Energi og klima på sygehusene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi og klima på sygehusene"

Transkript

1 Energi og klima på sygehusene 16 Tid til luftforandring Indeklima begynder og ender med klima. Region Hovedstadens nye strategi for bæredygtig udvikling skal løfte regionen mod grønnere perspektiver. 12 Store visioner i Odense Målet om at blive CO 2-neutral har sat det nye universitetshospital i den fynske hovedstad på landkortet, selv om der er lang tid til første spadestik. 30 I Silkeborg bader de i solstråler På toppen af Regionshospitalet Silkeborg suger solfangere energi ud af sollyset og leverer varmt vand til patienter og medarbejdere.

2 forord indhold 16 Bent Hansen Formand for Danske Regioner 12 Ulla Astman Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg 20 Energi og klima på sygehusene Regionerne ønsker at spille en væsentlig rolle i indsatsen for et bedre klima. De danske sygehuse er nemlig storforbrugere af energi. Der bliver bl.a. brugt meget energi på køling, opvarmning, ventilation, lys og udstyr. Danske Regioner indgik derfor i 2009 en aftale med Klima- og Energiministeriet om at realisere energibesparelser i regionerne. Udgivelse Danske Regioner 2009 skribenter Søren Flott / Storyhouse Signe Markvard / Storyhouse Foto Lasse Hyldager Lars H. Laursen layout OG produktion Mediegruppen A/S, Vejle Papir Trykt på 135 gr. Silk, omslag på 300 gr. Silk En målrettet indsats for at udnytte energien effektivt og øge anvendelsen af vedvarende energi på sygehusene giver både besparelser på driften og reducerer udledningen af CO 2. Derfor er der god grund til at sætte fokus på en grøn adfærd. Med dette magasin ønsker vi at fortælle om nogle af de grønne initiativer, der er taget på sygehusene. Selv om der kun er tale om et udpluk af sygehusenes mange tiltag, giver magasinet et billede af et sygehusvæsen, der tager initiativ, tænker nyt og viser ansvarlighed. Det gælder både de ambitiøse planer, der skal sikre, at nyt sygehusbyggeri bliver energirigtigt. Oplag stk forside Sygeplejerske med patient, Odense Universitetshospital Foto: Lasse Hyldager ISBN ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Det gælder anvendelsen af ny teknologi indenfor f.eks. IT eller vedvarende energi. Og det gælder de konkrete initiativer, der skal fremme en energieffektiv adfærd i hverdagen. Fælles for initiativerne er, at det kræver engagerede medarbejdere og ledelsesmæssig fokus. Vi håber, at magasinet vil vække interesse blandt borgere og beslutningstagere samt være med til at fremme den grønne adfærd på sygehusene til gavn for patienterne og til gavn for klimaet. God læselyst! 12 Store visioner i Odense Målet om at blive CO2-neutral har sat det nye universitetshospital i den fynske hovedstad på landkortet, selv om der er lang tid til første spadestik. Energi og klima på sygehusene 16 Tid til luftforandring Indeklima begynder og ender med klima. Region Hovedstadens nye strategi for bæredygtig udvikling skal løfte regionen mod grønnere perspektiver. 30 I Silkeborg bader de i solstråler På toppen af Regionshospitalet Silkeborg suger solfangere energi ud af sollyset og leverer varmt vand til patienter og medarbejdere. 30 Guleroden kommer med erfaringens høst Nye energi- og miljøgrupper styrker det lokale initiativ ved at uddelegere ansvaret. Læs mere på side 4 Bæredygtighed begynder på tegnebrættet Bæredygtighed handler ikke om blot at tilføje et par træer og genbrugscontainere til sidst i et byggeprojekt. Tankegangen skal ind i planlægningen fra starten. Læs mere på side 8 Når sygehuse skal kickstarte grøn vækst Mindre forurening, færre udgifter for Region Syddanmark og større vækst for erhvervslivet det er målet, når byggeriet af det nye universitetshospital i Odense går i gang. Læs mere på side 10 Store visioner i odense Målet om at blive CO 2-neutral har sat det nye universitetshospital i den fynske hovedstad på landkortet, selv om der er lang tid til første spadestik. Læs mere på side 12 Læs mere på side 28 en win-win-win situation Ny teknologi sparer både tid, penge og energi på Sygehus Thy-Mors i Thisted, når personalet skal mødes med kolleger i Aalborg. Læs mere på side 14 Tid til luftforandring Indeklima begynder og ender med klima. Region Hovedstadens nye strategi for bæredygtig udvikling skal løfte regionen mod grønnere perspektiver. Læs mere på side 16 det gik langt bedre end vi havde turdet håbe Det krævede ildsjæle og godt samarbejde, men det lykkedes for Aabenraa Sygehus med udgangspunkt i eksisterende bygninger at skabe bedre forhold for både mennesker og miljø. Læs mere på side 20 jagten på synderne Vil man for alvor gøre en indsats for at spare på energien, må man først have styr på, hvordan ressourcerne bliver brugt. Læs mere på side 23 der skal mange sparepærer til at opveje en ekstra skanner Det er nemt at tale om miljøvenlige løsninger, når der skal bygges nye sygehuse, men når håndværkerne går i gang, skal der prioriteres. Læs mere på side 24 kølingens pentragram Nyt center samler Region Sjællands it-drift og gør brug af naturens egne elementer, når der skal kold luft til serverrummet. Læs mere på side 28 i silkeborg bader de i solstråler På toppen af Regionshospitalet Silkeborg suger solfangere energi ud af sollyset og leverer varmt vand til patienter og medarbejdere. Læs mere på side 30 miljørigtig på få sekunder Region Hovedstaden vil halvere udledningen af CO 2 fra sine datacentre inden Vejen går gennem grøn IT, intelligente løsninger og nyt udstyr. Læs mere på side

3 Bæredygtighed Bæredygtighed Gu eroden tekst: signe markvard / foto: lars h. laursen Bæredygtige sygehuse begynder ved den enkelte medarbejder. Nye energi- og miljøgrupper styrker det lokale initiativ ved at uddelegere ansvaret. K lokken er 7.00 da Claus Reib træder ud af bygning 11 for at gå i gang med dagens inspektion af strømslugere. Den 35-årige tekniske medarbejder har fået titlen energimedarbejder. Claus Reib skal nemlig være med til at gøre energien mere grøn og økonomisk på Roskilde Sygehus. Grundigt gennemgår han gangene for udstyr, der slår ud på elregningen. Når jeg finder noget, hvor vi virkelig kan spare, så bliver jeg da glad. Selv hvis det kun er fire lamper, der skal have censorer, så lyset slukker automatisk, så er det jo en start, siger Claus Reib. Vejen til et mere bæredygtigt hospitalsvæsen begynder netop ved den enkelte medarbejder, mener Jens Peter Nielsen, der er koordinator i styregruppen for Region Sjællands nye energiog miljøgrupper. Når jeg finder noget, hvor vi virkelig kan spare, så bliver jeg da glad. Selv hvis det kun er fire lamper, der skal have censorer, så lyset slukker automatisk. Claus Reib, energimedarbejder på Roskilde Sygehus Roskilde Sygehus 4 5

4 Bæredygtighed Bæredygtighed Vi skal helt ud til den enkelte og motivere ham til at tænke på at spare. Både af hensyn til miljøet og den fremtidige verden, men også fordi det er god fornuft rent økonomisk for sygehusene selv, siger Jens Peter Nielsen. Work smarter not harder Selv små forandringer kan gøre en stor forskel, hvis alle bidrager: Skru ned for varmen, luk vinduet, sluk lyset og din computer, når du går. Sådan lyder nogle af budskaberne i de kampagner, Region Sjælland allerede kører i dag. Kampagner, der skal motivere medarbejderne til at tænke sig om en ekstra, grøn gang, mens de er på arbejde. På Roskilde Sygehus, der har rødder helt tilbage til det forrige århundrede, er man i fuld gang med at gennemgå de gamle energiløsninger og inspicere markedet for nye. Når vi kan få alle til at indse, hvor vigtigt det er, at vi tænker i energisparende baner i hverdagen, ja, så kan vi da helt klart gøre en forskel, siger Teknisk Chef på Roskilde Sygehus, Lars Grønager. Målet med Region Sjællands nye projekt Energi- og Miljøgrupper er, at løsningerne findes hos sygehusenes egne energiprojektgrupper og i samarbejde med eksterne firmaer, som kan hjælpe dem på vej. Medarbejderen deler sin viden med en repræsentant fra energigruppen på det enkelte sygehus. Det kan være, at der kan sættes censorer op, der gør, at lyset automatisk slukker, eller måske skal ventilationsanlægget udskiftes. Den lokale energigruppe deler så sine erfaringer på et møde med energi- og miljøgruppen, efterhånden som man afprøver nye tiltag på det enkelte sygehus. Fælles retningslinjer Der findes i alt fire energi- og miljøgrupper i Region Sjælland - en for Sygehus Nord, Sygehus Syd, Psykiatrien og Socialområdet. Alle sygehuse i regionen lærer på den måde af hinandens erfaringer og ønsket er, at samtlige medarbejde arbejder sammen mod et mere bæredygtigt sygehusvæsen. dag: Sterilisering af operationsudstyr, dampgryder i centralkøkkenet og damp til opvaskemaskinerne. Den store dampkedel skal i stedet bygges om til vandrørskedel, hvor fjernvarmen skal ledes igennem. På den måde bevarer kedelen sin rolle som nød-varmecentral, samtidig med at hospitalet sparer en masse energi. Vi søgte regionens energipulje, for jeg kan ikke tage pengene ud af mit eget budget til at løse så stor en opgave. Vi er nødt til at stå sammen både lokalt og på regionsniveau, hvis de bæredygtige initiativer skal kunne gennemføres, siger Lars Grønager. I følge beregningerne vil skiftet til den lille kedel være tjent ind i løbet af få år. Guleroden ser vi ikke endnu. Men vi får høstet os nogle erfaringer omkring, hvor vi kan spare på energien. Og når vi i de kommende år kigger på budgetterne igen, vil vi både kunne se og mærke vores indsats, siger Lars Grønager. Målet med energi- og miljøgrupperne er at reducere 1,5 pct. på energiforbruget årligt, mens sygehusvæsenet udvikler sig bæredygtigt. Vigtigst er dog, at beslutninger træffes sammen med medarbejderne, understreger han. For nogen år siden måtte sygehuset igen opsætte noget af den belysning, man havde fjernet i forbindelse med et energiprojekt, hvor der blev skiftet adskillige armaturer til en ny og mere miljøvenlig type. Men da medarbejderne følte sig utrygge ved den nye belysning, måtte der igen mere lys til. Mange af sygehusets medarbejdere har jo utroligt travlt, og der er derfor en sårbar grænse for, hvor langt vi kan gå, f.eks. med lys og varme. Den eneste måde, vi kan opnå brugbare resultater på, er gennem et konstant samspil med medarbejderne og deres vaner og behov, siger Lars Grønager. Den åbne dialog skal gerne fortsætte hele vejen gennem alle led frem til, at beslutningerne tages. Jeg er glad for ris, ros og feedback. Regionerne er ikke et sted, hvor beslutningerne skal tvinges tankeløst igennem. Vi skal have gavn af hinandens erfaringer hele vejen igennem, siger Jens Peter Nielsen. Ansvarets grønne kredsløb Energi- og miljøgrupper, er et nyt projekt under Region Sjælland Målet er at reducere 1,5 pct. på energiforbruget årlig, mens sygehusvæsenet udvikler sig bæredygtigt. Der findes 4 Energi- og miljøgrupper: En for Sygehus Nord, Sygehus Syd, Psykiatrien og Socialområdet. Sådan fungerer Energi- og Miljøgrupperne: Hver gruppe udpeger en energi- og miljøansvarlig på det enkelte sygehus. Den energi- og miljøansvarlige laver så energiprojektgrupper, som består af personer med et godt lokal-teknisk kendskab, fagspecifik viden og lyst til at arbejde med energi- og miljøforhold i praksis. Energiprojektgrupperne fastlægger og arbejder med bedre energiløsninger på det enkelte sygehus. Erfaringerne føres videre til de 4 energiog miljøgrupper, der samler erfaringer og koordinerer initiativer fra de lokale sygehuse. En overordnet og samlende regional styregruppe for energi- og miljøstyring vurderer løbende sygehusenes energibesparelsesprojekter og deres budgetter. Sygehusene kan her søge energilån til energirelaterede projekter. Den regionale energi- og miljøstyregruppes mål er at bidrage til, at regionen som virksomhed reducerer energi- og miljøbelastningen Bag energi- og miljøgrupperne står en regional styregruppe og udstikker de retningslinjer, der på sigt skal sikre, at sygehusene reducerer energiforbruget med 1,5 pct. årligt. Roskilde Sygehus udmærker sig i regionen ved at arbejde mod en løsning, der kan spare hospitalet mange hundrede tusinde kroner i energi årligt. Det første skridt på vejen går gennem den store, gamle dampkedel, som stadig er i drift. Dampende nødcentral Larmende svæver den på sine ben et par meter over jorden, mens de røde, gule og blå rør løber fra den i alle retninger og strækker sig 500 meter gennem sygehusets gange og systemer. Dampkedelen kan forsyne hele sygehuset med varme, hvis fjernvarmen en dag skulle svigte, som det skete for 2 år siden, men det er dog ikke sket siden. Det meste af tiden står den store kedel i afventende beredskabsposition, og kører nærmest i tomgang, mens den sluger en hel masse energi til gene for miljøet og Roskilde hospitals energibudgetter. Derfor har man i den tekniske ledelse nu søgt om støtte til ombygning af det samlede dampanlæg. Fremover skal en ny, lille dampkedel udfylde nogle af de opgaver, den store kedel løser i Sårbar grænse Udskiftningen af dampkedelen er bare begyndelsen. Næste projekt på Roskilde Sygehus hedder nye og mindre el-forbrugende pumper. I løbet af 2 år skal alle sygehusbygninger i hele regionen desuden energimærkes, hvor en virksomhed gennemgår bygningerne og identificerer de største energisyndere. Det vigtigste er, at vi er på forkant med udviklingen og hele tiden tilegner os nye værktøjer. Hvert sygehus skal ikke begynde fra bunden, men kan hele tiden trække på de erfaringer, de selv og andre gør, siger Jens Peter Nielsen, der er koordinator i Styregruppen. Den eneste måde vi kan opnå brugbare resultater på er gennem et konstant samspil med medarbejderne og deres vaner og behov. Lars Grønager, Teknisk chef på Roskilde Sygehus Region Sjælland håber, at initiativet med energi- og miljøgrupper vil trække flere initiativer med sig. Den grønne ideologi skal påvirke samspillet mellem både kommuner, virksomheder og måske endda private borgere. Vi skal helt ud til det led, der hedder producenter, altså dem, der leverer løsninger til vores hospital, og se på, hvordan de tænker i forhold til bæredygtighed. Og derfra vælge, om vi ønsker at bruge dem som samarbejdspartnere, siger Lars Grønager. Selv små forandringer kan gøre en stor forskel, hvis alle bidrager: Skru ned for varmen, luk vinduet, sluk lyset og din computer, når du går. 6 7

5 Bæredygtighed Bæredygtighed Alt fra rengøring til solceller bliver vurderet, når det nye Århus Universitetshospital skal bygges energi- og klimavenligt. Århus Universitetshospital En mindre provinsby. Så meget kommer det nye universitetshospital i Århus til at fylde i landskabet, når det er bygget færdigt om år. At der derfor bliver noget at se til for de mænd og kvinder, der skal gøre rent i det, som reelt bliver en hospitalsby, er noget af en underdrivelse. Alene gulvvasken kan virke som en uoverkommelig opgave, som ikke desto mindre skal klares for at holde hygiejnen i top, og derfor overvejer man allerede nu, hvordan fremtidens rengøring kan udføres bedst muligt: Kan nanoteknologi gøre gulve og vinduer nemmere at gøre rene? Kan rengøringsmidlerne blive mere effektive og skånsomme for miljøet på samme tid? Kan nye redskaber gøre arbejdet lettere? Rengøring er måske ikke det første, man spekulerer på, når et byggeri til mange milliarder kroner skal planlægges, men ikke desto mindre er det et godt eksempel på, hvordan bæredygtighed bliver tænkt ind i projektet i Skejby i udkanten af Århus. Helhedstanke Hvor bæredygtighed for de fleste udelukkende handler om miljø, inddrages sociale og økonomiske aspekter i planlægningen. Man har også hele tiden patienter og medarbejdere i tankerne, og det er der en vigtig grund til, forklarer Louise Åstrøm-Andersen fra Rådgivergruppen DNU I/S: På den måde kan vi synliggøre komplekse problemstillinger. Foretager vi et valg på ét område, får vi anskueliggjort med det samme, hvilke konsekvenser det har på andre områder. Et godt eksempel er brugen af solceller. El-forbruget vil blive en stor udfordring i forbindelse med Det Nye Universitetshospital ikke mindst i takt med, at lovgivningens krav til energiforbruget bliver strammet. Enten kan man vælge at være proaktiv og investere i solceller med det samme, eller man kan vente, til teknologien er blevet bedre, men måske dyrere at få ind i projektet. Uanset hvad der bliver besluttet, har det konsekvenser for både økonomi og miljø. Derfor har det været vigtigt for os at få bæredygtighedsbegrebet ind så tidligt i processen som muligt. Så det bliver en del af den samlede vurdering sammen med økonomiske og helbredelsesmæssige overvejelser, siger Louise Åstrøm-Andersen. Beviser på bordet Når økonomien også bliver en del af bæredygtighedsaspektet, får argumenterne for en miljøvenlig løsning også større vægt. Det gælder for eksempel i forhold til grundvandsanlæg, som gør det muligt at lagre varme eller giver adgang til en billig og grøn måde at køle elektronisk udstyr som eksempelvis skannere. I første omgang vil et sådant anlæg kræve nogle investeringer, men i det lange løb vil omkostningerne blive mindre, end hvis man blot brugte energi fra et kraftværk. Omvendt er der ideer, hvor det er svært at gøre effekten op i kroner og øre. Eksperter i lyd er ikke i tvivl om, at støj genererer stress både hos patienter og medarbejdere men det er svært at sige, hvor mange sygedage, der kan spares, eller hvor hurtigt patienter kan blive raske, hvis man investerer penge i bedre akustik. Det er endnu en grund til at tænke bæredygtighed ind i store byggeprojekter så tidligt som muligt, så man har så bred viden som muligt, når det bliver tid til at træffe de endelige beslutninger. Samarbejde på tværs Bæredygtighed er et af de ni overordnede projekter, som nu sammen med projekter inden for områder som økonomi, arkitektur, innovation, it og medico-teknik er blevet til den hovedplan, der skal føre frem mod det første spadestik. For fortsat at sikre bæredygtighed en vigtig plads i forløbet frem mod Det Nye Universitetshospital, er begrebet blevet et såkaldt tværfagligt tema. Det betyder, at andre faggrupper med ekspertise inden for eksempelvis hospitalsudstyr og design bliver inddraget. Det kræver koordinering på højt plan og sker bl.a. gennem en fælles database, hvor standarder for alt fra energiforbrug til arbejdsmiljø bliver samlet, så alle har adgang til dem. På den måde vil beslutningsgrundlaget, når de endelige beslutninger nærmer sig, blive så godt som muligt og det er netop Louise Åstrøm- Andersen og hendes kollegers ambition. begynder på tegnebrættet tekst: søren flott / illustration: rådgivergruppen dnu i /s Hvis bæredygtighed skal være en seriøs del af store byggeprojekter, handler det ikke om blot at tilføje et par træer og genbrugscontainere til sidst. Tankegangen skal ind i planlægningen fra starten og vurderes sammen med andre faktorer. 8 09

6 TEMA Co 2-neutrale hospitaler Co2-neutrale hospitaler TEMA Odense Universitetshospital tekst: søren flott / foto: lasse hyldager Mindre forurening, færre udgifter for Region Syddanmark og større vækst for erhvervslivet det er målet, når byggeriet af det nye universitetshospital i Odense går i gang. ickstarte grøn vækst Sygehuse handler om at helbrede og pleje de syge. Bæredygtighed har noget med miljøet at gøre. Og erhvervslivet skal bare tjene penge. Umiddelbart skulle man ikke tro, at de tre ting har ret meget med hinanden at gøre, men det er en gammeldags tankegang, mener Mikkel Hemmingsen, der er udviklingsdirektør i Region Syddanmark. Tværtimod mener han, at visionen om at bygge et splinternyt, CO 2-neutralt universitetshospital i Odense er alle tiders chance for at skabe et nyt erhvervseventyr, der kan måle sig med de vindmøller, som Danmark er blevet verdensberømt for. Man kan godt sige, at vi i Region Syddanmark satser hele butikken på energieffektiviseringer og velfærdsteknologi ved at udvikle et nyt marked gennem intelligent efterspørgsel, siger Mikkel Hemmingsen. Og hvordan hænger det så lige sammen? Offentligt marked Sagen er, at der rundt om i landet findes en lang række virksomheder, der arbejder med miljøvenlige produkter eller serviceydelser, men markedet er endnu for lille til at sparke gang i den vækst, som skal give Danmark den grønne førertrøje. Det kan imidlertid ændre sig nu, hvor regionerne skal i gang med at bygge sygehuse for mange milliarder kroner og samtidigt ønsker at gøre de nye hospitaler så miljøvenlige som muligt. Uanset, om det drejer sig om vinduer og isoleringsmateriale eller solceller og energilagring i undergrunden, vil sygehusene blive blandt landets største kunder til ny, grøn teknologi og det bliver erhvervslivets store chance. Virksomheder skal jo tjene penge, så jo større den sandsynlige efterspørgsel bliver, jo flere ressourcer bliver der sat af til udvikling af nye produkter og serviceydelser i erhvervslivet, forklarer Mikkel Hemmingsen. Samtidig kan det offentlige marked fungere som et slags eksperimentarium for både virksomheder og regionerne. Selv om der går mange år, før det nye Odense Universitetshospital tager imod de første patienter, står sygehusene i Aabenraa, Esbjerg og Kolding også over for renovering og ombygninger, og her vil det være naturligt at inkludere forskellige former for miljøteknologi, der på den måde kan prøves af på de eksisterende matrikler. Dertil kommer, at det jo ikke er nogen hemmelighed, at virksomheder ofte bedømmes på, hvem de tidligere har solgt til, så der vil leverandørerne kunne henvise til os. Og kan deres produkter bruges på sygehusene, så kan de også bruges andre steder, mener Mikkel Hemmingsen. Udfordringer Udviklingsdirektøren understreger dog, at både Region Syddanmark og erhvervslivet står over for nogle væsentlige udfordringer, hvis det skal lykkes at sparke til den grønne vækst. Bl.a. kan det være svært for virksomheder med en god idé at udvikle den videre til et konkret produkt, der kan konkurrere på markedet. Ligesom det kan være et problem for forskellige firmaer for eksempel inden for vinduer, isolering og byggeri at finde sammen om de totalløsninger, som bygherrerne vil efterlyse til sin tid. For regionerne ligger der omvendt en hurdle i at få formuleret præcist, hvilke produkter og serviceydelser, de ønsker, mens de hele tiden holder sig for øje, at man er ude i en øvelse, der går ud på at bygge de bedste hospitaler med den teknologi, der er til rådighed om ti år. Samarbejde på tværs Derfor bliver en af de vigtigste opgaver for Regional Udvikling i Region Syddanmark da også at bringe de meget forskellige mennesker fra universiteter, vækstfora, kommuner, regioner, erhvervsliv og sundhedssektoren sammen. Man kan godt sige, at vi i Region Syddanmark satser hele butikken på energieffektiviseringer og velfærdsteknologi ved at udvikle et nyt marked gennem intelligent efterspørgsel. Mikkel Hemmingsen, Udviklingsdirektør i Region Syddanmark Vi er nødt til at gøre dem, der rent faktisk sidder med løsninger, opmærksomme på, at de rent faktisk har de løsninger, vi efterspørger, som Mikkel Hemmingsen udtrykker det. Ideen er at skubbe den kreative proces i gang og samtidig sørge for at generere og samle så stor viden fra starten som muligt. Samtidigt skal man skabe netværk, der kan bruges gennem de mange år, byggeriet af det nye OUH kommer til at stå på. Og så vil det vise sig, om det lykkes at få miljø og vækst til at gå op i en højere enhed

7 Co 2-neutrale hospitaler Co 2-neutrale hospitaler Store visioner i Odense tekst: søren flott / foto: lasse hyldager Målet om at blive CO 2 -neutral har sat det nye universitetshospital i den fynske hovedstad på landkortet, selv om der er lang tid til første spadestik. Udfordringen bliver nu at gøre visionen konkret. Hvad vil det sige at være CO2-neutral? Det er et spørgsmål, som mange i Region Syddanmark spekulerer på i øjeblikket, hvor planlægningen af det splinternye universitetshospital i Odense er gået i gang, for hvordan definerer man begrebet, så alle er enige? På samme måde skal der tages stilling til, om den energi, leverandører udefra bruger for eksempel et vaskeri skal med i regnskabet, og om transport til og fra hospitalet også tæller med. Samtidig må man tage stilling til, hvordan man skal forholde sig til det faktum, at nogle af energislugerne jo rent faktisk redder menneskeliv. Vores helikopter er et meget godt eksempel på den udfordring, der ligger i at konkretisere visionen, siger projektkonsulent Malene Bladt Rasmussen og fortsætter: For at opfylde hospitalets vigtigste funktioner diagnosticering, helbredelse og pleje af patienterne er vi nødt til nogle gange at kunne transportere folk i en fart, men samtidig er netop helikopteren vanskelig at gøre CO 2-neutral. Fordele og ulemper Hun og hendes kollega, Lars Loft Hansen, er imponerede over den vision, de er en del af. De føler en forpligtelse til at gøre, hvad de kan, for at det enorme projekt bliver en succes, men det betyder ikke, at de ikke både kan se fordele og ulemper ved målsætningen. Jeg er glad for, at vi fra begyndelsen af projektet ved, hvad vi stiler efter, så det ikke pludselig kommer ind som et krav, når vi er halvvejs, siger Malene Bladt Rasmussen. Og så er det også vigtigt, at man får sat ord på visionen, så den vinder fodfæste, tilføjer Lars Loft Hansen. Det er ikke mindst vigtigt, fordi målet om at blive CO 2-neutral gerne skulle brede sig. Nogle danske byer som Sønderborg og Århus har allerede erklæret, at de inden for en årrække vil have et CO 2-regnskab, der går i nul. Men det hjælper som bekendt ikke meget, hvis andre ikke følger trop. Vi skal ikke bare ende som en CO 2-neutral ø, som Malene Bladt Rasmussen udtrykker det. Omvendt ligger der også nogle udfordringer, som skal tackles, fordi man helt fra begyndelsen har placeret overlæggeren så højt, som det er tilfældet. For de to projektkonsulenter handler det især om, hvad der overhovedet er muligt. Vi kan risikere at skrue forventningerne meget højt op og så finde ud af, at det ikke er muligt at opfylde alle ønsker, siger Lars Loft Hansen. Hvem sår og hvem høster? At det koster at investere i miljøvenlige teknologier er de fleste klar over, ligesom det også er indlysende, at pengene først tjener sig hjem igen over nogle år og her ligger en af de vigtigste problemstillinger for projektet i Odense. Ét er nemlig anlægsudgifter noget andet er den daglige drift. Og som økonomien er skruet sammen, kan regionen ikke indregne fremtidige besparelser på eksempelvis energi fra solceller i selve byggeriet af det nye hospital. Derfor vil penge til et solcelleanlæg komme fra den samme sum penge, der skal bruges til stuer for patienterne. Bæredygtighed Mens man i Odense fortsat har visionen om CO 2- neutralitet for øje, taler man mere konkret om bæredygtighed, da begrebet er langt bredere og også tager hensyn til sociale og økonomiske forhold. Ud over energiforbrug og teknologier som jordvarme og solenergi handler det også om et begreb som fleksibelt byggeri, hvor det hele tiden er nemt at ændre funktion og størrelse på de mange rum, det fremtidige universitetshospital kommer til at bestå af. På den måde kan man sikre, at medarbejderne får mest mulig tid til de vigtigste opgaver nemlig at tage sig at de syge. Man kunne godt forestille sig, at hele bæredygtighedsbegrebet tænkes ind som et konkurrenceparameter i den arkitektkonkurrence, der skal udskrives, så vi får ideer fra deltagerne, siger Malene Bladt Rasmussen. Og netop input fra andre bliver noget af det vigtigste for planlægningen i den kommende tid, mener hun. Hun ser også gerne, at man allerede nu i OUH s eksisterende bygninger begynder at forsøge sig med miljøteknologiske løsninger, så man kan få større viden. Det bliver meget vigtigt at bringe de forskellige parter sammen. Jeg ved meget om sygehusplanlægning, men ikke meget om energi, så vi må bruge hinandens viden for at finde ud af, hvad der er muligt, siger Malene Bladt Rasmussen. Sygehusbyggeri Regeringen har som led i Kvalitetsreformen afsat 25 mia. kroner til investeringer i sygehusbyggeri. Jeg er glad for, at vi fra begyndelsen af projektet ved, hvad vi stiler efter. Malene Bladt Rasmussen, Projektkonsulent Odense Universitetshospital Med de 25 mia. følger yderligere 15 mia. kroner, som regionerne selv skal finansiere af egne anlægsmidler. Der vil således i alt blive investeret 40 mia. kroner i nyt sygehusbyggeri over de næste ti år. 11 konkrete byggeprojekter har fået foreløbigt tilsagn det betyder, at der skal bygges i Skejby, Odense, Aalborg, Viborg, Kolding, Slagelse, Herlev, Hvidovre, Sct. Hans samt på Rigshospitalet. Find mere information på:

8 teknologi teknologi En win situation tekst: søren flott / foto: lasse hyldager Ny teknologi sparer både tid, penge og energi på Sygehus Thy-Mors i Thisted, når personalet skal mødes med kolleger i Aalborg. Teknologien vil med tiden også komme patienterne til gavn. Ole Mygind, cheflæge på Sygehus Thy- Mors i Thisted, morer sig. For få øjeblikke siden sad han bag et stort skilt i mødelokalet og lod sig interviewe via en kæmpe tv-skærm for at vise, hvordan hospitalets nye udstyr til videokonference virker. Men nu står han og griner af journalisten, som fortsætter med at stille sine spørgsmål til tv-skærmen. - Der kan du se, hvor hurtigt man vænner sig til det, siger han, der før har lavet det lille trick med andre gæster. Det er da også forbavsende, så klart billedet på den 52 tommer store skærm er, og dertil kommer mikrofonen, der er så følsom, at man skal passe på med at skramle for meget med kaffekopper og teskeer. Man kan tydeligt se mimik, fagter og blikket i de andres øjne, så jeg føler det, som om jeg er med i rummet, fortæller Ole Mygind. Flere fordele Faktisk er det H1N1-influenzaen, der er skyld i, at tv-skærmen, kameraet og mikrofonen befinder sig i mødelokalet i administrationen på Sygehus Thy-Mors. Der er blevet talt om at få udstyret i flere år, forklarer Ole Mygind. Afstandene i det nordvestlige Jylland er store, og da både cheflægen og mange af hans kolleger ofte har møder i Aalborg også om emner, der slet ikke handler om influenza har det hidtil krævet mange timer på landevejene nordenfjords. Faktisk svarer transporten til ikke mindre end fem årsværk om året, der tilbringes i biler frem for på patientstuer eller kontorer. Med det nye videokonference-udstyr kan de ansatte på hospitalet i Thisted altså få mere tid til andre opgaver, og samtidig kan der spares penge på benzin. Dertil kommer den gevinst, som går til miljøet, når der ledes mindre CO 2 og andre stoffer ud i atmosfæren. Nemt at bruge Med en summen drejer kameraet over skærmen og et nyt udsnit af mødelokalet toner frem. En fjernbetjening gør det muligt for Ole Mygind at styre teknikken fra sin plads, og kan man finde ud af at betjene en mobiltelefon, er det heller ikke noget problem at gennemføre en videokonference, fortæller cheflægen. De udfordringer, han ser i forbindelse med den nye teknologi, handler mere om udbredelsen. Foreløbig har hvert sygehus i regionen et sæt, og der findes to i regionens administration. Skal udstyret være effektivt, bør det findes i hvert mødelokale og konferencerum i Regionshuset, mener Ole Mygind. Ellers skal man i hvert fald have en tekniker, som kan gøre det klar til møderne. Det giver jo ikke meget mening, hvis dem i den anden ende spilder mere tid, end jeg sparer, siger han. Telemedicin I dag har hjemmesygeplejersker mulighed for at tage billeder af patienters sår og sende dem via mobil til Sårambulatoriet. Den form for telemedicin vil blive langt mere almindelig, jo mere udbredt teknologien bliver, forudser Ole Mygind. Vi er jo et lille sygehus, så vi samarbejder tæt med specialister i Aalborg. Ved hjælp af telemedicinsk opkobling vil subspecialiserede speciallæger kunne kigge direkte med i forbindelse med for eksempel hjertekardiogrammer og kikkertundersøgelser, mener cheflægen, der også nævner robotkirurgi som en teknik, der vil blive mere og mere almindelig i fremtiden. Foreløbig nyder han dog blot at slippe for de lange ture på landevejene til Aalborg. Den tid og de penge, vi bruger på vejene, kan vi sagtens bruge til bedre ting, og udbygges teknikken i regionskontorerne, vil jeg godt skrive under på, at vi kan spare mindst to årsværk her på stedet, siger Ole Mygind. Sygehus Thy-Mors Videokonferencer er blevet en del af hverdagen på Sygehus Thy-Mors i Thisted, så personalet ikke længere behøver at køre til møder hos kollegaerne i Aalborg

9 Indeklima indeklima TEMA Helsingør Hospital tekst: signe markvard / foto: lars h. laursen Indeklima begynder og ender med klima. Region Hovedstadens nye strategi for bæredygtig udvikling skal løfte regionen mod grønnere perspektiver. Helsingør Hospital har både fået bedre indeklima og en energibesparelse på 1,9 mio. kroner om året med et nyt ventilationssystem

10 Indeklima indeklima Det har været fantastisk at se, hvordan hospitalerne har kastet plejer væk og har taget springet til at tænke nyt. Jørn Gettermann, Miljødirektør i Region Hovedstaden Den bæredygtige strategi: bæredygtige Den strategi: Opgaven fremover bliver at bevare energien, så motivationen ikke bare munder ud i hyggesnak over blødt brød og kaffe. Jørn Gettermann, Miljødirektør i Region Hovedstaden region Hovedstadens Strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget af Regionsrådet i februar 2009 Målet er at omstille regionens hospitaler og institutioner til bæredygtig drift regionens muligheder for at fremme en bæredygtig udvikling kan opdeles i 4 hovedområder: - Drift af bygninger - Nybyggeri, renovering og vedligeholdelse - Indkøb og nyanskaffelser - Transport Bæredygtighedsstrategiens målsætninger bliver omsat til konkrete handlinger af regionens medarbejdere. Der er med strategien blevet nedsat en arbejdsgruppe, med en repræsentant fra hver virksomhed, hvis opgave er at medvirke til og sikre, at bæredygtighedsstrategien bliver forankret lokalt. Hver institution i regionen har lavet en handlingsplan med initiativer, der skal sættes i gang. Den endelige samlede plan vedtages politisk ved udgangen af Det begynder allerede ved det første åndedrag. Et dårligt indeklima forringer vejrtrækningen, og manglen på energi breder sig ud gennem kroppen. På Helsingør Hospital foregår både tilførslen og udsugningen af luften derfor gennem ventilationssystemet, der sikrer, at indeklimaet er optimalt ved at styre luftmolekylerne i forhold til retning, temperatur og måden luften føres ind i rummet på. Men også hospitalernes økonomiske trivsel påvirkes kraftigt af ventilationen. Helsingør Hospital søgte derfor for to år siden penge til at få udskiftet deres ventilation. Sidste år begyndte arbejdet, og i dag står det nye rum så færdigt på plan 7. Med en energibesparelse på 1,9 mio. kroner om året er det nye udstyr tjent hjem i løbet af ca. fire år. Billedet fra Helsingør genspejler sig i hele Region Hovedstaden, hvor strategi for bæredygtig udvikling skal løfte regionens institutioner frem mod en grønnere og mere økonomisk drift. Workshops og konsulenter Det er måske ikke så målbart, hvis en sygeplejerske skal løbe tre skridt mindre, fordi hun får en ide, der kan spare strøm og energi. Men hvis den idé kan udbredes på landsplan, kan vi måske spare kilometervis af fodtrin, og det kan i den grad mærkes på regnskabet, siger Heine Lerke, der er teknisk chef på Helsingør Hospital. Med en politisk vision om at reducere CO 2- udslippet med 80 pct. inden 2050 er der nok at tage fat på ved landets sygehuse. Bygninger og udstyr skal gennemgås og udskiftes, hvis det økonomiske regnskab foreskriver det. Der er nemlig god økonomi i at tænke på miljøet, og Region Hovedstaden har derfor skudt gang i en intensiv proces med energi og miljøledelse på hospitalerne. På 5 måneder har vi formået at skabe resultater, der normalt tager 2 år. Ideerne på hospitalerne har været enestående. Opgaven fremover bliver at bevare energien, så motivationen ikke bare munder ud i hyggesnak over blødt brød og kaffe, siger Jørn Gettermann, der er Miljødirektør i Region Hovedstaden. Regionen har lavet workshops og hentet konsulenter ind, der har hjulpet med at holde medarbejderne til ilden ved at tage del i fødselsprocessen af strategien på det enkelte sygehus. Det har været fantastisk at se, hvordan hospitalerne har kastet plejer væk og har taget springet til at tænke nyt. Det er jo i virkeligheden de gamle ledelsesdyder, det handler om: Gror din medarbejder fast, så ryk venligt i ham og hav dit endelige mål for øje, mens du arbejder. Sådan bevarer vi fokus og når vore strategiske mål om bæredygtig udvikling, siger Jørn Gettermann. Hver virksomhed i regionen er allerede kommet med sit bud på en konkret handlingsplan for, hvor der fremover skal sættes ind i bæredygtighedens navn. Virksomhedernes handlingsplaner danner nu grundlag for den overordnede, samlede handlingsplan, som skal samle regionen om strategien, så snart den endelige plan ved udgangen af 2009 er blevet politisk behandlet. Fremtidens spadestik Region Hovedstaden har nedsat en arbejdsgruppe med en repræsentant fra hver virksomhed. Arbejdsgruppen skal sikre, at bæredygtighedsstrategien forankres videre gennem systemet, så udviklingen fremmes på strategiens hovedområder: Drift af bygninger, nybyggeri, renovering og vedligeholdelse, indkøb og nyanskaffelser og transport. Grundlaget for luftforandring er skabt, og fremtiden byder på en masse arbejde. At skabe en samlet miljøindsats for hele regionen svarer til, at man omlægger alle sine systemer i en mellemstor provinsby, da Region Hovedstaden har både et energiforbrug og et CO 2-udslip, der svarer til et samfund med indbyggere. Både bæredygtighedsstrategi og alle nye initiativer skal derfor bygges op sten for sten. Den økonomiske gevinst ses ikke altid ved første spadestik, for initiativerne skal tjenes hjem over tid. Fremtiden findes på vejen mellem de store visioner og viljen til at tage de første, små og vigtige skridt mod forandring, siger Nicolai Bundgaard, der er byggechef i Region Hovedstaden

11 energibesparing energibesparing Det gik Dav! Jeg hedder Frode, den bedste mand her i huset når de andre er gået hjem! Frode Christiansen fra Teknisk Afdeling på Aabenraa Sygehus griner med en dyb brummen og stikker os sin store næve, inden han viser vej op af trapperne og op til hospitalets tag. Med et lille tilløb når vi frem til solfangerne, der sørger for varmt vand til patienter og personale på de tre sengeafsnit, der stikker ud som fingre fra hovedbygningen. De giver altså virkelig et godt afkast, siger teknikeren med et bredt smil. Han indrømmer dog, at det ikke ligefrem var godt humør, der prægede ham og de fleste andre ansatte på Aabenraa Sygehus, da arkitekt Liane Schwarz fra Region Syddanmark og Olaf Bruun Jørgensen fra Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S satte sig for på et lille budget både at skaffe mere plads for medarbejdere, patienter og pårørende og samtidig holde udgifterne til energi så langt nede som muligt. Fra gårdhaver til solgårde De ville jo fjerne gårdhaverne, og de var ellers så kønne, syntes jeg, husker Frode Christiansen. Brokkeri var der da også rigeligt af. I årene efter årtusindeskiftet var det sønderjyske sygehus i forvejen præget af store forandringer i struktur, ledelse og opgaver, så en større ombygning stod nederst på de flestes ønskesedler. Men der var ikke noget at gøre. Antallet af senge skulle op fra 87 til 150, og især personalet ville komme til at mangle plads. Det tog lang tid at overbevise de ansatte, men jeg så, at gårdhaverne slet ikke blev brugt undtagen af dem, der skulle ud og have en smøg, fortæller Liane Schwarz, da vi træder ud i den eneste tilbageværende gårdhave. Et virvar af buske og træer suger lyset til sig og sammen med et bredt udhæng langs taget, ligger rummene ud til gården hen i mørke. Kontrasten kan næsten ikke være mere tydelig, da vi træder ind i midten af det næste sengeafsnit. Den gamle gårdhave er blevet overdækket. Dagslys strømmer ind over de patienter, der står omkring en buffet og vælger, hvad de vil spise til frokost, inden de sætter sig ved de fælles borde. Et hjørne er sat af til familier med børn, hvor de mindste kan lege med bamser, spille spil med deres forældre eller få læst højt af en bog. Musik strømmer ud i det højloftede og ind i et nyt rum i det, der kaldes solgården. Her har sygeplejersker, læger, sundhedsassistenter og alle de andre ansatte fået plads til at holde møder, ordne papirarbejde og sparre med hinanden. Ideer og ildsjæle Det hele begyndte en dag, da Olaf Bruun Jørgensen ringede til Liane Schwarz, som dengang arbejdede for amtet. Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S havde erfaring med energirigtigt byggeri men mest fra boliger og kontorer. Vi ville gerne brede os ud, og hospitaler har jo et meget højt energiforbrug, så der så vi et potentiale, fortæller Olaf Bruun Jørgensen. Da det samtidig var muligt at komme med i et EU-projekt om energibesparende løsninger på hospitaler, kom en aftale i stand. Ud over solfangerne på taget fokuserede man især på at udnytte dagslys og naturlig ventilation i de ombyggede dele af Aabenraa Sygehus. Fra solskin til varmt bad Et lille solfangeranlæg på taget af Aabenraa Sygehus leverer energi til at opvarme brugsvand. Det varme vand fra anlægget løber fra taget og ned i kælderen, hvor det opvarmer det vand, som patienter og medarbejdere bruger i badet og i håndvaskene. Anlægget leverer 50 pct. af forbruget i de afdelinger, som det forsyner. Det var her, vi så de potentielt største besparelser, fordi energiforbruget er særligt tungt, ligesom den strøm, der bruges, er dyr og miljøbelastende, forklarer Olaf Bruun Jørgensen. Dertil kom, at projektet tog udgangspunkt i den eksisterende bygning. Det var med til at holde anlægsudgifterne nede, samtidig med at driften ville blive billigere end normalt på grund af det lavere energiforbrug. Men for mig handlede det altså fortsat om at forbedre forholdene for patienterne og medarbejderne, siger Liane Schwarz, der langsomt, men sikkert, fik medarbejderne over på sin side gennem gå-hjem-møder og ved at være åben over for deres ønsker. Overraskelser I dag lader det ikke til, at nogen savner de mørke, mennesketomme gårdhaver. langt bedre, end vi havde turdet håbe tekst: søren flott / foto: lasse hyldager Det krævede ildsjæle og godt samarbejde, men det lykkedes for Aabenraa Sygehus med udgangspunkt i eksisterende bygninger at skabe bedre forhold for både mennesker og miljø. Aabenraa Sygehus Brokkerier og bekymringer var der masser af, men i dag er både personalet og patienterne på Aabenraa Sygehus glade for detaljer som solgårde og solcelleanlæg

12 energibesparing energi-registrering Til gengæld kan det mærkes, hvordan solgårdene summer af liv i modsætning til de gamle gårdhaver. En forsigtig vurdering fra en sygeplejerske går endda på, at patienterne kommer hurtigere op af deres senge for at nyde de store, lyse lokaler. Samtidig er energibesparelserne langt større, end vi havde turet håbe på, da vi begyndte, erklærer Olaf Bruun Jørgensen. Både han og Liane Schwarz er glade for, at projektet, der stod færdigt i 2005, ikke længere er noget særligt for patienter og personale. I dag er det hverdag og en selvfølgelighed. Den vigtigste lære Det er den største sejr for mig. Folk kan lide at være i solgårdene, og de fungerer, siger Liane Schwarz. Og det skyldes ikke mindst inddragelsen af hospitalets ansatte, mener Olaf Bruun Jørgensen. Han understreger, at rent teknisk er ethvert byggeri unikt, men én ting har han taget med sig videre fra Aabenraa: Vil man lave energirigtige bygninger, som også er smukke at se på, må de forskellige faggrupper bygherre, brugere, arkitekter og ingeniører - tale med hinanden fra starten af. Det er den vigtigste lære. Energiaftalen Danske Regioner og Klima- og Energiministeriet indgik i januar 2009 en aftale om energibesparelser i regionerne. Hovedindholdet i aftalen er følgende: Nye sygehusbyggerier Parterne er enige om, at der ved investeringer i bygninger og nyt apparatur skal sættes ambitiøse mål for energieffektivisering. Der skal som udgangspunkt vælges de mest energieffektive teknologier og løsninger under hensyn til patientsikkerhed, faglige standarder, økonomiske forhold mv. Energieffektiv adfærd Regionerne fortsætter med at implementere systematisk energiledelse og tilrettelægger interne beslutningsprocesser, så de enkelte institutioner har incitament til fremme af energibesparelser. Energieffektive indkøb Regionerne skal indkøbe energieffektive produkter, medmindre det kan begrundes, at produkterne ikke lever op til væsentlige krav med hensyn til funktion, kvalitet, miljø og omkostningseffektivitet. Energieffektive bygninger Regionerne skal gennemføre de rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger (EMOordningen), og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år. Som et led i aftalen er der givet adgang til at optage lån til at finansiere energibesparende foranstaltninger i eksisterende bygninger. Der kan lånes til energibesparende foranstaltninger som følge af energimærkning og til udskiftning af el-installationer til mere el-økonomiske typer. Holstebro Sygehus Jagten på synderne tekst: søren flott / foto: lasse hyldager Watt, kubikmeter og tons Det centrale energiregistreringssystem, der tages i brug fremover i Region Midtjylland, holder ikke kun styr på strømforbruget. Vil man for alvor gøre en indsats for at spare på energien, må man først have styr på, hvordan ressourcerne bliver brugt. Derfor indfører Region Midtjylland nu et fælles system, der registrerer hver eneste kilowatt. Systemet vil også registrere forbruget af for eksempel vand, varme og papir og mængden af affald. Det bliver også muligt i perioder at fokusere på særlige områder, der kræver en indsats eller at følge op på om forskellige mål er nået. En lysende idé En af de store energisyndere på de danske hospitaler er kunstigt lys. I solgårdene på Aabenraa Sygehus udnyttes det naturlige dagslys optimalt, så man når ned på et energiforbrug på 11,3 kwh pr. kvadratmeter. - Det er, i forhold til de mange brugstimer, meget lavt for et hospital, siger Olaf Bruun Jørgensen. Lys, sluk dig Foruden udnyttelsen af dagslys er der også indført lysstyring i solgårdene på Aabenraa Sygehus. Det betyder, at det kunstige lys selv slukker, når der er dagslys nok i rummene. Med hensyn til dagslys har den største udfordring været at begrænse solindfaldet i solgårdene om sommeren, uden at lede mindre lys ind. Særlige skærmende lameller i ovenlyset, som styres efter temperaturen indenfor og solindfald, har løst problemet. I sus og dus I dag er der ikke mange, der tænker over, at den friske luft i solgårdene er ganske gratis. Den suges ind udefra, bliver forvarmet naturligt i kælderens konstante temperatur, ledes op gennem riste i gulvene og suges til sidst ud af bygningen gennem taget. Systemet drives af vindens påvirkning af bygningen. På de koldeste vinterdage sørger elektriske konvektorer i riste i gulvene for at tilføre den friske luft ekstra varme, hvis der er brug for det. Der er godt varmt i kontrolrummet mellem de to CT-skannere på røntgenafdelingen på sygehuset i Holstebro. En lille snes computerskærme med sort/hvide billeder af lunger, nyrer og knogler bliver studeret nærmere, mens patienter efter tur kommer ind i maskinerne, der kan afsløre lidelser som kræft, hjerneblødninger, komplicerede brud og meget andet. Det er nogle af de helt store energislugere, bemærker Mogens Thomsen. Som energikonsulent i Bygningskontoret er det hans ansvar at indføre et helt nyt fælles computersystem, der kan registrere Region Midtjyllands energiforbrug på kontorer over bosteder til kontrolrummet, vi befinder os i. Vi er nødt til at have et værktøj, så vi hele tiden kan følge med det er jo svært at gøre noget ved et problem, man ikke kender til, forklarer Mogens Thomsen. Systemet bliver så fintfølende, at han og hans kolleger vil kunne følge både hele bygninger og enkelte rum og tage affære, hvis forbruget løber løbsk eller virker ulogisk. Man kan jo undre sig over, hvorfor nogle bygninger bruger 30 pct. af energien om natten, når de står tomme, men det sker faktisk tit, hvis ventilationen kører, eller når nogle timere er sat forkert, fortæller Mogens Thomsen. Opdager man den slags, er der store gevinster at hente både for miljøet og økonomien. For nylig gik en af Mogens Thomsens kolleger, Bjarne Christiansen, en tur rundt til samtlige afdelinger på hospitalet for at spørge til ventilationsanlæggene. Som årene var gået, havde mange afdelinger ændret åbningstider, men indstillingerne for ventilationen var ikke fulgt med, så anlæggene kørte også, når gangene og stuerne lå øde hen. Bjarnes interviews sparede strøm, for hvad der svarer til en million kroner, siger Mogens Thomsen. Og det er netop, hvad det nye centrale energiregistreringssystem kan bruges til: At fange de energislugere, som det ellers ville kræve et stort fodarbejde at finde frem til. Vi kan opstille nogle alarmer i systemet, som popper op, så vi kan reagere, inden det går helt galt, tilføjer Mogens Thomsen. Energikonsulenten betragter lægerne og sygeplejerskerne ved skærmene på røntgenafdelingen. Lige nu kan han ikke gøre meget ved CT-skannernes energiforbrug. Ifølge producenterne må de ikke slukkes heller ikke når afdelingen er lukket af hensyn til elektronikken, men Mogens Thomsen håber, det vil ændre sig i fremtiden. Jeg håber man i fremtiden kan kræve stand-by-funktion, når der skal investeres i den slags teknologi, siger han. For det centrale energiregistreringssystem er kun ét af mange tiltag, der skal til, for at reducere regionernes forbrug

13 Miljøvenlige løsninger Miljøvenlige løsninger Der skal mange sparepærer til at opveje en ekstra skanner tekst: søren flott / foto: lasse hyldager Det er nemt at tale om miljøvenlige løsninger, når der skal bygges nye sygehuse, men når håndværkerne går i gang, skal der prioriteres. Det ved de alt om i Medicinerhuset i Aalborg, som stod færdigt i Medicinerhuset i Aalborg Prøv lige at se det rum! Se, hvordan lyset spiller i glasset og aluminiumsbeklædningen! Selv om bygningschef i Region Nordjylland Niels Uhrenfeldt har stået i en af Medicinerhusets gårdhaver før, er begejstringen ikke til at tage fejl af. Et aflangt bassin spejler sollyset og den klare, blå sensommerhimmel, mens en svag brise får bladene på et par træer plantet på små øer til at rasle. Over vores hoveder ændrer lys og skygge konstant farvespillet i de store vinduespartier, der rejser sig langt over vores hoveder, og lyset bringes helt ind til de patienter, der venter på ambulant behandling på de nederste etager i Medicinerhuset. Men arkitekturen bidrager ikke blot med dejlige omgivelser for patienter og personale. Lader man blikket vandre opad, får man øje på to rækker små vinduer. Tilsammen udgør de et gratis og CO 2-neutralt ventilationssystem, hvor den varme luft stiger til vejrs og forsvinder ud af de øverste vinduer, mens frisk, kølig luft strømmer ind fra de nederste. Dertil kommer, at de store glaspartier giver en optimal udnyttelse af det naturlige lys. Vi har automatisk tænd/sluk-funktion. Ofte tænder folk jo lyset, når de kommer på arbejde, og så slukker de det først, når de går hjem igen. Her tænder lyset automatisk, når nogen træder ind og slukker, når der ikke er brug for det, tilføjer Niels Uhrenfeldt. Patienter og medarbejdere Klima og grønne løsninger var imidlertid ikke det, som stod øverst på dagordenen, da Medicinerhuset lå på tegnebrættet i slutningen af 1990 erne. Man ønskede først og fremmest at skabe et hus for medicinske patienter, som var kendetegnet ved rummelighed og fleksibilitet, og hvis omgivelser og indretning kunne være med til at helbrede de syge hurtigere. Men det er jo sund fornuft at spare på energien, så vi satsede på at bruge miljøvenlige løsninger, hvor det var muligt men uden at gå på kompromis med det vigtigste mål: størst mulig komfort for patienter og medarbejdere, forklarer Niels Uhrenfeldt

14 Miljøvenlige løsninger miljøvenlige løsninger TEMA Forbruget stiger 2-3 pct. om året, men havde vi ikke gjort noget, ville stigningen ligge på 5 pct. Kaj Hyldgaard Aalborg Sygehus tekniske driftsleder Medicinerhuset i Aalborg er bygget på et tidspunkt, hvor klima og energi ikke på samme måde var i fokus. Derfor må klimaændringerne nu komme hen ad vejen fx ved forbedringer på indeklimaet. Da vi når op i et af de to sengetårne, hvor patienter, der bliver indlagt, ligger, så de får fred og ro frem for at blive en del af den uro, der kendetegner den akutte modtagelse og ambulatorierne, udpeger bygningschefen endnu et eksempel. Her har man nemlig valgt at lave en dobbelt glasfacade, der sørger for at lede varme væk fra stuer og kontorer uden at reducere mængden af dagslys. Når solen skinner varmes luften mellem de to lag glas nemlig op og stiger op til taget, så den ikke får temperaturen inden døre op i det røde felt. Større el-forbrug Man skal ikke gå rundt ret længe i Medicinerhuset, før man bemærker én ting eller rettere en ting, som ikke er der. De enkle linjer og de lyse rum får sygehuset til at minde om et universitet, og faktisk lugter der mere af bibliotek end apotek. Selv om vi er på et sygehus, behøver der ikke at lugte af hospital, så patienterne bliver endnu mere nervøse, når de kommer herind, siger Niels Uhrenfeldt. Der er lagt stor vægt på indeklimaet i bygningen til gavn for både patienter, pårørende og medarbejdere, men det er også en af de prioriteter, der har bidraget til et stigende elforbrug, forklarer Aalborg Sygehus tekniske driftsleder, Kaj Hyldgaard: Forbruget stiger 2-3 pct. om året, men havde vi ikke gjort noget, ville stigningen ligge på 5 pct. Man skal dog huske, at en del af det øgede forbrug også skyldes den teknologiske udvikling, siger han. Et eksempel er måden, som patienter bliver overvåget på. Før i tiden sad en sygeplejerske fysisk hos de alvorligt syge patienter og holdt øje med dem, men i dag er patienterne koblet op til forskellige maskiner, der tjekker åndedræt, puls og den slags og slår alarm, hvis tallene ikke er, som de skal være. Prioriteringer Eksemplet illustrerer også de forskellige hensyn, bygherre, arkitekter, designere, ingeniører og brugere må tage, når man bygger nye sygehuse. I dag er det helt naturligt at inddrage miljøet, arbejdsforholdene, arkitektur og design og velfærdsteknologi, men ligesom før i tiden er hospitalernes altoverskyggende opgave at helbrede syge mennesker, og nogle gange bakker hensynet til miljøet den opgave op. Men andre gange kommer de to hensyn i karambolage med hinanden. Da man byggede Medicinerhuset, blev det besluttet at anvende armaturer med bevægelsescensorer af den slags, som først lader vandet løbe, når man stikker hænderne ind under hanen. Armaturerne bruger mindre vand, og da brugerne ikke skal røre ved noget for at lukke for vandet, bliver hygiejnen bedre for både personale og patienter. Men når man spørger, om vi valgte vandhanerne for at spare energi og vand, eller om hygiejnen har været i fokus, er svaret jo, at vi først og fremmest skal aflevere raske patienter, siger Heine Overby, der er afdelingsleder i Byggestyring i Region Nordjylland. Et andet eksempel er de nye vaskemaskiner, som Aalborg Sygehus har fået. Maskinerne følger det anbefalede krav fra Dansk Standard, der foreskriver, at vandet skal op på 80 grader, når materialer, der kan udgøre en smittefare, skal være rene. Det betyder en høj elregning, men der er ingen, som ønsker at gå på kompromis med patienternes sikkerhed. På den måde kan man sige, at det er svært at skille de forskellige parametre ad, konkluderer Niels Uhrenfeldt. Fremtiden Som nævnt var Medicinerhuset i Aalborg på tegnebrættet i anden halvdel af 1990 erne, og siden da er der sket meget. Bygningsreglementet er strammet, nye teknologier er til rådighed, og der er større fokus på miljøet end nogensinde før. Vi fokuserede på de områder, der var teknisk mulige, men der er ingen tvivl om, at de fremtidige sygehuse vil blive langt mere energivenlige, mener bygningschefen. Han, Heine Overby og Kaj Hyldgaard er dog enige om, at de helt store energigevinster først opnås den dag, hvor det bliver muligt for hospitalerne selv at producere den energi, de har brug for. For som det er i dag, kommer der hele tiden nyt medicinsk udstyr til, som øger patienternes chancer for at blive raske, men som samtidig bruger store mængder strøm og det kan man i længden ikke spare sig ud af. Der skal mange sparepærer til at opveje en ekstra ny skanner, som Niels Uhrenfeldt udtrykker det

15 Frikøling Frikøling Ringsted Sygehus IT i det fri Frikøling sparer Region Sjælland for godt en million kroner på strømbudgetterne årligt. Ved frikøling udnytter man kulden fra udeluften som erstatning for eldrevne kølekompressorer. Herved spares både strøm og CO 2. ringsteds it-center bruger frikøling 2/3 af året, og de kompressorer, der normalt arbejder for at nedkøle serverne, bruger nu 70 pct. mindre strøm. tekst: signe markvard / foto: lars h. laursen Nyt center samler Region Sjællands it-drift og gør brug af naturens egne elementer, når der skal kold luft til computernes hjerne: Serverrummet. Et køligt lys bader rummet i blåt. Ringsted Sygehus har fået sig sin helt egen stjerneforbindelse. Det nye it-driftscenter fungerer som et samlende knudepunkt for computere i hele Region Sjælland. Ved at placere regionens servere under ét tag og benytte køling fra udeluften, sparer Region Sjælland både strøm og CO 2. Computernes køleskab Moder Natur har jo også noget at sige, når vi kan mærke, at vi bidrager til et højere formål. Den slags er jo selvmotiverende, siger Michael Hansen, der er it-direktør i region Sjælland. Med frikøling sparer Region Sjælland godt en million på strømbudgetterne årligt. Det giver altså rationel god økonomisk mening, at vi tænker på miljøet, og så er beslutningen jo meget let, siger Michael Hansen. Frikøling udnytter, at udeluften i lange perioder er så kold, at kølingen helt eller delvist kan erstatte brug af strømforbrugende kølekompressorer. Kølingen fra udeluften overføres til serverrummene via varmevekslere. Et veldesignet frikølingssystem til et datacenter kan reducere det årlige elforbrug med ca. 70 pct., siger projektleder Niels Henrik Harbo fra COWI, der har stået for designet af kølesystemet. Samlet patchwork Forud for det nye center gik en følsom operation med flytning af ømfindtligt udstyr. Alle itsystemer, hardware og software skulle hentes fra de tre gamle amter og centreres i et samlet it-driftscenter for den nye Region Sjælland. Vi startede ud med et patchwork af systemer, der ikke var kørt sammen. I dag har vi samlet det hele i et energibesparende pentagram, siger Michael Hansen. Blandt de brugere befinder størstedelen sig på regionens sygehuse. De er meget afhængige af computernes stabile drift. De 300 servere, der allerede er blevet flyttet, kommer primært fra Nykøbing Falster. I gamle dage slukkede vi for systemet, tog det under armen og kørte det ned til os, så medarbejderne måtte klare sig uden serveradgang så længe. Men her har vi faktisk flyttet det meste udstyr, mens serverne stadig kørte, så ingen mærkede noget, siger Michael Hansen. De nye rutiner har efterhånden fået tag i hverdagen på Ringsted Sygehus, selvom der stadig bliver bygget og lavet nye kontorer til de i alt 66 it-medarbejdere, der får deres daglige gang på matriklen. Samtidig har arbejdet fået et boost gennem det nye kontormiljø. Før foregik en stor del af kommunikationen ved videokonferencer, når medarbejdere fra alle afkroge af regionen skulle tale sammen. I dag flyder kommunikationen frit uden tekniske mellemled. Der er altså en helt anden form for initiativ og selvjustits, når du sidder og kan se dine medarbejdere i øjnene. Så kan du faktisk se glæden ved at dele og få nye erfaringer, siger Michael Hansen. På Ringsted Sygehus er det slut med at køle serverrummet ned med eldrevne kølekompressorer. I stedet udnytter man kulden fra udeluften

16 solenergi Solenergi På årsplan sørger anlægget for 15 pct. af hospitalets varme brugsvand, men de dage, hvor solen skinner, er det næsten 100 pct. Stig Tofteberg, Teknisk chef på Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Silkeborg I Silkeborg bader de i solstråler tekst: søren flott / foto: lasse hyldager På toppen af Regionshospitalet Silkeborg suger solfangere energi ud af sollyset og leverer varmt vand til patienter og medarbejdere. Potentialet er langt større, men det kræver ny teknologi og ændringer i lovgivningen. De små grå celler Regionshospitalet Silkeborg har også taget et solcelleanlæg i brug, som omdanner solskin til strøm. Der er dog kun tale om et forsøgsanlæg, der leverer under to pct. af sygehusets behov for elektricitet. I dag er solceller alt for dyre i forhold til at bruge strøm fra kraftværker, så ideen er at lære mere om solcellerne, så hospitalet har den viden på plads, når teknologien kommer ned i pris. Vejrguderne lader ikke til at være i det bedste humør denne formiddag i Silkeborg. Himlen er grå og ulden, og skyerne ser ud til at kunne revne, hvornår det skal være ikke ligefrem optimalt for en artikel om solfangere. Teknisk chef på Regionshospitalet Silkeborg, Stig Tofteberg, virker imidlertid optimistisk, da han tager imod på sit kontor i stueetagen i en af sygehusets mange mindre tilstødende bygninger. Det begyndte egentlig, fordi det daværende Århus Amt i 2004 ikke havde opfyldt sin kvote for vedvarende energi og derfor havde brug for gode ideer, fortæller han. På det tidspunkt skulle hospitalet til at bygge et helt nyt patienthotel, og det blev derfor besluttet at gøre den nye bygning så energineutral som mulig. For eksempel skal man tænde lyset med et kort som på et hotelværelse, så det ikke brænder unødigt, og ventilatorerne er indstillet, så de kun kører, når der er brug for dem. Vi tænkte på, hvad vi mere kunne gøre for at forbedre hotellet, og her kom solfangeranlægget ind i billedet, siger Stig Tofteberg. En tur på taget Anlægget blev dog ikke placeret på selve patienthotellet, da sollyset kunne udnyttes bedre på en af de eksisterende bygninger, men det ændrer ikke på, at solens stråler i dag bliver forvandlet til varmt vand i håndvaske og badeværelser på hele sygehuset. Mens den tekniske chef fortæller, har de uldne, grå skyer skiftet farve til en mere uskyldig hvid, og indimellem virker det, som om et par solstrejf også trænger igennem. Skal vi ikke gå op og se på anlægget? spørger Stig Tofteberg

17 Solenergi Solenergi Han forlader sit kontor, går over mod en af hospitalets højeste bygninger og tager trapperne forbi Hjertemedicinsk Afdeling på første og Medicinsk Afdeling M2 på anden. På tredje sal finder han en stige frem, så vi kan klatre op i vindueskarmen og ud på taget. Og her står det 280 kvadratmeter store anlæg. De enkelte paneler, der mest af alt minder om tonede ruder, er forbundet med rør, der leder koldt vand ind i systemet, hvor det bliver varmet op, før det sendes videre i systemet og varmer vandet til patienterne og medarbejderne. På årsplan sørger anlægget for 15 pct. af hospitalets varme brugsvand, men de dage, hvor solen skinner, er det næsten 100 pct., fortæller Stig Tofteberg. Større potentiale Selv om det langt fra er gratis af lave et solfangeranlæg, er der tale om en god investering. I løbet af år er pengene tjent ind, og derefter er det varme vand gratis og miljøgevinsten er på plads fra første dag. Stig Tofteberg håber imidlertid, at anlægget med tiden vil bidrage endnu mere til både økonomien og miljøet. I dag går en del af varmen til spilde ikke mindst om sommeren, hvor solen skinner mest, men hvor behovet for varme er mindre. Forbrugssammenligning Jan 09 Feb 09 Mar 09 Apr 09 Maj 09 Jun 09 Jul 09 Aug 09 Sep 09 Total prognose: Målt forbrug: Varme = Målt forbrug: Solvarme = Målt forbrug: Varme Målt forbrug: Solvarme Den overskudsvarme ville jo være rar at have i radiatorerne, men som det er nu, har vi ikke mulighed for at lagre den, forklarer den tekniske chef. Derfor drømmer han i fremtiden om et såkaldt grundvandsanlæg, hvor det er muligt at lagre det varme vand i undergrunden og bruge det til opvarmning om vinteren. På den måde ville man oven i købet kunne bruge koldt vand fra dybt under hospitalet til at køle de energislugende skannere og derefter gemme det opvarmede vand i jorden til senere brug. Man kunne også forestille sig en udveksling af energi mellem os og for eksempel byens skøjtehal, men som det er i dag, er den slags belagt med afgifter, og derfor kan det ikke svare sig, siger Stig Tofteberg. Fremtidens udfordringer Grundvandsanlæg og udveksling af energi mellem Regionshospitalet Silkeborg og private virksomheder er dog slet ikke på tegnebrættet endnu. Det er jo også et spørgsmål om økonomi i forhold til de investeringer, der ville blive brug for, og dertil kommer, at det er svært at finde ekspertise i Danmark, fordi der ikke findes ret mange anlæg herhjemme endnu, fortæller Stig Tofteberg. Højt over Silkeborgs tage har vejrguderne forbarmet sig. Et stort hul i skyerne lader solen skinne ned på panelerne, og på få øjeblikke drejer viseren på en måler sig fra knap 40 grader til lidt over 60. Det er lidt ærgerligt, at pengene, vi sparer, ikke går ned i min kasse, men for mig handler det også mest om miljøet det er jo mit job at være energibevidst, siger Stig Tofteberg med et glimt i øjet. Det er lidt ærgerligt, at pengene, vi sparer, ikke går ned i min kasse, men for mig handler det også mest om miljøet. Stig Tofteberg, Teknisk chef på Regionshospitalet Silkeborg Tal for udnyttelse af sol-energi SOL Energi Energi KWh Varme KWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2008 SOL Energi Energi KWh Varme KWh Det kræver sin mand En kølemaskine larmer som en konstant hvinende sirene. Under loftet i det halvmørke kælderrum løber et virvar af ledninger i forskellige farver. Og i den ene ende af rummet fører lysegrå rør det varme vand fra solfangeranlægget på taget videre i systemet. Det var spændende i starten, hvor vi skulle have anlægget til at køre optimalt, men i dag bruger jeg ikke så meget tid på det, fortæller Johnny Carlsen fra Teknisk Afdeling på Regionshospitalet Silkeborg. Det gjorde han til gengæld i det første år, efter anlægget blev taget i brug. Man skal nemlig ikke bare tro, man kan sætte solfangere op og lade dem passe sig selv, som sygehusets tekniske chef, Stig Tofteberg, udtrykker det. Især tog det tid at indstille anlægget, så mængden af vand og hastigheden af gennemstrømningen passede sammen, for jo mere solen skinner, des hurtigere blive vandet varmet op og omvendt. I dag har Johnny Carlsen for længst fået styr på tingene, og på sin bærbare computer viser han forskellen i nogle søjlediagrammer. Som du kan se, var vi i starten ikke så gode til at udnytte energien fra solen, men ved nogle mindre tekniske ændringer og de daglige justeringer har det ændret sig, så vi nu er tæt på 100 pct., siger han. 0 På årsplan sørger anlægget for 15 pct. af hospitalets varme brugsvand, men de dage, hvor solen skinner, er det næsten 100 pct. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Blå søjle: Det er et tal for, hvor meget solen skinner. Grøn søjle: Den energi, der trækkes ind af solfangerne. Grå søjle: Den faktiske udnyttelse af energien. Den skal helst ligge så tæt på den grønne søjle som muligt. Note: Juni måned 2008: Anlægget stod stille pga. en fejlkonstruktion, så det var ude af drift i den måned

18 TEMA Grøn it Grøn it tekst: signe markvard / foto: lars h. laursen Region Hovedstaden vil halvere udledningen af CO 2 fra sine datacentre inden Vejen går gennem grøn IT, intelligente løsninger og nyt udstyr. En læge haster fra operationsstuen. Med et snuptag hiver han sit adgangskort op fra klipsen i livremmens side og sender kortet ind i den lille boks, der står til højre for computerskærmen. Det tager lægen tre sekunder at hente sine data frem på skærmen. Projektet med de små bokse, de såkaldt tynde klienter, erstatter 50 af PC erne rundt omkring på Bispebjerg Hospital. Med tynde klienter sparer hospitalet både strøm, penge og livsvigtige sekunder. Ny adfærd På en traditionel PC går der 9-15 sekunder med at logge på systemet, siger Nis Nissen der er Teknisk projektchef på Bispebjerg Hospital. Men med de her er du på i løbet af et klik, og for operationslægen er det altså vigtige sekunder at spare, tilføjer han. Region Hovedstadens mål er at halvere udledningen af C0 2 fra sine datacentre inden Det skal gøres med grøn IT, hvor man regulerer strømforbruget eller erstatter gamle strømslugende apparater med nye energirigtige af slagsen. Bispebjerg Hospital stiftede første gang bekendtskab med de tynde klienter ved et projekt i Da man dengang erstattede en række PC ere, var det en succes, og denne gang har man derfor udbredt projektet til at omfatte 50 stationer med 245 brugere. var blandt de tre endelige finalister i kampen om Grøn IT-prisen: IT-Branchen og Videnskabsministeriets pris for det mest overbevisende eksempel på bæredygtig brug af IT. Grøn IT handler først og fremmest om, hvordan regionen anvender IT på den mest miljørigtige måde altså, hvordan man kan nedbringe det strømforbrug og den miljøbelastning, der er direkte knyttet til drift af offentlige IT-systemer, servere, pc ere, printere og andet udstyr. Men grøn IT handler også om de muligheder, ny teknologi åbner, for at ændre adfærden hos borgere, virksomheder og medarbejdere i en mere miljørigtig retning. Miljø der betaler sig Der har været for lidt fokus på at effektivisere strømforbruget i regionen. Vi bidrager i betydeligt omfang til CO 2-udslippet, og vi har ligesom alle andre i denne verden et ansvar for de klimaforandringer, vi står med i dag, siger Jan Kold. Samtidig med, at de miljørigtige løsninger har bæredygtige idealer, er de ofte økonomisk rentable, og der er især store penge at spare ved at halvere forbruget i datacentrene. I dag bruger centrene samme strøm som 600 parcelhuse. Vi er jo sat i verden for at passe på vores skatteborgeres penge, og vi kan ikke bare træffe vores valg ud fra klimaet. Men vi gør alt det, vi kan, for at tage vores investeringer og se på dem med klimaøjne, siger Jan Kold. Meningen er, at vi skal nå til en installation næste sommer, hvor mand i regionen logger på via tynde klienter, siger Jan Kold, der er IT-direktør i Region Hovedstaden. Det var netop Region Hovedstadens mange grønne tiltag, som gjorde, at Koncern IT sammen med DONG og COWI i 2009 Grøn IT Grøn IT er forskning i og anvendelse af IT på en energieffektiv og miljørigtig måde. grøn IT i det offentlige handler om at nedbringe det strømforbrug og den miljøbelastning, der er direkte knyttet til drift af offentlige it-systemer, servere, pc er, printere og andet udstyr

19 TEMA Danske Regioner Dampfærgevej 22 DK 2100 København Ø Mediegruppen T F E 36

Energi og klima på sygehusene

Energi og klima på sygehusene Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 29 Offentligt Energi og klima på sygehusene 16 Tid til luftforandring Indeklima begynder og ender med klima. Region Hovedstadens nye strategi for bæredygtig

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig ENERGITJENESTEN Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig 02 EKSPERTER MED Peter Larsen Energivejleder Energivejlederne i Energitjenesten kan hjælpe dig, når du

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Vi bygger Fremtidens akuthospital i Viborg. Hospitalsenhed Midt

Vi bygger Fremtidens akuthospital i Viborg. Hospitalsenhed Midt Vi bygger Fremtidens akuthospital i Viborg Hospitalsenhed Midt Vi bygger for fremtiden Hospitalsenhed Midt bygger fremtidens akuthospital i Viborg. Frem mod 2020 bliver Regionshospitalet Viborg udvidet

Læs mere

Vi bygger Fremtidens akuthospital i Viborg. Hospitalsenhed Midt

Vi bygger Fremtidens akuthospital i Viborg. Hospitalsenhed Midt Vi bygger Fremtidens akuthospital i Viborg Hospitalsenhed Midt Vi bygger for fremtiden Hospitalsenhed Midt bygger fremtidens akuthospital i Viborg. Frem mod 2020 bliver Regionshospitalet Viborg udvidet

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Til Indenrigs- og sundhedsministeriet Att: Fuldmægtig Erich Erichsen

Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Til Indenrigs- og sundhedsministeriet Att: Fuldmægtig Erich Erichsen Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder Indholdfortegnelse Til gavn for både kommuner og virksomheder De gode argumenter vinder Byg jeres indsats på data En metode til at effektivisere

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl. 13.00 Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri... Side 1 af 22 Navn Adresse Postnr By Side 2 af 22 Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus Kære beboer i Fremtidens Parcelhus, Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Hvis du svare

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune Udkast til printstrategi for Faxe Kommune 1 Formål Faxe Kommune er klimakommune og sætter derfor fokus på kommunens energiforbrug og arbejder til stadighed på at udnytte energien bedre og reducere CO2

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

B = Bent Greve J = Jimmi Dahl Værnskjold N = Nicklas Lyhne Iversen

B = Bent Greve J = Jimmi Dahl Værnskjold N = Nicklas Lyhne Iversen B = Bent Greve J = Jimmi Dahl Værnskjold N = Nicklas Lyhne Iversen B. Hej N/J. Hej B. Hvad læser i? N. Vi læser SamBach oppe i p11, og vi læser begge HA lige nu. Og så har vi valgt at skrive et projekt

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma Få den fulde værdi af jeres næste projekt DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma I sikrer hverdagens drift. Vi giver råd om fremtiden Overvejer I, hvordan I kan fremtidssikre værket i forhold

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Miljøforum Fyn 24. juni 2013. Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER

Miljøforum Fyn 24. juni 2013. Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER Miljøforum Fyn 24. juni 2013 Nyt OUH Agenda Hvad er Nyt OUH? Grundlag for valg projekt og rådgiver Tema og valg i byggeprogrammet Universitetshospital, somatik Kvalitetsfondsprojekt 212.000 m 2 6,3 mia.

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere