Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Idékatalog til kommunal kræftrehabilitering. - Sammendrag af erfaringer fra 11 kommunale projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Idékatalog til kommunal kræftrehabilitering. - Sammendrag af erfaringer fra 11 kommunale projekter"

Transkript

1 Idékatalog til kommunal kræftrehabilitering - Sammendrag af erfaringer fra 11 kommunale projekter

2 Indhold Indledning 3 Opsporing af borgere til rehabiliteringsforløb 5 Opsporing af borgere 5 Planlægning af målrettet rehabiliteringsforløb ud fra borgernes behovsniveau 6 Hvordan sikres borgernes indflydelse på rehabiliteringsforløbet? 6 Forskellige metoder og indhold i den indledende samtale 9 Erfaringer med koordination og samarbejde om en sammenhængende indsats 13 Etablering og opretholdelse af samarbejde mellem sektorer 13 Samarbejde mellem forvaltninger 13 Nye samarbejdsformer i de kommunale forvaltninger 14 Modeller for forløbskoordination 14 Erfaringer med tilbud om fysisk aktivitet 17 Etablering af fysiske aktiviteter opmærksomhedspunkter 17 Vurdering af fysisk funktion 17 Indholdet i fysiske aktiviteter 17 Tilbage til hverdagslivet 21 Hvilke indsatser kan hjælpe tilbage til hverdagslivet 21 Samarbejde med arbejdsmarkedsafdelingen 21 Arbejdsmarkedstiltag 23 Afslutning 23 Kolofon Tekst Betina Arendt Redaktion Louise Avnstrøm, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj-Britt Winther, Kommunernes Landsforening Bo Andreassen Rix, Kræftens Bekæmpelse Foto Colourbox Tomas Bertelsen Layout Esben Bregninge Design Tryk Zeuner Grafisk as 1. udgave december

3 Indledning Figur 1: Projektkommunernes geografiske placering Hvad skal man være opmærksom på, når man skal igangsætte et rehabiliteringstilbud til borgere med kræft? Hvordan opsporer man borgere med kræft tidligt? Hvordan vurderer man en patients behov? Hvordan målretter man indsatserne? Hvordan sikrer man sammenhæng i borgerens forløb mellem kommunen, praksissektoren og sygehuset? Og hvordan kan man understøtte borgeren i at lære at leve med de følger, sygdom og behandling har givet, og hjælpe borgeren med at vende tilbage til arbejdsmarkedet? Skive Viborg Ålborg Randers Norddjurs 11 kommunale projekter i 15 kommuner har fra arbejdet målrettet med at få erfaring i, hvordan disse udfordringer med udvikling af en kræftrehabiliteringsindsats kan angribes. I dette idékatalog præsenteres erfaringerne i oversigtsformat, der kan give inspiration til arbejdet med rehabilitering af borgere med kræft. I kataloget gives en smagsprøve på tre centrale indsatsområder: Ringkøbing-Skjern Herning Vejle Odense Halsnæs Sorø Gladsaxe København 1) Koordinering og samarbejde 2) Fysisk aktivitet 3) Tilbagevenden til hverdagslivet Svendborg De 11 kommunale projekter har alle udarbejdet en egen rapport, hvori der kan findes mere detaljerede oplysninger om, hvordan indsatserne konkret kan tilrettelægges samt resultater fra projekterne. Derudover har Syddansk Universitet udarbejdet en samlet erfaringsopsamling, der kan downloades på www. kræftrehabilitering.dk De kommunale kræftrehabiliteringsprojekter er baseret på meget forskellige vilkår og forudsætninger i forhold Langeland til størrelse, antal borgere, geografisk udstrækning og ressourcer. Derfor er en af de grundlæggende erfaringer, at kræftrehabilitering kan igangsættes på flere forskellige måder. Vi håber, at kataloget vil give inspiration til arbejdet med kommunal kræftrehabilitering. 3

4 4

5 Opsporing af borgere til rehabiliteringsforløb Hvor opspores borgere med kræft? Hvordan rekrutteres borgerne tidligt i deres kræftforløb? Hvordan opspores borgere med særlige rehabiliteringsbehov? Hvordan målrettes rehabiliteringsforløbene, så borgerens indflydelse sikres? Opsporing af borgere En væsentlig udfordring ved kræftrehabilitering er at sikre, at alle de af kommunens borgere, som er indlagt på sygehus, og som efterfølgende har et behov for rehabilitering, modtager et kommunalt tilbud, der er tilpasset den enkeltes behov. Der er flere indgange til rehabilitering, og visitering af borgere til rehabiliteringstilbuddene kan foregå på mange forskellige måder, som fx via: Selvhenvendelse Henvisning fra sygehuse Henvisning fra praksissektoren Henvisning fra sygedagpengeafdelingen Erfaringer viser, at et rehabiliteringsforløb styrkes, hvis kommunernes forløbskoordinatorer tidligt i forløbet kommer i kontakt med borgeren og gør opmærksom på de kommunale tilbud. Borgerne kan med fordel opspores ved: Diagnosen, i forbindelse med indlæggelse eller ambulant kemo- eller strålebehandling Efter 2 3 kemo- eller strålebehandlinger I forbindelse med henvendelse fra jobcenter eller arbejdsmarkedsafdeling, senest 8 uger efter sygemelding For at styrke opsporingen af borgere er der erfaring med: En Sundhedsbus. I Vejle blev Sundhedsbussen parkeret lokalt på bytorve, hvor borgere fik information om kræftrehabiliteringstilbuddet i kommunen. Pjecer om projektet til borgere med kræft, som bl.a. uddeles til borgerne hos praktiserende læger, på sygehuse, hos kommunale sagsbehandlere, og i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Se eksempler på informationspjecer til borgere fx på Randers og Sorø kommuners hjemmesider. Avisannoncer, som informerer om projektet eller særlige arrangementer. Der er grupper med særlige rehabiliteringsbehov, som man skal være særligt opmærksomme på at få opsporet: Socialt udsatte borgere Mandlige deltagere Borgere med anden etnisk baggrund end dansk Borgere som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, såsom kontanthjælpsmodtagere og borgere over den erhvervsaktive alder Erfaringer viser, at det kan være særligt svært at opspore de patientgrupper, som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Derfor kan diagnosetidspunktet være et godt tidspunkt for kommuner og sygehuse til at opspore disse borgere. I praksis er rekrutteringsudfordringerne imødekommet på forskellig vis i kommunerne: I Ålborg har de opnået en bred rekruttering, hvilket kan hænge sammen med, at størstedelen af deres borgere er henvist fra sygedagpengerådgiverne. 5

6 I København har de i samarbejde med sygehusene henvendt sig personligt til mandlige kræftpatienter, mens de var indlagt på sygehuset, og fortalt dem om kræftrehabiliteringstilbuddet. De mandlige borgere har bl.a. indrettet et billardrum, og der er arrangeret fisketure. I fx København, Vejle, Svendborg og Langeland er der blevet arrangeret sports- og friluftsorienterede tilbud til mænd. I Vejle anvendte de deres sundhedsbus i en særlig indsats for mænd med kræft, idet bussen blev parkeret på genbrugsstationen i weekenden. I København har de forsøgt at nå de etniske minoriteter ved at etablere en indvandrerklub. Det kræver dog et stærkt samarbejde med sygehusene, for at patienterne bliver henvist til tilbuddet. I fremtiden vil København søge at nå de etniske minoriteter ved at henvende sig personligt på sygehuset, hvilket de har haft stor succes med over for de mandlige kræftpatienter. Planlægning af målrettet rehabiliteringsforløb ud fra borgernes behovsniveau Hvordan sikres en målrettet indsats, hvor borgere med kræft får dækket deres vidt forskellige behov? Hvordan måles og identificeres borgernes behov og funktionsevne? Der er gode erfaringer med at kategorisere eller niveaudele borgerne i forhold til sværhedsgraden af deres behov for rehabilitering. Der er ligeledes gode erfaringer med, at alle borgere med en kræftdiagnose tilbydes mindst én samtale. Borgerne vil have forskellige behov, alt efter hvordan deres diagnose og livssituation generelt er. Borgernes behov for rehabilitering kan deles ind i flere niveauer. Modellen Scenarier af kontakt- og koordineringsforløb, der er vist i figur 2, blev brugt i KOSAK projektet. Her inddeles borgerne i fire scenarier, der bygger på følgende kendetegn: Antal kontakter og kontaktform Risiko for nedsættelse af funktionsevnen Begrænsninger i funktionsevne Tværfaglig/tværsektoriel indsats Tidsforløb og mål for forløbet Ud fra disse kendetegn kan man inddele patienter i fire niveauer Hvordan sikres borgernes indflydelse på rehabiliteringsforløbet? Det er erfaringen, at borgernes indflydelse bedst sikres gennem inddragelse af den enkelte borger så tidligt som muligt i forløbet, fra start ved henvisning og efterfølgende med udarbejdelse af en rehabiliteringsplan lokalt i kommunen. For at sikre borgernes indflydelse lægges der vægt på: Individuelt sammensatte forløb, som tager udgangspunkt i borgerens livssituation Borgeren skal sikres indflydelse gennem inddragelse i at formulere målene med rehabiliteringen og beslutning om, hvilke tilbud den enkelte vil deltage i 6

7 Figur 2: Scenarier af kontakt- og koordineringsforløb i fire kommuner Borgere med behov for en kompleks og langvarig rehabiliterings- og koordineringsindsats Borgere med afgrænsede og korterevarende behov for rehabilitering og koordinering Den selvforvaltende borger med behov for afgrænset information 1-2 korte kontakter Telefonisk/personlig henvendelse Viden om hvor borgeren kan henvende sig med spørgsmål Den selvforvaltende borger med behov for information og støtte til selv at mestre egen situation 3-4 kontakter Samtale(-r) på kommunen Telefoniske samtaler Information, fx om pensionsforhold; drøfte frygt for hårtab og overvejelser vedr. tilbagevenden til arbejde 5-6 kontakter Samtale(-r) på kommunen Telefoniske samtaler Information om rettigheder (fx. økonomi); konkret støtte til afklaring af behandlingsforløb; støtte vedr. ansøgning om økonomisk støtte til fastholdelse af arbejde > 10 kontakter Samtale(-r) på kommunen, i borgerens hjem/arbejdsplads Telefoniske samtaler Information om rettigheder; samtale om kompleks sygdomssituation; deltagelse i tværfaglige møder (fx. med familieafdeling og kommunens visitator) om hjælp til børn og praktisk hjælp i hjemmet; håndtering af krav om ansøgning om førtidspension Niveaudeling efter borgernes behov. Model fra KOSAK projekter et samarbejdsprojekt mellem Herning, Randers, Skive og Viborg kommuner. 7

8 Tilsvarende forsøgte man i Sorø at niveauinddele borgerne, som deltog i projektet, ud fra tre kategorier baseret på kompleksiteten af deres behov for hjælp og rehabilitering. De tre kategorier blev inddelt som vist i figur 3. Figur 3: Skema til niveaudeling Kategori Antal borgere Kategori 1. Lidt behov for hjælp (støtte, viden og handling) Kendetegn for gruppen af patienter: Få kontakter til coach Nogle har ikke gavn af endnu en ny kontakt pga. fremskreden sygdom eller høj aktivitet i behandlingsforløb. Typisk pårørende eller projektets samarbejdsparter, der har opfordret til deltagelse Nogle mener ikke, at de har noget rehabiliteringsbehov, som svarer til de tilbud, der er igangsat i projektet. Vil dog gerne bidrage med erfaringer til projektet og fortælle deres historie Nogle har "egen" metode til at komme videre Kategori 2. Middel behov for hjælp (støtte, viden og handling) Kendetegn for gruppen af patienter: De fleste er i forvejen aktive i eksempelvis foreningsliv De fleste føler, at det er vigtigt for dem at kunne gøre en forskel og passe på deres krop via sundhedsfremmende aktiviteter Få har et aktivt arbejdsliv Ingen har depressioner ved første møde med coach Størstedelen er "sygdomsfrie" Enkelte ved, at de aldrig bliver raske. Deltagelse i aktiviteter forøger deres livskvalitet Kategori 3. Meget behov for hjælp (støtte, viden og handling) Kendetegn for gruppen af patienter: Stor kompleksitet i sygdomsforløb eller i rehabiliteringsforløb Mange rehabiliteringsopgaver, som skal løses i primær sektor eller i samarbejde med sekundær sektor Nogle er "sygdomsfrie", men har senfølger som nedsat funktionsniveau, smerter, træthed, stress og depressioner, der betyder, at de ikke kan leve det liv, som de kunne før sygdommen Flere er uhelbredeligt syge med sygdomsspredning til flere organer. Deltagelse i aktiviteter forøger livskvalitet 8

9 Særligt den indledende samtale har afgørende betydning for koordinering og gennemførelse af rehabiliteringsforløb, og den kan med fordel indgå som en fast rehabiliteringsydelse. Den indledende samtale har flere positive effekter: Giver borgeren mulighed for at fortælle den samlede sygehistorie, hvilket har en udredende og lindrende effekt Skaber gensidig tillid med borgeren Motiverer borgeren til at udnytte egne ressourcer ved at give professionel feedback på de tanker, borgeren gør sig, samt motiverer til at styrke egne kompetencer Oplyser borgeren om, hvor vedkommende kan henvende sig for at få den nødvendige støtte og vejledning Der er dog under hele rehabiliteringsforløbet behov for samtaler, idet et rehabiliteringsforløb må ses som en fortløbende proces. Der er gode erfaringer med, at kommunerne tilbyder flere afdækkende samtaler, da borgerens behov ofte ændres undervejs: Den indledende samtale, hvor borgerens behov afklares En eller flere opfølgende samtaler, hvor borgeren kan melde tilbage og få justeret sit rehabiliteringsforløb En afsluttende evalueringssamtale For mange borgere er det de fysiske gener og behovet for fysisk træning, der presser sig på i starten af sygdomsforløbet, mens der senere kan opstå behov for hjælp til at klare sig i eget hjem og håndtere problemer af mere psykosocial karakter. Forskellige metoder og indhold i den indledende samtale Der er forskellige tilgange til den indledende samtale. Generelt er der god erfaring med at udvikle en spørgeguide til den indledende samtale for at komme hele vejen rundt om borgerens situation fra fx Vejle og Odense kommuner. I KOSAK- og Halsnæsprojekterne har de gode erfaringer med at anvende International Classification of Function (ICF) som referenceramme for den indledende samtale. ICF er et redskab, der kan bruges til systematisk klassificering og vurdering af funktionsevnen. Der ses på kropslig funktion, aktivitet og deltagelse set i relation til borgerens samlede helbredstilstand og personlige og omgivelsesmæssige faktorer (WHO, 2005). ICF er brugt som begrebsramme, så der tages højde for alle elementerne i modellen, når borgernes behov afklares, og der opsættes individuelle mål. Denne reference- og begrebsramme har vist sig særlig anvendelig i et tværfagligt samarbejde. 9

10 Figur 4: WHOs ICF model International Klassifikation af Funktionsevne Helbredstilstand eller sygdom Kroppens Funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer (WHO, 2001) Ålborg, Sorø, Gladsaxe og Norddjurs kommuner har ladet sig inspirere af Dallundskalaen til afdækning af borgernes behov. De hyppigst identificerede behov, som knytter sig til deltagernes funktionsevne, er: Fysiske/kropslige behov Psykosociale behov, såsom følelsesmæssige og relationelle (familie- og netværksproblematikker) Behov i forhold til tilknytning og tilbagevenden til arbejdsmarkedet Behov, der knytter sig til aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 10

11 Definition på rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabilitering Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum,

12 12

13 Erfaringer med koordination og samarbejde om en sammenhængende indsats Hvordan sikrer man en velkoordineret indsats på tværs af sygehus, praksissektoren og kommune, så borgeren med kræft oplever et sammenhængende forløb? Hvordan sikrer man koordination og samarbejde mellem de mange kommunale forvaltninger, der kan være involveret i borgerens forløb? Her er nogle bud på, hvordan det kan gribes an. Etablering og opretholdelse af samarbejde mellem sektorer Der kan være udfordringer ved etablering af et godt samarbejde mellem sygehus, praksissektoren og kommunal rehabiliteringsenhed. Ud over at man fysisk ikke sidder samme sted og har forskellig organisation, struktur og rammer, så spiller kulturen forstået som den måde, man ser borgerens problemer på, også ind. Erfaringerne har vist, at forskellige paradigmer dominerer på sygehusene og i kommunalt regi, hvilket det kan være nyttigt at være opmærksom på. Dette kommer bl.a. til udtryk, når borgernes behov defineres, idet sygehusene har fokus på sygdomsrelaterede behov og løsninger, mens kommunerne i højere grad har fokus på hverdagen og individualiserede rehabiliteringsbehov, som løbende må imødekommes i situationen. Der er gode erfaringer med følgende tiltag, der kan styrke samarbejdet mellem sygehus og kommune: Udarbejdelse af pjecer samt afholdelse af informationsog oplægsmøder til fagfolk og professionelle. Der henvises til projektet i Halsnæs Kommune og KOSAK projektet for en uddybende beskrivelse af, hvordan det kan gribes an. Etablering og vedligeholdelse af samarbejdet på tværs af organisationer, afdelinger og fag, gennem personligt kendskab og konkret synlighed, ved løbende at holde møder samt ved at besøge sygehusenes afdelinger og relevante forvaltninger. I forhold til at etablere samarbejde med de praktiserende læger og øge antallet af henvisninger har fx Vejle kommune haft succes med at: Etablere samarbejde med 12-mandsforeningen for praktiserende læger Inddrage de praktiserende læger i mål- og planmøder med borgerne Lægerne retter henvendelse til kommunen, når de ønsker, at kommunen indleder socialmedicinsk sagsbehandling. Det gør de med blanketten LÆ 165, som praktiserende læger kan anvende, når de ønsker at kommunen indleder socialmedicinsk sagsbehandling, fx pleje af døende i eget hjem, aftale om kronisk sygdom, kontanthjælp, genoptræning, omskoling, uddannelsesforanstaltninger, hjælpemidler, hjemmepleje m.m. Kommunen kan med borgerens samtykke give lægen information om, hvad der videre foretages i sagen. Samarbejde mellem forvaltninger Hvordan sikres det, at borgeren får en sammenhængende indsats i kommunen, når borgere ofte skal have hjælp fra flere forvaltninger, fx arbejdsmarkeds- og sundhedsforvaltningen? Hvordan sikrer man videndeling om borgeren i kommunen, hvordan planlægger man et godt forløb, og hvordan kan det organiseres? 13

14 Figur 5: Enkelt forløbskoordinator Enheder under Sundhedsforvaltningen fx Ældre- og handicap- Ergo- og fysio- Div. relevante afdelingen terapeuter enheder Enheder under Sundhedsforvaltningen fx Arbejdsmarkedsafdelingen Div. relevante enheder Forløbskoordiator Sygehus Praktiserende læge Frivillig organisationer Nye samarbejdsformer i de kommunale forvaltninger Det er vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem forvaltningerne, sådan at borgere, der skal have kontakt med flere forvaltninger på grund af forskelligartede problemstillinger, stadig føler, at de får en sammenhængende indsats. Det er forskellige måder at imødekomme denne udfordring på: I Viborg Kommune har man besluttet at etablere et permanent kræftteam i jobcentret, hvor sundhedsområdet skal med i en fælles forvaltning I Sorø Kommune undersøger man kommunens struktur med henblik på at finde nye modeller, som bl.a. skal samle og gøre relevant viden tilgængelig på tværs af forvaltninger I Ålborg koordineres de social- og sundhedsfaglige indsatser i projektet ved, at sygedagpengerådgiverne fra starten er en del af rehabiliteringsteamet på Sundhedscentret Modeller for forløbskoordination Der er opnået erfaringer med to modeller for forløbskoordination gennem kræftrehabiliteringsprojekterne. I den ene model er enkeltpersoner blevet ansat til at varetage koordination. I den anden model varetager et team koordinationen. Fordele og udfordringer ved en enkelt forløbskoordinator, der varetager koordination af et rehabiliteringsforløb for borgeren: Simpel struktur, hvor forløbskoordinatoren er alene Stort kendskab til alle faser i den enkelte borgers rehabiliteringsforløb 14

15 Figur 6: Teambaseret forløbskoordination Sundhedsforvaltningen Socialforvaltningen Rehabiliteringsteam etableres med relevante fagpersoner som sygeplejerske, socilrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut, diætist og psykolog Forløbskoordiator vælges blandt rehabiliteringsteamet Sygehus Praktiserende læge Frivillig organisationer Etablering af mange kontakter til forskellige samarbejdsparter i forskellige sektorer Tre projektkommuner Ålborg, Vejle og København har benyttet en model for forløbskoordination, som tager afsæt i et rehabiliteringsteam (se figur 6). Disse teams består af 7-9 personer med forskellig faglig baggrund, fx en socialrådgiver, en fysioterapeut, en ergoterapeut, en diætist og en sygeplejerske, en psykolog eller anden person med en relevant uddannelse. Fordele og udfordringer ved en teambaseret forløbskoordination af et rehabiliteringsprogram for borgeren er følgende: Samler de faglige kompetencer på tværs af forvaltninger i kommunen for at identificere behov og udvikle hensigtsmæssige tilbud Øger kvaliteten af sagsbehandling Styrker sygedagpengeindsatsen i forhold til målgruppen Skaber en glidende arbejdsfordeling mellem faggrupperne i rehabiliteringsteamet, idet de forskellige fagpersoner i et vist omfang kan varetage hinandens arbejdsopgaver Kræver godt samarbejde at koordinere et rehabiliteringsforløb, når der er flere faggrupper involveret Der er gode erfaringer med at kombinere de to modeller, således at der udadtil i forhold til borgeren tilknyttes én kontaktperson, da det bidrager til kontinuitet og stabilitet for borgeren. Indadtil i kommunen arbejdes der i teams eller i tværfaglige arbejdsgrupper omkring borgeren i det omfang, det er nødvendigt, da det fremmer videndeling og kompetenceudvikling. 15

16 16

17 Erfaringer med tilbud om fysisk aktivitet Der er forskningsbaseret evidens for, at fysisk aktivitet har positiv betydning for opbygning og vedligeholdelse af funktionsevnen hos borgere med kræft. Men hvordan kan det tilrettelægges, og hvad skal man tage højde for? Hvordan vurderer man, hvor meget og på hvilken måde kroppen må belastes? Hvad skal de fysiske aktiviteter indeholde? Skal træningen tilrettelægges som hold- eller individuel træning? Etablering af fysiske aktiviteter opmærksomhedspunkter Når der etableres fysisk aktivitet for kræftpatienter, er der nogle punkter, man med fordel kan tage højde for under planlægningen: Man skal være opmærksom på, at borgere med kræft kan have det svært med at klæde om og træne i det offentlige rum. I starten kan man derfor med fordel tilbyde træning på lukkede hold, hvor borgere med kræft sammen med andre ligestillede har mulighed for at slippe facaden. Borgere med transportproblemer til aktiviteter har begrænset eller ingen mulighed for at deltage i fysisk træning. Derfor kan man med fordel placere tilbuddet tæt på offentlige transportmidler. Dermed kan man få fat i en bredere skare af borgere. For at opnå effekt af træningen og dermed motivere borgerne til at holde fast i træningen, viser erfaringerne, at deltagerne med fordel kan træne to gange ugentligt à 1-1 1/2 times varighed. Det kan være en fordel for borgeren kun at deltage i én aktivitet ad gangen, da de kan have svært ved at overskue/afse tid til mere, og derved mister motivationen for træne. At aktivitetstilbud ligger i dagtimerne, så de borgere, som går hjemme, kan skabe en hverdagsagtig rytme, og at der ligeledes tilbydes aktiviteter om eftermiddagen og aftenen for borgere, som er på arbejdsmarkedet. Vurdering af fysisk funktion Manglende viden om, hvor meget og på hvilken måde, kroppen må belastes, kan medføre, at borgere og projektmedarbejdere bliver tilbageholdende med at indlede og igangsætte fysisk aktivitet. Denne udfordring kan imødekommes ved at styrke grundlaget for at vurdere borgerens fysiske funktion: Borgeren henvises med genoptræningsplan Journaloplysninger er tilgængelige Der foretages en grundig fysioterapeutisk og/eller ergoterapeutisk undersøgelse Løbende dialog med den behandlende læge For at kvalificere vurderingen af borgernes individuelle, fysiske funktionsniveau har man bl.a. i Ålborg udviklet et skema, som anvendes til individuel fysioterapeutisk undersøgelse, mens bl.a. Sorø har anvendt Goal Attainment Scale (GAS) til målopstilling af individuelle mål for borgerens fysiske funktion. Indholdet i fysiske aktiviteter Indsatsområdet kan være med til at motivere deltagerne til fysisk aktivitet, styrke borgerens fysiske form, øge deres fysiske velbefindende og skabe forudsætninger for, at deltagerne på egen hånd kan fortsætte med fysisk aktivitet efter afsluttet rehabiliteringsforløb. 17

18 Den fysiske træning skal styrke borgerens samlede kropsfunktion, hvorfor erfaringer viser, at det er vigtigt, at træningsprogrammerne indeholder forskellige typer øvelser: Balance- og kropsbevidsthedsøvelser Styrketræning Udholdenhed Kondition Udspændings- og afspændingsøvelser Den fysiske træning kan tilrettelægges på mange forskellige måder: Holdtræning giver mulighed for, at træningen udbydes målrettet i forhold til deltagernes funktionsevneniveau, diagnosespecifikt og/eller på tværs af diagnoser, mens individuel træning giver bedre mulighed for gradvist at udsluse borgeren til fysiske aktiviteter uafhængigt af rehabiliteringstilbud, som fx i lokale fitnesscentre eller på aftenskoler. Da der er forskelligt udbytte, kan der med fordel udbydes såvel individuel som holdbaseret fysisk aktivitet. Erfaring viser, at varmtvandstræning øger kropsbevidstheden, mens træning i naturen foruden motion også kan have en positiv effekt på det mentale helbred. Holdtræning, med øvelser og holdsport Individuel træning i fitnessmaskiner Varmtvandstræning Træning i naturen 18

19 Der blev taget en stor byrde af min skulder, fordi der kom et menneske, som havde indsigt og respekt for mig og viden om min situation og de, jeg var oppe imod. Spurgte ind til, hvad jeg havde mest behov for at få hjælp til. Fandt de mest relevante behov og hjalp der. Fantastisk positivt forløb hvor jeg bl.a. følte, at jeg blev samlet op fra det vakuum, der opstod mellem det at være syg og i behandling og samtidig skulle leve videre imens. Jeg følte mig meget alene med mine tanker og vidste ikke, hvor jeg skulle tage fat for at komme videre. En stor tryghed tak for det Citater fra evaluering af et kræftrehabiliteringsprojekt 19

20 20

21 Tilbage til hverdagslivet En kræftsygdom kan medføre, at borgere mister funktioner og færdigheder, som har betydning for hvordan de klarer de daglige aktiviteter. Men hvordan kan borgeren styrkes i at leve så normalt som muligt på trods af sin kræftsygdom? Hvordan styrkes borgerens forudsætninger for at kunne klare praktiske gøremål i eget hjem? Hvordan styrkes borgeren i at varetage sociale roller og relationer? Hvordan bevarer borgeren tilknytningen til arbejdsmarkedet og genoptager arbejdslivet? Hvilke indsatser kan hjælpe tilbage til hverdagslivet Tilbage til hverdagslivet er et bredt indsatsområde, hvor mange forskelligartede indsatser er nødvendige for at styrke såvel arbejds- som privatlivet. For at styrke borgernes fysiske og psykiske velbefindende er der gode erfaringer med: Fysisk træning Cafétilbud med socialt samvær med andre ligestillede Samtaler for at styrke borgerens handlekompetencer Disse forskellige aktiviteter giver borgerne mulighed for at være sammen med andre kræftpatienter, udveksle erfaringer og danne netværk, hvilket positivt bidrager til processen med at vende tilbage til livet. For at styrke borgerne i at genetablere, nyorientere og klare hverdagen er der gode erfaringer med: Borgerundervisning og livsstilsindsatser som: kostvejledning, rygeafvænning, sexologisk rådgivning m.m. Hjemmebesøg med henblik på afklaring af og hjælp til: Færdighedstræning for at klare praktiske gøremål i hjemmet Understøttelse af borgeren i at udføre individuelle fritidsaktiviteter Styrkelse af samspillet med familien Erfaringer har vist at, rehabiliteringsindsatsen Tilbage til livet ikke er et spørgsmål om, hvorvidt borgeren er syg eller rask, men snarere om hvorvidt hverdagslivet fungerer eller ej. For at styrke borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet, er der foruden den almene arbejdsmarkedsindsats gode erfaringer med: Afholde orienteringsmøder om sygedagpengeforhold I Norddjurs og KOSAK har de udviklet arbejdsfastholdelsesprogrammer Bl.a. i Ålborg har de indgået formaliserede samarbejdsaftaler med den lokale arbejdsmarkedsafdeling Indsatserne og udbuddene på et område kan også have positiv indvirkning på andre områder. For eksempel kan fysisk træning have betydning for tilbagevenden til arbejdsmarked. Derved skal alle disse tilbud ses som positive bidrag i borgernes proces med at genetablere et hverdagsliv. Samarbejde med arbejdsmarkedsafdelingen Det er vigtigt i forhold til indsatsområdet Tilbage til livet at etablere et godt samarbejde og en løbende dialog 21

22 Figur 7: Oversigt over projekternes tilknytning til arbejdsmarkedsafdelingen I. Forløbskoordinator med forankring i arbejdsmarkedsafdelingen Fordele: Direkte kontakt med alle arbejdsmarkedsrelevante parter. Risiko: Borgerens øvrige sundhedsmæssige behov overses. II. Forløbskoordinator i sundhedsafdelingen, hvor en sagsbehandler i arbejdsmarkedsafdelingen er kontaktperson til forløbskoordinatoren Fordele: Forløbskoordinator ansat i sundhedsafdeling ved altid, hvem der skal samarbejde og har ansvar for koordinationen med arbejdsmarkedsafdelingen. Risiko: Sagsbehandler/kontaktpersonen kan have begrænset eller ingen indsigt i borgenes sundhedsmæssige behov og kan være mere eller mindre engageret. Forløbskoordinatoren har et sundhedsfokus og kan overse arbejdsmæssige behov. III. Rehabiliteringsteam, hvor de samlede kompetencer inkluderer medarbejdere med viden om arbejdsmarkedet og om sundhed/sygdom Fordele: Borgerens behov kan varetages på baggrund af faglige kompetencer af både sundhedsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige hensyn. Risiko: Det kan være organisatorisk og ledelsesmæssigt vanskeligt, hvis personalet i rehabiliteringsteamet refererer til forskellige ledere. 22

23 med arbejdsmarkedsafdelingen. Der er erfaringer med forskellige modeller for samarbejdet, hvilket har forskellige konsekvenser. Den forvaltningsmæssige forankring af rehabiliteringsindsatsen har betydning for, om vægtningen ligger på arbejdslivet eller hverdagslivet som helhed. Erfaringer viser: At det er bedst at placere kræftrehabilitering i sundhedscentret, da det giver et væsentligt bredere rehabiliteringsfokus, der rækker ud over fokus på tilknytning til arbejdsmarkedet At sundhedscentre og jobcentre løbende er i dialog for at gøre systemet egnet til at imødekomme og varetage de samlede og komplicerede behov, som borgere med kræftsygdomme har At relevante faggrupper og aktører, som for eksempel personalet, specielt på jobcentrene, får tilbudt kurser eller temadag(e) for at få en bedre forståelse af rehabilitering, og hvad kræftpatienterne gennemlever Arbejdsmarkedstiltag Tilknytningen til arbejdsmarkedet har stor betydning, fordi mange borgere føler, at arbejdslivet er en del af deres identitet. Men samtidig kan presset for at komme tilbage på arbejde også virke voldsomt under et sygdomsforløb. Derfor er det vigtigt at iværksætte aktiviteter og tiltag, der retter sig mod den enkelte borger og har til formål at klarlægge den aktuelle arbejdssituation og vurdere de fysiske og psykosociale forhold, som har betydning for at borgeren kan vende tilbage arbejdsmarkedet. Der er gode erfaringer med: At inddrage arbejdspladsen, da der gælder forskellige spilleregler og grundvilkår afhængigt af arbejdspladsens størrelse, borgerens placering/ansvarsområde, samt om borgeren er selvstændig, offentlig eller privat ansat; forhold som kan have betydning for rehabiliteringsforløbet, som der bør tages højde for i planlægningen af den enkeltes forløb. At bruge forløbskoordinatoren som bisidder i forbe- redelse af og ved møder med sygedagpengekontorer. Her kan de fx hjælpe med at synliggøre borgernes problematikker og argumentere for sygedagpenge og gradueret opstart på arbejdsmarkedet. At benytte mulighederne for flexjob, på nedsat tid eller med langsom optrapning af timer, idet mange borgere oplever forringet funktionsevne, efter at de er startet på arbejdsmarkedet. Der er gode erfaringer med, at borgerne sideløbende tilbydes fysisk træning, så de kan vedligeholde og genopbygge den basale fysiske energi for at kunne klare hverdagen. Afslutning Dette idékatalog præsenterer en række konkrete erfaringer og aktiviteter i 15 danske kommuner med henblik på at styrke rehabiliteringsindsatsen for kræftpatienter. Indsatsen er i fortsat udvikling, og i en række kommuner er projekterne fortsat som et blivende tilbud til kræftpatienter. Der er derfor gode muligheder for at få inspiration ved at tage kontakt til en af de kommuner, der henvises til i idékataloget. 23

24

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger

Læs mere

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven

Læs mere

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap 1 Indledning Psykiske vanskeligheder: Psykiske vanskeligheder opstår, når menneskers evner og muligheder for at håndtere deres psykiske sårbarhed ikke er tilstrækkelige til at løse udfordringerne i den

Læs mere

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Politikken om Det Gode Samarbejde

Politikken om Det Gode Samarbejde Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune ønsker at tage godt hånd om de borgere, der får kræft. I denne pjece kan du finde tilbud, der kan

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE

ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE PROGRAM Hvordan skal man forstå kvalitetsstandarder? Hvad kan man skrue på? Hvordan har vi arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsstandarder i Randers

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget:

Social- og Sundhedsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Side 1 af

Side 1 af Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere