Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN"

Transkript

1 AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

2 RESUME Dette notat er første leverance af Task 1.1 i AGWAPLAN. Det overordnede formål med task 1.1 er at fastsætte en god økologisk tilstand i Ravn Sø, som forventes at være i overensstemmelse med kravene i EU s vandrammedirektiv. Der er opstillet en model for Ravn Sø med beregnede scenarier for den tilførsel af kvælstof og fosfor fra oplandet, som kan sikre en god økologisk tilstand. Ravn Sø er en del af det midtjyske søhøjland og ligger i Ry kommune, ca. 5 km øst for Ry. Søen dækker et areal på 1,82 km 2 og hører dermed til de mellemstore søer i Danmark. Med en største dybde på 33 m er den Danmarks tredjedybeste søer. Søens opland er ca. 55 km 2, hvoraf ca. 70% er dyrkede arealer. Største vandløb i oplandet er Knud Å. Tilførslen af kvælstof og især fosfor til søen er nedbragt siden 1980 erne, men søen modtager stadig for mange næringsstoffer til at sikre en god økologisk tilstand, og B-målsætningen i Århus Amts regionplan er ikke opfyldt. Der er stillet krav i regionplanen om forbedret spildevandsrensning i oplandet. Ravn Sø har et forholdsvist lavt fosforindhold på ca. 25 µg P/l, hvorimod kvælstofindholdet på ca. 2,6 mg N/l er højt. Sigtdybden om sommeren er ca. 3,1 meter som gennemsnit, men der er perioder i sensommeren med mange blågrønalger, uklart vand og en sigtdybde på ned til 1 meter. På baggrund af simuleringsresultaterne anbefales det, at fosfortilførslen reduceres med %, hvorved det sikres, at fosfor- og klorofylkoncentrationen vil overholde de målsatte værdier. Det vil have en positiv effekt på sigtdybden og reducere væksten af blågrønalger Kvælstoftilførslen skal reduceres med mindst 75 %, hvis grænseværdierne for kvælstof skal overholdes. Det vurderes, at målet om en god økologisk tilstand vil kunne nås alene ved at reducere fosfortilførslen med 40-50%, fordi miljøtilstanden idag i højere grad reguleres af tilførslen af fosfor end af kvælstof. Den målsatte fosfortilførsel, der vil give en god økologisk tilstand, er 0,75 t P/år. Med den nuværende fosfortilførsel medfører det et reduktionsmål på 0,55 tons P/år. Der opnås en reduktion på ca. 0,3 tons P/år ved forbedret spildevandsrensning i henhold til Århus Amts regionplan, mens den resterende reduktion på 0,25 tons P/år kan ske ved at halvere tabet af fosfor (målt i vandløbene) fra landbrugsarealerne i oplandet. Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle instrument LIFE. This report is prepared with the contribution of the LIFE financial instrument of the European Community. 1

3 Task 1.1. Ravn Sø 1. Introduktion og formål Dette notat er første leverance af Task 1.1 i AGWAPLAN. Det overordnede formål med task 1.1 er at identficere en god økologisk tilstand i Norsminde Fjord og Ravn Sø, som forventes at være i overensstemmelse med kravene i EU s vandrammedirektiv. Desuden skal indsatsplanen for beskyttelsen af drikkevandet ved Hinnerup Vandværk gennemgås og evt. justeres. Der opstilles modeller for Ravn Sø og Norsminde Fjord, hvormed miljømålene kan omsættes til tålegrænser for tilførsel af kvælstof og/eller fosfor fra oplandene. Resultaterne fra task 1.1 skal anvendes til at fastsætte reduktionskrav for tabet af næringsstoffer på markniveau hos de deltagende landmænd i oplandene, jf. task 1.2. Da de endelige miljømål for naturtyperne ikke er udmeldt fra staten endnu og afventer resultater fra EU s interkalibrering ved udgangen af 2006, opstilles der foreløbige modeller og tålegrænser samt reduktionskrav ud fra bedste faglige vurdering i Århus Amt. Den endelige rapport over task 1.1 med eventuelt justerede tålegrænser er færdig 1. april EU s vandrammedirektiv EU s Vandrammedirektiv skal sikre, at der senest i 2015 opnås mindst en god økologisk tilstand i medlemslandendes vandløb, søer og kystvande, svarende til en tilstand, som kun i mindre grad må afvige fra den upåvirkede referencetilstand. Implementeringen af direktivet betyder, at miljøtilstanden skal klassificeres i forhold til fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig. Søndergaard et al. (2003) har givet forslag til metoder, hvormed de danske søer typeinddeles, hvor referencetilstanden estimeres samt til bestemmelse af en økologisk klassificering på baggrund af en række biologiske og kemiske parametre. Mange af de danske søer er tidligere blevet påvirket af et intensiveret landbrug, spildevandsudledninger osv. Selvom den eksterne næringssaltbelastning i dag er reduceret vil der være behov for en yderligere reduktion i den eksterne næringssaltbelastning for at sikre, at søerne kan leve op til Vandrammedirektivets bestemmelser. Da det kan tage flere år for en sø at indstille sig i en ligevægt i forhold til en reduceret næringssaltbelastning, er det vigtig at få fastlagt handlingsplaner for de enkelte søer i god tid, således der er mulighed for at overholde direktivets bestemmelser inden udgangen af Indsatsplanen for det enkelte vandområde skal være klar i Omfanget af den nødvendige reduktion i den eksterne næringssaltbelastning kan estimeres ved at opstille økologiske modeller. Disse modeller kan endvidere anvendes til at estimere referencetilstanden. Modellerne kan beskrive en lang række af de kemiske og biologiske parametre og give indblik i søernes økologiske tilstand. Herved kan tilstanden ved forskellige niveauer af næringssaltbelastning simuleres. Den tilstand, som søerne ifølge modellerne kan opnå ved reduceret næringssaltbelastning, kan efterfølgende forholdes til økologisk klassificering (Søndergaard et al., 2003). Den økologiske modellering af Ravn Sø har taget udgangspunkt i en en-dimensionel vandkvalitetsmodel (DYRESM-CAEDYM). Med udgangspunkt i måledata for næringssalttilførslen er der opstillet og simuleret forskellige scenarier med hhv. en reduceret fosfortilførsel og en reduceret kvælstoftilførsel til Ravn Sø. Resultaterne fra modelsimuleringerne er efterfølgende forholdt til de 2

4 økologiske klasser, og på baggrund af denne sammenligning er der anbefalet en størrelsesordenen på den nødvendige reduktion i næringssaltbelastningen. 1.1 Beskrivelse af Ravn Sø Ravn Sø er en del af det midtjyske søhøjland og ligger i Ry kommune, ca. 5 km øst for Ry. Søen ligger i en øst/vest-gående tunneldal, som blev dannet under sidste istid, og jordbunden i søens opland består hovedsageligt af lerblandet sand (Jørgensen, 2004). Oplandet i Ravn Sø området består hovedsageligt af dyrkede arealer, skovklædte bakker og i mindre omfang spredt bebyggelse og vådområder. 1.2 Morfometri og hydrografi Ravn Sø dækker et areal på1,82 km 2 og hører dermed til de mellemstore søer i Danmark. Med en største dybde på 33 m er den Danmarks tredjedybeste søer. På grund af den store dybde og beliggenheden i en vindbeskyttende tunneldal, dannes der hver sommer en temperaturlagdeling af vandmasserne, som afhængigt af vejret varer 4-5 måneder (Jørgensen, 2004). Temperaturspringlaget dannes normalt i løbet af maj i 5-10 meters dybde. I løbet af sommeren forskydes springlaget til meters dybde, hvorefter det brydes i oktober-november med en total opblanding af vandsøjlen til følge. Lagdelingen har stor betydning for de økologiske forhold i søen, og der forekommer således hvert år en naturlig lav iltkoncentration i bundvandet især i sensommeren/efteråret Ravn Sø tilføres ferskvand fra oplandet via grundvand og vandløb. Ferskvandstilførslen er på omkring 15 mio m 3 /år svarende til en gennemsnitlig opholdstid for vandet i søen på 1,58 år. Søen afvander via Knud Sø til Gudenåen nedstrøms Ry. 1.3 Opland Ravn Sø tilføres vand, næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og organisk stof fra det 55 km 2 store opland til søen. Størstedelen af vandafstrømningen fra oplandet sker til Knud Å, hvis opland udgør 2/3 af hele søens opland. Af andre betydende oplande findes oplandet til Jaungyde Bæk nord for søen. I dag er 71% af hele oplandet opdyrket, mens ca. 4% er udlagt med vedvarende græs. Skov og krat udgør 17 %, mens bebyggelse og veje dækker 4%. De resterende 4 % er søer og vandløb. I takt med den forbedrede spildevandsrensning i 80 erne er fosfortilførslerne fra spildevand blevet halveret. Kvælstoftilførslen er også reduceret som følge af gennemførelsen af VMP I og II (Vandmiljøplan I og II) og fra andre kilder. 2. Nuværende tilstand 2.1 Økologisk tilstand For at opstille pålidelige modeller er det essentielt, at der foreligger en detaljeret og sammenhængende tidsserie af måledata. Dette er tilfældet for Ravn Sø, da søen har været overvåget årligt igennem hhv. NOVA og NOVANA programmerne siden Der udtages prøver i tilløb og afløb, så tilførslen af forurenede næringsstoffer som fosfor og kvælstof kan beregnes. Desuden udtages der vandprøver i overfladevand og bundvand på søens dybeste sted til vandkemisk analyse, ligesom der måles ilt, 3

5 temperatur og sigtdybde. De biologiske undersøgelser omfatter dyre- og planteplankton, undervandsvegetation, fisk, bunddyr og fugle. Der er sket en reduktion i tilførslen af fosfor til Ravn Sø, idet fosforindholdet i det tilstrømmende vand er faldet fra ca. 0,250 mg P/l i starten af 1980 erne til 0,085 mg P/l i Det skyldes forbedret rensning og afskæring af spildevand i oplandsbyerne. Den nuværende tilførsel af fosfor er ca. 1,3 tons P/år (gns ). Som det fremgår af nedenstående figur er der dog en betydelig år til år variation på grund af forskellige nedbørsforhold. Meget nedbør som i 1994 giver typisk stor tilstrømning af vand og fosfor. 3 Tons P/år 2,5 2 1,5 1 0, Tilførsel af fosfor til Ravn Sø i perioden 1989 til I dag modtager Ravn Sø kun spildevand fra Ballen, regnvandsbassiner og spredt bebyggelse uden for kloakeret område. Landbruget er nu den største kilde til forureningen af søen med kvælstof og fosfor og står for henholdsvis 65% og 42% af den samlede tilførsel. Spildevandsbidraget (renseanlæg, spredt bebyggelse og regnvandsbetinget overløb) er henholdsvis 4% og 24% Resten af tilførslen af fosfor og kvælstof kommer fra naturlig udvaskning fra oplandet og atmosfærisk deposition. 4

6 Renseanlæg 2% Spredt bebyggelse 1% Regnvandsbetinget overløb 1% Naturbidrag 31% Landbrugsbidrag 65% Fordelingen af kvælstof til Ravn Sø (gns , i alt 78 tons N/år) Renseanlæg 3% Spredt bebyggelse 13% Landbrugsbidrag 42% Regnvandsbetinget overløb 8% Naturbidrag 34% Fordelingen af fosfor til Ravn Sø (gns , i alt 1,3 tons P/år) 5

7 Den reducerede tilførsel af fosfor har bevirket et fald i søens fosforindhold fra omkring 0,035 mg P/l i starten af 1980 erne til 0,021 mg P/l i 2005 (sommergns.) svarende til amtets målsatte niveau for søen. Siden starten af 1980 erne er der sket et fald i søvandets klorofylindhold (algemængden i vandet) fra ca. 17 µg/l til ca. 10,5 µg/l i 2005 (sommergns.), fordi fosforindholdet i søvandet er faldet. Den reducerede algevækst har dog ikke været tilstrækkelig til at sikre en markant forbedring af søvandets gennemsigtighed, som i hele måleperioden har ligget omkring 3-3,5 meter. Der er dog tendens til en større sigtdybde i dag end i 1970 erne, hvor sigtdybden var omkring 2,5 meter. I 2005 var sigtdybden 3,1 meter( (sommergns.) Ravn Sø huser 19 arter af undervandsplanter. Dybdegrænsen for rodfæstede planter i søen er 4-5 meter med svingninger fra år til år, som er betinget af vandets klarhed og klimatiske forhold i planternes spirings- og vækstperiode. Ravn Sø har store meget dybe områder, hvor lyset ikke når ned, og derfor dækker undervandsplanterne kun ca. 4% af søens samlede bundareal. De mest almindelige plantearter i søen er kredsbladet vandranunkel, hjertebladet vandaks og børstebladet vandaks. Der er ved fiskeundersøgelser fundet 15 arter i Ravn Sø. Det placerer Ravn Sø blandt de artsrige danske søer. Den mest almindelig art i søen, både med hensyn til antal og vægt er aborre efterfulgt af skalle. Brasen, gedde og hork er også almindelig fisk mens f.eks. søørred, knude og grundling er mere sjældne. I forhold til søens lave næringsstofniveau er tæthed og vægt af fisk normal for søtypen. Den samlede vægt af fisk i søen er beregnet til 18 tons svarende til 100 kg/ha søoverflade Yderligere oplysninger om miljøtilstanden i Ravn Sø kan findes på Århus Amts hjemmeside under Vandmiljø eller ved at følge ovenstående hyperlink. 3. Krav i Regionplanen I Vandkvalitetsplan 2005 for Århus Amt er der opstillet nogle kvalitetskrav, som skal være opnået, for at målsætningen for Ravn Sø er opfyldt. Indløbskoncentrationen for fosfor må ikke være større end 90 µg P/l som et årsgennemsnit, fosforkoncentrationen i søvandet må i gennemsnit maksimalt være 25 µg P/l i sommermånederne, og sommergennemsnittet for sigtdybden skal være større end 4,0 meter. Der skal endvidere indføres en maksimal fosforreduktion (mindst 90% fosforreduktion) på alle ejendomme i det åbne land, og spildevandstilførslen fra rensningsanlæg må højest være 27 kg fosfor om året. Kravene i Vandkvalitetsplanen er ikke opfyldt, og Ravn Sø opfylder dermed ikke målsætningen. 6

8 4. Reference tilstand Ravn Sø er klassificeret som søtype 7, den dybe højalkaline, ikke-brunvandede, ferske sø. For at opnå en god økologisk tilstand i denne søtype har Danmarks Miljøundersøgelser foreslået følgende grænseværdier: (Søndergaard et al., 2003) Total fosfor Total kvælstof Sigtdybde Klorofyl <25 µg P/l, <1 mg N/l >3,9 meter <6,5 µg P/l Søndergaard et al., 2003 har foreslået referenceværdier i en naturtilstand for en sø som Ravn Sø Total fosfor Total kvælstof Sigtdybde Klorofyl 8 µg P/l 0,38 mg N/l 5,4 meter 4 µg/l Ud fra disse referenceværdier kan man se, at den ønskede tilstand, som vil opfylde kravet om god økologisk kvalitet, er forskellig fra den tilstand, som formodentlig har været i Ravn Sø inden der skete en kulturpåvirkning. 5. Scenarier Selvom Ravn Sø siden 1993 mere eller mindre har overholdt grænseværdien for total fosfor, overholdes hverken grænseværdien for total kvælstof, sigtdybde eller klorofyl. Dette kan betyde, at tilstanden i Ravn Sø på nuværende tidspunkt kan overholde kravene i enkelte år. Den økologiske model, som kan beskrive forskellige kemiske og biologiske variable i Ravn Sø, anvendes til at vurdere effekterne af forskellige næringssaltbelastnings niveauer. Herved kan tålegrænser for belastningen estimeres i forhold til at overholde de forskellige grænseværdier. 5.1 Metode Vandkvalitetsmodelen består af to modelelementer (Trolle og Jeppesen, 2005) En endimensional hydrodynamisk model (DYRESM Dynamic Reservoir Simulation Model), som giver en beskrivelse af temperaturen, saliniteten og densiteten i søen. Den hydrodynamiske model kobles sammen med en akvatisk økologisk model (CAEDYM Computational Aquatic Ecosystem Dynamics Model), som beskriver forskellige biologiske, kemiske og fysiske processer der har indflydelse på vandkvaliteten. De vigtigste parametre er ilt, fosfor, kvælstof, alger og dyreplankton. 7

9 Det er centralt at opnå en korrekt vandbalance, hvilket også er en forudsætning for, at næringssalttilførslerne er estimeret korrekt. Når vandbalancen er kontrolleret, kalibreres der efterfølgende, hvor næringssalt- og iltbalancen justeres med højeste prioritet. Perioden er anvendt som kalibreringsperiode. Efterfølgende ses der, pga. særligt kolde vinterperioder, bort fra , og perioden anvendes til at validere modellen. Generelt er det svært at opstille deterministiske modeller for søer, der ligesom Ravn Sø, præges af mange forskellige arter af både planteplankton (alger), dyreplankton og fisk. Det er ofte nemmere at få en model til at stemme overens med måledata fra mere eutrofierede søer, da disse gerne er karakteriseret ved at have en mere monoton artssammensætning og årstidsvariation. Det er imidlertid lykkedes at opstille en model, som valideringsmæssigt giver en forholdsvis pålidelig beskrivelse af såvel den kemiske som den biologiske dynamik i søen. 6. Resultater 6.1 Simulering af reduceret fosfortilførsel Der gennemføres scenarier, hvor fosfortilførslen reduceres med hhv. 0, 10, 15, 20, 25, 50, 60, 75 og 90 % i forhold til årene i Årlig fosfortilførsel (ton P/år) Belastningsreduktion (%) Den gennemsnitlige fosfortilførsel i de forskellige potentielle belastningsscenarier. Streger angiver 95 % konfidensintervaller. 8

10 Simuleringsresultater for fosfor og kvælstof 0,040 0,035 Total fosfor (mg P/L) Sommergennemsnit grænseværdi 0,030 0,025 0,020 0,015 0,010 0,005 0, Belastningsreduktion (%) 6,0 5,0 4,0 Total kvælstof (mg N/L) Sommergennemsnit grænseværdi 3,0 2,0 1,0 0, Belastningsreduktion (%) Simuleringsresultater for fosfor og kvælstof ved forskellige niveauer af P-belastning. Når den eksterne fosforbelastning reduceres, ses der et fald i den gennemsnitlige totalfosfor koncentration og den uorganiske fosfor-koncentration. Modellen angiver, at fosforbelastningen bør reduceres med % for at den gennemsnitlige total-fosfor koncentration i sommerperioden kommer under 25 µg P/l. Desuden bør fosforbelastningen, ifølge modellen, reduceres med %, for at sikre at total-fosfor koncentrationen overholder kravene i mere end 95 % af de år, der vil have en tilsvarende afstrømning og meteorologiske forhold som overvågningsårene. Der kan ikke påvises nogen signifikant ændring i kvælstofkoncentrationerne. Der er dog en tendens til, at både total-kvælstof- og nitrat-koncentrationen vil stige lidt både på års- og sommerniveau. Dette skyldes en mindre optagelse i fytoplankton, som i scenarierne begrænses af fosfor, hvilket resulterer i en reduceret vækst. 9

11 Simuleringsresultater for klorofyl 10 8 Total klorofyl (µg chla/l) Sommergennemsnit grænseværdi Belastningsreduktion (%) Simuleringsresultater for klorofyl ved forskellige niveauer af P-belastning. Klorofylkoncentrationen reduceres i sommerperioden først væsentligt ved en belastningsreduktion på over 25 %. Belastningen skal ifølge modellen reduceres med % for at den gennemsnitlige klorofylkoncentration overholder kravene om mindre en 6,5 µg klorofyl som sommergns. Desuden skal fosforbelastningen reduceres med % for at kravene til klorofyl overholdes i mere end 95 % af de år, der vil have en tilsvarende afstrømning og meteorologiske forhold som overvågningsårene. 10

12 Simuleringsresultater for sigtdybden 6 5 Sigtdybde (m) Sommergennemsnit grænseværdi Belastningsreduktion (%) Simuleringsresultater for sigtdybden ved forskellige niveauer af P-belastning. Effekten af en reduceret fosfortilførsel er mest tydelig for sigtdybden på årsniveau. For sommerperioden sker der først en umiddelbart effekt ved en belastningsreduktion på %. Dette skyldes at omslagspunktet for klorofyl først findes omkring en belastningsreduktion på %. For at overholde grænseværdien i sommerperioden, skal der ifølge modellen ske en reduktion i fosfortilførslen på %. Den årsgennemsnitlige sigtdybde vil, ifølge modellen, stige til ca. 4 m ved en belastningsreduktion på ca. 60 %. I scenarierne er der taget udgangspunkt i den tilstand som er i Ravn Sø i dag. Og de enkelte scenarier beskriver en reduktion i næringsstoftilførslen og en forbedring af miljøtilstanden i forhold til den nuværende stoftilførsel og miljøtilstand. Det er tilsvarende relevant at sammenligne scenarier med den tilstand, som det kan formodes har været i Ravn Sø i en naturtilstand. 6.2 Simulering af reduceret kvælstoftilførsel Der opstilles en række scenarier, hvor kvælstoftilførslen reduceres. Perioden anvendes igen som inputdata. Da kvælstof-dynamikken hovedsageligt domineres af nitrifikation og denitrifikation, bør simuleringsresultater kun vurderes i forhold til kvælstofkoncentrationerne og ikke umiddelbart overfor de biologiske variable. Modellen er igennem kalibrering ikke tilpasset en situation, hvor kvælstof bliver begrænsende for fytoplanktonvæksten. 11

13 200 Årlig Kvælstoftilførsel (ton N/år) Belastningsreduktion (%) Den gennemsnitlige kvælstoftilførsel i de forskellige belastningsscenarier. Streger angiver 95 % konfidensintervaller. Af figuren fremgår det, at der er en forholdsvis stor naturlig variation i tilførslen af kvælstof fra år til år. Effekten, som opnås ved at reducere kvælstoftilførslen, vurderes ud fra den års- og sommergennemsnitlige koncentration af nitrat- og total kvælstof. Simuleringsresultater for kvælstof 5,0 Total kvælstof (mg N/L) Sommergennemsnit grænseværdi 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Belastningsreduktion (%) Simuleringsresultater for effekten af en reduceret kvælstoftilførsel på års- og sommerniveau. Der ses en umiddelbar effekt på både nitrat- og total kvælstof koncentrationen ved en reduktion af kvælstoftilførslen. For at overholde de anbefalede kravværdier bør kvælstoftilførslen reduceres med ca. 75 %. Hvorvidt denne reduktion vil have indflydelse på bl.a. fytoplankton- og zooplanktondynamikken, kan ikke eftervises med modellen i dette projekt. 12

14 6.2 Reduktionsmål Modellen for Ravn Sø har formået at ramme sæsondynamikken for de centrale kemiske og biologiske variable med tilfredsstillende resultater. Derfor kan modellens forudsigelser af konsekvenserne ved at reducere hhv. fosfortilførslen og kvælstoftilførslen betragtes som et realistisk estimat på de reelle konsekvenser. I projektet er modelsimuleringer ved forskellige niveauer af næringssaltbelastning anvendt til at forudsige tålegrænser for næringssaltbelastningen. Tålegrænserne for Ravn Sø er bestemt med udgangspunkt i anbefalingerne i Søndergaard et al. (2003) for en dyb alkalisk sø med god økologisk tilstand. De vigtigste simuleringsresultater fremgår af nedenstående tabel. Modelforudsigelser af en nødvendig reduktion af næringssaltbelastningen til Ravn Sø. Parameter Påkrævet reduktion i fosfortilførslen for at opnå en gennemsnitsværdi i sommerperioden, som overholder max. kravværdier i vandrammedirektivet Total-fosfor % Klorofyl % Sigtdybde % Parameter Påkrævet reduktion i kvælstoftilførslen for at opnå en gennemsnitsværdi i sommerperioden, som overholder kravværdi i vandrammedirektivet Total-kvælstof 75 % På baggrund af simuleringsresultaterne anbefales det, at fosfortilførslen reduceres med %, hvorved det sikres, at både fosfor- og klorofylkoncentrationen vil overholde kravværdierne. Der er lagt vægt på, at de biologiske indikatorer som klorofyl er centrale i vandrammedirektivet og formentlig vil blive en af de væsentligste kontrolparametre for søers miljøtilstand. Et fald i klorofylkoncentrationen fra ca. 10,5 µg/l til <6,5 µg/l forventes at kunne registreres som et fald i biomassen af kiselalger og blågrønalger og dermed en større sigtdybde. Den anbefalede kravværdien på >3,9 meter vil dog muligvis ikke vil overholdes i alle år. Kvælstoftilførslen skal reduceres med mindst 75 % hvis grænseværdierne, som anbefalet af Søndergaard et al. (2003) og Søndergaard et al. (2005), skal overholdes. Det vurderes, at målet om en god økologisk tilstand vil kunne nås alene ved at reducere fosfortilførslen med 40-50%, fordi miljøtilstanden idag i højere grad reguleres af tilførslen af fosfor end af kvælstof. Det kan dog ikke udelukkes, at der i forbindelse med kommende miljømål i henhold til vandrammedirektivet, vil blive stillet krav om reduktion af kvælstoftilførslen til Ravn Sø af hensyn til Randers Fjord. Tilførslen af fosfor til Ravn Sø var i modelperioden ,5 tons P/år. (årsgns.). I perioden , som vurderes at være en mere korrekt angivelse af nuværende 13

15 tilførsel af fosfor, er beregnet til 1,3 tons P/år (årsgns.). Reduktionsmålet på 50% er fastsat til 0,750 tons udfra modelperioden. Tallet dækker dog over en variation fra år til år på grund af forskellige nedbørsmængder. Med den nuværende tilførsel på 1,3 tons P/år kan der beregnes et reduktionsmål på 0,55 t P/år, som skal fjernes fra kendte forureningskilder. 1,4 1,2 1 Spildevand Landbrug Baggrund Tons N til fjord 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Nu- 1,3 tons P til sø Målsætning - 0,75 tons P til sø Nuværende og målsat tilførsel af fosfor til Ravn Sø fordelt på kilder Med kravene i Århus Amts vandkvalitetsplan 2005 til spildevandsudledninger i oplandet vil der ske en reduktion fra spredt bebyggelse på ca. 0,17 t P/år og fra spildevandsanlæg på 012 t P/år. Det svarer til en reduktion på i alt ca. 0,3 t P/år. Fratrækkes disse den anbefalede reduktion til søen på 0,55 t P/år fås et behov for reduktion fra landbrugsområder (4100 ha landbrugsjord) i oplandet på 0,25 t P/år (målt i vandløbet) for at opnå en god økologisk tilstand i Ravn Sø. Referenceliste: Søndergaard, M, Jeppesen, E., Jensen, J.P. (redaktører), Bradshaw, E., Skovgaard, H., & Grunfeld, S. 2003: Vandrammedirektivet og danske søer. Del I: Søtyper, referencetilstand og økologiske kvalitetsklasser. Danmarks Miljøundersøgelser. 142 s. Faglig rapport fra DMU nr Trolle, D., Jeppesen E., Modellering af scenarier for næringsstoftilførslens påvirkning af den økologiske kvalitet i Ravn Sø. Danmarks Miljøundersøgelser. Rapport til Århus Amt. 14

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Sammenfatning. Kvælstof

Sammenfatning. Kvælstof Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2. Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Naturstyrelsen Roskilde - VVM-tilladelse med tilhørende VVM-redegørelse og kommuneplantillæg til Projekt "Rent vand i Mølleåen"

AFGØRELSE i sag om Naturstyrelsen Roskilde - VVM-tilladelse med tilhørende VVM-redegørelse og kommuneplantillæg til Projekt Rent vand i Mølleåen Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 28. maj 2014 J.nr.: NMK-34-00197 Ref.: KBP AFGØRELSE i sag om Naturstyrelsen Roskilde - VVM-tilladelse med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov

Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov Naturtype Tålegrænse Kg N/ha/år Differentiering Kg N/ha/år Overdrev 10-25 sure overdrev 10-20, kalkholdige

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR UDARBEJDELSE AF EN STRATEGI FOR NEDBRINGELSE AF LANDBRUGETS BELASTNING AF VANDMILJØET MED FOSFOR. DEL IV 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere