Landbrugsdrift og Natura 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugsdrift og Natura 2000"

Transkript

1 Landbrugsdrift og Natura 2000

2 Landbrugsdrift og Natura 2000 Udgivet i 2005 af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Redaktion: Erik B. Aksig, Frans Bach, Anni Hougaard Dalgas, Jørn Jensen, Lars Rudfeld og Ulrik Schack, Skov- og Naturstyrelsen Helene Simoni Thorup og Irene Asta Wiborg, Dansk Landbrugsrådgivning Foto: Peter Lassen; s. 37ø Page Leroy-Cruce; s. 13n Polfoto; s. 17ø Scanpix; s. 8m, 14, 17n, 34, 37m Bert Wiklund; Forsiden, s. 2, 4, 7, 8ø, 8n, 13ø, 13m, 17m, 25, 28, 37n Rentegnet grafik: Lars Hebo Olsen, Xpress Reklame Grafisk tilrettelæggelse: Page Leroy-Cruce Tryk: Schultz Grafisk ISBN: Oplag: eksemplarer Hæftet kan bestilles hos Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tlf.: eller Dansk Landbrugsrådgivning Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Hjemmeside: Hæftet kan også findes som elektronisk fil på hjemmesiderne for Skov- og Naturstyrelsen: og Landscentret:

3 1 Indhold FORORD 3 HVAD AD ER NATURA 2000? 5 Målet med Natura HVORDAN VIL MYNDIGHEDERNE OPNÅ MÅLET? 6 DIREKTIVERNE BAG NATURA Habitatdirektivet 6 Fuglebeskyttelsesdirektivet 6 Ramsarkonventionen 9 Eksempler på Natura 2000-naturtyper og arter i Danmark 9 HVOR STORE OMRÅDER ER UDPEGET I DANMARK? 11 Hvor store områder er udpeget i EU? 11 KORT OG UDPEGNINGSGRUNDLAG SØG I DATABASE 12 KONSEKVENSER FOR LANDMANDEN? 15 Regulering i praksis 15 Kan landmanden pålægges indskrænkninger? 16 Lodsejernes økonomiske tab bliver dækket 16 Størstedelen af Danmark afvander til et marint Natura 2000-område 19 Forsigtighedsprincippet 19 VVM og Natura ANMELDELSESORDNINGEN 20 Til hvilke myndigheder skal der anmeldes? 21 Hvad skal anmeldes på landbrugsarealer? 21 Hvad skal anmeldes på skovbevoksede fredskovarealer? 27 Myndighedernes tidsfrister 30 Klage 30 Kontrol/tilsyn 30 Sanktioner 30 NATURA 2000-PLANLÆGNING 30 Natura 2000-planen 31 Basisanalysen 31 Fastsættelse af mål for naturtilstanden 32 Indsatsprogram 32 Idefasen 32 Handleplaner 32 Natura 2000-skovplaner 33 TILSKUDSMULIGHEDER MV. 35 Mulige økonomiske fordele 35 Strategiske overvejelser er nødvendige 38 BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTER OVERALT I LANDET 39 BILAG IV-ARTER OG VVM 39 HUSKELISTE FOR RÅDGIVNING AF LANDMANDEN, HVIS DRIFT KAN HAVE INDVIRKNING PÅ NATURA 2000-OMRÅDER 40 HVOR KAN JEG SØGE MERE INFORMATION? 42 ORDFORKLARING 43 BILAG 1. ANMELDESKEMA OG VEJLEDNING 45 BILAG 2. KRITERIER FOR GUNSTIG BEVARINGSST ARINGSSTATUS TUS 50

4 2

5 3 Foror ord Natura 2000-områderne er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder unik natur en natur vi alle er forpligtede til at værne om. Med Natura 2000 står landbruget i hele EU overfor nye udfordringer, og der er derfor et særligt behov for oplysninger og information om, hvordan landmænd kan bidrage til naturbeskyttelsen, og hvilke krav man kan blive mødt med, hvis man som lodsejer har arealer i et Natura 2000-område, eller hvis man har arealer, der kan påvirke et Natura 2000-område. Udfordringen ses allerede i de stadig flere VVM-sager, hvor en ejendoms beliggenhed i eller i nærheden af et Natura område ofte betyder, at der bliver stillet krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Hæftet indeholder afsnit, der behandler forskellige dele af Natura 2000 med betydning for mulighederne for drift af landbrugsjord og i en vis udstrækning skov. Hensigten med hæftet er, at det skal bidrage til at give et overblik over hvad Natura 2000 er, herunder hvilke forpligtelser, muligheder og begrænsninger det kan føre med sig at have jord i et sådant område. I hæftet er der en række henvisninger til, hvor man kan få uddybende oplysninger og bagerst i hæftet er der en huskeliste, som konsulenten kan anvende i rådgivningssituationer, hvor Natura 2000 er et emne, der skal med i overvejelserne. Formålet med dette hæfte er at informere primært landbrugskonsulenter om Natura Hæftet er udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Carl Åge Pedersen, Chefkonsulent, Dansk Landbrugsrådgivning

6 4

7 5 Hvad er Natura 2000? Medlemslandene i EU har udpeget naturområder, der tillægges status som særligt værdifulde set i et europæisk perspektiv. Områderne kaldes Natura 2000-områder der er en fælles betegnelse for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne. I Danmark kaldes Natura 2000-områderne sammen med Ramsarområderne for internationale beskyttelsesområder. Nedenstående er eksempler på værdifulde habitat- og/eller fugleudpegede naturområder/naturnetværk i EU: Store bjerg- og skovrige områder, hvor floderne snor sig som blå forbindelseslinier gennem de nye østeuropæiske medlemslande. Donau, som den vigtigste hovedfærdselsåre, løber gennem fire lande og dræner tre af de nye medlems- og kandidatlande. Donaudeltaet er desuden et vigtigt område for fugle. Ligeledes vigtige er de polske floder Vistula og Oder, der alle er eksempler på naturnetværk, der er habitatudpegede. Af andre eksempler på udpegede områder har vi de blomstrende alpeenge i Østrig, klitter langs de danske kyster, gamle bøgeskove, blomstrende heder, Lille Vildmose området, en række af vore danske fjorde og Vadehavet. Målet med Natura 2000 Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at bevare. Det betyder, at hvis forholdene for de udpegede arter eller naturtyper er gode i et Natura 2000-område, skal disse forhold fastholdes, og der må ikke foretages noget, der har en negativ påvirkning på forholdene. Er forholdene ugunstige for de udpegede naturtyper og arter betyder det, at disse forhold skal forbedres. Det er myndighederne, der har ansvaret for, at de nødvendige foranstaltninger, der skal til for at beskytte arterne og naturtyperne, føres ud i livet.

8 6 Hvordan vil myndighederne ne opnå målet? Ved at udarbejde og gennemføre Natura 2000-planer Ved at sikre, at myndighederne ikke kan vedtage forslag til planer og projekter, der i sig selv eller i kumulation med andre planforslag kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at bevare. Ved indgrebsmulighed, hvis eksisterende, lovlige aktiviteter er i strid med beskyttelsesforpligtelserne, hvor ændring af eksisterende anvendelse kan blive nødvendig. Ved via anmeldelsesordningen at sikre, at ændringer i anvendelsen af områderne, der ikke er reguleret via anden lovgivning, for en dels vedkommende er reguleret via anmeldelsesordningen. Direktiver ektiverne ne bag Natura 2000 Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet danner grundlag for Natura 2000, og er således et vigtigt omdrejningspunkt i europæisk naturbeskyttelse, herunder den danske beskyttelse af flora og fauna. Natura 2000 er desuden et væsentligt bidrag til opnåelse af EU s målsætning om at standse tilbagegangen i biodiversitet senest i år Habitatdirektivet Habitatdirektivet fra 1992 har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Habitatdirektivet er sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet EU s vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene. Hvert enkelt habitatområde er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper og arter. Fuglebeskyttelsesdirektivet ektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 har til formål at beskytte levestederne for fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder i EU. Det gælder både for områder, hvor disse fugle yngler, og for områder, som fuglene regelmæssigt gæster for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre. Hvert enkelt fuglebeskyttelsesområde er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Øverst: Klitter er en af de 59 naturtyper, der er udpeget i Danmark. Derudover er der udpeget bl.a. områder med sandbanker, laguner, stenrev, klinter, skove, strandenge, heder og forskellige slags søer. Midterst: Vadehavet og en række danske fjorde indgår i Danmarks bidrag til EU s udpegning af særlig værdifulde naturområder. Nederst: Mange blomstrende heder i Danmark er på linie med de blomstrende alpeenge i Østrig udpeget som Natura 2000-områder.

9 7

10 8

11 9 Områderne ligger ofte tæt på kysten f.eks. strandenge, øer og holme og tilgodeser derved primært vandfugle. Der er dog også udpeget moser, heder og skove, ligesom der indgår landbrugsarealer i områderne med det formål at beskytte fugle, som ikke er vandfugle. Ramsarkonventionen Ramsarkonventionen er en international konvention fra 1971, modsat habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, som er EU-direktiver. Formålet er at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Ofte omfatter Ramsarområder strandenge eller andre arealer, der grænser op til vådområderne, hvor mange vandfugle opholder sig eller yngler. Når et land tiltræder konventionen, forpligter det sig til at fremme beskyttelsen af de vådområder, der er udpeget. Det bemærkes, at Ramsarområderne i Danmark alle er beliggende inden for fuglebeskyttelsesområderne. Forpligtelserne til at beskytte Ramsarområderne vurderes at være opfyldt gennem Natura Øverst: Mange vandløb med et varieret plante- og dyrliv indgår i de udpegede Natura 2000-områder. Midterst: Nogle dyrearter er ved helt at forsvinde eller trues af udryddelse inden for EU. Laksefisken snæblen er en af disse arter. Den lever i Vadehavet og gyder i vandløb. Nederst: Hovedparten af de udpegede Natura områder i Danmark, der ligger på land, består af skov, hede, overdrev, søer m.m., men områderne strækker sig også udover landbrugsarealer. Eksempler på Natura 2000-naturtyper og arter i Danmark Der er udpeget områder for 59 naturtyper og for 35 dyre- og plantearter i Danmark. Der er bl.a. udpeget områder for natur med sandbanker, laguner, stenrev, klinter, strandenge, klitter, heder og forskellige slags søer, moser og skove. For dyr er der bl.a. udpeget områder for flagermus, odder, gråsæl og spættet sæl, marsvin, klokkefrø, laks og forskellige insekt- og sneglearter. For planter er der udpeget områder for bl.a. orkidé- og mosarter. Nogle naturtyper og arter er ved helt at forsvinde eller trues af udryddelse inden for EU. De kaldes prioriterede naturtyper og arter. Lille Vildmose er med sin højmose et eksempel på en prioriteret naturtype. Laksefisken snæblen, som lever i Vadehavet og gyder i flere af de større sydvestjyske vandløb, er et eksempel på en prioriteret art. De fleste af de omfattede arter optræder på den danske Rødliste, der dog ikke i sig selv har retsvirkning. Du kan læse mere på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på natur.dk.

12 10

13 11 Figur 1. Habitat- og fuglebeskyttelsesområder i Danmark udpeget på havet og på land. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen og Kort- og Matrikelstyrelsen. Fuglebeskyttelsesområde Habitatområde Danmark pct. af areal 6,0 0 7,4 Holland pct. af areal 12,5 0 9,5 Sverige pct. af areal 0 6,2 13,6 Spanien pct. af areal 16,5 22,6 EU pct. af areal 8,25 11,61 Tabel 1. Det udpegede Natura 2000-landareal for udvalgte lande opgjort i pct. af de enkelte medlemslandes areal. Hvor store e områder er udpeget i Danmark? I Danmark er der udpeget km 2 Natura 2000-områder, hvoraf km 2 er beliggende på land, svarende til 8,3 pct. af Danmarks samlede landareal. De er fordelt på 113 fuglebeskyttelsesområder og 254 habitatområder. Som det ses af figur 1 er der dog et stort overlap, således at mange af områderne har status som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde med helt eller delvis samme afgrænsning. I Danmark ligger en stor del af de områder, der er udpeget på land, i tilknytning til de marine områder, f.eks. strandenge langs de udpegede fjorde og kyster, og mange øer. Hovedparten af de udpegede områder på land består af forskellige naturarealer (skov, hede, overdrev, søer m.m.), men der også indgår mange landbrugsarealer med landbrugspligt. Landbrugsarealerne er ofte fredede, rummer naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller lignende, typisk en eng eller et overdrev. Sådanne arealer vil ofte være uden for omdrift. Ca. 50 pct. af Natura 2000-arealet er 3-områder eller fredede områder. Der findes ca. 600 km 2 skov inden for de udpegede Natura 2000-områder. Skovnaturtyperne 10 forskellige typer skønnes at udgøre ca. 90 km 2 i privat ejet skov og mindst 50 km 2 i offentligt ejet skov, primært Miljøministeriets skove. Den danske stat ejer ca. 25 pct. af det samlede Natura areal. De udpegede landbrugsarealer, der er i omdrift, får mange mindre naturområder til at hænge sammen i et netværk af naturområder. De lysåbne landbrugsarealer er i mange tilfælde vigtige i forhold til fuglebeskyttelse og har mange vigtige biologiske funktioner, bl.a. i kraft af deres virke som spredningskorridorer. Hvor store områder er udpeget i EU? Af tabel 1 fremgår det, at Danmark har udpeget færre Natura 2000-arealer end gennemsnittet i EU. Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder udgør i gennemsnit for EU hhv. 8,3 pct. og 11,6 pct. af det samlede EU-areal på land. Til sammenligning er disse tal 6,0 pct. og 7,4 pct. for Danmarks vedkommende. Samlet set er 8,3 pct. af landarealet i Danmark udpeget på grund af overlap mellem fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne.

14 12 Kort og udpegningsgrundlag søg i database De arter og naturtyper et Natura 2000-område er udpeget for at beskytte, udgør områdets udpegningsgrundlag. Der er udarbejdet lister med udpegningsgrundlag og kort over alle de udpegede Natura 2000-områder. På Skov og Naturstyrelsens hjemmeside: er det muligt at se placeringen af disse fordelt på habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Her er det muligt at få vist en række oplysninger, herunder detailkort, beskrivelse og udpegningsgrundlag. På hjemmesiden kan man få et indblik i de overordnede grunde til hver enkelt områdes udpegning (hvilke arter og naturtyper) og få et indblik i, hvad området er sårbart overfor. F.eks. kan området være udpeget pga. forekomsten af naturtypen Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld, og området kan således være sårbart overfor vandstandssænkende tiltag og intensivering af skovdriften. Danmarks Miljøundersøgelser har udarbejdet faglige kriterier for gunstig bevaringsstatus for de forskellige Natura 2000 arter og naturtyper. I bilag 2 vises et eksempel på kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for naturtypen Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Det ses af eksemplet at der for hver naturtype er en beskrivelse af naturtypen, et afsnit om naturtypens bevaringsstatus, hvilke trusler der er for naturtypen, etc. Du kan hente hele rapporten på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Øverst: Mange landbrugsarealer er om efteråret vigtige rastepladser for fuglene under deres lange flyvetur til varmere himmelstrøg. Miderst: Græssende får er vigtige naturplejere af de lysåbne naturtyper som eksempelvis overdrev. Nederst: På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside er der en database med bl.a. detailkort, beskrivelser og udpegningsgrundlag over alle udpegede Natura 2000-områder. Det direkte link er natura2000/database. Det er en god ide først at læse den vejledning der er på hjemmesiden før man går i gang med at søge efter oplysninger.

15 13

16 14

17 15 Konsekvenser for landmanden? Der kan stilles skærpede krav til landbrugsdrift i og op til et Natura 2000-område. Natura 2000-områderne er udpegede af forskellige årsager, og kan derfor være sårbare overfor forskellige påvirkninger, f.eks. ammoniakfordampning, udvaskning af overskydende kvælstof og fosfor eller vandstandsændringer. Konsekvenserne af et ønsket projekt, eksempelvis udvidelse af et husdyrbrug, skal altid vurderes konkret for projektets mulige påvirkning af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag (arter og naturtyper). Modsat kan beliggenhed inden for et Natura 2000-område give visse andre muligheder for indtjening for en ejendom, herunder mulighed for MVJ-støtte. Regulering i praksis Reguleringen af landbruget vil i praksis foregå via: 1. Reglerne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering af planer og projekter (eks. via VVM-reglerne eller reglerne i bek 477 af 7. juni 2003) for bedrifter hhv. indenfor og udenfor Natura 2000-områder, hvis planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område. 2. Anmeldelsesordningen (bedrifter indenfor Natura områder). 3. Den kommende Natura 2000-planlægning (fra 2009) og de kommunale handleplaner (fra 2010), som vil indeholde retningslinier for indsatsen og konkrete initiativer, f.eks. ændringer i den aktuelle drift, med henblik på at sikre eller genoprette naturtyper eller arters bevaringsstatus. Medfører en planlagt udvidelse af en husdyrproduktionen en negativ påvirkning af et område (arter og/eller naturtyper), kan der blive stillet særlig skærpende krav f.eks. via VVM-reguleringen. Bestemte former for driftsændringer skal desuden anmeldes og godkendes via anmeldelsesordningen, hvis arealerne ligger inden for et Natura 2000-område.

18 16 Kan landmanden pålægges indskrænkninger? Den eksisterende arealanvendelse kan blive pålagt ændringer, såfremt det i de kommende Natura 2000-planer og handleplaner vurderes, at det er nødvendigt for at sikre de aktuelle udpegede naturværdier. I naturbeskyttelsesloven og skovloven er det forudsat, at det i de fleste tilfælde vil være muligt at indgå aftale med de berørte lodsejere om den drift eller de foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen. Er det ikke muligt at indgå en aftale på rimelige vilkår, kan miljømyndigheden via naturbeskyttelsesloven 19 d eller skovlovens 19 pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for Natura området den drift, der er nødvendig for at realisere Natura 2000-planen. Miljømyndigheden har derudover i forskellige situationer mulighed for at gribe ind ved at pålægge ejeren en bestemt drift eller bestemte foranstaltninger. Det gælder dels, hvis der viser sig alvorlige forringelser eller forstyrrelser, som ikke kan afvente vedtagelse og realisering af Natura 2000-planen i 2009 (naturbeskyttelseslovens 19 f, skovlovens 21 stk. 1), og dels hvis en vedtaget Natura 2000-plan mod forventning ikke viser sig at indeholde foranstaltninger, der kan afværge varige forringelser af det beskyttede naturindhold (naturbeskyttelseslovens 19 e, skovlovens 20 stk. 1). Endelig har Amtsrådet (fra 2007 kommunerne) eller Skovog Naturstyrelsen mulighed for at ekspropriere ejendom, når det er af væsentlig betydning for at realisere Natura planen (naturbeskyttelseslovens 60, stk. 3, skovlovens 23). Lodsejernes økonomiske tab bliver dækket Lodsejerens økonomiske tab kan blive dækket, hvis en landmand ikke kan gennemføre aktiviteter, der hidtil har kunnet gennemføres uden tilladelse. Det gælder både, hvis myndighederne giver afslag på planlagte aktiviteter i henhold til anmeldelsesordningen eller hvis landmanden må gennemføre tiltag, der er nødvendige for at realisere en Natura 2000-plan, f.eks. omlægning af arealer i drift til vedvarende græs. Erstatningen beregnes som tab for nedgang i handelsværdi. Derimod vil regulering af planlagte aktiviteter, som kræver en tilladelse, f.eks. en VVM-tilladelse, ikke medføre økonomisk kompensation. Øverst: Der kan stilles skærpede krav ved nyetableringer og udvidelse af husdyrproduktioner. Dette gælder uanset om bedriften ligger indenfor eller udenfor et Natura område. Det afgørende er den påvirkning, som etableringen vil udøve på et Natura 2000-område. Midterst: I Danmark ligger en stor del af de Natura områder, der er på land, i tilknytning til de marine områder. Det gælder f.eks. strandenge langs de udpegede fjorde og kyster. Nederst: Det kan eventuelt være nødvendigt at udlægge gylle- og sprøjtefri zoner omkring sårbar natur.

19 17

20 18

21 19 Figur 2. Arealer markeret med gult afstrømmer direkte til marine Natura områder. Enkelte mindre arealer kan være markeret med lys brun, uanset at de afvander til et afstrømningsområde, der igen afvander til et marint Natura 2000-område. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser og Kort- og Matrikelstyrelsen. Størstedelen af Danmark afvander til et marint Natura 2000-område Den største del af de arealer, der kan påvirke et Natura område, vil faktisk ligge uden for selve de udpegede områder. Jord der afvander til et Natura 2000-område er underlagt de samme VVM-regler som jord indenfor et Natura 2000-område. Det betyder, at har en landmand jorder, som afvander til en fjord mange kilometer væk, kan han opleve skærpede krav i forbindelse med en VVM-sagsbehandling, hvis det pågældende habitatområde vurderes at være sårbart overfor f.eks. øget fosfor- eller kvælstofbelastning. Af figur 2 ses det, at størsteparten af det danske landareal afvander til marine Natura 2000-områder. Kun landarealer markeret med lys brun afvander ikke direkte til de marine Natura 2000-områder. Konsekvensen af at afvande til et Natura 2000-område vil i høj grad afhænge af, hvor sårbare områderne er overfor næringsstoffer. Forsigtighedsprincippet Selv mindre påvirkninger kan efter en konkret vurdering udløse krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse om projektets konsekvenser for det berørte Natura 2000-område. Naturklagenævnet har i de senere år skærpet sin praksis i sager om husdyrbrug og VVM-pligt. Nævnet har i en række konkrete sager præciseret, at det på baggrund af reglerne i habitatbekendtgørelsen og de bagvedliggende EF-naturdirektiver må antages, at der i forhold til Natura 2000-områderne gælder et særligt forsigtighedsprincip, hvorefter selv mindre påvirkninger, efter en konkret vurdering, kan udløse krav om udarbejdelse af VVM-redegørelse om bl.a. projektets konsekvenser for Natura 2000-området. Der knytter sig en række beregnings- og metodemæssige usikkerheder til en modellering af effekten af projekttilpasninger på bedriftsniveau. VVM og Natura 2000 Der kan stilles skærpede krav til bedrifter ved nyetableringer og udvidelse af husdyrproduktioner. Dette gælder uanset om bedriften ligger inden for eller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er den påvirkning, som etableringen vil udøve på et sårbart Natura 2000-område. Det kan eksempel-

22 20 vis ske enten ved en øget ammoniakfordampning eller udvaskning af næringsstoffer via afvanding til et Natura område. Ovenstående medfører ikke at udvidelser i eller op til et Natura 2000-område bliver umulige. Er området imidlertid sårbart over for næringsstoffer, ser man fra myndighedernes side ofte krav om 0-løsninger. Bemærk at der knytter sig en række usikkerheder til beregninger af belastninger. Ved vurdering af eksempelvis ammoniakbelastningen tages der også hensyn til den kumulative effekt, dvs. den samlede næringsstofbelastning i området. Figur 3 på side 22 illustrerer et tænkt Natura 2000-område, med placering af en bedrift indenfor og en bedrift udenfor Natura 2000-området. Eksempel på samspil med Natura 2000: En landmand har en ejendom, der ligger i nærheden af et Natura område. Han vil søge om at øge sin husdyrproduktion. Han vil med stor sandsynlighed blive underlagt en større vurdering af den mulige effekt på Natura 2000-området via en VVM-procedure, da en afledt effekt af projektet kan være at der sker en øget næringsstofbelastning af sårbar Natura 2000-natur. Anmeldelsesordningen dningen Anmeldelsesordningen vedrører aktiviteter (planer og projekter) inden for Natura 2000-områderne, som før 1. oktober 2004 har kunnet udføres uden nogen form for myndighedsbehandling eller tilladelser. Anmeldelsesordningen betyder først og fremmest, at lodsejere med jord i et Natura 2000-område skal informere myndighederne om bestemte planlagte aktiviteter eller ændringer i driften på deres ejendom. Anmeldelsen skal ske inden påbegyndelsen af de planlagte aktiviteter, for at myndighederne kan vurdere, om de planlagte aktiviteter vil forringe den beskyttede natur i det aktuelle Natura 2000-område. I mange tilfælde vil aktiviteten kunne igangsættes efter en vurdering. I nogle tilfælde kan det dog komme på tale at begrænse aktiviteten, eller at myndigheden meddeler, at aktiviteten ikke kan iværksættes.

23 21 Kræver en aktivitet dispensation eller lignende fra naturbeskyttelsesloven, planloven eller miljølovgivningen, eller hvis konsekvenserne af aktiviteten er vurderet eller skal vurderes efter denne lovgivning, skal aktiviteten ikke anmeldes. Tilsvarende gælder, hvis der med en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven 19 f (se s. 15) er gjort op med aktiviteten på et konkret areal. I tilfælde af tvivl om en aktivitet er omfattet af anmeldelsesordningen, bør man altid kontakte amtet (fra 2007 kommunen) eller Skov- og Naturstyrelsens landsdelscenter. En anmeldelse giver sikkerhed for at man ikke overtræder nogen bestemmelser i relation til anvendelsen af det pågældende areal. Herudover gives der erstatning, hvis der træffes afgørelse om at indskrænke råderetten, som medfører et tab for lodsejeren. Ordningen trådte i kraft den 1. oktober Anmeldelsesordningen har særlig relevans i perioden frem til, der er lavet konkrete handleplaner for områderne. Til il hvilke myndigheder skal der anmeldes? Landmænd skal informere amtet (fra 2007 kommunen). Skovejere med skovbevoksede fredskovspligtige arealer skal informere Skov- og Naturstyrelsens landsdelscenter (se www. skovognatur.dk ) Adresser og blanketter findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: (for skov samt for andre arealer), og på Amtsrådsforeningens hjemmeside: portalen.dk (for andre arealer). Anmeldelsen skal være skriftlig, men man har ikke pligt til at anvende skemaet. Det vil imidlertid lette sagsbehandlingen, se skema i vedlagte bilag 1. Hvad skal anmeldes på landbrugsar ugsarealer? I det nedenstående er oplistet de aktiviteter, som skal anmeldes ifølge anmeldelsesordningen. Der anvendes bl.a. begreber som væsentlig ændring, hvilket kan give årsag til nogen uklarhed. Det er f.eks. påbudt at anmelde væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet (punkt 9) og væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning (punkt 10).

24 22 Figur 3. Bedrift B ligger inden for Natura 2000-området i modsætning til bedrift A. Bedrift B har derfor pligt til at anmelde driftsændringer under anmeldelsesordningen. Bedrift A og B er dog begge underlagt samme krav i forhold udvidelse af husdyrbrug, hvor påvirkningen af Natura 2000-området er afgørende. I forhold til ammoniakfordampning er afstand til nærmeste naturområde centralt. Selvom bedrift A ligger uden for Natura 2000-området er afstanden til nærmeste sårbare naturområde kortere end for bedrift B, der ligger inden for Natura 2000-området. Bedrift A har derudover jord, som afvander til en udpeget sårbar fjord 30 km væk. Det betyder, at bedrift A kan opleve strengere krav ved en eventuel udvidelse af husdyrproduktionen i forhold til bedrift B. Anmeldelsespligtige aktiviteter efter naturbeskyttelsesloven 1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj).

25 23 Konkret vurdering fra myndigheden For at skabe klarhed er der nævnt en række konkrete eksempler, hvor det præciseres, hvornår man skal foretage en anmeldelse. Det bemærkes, at der kan være særlige forhold i konkrete sager, der kan medføre, at nedenstående eksempler ikke kan bruges direkte. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må en lodsejer plante en klynge træer eller buske på f.eks. 10, 50, 200 træer uden at anmelde det? SVAR AR: Da fuglebeskyttelsesområderne f.eks. kan være udpeget, fordi de er rasteplads for fugle, der har behov for frit udsyn, er det f.eks. ikke tilladt at etablere små skove, vildtplantninger og lign. eller tilplante med træer (eksempelvis energipil og juletræer) uden først at anmelde. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov, der ikke er fredskov SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Hvad er løvskov, der ikke er fredskov? SVAR AR: Der er nogle få løvskove, der ikke er fredskove. Arealerne er ofte små (lunde, små plantninger), og der er ikke nogen mindstestørrelse for, hvad der karakteriseres som skov i denne forbindelse. Det er dog ikke sikkert, at de udgør en naturtype, der skal beskyttes. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i 3 SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man fortsætte praksis med at omlægge en fersk eng, som man traditionelt hidtil har omlagt hvert år eller sjældnere, uden først at anmelde det? SVAR AR: Man skal anmelde denne omlægning. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man dræne et vandhul i marken, som i de sidste 2, 5, 10 år ikke er indtørret om sommeren? SVAR AR: Hvis et vandhul er over 100 m 2 kan det være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Spørg amtet herom (efter 2007 kommunen). Er det under 100 m 2, skal dræningsaktivitet anmeldes, hvis der er opstået et naturligt plante- og dyreliv (typisk efter 2 år).

26 24 SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man vedligeholde dræn, der er gået i stykker, for på denne vis at fjerne et vandhul, der er opstået i marken, efter at drænene er ophørt med at virke? SVAR AR: Nej, ikke uden anmeldelse, hvis søen har fået et naturligt dyre- og planteliv. Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter 3 SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man ændre tilstanden i åbne grøfter og små vandløb? SVAR AR: Nej, for eksempel vil en oprensning af en grøft, der ikke har været oprenset i lang tid, som udgangspunkt være anmeldepligtig. Dog er almindelig periodisk vedligeholdelse ikke anmeldelsespligtig. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man dræne og udgrøfte med afløb til bestående vandløb? SVAR AR: Hvis dræningen kan påvirke naturtyper med et naturligt dyre- og planteliv (herunder enge), skal den anmeldes, hvis det ikke kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3. Rørlægning af vandløb og grøfter skal altid anmeldes, hvis det ikke kræver tilladelse efter f.eks. vandløbsloven. Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Hvornår er et græsareal vedvarende? SVAR AR: Et græsareal betragtes som udgangspunkt som vedvarende, når det har ligget i græs i mere end 5 år. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Kan et brakareal, der har ligget brak i 5 år, defineres som et vedvarende græsareal? SVAR AR: Nej, og derfor kan det fortsat dyrkes. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man opdyrke et areal og udlægge det i f.eks. korn, hvis det har ligget hen i græs på grund af en MVJ-ordning i 5 år? SVAR AR: Nej, ikke uden anmeldelse. Øverst: Må man dræne et vandhul i marken, som i flere år ikke er indtørret om sommeren? se svaret her på siden. Midterst: De udpegede landbrugsarealer med bl.a levende hegn og småbiotoper får naturområder til at hænge sammen i et netværk. De lysåbne landbrugsarealer er vigtige bl.a. i kraft af deres funktion som spredningskorridorer for bl.a. råvildt. Nederst: Størsteparten af det danske landareal afvander til marine Natura 2000-områder. Så har man som landmand jorder, som afvander til f.eks. en fjord mange kilometer væk, kan man opleve skærpede krav i forbindelse med en VVMsagsbehandling.

27 25

28 26 Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man foretage en gradvis ændring i græsningsintensiteten i opadgående eller nedadgående retning uden anmeldelse? SVAR AR: Ja, sådanne ændringer er ikke omfattet af anmeldelsesordningen, medmindre de gradvise ændringer er væsentlige. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Hvis en landmand får tilsagn til den 5-årige MVJordning, miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, på et areal, der indtil da har været dyrket med en kornafgrøde, må han så ved aftaleophør påbegynde almindelig korndyrkning igen? SVAR: Nej, ikke uden anmeldelse. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal man anmelde, hvis man ophører med at afgræsse et areal? SVAR AR: Ja. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Et brakareal har ligget i brak i 10 år. Arealet har ikke fået tilført gødning i denne periode. Skal det anmeldes, hvis man omlægger til korn og gøder med husdyrgødning? SVAR AR: Ja, det skal anmeldes. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Hvis en landmand får tilsagn til den 5-årige MVJordning, nedsættelse af kvælstoftilførslen, skal han så ved aftaleophør anmelde, at han nu påbegynder almindelig fuld gødskning af arealet igen? SVAR AR: Kun hvis han går fra at anvende kunstgødning til at anvende husdyrgødning, er ændringen anmeldepligtig. PØRGSMÅL: Hvis man hidtil i gennemsnit har gødet et areal SPØRGSMÅL med 0,5 DE i husdyrgødning og resten af gødningskvoten i handelsgødning, skal man så anmelde, at man i forbindelse med en udvidelse af husdyrproduktionen nu vil gøde med 1,0 DE i husdyrgødning og resten af gødningskvoten i handelsgødning? SVAR AR: Ja, det skal anmeldes.

29 27 Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal anlæg af ikke permanente veje anmeldes? SVAR AR: Kun anlæg af mere permanente veje skal anmeldes. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj) SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Hvornår er en virksomhed ikke godkendelsespligtig? SVAR AR: En virksomhed, der har fået en tilladelse efter planloven (f.eks. en lokaliseringsgodkendelse eller en VVM-tilladelse) eller en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven (f.eks. en kapitel 5 godkendelse), er at betragte som godkendelsespligtig, hvorfor de ikke skal anmelde i forhold til anmeldelsesordningen. Derimod kan ibrugtagning af eksisterende landbrugsbygninger til andre formål i visse tilfælde ske uden nogen form for tilladelse, etablering af sådanne virksomheder er anmeldelsespligtige, hvis det er til støjende aktiviteter. Hvad skal anmeldes på skovbevoksede fredskovsar edskovsarealer? ealer? Anmeldelsespligtige aktiviteter efter skovloven 1. Renafdrift af løvskov. 2. Plantning i løvskov. 3. Fremme af nåletræer i løvskov. 4. Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider). 5. Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. drifts bygninger (herunder boliger, skovveje, læggepladser m.v.) 6. Ændringer i afvandingsforholdene. Hvad skal anmeldes på skovbevoksede fredskovarealer? Renafdrift af løvskov SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal det anmeldes, hvis man vil tynde i løvskov for at opnå naturlig foryngelse? SVAR AR: Nej, tyndinger skal ikke anmeldes; men der må ikke renafdrives. Heller ikke selvom der efterlades enkelte træer på arealet.

30 28

31 29 Plantning i løvskov SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal det anmeldes, hvis man ønsker at plante løvtræer i huller, hvor den naturlige opvækst er utilstrækkelig? SVAR AR: Ja, plantning i løvskov skal anmeldes, også selv om det blot er gruppevis eller spredt indplantning. Fremme af nåletræer i løvskov SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal det anmeldes, hvis man ønsker at indplante små nåletræsholme eller enkelte nåletræer i løvtræsbevoksninger, f.eks. som vildtlommer? SVAR AR: Ja, plantning i løvskov skal anmeldes, uanset hvilken art der ønskes indplantet. Øverst: Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt og juletræer skal anmeldes. Midterst: Rørlægning af vandløb og grøfter skal altid anmeldes, hvis det ikke kræver tilladelse efter f.eks. vandløbsloven. Nederst: Hvis man ønsker at indplante små nåletræsholme eller enkelte nåletræer i løvtræsbevoksninger, f.eks. som vildtlommer skal det anmeldes. Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider) SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal det anmeldes, hvis pyntegrønt, juletræer m.v. ønskes etableret efter renafdrift af en almindelig nåletræsbevoksning? SVAR AR: Ja, det skal anmeldes, da juletræer og pyntegrønt er en intensiv produktion. Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger, skovveje, læggepladser m.v.) SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal det anmeldes, hvis man ønsker at opføre arbejdsskure, spejderhytter og skovbørnehaver, som er tilladt efter skovloven? SVAR AR: Ja det skal anmeldes. Ændringer i afvandingsforholdene SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal grøftearbejder i forbindelse med nyanlæg af skov anmeldes, f.eks. hvor der før har været nåleskov? SVAR AR: Ja, grøftearbejde skal anmeldes, hvis det betyder en ændring af afvandingsforholdene.

32 30 Myndighedernes nes tidsfrister Ved anmeldelse af en påtænkt ændring skal myndighederne give besked inden 4 uger, hvis driftsændringen ikke kan føres ud i livet eller kræver nærmere vurdering. Har lodsejeren ikke hørt fra myndighederne inden 4 uger efter modtagelsen af anmeldelsen hos myndigheden, kan man gå i gang med den påtænkte aktivitet. Det bemærkes, at hvis anmeldelsen er mangelfuld kan myndigheden inden 4 uger bede om supplerende oplysninger. Fristen på 4 uger løber så fra det tidspunkt, hvor der foreligger tilstrækkelige oplysninger. Er der behov for nærmere vurdering, skal denne gennemføres inden 6 måneder. Påtænkte ændringer kan således blive forsinkede i op til 6 måneder, og længere hvis der klages. I de tilfælde hvor der træffes afgørelse om at begrænse eller stoppe aktiviteter, vil ejeren kunne få dækning for tab som følge heraf. Erstatningen beregnes som tab for nedgang i handelsværdien. Anmeldte aktiviteter, der kan gennemføres, skal iværksættes inden 3 år, ellers skal man anmelde på ny. Klage En afgørelse om, at en anmeldt aktivitet skal vurderes nærmere, kan påklages til Naturklagenævnet. Kontrol/tilsyn ol/tilsyn Amterne fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i anmeldelsesordningen på arealer, der ikke er skov, bl.a. landbrugsarealer, mens Skov- og Naturstyrelsens landsdelscentre fører tilsyn for skov. Sanktioner Man har pligt til at anmelde ovenstående ændringer. Straffen for at overtræde disse bestemmelser i medfør af naturbeskyttelseslovens og skovlovens regler er som udgangspunkt bøde. Natura 2000-planlægning Alle EU-lande skal tage stilling til, hvordan beskyttelsen af naturområderne føres ud i livet på den mest hensigtsmæssige måde. I Danmark er det vedtaget, at staten inden udgangen af 2009 skal lave en plan for hvert enkelt Natura 2000-område en såkaldt Natura 2000-plan. En Natura 2000-plan består af

33 31 en basisanalyse, inklusive en trussels- og tilstandsvurdering, en målfastsættelse og et bindende indsatsprogram, samt en kommunal handleplan. Lovgrundlaget for udmøntning af Natura 2000-planlægningen i Danmark er beskrevet i Lov om Miljømål, naturbeskyttelsesloven og skovloven. Planerne skal koordineres med vandplanerne, der skal laves for at opfylde Vandrammedirektivet. Myndighedsstruktur: Staten skal lave Natura 2000-planer og Natura 2000-skovplaner Kommunerne får ansvaret for den mere konkrete gennemførelse af Natura 2000-planlægningen ved kommunale handleplaner, og for den konkrete kontakt med landmændene Natura 2000-planen Natura 2000-planen indeholder: en basisanalyse mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder et indsatsprogram De første Natura 2000-planer skal være færdige inden udgangen af Herefter skal planerne revideres hvert 6. år. Basisanalysen Amterne skal udføre dele af basisanalysen. Formålet med analysen er en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter, dvs. at beskrive hvilken natur, der skal passes særligt på i hvert enkelt Natura 2000-område, en vurdering af tilstanden og hvad netop denne natur er sårbar overfor (trusselsvurdering). En basisanalyse skal indeholde: kortlægning af naturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for, Et resume på kortbilag med angivelse af de enkelte naturtyper og levesteder for de arter, der udgør udpegningsgrundlaget.

34 32 Amternes bidrag til basisanalysen skal være afsluttet medio 2006, hvorefter staten står for færdiggørelsen. Basisanalysen gøres offentligt tilgængelig, således at andre myndigheder, organisationer, lodsejere og borgere i øvrigt kan vurdere analysen og dens konklusioner. Fastsættelse af mål for naturtilstanden Fastsættelsen af mål for naturtilstanden skal ske med henblik på at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus. Målfastsættelsen skal ske på grundlag af basisanalysen og fastsættes efter en klassificering og afvejning af eventuelt modstridende naturinteresser inden for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde. Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for området. Indsatsprogram Indsatsprogrammet udarbejdes på grundlag af basisanalysen og foreliggende overvågningsdata. Programmet skal beskrive, hvordan de fastsatte mål opnås. Idefasen Forud for udarbejdelse af Natura 2000-planen, er der en idefase, hvor ikke alene myndigheder men også borgere og organisationer kan komme med forslag mv. Formålet med idefasen er at sikre det bedst mulige grundlag for den videre Natura 2000-planlægning. Idefasen bygger på basisanalysen. Handleplaner På baggrund af basisanalysen skal kommunen efterfølgende udarbejde handleplaner for den konkrete udmøntning af indsatsprogrammet for hvert enkelt område. Handleplanerne kan eksempelvis indeholde en beskrivelse af, hvilke ændrin- Figur 4: Oversigt over de forskellige faser i Natura 2000-planlægningen relateret til ansvarlig myndighed og tidsperspektiv.

35 33 ger af driften af arealerne, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen. Indholdet i handleplanen skal som udgangspunkt nås ad frivillighedens vej gennem aftaler mellem lodsejerne og myndighederne. Hvis dette ikke er muligt, kan miljømyndigheden pålægge ejerne af ejendommene de tiltag, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen. Handleplanerne skal være færdige ved udgangen af år Natura 2000-skovplaner Skov- og Naturstyrelsen er myndighed i forhold til udarbejdelse af Natura 2000-skovplaner. For fredskovspligtige, skovbevoksede arealer gennemfører Skov- og Naturstyrelsens Landsdelscentre en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter i Natura 2000-områderne. Kortlægningen forventes afsluttet i Sammen med den efterfølgende vurdering af tilstanden i områderne svarer kortlægningen til basisanalysen uden for de fredskovspligtige skovbevoksede arealer. Der vil på baggrund af kortlægningen og tilstandsvurderingen blive udarbejdet Natura 2000-skovplaner, svarende til Natura 2000-planerne uden for de fredskovspligtige, skovbevoksede arealer. Natura 2000-skovplanerne skal være færdige i Der skal kortlægges og udarbejdes Natura 2000-skovplaner for alle skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i Natura 2000-områderne. Dette omfatter også arealer i fredskove med naturtyper, som ikke er skovnaturtyper, men som er for små til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, omfattes derimod ikke af Natura 2000 skovplanerne, men af Natura planerne. I mange tilfælde vil et krav om foryngelse af løvskov ved f.eks. selvforyngelse, naturforyngelse, stævning eller lignende kunne sikre en fremtidig bevaring af skovnaturtypen efter hugst. I mange tilfælde kan der desuden være behov for yderligere ekstensivering af den gældende drift. Der kan være tale om undladelse af brug af pesticider, jordbearbejdning, gødskning, afvanding mv. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen, primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. Vejledning om skovloven vedr. beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på

36 34

37 35 Tilskudsmuligheder mv. Der er i dag flere muligheder for tilskud til naturpleje, ekstensiv landbrugsdrift, naturnær skovdrift etc. Der kan bl.a. opnås støtte via landdistriktsstøttemidlerne og via skovtilskud. Fokuseringen på Natura 2000-områderne betyder for eksempel, at arealer beliggende i Natura 2000-områder har første prioritet i henhold til at opnå tilskud i medfør af de Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Fremadrettet forventes denne tendens til at yde tilskuddene til særligt udpegede arealer forstærket. Udmeldinger fra bl.a. fødevareministeren og miljøministeren er, at der i fremtiden vil blive kanaliseret flere landdistriktsmidler til særlige områder. Samtidig er det i EU s ånd, at landdistriktsmidler skal anvendes til at understøtte gennemførelse af EU-bestemmelser og her kommer Natura 2000 ind. Mulige økonomiske fordele Landbrugsproduktion i Natura 2000-områder kan give mulighed for ekstra indtjening. Til eksempel kan følgende forhold generere en ekstra indtjening i og op til Natura 2000-områderne: Turisme på landet Jagt og fiskeri Specielle egnsproduktioner Herlighedsværdier MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltning (MVJ-aftaler) og naturgenopretningsprojekter I det nedenstående er der givet en vurdering af forskellige muligheder for en drift, der kan bidrage til at holde en beskæftigelse i erhvervet: Miljøvenlige jordbr dbrugsforanstaltninger og andre e tilskuds- ordninger dninger. Der er særlige muligheder for at opnå tilskud til miljø- og naturvenlig produktion. For eksempel gives der tilskud til afgræsning af græsarealer. Turisme på landet. Turister efterspørger særlige oplevelser her kan nærhed til en speciel natur være en vigtig parameter, der kan fremme muligheden for at skabe en indtjening på turisme på landet.

38 36 Jagt. Naturforbedringer vil ofte kunne forbedre jagtforholdene og dermed generere en ekstra indtjening på jagt. Undersøgelser peger på, at et varieret landskab giver en højere jagtleje. Der er imidlertid stor geografisk spredning på jagtlejeindtægterne Forskellene afspejler typisk forskelle i jagtområdernes kvalitet, men også forskelle i efterspørgslen på jagtområder. Fiskeri. Det må det formodes, at der også her er en række muligheder for at promovere mulighederne for fiskeri i særlige naturområder. Specielle egnsprodukter odukter. Landbrugsprodukter fremavlet i særlige naturområder under hensyntagen til disses sårbarhed, kan markedsføres som specielle produkter til en højere pris end tilsvarende produkter produceret under konventionelle forhold. Regionale produkter kan være en reel udviklingsvej for landbruget og dets følgeerhverv i de større Natura 2000-områder. Et interessant eksempel er lam fra f.eks. Kongenshus mindepark. Her søger man at sælge produktet på, at dyrene har gået i mindeparken og dyrevelfærdsmæssigt formentlig har haft det godt. Pt. forsøger man sig nu med at lave nogle forarbejdninger af råvarerne for at skabe en merværdi. Herlighedsværdi di. Prisen på en ejendom vil være påvirket af dens nærhed til et naturområde. Egentlige produktions ejendomme (især husdyrproduktionsejendomme) kan være påvirket negativt af nærhed til sårbar natur, mens det næppe er gældende for ejendomme, der ikke har produktionsinteresser knyttet til ejendommen. I Danmark har man brugt husprismetoden, til at vurdere hvordan etablering af skov og sø påvirker huspriserne. I de undersøgelser, der er lavet omkring etablering af skove og søer, har man kunnet konstatere, at folk har været villige til at betale mere for deres huse, når de får nem adgang til f.eks. skov og udsigt. Bl.a. bedre jagtmuligheder, salg af specielle egnsprodukter og større herlighedsværdi er eksempler på forhold som kan medvirke til en ekstra indtjening for jordejerne i Natura 2000-områderne.

39 37

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune Envinas Naturårsmøde den 3. september 2014 Biolog Maria Astrup Skov Naturbeskyttelseslovens Kapitel 2a Internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Status på Natura 2000 hvad er udfordringen lige nu?

Status på Natura 2000 hvad er udfordringen lige nu? Anmeldelsesordningen i Natura 2000- områder hvilke konsekvenser har det? v. Heidi Buur Holbeck, Status på Natura 2000 hvad er udfordringen lige nu? Temadag Aktuel arealforvaltning d. 13.10.10 Specialkonsulent

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007

Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 Om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Juni 2011 Kolofon Titel: Vejledning til bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Plan og Miljø SSC/JPA

Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Plan og Miljø SSC/JPA Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Plan og Miljø SSC/JPA 13.04.2007 Notat omkring problemstillinger i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug contra EU s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv (Natura2000)

Læs mere

Titel: Vejledning om reglerne om internationale naturbeskyttelsesområder i naturbeskyttelseslovens

Titel: Vejledning om reglerne om internationale naturbeskyttelsesområder i naturbeskyttelseslovens Kolofon 2 Titel: Vejledning om reglerne om internationale naturbeskyttelsesområder i naturbeskyttelseslovens 19 b, 19 d og 19 e Emneord: Anmeldelsesordning, aftaler, nødvendige driftsændringer, habitatdirektiv,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Ekstern høringsudgave 2008

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Ekstern høringsudgave 2008 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Ekstern høringsudgave 2008 UDKAST Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-21 for Dueodde Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2016

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011 Videbæk biogas A/S 6. november 2011 Natur og landskab Sammenfatning Projektområdet er beliggende på agerjord i landzone. Projektområdet er ikke beliggende på naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm.

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15

Kommuneplantillæg nr. 15 Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 Castberggård Kommuneplantillæg nr. 15 Baggrund I forbindelse med Lokalplan 1098, udarbejdes kommuneplantillæg nr. 15, for at sikre den fremtidige disponering

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Søer ved Tårup og Klintholm Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro Side 1/5 Kelvin Høj Øgendahl Kalbjergvej 3 7500 Holstebro Dato: 27-10-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-26-12 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro Side 1/5 Else-Marie Kannegaard Olsen Kragbækvej 4 7500 Holstebro Dato: 15-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for N233 Brabrand Sø med omgivelser

Bilag 4. Miljørapport for N233 Brabrand Sø med omgivelser Bilag 4. Miljørapport for N233 Brabrand Sø med omgivelser Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere