Strømbesparelse på lysanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strømbesparelse på lysanlæg"

Transkript

1 Strømbesparelse på lysanlæg Afleveret: 24. september 2004 P0-projekt gruppe B212

2 Titel: Strømbesparelse på lysanlæg Tema: Virkelighed og modeller Projektperiode: september 2004 Projektgruppe: B212 Deltagere: Kim Laugesen Asger van der Wehl Henrik Dalsager Martin Nøhr Nielsen Mads Lauridsen Niels Terp Kjeldgaard Jørgensen Synopsis: I dette P0-projekt er der arbejdet med strømbesparelse på lysanlæg. I problemanalysen er miljømæssige og økonomiske aspekter blevet undersøgt. Endvidere er der arbejdet med teknologien bag armaturer. Her er konventionelle reaktorer og højfrekvente forkoblinger blevet undersøgt. Herefter er der foretaget et forsøg hvor effektforbrug og belysningsstyrke er målt. Desuden er der gennemført interviews med institutioner som har skiftet Vejleder: Pauli Minnaar Oplagstal: 12 stk. Sideantal: 18 sider Bilagsantal og -art: 2 stk. Afsluttet den 23. september 2004 lysanlæg. Til slut er der konkluderet på om det kan betale sig at bruge højfrekvente forkoblinger. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. Afleveret: 24. september 2004 Side 1 af 18

3 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med vores P0-projekt ved Aalborg Universitet. Fra perioden 2. september til 24. september 2004 har vi arbejdet med temaet Virkelighed og modeller. Målgruppen har været andre studerende på basisårets elektronik og elektroteknik-linje. Vi vil gerne takke vores vejleder Pauli Minnaar fysiklaboratoriets bestyrer Carsten Jørgensen Jens Jørgen Nøhr Nielsen, direktør for Energicenter Ringkøbing og opland A/S Bjarne Andersen, Humlehaveskolen, Odense Kommune Keld Bo Jensen, elektriker ved Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse Indledning Problemanalyse Miljø Økonomi Lysteknik for større belysnings anlæg Klassisk løsning / traditionelle rør Teknisk info om højfrekvente armaturer Netfilter Ensretter HF generator Kontrolkreds Grafer Krav til lys i hverdagen Problemformulering Problemafgrænsning Forsøg Teknik Enheder Forsøgsbeskrivelse Materialeliste Målinger Proportionalitet mellem belysningsstyrke og effekt Målinger og regression Fejlkilder Vurdering Interviews Perspektivering Konklusion Kildeliste Bilag 1 og 2 er placeret bagerst i rapporten Afleveret: 24. september 2004 Side 2 af 18

4 1. Indledning Oversvømmelse, ørken og andre globale klimaændringer kan blive fremtiden, hvis udledningen af drivhusgasser fortsat stiger eksponentielt. Drivhusgasser, som både kan være naturlige og menneskeskabte, betyder nemlig at varmen fra solens stråler ikke kan slippe ud af jordens atmosfære. Dette er nogenlunde samme effekt som i et drivhus, deraf navnet drivhuseffekten. Den øgede mængde drivhusgasser opstår fx når der bruges fossile brændstoffer til energi-produktion. Siden industrialiseringen er behovet for energi steget og dermed er udledningen af gasser steget tilsvarende. I denne rapport undersøges det, om det er muligt at nedsætte energiforbruget, og evt. hvordan. 2. Problemanalyse 2.1 Miljø Verdenssamfundet er i dag meget vagtsomt overfor udledning af drivhusgasserne. FN har oprettet et klimapanel kaldet IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). Panelet blev grundlagt i 1988 og har til opgave bl.a. at undersøge videnskabelig litteratur om klimaændringer og deres virkninger. 1 IPCC har fundet ud af 2 at den globale middeltemperatur ved jordoverfladen er steget 0,3-0,6 o siden slutningen af det 19. århundrede at den globale vandstand er steget cm i løbet af de sidste 100 år at de seneste år har været de varmeste siden 1860 at årstiderne har forskudt sig, så foråret kommer tidligere og efteråret senere FN og dets medlemmer blev herved opmærksomme på situationens alvor, og derfor underskrev 154 lande i 1992 en konvention, som skulle forhindre menneskeskabte klimaændringer pga. drivhusgasser, i Rio de Janeiro. Denne konvention kaldes UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) og gennem denne forpligtede mange industrilande sig i 1997 til at mindske deres udslip af drivhusgasser. Denne del af konventionen kaldes Kyoto-protokollen. 3 Drivhusgasser består hovedsageligt af kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) og andre industrielle gasser. CO 2 -udslippet udgør 78 % 4 af de samlede gasser. Da drivhusgasserne ikke forurener lige meget omregnes de alle til en CO 2 -ækvivalent, og her udgør CO 2 over halvdelen af forureningen. Gennem Kyoto-protokollen har Danmark forpligtet sig til at nedbringe udslippet af drivhusgasser med 21 % i år set i forhold til Dette er et ret højt tal da landene i EU gennemsnitligt skal reducere udslippet med 8 %. Størstedelen af udslippet opstår når der skal produceres energi. Ved at anvende vedvarende energi kan udslippet reduceres, men den vedvarende energis andel af hele produktionen er ikke stor nok til at mindske udslippet med 21 %. Jf. Energistyrelsen 6 producerede danske vindmøller (som leverer langt den største del af vedvarende energi) i år TJ ud af en samlet nettoproduktion på TJ. Dette svarer til en andel på ca. 13 %. Afleveret: 24. september 2004 Side 3 af 18

5 Ovenstående tal er for el-produktionen da det er denne type energiproduktion, som giver det største udslip per energienhed. CO 2 -udslippet fra energiproduktionen kan ses på tabellen fra Elsparefonden nedenunder 7 : Energiform Kg CO 2 per GJ Fjernvarme, biomasse (snit) 10 Fjernvarme, gas/kraftvarme (snit) 20 Fjernvarme kulkraftvarme (snit) 50 Naturgas 57 Olie 74 Kul 95 Elektricitet 220 Da man ikke kan nedbringe udslippet nok ved at bruge vedvarende energi, er det nødvendigt at spare på energien. Da el-produktionen, er den energiform der forurener mest i Danmark, er det oplagt at skære ned på elforbruget. Jf. Energistyrelsen bruger Danmark TJ på el 8. Heraf udgør det offentlige elforbrug 12,5 % og husholdningernes elforbrug 25 % 9. Forbruget i det offentlige og private afhænger af effektiviteten af de brugte apparater hvor mange der er hvor tit de bliver brugt Der findes i dag mange A-mærkede produkter, fx køleskabe, frysere og pærer, men selvom de bruger mindre strøm er elforbruget alligevel steget. Dette skyldes bl.a. at husholdningerne og det offentlige har fået flere elektriske apparater. (de to figurer er fundet på På grafen for det offentliges forbrug kan man se at det er svagt stigende, og at hovedparten af energien bruges på belysning. I denne rapport har vi valgt at koncentrere os om energiforbruget i den offentlige sektor. Dette skyldes bl.a. den vedvarende debat om energibesparelser. Inden for det offentlige er der ligeledes kommet nogle lovbestemmelser, der skal hjælpe med at reducere energiforbruget. 10 Afleveret: 24. september 2004 Side 4 af 18

6 2.2 Økonomi I dette afsnit undersøges økonomien. i det offentlige, i henhold til brugen af almindelige og højfrekvente (HF) lysarmaturer. Der tages udgangspunkt i et eksempel 11, der behandler elbesparelser på udvalgte skoler. Disse besparelser opnås ved at opsætte HF lysarmaturer i stedet for ældre traditionelle lysarmaturer uden HF forkoblinger. Grunden til at besparelsen skal findes på belysningsområdet, er at 25 % af det samlede elforbrug i skoler, bruges til belysning. I eksemplet står skrevet, at belysningsanlæggene, som er af ældre dato skal udskiftes, og at man derfor skal investere i nye anlæg. Det er her oplagt, at opsætte belysningsanlæg, som er økonomiske og miljømæssigt fordelagtige. Når valget ender på HF armaturer, skyldes det, at den samlede installerede effekt kan nedbringes, i lokalerne der skal belyses, til 6,2W/m 2, hvorimod den gennemsnitlige installerede effekt ligger på 15,3W/m 2, når man ser på ældre installationer uden HF forkoblinger. Elforbruget reduceres altså med cirka 60 %. Dette giver først og fremmest en direkte besparelse på elregningen. Derudover vil der være en indirekte økonomisk besparelse til lyskilder, lyskildeudskiftning, vedligehold af armaturerne og reinvestering. Der vil altså være en økonomisk gevinst på vedligeholdelsessiden, idet HF lyskilderne (T5-rør) har en forventet levetid på ca timer, hvor gamle lyskilder har en forventet levetid på timer. HF armaturerne er desværre ikke gratis, og derfor er der også forbundet en udgift med at skifte til disse. Ved installationen af HF armaturer, skal der investeres i armaturerne, og evt. lys- og bevægelsessensorer, for at opnå størst mulig elbesparelse på systemet. Denne investering skal umiddelbart tilbagebetales ved hjælp af besparelsen på elregningen. For at investeringen bliver interessant for beslutningstagerne, er det vigtigt, at investeringen ikke bliver for langsigtet. Der er altså en grænse for hvor lang tid tilbagebetalingstiden må være, for at beslutningstagerne vil acceptere denne. Det offentlige taler om en acceptabel tilbagebetalingstid på maximalt 6 år, hvor erhvervslivet snakker om 3 år. 12 I eksemplet vil tilbagebetalingstiden ca. være år, hvis investeringen udelukkende tilbagebetales ved hjælp af besparelser på elregningen. Det vil derfor være nødvendigt at se på supplerende betalingsmuligheder. Elsparefonden yder tilskud til projekter i den offentlige sektor, der har til formål at spare på strømmen. Ved belysningsinstallationer, hvor man installerer HF belysning, yder de 40kr/m 2. Investeringen bliver derfor mere rentabel. Tilbagebetalingstiden vil nu kunne reduceres væsentligt, og i eksempel 2 13 reduceres nettoinvesteringen med 24 % efter tilskuddet fra Elsparefonden. Tallene varierer selvfølgelig fra projekt til projekt, da størrelsen af installationerne har betydning for den samlede investering. Tilbagebetalingstiden, eller afskrivningsperioden, er som sagt en meget vigtig faktor, når man taler om indførelse af HF armaturer. Desto mindre denne er, desto mere tiltrækkende vil investeringen være for beslutningstageren. Følgende giver en illustration af, hvordan afskrivningsperioden kan beskrives: Symbol t P-B (år) P (kw) C (kr.) E (kr./kwh) t B (t/år) Forklaring Afskrivningsperiode Forskel i strømforbrug mellem armaturer med magnetisk reaktor og armatur med HF Meromkostning for armaturer med HF jvf. Armatur med magnetisk reaktor Elektricitets-pris Brændetimer pr. år Afleveret: 24. september 2004 Side 5 af 18

7 t P B C = P* E * t Som det ses ovenover vil investeringen være fordelagtig, når tælleren er relativ lille og når nævneren er relativ stor. Dermed kan investeringen i HF armaturer betale sig i visse tilfælde. Dette kommer sig af, at P er forholdsvis stor ved indførelse af HF armaturer. Dertil kommer at udgifterne til vedligehold af armaturerne ikke er inddraget i udtrykket. Lysstofrørets levetid er i et HF armatur fordoblet i forhold til alm. armaturer, og dette vil selvfølgelig også nedsætte tilbagebetalingsperioden. Næste aspekt når man ser på rentabiliteten af investeringen, vil være at se på informationen overfor installatørerne og producenterne. Disse skal være klar over det nuværende markeds størrelse, for på den måde at gøre dem interesseret i, at udvikle/tilbyde prisbillige og energioptimale løsninger, som kan dække behovet. Hermed bliver investeringen mindre. En større efterspørgsel af de nye energieffektive lysarmaturer vil gøre fremstillingen af produkterne billigere. Her har det offentlige et forspring, da man vil lave nogle store installationer, når man skifter de gamle armaturer ud med de nye, og dermed kan opnå fastprisaftaler både med leverandører og installatører. B 2.3 Lysteknik for større belysnings anlæg. Generelt er lysstofrør den billigste og mest effektive måde at belyse større rum på. Forklaringen på dette er at finde i lysstofrørenes fysiske egenskaber. Lysstofrør er i princippet et avanceret anode- / katode- rør. Det gælder altså at man mellem en anode og en katode kan få elektroner til at vandre fra den ene til den anden uden brug af ledere. I et lysstofrør har man så isoleret dette fænomen i en atmosfære der sætter andre betingelser end almindelig luft. F.eks. kan man finde store mængder af kviksølv dampe i ældre rørtyper. Dette er bl.a. gjort, for at forlænge afstanden man kan få elektronerne til at springe, og for at skabe en atmosfære med en masse ladede ioner man kan spalte elektroner fra. Ligesom glødepærer skabes der en stor mængde UV lys når man frigiver elektroner. I rør omdannes UV lyset dog ved hjælp af et lag fluorescerende stof på indersiderne i røret til synligt lys. Det gælder for rør af den type at der altid vil være en resistans gennem røret. Når røret antændes defineres denne resistans ud fra længden af røret og gasartens type (antallet af elektroner der er frigivet i røret). I denne sammenhæng gælder det at en stigning i antallet af elektroner betyder mindre Afleveret: 24. september 2004 Side 6 af 18

8 resistans. Desuden vil der i et lysstofrør opbygge en elektronsky fra gassen når elektroderne opvarmes i begge ender af røret. Da der (i princippet) ingen øvre begrænsning vil ligge for antallet af frigivne elektroner i røret, vil den sænkede resistans bruges direkte til at trække en større mængde elektroner gennem røret. Dette betyder at resistansen vil gå mod nul. I praksis vil det kortslutte forsyningen til røret, eller overbelaste røret og brænde det af først. Derfor er det nødvendigt at gå ind og kontrollere elektronstrømmen i røret Klassisk løsning / traditionelle rør Røret bliver holdt i ave af en serieforbundet spole, som får samme funktion som en modstand (jævnfør ohms lov for serielle kredsløb U ( R + R ) I ). Spolen kan fungere som en slags forsinkelse af strømmen. Desuden fungerer den som en transformator der kan levere den nødvendige spænding der kræves for at få elektronerne til at vandre i røret. = 1 2 Det magnetiske felt der dannes i spolen forhindrer den i at levere uanede mængder ampere før den er helt magnetisk ladet. Dette betyder at man midlertidigt får dannet den nødvendige modstand efter en spændingsændring. Den modstand der skal til for at forhindre at røret kan trække nok strøm til at formindske sin egen modstand til nul. Når strømmen vender grundet vekselspænding kan man desuden trække en faldende mængde strøm fra spolen, indtil denne på ny er magnetisk ladet, med den modsatte pol. Dette giver en lidt blødere overgang mellem faseskiftene og forlænger derved levetiden i røret. Hvis røret og spolen er dimensioneret til frekvensen betyder det at man konstant kan begrænse elektron tallet i røret, til en ønsket max værdi, så det ikke danner en kortslutning. Imidlertid kræver det at røret allerede har opnået så lav en resistans at kredsløbet kun skal holde det i gang, da kredsløbet ikke kan levere nok strøm til at sende de første elektroner af sted. Slukkede rør taber hurtigt elektron ladningen og har som et resultat heraf en modstand op til 5 gange større end ved længerevarende drift. Dette problem løses ved at indsætte en starter i kredsløbet. Starteren sidder parallelt med røret således at det kobler elektroderne sammen, men på modsat side af spolen. På den måde trækker man strøm gennem elektroderne, selvom disse ikke nødvendigvis sender elektroner til hinanden. Dette kan man fordi elektroderne reelt er små spoler der, når de ikke er forbundet, virker som elektroder, og når de er forbundet virker som små elektromagneter. Starteren er altså noget der skal skabe en endnu mindre modstand end den der findes i røret. Logisk betyder det at røret bliver ladet op, men da det ikke kan danne lavere modstand end starteren kan, vil det ikke lyse særlig ofte. Derfor kobler starteren ud efter et kort stykke tid. Dette sker fordi selve starteren er et endnu mindre elektroderør (mindre modstand for at Afleveret: 24. september 2004 Side 7 af 18

9 starte end et koldt lysstofrør) Det har dog den indbyggede funktion at den ene elektrode er så fleksibel at den, når den bliver varm bøjer sig og kortslutter det lille rør i starteren. Dette stopper varmeudledningen i det lille rør som derfor sænker elektron tallet (hæver modstanden) samtidig med at benene skilles af igen. På dette tidspunkt skulle det store lysstofrør gerne være begyndt også at sende elektroner, og derfor være klar til at tage over når starteren kobler ud. Det smarte i det system er at hvis det store rør er ladet nok op til at tage over, vil det have opbygget så lav en modstand, at det lille rør ikke kan tænde igen., men hvis lysstofrøret ikke er ladet nok op til at kunne holde starteren ude, vil starteren begynde forfra igen og gentage processen indtil det store rør er klar. (det er derfor de blinker når rørene ikke kan holde ladningen) Ulempen er et stort spild af energi til opvarmning af de enkelte komponenter. Fosforet reagerer desuden så hurtigt at røret når at opbygge en modstand mellem de 100 tændinger i sekundet. Det gør at der kræves en del strøm for at tænde røret mellem hver fase. Dette betegnes som elektrodetabet i røret. 2 Her gælder P = R I. Højere modstand i røret kræver mere strøm for at levere den spænding der skal til for at frigive de ekstra elektroner der kræves for at holde gang i røret, og dermed et højere effekttab. (de to figurer 1.a og 1.b er taget fra Dette kan forbedres ved at ændre på hele kontroldelen til røret. Det gøres ved at bruge HF teknik. 2.4 Teknisk info om højfrekvente armaturer HF forkobling 230 volt Lysrør Net filter Ensretter HF generator Kontrol kreds Ovenfor ses et blokdiagram til et HF armatur, som man kan se er det en enhed, der styrer det hele, i modsætning til konventionelle lysrørsarmaturer, hvor der både sidder en starter, kondensator og spole Netfilter Den første blok i forkoblingen er et netfilter. Det skal sørge for at forstyrrelser på el nettet ikke går ind og beskadiger hele forkoblingen, samtidig sørger den også for at forstyrrelser i HF forkoblingen ikke kommer ud på el nettet. Netfilteret er egentlig bare et lavpas filter, som filtrerer alle de højere frekvenser fra Ensretter Den næste blok er ensretteren, den laver veksel spænding om til jævnspænding, så der ikke er negative spændinger længere. De 230V vekselspænding laves om til ca. 300V jævnspænding. Afleveret: 24. september 2004 Side 8 af 18

10 2.4.3 HF generator Den tredje blok er højfrekvensgeneratoren, den laver de 300V jævnspænding om til ca. 150V, med en frekvens på alt i mellem 24kHz til 40kHz, alt afhængig af producenten. Selve HF generatoren er egentlig en oscillator, der effektforstærkes bag efter. Det er også i denne blok der skal sættes lysdæmpning til Kontrolkreds Det er denne del af forkoblingen der sørger for at udbrændte lysrør bliver deaktiveret, så den ikke står og blinker som de konventionelle lysrør gør når de er ved at være udbrændte. Det er også her der sørges for at der ikke sendes en tændingsimpuls gennem røret, før det er varmt nok, dette gælder selvfølgelig kun varmstarts forkoblinger. Ved varmstart varmes elektroderne op, før der tændes, mens man ved koldstart tænder med en høj spænding med det samme. Selve lysrørene der bruges til en HF kobling er de såkaldte T5 rør. Navnet kommer af at de 5/8 af en tomme i diameter. Der findes også nogle T8 rør, det er så selvfølgelig 8/8 tomme i diameter. De fungerer principielt på samme måde som almindelige lysrør til konventionelle lysrørsarmaturer Grafer Disse to grafer er scannet fra et datablad for en HF forkobling. 16 På grafen til venstre kan man se sammenhængen mellem effekt og frekvens. Her er belysningsstyrken holdt konstant. Som det ses svarer et almindeligt armatur til 100 % effekt (den kører med en frekvens på 50Hz), hvorefter effekten falder til næsten 85 % ved en frekvens på 35kHz. Disse tal er generelle og gælder ikke for en bestemt type af forkobling, da frekvensen ved HF forkoblinger kan variere fra model til model. Grafen til højre viser hvordan lysudbyttet (belysningsstyrken) stiger efterhånden som frekvensen øges. Her holdes effekten konstant. Afleveret: 24. september 2004 Side 9 af 18

11 2.5 Krav til lys i hverdagen 17 Alle krav til belysning på arbejdspladser og i skoler kan findes i Dansk Standard 700 (DS 700). I standarden tages der hensyn til 2 ting, nemlig arbejdsfeltet, fx et skrivebord eller lign., men også arbejdsfeltets omgivende rum. Et krav er at lyset skal være i stand til at gengive genstandes farver godt nok. Hvad er så godt nok? Her bruger man farvegengivelsesskalaen R a, hvor den højest opnåelige R a værdi er 100, hvilket svarer til middagssolens farvegengivelse. Generelt skal lyset kunne gengive til en værdi svarende til 80 R a, men der er enkelte undtagelser. Det er til gengæld sværere at konkludere, hvor mange lux (belysningsstyrke) der skal være på de forskellige arbejdspladser. Stort set alle steder skal der min. være 200 lux, men mange steder skal der også min. være 500 lux, det kan være steder hvor arbejdet består af at arbejde med maskiner som drejebænke og slibe maskiner. Der skal også være 500 lux, når arbejdet består af at sortere eller kontrollere produkter og andre varer, eller arbejde med ting, hvor der skal laves meget små, fine detaljer. I skoler skal der minimum være 200 lux. De ovennævnte antal lux skal være på arbejdsgenstanden, fx på tavlen. Der skal også tages højde for blænding. De lamper der er i rummet må selvfølgelig ikke blænde arbejderne. Blænding omfatter også en meget lys ting på en mørk baggrund. Blænding inddeles på en skala fra 0 til 28, men i praksis bruges den kun i mellem 13 til er når man bliver meget blændet. Også her er det forskelligt fra arbejde til arbejde, men generelt er den på 20. Hvordan den regnes ud kan ses i NB metoden. Beregning af indendørs almen belysning, Lysteknisk Selskab, Der findes også nogle regler om skygger, men de er ikke beskrevet klart, det er mere et vurderings spørgsmål, om de er for mørke, eller der er for skarpe kanter. Det er ikke til at opstille nogle generelle krav til skygger. Der er også andre regler der omhandler flimmer og bevægelse, hvis lyset flimrer, kan det nogle gange se ud til at roterende genstande står stille (stroboskopeffekt), og det er klart at det kan være et stort problem. I DS 700 står der, at man skal eliminere stroboskopeffekten i disse tilfælde. Det var de hovedkrav der var til belysning på arbejdspladser. Der er nogle andre små ting, der også skal overholdes, såsom vedligeholdelse af armaturer. Denne rapport koncentrerer sig dog om effekt-lux-forholdet. Det virker måske lidt mærkeligt, at der kan være så mange krav til en arbejdsgiver, om hvor meget lys der skal være til stede, når der skal arbejdes, men det er ikke for at irritere arbejdsgiveren, men for at det skal være så behageligt og sikkert for medarbejderne, så deres øjne ikke skal blive overanstrengt i løbet af en arbejdsdag. Afleveret: 24. september 2004 Side 10 af 18

12 3. Problemformulering Problemanalysen argumenterer for, at højfrekvensarmaturer angiveligt er mere energieffektive end almindelige lysstofarmaturer. Dette undersøges i de følgende afsnit vha. et praktisk forsøg Det undersøges endvidere om der er ulemper forbundet med brugen af højfrekvensarmaturer, specielt om belysningsstyrken forringes. Gennem et interview med en skole, som allerede har gennemført udskiftning af armaturer, forsøges det at få indblik i, hvordan de nye armaturer har påvirket arbejdsmiljøet og økonomien. 4. Problemafgrænsning Projektet er afgrænset fra at omhandle CO 2 -udslip fra energiproduktion, til kun at omhandle el-produktion. Endvidere er der fokuseret på elbesparelse, og specielt i den offentlige sektor. Elbesparelsen er begrænset til kun at omhandle belysning. 5. Forsøg 5.1 Teknik Til forsøget er der blevet brugt 2 reaktorer med specifikationerne: Lyfa model BL2994/2 1 40W, 0,42A, 220VAC Koblet parallelt med forsøget er 2 kondensatorer, der henholdsvis havde en kapacitans på 3,7 µf og 2,5µF. HF forkoblingen var af mærket Helvar og havde disse data: 18 Type EL2 36 BC V, 50-60Hz Effekt lysrør (W) Total strømkreds effekt (W) Frekvens (khz) Effekt tab (W) Lysrørene, som var af mærket Pope, var begge på 36W/830 og model FTD. 830 fortæller noget om hvilket lys lampen udsender. 5.2 Enheder Effekt er defineret som jævnspænding gange med jævnstrøm: hvor: P = U I P effekten i Watt (W) U er spændingen i volt (V) I er strømstyrken i ampere (A) Afleveret: 24. september 2004 Side 11 af 18

13 Ved vekselspænding og vekselstrøm er effekten: P = U I Cos(ϕ) hvorϕ er vinklen på faseforskydningen. Lux er SI enheden for belysningsstyrke, hvilket defineres som lysstrøm pr. arealenhed. Lux forkortes med lx. Symbolet for belysningsstyrke er E 1 lux = 1 lumen m 2 hvor lumen er SI enheden lysstrøm. Lumen er den totale lysmængde som en lyskilde udsender per sekund. Symbolet for lysstrøm er Φ. 5.3 Forsøgsbeskrivelse Formålet med forsøgene var at undersøge om højfrekvente armaturer er mere energieffektive end almindelige lysstofarmaturer og endvidere at finde ud af om belysningsstyrken bliver forringet ved brug af højfrekvente armaturer. For at undersøge hvor meget energi de forskellige armaturer forbruger kobledes et wattmeter til deres forsyning. Derefter blev der placeret en lux-måler i en afstand af 180 cm fra lysstofrøret. Derved kunne det måles hvordan de forskellige armaturers lysudbytte var. Til forsøget skulle der bruges både en analog og en digital lux-måler, men desværre fungerede det digitale måleudstyr ikke ordentligt. Selve opstillingen med armaturerne var allerede lavet. Den består af 2 lysstofrør som henholdsvis kan kobles til en almindelig forkobling og en højfrekvent forkobling. Derved sikrer man at det kun er forskellen på de to forkoblinger og ikke opstillinger og lysstofrør som giver forskellige resultater. Herefter skulle systemet sluttes til en forsyning. Til det brugtes en skilletrafo med nødstop. Derefter blev forsøget udført. Det foregik på den måde at begge lysstofrør med en almindelig forkobling først blev tændt, og derefter var kredsløbet tændt i et par minutter så rørene var ordentlig varme. Herefter aflæstes det hvor mange watt systemet brugte og hvor mange lux det udsendte. Der blev udført følgende 6 forsøg: 2 stk. lysstofrør med almindelig forkobling 1 stk. lysstofrør med almindelig forkobling 2 stk. lysstofrør med højfrekvent forkobling 2 stk. lysstofrør med højfrekvent forkobling, hvor den indbyggede dæmper blev skruet op på max 2 stk. lysstofrør med højfrekvent forkobling, hvor dæmperen indstillede lysstyrken så den var magen til de lux 1 stk. lysstofrør med almindelig forkobling udsender. Undersøgelse af om belysningsstyrken er ligefrem proportional med effekten, når der bruges en dæmper på 2 stk. lysstofrør med højfrekvent forkobling. Forsøgene blev foretaget i et mørkelagt lokale. Ovenover ses et billede af forsøgsopstillingen. Afleveret: 24. september 2004 Side 12 af 18

14 5.4 Materialeliste Skilletrafo med nødstop, wattmeter, lux-måler, diverse ledninger, ur, 2 almindelige lysstofrør, 2 sæt konventionelle reaktorer, højfrekvent forkobling, tommestok. 5.5 Målinger Type watt lux volt Ampere Alm. Lysstofrør, 2 stk. Alm. Lysstofrør, 1 stk. HF lysstofrør, 2 stk. HF lysstofrør, 2 stk. med 10V dæmp (Max!) HF lysstofrør, 2 stk. med dæmp så det ligner Alm. Lysstofrør, 1 stk. VA (målt med wattmeter #2) Phi (målt med wattmeter #2) , , , , , Proportionalitet mellem belysningsstyrke og effekt For at være i stand til at beregne hvorvidt der spares energi ved at installere højfrekvente armaturer, er det nødvendigt at undersøge sammenhængen mellem belysningsstyrke og effekt. Det er gjort vha. den samme forsøgsopstilling med det højfrekvente armatur og den indbyggede dæmper. Det er foretaget ved at regulere spændingen på dæmperen fra 1V til 10V med 1V interval. Til hver spænding er der foretaget en lux- og effekt-måling. Hvis forsøget viser at sammenhængen er ligefrem proportional kan forskellen i effekt og lux mellem almindelige reaktorer og højfrekvente forkoblinger beregnes direkte. Eksempelvis kan man beregne hvor meget mindre effekt det højfrekvente armatur bruger set i forhold til det konventionelle armatur: (her er tallene fra de andre målinger brugt) 105W 72W 105W 100 % = 31,4% Afleveret: 24. september 2004 Side 13 af 18

15 5.6.1 Målinger og regression Styrespænding [V] Effekt [W] Belysningsstyrke [lux] , , , , , Belysningsstyrke [lux] y = 3,3536x - 77,746 R 2 = 0, Effekt [W] Denne graf viser at forholdet mellem belysningsstyrke og effekt er næsten lineær. Regressionsværdien R 2 er næsten lig 1. Det betyder at omregningen mellem konventionelle og højfrekvente armaturer kan foretages direkte. 5.7 Fejlkilder Under forsøget var der flere fejlkilder. Det lykkedes desværre ikke at få den elektroniske lux-måler til at virke, og derfor blev målingerne kun udført analogt. Der blev altså ikke lavet kontrolmålinger. Ved forsøget med den højfrekvente forkobling viste wattmeteret at de to rør brugte 0 watt, hvilket ikke hænger sammen, eftersom de lyste på fuld styrke. Derfor blev der skiftet watt-meter midt under forsøget. Der blev dog målt på de almindelige rør igen med det nye wattmeter. Herved blev det opdaget at det nye wattmeter ca. målte 5 watt mindre i forhold til de gamle målinger. Årsagen formodes at være wattmeteret, der blev brugt først, ikke fungerede korrekt pga. støj fra HF forkoblingen. Dette er ikke så godt da man kun må sende små mængder støj ud på lysnettet, der var desværre ikke et måleapparat til rådighed sådan at støjniveauet kunne måles. Der var heller ikke mulighed for at sammenligne almindelige rør med T5 rør. Dette skyldes, at T5 rør ikke kunne fremskaffes. Det havde været interessant at se om T5 rør ville give mere lys og bruge mindre effekt. Den højfrekvente spole var også af ældre dato, og i dag findes der mere effektive spoler, hvilket betyder at målingerne skiller sig ud fra de oplysninger der er indhentet i andre rapporter. 5.8 Vurdering Som man kan se i tabellen over forsøget, gav det ikke de forventede resultater. Det var forudset at en HF forkobling ville give flere lux, end med traditionelle reaktorer, men som man kan se i ovenstående tabel, er dette ikke tilfældet i det udførte forsøg. 190lux 160lux En HF forkobling giver 16 % 100% = 15,8% mindre lux end den traditionelle løsning. 190lux Da lysstofrørene med HF forkobling i forsøget ikke kunne give lige så mange lux som en konventionel reaktor, blev der lavet en undersøgelse af forholdet mellem belysningsstyrke og effekt for at gøre en omregning fra lux til Afleveret: 24. september 2004 Side 14 af 18

16 Watt mulig. Det konventionelle armatur gav en bestemt mængde lux, og indsættes dette tal i den fundne funktion for E(P) kan effektforbruget fra HF armaturet findes, og dermed kan besparelsen beregnes. Forskriften kom til at hedde E ( P) = 3,354( P) 77, 75. Det konventionelle armatur brugte 105W og udsendte 190lux. Dette lux-tal indsættes nu i forskriften ,75 E 83 3,354 ( P) = 3,354( P) 77,75 = 190 P = = 79, W HF forkoblingen bruger altså 80 watt, i forhold til de 105 watt som et konventionel lys armatur bruger ved samme belysningsstyrke. Derfor bliver besparelsen: 105W 80W 100% = 24% 105W Det svarer til en besparelse på 24 %. Så man kan se at der er potentiale i HF forkoblinger. Når der blev brugt dæmp på HF forkoblingen faldt belysningsstyrken 8 lux i forhold til forsøget med HF forkobling uden dæmp. Det er åbenbart ikke muligt at nå helt de samme antal lux, når man vil have muligheden for at kunne dæmpe sit lys. Dette er endnu en faktor man skal have med, når man skal til at vælge hvilken slags lys man skal have. Det var oprindeligt planlagt at HF systemet skulle dæmpes til at give samme antal lux som den almindelige opkobling og derefter aflæse wattforbruget, men dette kunne ikke lade sig gøre, da den almindelige opkobling fra starten af gav flere lux. Derfor blev forsøget udvidet til at få HF forkoblingen til at give lige så mange lux, som en enkelt traditionel forkobling. Herefter blev der set på, hvor mange watt der bliver brugt i hvert af de to systemer. De giver hver især 95 lux, men watt forbruget er en anelse lavere, med HF forkobling, nemlig 3 watt. Det er dog ikke den store besparelse, og forsøget blev kun lavet pga. nysgerrighed efter at sammenligne effektforbruget imellem de to systemer. I praksis er det utænkeligt at bruge 2 rør med HF forkobling selvom de bruger mindre strøm end 1 rør med konventionel reaktor. Det skal kort nævnes, at der i forsøget blev brugt almindelige rør med en dertil bygget HF forkobling, dette betyder at potentialet i HF ikke bliver udnyttet fuldt ud. Da forsøget blev udført med nye rør, var stroboskopeffekten endda rimeligt udvisket. 6. Interviews Som skrevet i problemformuleringen gennemføres et interview med en skole, som allerede har gennemført udskiftning af armaturer, for at forsøge at få et indblik i hvordan det har påvirket arbejdsmiljøet og økonomien. Følgende personer er blevet interviewet: Humlehaveskolen i Odense Kommune Elektriker Keld Bo Jensen, elektriker ved Aalborg Universitet Betjentene på basis, Aalborg Universitet Desværre var der ingen af disse kontakter som kunne give brugbar information. De får bare sat systemerne op, og derefter følger de ikke op på hvilke ændringer det medfører. Afleveret: 24. september 2004 Side 15 af 18

17 7. Perspektivering I vores forsøg fandt vi ud af at man ved at bruge HF forkoblinger kan spare strøm. Det er godt for den enkelte forbruger at han kan spare penge på elregningen, men samfundsmæssigt set har det også stor betydning at vi sparer på strømmen. Gennem vores problemanalyse fandt vi ud af at elproduktion er den energiform som udleder mest CO 2 per produceret energienhed. Derfor er det oplagt at spare på strømmen, og især efter Danmark har tilsluttet sig Kyoto-aftalen er det vigtigt at vi reducerer vores udslip af drivhusgasser. Et er dog at være god ved miljøet i forbrugsfasen, men mht. bortskaffelse er det mere besværligt at sige om højfrekvente forkoblinger er en fordel eller ej. Vi har fundet ud af at lysstofrørene har flere brændetimer med en HF forkobling, men samtidig indeholder selve forkoblingen mere elektronik end en konventionel reaktor. Det betyder at der kommer mere elektronikaffald, hvilket er mere besværligt at bortskaffe. Mht. produktionen af HF forkoblinger har vi ikke været i stand til at finde oplysninger om hvor meget det forurener osv. Vi har ikke selv den fornødne viden til at vurdere om den ekstra mængde elektronik forurener mere set i forhold til de konventionelle reaktorers indhold. Det er altså ikke kun forbrugsfasen, der har betydning for armaturernes miljøbelastning, men også produktion og bortskaffelse. Et andet aspekt ved brugen af HF forkoblinger er arbejdsmiljøet. Pga. de højere frekvenser hvormed armaturerne drives skaber lysstofrørene mindre flimmer. Dette er mere behageligt at arbejde ved og dermed er arbejdsmiljøet forbedret. I visse tilfælde kan dæmpning af lyset forbedre arbejdsmiljøet idet man kan undgå skarpt lys, hvor det er uønsket. Endvidere undgår man med HF forkoblinger flimmer i opstartsfasen, og hvis et lysstofrør er ved at være udbrændt vil det elektroniske kredsløb udkoble røret, så man undgår blink, som man kender det fra almindelige reaktorer. Man kan opnå en større strømbesparelse ved at kombinere HF forkoblinger med zonestyring og lyssensorer. Zonestyring fungerer på den måde at man inddeler rum og afdelinger i forskellige sektioner, sådan at man kan slukke eller dæmpe lyset sektionsvis, det sker vha. bevægelsessensorer som registrerer om der er mennesker til stede i den enkelte sektion. Lyssensorer kan placeres i rum hvor der er gode dagslysforhold. De registrer nemlig hvor mange lux det naturlige lys giver. Herved kan det kunstige lys dæmpes og man kan spare strøm. Forbrugeren kan altså få en mindre elregning, men man skal huske at det er en langsigtet investering at anskaffe HF systemer. Det tager nemlig et stykke tid inden de dyrere anlæg er tilbagebetalt vha. elbesparelsen. Afleveret: 24. september 2004 Side 16 af 18

18 8. Konklusion Gennem projektet har vi arbejdet med strømbesparelse på lysanlæg. Vi har lavet en problemanalyse, et forsøg og et par interviews. Vha. disse kan vi nu svare på vores problemformulering: Er højfrekvensarmaturer mere energieffektive end almindelige lysstofarmaturer? Vores forsøgsresultater viste at lysstofrør med en HF forkobling bruger mindre strøm end lysstofrør med en konventionel reaktor. HF forkoblingen brugte 72W og den konventionelle reaktor brugte 105W. Lux-værdierne viste sig at være 15 % lavere ved HF forkoblingen, men da rørene ikke var placeret i en lampeparabol som forstærker og reflekterer lyset kan tallene ikke sammenlignes med de krav som stilles i DS700. Den HF forkobling vi brugte i vores forsøg var fra midten af 90 erne, og teknologien er sikkert blevet forbedret siden, men vi har ikke haft mulighed for og midler til at investere i en ny forkobling. Vi foretog diverse interviews med institutioner, som har opsat HF forkoblinger, for at høre hvordan økonomien i praksis er, men de personer vi talte med var ikke i stand til at give os konkrete oplysninger om emnet. Problemet er nok at den daglige bruger i større institutioner ikke ligger mærke til hvordan strømforbruget ændres, men kun bestyrelse osv. som arbejder med regnskaber kan se en ændring. Er der ulemper forbundet med brugen af højfrekvensarmaturer? Vi har fundet ud af at flimmer ved brug og blinken fra udbrændte rør ikke findes ved HF forkoblinger da de elektroniske kredsløb forhindrer dette. I forsøget fandt vi dog ud af at lysstofrørene med en HF forkobling giver færre lux end en konventionel reaktor. I vores forsøg opdagede vi også at forkoblingen sendte støj ud på nettet, vi havde dog ikke udstyr til at måle det med, og derfor ved vi ikke hvor alvorligt det er. HF forkoblinger kan sende støj ud, men der er et indbygget filter i anlægget som skal forhindre dette. Konklusionen er at HF forkoblinger er en langsigtet investering, som både giver økonomiske og miljømæssige fordele i længden. Afleveret: 24. september 2004 Side 17 af 18

19 9. Kildeliste Bog 1: DS 700:1997 Kunstig belysning i arbejdslokaler, udgivet 1997 af Dansk Standard i København. 1 IPCC s officielle hjemmeside 2 Rapport om fremtidens klima fra DMI 3 UNFCCC s officielle hjemmeside 4 Dansk Industris hjemmeside om drivhuseffekt 5 Kyoto-protokollen på Finansministeriets hjemmeside 6 Energistyrelsens energistatistik 2002 om el og fjernvarme 7 Elsparefondens side om CO 2 -udslip 8 Se note 6 9 Se note 7 10 Lov om fremme af besparelse i energiforbruget fra Statens juridiske online informationssystem 11 Rapport om belysning i undervisningslokaler 12 Se note Eksempel på installation af HF forkobling på skole, se bilag 1 14 Teknisk rapport om HF forkoblinger 15 Rapport fra El-fagets uddannelsesnævn om lysrørskoblinger 16 Datablad for Helvar HF forkobling model EL2 36 BC. 17 Se bog 1 18 Blokdiagram over forkoblingen kan ses under bilag 2 Afleveret: 24. september 2004 Side 18 af 18

20 Bilag 1 Tilskudssag Ansøger Ansøger: Odense Kommune Udførelsessted: Humlehaveskolen Kontaktperson: Bjarne Andersen Telefonnummer: Lokaletype: Skole-pilotprojekt Antal lokaler: 37 Lokaleareal (m2): Belysningssystem Armaturleverandør: Fagerhult Belysning AS Armaturmodel: Fagerhult: Combifive med EP afskærmning og oplys (8, 2002) Fagerhult: Semi T5 med EP afskærmning og oplys (9, 2002) Antal armaturer i alt: 394 Antal styringer i alt: Samlet pris armaturer: Samlet pris belysningssystem: Samlet pris belysningssystem pr. m2: Samlet pris belysningssystem pr. armatur: kr kr. 105 kr. 812 kr. Installation Installatør: Samlet pris montering armaturer: Samlet pris installation: Samlet pris installation pr. m2: Samlet pris installation pr. armatur: Lindpro a/s kr kr. 63 kr. 489 kr. Økonomi Samlet investering for projektet: Tilskud for projektet: Nettoinvestering: Totalpris pr. m2 før tilskud: Totalpris pr. m2 efter tilskud: Totalpris pr. armatur før tilskud: Totalpris pr. armatur efter tilskud: kr kr kr. 169 kr. 129 kr kr. 993 kr. Alle priser er ekskl. moms. Kilde: Afleveret: 24. september 2004 Bilag 1

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Lysrørs faktorer For at et lysstofrør kan tænde, er der to faktorer, som skal opfyldes: 1. Varme glødetråde 2. Høj tændspænding Disse to faktorer opnås på forskellig vis, alt efter hvilken lysstofrørs-koblingsmetode,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 Indholdsfortegnelse: Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0 Indhold Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0... 2 Kom godt i gang...

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Lyskilder ÅF Lighting

Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder Elektriske lyskilder Glødelamper/ temperaturstrålere Udladningslamper/ luminescensstrålere Lysdioder Natrium Kviksølv Standard 230 V Halogen Lavtryk Højtryk Lavtryk Højtryk

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173

ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af elforbrugsmåleren. ADVARSEL! Forbind IKKE 2

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Godt LYSmiljø med LED

Godt LYSmiljø med LED Godt LYSmiljø med LED lart og roligt lys, ed lavt el-forbrug Indtil for få år siden var energibesparelser og lyskvalitet hinandens modsætninger. Men hos ABC Lys flytter vi hele tiden grænsen for, hvad

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring!

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Simpel lysstyring Intelligent lysstyring ! " # $ %&& ' Regler er til for at bliver overholdt, men private virksomheder kan vælge at bestemme selv. Men er

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig.

Vi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig. Adfærds datalogning Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Udvikling af dataloggerne... 2 Sensorer... 5 Lysmåling... 6 Bevægelses måling... 6 Opsætning af loggerne... 8 PIR... 8

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Energigennemgang af Café Retro

Energigennemgang af Café Retro 1 Energigennemgang af Café Retro Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme

Læs mere

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer Sådan sparer du penge med dit nye sparometer Indstil dit sparometer BEMÆRK: Husk at trykke på START/STOP et par sekunder for at nulstille datahukommelsen inden man starter en måling. Sådan indstiller du

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Hvad Elmester s øjne ser.

Hvad Elmester s øjne ser. Hvad Elmester s øjne ser. Tekniq s medlemmer tilbyder en garantiordning ved Elmester ApS Maskinmester & Aut. El-installatør Kim Henriksen udarbejdet12 maj 2015 Elmester ApS, Hollændervej 155, 5500 Middelfart,

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN

LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN SKIFT TIL LED OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN OPNÅ STORE BESPARELSER MED LED Det er et faktum,

Læs mere

Produktkatalog. www.ledhuset.dk

Produktkatalog. www.ledhuset.dk Produktkatalog LEDHuset Føvling kirkevej 1 6683 Føvling kontakt@ledhuset.dk +45 3014 3616 1 Katalogets indholdsfortegnelse 1: Forside 2: Indholdsfortegnelse 3: XT8 LED Rør 140/165 LM/W 4: FT8 LED Rør 100124

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Installationsvejledning til T8/T10 LED-rør 3. Generation

Installationsvejledning til T8/T10 LED-rør 3. Generation Vejledningen dækker følgende LED-rør fra : Type Længde Watt SPL-T8 60 cm til 150 cm SMD - rør 9 til 22 [W] LED-rørets opbygning og tilslutning: LED-lysrøret kan monteres på to forskellige måder. Første

Læs mere

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual

Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual OM Solceller Intelligent Solar Charge Controller Solar30 User s Manual Læs venligst denne instruktion grundigt igennem, før du bruger den. 1 Produkt introduktion: Denne controller er en slags intelligent

Læs mere

Dagslysstyret LED-belysning

Dagslysstyret LED-belysning Dagslysstyret LED-belysning Om dagslysstyret LED-belysning Resultater Tekniske løsninger Forsøgslokaler Fremtidens lys Målinger og test Kontakter Et lyskoncept til daglysstyret LED-belysning til skoler

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Belysning Energieffektivisering

Belysning Energieffektivisering Belysning Energieffektivisering Indholdsfortegnelse Belysning...2 Energieffektiviseringer...2 Belysningsniveau...3 Adfærdsrelaterede besparelsesmuligheder...3 Sluk for unødigt brændende lys...3 Lyskilden...4

Læs mere

Informationsseminar. Osram Otra Lighting Philips Lys GE Lighting Megaman Danmark Solar Danmark Lemvigh Müller

Informationsseminar. Osram Otra Lighting Philips Lys GE Lighting Megaman Danmark Solar Danmark Lemvigh Müller Glødepærens udfasning Informationsseminar Samarbejde med Phips lys Program 19. august: Odense 20. august: Vejen 24. august: Ålborg 26. august: København 27. august: København 3. september: Århus Program

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

lys I ElEGANT DESIGN

lys I ElEGANT DESIGN l ED YS I LEGANT ESIGN Micro-line 6 mm Størrelser: 1m og 2m længder, større kan skaffes. Fastgørelse: med beslag eller dobbeltklæbende tape. Overflade: Fås i rå eller anodizid overflade. Micro-line 6 mm

Læs mere

INTELLIGENT BOLIGSTYRING

INTELLIGENT BOLIGSTYRING Energihuset INTELLIGENT BOLIGSTYRING Introduktion Om energihuset Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion I dag kan man godt få systemer der kan styre el, vand, varme eller ventilation

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

LEDterminologi. Håndbog

LEDterminologi. Håndbog LEDterminologi Håndbog LED-introduktion I alle byer spiller planlægningen af byens belysning en fremtrædende rolle. Og i en tid med hurtig teknologisk udvikling har LED hurtigt ændret status fra innovativ

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Intelligent. bolig uden besvær. økonomisk komfortabelt sikkert enkelt

Intelligent. bolig uden besvær. økonomisk komfortabelt sikkert enkelt Intelligent bolig uden besvær økonomisk komfortabelt sikkert enkelt Få en mere komfortabel og sikker bolig med et lavere elforbrug zensehome er fremtidens bygningsinstallation i diskret og tidløst design

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago LED lampe med soft dæmp er forsynet med HF sensor og master/slave funktion. Santiago kan trådløst kommunikere mellem Master og Slave.aled.dk

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Brugsvejledning For Frithængende emhætte

Brugsvejledning For Frithængende emhætte Brugsvejledning For Frithængende emhætte MODEL EN 6335-2-31 Kære kunde, Vi er overbeviste om I vil blive glade for Jeres nye emhætte og det bliver en fornøjelse at bruge denne. Dette produkt er produceret

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energihuset Intelligent energistyring

Energihuset Intelligent energistyring Energihuset Intelligent energistyring Allerede i dag kan man få systemer, der kan styre og/ eller regulere vores forbrug af el, vand, varme og måske ventilation i vores boliger. I fremtiden vil disse systemer

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere