Vandområdeplaner indhold og hovedudfordringer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer"

Transkript

1 Vandområdeplaner indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande Grundvand Det juridiske spor Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning Vandrammedirektivet, der blev vedtaget i Bruxelles i 2000, har som hovedformål at sikre, at overfladevand og grundvand er i mindst god tilstand senest i Miljømålene krav om mindst god økologisk tilstand i vandmiljøet er således et EU-krav. God økologisk tilstand er beskrevet som en svag afvigelse fra uberørt tilstand. Definitionen af, hvad god og dårlig økologisk tilstand er, er forsøgt harmoniseret på tværs af EU (den såkaldte interkalibrering). Formålet har været at sikre, at der er en ensartet forståelse af begreberne i alle lande, der har samme typer vandområder. Vandrammedirektivet fastlægger endvidere, at der skal udarbejdes vandområdeplaner. Planerne skal bl.a. indeholde en beskrivelse af tilstand, målsætning og indsatsprogram. Første plan skulle ligge klar i 2009, og reviderede planer skal være vedtaget i hhv (2. generation) og 2021 (3. generation). Direktivet løber derfor frem til udgangen af I Danmark blev direktivet implementeret i dansk lov med miljømålsloven fra Lov om vandplanlægning, der blev vedtaget af et enigt Folketing i december 2013, afløser miljømålsloven som den juridiske ramme for planlægningen fra 2015 og frem. Den nye lov forbedrer på flere måder grundlaget for at gennemføre vandområdeplaner sammenlignet med før (miljømålslovens rammer). I forbindelse med høringsprocessen, behandling i Folketinget mm., blev meget væsentlige elementer indarbejdet i den nye ramme for vandplanlægning: 1

2 Før Manglende inddragelse af Folketinget og interessenter Manglende økonomiske konsekvensvurderinger Mangelfuldt fagligt grundlag (bl.a. få og ensidige vandløbsvirkemidler) Efter Tre forelæggelser for partierne bag loven (alle) oplysning om, hvorvidt der gås videre end vandrammedirektivets minimumskrav mm. Ved forelæggelser for Folketinget - erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger både direkte og indirekte. Oprettelse af Vandråd mulighed for mere reel indflydelse Større valgfrihed mellem virkemidler for så vidt angår vandløb Med lov om vandplanlægning gennemføres vandplanindsatsen ved, at der udarbejdes et informationsdokument (vandområdeplanerne), og de bindende elementer fastlægges i to bekendtgørelser; bekendtgørelse om miljømål og bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Tidligere indgik de bindende elementer i vandplanerne (vandområdeplanernes forløber), der samlede alle forhold vedr. tilstand og indsatskrav. Vandområdeplaner Vandområdeplanerne er et informationsdokument, hvor de samlede indsatser og mål er beskrevet for hvert vandområdedistrikt. Det er tænkt som et instrument til at informere offentligheden om regeringens ambitioner for vandindsatsen. Vandområdeplanerne er ikke bindende, det er derimod de tilhørende bekendtgørelser, hvor miljømål og indsatser fremgår. Vandområdeplanerne indeholder oplysninger om påvirkninger, overvågning, tilstandsvurderinger, miljømål, indsatsprogrammer, beskyttede områder, offentlig inddragelse m.m. Bekendtgørelse om miljømål Bekendtgørelsen fastlægger afgrænsningen af, hvilke vandforekomster der indgår i vandplanlægningen, konkrete miljømål for de enkelte vandforekomster, herunder brug af undtagelser, hvilke vandforekomster der udpeges som hhv. naturlige, kunstige og stærkt modificerede mm. Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger konkrete foranstaltninger for de enkelte vandforekomster (indsatser i fx vandløb, grundvand, kystvande mm.), pligter for myndigheder til at gennemføre indsatserne og betingelser for udskiftning/ændring heraf, bestemmelse om tilskud til vandløbs- og søindsatser mm. Det vil ikke være muligt at klage over de konkrete indsatser som fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Det er vurderet fra statens side, at indsatser i bekendtgørelsen ikke er så specifikke, at de udgør egentlige afgørelser på ejendomsniveau, og det vil derfor først være i forbindelse med 2

3 kommunens gennemførelse af den konkrete indsats (fx et restaureringsprojekt på et vandløb), at der er mulighed for at klage. Loven danner således i princippet en bedre ramme for at gennemføre vandområdeplanerne, herunder med større fokus på erhvervsøkonomisk konsekvensvurderinger. Vi har dog pt. til gode at se sådanne konkrete erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, fx i forbindelse med høringen af 2. generations vandområdeplaner, som pt. foregår. 3

