutere fordele og ulemper ved forskellige toksikologiske testsystemer. En kandidat i fødevareteknologi: - Kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og procedurer til løsning af teknologiske problemer. - Kan analysere en industriel produktionskæde ved at identificere de indgående trin med hensyn til fødevaresikkerhed og -kvalitet samt planlægning. Note: Uddrag af tabel udarbejdet af ACE Denmark Kilde: Dokumentationsrapport, bilag 3.1. Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsens kompetenceprofil består af to dele. En generisk del, der gælder for alle DTU s kandidatuddannelser og en uddannelsesspecifik del, der alene gælder kandidatuddannelsen i fødevareteknologi. Panelet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil ikke indeholder uddannelsesspecifikke mål, der afspejler de kvalifikationer som de studerende, der følger specialiseringen BREWER opnår inden for bryggeri, herunder fermentering m.v. Videre noterer panelet, at universitetet anvender basal som beskrivelse for de studerendes uddannelsesspecifikke vidensniveau. De studerende skal således opnå en basal viden om fødevarekvalitet som et multidisciplinært koncept. De studerende anbefales forud for deres optagelse på kandidatuddannelsen at have bestået et grundlæggende kursus i fødevareteknologi. Derfor antager panelet, at undervisningen på kandidatuddannelsen foregår på et højere niveau end basalt niveau, fordi de introducerede aspekter af fødevareteknologien allerede er adresseret på de studerendes bacheloruddannelse. Panelet lægger i sin samlede vurdering af kriteriet imidlertid vægt på, at de øvrige mål, som beskriver de studerendes niveau for viden, færdigheder og kompetencer, i uddannelsens kompetenceprofil, er i overensstemmelse med kvalifikationsrammen. Panelet lægger videre vægt på, at uddannelsens fagelementer reelt understøtter et vidensniveau hos de studerende, der er i overensstemmelse med kvalifikationsrammens krav til en kandidatgrad. Derfor vurderer akkrediteringspanelet samlet, at der er overensstemmelse mellem det beskrevne niveau i uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 23

28 Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 15 og 16 Bilag 3.1: Kvalifikationsmatrix Bilag 3.2a: Generel studieordning Bilag 3.2b: Studieordning for fødevareteknologi Supplerende oplysninger. 24

29 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende bacheloruddannelser fra DTU giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i fødevareteknologi: Bachelor i teknisk videnskab i teknisk biomedicin Bachelor i teknisk videnskab i bioteknologi Bachelor i teknisk videnskab i miljøteknologi Diplomingeniør i kemi- og bioteknologi Diplomingeniør (fødevareanalytiker) Diplomingeniør i teknologi og økonomi, (retning kemi) (Dokumentationsrapport, s. 17). Derudover optages bachelorer i fødevarevidenskab med specialiseringen fødevarer, kvalitet og teknologi fra Københavns Universitet (KU) også direkte. Universitetet skriver, at bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab er en fælles KU og DTU uddannelse. Og at DTUs kandidatuddannelse i fødevareteknologi er et oplagt videreuddannelsesvalg for studerende med interesse for teknologi (Dokumentationsrapport, s. 17). De adgangsgivende bacheloruddannelser giver alle de studerende grundlæggende elementer indenfor kemi, biokemi og fysik, der udgør basis for arbejdet med fødevarer. Alle bachelorer anbefales imidlertid, at supplere deres bacheloruddannelse med et grundlæggende kursus i fødevareteknologi (23711) for at have de nødvendige forudsætningerne for at kunne gennemføre alle kurserne på kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 17). Akkrediteringspanelet noterer, at det ikke er tydeligt om alle studerende modtager obligatorisk vejledning på deres bacheloruddannelse i, hvilke forudsætningsgivende kurser de bør tage på deres bacheloruddannelse, som sikrer dem de nødvendige kvalifikationer på kandidatuddannelsen. Panelet noterer dog, at anbefalingerne fremgår af uddannelsens studieordning. Akkrediteringspanelet har haft særlig fokus på de studerendes forudsætninger inden for fødevarekemi fordi det ikke var obligatorisk for de studerende at have gennemført et grundlæggende kursus i fødevarekemi. Og fordi de studerende, der kom med en bacheloruddannelse i teknisk biomedicin, fremhævede at have oplevet mangler i deres faglige forudsætninger særligt inden for fødevarekemi. Med universitetets redegørelse vil det fremgå tydeligt af uddannelsens studieordning, at forudsætningskurset Fødevarekemi som minimum bør indgå i de adgangsgivende bachelorstudier. Endvidere skal studielederen for kandidatuddannelsen i fødevareteknologi, 2 gange om året, mødes med studielederne for de adgangsgivende bacheloruddannelser med henblik på løbende at sikre overgangen og den faglige koordinering mellem de adgangsgivende bacheloruddannelser og kandidatuddannelsen (Høringssvar, s. 5). Studielederen skal også som led i universitetets generelle quality management review årligt afrapportere dialogen med bachelorstudielederne (Høringssvar, s. 2). 25

30 Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der vil være sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Akkrediteringspanelet har haft særlig fokus på, at der ikke har været udarbejdet vejledende studieforløb for kandidatuddannelsen i fødevareteknologi, og at de skitserede forløb for specialiseringerne fødevareproduktion og fødevaresikkerhed i mindst et tilfælde viste kurser på 1. semester, der forudsatte kvalifikationer opnået ved de kurser. der er placeret på 2. semester. Med universitetets redegørelse vil uddannelsens studieordning fremover indeholde anbefalede studieforløb for uddannelsens specialiseringer. Akkrediteringspanelet finder, at udbuddet af kurser inden for inden for produktion og sikkerhed sikrer, at de studerende kan sammensætte et uddannelsesforløb, der understøtter en progression i bredden. En progression, hvor de studerende gradvist udvider deres applikationsområde fokuseret inden for enten produktion eller sikkerhed. Og at de anbefalede studieforløb understøtter en sådan progression. Panelet noterer, at de to obligatoriske kurser i starten af uddannelsen giver de studerende en række fælles færdigheder inden for fødevareteknologi. De øvrige tekniske specialiseringskurser og valgfag dernæst bygger ovenpå ved at give de studerende viden og færdigheder til for eksempel at kunne evaluere og optimere procesoperationer og udføre validerede procesberegninger eller foretage fødevarerelaterede risikovurderinger og håndtere udfordringer vedr. antimikrobiel resistens afhængig af specifikke specialiseringsinteresser. Akkrediteringspanelet noterer også, at studielederen skal vejlede de studerende i deres sammensætning af kandidatforløb, således at forløbet tilpasses til den enkelte, og samtidig er i overensstemmelse med kandidatniveauet, jf. Kvalifikationsrammen (Bilag 5.5). Det er akkrediteringspanelet indtryk fra sit møde med uddannelsens studerende at denne vejledning finder sted. Uddannelsesledelsen tilkendegav videre på besøget, at der er fokus på den udfordring det giver, at DTU har optag 2 gange om året, og at ledelsen derfor har justeret indholdet på uddannelsens to obligatoriske kurser således, at de ikke længere forudsætter hinanden. For specialisering AQFOOD gælder det: At specialiseringen på 1. semester alene består af obligatoriske kurser, der samlet introducerer de studerende til fødevareproduktion i relation til fisk. På 2. semester udvides de studerendes perspektiv inden for fødevaresikkerhed og procesdesign. Og på 3. semester vælger de studerende mellem 3 meritgivende studieopholdspakker, der hver især indeholder 2 obligatoriske kurser og fokuser på enten produktudvikling, supply chain management eller fødevarekemi.(supplerende oplysninger, s. 4 og 5). For specialiseringen BREWER gælder det: At specialiseringen består af 4 kurser, der alle udbydes af KU/LIFE. Specialiseringen skal derfor sættes sammen med øvrige kurser på DTU, der tilsammen skal udgøre det samlede uddannelsesforløb for den studerende. Akkrediteringspanelet bemærker dog fortsat kritisk, at der ikke foreligger en samlet studieplan for sammenhængen mellem specialiseringskurserne på KU inden for ølbrygning (det der udgør specialiseringen BRE- WER) og de øvrige kurser på DTU, som skal udgøre det resterende uddannelsesforløb på 75 ECTS-point. Panelet lægger imidlertid vægt på, at uddannelsens studieordning fremover vil indeholde anbefalede studieforløb for uddannelsens specialiseringer. På den baggrund er det panelets vurdering, at der er faglig progression fra første til sidste semester. 26

31 Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil For at vise, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, har universitetet udarbejdet nedenstående tabel 4.1. Tabellen viser, hvilke kurser, der understøtter de studerendes realisering af målene i kompetenceprofilen. Et udsnit at tabellen vises nedenfor. Note: Farverne markerer hvorvidt målet i kompetenceprofilen er et mål for viden (lys gul), færdighed (orange) eller en kompetence (rød). Kompetencenumrene referer til numrene på de enkelte mål i uddannelsens kompetenceprofil. Kilde: Bilag 3.1 Af tabellen kan man eksempelvis se, at målet i uddannelsens kompetenceprofil nr. 14 analysere en industriel produktionskæde ved at identificere de indgående trin med hensyn til fødevaresikkerhed og -kvalitet samt planlægning fx dækkes ind af læringsmålene i de obligatoriske kurser: industrielle fødevareproduktionskæder i praksis og aquatic food primary production. I disse kurser lærer de studerende bl.a. at analysere og forstå de industrielle fødevareproduktionskæder. Akkrediteringspanelet har haft fokus på, hvorvidt de studerende, der følger specialiseringen BREWER opnår de uddannelsesspecifikke kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil. Årsagen har været, at de to fagelementer, der særligt understøtter de uddannelsesspecifikke kompetencemål i uddannelsens kompetenceprofil ikke er obligatoriske for studerende, der følger specialiseringen BREWER. Universitetet dokumenterer imidlertid, at de obligatoriske kurser, der indgår i specialiseringen og som udbydes af Københavns Universitet med undtagelse af 2 mål, også understøtter de uddannelsesspecifikke mål i kompetenceprofilen (Supplerende oplysninger til høringssvaret). Akkrediteringspanelet noterer, at de to nævnte mål, som ikke direkte understøttes af læringsmål i de enkelte fagelementer, der indgår i specialiseringen - ikke udgør centrale mål i kandidatuddannelsens profil. Panelet noterer sig også, at specialiseringens obligatoriske kurser giver de studerende kvalifikationer inden for fermenteringsteknologi (øl/vin) analogt til beskrivelserne for de nævnte mål (Supplerende oplysninger til høringssvaret). Panelet bemærker endvidere, at universitetet i ( ) fremadrettede arbejde med udviklingen af uddannelsen og specialiseringen BREWER vil arbejde med at få disse læringsmål indarbejdet yderligere i specialiseringens samlede kursusportefølje (Supplerende oplysninger til høringssvaret). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har i nedenstående tabel 4.1 opgjort frafaldet på uddannelsen efter normeret tid + 1 år i perioden