Forbrugeradfærd på konsumentmarkedet

Transkript

1 Institut for Marketing og Organisation HA Almen Bachelorafhandling Forfattere: Janni Bjerregaard Skræm Sofie Marie Dam Mikkelsen Bachelorvejleder Alice Grønhøj Anslag uden mellemrum: Forbrugeradfærd på konsumentmarkedet Business and Social Sciences Aarhus Universitet Maj 2013

2 Abstract This thesis is based on a study of consumer behavior, and more precisely on the eating habits of men aged 33 to 63 years. The study draws on interviews of men with and without partners. This target group eats too little salad and too much meat, but men with a partner consume more meat compared to men without a partner, while men without a partner eat less salad compared to men with a partner. However, it shows that it is men without a partner, who has the unhealthiest eating habits. Based on this, the purpose of this thesis is to identify which internal factors lead men to improve their eating habits, since it is sparsely elucidated how to get Danish men to change their eating habits. By gaining more knowledge about the factors that affect the eating habits of men with and without a partner. It is analyzed how men with and without a partner can be motivated to change their eating habits, for instance regarding their consumption of meat and salad. This research is designed as a strategic study from the perspective of the Danish Health Protection Agency (Sundhedsstyrelsen), who, among others, can benefit from the thesis findings and use them strategically in further studies. This could for example result in more effective health campaigns, as these are being criticized for being too badly thought out and hence not reaching the target group. Therefore, this thesis intends to produce findings useful for the Sundhedsstyrelsen regarding how they can motivate men with and without a partner to change their eating habits. This will be stated in recommendations targeting Sundhedsstyrelsen, on how they can approach the issues in this field. To answer the management question, the theoretical framework created on the basis of the Health Action Process Approach (HAPA), which consists of the constructions: risk perception, outcome expectancies and task self-efficacy. This concerns the individual's intention, where the individual can either adopt or change a risky behavior in exchange of another behavior. Additionally, this study supplements HAPA with the theories of attitude and subjective norm presented in the Theory of Planed Behavior (TPB). Since this is an exploratory study, a qualitative approach to the topic is being used. The factors described in the theory section, which affects men with and without a partner's eating habits will be examined using a focus group interview and telephone interviews with respectively a semi-structured and structured interview guide. In the focus group Side 2 af 65

3 interview five men with a partner participated whereas four men without a partner participated in the telephone interviews. Inspired by Grounded Theory the findings in the interviews showed that there was no support to keep the factor attitude in the research, as this would lead to redundancy. The conclusion of the thesis showed that task self-efficacy, outcome expectancies and risk perception do not affect men with and without a partner. In addition, men without a partner are not influenced by subjective norm, which men with a partner were in terms of their partner. This means that the perception of men with a partner may be motivated by their partner to improve their eating habits. Additionally, there may be questioned whether men with a partner is only motivated by their partner at home, or whether this motivation also applies outside the home, or when their partner is not at home.there was, however not found a factor in this thesis, which can affect men without a partner. The data analysis contributed to several recommendations to Sundhedsstyrelsen, which they can do further research on. One of the recommendations is that Sundhedsstyrelsen could make use of doctors as spokespersons, as our findings show that men are more likely to listen to them compared to other experts. It was also concluded that men without a partner are difficult to influence. Therefore, this is a field that Sundhedsstyrelsen can explore further. However, there was a more general negative attitude towards campaigns among men without a partner, as several of them thought that the campaigns did not have an effect on them, no matter how they were and are designed. Side 3 af 65

4 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I Indledning Sundhedsstyrelsen Problemformulering Afgrænsning Struktur over afhandlingen Den videnskabsteoretiske tilgang...8 KAPITEL II Teoriafsnit Beskrivelse af vaner Teorier om sundhedsadfærd Theory of Planned Behavior Kritik af TPB Health Action Process Approach Motivationsfasen Kausalitet mellem faktorerne Volitionsfasen Kritik af HAPA Litteraturgennemgang Valg af teoretisk udgangspunkt Holdning fra TPB Subjektiv norm fra TPB Analyserammen Tidligere studier KAPITEL III Empirisk metode Overordnede metodeovervejelser Tidligere empiri Side 4 af 65

5 5.1.2 Overordnede metodevalg Det kvalitative studie Aspekter til undersøgelse Design af det kvalitative studie Informanter og udvælgelsesprocedure Interviewplacering Udarbejdelse af interviewguide Interviewguide for fokusgruppeinterview Interviewguide til telefoninterview Gennemførelse af interviewene Kvalitetskriterier KAPITEL IV Dataanalyse Opfattet evne Forventet udfald Risikoopfattelse Subjektiv norm Vurdering af dataanalyse Opfattet evne Forventet udfald Risikoopfattelse Subjektiv norm Motivation af mændenes intention Anbefalinger til Sundhedsstyrelsen KAPITEL V Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 5 af 65

6 KAPITEL I Det første kapitel omhandler en introduktion til afhandlingens problemstilling, og består af indledning, beskrivelse af Sundhedsstyrelsen, problemformulering, afgrænsning og den videnskabsteoretiske tilgang. 1. Indledning Sundhed er et meget centralt tema i det danske velfærdssamfund især i forhold til kost og motion. (I. Christensen et. al., 2009) Årsagen til, at der stræbes efter bedre sundhed blandt danskerne, er blandt andet ønsket om at nedsætte den sundhedsrisiko, som kan være forbundet med usund kost. En af sundhedsrisikoerne ved at spise usundt er øget risiko for overvægt. I den danske, voksne befolkning er omkring 47 % overvægtige målt i forhold til BMI, hvilket svarer til omkring 39 % for kvinderne og cirka 54 % blandt mændene. (I. Christensen et. al., 2011) Derudover er der en øget risiko for sygdom ved at være overvægtig. (Vestergaard, 2012) En af hovedårsagerne til den høje overvægt hos danske mænd kommer fra mænds kostvaner, som ikke lever op til anbefalingerne på området. (Hansen, 2012) Generelt stemmer mændenes kostvaner mindre overens med kostanbefalingerne i forhold til kvindernes. (Groth, 2003) Samtidig forsøger mændene i mindre grad end kvinderne at ændre deres kostvaner mod en sundere kost. Dette kan understøttes af, at kvinderne er mere sundhedsbevidste og bestræber sig på at spise sundt, (Fagt et. al., 2004) idet de spiser mindre fedt og samtidig mere frugt og grønt end mændene. (V. Groth & Fagt, 2003) Kostvaneundersøgelser foretaget af DTU Fødevareinstituttet viser, at en gennemsnitsdansker indtager 48 kilogram kød på et år. Dermed er danskernes forbrug af kød fordoblet over de seneste 50 år. (Salomonsen, 2010) Ud fra Sundhedsstyrelsens kostråd er mængden af kødindtaget, der er ernæringsmæssigt korrekt, ikke specificeret. Dog viser retningslinjer, at omkring 100 gram kød, fjerkræ og indmad om dagen er passende i forhold til det ernæringsmæssige behov. (Ovesen, 2002) Ifølge flere undersøgelser spiser de danske mænd dog langt over det anbefalede, hvilket cirka svarer til 140 gram kød om dagen. (N. Pedersen et al., 2010) Kødmængden, som indtages, er derfor relateret til mænds mere usunde kostvaner i forhold til kvinderne. (Ovesen, 2002) Dog er mænd til gengæld mere fysisk aktive og har på dette område en sundere livsstil end kvinder. (Kjøller et. al., 2010) Derudover findes der et problem i mænds indtagelse af kød, 1

7 eftersom det ofte er ensbetydende med et lavere indtag af frugt og grønt. (Rhodes et al., 2010) Endvidere spiser mænd med samlever mere salat end mænd uden samlever, og mænd uden samlever spiser mindre kød end mænd med samlever, men mænd uden samlever spiser mere usundt end mænd med samlever. Dog viser Danskernes Kostvaner (V. Groth & Fagt, 2003), at ingen af de mandlige respondenter spiser i overensstemmelse med anbefalingerne i forhold til frugt, grønt og fedtindtaget. Derudover mistænkes rødt kød for at øge risikoen for en række livsstilssygdomme. (Ovesen, 2002) Endvidere er mængden af kødindtagelsen for mænd positivt korreleret med alder, (V. Groth & Fagt, 2003) og generelt stiger mænds sygelighed med alderen. (Kjøller et. al., 2010) Dermed vil der i denne afhandling fokuseres på midaldrende mænd, som kan have en øget sundhedsrisiko ud fra ovenstående. Derudover vil der fokuseres på mænd med samlever og uden samlevers kostvaner i forhold til indtagelsen af salat og kød ud fra den nævnte argumentation, således der fokuseres på disse fødevarer i afhandlingen. På baggrund af dette vil formålet med denne afhandling være at se på forbrugeradfærden af mænds kostvaner i forhold til indtagelse af kød og salat. Dette skal ske ved at identificere hvilke interne faktorer, der kan påvirke mænd med og uden samlevers intention til at ændre kostvaner, idet årsagerne til at få danske mænd til at ændre kostvaner er sparsomt belyst. (Toft & B. Christensen, 2009) Ved at få viden om de interne faktorer, der påvirker henholdsvis mænd med og uden samlevers intention til at ændre kostvaner, skal det derfor analyseres, hvordan mænd med og uden samlever motiveres til at forbedre kostvaner i forhold til indtagelsen af kød og salat. Dette skal udformes som et strategisk studie til blandt andet Sundhedsstyrelsen, som vil kunne anvende denne afhandling til videre undersøgelse, idet der er behov for mere viden blandt andet i forhold til, hvordan mændenes sundhed fremmes. (Kjøller et. al., 2010) Dette kunne eksempelvis være ved at effektivere sundhedskampagner, idet disse bliver kritiseret for ikke at være gennemtænkte og målrettede. (Fogt, 2004) Derfor er det meningen, at afhandlingen skal resultere i, at Sundhedsstyrelsen får informationer om mænd med og uden samlever, således Sundhedsstyrelsen bedre kan påvirke mændene til at ændre deres kostvaner gennem anbefalinger fra afhandlingens resultat. 2

8 1.1 Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen er en styrelse under Sundhedsministeriet, og er Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed, som blandt andet har til formål at rådgive indenfor sundhedsområdet. (Den Store Danske, 2012) Sundhedsstyrelsen har en mission, der lyder: Sundhed for alle gennem effektiv og sikker forebyggelse og behandling. (Sundhedsstyrelsen, 2012a) For at forklare officielle ernæringsanbefalinger til voksne i Danmark har Sundhedsstyrelsen udviklet De 8 kostråd (Sundhedsstyrelsen, 2008), som lyder: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød - hver dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret - og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen Ved at følge de ovenstående råd er kvaliteten af kosten god, og vitaminbehovet bliver dækket. (Astrup et. al., 2005) Sundhedsstyrelsen beskæftiger sig med at sundhedsfremme, forebygge og behandle. Desuden prøver Sundhedsstyrelsen at skabe de bedste sundhedsfaglige rammer i Danmark ved blandt andet at føre kontrol med sundhedsudviklingen, komme med anbefalinger og lave kampagner. (Sundhedsstyrelsen, 2012c) Disse forskellige opgaver er både nationalt, regionalt og kommunalt, og varetages sammen med flere forskellige aktører. Politikerne nationalt, regionalt og kommunalt bestemmer rammerne for sundhedsområdet. Det vil for eksempel sige, hvordan det skal udvikles og de mere overordnede beslutninger som for eksempel hvor mange penge, der skal bruges på forebyggelsesområdet og behandlingsområdet. Regionerne hjælper til med driften af for eksempel sygehuse, og kommunerne varetager forebyggelsesarbejdet og de borgernære sundhedstilbud. De faglige rammer for sundhedsarbejdet forvaltes dog af Sundhedsstyrelsen, (Sundhedsstyrelsen, 2012d) og der bliver også samarbejdet med mange forskellige eksperter, foreninger og råd. (Sundhedsstyrelsen, 2012c) Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med andre aktører udarbejdet rapporten, Mænds Sundhed (2010), der fokuserede på mænds sundhed i Danmark og belyste mulighederne for at fremme mænds sundhed. (Kjøller et. al., 2010) 3

9 For at fremme sundhedsadfærd gennemføres der hvert år flere nationale kampagner ved hjælp af massestrategi, som også kaldes kampagner. (Sundhedsstyrelsen, 2012b) Sundhedsstyrelsen beskriver sundhedskampagner som værende en universal forebyggelse, der har til formål at øge en befolkningsgruppes sundhed gennem oplysning og anbefalinger gennem en tidsbegrænset periode. Det vil sige, at sundhedskampagnerne har til hensigt at oplyse målgruppen om, hvad der er det rigtige at gøre, (V. Sørensen, 2009) og derved sigtes der mod at ændre målgruppens levevilkår eller adfærd. Derfor gavnes en række anonyme personer ved hjælp af denne strategi. Derudover har blandt andet kommunerne mulighed for at anvende en individorienteret strategi, som fokuserer på individet med kendte risikofaktorer, kendt risikoadfærd, sygdomssymptomer eller sygdom. Derfor er formålet med denne strategi at yde individuel vejledning og dermed øge individets livskvalitet, nedsætte risikoen for sygdom eller forhindre, at en sygdom udvikler sig. (Vallgårda, 2010) 1.2 Problemformulering Ud fra ovenstående beskrivelse er formålet med denne afhandling formuleret i følgende management question: Hvordan kan Sundhedsstyrelsen bruge viden om hvilke faktorer, der påvirker og motiverer mænd med og uden samlevers intention til at ændre mændenes kostvaner? Dette management question skal besvares ved hjælp af følgende research questions: 1. Hvordan kan mænd med og uden samlevers intention om at forbedre kostvaner analyseres ud fra sundhedsadfærdsteorier? Hvilken teori findes bedst til afhandlingens problemstilling? Formålet med dette spørgsmål er at klarlægge hvilken sundhedsadfærdsteori af TPB og HAPA, der er bedst til at forudsige forbedring af mænds kostvaner, samt om der skal korrigeres i den valgte teori til anvendelse af afhandlingens problemstilling. 4

10 2. Hvordan påvirkes mænd med og uden samlever af interne faktorer, hvad angår deres kostvaner? Er der en forskel? Formålet med dette spørgsmål er at afgøre, hvordan teoretiske interne faktorer så som opfattet evne og subjektiv norm kan påvirke mænd med og uden samlevers intention til at ændre kostvaner, samt om der er en forskel i, hvad mændene bliver påvirket af. 3. Hvordan kan mænd med og uden samlever motiveres til at forme en intention til at forbedre deres kostvaner på baggrund af analysen? Er der en forskel? Formålet med dette spørgsmål er at finde ud af, hvordan mændenes intention bliver motiveret til at forbedre kostvaner samt finde ud af, om der er en forskel i, hvordan mænd med og uden samlevers intention bliver motiveret til at forbedre kostvaner. 4. Hvordan kan organisationer som Sundhedsstyrelsen bruge informationer fra den empiriske undersøgelse til fremtidigt arbejde? Formålet med dette spørgsmål er at anvende blandt andet den analyserede viden, som fremkommer ved hjælp af den empiriske undersøgelse om mænd med og uden samlever til at give anbefalinger til blandt andet Sundhedsstyrelsens fremtidige arbejde i forhold til forskning og tiltag. 1.3 Afgrænsning I rapporten Danskernes Kostvaner (V. Groth & Fagt, 2003) deles livsstil op i flere forskellige former i forebyggelsespolitik; kostvaner, fysisk aktivitet, rygevaner og alkoholvaner. Denne afhandling vil kun have fokus på kostvaner, da der er et ønske om mere dybde end bredde velvidende, at et af de 8 kostråd omhandler fysisk aktivitet. Dette begrundes med informationer i indledning, hvor det nævnes, at mænd er mere fysisk aktive og tænker mindre på deres kostvaner. Derudover skal ordet kostvaner indirekte forstås som indtagelsen af kød og salat. Desuden vil ordet kød dække over rødt kød, som oksekød, kalvekød, svinekød og lammekød. (Ovesen, 2002) Ligeledes dækker salat i denne afhandling over diverse grønsager. 5

11 Begrebet kostvaner i denne afhandling knytter sig til de vaner, der angår indtagelse af kød og salat samt sammensætningen af maden. I denne afhandling er sunde kostvaner omtalt i forhold til at overholde Sundhedsstyrelsens 8 kostråd, som blev nævnt tidligere. Endvidere indgår der mange forskellige fødevarer i kosten og dermed også forskellige næringsstoffer, hvilket er med til at gøre kostvaner til en kompliceret størrelse, som er svær at måle. Der vil derfor ikke blive lagt vægt på betydningen af de forskellige fødevarers næringsstoffer såsom for eksempel vitaminer, mineraler og lignende i denne afhandling. Der vil i afhandlingen fokuseres på mænd med og uden samlever. Mænd med samlever dækker over mænd, der enten er gifte eller har en samlever i form af en kæreste. Mænd uden samlever skal derved forstås som ugifte, skilte og enkemænd, men også mænd, der har en kæreste dog uden at bo med vedkommende. Det vil sige, at det essentielle er, om mændene bor med en partner eller ikke, hvilket forklarer ordvalget samlever. Derudover bliver der refereret til informanterne i den empiriske undersøgelse, når der står: mænd med og uden samlever. Derfor skal dette ikke forstår som en generalisering af de danske mænd i den valgte målgruppe Struktur over afhandlingen Dette afsnit indeholder en beskrivelse af strukturen i afhandlingen. Afhandlingen består af 5 kapitler, som er opdelt i 11 afsnit, hvilket illustreres i figur Opbygningen af afhandlingen afspejles i de forskellige research questions. 6

12 Figur Afhandlingens struktur opdelt i fem kapitler og 11 afsnit Kilde: Forfatternes egen tilvirkning Det første kapitel omhandler en introduktion til afhandlingens problemstilling. Det andet kapitel består af afsnit 2-4. Afsnit 2 indeholder teorier til dannelse af den overordnede analyseramme. Afsnit 3 er en gennemgang af tidligere litteratur angående teorierne fra afsnit 2, hvor der her vurderes om, der skal tilføjes yderligere faktorer til analyserammen, som kan bekræftes af tidligere undersøgelser. Afsnit 4 er tidligere studier i forhold mænds kostvaner, hvor indholdet af undersøgelserne bliver gennemgået. Dette kapitel er med til at besvare research question 1 og fastligge fundamentet for afhandlingen. Det tredje kapitel omhandler afsnit 5 og 6, hvilket er metodeafsnittet til den empiriske undersøgelse. Afsnit 5 beskriver de overordnede metodeovervejelser, hvorimod i afsnit 6 præsenterer undersøgelsesdesignet og tilgange til metoder fra henholdsvis kvalitative og kvantitative undersøgelser i relation til afhandlingens problemstilling. Disse afsnit er fundamentet for at kunne besvare research question 2-4. Det fjerde kapitel behandler afsnit 7

13 7-9. Afsnit 7 er selve dataanalysen, hvor transskriberingerne kodes, og sættes i relation til de valgte faktorer fra kapitel 2, hvorved research question 2 besvares. Afsnit 8 er vurderingen af dataanalysen, hvor der bliver vurderet, hvad mændenes intention bliver motiveret af til at ændre kostvaner, som derfor besvarer research question 3. Afsnit 9 er anbefalinger til Sundhedsstyrelsen og andre relevante aktører, hvor der fokuseres på selve dataanalysen, men suppleres med andre oplysninger fra den empiriske undersøgelse. Anbefalingerne fokuserer på elementer, som blandt andet Sundhedsstyrelsens kan tage med i deres fremtidige arbejde. Til sidst består det femte kapitel af afsnit 10 og 11, som omhandler henholdsvis afhandlingens konklusion og perspektivering. I afsnit 10 er konklusionen på afhandlingens problemformulering. Afsnit 11 består af en perspektivering, som indeholder anbefalinger til fremtidige studier og forbedringer i forhold til denne afhandling. 1.5 Den videnskabsteoretiske tilgang For at kunne besvare afhandlingens problemstilling skal det videnskabsteoretiske udgangspunkt gennemgås, hvilket dette afsnit indeholder. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt vil være bestemmende for den videre tilgang til metode, teori og empiri for afhandlingen. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt vurderes til at være socialkonstruktivisme, som gør op med den traditionelle positivistiske tankegang. Positivisternes udgangspunkt er, at der kun findes én virkelig videnskab, og denne arbejder empiristisk på alle områder så som sprog og økonomi. I den videnskab har mennesket kun to muligheder for at skabe viden, hvilket er igennem det, som mennesket iagttager med sanserne og det, mennesker beregner ud fra logik. Derimod er kernen i socialkonstruktivisme, at videnskaben er menneskeskabt samt, at der findes forskellige variationer af sandheden. Derudover er verdensbilledet skabt i fællesskab ved hjælp af undersøgernes interaktioner og gennem måden, der tales om virkeligheden på.(b. Holm, 2011) Dette indebærer, at: virkeligheden har ingen eksistens uden for eller uafhængigt af vores italesættelse af verden og virkeligheden. (B. Holm, 2011 side 137) I socialkonstruktivismen tolker undersøgerne altid verden i forhold til den kontekst, som de befinder sig i. Eksempelvis når der fremsættes et budskab, så starter der en 8

14 fortolkningsproces. Denne proces udgør en afkodning af budskabet. Derudover har sproget en central placering i socialkonstruktivismen, da sproget anses som afgørende for opfattelsen af verden, der er omkring mennesket. Som socialkonstruktivister er undersøgernes måde at forstå verden på hermed ikke i en objektiv virkelighed, men er socialt konstrueret i relationen til andre mennesker. Socialkonstruktivismens fokus på sproget stemmer overens med den kvalitative tilgang, der vælges i afhandlingen. Det er derfor igennem de sproglige formuleringer i det kvalitative studie i form af interviews, at informanterne gengiver deres erfaringer og deres nuværende intention og adfærd i forhold til deres kostvaner. Derudover understøttes tilgangen ved, at der i denne afhandling ønskes et indblik i, hvordan mændenes intention konstrueres til at ændre kostvaner, således at mændenes sundhed kan forbedres. KAPITEL II Det andet kapitel indeholder afsnit 2-4, hvor afsnit 2 indeholder teorier til dannelse af den overordnede analyseramme. Derefter vil det næste afsnit udgør en gennemgang af tidligere litteratur angående teorierne fra afsnit 2. Det fjerde afsnit beskriver tidligere studier i forhold til mænds kostvaner. 2. Teoriafsnit Sundhed er et bredt begreb, som World Health Organisation (WHO) beskriver som følgende: "Health is created and lived by people within the settings of their everyday life; where they learn, work, play and love. Health is created by caring for oneself and others, by being able to take decisions and have control over one s life circumstances, and by ensuring that the society one lives in creates conditions that allow the attainment of health by all its members. (WHO, 1986) Det kommende afsnit indeholder beskrivelse af sundhedsadfærdsteorier, der skal anvendes til den videreanalyse. Dog startes der ud med en beskrivelse af, hvad vaner i denne afhandling repræsenterer. 9

15 2.1 Beskrivelse af vaner Vaner er en persons sædvanlige måde at opføre sig på og betegnes som den daglige adfærd. Udføres en adfærd på grund af en vane, er adfærden mere forståelig, selvom adfærden virker irrationel og endda skadelig. Ved hyppig udførelse af en ønsket adfærd bliver sandsynligheden for at etablere denne adfærd større. Før en adfærd kan betegnes som en vane, må den ikke være vanskelig at udføre samtidig med, at adfærden skal udføres enten dagligt eller ugentligt. (Ouellette, 1998) Derudover kan vaner være mere eller mindre bevidste, hvor der derfor ikke er megen opmærksomhed eller indsats i adfærden. Samtidig er det en beslutning, der træffes hurtigt og automatisk, som nogle mennesker overhovedet ikke vil anse som en beslutning. (Knippenberg, 1997) Individets intention kan være i konflikt med individets vaner, og forekommer dette, sker der en ændring i individets opfattelse og vurdering af konsekvenserne af adfærden, som kan motivere individet til at danne nye intentioner. Bevidste intentioner modarbejder dårlige vaner, og for et individ, som er interesseret i at ændre en vane, er det altafgørende, at vedkommende forstår de faktorer, der fastholder vanen. Derudover er en dårlig vane en uønsket adfærd, der har stået på over en længere periode, som kan opstå ved en adfærd individet tidligere satte pris på. Endvidere kan en dårlig vane blive bevaret, da vanen er nemmere, mere effektiv og foretrækkes i stedet for at bruge mere tid og energi på at begynde på et mere værdsat alternativ. Dårlige vaner kan ligeledes være adfærd, som på kort sigt giver resultater, der er uforenelig med langsigtede intentioner og mål. På grund af denne uforenelighed med det langsigtede mål gør det gennemførelsen af adfærdsændringen vanskelig, hvilket betyder, at den gamle, dårlig vane bibeholdes, fordi dette alt andet lige er lettere end at etablere en bedre vane. (Ouellette, 1998) 2.2 Teorier om sundhedsadfærd Sundhedsadfærd er en adfærd, der influeres af vaner og aktiviteter på den enkeltes sundhed og helbred, og udvises enten bevidst eller ubevidst. Sundhedsadfærden kan udføres for at bevare eller forbedre sundheden eller for at undgå sygdom, som kan være relateret til mere vanemæssig adfærd, som udføres uden egentlige overvejelser om de sundheds- eller helbredsmæssige konsekvenser. (Kjøller et al., 2010) Derudover bestemmes sundhedsadfærd både af samfundsmæssige samt personlige forhold. Dermed har det vist sig, at valg af adfærd ikke kun er individets eget valg, men derimod også er påvirket af de 10

16 omgivelser, som det befinder sig i. Det vil sige, at valgene individet tager om dets adfærd bestemmes såvel af lovgivning i samfundet, individets kultur, det sociale netværk samt individets evne og lyst til at ændre adfærden. (V. Sørensen, 2009) For at ændre adfærd kan teorier om sundhedsadfærd anvendes som analyseværktøj. Teorierne er designet til at beskrive og forklare, hvordan og hvorfor individer ændrer adfærd fra en risikoadfærd til at adoptere en sundhedsadfærd. (Schwarzer & Renner; 2000) De fleste sundhedsadfærdsteorier antager, at et individs intention om en adfærdsændring er den bedste og direkte indikator for en faktisk adfærdsændring. Disse intentioner er beslutninger om at handle på en bestemt måde, hvor individets motivation omfatter et mål, som individet skal have for at kunne ændre adfærd. (Schwarzer et. al, 2003) Dog tyder det på, at folk sjældent opfører sig i overensstemmelse med deres intentioner, hvilket skyldes eksempelvis, at der kan være uforudsete barrierer eller fristelser. Dette er grunden til, at intentionen skal suppleres med andre faktorer, der lettere kan oversætte intention til adfærd. (Schwarzer, 2008) Det skal dog bemærkes, at intentioner ikke er en garanti for, at der sker tilsvarende adfærd. (Schwarzer et. al, 2003) Sundhedsadfærdsteorier opdeles med hovedfokus på individets, organisationens og lokalsamfundets betydning for sundhedsadfærd. (V. Sørensen, 2009) Der vil i denne afhandling og i de kommende afsnit fokuseres på sundhedsadfærdsteorier, der fokuserer på individets betydning for sundhedsadfærd. 2.3 Theory of Planned Behavior Theory of Planned Behaviour (TPB) er en adfærdsteori, der forudsiger bevidst adfærd, fordi adfærden kan være planlagt og grundigt overvejet. 11

17 Figur Theory of Planned Behaviour Kilde: Ajzen (1991) Teorien består af 5 elementer: den faktiske adfærd, intentionen om at udføre adfærden samt tre konstruktioner, som er bestemmende for intentionen. Disse konstruktioner er holdning (attitude), subjektiv norm (subjective norm) og opfattet adfærdskontrol (perceived behavioral control). (Ajzen, 1991) Holdning: Denne konstruktion indebærer den holdning, som individet har om den pågældende adfærd. Konstruktionen henviser til i hvilket omfang, individet har en positiv eller negativ evaluering eller vurdering af den pågældende adfærd. (Ajzen, 1991) Subjektiv norm: Denne konstruktion er den sociale faktor, som dækker over det opfattede sociale pres fra andre referenceindivider om at udføre eller ikke at udføre adfærden. (Ajzen, 1991) Derudover udgør denne konstruktion individets tro på, at meninger fra værdsatte personer bør resultere i en bestemt adfærd. (Crăciun & Băban, 2007) 12

18 Opfattet adfærdskontrol: Denne konstruktion dækker over individets egen opfattelse af, hvor nemt eller svært det er at udføre adfærden, og det formodes at afspejle tidligere erfaringer. Denne konstruktion påvirker både adfærden direkte og indirekte, hvor den igennem intentionen påvirker indirekte. Derudover indebærer denne konstruktion den opfattede adfærd og ikke den faktiske adfærd. (Ajzen, 1991) Disse konstruktioner danner intentionen, og er det væsentlige element for at udføre en adfærd. Det vil sige, at jo større intentionen er, jo større er sandsynligheden for, at en adfærd udføres. De tre konstruktioner, der påvirker intentionen, er derfor motivationsfaktorer for den pågældende adfærd. Derudover indikerer intentionen hvor hårdt og hvor stor en indsats, individet er villig til at yde for at udføre adfærden. (Ajzen 1991) Kritik af TPB TPB kritiseres for at være for simpel, idet det ikke kun er holdning, subjektiv norm og opfattet adfærdskontrol, som kan forklare adfærden. Derudover bliver TPB kritiseret for at mangle en yderligere definition af holdningsfaktoren, hvor der ses på en tidsmæssig størrelse, og desuden mangler der argumentation for sammenhængen mellem faktorerne (Elgaard & Nielsen, 2006). 2.4 Health Action Process Approach På baggrund af kritikken af blandt andet TPB blev Health Action Process Approach (HAPA) udviklet. Som sagt blev der argumenteret for, at svagheden ved tidligere adfærdsteorier består i, at de ikke fokuserer på kausaliteten mellem faktorerne, hvilket der derfor gives et bud på i HAPA. Derudover er der i HAPA en sondring mellem en motivationsfase og en volitionsfase, som består af konstruktioner, der antages at forklare og forudsige ændringer i adfærden. Motivationsfasen er forklarende for, hvad der skal til for, at individet motiveres til at adoptere en sundhedsadfærd, hvorimod volitionsfasen er forklarende for, hvordan den faktiske adfærd bliver bibeholdt (Schwarzer, 2008). Disse to faser bør studeres longitudinalt, hvor den førstnævnte fase leder til adfærdsintention, og den sidstnævnte leder til den faktisk sundhedsadfærd (Schwarzer & Renner, 2000). 13

19 2.4.1 Motivationsfasen I motivationsfasen bliver individets intention formet, hvor individet kan adoptere eller ændre en risikoadfærd i stedet for en anden adfærd. Figur Health Action Process Approach Kilde: Schwarzer (2002) Som tidligere nævnt er vaner svære at ændre, og derfor skal individet motiveres, før vaner kan ændres. Motivationsfasen omhandler intentionen af at adoptere en sundhedsadfærd af tre konstruktioner. (Schwarzer, 2002) Disse konstruktioner er opfattet evne (task selfefficacy), forventet udfald (outcome expectancies) og risikoopfattelse (risk perception): Risikoopfattelse: Individets opfattelse og tro på at være udsat for en sundhedsrisiko. Eksempel: Jeg har en høj risiko for hjerteanfald på grund af mit høje kolesteroltal. (Schwarzer & Renner, 2000) Det er derfor individets overbevisning, om individet har en risiko for sygdom, der er afgørende. Forventet udfald: Individets tro på at en adfærdsmæssig ændring vil reducere en sundhedstrussel. Eksempel: Hvis jeg spiser sund mad, vil jeg reducere risikoen for hjertekarsygdomme. (Schwarzer & Renner, 2000) Denne konstruktion er vigtig, når et individ opsætter fordele og ulemper ved en adfærdsændring. (Schwarzer, 2008) 14

20 Opfattet evne: Individets tro på egen evne til at kontrollere udfordrende og vanskelig adfærd. Eksempel: Jeg er i stand til at kontrollere mine madvaner på trods af fristelser. (Schwarzer & Renner, 2000) Denne konstruktion indebærer, at individet er nødt til at tro på egne evner for at kunne udføre den ønskende adfærd. (Schwarzer, 2008) De ovenstående faktorers kausalitet vil blive gennemgået i det efterfølgende afsnit Kausalitet mellem faktorerne I HAPA findes der en opdeling af konstruktionerne, hvor det er opfattet evne og forventet udfald, der bidrager mest til udvikling af intentionen. Hvorimod risikoopfattelse i mindre grad bidrager med direkte indflydelse til intentionen, kan risikoopfattelse have en væsentlig, direkte betydning i motivationsfasen. Dog kan denne vægtning af konstruktionerne dog ændres af individets personlige erfaringer. (Schwarzer, 2002) Volitionsfasen Efter motivationsfasen kommer volitionsfasen, som handler om, hvordan intentionen skal udføres til den faktiske adfærd. Derfor fokuseres der i denne fase på den faktiske adfærdsændring, der indeholder aktiviteter som planlægning, påbegyndelse og vedligeholdelse af adfærden. Når individet har formet intentionen til en adfærdsændring, skal det planlægges, hvordan denne ændring skal udføres. Eksempelvis på en intention kunne være at reducere individets vægt, dermed skal individet planlægge hvornår, hvordan og hvorledes adfærden udføres. Det vil sige for eksempel, hvilke fødevarer skal der købes, hvor meget må individet spise, samt hvornår der skal dyrkes motion. Derefter skal adfærden vedligeholdes. (Schwarzer, 2002) Volitionsfasen kan påvirkes af opfattet evne igennem, hvordan individet anstrenger og udholder adfærden. Derudover kan forventet udfald påvirke, idet individet kan stå overfor fristelser, der kan gøre det svært at vedligeholde adfærden. Opfattet evne spiller en vigtig rolle i begge faser. Endvidere er forventet udfald vigtig i motivationsfasen, hvor der vurderes fordele og ulemper af adfærden. Efter motivationsfasen mister faktoren forudsigelseseffekt, idet det i volitionsfasen er besluttet, at der skal ske en adfærdsændring Derimod fungerer risikoopfattelse som en overvejende konstruktion i motivationsfasen, og påvirker derfor ikke volitionsfasen, hvilket figur viser. (Elgaard & Nielsen, 2006) 15

21 2.4.4 Kritik af HAPA Som tidligere nævnt er HAPA en modificering af tidligere adfærdsteorier, dog er HAPA stadig en forholdsvis ny teori, og er derfor ikke gennemtestet som eksempelvis TPB. (Garcia & Mann, 2003). Det betyder, at kausaliteten mellem opfattet evne, forventet udfald og risikoopfattelse ikke er fundet evident. (Schwarzer & Renner, 2000) Trods kritik af modellen er den af flere forfattere fundet bedre i forhold til andre sociale adfærdsmodeller for eksempel TPB. (Garcia & Mann, 2003) I nedenstående afsnit vil der blive gennemgået empirisk materiale for at udvælge det teoretiske grundlag. 3. Litteraturgennemgang Formålet med dette afsnit er at opbygge en analyseramme ud fra den teoretiske del i forhold til mændenes intention om at ændre kostvaner, som skal danne grundlag for de empiriske undersøgelser. Til at udvælge teorier og begreber vil der blive anvendt empirisk materiale. 3.1 Valg af teoretisk udgangspunkt I de overstående afsnit er TPB og HAPA beskrevet samt kritikken af disse teorier. Begge teorier er med i den nedenstående tabelopstilling, som viser forskellige teoriers effektivitet i forhold til ændring af en risikoadfærd. Tabel Oversigt over adfærdsteoriers effektivitet relateret til risikoadfærd Kilde: Crăciun & Băban (2007) 16

22 Ud fra den opstillede tabel ses det, at både TPB og HAPA anvendes og er effektive, når risikoadfærden er om kostvaner (Eating habits). Derfor findes begge modeller relevante i forhold til denne afhandlings problemstilling. Ud fra tidligere empiri har TPB været benyttet til at forudsige flere sundhedsmæssige adfærd som rygeadfærd, drikkeadfærd, tandlægeadfærd, sundhedsscreening og AIDS forebyggende adfærd. (Crăciun & Băban, 2007) Som tidligere nævnt kritiseres både TRA og TPB for at være for simple, da adfærd ikke kun kan forklares ud fra holdning, subjektiv norm og opfattet adfærdskontrol. Dette kan have været med til, at HAPA har fået en voksende interesse blandt forskere, der ønsker at forudsige, forklare og ændre sundhedsrelateret adfærd. (Sutton, 2008) Derudover anser blandt andet Stephen Sutton (2008) HAPA og TPB for at have ensartet struktur, hvilket betyder, at HAPA kan være et alternativ til TPB. Samtidig afspejler motivationsfasen elementer fra tidligere adfærdsteorier, således de stærkeste elementer er samlet i denne fase. Derudover er HAPA benyttet som grundlag for at ændre risikoadfærd så som alkoholforbrug eller usunde spisevaner. Den er også brugt til at fremme sundhedsadfærd som forbrug af fedtfattig mad eller kvinders egen-undersøgelse i relation til forebyggelse af brystkræft. (Crăciun & Băban, 2007) I den nærværende afhandling vil analyserammen fremstå i form af HAPA. Det forventes, at HAPA kan fremskaffe viden omkring mændenes intention til at ændre kostvaner, idet den fokuserer på individets motivation til at adoptere en sundhedsrelateret adfærd. Som tidligere nævnt anses midaldrende mænds kostvaner for at være en risikoadfærd, idet de har en større sundhedsrisiko, idet sygeligheden stiger med alderen. Derudover vil der kun være fokus på motivationsfasen, idet der ikke kan foretages et longitudinalt studie på baggrund af afhandlingens tidsmæssige begrænsning. Dette betyder, at volitionsfasen ikke medtages. Ud fra afhandlingens problemformulering har undersøgerne valgt at undersøge, om HAPA skal suppleres med teoretiske faktorer, der kan forklare, hvordan mænd motiveres til at ændre deres kostvaner. Dermed skal HAPA blive mere konkret i forhold til denne afhandling. På baggrund af empiriske undersøgelser vil der blive udvalgt teoretiske faktorer, som tager udgangspunkt i TPB s konstruktioner. 17

23 3.2 Holdning fra TPB Konstruktionen holdning fra TPB indeholder i denne afhandling mænds holdning til at ændre kostvaner. Som tidligere nævnt koncentrerer mænd sig om at træne og være fysisk aktive frem for at ændre deres kostvaner, når de prøver at forbedre deres sundhed. Argumentationer for tilføjelsen af holdning findes blandt andet i en svensk undersøgelse, som viser, at god mad for mænd er mad man kan blive mæt af, hvilket består af kød, sovs og kartofler, hvorimod kvinder hellere vil have lette retter for eksempel salat. (Toft & B. Christensen, 2009) Disse kønsforskelle, hvad angår holdningerne til mad, kan blandt andet forklares ud fra, at kvinder og mænd tildeler mad kønsspecifikke egenskaber. Dette betyder, at salat anses som havende et feminint træk, hvorimod kødprodukter anses for værende produkter med et maskulint træk. Dette underbygger tidligere informationer i denne afhandling om, at mænd generelt spiser mere kød og mindre salat end kvinder. Derudover vil en kostvaneændring mod mindre kød og mere salat indebære at gå fra en maskulin til en mere feminin kost. (Jensen & Holm, 1999) Dette understøttes af, at individer ikke fravælger det, som de har en positiv holdning til. Derfor argumenteres det, at mænds holdning kan have en betydning for at påvirke til at ændre kostvaner. Derfor medtages holdning til HAPA i denne afhandling. 3.3 Subjektiv norm fra TPB En anden konstruktion fra TPB, der medtages, er subjektiv norm. Denne konstruktion dækker i denne afhandling over hvilken opfattelse, individet har om referenceindividers påvirkning til at ændre kostvanerne. Ud fra tidligere studie af Toft & B. Christensen (2009) i forhold til kostvaner har det vist sig, at det sociale netværk har betydning for ændring af kostvaner. Vennerne anses for at fungere som rollemodeller, hvorimod familiens støtte er bestemmende for at kunne ændre kosten, dog er dette argument relateret til både kvinder og mænd. I et andet studie af Toft & B. Christensen (2009) bliver det også understøttet, at individets sociale netværk har en påvirkning på kostvanerne. Formålet med indgrebet var at øge screening for tarmkræft samt at forbedre bilforhandleres kostvaner. Indgrebet indeholdte møder om sunde kostvaner, risikofaktorer for tarmkræft samt screening for tarmkræft. Derudover var 18

24 bilhandlernes venner eller ægtefælle med til møderne, hvilket gjorde, at den sociale støtte fra bilforhandlernes netværk blev sikret. Indgrebet resulterede i, at fedtindtaget blev mindsket, og deres frugt- og grøntindtag øget efter det første år. Efter det andet år var effekterne for kosten vedligeholdt eller steget en smule. (Toft & B. Christensen, 2009) Dog er dette studie både relateret til mænd og kvinder. Der argumenteres for, at det sociale pres fra andre referenceindivider som samlever, venner og familiens støtte kan have en påvirkning for at ændre mænds kostvaner, som følge heraf medtages subjektiv norm til HAPA. De gennemgåede teorier og begreber bliver nedenfor samlet i en analyseramme, som skal danne grundlag for dataanalysens proces. 3.4 Analyserammen Figuren nedenfor viser analyserammen, som giver et overblik over hvilke begreber, der er vurderet at være de væsentlige til at besvare de relevante research questions fra problemformuleringen. Figur Analyserammen over opbygningen af dataanalysen Kilde: Forfatternes egen fremstilling 19

25 Den ovenstående analyseramme ligger til grund for hele opbygningen af dataanalysen, således afhandlingens problemformulering kan besvares. HAPA bliver repræsenteret af dens tre konstruktioner, som er opfattet evne, forventet udfald og risikoopfattelse. Disse er med som en understøttelse af den valgte teori til analyserammen, der er relevant i forhold til den risikoadfærd, som mænds kostvaner kan være. Derudover bliver holdning og subjektiv norm fra TPB tilføjet, hvilket er empirisk begrundet i ovenstående afsnit. Opfattet adfærdskontrol, som er den sidste konstruktion i TPB, medtages ikke, idet undersøgerne vurderer denne faktor som værende identisk med konstruktionen opfattet evne fra HAPA ud fra beskrivelserne i henholdsvis afsnit 2.3 og Dermed bliver der undgået at skabe redundans. Ud fra analyserammen er faktorerne opdelt enkeltvis i forhold til, hvordan de påvirker intentionen. Derudover vil der med tilføjelsen af subjektiv norm blive undersøgt omgivelsernes påvirkning på mændenes opfattelse af at ændre kostvaner, hvor der derved vil undersøges, hvordan omgivelserne påvirker mændenes kostvaner på nuværende tidspunkt. Dette er valgt, idet det tidligere er begrundet, at individets valg også er påvirket af individets omgivelse jævnfør afsnit 2.2. Dermed skal subjektiv norm og holdning være med til bedre at forklare, hvad mændenes intention bliver påvirket af i forhold til at ændre kostvaner. Dette antages ikke at skabe problemer, selvom visse forskere mener, at teorierne kan substituere hinanden. Derudover er undersøgerne klar over problematikken ved at tilføje faktorer til HAPA på grund af faktorernes kausalitet. Dog ses dette nødvendigt for bedre at kunne præcisere, hvordan mændenes intention påvirkes. Derudover er der ikke fundet en indlysende videnskabelig kausalitet mellem faktorerne. Derfor antages det, at tilføjelsen af faktorerne vil gavne den empiriske undersøgelse, og vil derfor ikke fokusere på faktorernes rangordning. 4. Tidligere studier Udover de ovennævnte studier til bestemmelse af faktorer til analyserammen, skal dette afsnit gå mere i dybden med tidligere studier om mænds kostvaner, eller hvor mænds kostvaner er en del af en undersøgelse. Der findes ingen undersøgelser, som kun omhandler denne afhandlings problemstilling og opdeling af målgruppe, hvad angår køn, alder og civilstatus. Derfor vil kun de resultater, der har relevans for denne afhandlings 20

26 område, gengives fra tidligere studier, hvilket tilmed vil betyde, at resultater angående kød og salat også vil blive fremhævet. Dog vil metoderne til disse studier blive gennemgået i afsnittet under empiri. KRAM-undersøgelsen (I. Christensen et. al., 2009), som er udarbejdet af Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, står for kost, rygning, alkohol og motion. Denne undersøgelse, som TrygFonden og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse står bag, har til formål at undersøge danskernes sundhed på de fire ovennævnte områder. Respondenterne, der opdeles i køn, alder og uddannelse, viser, at mænds kostvaner er overordnet mere usunde end kvindernes kostvaner, da mænd spiser for meget fedt og mættet fedt. Desuden spiser størstedelen af mænd heller ikke frugt dagligt. De ældre spiser også mere fedt og mættet fedt end anbefalet i forhold til de yngre, som til gengæld spiser for meget tilsat sukker. Desuden har respondenterne med en lang uddannelse i forhold til respondenterne med kort uddannelse sundere kostvaner. Denne undersøgelse har ikke opdelt mænd i forhold til deres civilstatus samtidig med, at der ikke bliver fokuseret på, hvordan mændene bliver påvirkede og motiverede til at ændre deres kostvaner. Resultaterne understøtter dog nærværende afhandlings valg af målgruppe, da det nævnes, at det er mænd, der spiser mest usund. Tilmed er det den voksne befolkning, der spiser mest fedt, hvilket understreger vigtigheden af fokus på blandt andet kød. Den Nationale Sundhedsprofil (I. Christensen et. al., 2011) er en del af regeringens mål fra Sundhedspakken 2009, som indeholder et mål om at forøge danskernes gennemsnitlige levealder med 3 år i løbet af de næste 10 år. Denne undersøgelse, der er udgivet af Sundhedsstyrelsen, er opgjort i køn, alder, uddannelse, erhvervsmæssig stilling, civilstatus, etnicitet og region. Kostvanerne er ikke direkte blevet målt, men er undersøgt ved hjælp af kostkomponenter, som frugt, grønt, fisk og fedt. På baggrund af respondenters svar, hvad angår kostkomponenterne, er de blevet opdelt i tre kategorier; sunde-, middelsunde- og usunde kostmønstre. Det resulterede i, at 18 % af mændene og cirka 9 % af kvinderne har usunde kostmønstre. Desuden er der omkring fire gange så mange med en kort uddannelse, som har usunde spisevaner i forhold til personer med en lang uddannelse. Resultaterne viste også, at der var en højere forekomst af usunde kostmønstre for de enlige sammenlignet med de gifte. 21

27 Denne undersøgelse opdeler blandt andet mænd i civilstatus. Undersøgelsen benyttes ikke til videre undersøgelse af, hvordan mænds kostvaner kan forbedres. Dog er resultaterne nyttige for nærværende afhandlings grundlag. Udviklingen i Danskernes Kost 1985 til 2001 (Fagt et. al., 2004) er udarbejdet af Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning. Undersøgelsens fokus er på sukker og alkohol samt motivation og barrierer for sund livsstil, og har blandt andet til formål at bidrage til at fremme sunde kostvaner og forebyggelse af kostrelaterede sygdomme. Derudover bliver der til undersøgelsen benyttet en opdeling i køn og alder, som bliver anvendt til at skildre status og udviklingen i danskernes forbrug på forskellige område blandt andet alkohol og fødevarer, som for eksempel frugt og grønt. Konklusionen viste, at kvinderne er mere sundhedsbevidste end mænd, samtidig med at kun 12 % af den voksne befolkning mindst spiser 600 gram frugt og grønt om dagen. Desuden er voksnes fedtindtag faldet, men der er stadig brug for, at det falder yderligere. Derudover er der blevet undersøgt, hvilke begrundelser, der ligger bag motivationen for at spise sundt. Resultatet viser, at både kvinder og mænd har helbredet som den hyppigste begrundelse. Endvidere er der tendenser i undersøgelsen, som er nyttige for den nærværende afhandling. Den skildrer mænd som mindre sundhedsbevidste og konstaterer, at der er brug for at fokusere på fedtindtaget. Resultaterne af motivationen for at spise sundt er benyttet videre i afhandlingen til opnå mere viden. Dog bibringes der i undersøgelsens konklusion ikke med en løsning på, hvordan det er muligt at påvirke og motivere mændene til at ændre deres kostvaner til det sundere. Kødindtaget i Danmark og dets betydning for ernæring og sundhed (Ovesen, 2002) er udarbejdet på vegne af Fødevaredirektoratet. Rapporten omhandler danskernes indtag af rødt kød med særligt fokus på svinekød. Der bliver fokuseret på blandt andet næringsstoffer i kød, indtaget af kød og sundhedsmæssige forhold ved indtag af kød. Resultaterne viser, at mænd spiser mere kød end kvinder, samt indtagelsen for mænd er langt over det anbefalede som værende 142 gram per dag. Det anbefalede, gennemsnitlige kødindtag bliver i denne rapport vurderet til at være 100 gram per dag for begge køn, da det anses for at være ernæringsmæssigt og sundhedsmæssigt passende. Denne undersøgelse bekræfter vigtigheden i at fokusere på mænds kostvaner, hvad angår indtagelsen af kød. Der fokuseres dog ikke på mænds civilstatus, men vurderingen af den anbefalede og gennemsnitlige mængde for kød vil blive benyttet i denne afhandling. 22

28 Endvidere er der ikke fokuseret på at belyse, hvordan mænd bliver påvirket eller motiveret til at spise sundere. Danskernes Kostvaner (N. Pedersen et. al., 2010), der er udarbejdet på initiativ af DTU Fødevareinstituttet, har til formål systematisk at overvåge danskernes indtagelse af fødevarer og næringsstoffer samt det fysiske aktivitetsniveau. Resultaterne fremstilles på baggrund af en opdeling af fødevarer i overordnede fødevaregrupper og indtaget af energigivende næringsstoffer samt vitaminer og mineraler. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af opdelingen af indtaget efter køn og alder, hvor alderen er opdelt i aldersgrupper; mindre børn (4-9 år), større børn (10-17 år) og voksne (18-75 år). Undersøgelsen viser, at kvinderne spiser mere frugt og grønt end mænd, men ingen af grupperne indtager den anbefalede mængde (600 gram). Endvidere stiger indtaget af kød jo ældre respondenterne bliver, og dette ses især for mænd. Voksne mænd spiser meget mere kød, og omkring halvdelen af mændene spiser mere end den vejledende mængde. Undersøgelsens konklusion er brugbar i forhold til andelen af mænd, der spiser for meget kød. Desuden er der en positiv korrelation mellem indtagelsen af kød og stigende alder. Dog er der ikke blevet skildret på mændenes civilstatus, og der fokuseres ikke på, hvad der påvirker og motiverer mænd til at ændre deres kost. Danskernes Kostvaner (V. Groth & Fagt, 2003) skildrer danskernes måltidsvaner, holdninger, viden om sund kost samt motivation og oplevede barrierer for at spise sundt, som er lavet på baggrund af initiativ af ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevaredirektoratet. Tilmed beskrives sociale forskelle, hvad angår kostvaner og sammenhængen mellem kostvaner og anden livsstil. Derudover beskrives sammenhængen mellem kostvaner, sundhedsbevidsthed og viden om sund kost. Informanterne er opdelt i køn, alder, socioøkonomiske grupper, uddannelse, indkomst og husstandstype. Konklusionen viser, at mænds uddannelse har en betydning for frugt og grønt samt fedt i kosten; jo længere uddannelse, jo sundere kost. Det bliver dog pointeret, at ingen af grupperne spiser i overensstemmelse med anbefalingerne. Til sidst kan det udledes af resultaterne, at mænd uden samlever spiser mindre sundt end andre mænd, og samtidig spiser mænd uden samlever mindre kød end andre mænd. Resultaterne, hvad angår uddannelsens sammenhæng i forhold til frugt og grønt samt fedt, vil blive medtaget til videre revurdering i denne afhandling, hvad angår overvejelserne for valg af informanter. Undersøgelsen viser en forskel på mænd med forskellige civilstatus, 23