4 Vandløb Indhold og omfang Der indgår i alt ca km vandløb i vandområdeplanerne. De er fastsat i forbindelse med basisanalysen i 2014, og er en reduktion af tidligere distancer på hhv km og km. Såfremt Danmark havde anvendt Kommissionens vejledning til karakterisering af vandområder, kunne man have nøjes med at inkludere ca km, som skal leve op til de høje miljøkrav. De km er primært vandløb af en vis størrelse - såkaldte type 2- og type 3-vandløb, der iht. EU-vejledningerne skal tages. Omtrent halvdelen af vandløbene i de danske planer er altså meget små grøfter og render (type 1-vandløb), der ikke skal - og ikke bliver - taget med i andre EU-lande end Danmark. De inkluderede vandløb er enten naturlige eller kunstige. De naturlige vandløb kan underinddeles i naturlige vandløb og stærkt modificerede vandløb. Vandløb kan karakteriseres som stærkt modificerede, hvis fysiske modifikationer (fx udretning og uddybning) har væsentlig betydning for fx afvandingen af landbrugsarealer, og hvis det vil være umuligt eller forbundet med store omkostninger at opfylde miljømålene. Karakteriseringen har stor betydning for 1) hvilken tilstand, der skal opnås og 2) hvilke indsatser, der kan komme på tale. I kunstige og stærkt modificerede vandløb er der kun krav til vandkvaliteten (godt økologisk potentiale), mens der ikke skal ske ændringer af vandløbets fysiske forhold (fx restaurering og ændringer i vedligeholdelsen). I princippet skal alle vandområder, herunder vandløb, have mindst god økologisk tilstand (naturlige vandløb) eller godt økologisk potentiale (kunstige og stærkt modificerede). Desuden må der ikke ske forringelser i den eksisterende tilstand. Vandrammedirektivet gælder alt overfladevand, så der er en betydelig risiko for, at vandløbsmyndigheden også vil forfølge disse skrappe miljømål i vandløb, der ikke indgår direkte i vandområdeplanerne. Det er i den sammenhæng vigtigt at holde fast i argumentet om, at der kun kan ske en evt. indsats i vandløb, der har fået fastlagt et specifikt miljømål (de km). På øvrige strækninger, uden et kendt miljømål, er det ikke muligt at bestemme et evt. indsatsbehov, da vandløbets karakterisering og afstanden til målopfyldelse jo ikke kendes. Miljømål og tilstand Miljøtilstanden i vandløb bliver i de kommende vandområdeplaner vurderet på baggrund af tre biologiske kvalitetselementer: Fisk, planter og smådyr (insekter, krebsdyr mv., udtrykt som DVFI). I første planperiode har man kun vurderet tilstand og indsatsbehov på baggrund af én enkelt parameter (DVFI). Desuden skal vandets kemiske tilstand være god. Anvendelsen af tre kvalitetselementer betyder, at det alt andet lige vil blive sværere at leve op til det samlede krav om mindst god økologisk tilstand nu end i 1. generation af vandplaner, da planter, fisk og bunddyr ikke nødvendigvis har samme følsomhed over for påvirkninger, og da vandrammedirektivet opererer med one out all out-princippet. Fejler bare ét kvalitetselement, er der ikke målopfyldelse. 4

5 Det betyder endvidere, at medtagelsen af for mange vandløb i forhold til det krævede, der måske ikke tidligere betød så meget ifm. målopfyldelse, nu kan føre til, at mange vandløb fremover ikke kan leve op til miljøkravene, hvilket vil resultere i et stort behov for indsats. Planter og fisk er i mange tilfælde mere sårbare miljøparametre end smådyrene. I mange tilfælde vil små tiltag, fx udlægning af sten og grus, således ikke være nok til at sikre opfyldelse af miljømålene. Vandløbene skal måske i stedet føres tilbage til en tilstand, der er tæt ved den helt naturlige. Dette vil resultere i enorme omkostninger til det praktiske arbejde og ikke mindst erstatninger for de mange tusinde hektar landbrugsarealer og bebyggede områder, der vil blive vandlidende. Naturstyrelsen vurderer, at de primære årsager til forringet miljøtilstand er dårlige fysiske forhold (kanalisering mv.) og tilførsel af spildevand. Naturstyrelsen vurderer, at ca km vandløb ikke opfylder målsætningen grundet dårlige fysiske forhold, og km har manglende målopfyldelse grundet spildevandspåvirkning. I henhold til Naturstyrelsens egne data er der kun kendskab til tilstanden for alle tre kvalitetselementer på godt 1900 km ud af den samlede strækning på km. Der er kun registreret god tilstand for alle parametre på 231 km, svarende til 12 % af alle vandløb med tilstrækkelige data. Underligt nok vurderer styrelsen, at der er god tilstand på 30 % af alle strækninger, til trods for 1) at det står værre til på de undersøgte strækninger og 2) at det logisk set er mere sandsynligt, at de ikke-undersøgte vandløb har en lavere målopfyldelse end de undersøgte, idet der typisk vil være en overrepræsentation af større vandløb med rimelige fysiske forhold. Årsagen til Naturstyrelsens store optimisme mht. miljøtilstanden kendes ikke. Den er ikke underbygget af forskning og overvågningsresultater. Under alle omstændigheder opfylder langt hovedparten af vandløbene ikke miljøkravene. Væsentlige årsager er den danske topografi ringe fald og små oplande uden meget vandafstrømning og måden, det danske landskab er udformet og udnyttet på; mere end 60 % af det samlede areal anvendes til landbrug. Derfor giver det ikke megen mening at vandløb med ringe miljøpotentiale med. Miljøtilstanden bliver aldrig helt god, indgreb kan få store konsekvenser for de dyrkede arealer tæt ved vandløbene og det flytter fokus og indsats fra de mere værdifulde vandløb. Indsatser fysiske forhold Vandområdeplanerne og de tilhørende bekendtgørelser om indsatsprogrammer indeholder samlet set følgende indsatser: Restaureringer, åbning af rør mv. på ca km Fjernelse af 220 spærringer Etablering af 40 okkerbassiner Disse tiltag vurderes at forbedre tilstanden på op til km vandløb. Der er afsat ca. 700 mio. kr. til opgaven (statsligt tilskud og midler fra hhv. Hav- og Fiskeriprogrammet). Alle tiltag vil blive gennemført mod fuld erstatning efter vandløbslovens bestemmelser. De foreløbige og overordnede fordeling af indsatser er foretaget med væsentligt input fra vandrådene. Vandrådene bestod af repræsentanter fra en række interessenter, herunder landbruget og de grønne 5

6 organisationer. Der var nedsat ét vandråd i hvert af de 23 hovedvandoplande. Rådene havde fået til opdrag at udarbejde et forslag til fordeling af forskellige virkemidler og indsatstyper inden for en fast økonomisk ramme. På baggrund af vandrådenes indstillinger, vedtog de ansvarlige kommuner de endelige forslag, der blev indsendt til Naturstyrelsen i oktober Styrelsen har meget langt hen ad vejen fulgt indstillingerne, og indarbejdet forslagene direkte i udkast til vandområdeplaner. Den endelige gennemførelse af projekterne, herunder omfang og nøjagtig placering, skal ske ude i kommunerne. De foreløbige indsatser kan således blive justeret og evt. udgå, hvis det viser sig, at det er for dyrt at gennemføre, eller hvis miljøgevinsten bliver mindre end antaget. Tidligere indgik ændret (reduceret eller ophørt) grødeskæring som et virkemiddel; et virkemiddel, der vil få store afvandingsmæssige konsekvenser for landbruget. Med Vækstaftale for Fødevarer fra april 2014, der blev indgået mellem regeringen, V, K, O og LA, blev det besluttet, at virkemidlet skulle udgå. Det er nu taget ud af både 1. generation af vandplaner og vandområdeplanerne Der er dog fortsat bekymring for, om kommunerne vælger at reducere vandløbsvedligeholdelsen med henvisning til generelle retningslinjer i vandplanerne. Reelt er situationen ude i landet, at der de fleste steder er behov for forbedringer af vandafledningen - ikke ringere! Indsatser spildevand mv. Vandområdeplanerne lægger op til en yderligere indsats over for påvirkninger fra spildevandsudledninger, miljøfremmede stoffer og akvakultur. Især spildevandsindsatserne er i høj grad udmøntning af tidligere fastsatte krav og forpligtigelser, fx i forhold til lov om spildevandsplanlægning i det åbne land (1997). Naturstyrelsen vurderer, at spildevandspåvirkning er årsag til manglende opfyldelse af miljømålsætninger i km vandløb. Den primære årsag er tilførsel af organisk stof, der påvirker dyrelivet negativt. Indholdet af næringsstoffer i spildevand (og drænvand) vurderes derimod ikke at have en stor negativ effekt på vandløbenes tilstand. Der er på landsplan lagt op til følgende indsatser: Forbedret rensning i spredt bebyggelse i alt ca ejendomme Reduceret belastning fra 357 regnbetingede udløb Forbedret rensning fra 14 fællesanlæg Opkøbsordning til opkøb af dambrug ca. 50 stk. Indsatsen bygger oven på den allerede gennemførte indsats, og den indsats, der forudsættes gennemført med 1. generation af vandplaner. De samlede anlægsudgifter forventes at udgøre ca. 1,8 mia. kroner i perioden Omkostningerne tænkes finansieret via spildevandstaksterne og via kommunale påbud til borgerne. Der er afsat 50 mio. kroner til opkøb af dambrug. En del af denne indsats forventes at forbedre forholdene i vandløb. 6

7 Vandområdeplanerne har endvidere fokus på miljøfarlige stoffer. Der lægges op til: Kildeopsporing, hvis kravene overskrides i et område Træffe de rette foranstaltninger, fx reviderede udledningstilladelser eller påbud Indhentning af yderligere viden om miljøfarlige stoffer Dyrkning af markerne er afhængig af god afvanding. Vedligeholdte vandløb er vitale i den sammenhæng. Der er taget alt for mange vandløb med i vandområdeplanerne. For få vandløb er karakteriseret som enten kunstige eller stærkt modificerede og for mange som naturlige. Mange vandløb har slet ikke potentialet for at opfylde miljømålene og indsatsen i senere planer vil blive meget dyr eller helt umulig. Der er risiko for, at den planlagte indsats langt fra vil sikre god økologisk tilstand. Endnu en grund til kun at se på vandløb med reelt naturpotentiale. 7

8 Søer Indhold og omfang Der indgår i alt 857 søer i vandområdeplanerne. De inkluderede søer er enten større end 5 ha eller søer på mellem 1 og 5 ha med særlig naturværdi (Natura 2000-relateret). Miljømål og tilstand Tilstanden i søerne vurderes på baggrund af de økologiske kvalitetselementer fytoplankton (klorofyl i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvende fytoplankton), undervandsplanter og fisk. Det har været muligt at vurdere tilstanden for ca. 80 % af søerne. Af dem har 28 pct. på nuværende tidspunkt målopfyldelse. Det kan dog ændre sig i negativ retning, når flere biologiske kvalitetselementer medtages i vurderingen, på grund af one-out-all-out princippet; mangler der målopfyldelse for bare én parameter, vurderes tilstanden ikke at være opfyldt. Indsatser Det er vurderet i vandområdeplanerne, at tilførslen af fosfor er den væsentligste årsag til, at søer ikke har god økologisk tilstand. Indsatsprogrammet i vandområdeplanerne fokuserer derfor primært på fosforreduktion. For de søer, hvor et indsatsbehov over for fosfor kan opgøres, er indsatsbehov opgjort til ca. 120 tons. Indsatser til forbedring af tilstanden i søerne : Der etableres ca. 900 ha fosforvådområder med en samlet effekt på mindst 5 tons fosfor. Der iværksættes sørestaurering i søer. Opkøbsordningen for dambrug, som blev etableret i 2014, fortsættes. Der forventes i planperioden opkøbt ca. 50 dambrug med en effekt på ca. 10 tons fosfor. Der afsættes midler til yderligere forskning i og dokumentation af nye virkemidler og videreudvikling af grundlaget for en målrettet fosforindsats i form af et fosforrisikokort, som kortlægger arealer med risiko for stort tab af fosfor til vandmiljøet. Ud over ovenstående virkemidler, vil også andre dele af vandområdeplanens indsatsprogram bidrage til at forbedre søernes tilstand. Det gælder f.eks. øget spildevandsrensning og udtagning af lavbundsarealer. Indsatsbehovet for en række søer er dog meget usikkert, da der kun er få målinger i de søer til at underbygge de statistiske sammenhænge, som indsatsen bliver vurderet på baggrund af. De anvendte modeller er endvidere meget simple. Derudover mangler der at blive taget højde for andre påvirkningsfaktorer, såsom udsætning og fodring af ænder, biologisk ubalance samt miljøfarlige stoffer i vurderingen af indsatsen. For miljøfarlige forurenende stoffer er tilstanden ukendt i 816 ud af de 857 søer. På søområdet er der primært fokus på fosfor. I en række søer er datagrundlaget yderst sparsomt. De anvendte modeller til vurdering af indsatsbehov er meget simple. Der bør kun gennemføres indsatser, hvis der er tilstrækkeligt fagligt grundlag til stede. Alle relevante presfaktorer skal indgå. 8

9 Markvanding Indvinding af vand til markvanding kan potentielt påvirke vandføringen og derigennem miljøtilstanden i vandløbene. Samtidig er muligheden for tilstrækkelig markvanding helt afgørende for landbrugsproduktionen i dele af landet. Fx er vanding af stor betydning for kartoffelproduktionen. Ny vurdering af vandindvindingens påvirkning af miljøtilstanden Sammenhængen mellem vandindvinding og påvirkning af overfladevandet er vurderet på baggrund af en ny model, der opstiller sammenhængen mellem en række vandføringsparametre og de biologiske kvalitetselementer i vandløbene (smådyr, planter og fisk). En tidligere anvendt metode kom frem til, at der var et reelt behov for at reducere indvirkningen fra markvanding i oplandene til en del vandløb. Mulige indsatser Da modelberegningerne af vandindvindings påvirkning af vandløb og dermed grundvandets kvantitative tilstand for så vidt angår påvirkning af vandløb er opgjort på storskalaniveau, kan den ikke beregne betydningen af vandindvinding for vandløbenes økologiske tilstand på detaljeret niveau. Der er derfor ikke planlagt en indsats overfor vandindvinding i vandområdeplanerne. Men det fremhæves, at det kan således ikke afvises, at en mere detaljeret, lokal vurdering vil kunne vise et indsatsbehov i forhold til vandindvinding.. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kommer indsatser i forbindelse med vandindvindingstilladelser på et senere tidspunkt. Vigtige forudsætninger Helt overordnet set er det essentielt, at der er mulighed for at vande i alle de egne, hvor der er behov for det ikke mindst i de tørre år. Dette gælder hvad enten der vil være en påvirkning af vandløbets vandføring eller ej. Det er vigtigt, at en eventuel regulering baseres på et højt fagligt niveau. Der er vi slet ikke nu, med de modeller og den viden, der er til rådighed. Kommunerne har således intet fagligt belæg for at begrænse vandindvindingstilladelserne på det foreliggende grundlag. Modellerne kan ikke fastslå en evt. påvirkning med tilstrækkelig sikkerhed til, at de kan benyttes som forvaltningsgrundlag. Datagrundlaget de er bygget på er meget sparsomt og der er bl.a. ikke taget højde for grødeskæring, hydromorfologi og oprensningspraksis ved udvikling af sammenhængen mellem vandføring og miljøtilstand. Markvanding er essentielt i nogle dele af landet. Perioder med tørke kan få meget alvorlige konsekvenser. Tidligere udkast til reduktion af vandindvindingen, baseret på forsimplede modeller og utilstrækkelig viden, er taget bort. Ingen indsatser uden klar dokumentation for miljøpåvirkning og effekt! 9

10 Kystvande Baggrund I Danmark er alle kyster og fjorde omfattet af vandområdeplanerne. Målene for den økologiske tilstand gælder for vandområde indenfor 1-sømilgrænsen, mens kravene til kemisk tilstand gælder helt ud til 12- sømilegrænsen. Kystvandene og fjordene er inddelt i 119 vandområder. Vandområdeplanernes miljømål Den økologiske tilstand i kystvande vurderes på baggrund af dybdegrænsen for ålegræs, koncentrationen af klorofyl a og Dansk Kvalitetsindeks (DKI), som er et udtryk for bundfaunaens sammensætning og tæthed. Det er nyt i forhold til de forrige vandplaner, at man nu også ser på bundfauna. Nabolande skal foretage en interkalibrering af miljømålsætningerne for at sikre en ensartet implementering af vandrammedirektivet. Denne interkalibrering er for Danmarks vedkommende ikke afsluttet endnu. Derfor kan miljømålsætningen for klorofyl ændres, når interkalibreringen er på plads. Dybdegrænsen for ålegræs er fastsat ud fra ekspertskøn baseret på historiske data. For ca. 100 år siden blev der foretaget en lang række registreringer af ålegræssets dybdegrænse i danske farvande. Disse observationer er vurderet til at svare til situationen i uberørt tilstand (referencesituationen). Grænsen for god økologisk tilstand er efterfølgende fastsat til en afvigelse på 24 pct. Det betyder, at fund af ålegræs på fx 10 meters dybde for 100 år siden, fører til et miljømål på 7,6 m. Vandrammedirektivet sætter derimod ikke selvstændige reduktionsmål for fx kvælstof og fosfor. Kun to af kystvandområderne har på nuværende tidspunkt god økologisk tilstand og dermed opfyldt miljømålsætningen. Målsætningen for den kemiske tilstand af vandområderne er opfyldt for 65 kystområder. For 12 områder er tilstanden ikke opfyldt, og for 61 områder er tilstanden ukendt, idet der mangler overvågningsdata. Målsætningerne er grundlæggende sat forkert, da nyere forskning viser, at vandområder påvirket af menneskelig aktivitet ikke nødvendigvis vender tilbage til tidligere tiders tilstand, når påvirkningen reduceres eller helt ophører. Der er bred enighed om, at gennemførsel af store reduktioner i tilledningen af fx næringsstoffer ikke vil føre til, at de danske kystområder opfylder vandrammedirektivets miljømål. Fastlæggelsen af god økologisk tilstand for ålegræs dybdeudbredelse er eksempelvis foretaget helt uden skelen til, hvad der er realistisk eller i det hele taget opnåeligt. Påvirkningen af de danske kystvande har været og er fortsat stor. Ud over påvirkning med næringsstoffer, der stort set er Naturstyrelsens eneste fokuspunkt, er der sket en lang række forandringer, hvoraf nogle formentlig ikke kan ændres tilbage igen. Udledning af spildevand (herunder slam og næringsstoffer), fiskeri, råstofindvinding, miljøfarlige stoffer, temperaturstigninger mv. bevirker, at tilstanden ikke vil forbedres væsentligt uden aktive ændringer. 10

11 Så længe der ikke tages højde for alle væsentlige faktorer, der påvirker miljøtilstanden, er det derfor forfejlet at gennemføre en indsats over for fx kvælstofudledningen. Historisk set har den eksisterende indsats i de seneste år ifm. diverse vandmiljøplaner ikke ført til markante forbedringer af tilstanden. Desuden viser overvågningsdata, at vandets klarhed mange steder er god nok til, at ålegræsset burde brede sig ud på større dybder men det sker ikke i praksis. Indsatser I vandområdeplanerne er der angivet et behov for, at udledningen af kvælstof skal reduceres med yderligere tons inden 2021, for at skabe forudsætning for godt vandmiljø i kystvandene. Der vil som tidligere nævnt ikke ske målopfyldelse ved at gennemføre indsatsen. Reduktionen ligger ud over de allerede vedtagne tiltag, som fx randzoner og efterafgrøder, og ud over diverse reguleringer siden 1980 erne (normsænkning mv.) tons kvælstof skal i følge planerne reduceres gennem statslige initiativer, primært vådområder og indsatser på spildevandsområdet. De resterende tons skal regeringen træffe beslutning om i Et tværministerielt udvalg skal se nærmere på størrelsen af det resterende indsatsbehov, hvorvidt og over hvor langen periode indsatsen evt. skal gennemføres, og hvordan en ny målrettet kvælstofregulering skal se ud. På baggrund af udvalgsarbejdet vil der foreligge et beslutningsgrundlag efter sommerferien Regeringen skal herefter beslutte, om og hvordan det supplerende indsatsbehov skal i givet fald nås. Målsætningen for kvælstofudledning i vandområdeplanerne svarer til, at landbrugets bidrag til udledningen skal reduceres over 45 procent i forhold til perioden Reduktionskravene er dog forskellige fra vandopland til vandopland. Hvis reduktionsmålene i vandområdeplanerne skal nås gennem restriktioner på landbrugsproduktionen, vil det få alvorlige konsekvenser i mange egne af landet. Produktionen fra landbruget er grundlag for slagterier, mejerier og andre følgeerhverv, der i landkommunerne beskæftiger 12 procent af arbejdsstyrken. Indsatskravene fokuserer alene på næringsstoffer, og bygger ikke på en grundig analyse af alle relevante presfaktorer. Ved beregningerne er der ikke taget højde for alle de væsentligste påvirkninger, herunder: Fiskeriets betydning Næringsstoffer og slam i bundlaget Tungmetaller Manglende stenrev og hård bund Ændrede fysiske forhold og ændringer i den biologiske struktur i vandområderne Når man i vandområdeplanerne kun har fokus på kvælstof, er det højst tvivlsomt, om målet om god tilstand kan nås. Der skal andet og mere til. Modellerne, der er benyttet til at beregne indsatskravet overfor kvælstof, er behæftet med stor usikkerhed. Det bunder bl.a. i, at de er bygget på baggrund af data en relativ kort årrække, hvor miljøtilstanden ikke har ændret sig, og de skal forudsige tilstanden langt uden for dette interval. 11

12 Der er et stort behov for fremadrettet at gennemføre forbedrende tiltag ude i vandområderne; tiltag, der har en direkte og hurtig forbedrende effekt på miljøtilstanden. Til gengæld skal der ikke indføres tiltag på de dyrkede arealer, da de har vist sig uden positiv effekt på miljøtilstanden, og koster vækst og beskæftigelse. Vandområdeplanerne fokuserer fortsat enøjet på kvælstof som problemet for tilstanden i kystvandene Nyere forskning peger imidlertid på, at der er mange forskellige presfaktorer Det er endvidere velkendt, at yderligere kvælstofreduktioner ikke vil føre til de ønskede forbedringer i miljøtilstanden gennemføres kravene, venter der ikke rent vandmiljø forude! Yderligere indsatser vil få alvorlige konsekvenser for landbruget og samfundet som helhed, uden de ønskede effekter. Fremadrettet skal der sættes ind ude i vandmiljøet, så miljøet forbedres direkte. Til gengæld skal der ikke ske restriktioner af dyrkningen, da det er uvirksomt og meget dyrt. 12

13 Grundvand Grundvandet skal jfr. vandrammedirektivet opnå god kemisk og kvantitativ tilstand. Der er i alt 402 grundvandsforekomster, hvoraf 199 cirka halvdelen, er i god tilstand, mens 77 er i ringe tilstand og 126 har ukendt tilstand (manglende data). Der er en væsentlig og vedvarende opadgående tendens i vandkvaliteten i 45 grundvandsforekomster. Der er i alt fundet 3 grundvandsforekomster som er i ringe kvantitativ tilstand. Indsatser Der er ikke fastlagt indsatser i forhold til at opnå god kemisk tilstand i grundvandet, idet det vurderes, at den eksisterende regulering er tilstrækkelig. Der er heller ikke fastlagt indsatser for de 3 grundvandsforekomster, som er i ringe tilstand de er således undtaget fra at skulle opnå god kvantitativ tilstand i 2021 (fristforlængelse). Det er dog præciseret i bekendtgørelse om indsatsprogrammer, at kommunerne skal administrere vandforsyningsloven, så opfyldelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster ikke forhindres. Der er identificeret påvirkninger af grundvandet (fx nitrat og pesticider eller vandindvinding) som evt. på sigt kan give anledning til, at der fastlægges indsatser, såfremt fx eksisterende regulering ikke skulle være tilstrækkelig. Fejloversættelse af grundvandsdefinitionen Pt. foregår en diskussion om, hvorvidt en forkert oversættelse (forkert dansk oversættelse udarbejdet af Kommissionen) af vandrammedirektivet kan bevirke, at kemisk tilstand i grundvandet vurderes på et forkert grundlag. Det kræver umiddelbart en mere tilbundsgående undersøgelse af, hvilken konsekvens det præcist har at oversættelsen ikke er korrekt. Endvidere er det, på trods af, at det er en kendt problematik hos Miljøministeriet uklart hvad der den præcise definition af grundvand (i forhold til Vandrammedirektivets tekst) er, og hvorvidt der i herhjemme måles i det forkerte grundvand. Det kan i værste fald betyde, at der sker en overimplementering af vandrammedirektivet, og at grundvandsovervågningens prøvetagning ikke er i overensstemmelse med vandrammedirektivet. Myndighederne vurderer, at den eksisterende indsats er nok til at sikre godt grundvand. Der er sket en fejloversættelse af definitionen af grundvand i den danske udgave af vandrammedirektivet. Der er risiko form at det har ført til en overimplementering af vandrammedirektivet, og at der måles på det forkerte grundvand. 13

14 Det juridiske spor Der er ikke iværksat juridiske indsatser ifm. vandområdeplanerne. Det er først når vandområdeplanerne er endelige, at det er muligt fx at klage til Natur- og Miljøklagenævnet over planernes tilblivelse, og stævne staten ved Miljøministeriet for gennemførelse af vandområdeplanerne. Udkastene til vandområdeplaner bygger dog i meget stor udstrækning på det samme faglige grundlag som 1. generation af vandplanerne. Det gælder eksempelvis karakteriseringen af vandløbene, brugen af undtagelsesbestemmelser, modeller og antagelser om sammenhængen mellem kvælstofpåvirkning fra land og tilstanden i fjorde og kystvande. Når 2. generations vandområdeplaner foreligger i endelig form, vil det blive vurderet, om der ikke også i for denne generation af planer er grund til at klage eller stævne over dem. Kort gennemgang Det juridiske spor og 1. generations vandplaner Landbrug & Fødevarer har, i samarbejde med miljøretsadvokat Håkun Djurhuus og udvalgte landmænd, indgivet 5 klager over gennemførelsen af vandplanerne, og endvidere indgivet 3 stævninger for gennemførelsen af vandplanerne. Klagerne er indgivet til henholdsvis Natur- og Miljøklagenævnet, FN s Compliance Committee, EU- Kommissionen og ombudsmanden, og omhandler primært processen for vandplanernes tilblivelse. Den 6. december 2012 blev vandplanerne underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet som følge af en for kort høringsperiode, hvorfor vandplanerne i 2013 blev sendt i høring en gang til og vedtaget i oktober Den 30. oktober 2014 klagede L&F endnu engang til Natur- og Miljøklagenævnet over vandplanernes tilblivelse. De udarbejdede stævninger er som følger; Stævning vandplanerne 31. maj 2012: Påstanden er at vandplanerne er ugyldige som følge af forkert karakterisering af vandløbene, overimplementering, som ikke er vedtaget af Folketinget, manglende konsekvensvurderinger mm. Som følge af klagenævnets afgørelse tog Kammeradvokaten bekræftende til genmæle i februar 2013, og L&F vandt retssagen. Stævning efterafgrøder/randzoner mm. 12. oktober 2012: Påstanden er, at Grøn Vækst særligt randzoner, efterafgrøder og reduceret vandløbsvedligeholdelse udgør ulovlig ekspropriation. Stævning randzoner 2. oktober 2014: Påstanden er, at randzonerne udgør ulovlig ekspropriation. Pt. er en ny stævning under udarbejdelse, og den ventes indgivet i april Påstanden vil fortsat være, at vandplanerne er ugyldige bl.a. pga. at vandløbene ikke er karakteriseret korrekt der er foretaget en overimplementering af vandrammedirektivet uden at Folketinget er behørigt oplyst herom, herunder udarbejdet reelle konsekvensvurderinger. 14

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser.

Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser. Side 1 af 7 Notat Vandområdeplanerne overordnet gennemgang og vurdering Vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 blev offentliggjort den 27. juni. Forud for offentliggørelsen var gået en offentlig høring

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering

Læs mere

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Randzoner og vandplaner

Randzoner og vandplaner 1 Randzoner og vandplaner - hvad er op, og hvad er ned? Ved Håkun Djurhuus 2 I. Randzoner Baggrunden for randzoneloven: Den første randzonelov, der blev vedtaget den 14. juni 2011, blev ændret (skærpet)

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar Fejl og mangler ved vandområdeplanerne - inspiration til høringssvar Disposition Lidt om kvælstof Fejl og mangler Kortmateriale og baggrundsinfo Forkert identifikation Forkert udpegning (karakterisering)

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Intro I 2015 slutter den første vandplansperiode og 2.

Læs mere

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( )

Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( ) NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4201-00579 Ref. kfh/aspet Den 30. juni 2014 Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode (2010-2015) 1. Indledning Dette notat indeholder en

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016 Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Fax 9931 2009 www.limfjordsraadet.dk limfjordsraadet@aalborg.dk

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej

Læs mere

Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder

Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder Punkt 9. Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder 2017-031316 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget

Læs mere

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,

Læs mere

Bemærkninger til udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, journal. nr. SVANA

Bemærkninger til udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, journal. nr. SVANA Dato 14. februar 2017 Side 1 af 6 Miljøstyrelsen Bemærkninger til udkast til vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, journal. nr. SVANA-400-00041. SVANA sendte den

Læs mere

Bilag 1 Notat om vandområdeplan

Bilag 1 Notat om vandområdeplan NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois Oprettet: 14-07-2016 Bilag 1 Notat om vandområdeplan 2015-2021 Sagsnr.: 14/29354 Dokumentnr.: 102059/16 Notatets formål: At give Teknik og Miljøudvalget en orientering

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Spørgsmål af generel/politisk karakter Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Vandråd temamøde den 7. september 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne -

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. minimumsdirektiv Vandrammedirektivet juridisk bindende miljømål forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. progressiv reduktion af udledninger,

Læs mere

Vandområdeplanerne (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12

Vandområdeplanerne (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12 Vandområdeplanerne 2015-2021 (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12 Foreløbig vejledning til høringssvar. Afgiv høringssvar Det har en effekt at afgive høringssvar, det har de tidligere

Læs mere