Landbrugsdrift og Natura 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugsdrift og Natura 2000"

Transkript

1 Landbrugsdrift og Natura 2000

2 Landbrugsdrift og Natura 2000 Udgivet i 2005 af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Redaktion: Erik B. Aksig, Frans Bach, Anni Hougaard Dalgas, Jørn Jensen, Lars Rudfeld og Ulrik Schack, Skov- og Naturstyrelsen Helene Simoni Thorup og Irene Asta Wiborg, Dansk Landbrugsrådgivning Foto: Peter Lassen; s. 37ø Page Leroy-Cruce; s. 13n Polfoto; s. 17ø Scanpix; s. 8m, 14, 17n, 34, 37m Bert Wiklund; Forsiden, s. 2, 4, 7, 8ø, 8n, 13ø, 13m, 17m, 25, 28, 37n Rentegnet grafik: Lars Hebo Olsen, Xpress Reklame Grafisk tilrettelæggelse: Page Leroy-Cruce Tryk: Schultz Grafisk ISBN: Oplag: eksemplarer Hæftet kan bestilles hos Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tlf.: eller Dansk Landbrugsrådgivning Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Hjemmeside: Hæftet kan også findes som elektronisk fil på hjemmesiderne for Skov- og Naturstyrelsen: og Landscentret:

3 1 Indhold FORORD 3 HVAD AD ER NATURA 2000? 5 Målet med Natura HVORDAN VIL MYNDIGHEDERNE OPNÅ MÅLET? 6 DIREKTIVERNE BAG NATURA Habitatdirektivet 6 Fuglebeskyttelsesdirektivet 6 Ramsarkonventionen 9 Eksempler på Natura 2000-naturtyper og arter i Danmark 9 HVOR STORE OMRÅDER ER UDPEGET I DANMARK? 11 Hvor store områder er udpeget i EU? 11 KORT OG UDPEGNINGSGRUNDLAG SØG I DATABASE 12 KONSEKVENSER FOR LANDMANDEN? 15 Regulering i praksis 15 Kan landmanden pålægges indskrænkninger? 16 Lodsejernes økonomiske tab bliver dækket 16 Størstedelen af Danmark afvander til et marint Natura 2000-område 19 Forsigtighedsprincippet 19 VVM og Natura ANMELDELSESORDNINGEN 20 Til hvilke myndigheder skal der anmeldes? 21 Hvad skal anmeldes på landbrugsarealer? 21 Hvad skal anmeldes på skovbevoksede fredskovarealer? 27 Myndighedernes tidsfrister 30 Klage 30 Kontrol/tilsyn 30 Sanktioner 30 NATURA 2000-PLANLÆGNING 30 Natura 2000-planen 31 Basisanalysen 31 Fastsættelse af mål for naturtilstanden 32 Indsatsprogram 32 Idefasen 32 Handleplaner 32 Natura 2000-skovplaner 33 TILSKUDSMULIGHEDER MV. 35 Mulige økonomiske fordele 35 Strategiske overvejelser er nødvendige 38 BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTER OVERALT I LANDET 39 BILAG IV-ARTER OG VVM 39 HUSKELISTE FOR RÅDGIVNING AF LANDMANDEN, HVIS DRIFT KAN HAVE INDVIRKNING PÅ NATURA 2000-OMRÅDER 40 HVOR KAN JEG SØGE MERE INFORMATION? 42 ORDFORKLARING 43 BILAG 1. ANMELDESKEMA OG VEJLEDNING 45 BILAG 2. KRITERIER FOR GUNSTIG BEVARINGSST ARINGSSTATUS TUS 50

4 2

5 3 Foror ord Natura 2000-områderne er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder unik natur en natur vi alle er forpligtede til at værne om. Med Natura 2000 står landbruget i hele EU overfor nye udfordringer, og der er derfor et særligt behov for oplysninger og information om, hvordan landmænd kan bidrage til naturbeskyttelsen, og hvilke krav man kan blive mødt med, hvis man som lodsejer har arealer i et Natura 2000-område, eller hvis man har arealer, der kan påvirke et Natura 2000-område. Udfordringen ses allerede i de stadig flere VVM-sager, hvor en ejendoms beliggenhed i eller i nærheden af et Natura område ofte betyder, at der bliver stillet krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Hæftet indeholder afsnit, der behandler forskellige dele af Natura 2000 med betydning for mulighederne for drift af landbrugsjord og i en vis udstrækning skov. Hensigten med hæftet er, at det skal bidrage til at give et overblik over hvad Natura 2000 er, herunder hvilke forpligtelser, muligheder og begrænsninger det kan føre med sig at have jord i et sådant område. I hæftet er der en række henvisninger til, hvor man kan få uddybende oplysninger og bagerst i hæftet er der en huskeliste, som konsulenten kan anvende i rådgivningssituationer, hvor Natura 2000 er et emne, der skal med i overvejelserne. Formålet med dette hæfte er at informere primært landbrugskonsulenter om Natura Hæftet er udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Carl Åge Pedersen, Chefkonsulent, Dansk Landbrugsrådgivning

6 4

7 5 Hvad er Natura 2000? Medlemslandene i EU har udpeget naturområder, der tillægges status som særligt værdifulde set i et europæisk perspektiv. Områderne kaldes Natura 2000-områder der er en fælles betegnelse for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne. I Danmark kaldes Natura 2000-områderne sammen med Ramsarområderne for internationale beskyttelsesområder. Nedenstående er eksempler på værdifulde habitat- og/eller fugleudpegede naturområder/naturnetværk i EU: Store bjerg- og skovrige områder, hvor floderne snor sig som blå forbindelseslinier gennem de nye østeuropæiske medlemslande. Donau, som den vigtigste hovedfærdselsåre, løber gennem fire lande og dræner tre af de nye medlems- og kandidatlande. Donaudeltaet er desuden et vigtigt område for fugle. Ligeledes vigtige er de polske floder Vistula og Oder, der alle er eksempler på naturnetværk, der er habitatudpegede. Af andre eksempler på udpegede områder har vi de blomstrende alpeenge i Østrig, klitter langs de danske kyster, gamle bøgeskove, blomstrende heder, Lille Vildmose området, en række af vore danske fjorde og Vadehavet. Målet med Natura 2000 Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at bevare. Det betyder, at hvis forholdene for de udpegede arter eller naturtyper er gode i et Natura 2000-område, skal disse forhold fastholdes, og der må ikke foretages noget, der har en negativ påvirkning på forholdene. Er forholdene ugunstige for de udpegede naturtyper og arter betyder det, at disse forhold skal forbedres. Det er myndighederne, der har ansvaret for, at de nødvendige foranstaltninger, der skal til for at beskytte arterne og naturtyperne, føres ud i livet.

8 6 Hvordan vil myndighederne ne opnå målet? Ved at udarbejde og gennemføre Natura 2000-planer Ved at sikre, at myndighederne ikke kan vedtage forslag til planer og projekter, der i sig selv eller i kumulation med andre planforslag kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at bevare. Ved indgrebsmulighed, hvis eksisterende, lovlige aktiviteter er i strid med beskyttelsesforpligtelserne, hvor ændring af eksisterende anvendelse kan blive nødvendig. Ved via anmeldelsesordningen at sikre, at ændringer i anvendelsen af områderne, der ikke er reguleret via anden lovgivning, for en dels vedkommende er reguleret via anmeldelsesordningen. Direktiver ektiverne ne bag Natura 2000 Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet danner grundlag for Natura 2000, og er således et vigtigt omdrejningspunkt i europæisk naturbeskyttelse, herunder den danske beskyttelse af flora og fauna. Natura 2000 er desuden et væsentligt bidrag til opnåelse af EU s målsætning om at standse tilbagegangen i biodiversitet senest i år Habitatdirektivet Habitatdirektivet fra 1992 har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Habitatdirektivet er sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet EU s vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene. Hvert enkelt habitatområde er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper og arter. Fuglebeskyttelsesdirektivet ektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 har til formål at beskytte levestederne for fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder i EU. Det gælder både for områder, hvor disse fugle yngler, og for områder, som fuglene regelmæssigt gæster for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre. Hvert enkelt fuglebeskyttelsesområde er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Øverst: Klitter er en af de 59 naturtyper, der er udpeget i Danmark. Derudover er der udpeget bl.a. områder med sandbanker, laguner, stenrev, klinter, skove, strandenge, heder og forskellige slags søer. Midterst: Vadehavet og en række danske fjorde indgår i Danmarks bidrag til EU s udpegning af særlig værdifulde naturområder. Nederst: Mange blomstrende heder i Danmark er på linie med de blomstrende alpeenge i Østrig udpeget som Natura 2000-områder.

9 7

10 8

11 9 Områderne ligger ofte tæt på kysten f.eks. strandenge, øer og holme og tilgodeser derved primært vandfugle. Der er dog også udpeget moser, heder og skove, ligesom der indgår landbrugsarealer i områderne med det formål at beskytte fugle, som ikke er vandfugle. Ramsarkonventionen Ramsarkonventionen er en international konvention fra 1971, modsat habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, som er EU-direktiver. Formålet er at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Ofte omfatter Ramsarområder strandenge eller andre arealer, der grænser op til vådområderne, hvor mange vandfugle opholder sig eller yngler. Når et land tiltræder konventionen, forpligter det sig til at fremme beskyttelsen af de vådområder, der er udpeget. Det bemærkes, at Ramsarområderne i Danmark alle er beliggende inden for fuglebeskyttelsesområderne. Forpligtelserne til at beskytte Ramsarområderne vurderes at være opfyldt gennem Natura Øverst: Mange vandløb med et varieret plante- og dyrliv indgår i de udpegede Natura 2000-områder. Midterst: Nogle dyrearter er ved helt at forsvinde eller trues af udryddelse inden for EU. Laksefisken snæblen er en af disse arter. Den lever i Vadehavet og gyder i vandløb. Nederst: Hovedparten af de udpegede Natura områder i Danmark, der ligger på land, består af skov, hede, overdrev, søer m.m., men områderne strækker sig også udover landbrugsarealer. Eksempler på Natura 2000-naturtyper og arter i Danmark Der er udpeget områder for 59 naturtyper og for 35 dyre- og plantearter i Danmark. Der er bl.a. udpeget områder for natur med sandbanker, laguner, stenrev, klinter, strandenge, klitter, heder og forskellige slags søer, moser og skove. For dyr er der bl.a. udpeget områder for flagermus, odder, gråsæl og spættet sæl, marsvin, klokkefrø, laks og forskellige insekt- og sneglearter. For planter er der udpeget områder for bl.a. orkidé- og mosarter. Nogle naturtyper og arter er ved helt at forsvinde eller trues af udryddelse inden for EU. De kaldes prioriterede naturtyper og arter. Lille Vildmose er med sin højmose et eksempel på en prioriteret naturtype. Laksefisken snæblen, som lever i Vadehavet og gyder i flere af de større sydvestjyske vandløb, er et eksempel på en prioriteret art. De fleste af de omfattede arter optræder på den danske Rødliste, der dog ikke i sig selv har retsvirkning. Du kan læse mere på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på natur.dk.

12 10

13 11 Figur 1. Habitat- og fuglebeskyttelsesområder i Danmark udpeget på havet og på land. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen og Kort- og Matrikelstyrelsen. Fuglebeskyttelsesområde Habitatområde Danmark pct. af areal 6,0 0 7,4 Holland pct. af areal 12,5 0 9,5 Sverige pct. af areal 0 6,2 13,6 Spanien pct. af areal 16,5 22,6 EU pct. af areal 8,25 11,61 Tabel 1. Det udpegede Natura 2000-landareal for udvalgte lande opgjort i pct. af de enkelte medlemslandes areal. Hvor store e områder er udpeget i Danmark? I Danmark er der udpeget km 2 Natura 2000-områder, hvoraf km 2 er beliggende på land, svarende til 8,3 pct. af Danmarks samlede landareal. De er fordelt på 113 fuglebeskyttelsesområder og 254 habitatområder. Som det ses af figur 1 er der dog et stort overlap, således at mange af områderne har status som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde med helt eller delvis samme afgrænsning. I Danmark ligger en stor del af de områder, der er udpeget på land, i tilknytning til de marine områder, f.eks. strandenge langs de udpegede fjorde og kyster, og mange øer. Hovedparten af de udpegede områder på land består af forskellige naturarealer (skov, hede, overdrev, søer m.m.), men der også indgår mange landbrugsarealer med landbrugspligt. Landbrugsarealerne er ofte fredede, rummer naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller lignende, typisk en eng eller et overdrev. Sådanne arealer vil ofte være uden for omdrift. Ca. 50 pct. af Natura 2000-arealet er 3-områder eller fredede områder. Der findes ca. 600 km 2 skov inden for de udpegede Natura 2000-områder. Skovnaturtyperne 10 forskellige typer skønnes at udgøre ca. 90 km 2 i privat ejet skov og mindst 50 km 2 i offentligt ejet skov, primært Miljøministeriets skove. Den danske stat ejer ca. 25 pct. af det samlede Natura areal. De udpegede landbrugsarealer, der er i omdrift, får mange mindre naturområder til at hænge sammen i et netværk af naturområder. De lysåbne landbrugsarealer er i mange tilfælde vigtige i forhold til fuglebeskyttelse og har mange vigtige biologiske funktioner, bl.a. i kraft af deres virke som spredningskorridorer. Hvor store områder er udpeget i EU? Af tabel 1 fremgår det, at Danmark har udpeget færre Natura 2000-arealer end gennemsnittet i EU. Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder udgør i gennemsnit for EU hhv. 8,3 pct. og 11,6 pct. af det samlede EU-areal på land. Til sammenligning er disse tal 6,0 pct. og 7,4 pct. for Danmarks vedkommende. Samlet set er 8,3 pct. af landarealet i Danmark udpeget på grund af overlap mellem fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne.

14 12 Kort og udpegningsgrundlag søg i database De arter og naturtyper et Natura 2000-område er udpeget for at beskytte, udgør områdets udpegningsgrundlag. Der er udarbejdet lister med udpegningsgrundlag og kort over alle de udpegede Natura 2000-områder. På Skov og Naturstyrelsens hjemmeside: er det muligt at se placeringen af disse fordelt på habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Her er det muligt at få vist en række oplysninger, herunder detailkort, beskrivelse og udpegningsgrundlag. På hjemmesiden kan man få et indblik i de overordnede grunde til hver enkelt områdes udpegning (hvilke arter og naturtyper) og få et indblik i, hvad området er sårbart overfor. F.eks. kan området være udpeget pga. forekomsten af naturtypen Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld, og området kan således være sårbart overfor vandstandssænkende tiltag og intensivering af skovdriften. Danmarks Miljøundersøgelser har udarbejdet faglige kriterier for gunstig bevaringsstatus for de forskellige Natura 2000 arter og naturtyper. I bilag 2 vises et eksempel på kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for naturtypen Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Det ses af eksemplet at der for hver naturtype er en beskrivelse af naturtypen, et afsnit om naturtypens bevaringsstatus, hvilke trusler der er for naturtypen, etc. Du kan hente hele rapporten på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Øverst: Mange landbrugsarealer er om efteråret vigtige rastepladser for fuglene under deres lange flyvetur til varmere himmelstrøg. Miderst: Græssende får er vigtige naturplejere af de lysåbne naturtyper som eksempelvis overdrev. Nederst: På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside er der en database med bl.a. detailkort, beskrivelser og udpegningsgrundlag over alle udpegede Natura 2000-områder. Det direkte link er natura2000/database. Det er en god ide først at læse den vejledning der er på hjemmesiden før man går i gang med at søge efter oplysninger.

15 13

16 14

17 15 Konsekvenser for landmanden? Der kan stilles skærpede krav til landbrugsdrift i og op til et Natura 2000-område. Natura 2000-områderne er udpegede af forskellige årsager, og kan derfor være sårbare overfor forskellige påvirkninger, f.eks. ammoniakfordampning, udvaskning af overskydende kvælstof og fosfor eller vandstandsændringer. Konsekvenserne af et ønsket projekt, eksempelvis udvidelse af et husdyrbrug, skal altid vurderes konkret for projektets mulige påvirkning af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag (arter og naturtyper). Modsat kan beliggenhed inden for et Natura 2000-område give visse andre muligheder for indtjening for en ejendom, herunder mulighed for MVJ-støtte. Regulering i praksis Reguleringen af landbruget vil i praksis foregå via: 1. Reglerne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering af planer og projekter (eks. via VVM-reglerne eller reglerne i bek 477 af 7. juni 2003) for bedrifter hhv. indenfor og udenfor Natura 2000-områder, hvis planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område. 2. Anmeldelsesordningen (bedrifter indenfor Natura områder). 3. Den kommende Natura 2000-planlægning (fra 2009) og de kommunale handleplaner (fra 2010), som vil indeholde retningslinier for indsatsen og konkrete initiativer, f.eks. ændringer i den aktuelle drift, med henblik på at sikre eller genoprette naturtyper eller arters bevaringsstatus. Medfører en planlagt udvidelse af en husdyrproduktionen en negativ påvirkning af et område (arter og/eller naturtyper), kan der blive stillet særlig skærpende krav f.eks. via VVM-reguleringen. Bestemte former for driftsændringer skal desuden anmeldes og godkendes via anmeldelsesordningen, hvis arealerne ligger inden for et Natura 2000-område.

18 16 Kan landmanden pålægges indskrænkninger? Den eksisterende arealanvendelse kan blive pålagt ændringer, såfremt det i de kommende Natura 2000-planer og handleplaner vurderes, at det er nødvendigt for at sikre de aktuelle udpegede naturværdier. I naturbeskyttelsesloven og skovloven er det forudsat, at det i de fleste tilfælde vil være muligt at indgå aftale med de berørte lodsejere om den drift eller de foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen. Er det ikke muligt at indgå en aftale på rimelige vilkår, kan miljømyndigheden via naturbeskyttelsesloven 19 d eller skovlovens 19 pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for Natura området den drift, der er nødvendig for at realisere Natura 2000-planen. Miljømyndigheden har derudover i forskellige situationer mulighed for at gribe ind ved at pålægge ejeren en bestemt drift eller bestemte foranstaltninger. Det gælder dels, hvis der viser sig alvorlige forringelser eller forstyrrelser, som ikke kan afvente vedtagelse og realisering af Natura 2000-planen i 2009 (naturbeskyttelseslovens 19 f, skovlovens 21 stk. 1), og dels hvis en vedtaget Natura 2000-plan mod forventning ikke viser sig at indeholde foranstaltninger, der kan afværge varige forringelser af det beskyttede naturindhold (naturbeskyttelseslovens 19 e, skovlovens 20 stk. 1). Endelig har Amtsrådet (fra 2007 kommunerne) eller Skovog Naturstyrelsen mulighed for at ekspropriere ejendom, når det er af væsentlig betydning for at realisere Natura planen (naturbeskyttelseslovens 60, stk. 3, skovlovens 23). Lodsejernes økonomiske tab bliver dækket Lodsejerens økonomiske tab kan blive dækket, hvis en landmand ikke kan gennemføre aktiviteter, der hidtil har kunnet gennemføres uden tilladelse. Det gælder både, hvis myndighederne giver afslag på planlagte aktiviteter i henhold til anmeldelsesordningen eller hvis landmanden må gennemføre tiltag, der er nødvendige for at realisere en Natura 2000-plan, f.eks. omlægning af arealer i drift til vedvarende græs. Erstatningen beregnes som tab for nedgang i handelsværdi. Derimod vil regulering af planlagte aktiviteter, som kræver en tilladelse, f.eks. en VVM-tilladelse, ikke medføre økonomisk kompensation. Øverst: Der kan stilles skærpede krav ved nyetableringer og udvidelse af husdyrproduktioner. Dette gælder uanset om bedriften ligger indenfor eller udenfor et Natura område. Det afgørende er den påvirkning, som etableringen vil udøve på et Natura 2000-område. Midterst: I Danmark ligger en stor del af de Natura områder, der er på land, i tilknytning til de marine områder. Det gælder f.eks. strandenge langs de udpegede fjorde og kyster. Nederst: Det kan eventuelt være nødvendigt at udlægge gylle- og sprøjtefri zoner omkring sårbar natur.

19 17

20 18

21 19 Figur 2. Arealer markeret med gult afstrømmer direkte til marine Natura områder. Enkelte mindre arealer kan være markeret med lys brun, uanset at de afvander til et afstrømningsområde, der igen afvander til et marint Natura 2000-område. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser og Kort- og Matrikelstyrelsen. Størstedelen af Danmark afvander til et marint Natura 2000-område Den største del af de arealer, der kan påvirke et Natura område, vil faktisk ligge uden for selve de udpegede områder. Jord der afvander til et Natura 2000-område er underlagt de samme VVM-regler som jord indenfor et Natura 2000-område. Det betyder, at har en landmand jorder, som afvander til en fjord mange kilometer væk, kan han opleve skærpede krav i forbindelse med en VVM-sagsbehandling, hvis det pågældende habitatområde vurderes at være sårbart overfor f.eks. øget fosfor- eller kvælstofbelastning. Af figur 2 ses det, at størsteparten af det danske landareal afvander til marine Natura 2000-områder. Kun landarealer markeret med lys brun afvander ikke direkte til de marine Natura 2000-områder. Konsekvensen af at afvande til et Natura 2000-område vil i høj grad afhænge af, hvor sårbare områderne er overfor næringsstoffer. Forsigtighedsprincippet Selv mindre påvirkninger kan efter en konkret vurdering udløse krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse om projektets konsekvenser for det berørte Natura 2000-område. Naturklagenævnet har i de senere år skærpet sin praksis i sager om husdyrbrug og VVM-pligt. Nævnet har i en række konkrete sager præciseret, at det på baggrund af reglerne i habitatbekendtgørelsen og de bagvedliggende EF-naturdirektiver må antages, at der i forhold til Natura 2000-områderne gælder et særligt forsigtighedsprincip, hvorefter selv mindre påvirkninger, efter en konkret vurdering, kan udløse krav om udarbejdelse af VVM-redegørelse om bl.a. projektets konsekvenser for Natura 2000-området. Der knytter sig en række beregnings- og metodemæssige usikkerheder til en modellering af effekten af projekttilpasninger på bedriftsniveau. VVM og Natura 2000 Der kan stilles skærpede krav til bedrifter ved nyetableringer og udvidelse af husdyrproduktioner. Dette gælder uanset om bedriften ligger inden for eller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er den påvirkning, som etableringen vil udøve på et sårbart Natura 2000-område. Det kan eksempel-

22 20 vis ske enten ved en øget ammoniakfordampning eller udvaskning af næringsstoffer via afvanding til et Natura område. Ovenstående medfører ikke at udvidelser i eller op til et Natura 2000-område bliver umulige. Er området imidlertid sårbart over for næringsstoffer, ser man fra myndighedernes side ofte krav om 0-løsninger. Bemærk at der knytter sig en række usikkerheder til beregninger af belastninger. Ved vurdering af eksempelvis ammoniakbelastningen tages der også hensyn til den kumulative effekt, dvs. den samlede næringsstofbelastning i området. Figur 3 på side 22 illustrerer et tænkt Natura 2000-område, med placering af en bedrift indenfor og en bedrift udenfor Natura 2000-området. Eksempel på samspil med Natura 2000: En landmand har en ejendom, der ligger i nærheden af et Natura område. Han vil søge om at øge sin husdyrproduktion. Han vil med stor sandsynlighed blive underlagt en større vurdering af den mulige effekt på Natura 2000-området via en VVM-procedure, da en afledt effekt af projektet kan være at der sker en øget næringsstofbelastning af sårbar Natura 2000-natur. Anmeldelsesordningen dningen Anmeldelsesordningen vedrører aktiviteter (planer og projekter) inden for Natura 2000-områderne, som før 1. oktober 2004 har kunnet udføres uden nogen form for myndighedsbehandling eller tilladelser. Anmeldelsesordningen betyder først og fremmest, at lodsejere med jord i et Natura 2000-område skal informere myndighederne om bestemte planlagte aktiviteter eller ændringer i driften på deres ejendom. Anmeldelsen skal ske inden påbegyndelsen af de planlagte aktiviteter, for at myndighederne kan vurdere, om de planlagte aktiviteter vil forringe den beskyttede natur i det aktuelle Natura 2000-område. I mange tilfælde vil aktiviteten kunne igangsættes efter en vurdering. I nogle tilfælde kan det dog komme på tale at begrænse aktiviteten, eller at myndigheden meddeler, at aktiviteten ikke kan iværksættes.

23 21 Kræver en aktivitet dispensation eller lignende fra naturbeskyttelsesloven, planloven eller miljølovgivningen, eller hvis konsekvenserne af aktiviteten er vurderet eller skal vurderes efter denne lovgivning, skal aktiviteten ikke anmeldes. Tilsvarende gælder, hvis der med en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven 19 f (se s. 15) er gjort op med aktiviteten på et konkret areal. I tilfælde af tvivl om en aktivitet er omfattet af anmeldelsesordningen, bør man altid kontakte amtet (fra 2007 kommunen) eller Skov- og Naturstyrelsens landsdelscenter. En anmeldelse giver sikkerhed for at man ikke overtræder nogen bestemmelser i relation til anvendelsen af det pågældende areal. Herudover gives der erstatning, hvis der træffes afgørelse om at indskrænke råderetten, som medfører et tab for lodsejeren. Ordningen trådte i kraft den 1. oktober Anmeldelsesordningen har særlig relevans i perioden frem til, der er lavet konkrete handleplaner for områderne. Til il hvilke myndigheder skal der anmeldes? Landmænd skal informere amtet (fra 2007 kommunen). Skovejere med skovbevoksede fredskovspligtige arealer skal informere Skov- og Naturstyrelsens landsdelscenter (se www. skovognatur.dk ) Adresser og blanketter findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: (for skov samt for andre arealer), og på Amtsrådsforeningens hjemmeside: portalen.dk (for andre arealer). Anmeldelsen skal være skriftlig, men man har ikke pligt til at anvende skemaet. Det vil imidlertid lette sagsbehandlingen, se skema i vedlagte bilag 1. Hvad skal anmeldes på landbrugsar ugsarealer? I det nedenstående er oplistet de aktiviteter, som skal anmeldes ifølge anmeldelsesordningen. Der anvendes bl.a. begreber som væsentlig ændring, hvilket kan give årsag til nogen uklarhed. Det er f.eks. påbudt at anmelde væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet (punkt 9) og væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning (punkt 10).

24 22 Figur 3. Bedrift B ligger inden for Natura 2000-området i modsætning til bedrift A. Bedrift B har derfor pligt til at anmelde driftsændringer under anmeldelsesordningen. Bedrift A og B er dog begge underlagt samme krav i forhold udvidelse af husdyrbrug, hvor påvirkningen af Natura 2000-området er afgørende. I forhold til ammoniakfordampning er afstand til nærmeste naturområde centralt. Selvom bedrift A ligger uden for Natura 2000-området er afstanden til nærmeste sårbare naturområde kortere end for bedrift B, der ligger inden for Natura 2000-området. Bedrift A har derudover jord, som afvander til en udpeget sårbar fjord 30 km væk. Det betyder, at bedrift A kan opleve strengere krav ved en eventuel udvidelse af husdyrproduktionen i forhold til bedrift B. Anmeldelsespligtige aktiviteter efter naturbeskyttelsesloven 1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj).

25 23 Konkret vurdering fra myndigheden For at skabe klarhed er der nævnt en række konkrete eksempler, hvor det præciseres, hvornår man skal foretage en anmeldelse. Det bemærkes, at der kan være særlige forhold i konkrete sager, der kan medføre, at nedenstående eksempler ikke kan bruges direkte. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må en lodsejer plante en klynge træer eller buske på f.eks. 10, 50, 200 træer uden at anmelde det? SVAR AR: Da fuglebeskyttelsesområderne f.eks. kan være udpeget, fordi de er rasteplads for fugle, der har behov for frit udsyn, er det f.eks. ikke tilladt at etablere små skove, vildtplantninger og lign. eller tilplante med træer (eksempelvis energipil og juletræer) uden først at anmelde. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov, der ikke er fredskov SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Hvad er løvskov, der ikke er fredskov? SVAR AR: Der er nogle få løvskove, der ikke er fredskove. Arealerne er ofte små (lunde, små plantninger), og der er ikke nogen mindstestørrelse for, hvad der karakteriseres som skov i denne forbindelse. Det er dog ikke sikkert, at de udgør en naturtype, der skal beskyttes. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i 3 SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man fortsætte praksis med at omlægge en fersk eng, som man traditionelt hidtil har omlagt hvert år eller sjældnere, uden først at anmelde det? SVAR AR: Man skal anmelde denne omlægning. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man dræne et vandhul i marken, som i de sidste 2, 5, 10 år ikke er indtørret om sommeren? SVAR AR: Hvis et vandhul er over 100 m 2 kan det være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Spørg amtet herom (efter 2007 kommunen). Er det under 100 m 2, skal dræningsaktivitet anmeldes, hvis der er opstået et naturligt plante- og dyreliv (typisk efter 2 år).

26 24 SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man vedligeholde dræn, der er gået i stykker, for på denne vis at fjerne et vandhul, der er opstået i marken, efter at drænene er ophørt med at virke? SVAR AR: Nej, ikke uden anmeldelse, hvis søen har fået et naturligt dyre- og planteliv. Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter 3 SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man ændre tilstanden i åbne grøfter og små vandløb? SVAR AR: Nej, for eksempel vil en oprensning af en grøft, der ikke har været oprenset i lang tid, som udgangspunkt være anmeldepligtig. Dog er almindelig periodisk vedligeholdelse ikke anmeldelsespligtig. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man dræne og udgrøfte med afløb til bestående vandløb? SVAR AR: Hvis dræningen kan påvirke naturtyper med et naturligt dyre- og planteliv (herunder enge), skal den anmeldes, hvis det ikke kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3. Rørlægning af vandløb og grøfter skal altid anmeldes, hvis det ikke kræver tilladelse efter f.eks. vandløbsloven. Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Hvornår er et græsareal vedvarende? SVAR AR: Et græsareal betragtes som udgangspunkt som vedvarende, når det har ligget i græs i mere end 5 år. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Kan et brakareal, der har ligget brak i 5 år, defineres som et vedvarende græsareal? SVAR AR: Nej, og derfor kan det fortsat dyrkes. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man opdyrke et areal og udlægge det i f.eks. korn, hvis det har ligget hen i græs på grund af en MVJ-ordning i 5 år? SVAR AR: Nej, ikke uden anmeldelse. Øverst: Må man dræne et vandhul i marken, som i flere år ikke er indtørret om sommeren? se svaret her på siden. Midterst: De udpegede landbrugsarealer med bl.a levende hegn og småbiotoper får naturområder til at hænge sammen i et netværk. De lysåbne landbrugsarealer er vigtige bl.a. i kraft af deres funktion som spredningskorridorer for bl.a. råvildt. Nederst: Størsteparten af det danske landareal afvander til marine Natura 2000-områder. Så har man som landmand jorder, som afvander til f.eks. en fjord mange kilometer væk, kan man opleve skærpede krav i forbindelse med en VVMsagsbehandling.

27 25

28 26 Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Må man foretage en gradvis ændring i græsningsintensiteten i opadgående eller nedadgående retning uden anmeldelse? SVAR AR: Ja, sådanne ændringer er ikke omfattet af anmeldelsesordningen, medmindre de gradvise ændringer er væsentlige. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Hvis en landmand får tilsagn til den 5-årige MVJordning, miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, på et areal, der indtil da har været dyrket med en kornafgrøde, må han så ved aftaleophør påbegynde almindelig korndyrkning igen? SVAR: Nej, ikke uden anmeldelse. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal man anmelde, hvis man ophører med at afgræsse et areal? SVAR AR: Ja. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Et brakareal har ligget i brak i 10 år. Arealet har ikke fået tilført gødning i denne periode. Skal det anmeldes, hvis man omlægger til korn og gøder med husdyrgødning? SVAR AR: Ja, det skal anmeldes. SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Hvis en landmand får tilsagn til den 5-årige MVJordning, nedsættelse af kvælstoftilførslen, skal han så ved aftaleophør anmelde, at han nu påbegynder almindelig fuld gødskning af arealet igen? SVAR AR: Kun hvis han går fra at anvende kunstgødning til at anvende husdyrgødning, er ændringen anmeldepligtig. PØRGSMÅL: Hvis man hidtil i gennemsnit har gødet et areal SPØRGSMÅL med 0,5 DE i husdyrgødning og resten af gødningskvoten i handelsgødning, skal man så anmelde, at man i forbindelse med en udvidelse af husdyrproduktionen nu vil gøde med 1,0 DE i husdyrgødning og resten af gødningskvoten i handelsgødning? SVAR AR: Ja, det skal anmeldes.

29 27 Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal anlæg af ikke permanente veje anmeldes? SVAR AR: Kun anlæg af mere permanente veje skal anmeldes. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj) SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Hvornår er en virksomhed ikke godkendelsespligtig? SVAR AR: En virksomhed, der har fået en tilladelse efter planloven (f.eks. en lokaliseringsgodkendelse eller en VVM-tilladelse) eller en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven (f.eks. en kapitel 5 godkendelse), er at betragte som godkendelsespligtig, hvorfor de ikke skal anmelde i forhold til anmeldelsesordningen. Derimod kan ibrugtagning af eksisterende landbrugsbygninger til andre formål i visse tilfælde ske uden nogen form for tilladelse, etablering af sådanne virksomheder er anmeldelsespligtige, hvis det er til støjende aktiviteter. Hvad skal anmeldes på skovbevoksede fredskovsar edskovsarealer? ealer? Anmeldelsespligtige aktiviteter efter skovloven 1. Renafdrift af løvskov. 2. Plantning i løvskov. 3. Fremme af nåletræer i løvskov. 4. Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider). 5. Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. drifts bygninger (herunder boliger, skovveje, læggepladser m.v.) 6. Ændringer i afvandingsforholdene. Hvad skal anmeldes på skovbevoksede fredskovarealer? Renafdrift af løvskov SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal det anmeldes, hvis man vil tynde i løvskov for at opnå naturlig foryngelse? SVAR AR: Nej, tyndinger skal ikke anmeldes; men der må ikke renafdrives. Heller ikke selvom der efterlades enkelte træer på arealet.

30 28

31 29 Plantning i løvskov SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal det anmeldes, hvis man ønsker at plante løvtræer i huller, hvor den naturlige opvækst er utilstrækkelig? SVAR AR: Ja, plantning i løvskov skal anmeldes, også selv om det blot er gruppevis eller spredt indplantning. Fremme af nåletræer i løvskov SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal det anmeldes, hvis man ønsker at indplante små nåletræsholme eller enkelte nåletræer i løvtræsbevoksninger, f.eks. som vildtlommer? SVAR AR: Ja, plantning i løvskov skal anmeldes, uanset hvilken art der ønskes indplantet. Øverst: Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt og juletræer skal anmeldes. Midterst: Rørlægning af vandløb og grøfter skal altid anmeldes, hvis det ikke kræver tilladelse efter f.eks. vandløbsloven. Nederst: Hvis man ønsker at indplante små nåletræsholme eller enkelte nåletræer i løvtræsbevoksninger, f.eks. som vildtlommer skal det anmeldes. Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider) SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal det anmeldes, hvis pyntegrønt, juletræer m.v. ønskes etableret efter renafdrift af en almindelig nåletræsbevoksning? SVAR AR: Ja, det skal anmeldes, da juletræer og pyntegrønt er en intensiv produktion. Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger, skovveje, læggepladser m.v.) SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal det anmeldes, hvis man ønsker at opføre arbejdsskure, spejderhytter og skovbørnehaver, som er tilladt efter skovloven? SVAR AR: Ja det skal anmeldes. Ændringer i afvandingsforholdene SPØRGSMÅL PØRGSMÅL: Skal grøftearbejder i forbindelse med nyanlæg af skov anmeldes, f.eks. hvor der før har været nåleskov? SVAR AR: Ja, grøftearbejde skal anmeldes, hvis det betyder en ændring af afvandingsforholdene.

32 30 Myndighedernes nes tidsfrister Ved anmeldelse af en påtænkt ændring skal myndighederne give besked inden 4 uger, hvis driftsændringen ikke kan føres ud i livet eller kræver nærmere vurdering. Har lodsejeren ikke hørt fra myndighederne inden 4 uger efter modtagelsen af anmeldelsen hos myndigheden, kan man gå i gang med den påtænkte aktivitet. Det bemærkes, at hvis anmeldelsen er mangelfuld kan myndigheden inden 4 uger bede om supplerende oplysninger. Fristen på 4 uger løber så fra det tidspunkt, hvor der foreligger tilstrækkelige oplysninger. Er der behov for nærmere vurdering, skal denne gennemføres inden 6 måneder. Påtænkte ændringer kan således blive forsinkede i op til 6 måneder, og længere hvis der klages. I de tilfælde hvor der træffes afgørelse om at begrænse eller stoppe aktiviteter, vil ejeren kunne få dækning for tab som følge heraf. Erstatningen beregnes som tab for nedgang i handelsværdien. Anmeldte aktiviteter, der kan gennemføres, skal iværksættes inden 3 år, ellers skal man anmelde på ny. Klage En afgørelse om, at en anmeldt aktivitet skal vurderes nærmere, kan påklages til Naturklagenævnet. Kontrol/tilsyn ol/tilsyn Amterne fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i anmeldelsesordningen på arealer, der ikke er skov, bl.a. landbrugsarealer, mens Skov- og Naturstyrelsens landsdelscentre fører tilsyn for skov. Sanktioner Man har pligt til at anmelde ovenstående ændringer. Straffen for at overtræde disse bestemmelser i medfør af naturbeskyttelseslovens og skovlovens regler er som udgangspunkt bøde. Natura 2000-planlægning Alle EU-lande skal tage stilling til, hvordan beskyttelsen af naturområderne føres ud i livet på den mest hensigtsmæssige måde. I Danmark er det vedtaget, at staten inden udgangen af 2009 skal lave en plan for hvert enkelt Natura 2000-område en såkaldt Natura 2000-plan. En Natura 2000-plan består af

33 31 en basisanalyse, inklusive en trussels- og tilstandsvurdering, en målfastsættelse og et bindende indsatsprogram, samt en kommunal handleplan. Lovgrundlaget for udmøntning af Natura 2000-planlægningen i Danmark er beskrevet i Lov om Miljømål, naturbeskyttelsesloven og skovloven. Planerne skal koordineres med vandplanerne, der skal laves for at opfylde Vandrammedirektivet. Myndighedsstruktur: Staten skal lave Natura 2000-planer og Natura 2000-skovplaner Kommunerne får ansvaret for den mere konkrete gennemførelse af Natura 2000-planlægningen ved kommunale handleplaner, og for den konkrete kontakt med landmændene Natura 2000-planen Natura 2000-planen indeholder: en basisanalyse mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder et indsatsprogram De første Natura 2000-planer skal være færdige inden udgangen af Herefter skal planerne revideres hvert 6. år. Basisanalysen Amterne skal udføre dele af basisanalysen. Formålet med analysen er en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter, dvs. at beskrive hvilken natur, der skal passes særligt på i hvert enkelt Natura 2000-område, en vurdering af tilstanden og hvad netop denne natur er sårbar overfor (trusselsvurdering). En basisanalyse skal indeholde: kortlægning af naturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for, Et resume på kortbilag med angivelse af de enkelte naturtyper og levesteder for de arter, der udgør udpegningsgrundlaget.

34 32 Amternes bidrag til basisanalysen skal være afsluttet medio 2006, hvorefter staten står for færdiggørelsen. Basisanalysen gøres offentligt tilgængelig, således at andre myndigheder, organisationer, lodsejere og borgere i øvrigt kan vurdere analysen og dens konklusioner. Fastsættelse af mål for naturtilstanden Fastsættelsen af mål for naturtilstanden skal ske med henblik på at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus. Målfastsættelsen skal ske på grundlag af basisanalysen og fastsættes efter en klassificering og afvejning af eventuelt modstridende naturinteresser inden for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde. Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for området. Indsatsprogram Indsatsprogrammet udarbejdes på grundlag af basisanalysen og foreliggende overvågningsdata. Programmet skal beskrive, hvordan de fastsatte mål opnås. Idefasen Forud for udarbejdelse af Natura 2000-planen, er der en idefase, hvor ikke alene myndigheder men også borgere og organisationer kan komme med forslag mv. Formålet med idefasen er at sikre det bedst mulige grundlag for den videre Natura 2000-planlægning. Idefasen bygger på basisanalysen. Handleplaner På baggrund af basisanalysen skal kommunen efterfølgende udarbejde handleplaner for den konkrete udmøntning af indsatsprogrammet for hvert enkelt område. Handleplanerne kan eksempelvis indeholde en beskrivelse af, hvilke ændrin- Figur 4: Oversigt over de forskellige faser i Natura 2000-planlægningen relateret til ansvarlig myndighed og tidsperspektiv.

35 33 ger af driften af arealerne, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen. Indholdet i handleplanen skal som udgangspunkt nås ad frivillighedens vej gennem aftaler mellem lodsejerne og myndighederne. Hvis dette ikke er muligt, kan miljømyndigheden pålægge ejerne af ejendommene de tiltag, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen. Handleplanerne skal være færdige ved udgangen af år Natura 2000-skovplaner Skov- og Naturstyrelsen er myndighed i forhold til udarbejdelse af Natura 2000-skovplaner. For fredskovspligtige, skovbevoksede arealer gennemfører Skov- og Naturstyrelsens Landsdelscentre en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter i Natura 2000-områderne. Kortlægningen forventes afsluttet i Sammen med den efterfølgende vurdering af tilstanden i områderne svarer kortlægningen til basisanalysen uden for de fredskovspligtige skovbevoksede arealer. Der vil på baggrund af kortlægningen og tilstandsvurderingen blive udarbejdet Natura 2000-skovplaner, svarende til Natura 2000-planerne uden for de fredskovspligtige, skovbevoksede arealer. Natura 2000-skovplanerne skal være færdige i Der skal kortlægges og udarbejdes Natura 2000-skovplaner for alle skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i Natura 2000-områderne. Dette omfatter også arealer i fredskove med naturtyper, som ikke er skovnaturtyper, men som er for små til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, omfattes derimod ikke af Natura 2000 skovplanerne, men af Natura planerne. I mange tilfælde vil et krav om foryngelse af løvskov ved f.eks. selvforyngelse, naturforyngelse, stævning eller lignende kunne sikre en fremtidig bevaring af skovnaturtypen efter hugst. I mange tilfælde kan der desuden være behov for yderligere ekstensivering af den gældende drift. Der kan være tale om undladelse af brug af pesticider, jordbearbejdning, gødskning, afvanding mv. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen, primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. Vejledning om skovloven vedr. beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på

36 34

37 35 Tilskudsmuligheder mv. Der er i dag flere muligheder for tilskud til naturpleje, ekstensiv landbrugsdrift, naturnær skovdrift etc. Der kan bl.a. opnås støtte via landdistriktsstøttemidlerne og via skovtilskud. Fokuseringen på Natura 2000-områderne betyder for eksempel, at arealer beliggende i Natura 2000-områder har første prioritet i henhold til at opnå tilskud i medfør af de Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Fremadrettet forventes denne tendens til at yde tilskuddene til særligt udpegede arealer forstærket. Udmeldinger fra bl.a. fødevareministeren og miljøministeren er, at der i fremtiden vil blive kanaliseret flere landdistriktsmidler til særlige områder. Samtidig er det i EU s ånd, at landdistriktsmidler skal anvendes til at understøtte gennemførelse af EU-bestemmelser og her kommer Natura 2000 ind. Mulige økonomiske fordele Landbrugsproduktion i Natura 2000-områder kan give mulighed for ekstra indtjening. Til eksempel kan følgende forhold generere en ekstra indtjening i og op til Natura 2000-områderne: Turisme på landet Jagt og fiskeri Specielle egnsproduktioner Herlighedsværdier MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltning (MVJ-aftaler) og naturgenopretningsprojekter I det nedenstående er der givet en vurdering af forskellige muligheder for en drift, der kan bidrage til at holde en beskæftigelse i erhvervet: Miljøvenlige jordbr dbrugsforanstaltninger og andre e tilskuds- ordninger dninger. Der er særlige muligheder for at opnå tilskud til miljø- og naturvenlig produktion. For eksempel gives der tilskud til afgræsning af græsarealer. Turisme på landet. Turister efterspørger særlige oplevelser her kan nærhed til en speciel natur være en vigtig parameter, der kan fremme muligheden for at skabe en indtjening på turisme på landet.

38 36 Jagt. Naturforbedringer vil ofte kunne forbedre jagtforholdene og dermed generere en ekstra indtjening på jagt. Undersøgelser peger på, at et varieret landskab giver en højere jagtleje. Der er imidlertid stor geografisk spredning på jagtlejeindtægterne Forskellene afspejler typisk forskelle i jagtområdernes kvalitet, men også forskelle i efterspørgslen på jagtområder. Fiskeri. Det må det formodes, at der også her er en række muligheder for at promovere mulighederne for fiskeri i særlige naturområder. Specielle egnsprodukter odukter. Landbrugsprodukter fremavlet i særlige naturområder under hensyntagen til disses sårbarhed, kan markedsføres som specielle produkter til en højere pris end tilsvarende produkter produceret under konventionelle forhold. Regionale produkter kan være en reel udviklingsvej for landbruget og dets følgeerhverv i de større Natura 2000-områder. Et interessant eksempel er lam fra f.eks. Kongenshus mindepark. Her søger man at sælge produktet på, at dyrene har gået i mindeparken og dyrevelfærdsmæssigt formentlig har haft det godt. Pt. forsøger man sig nu med at lave nogle forarbejdninger af råvarerne for at skabe en merværdi. Herlighedsværdi di. Prisen på en ejendom vil være påvirket af dens nærhed til et naturområde. Egentlige produktions ejendomme (især husdyrproduktionsejendomme) kan være påvirket negativt af nærhed til sårbar natur, mens det næppe er gældende for ejendomme, der ikke har produktionsinteresser knyttet til ejendommen. I Danmark har man brugt husprismetoden, til at vurdere hvordan etablering af skov og sø påvirker huspriserne. I de undersøgelser, der er lavet omkring etablering af skove og søer, har man kunnet konstatere, at folk har været villige til at betale mere for deres huse, når de får nem adgang til f.eks. skov og udsigt. Bl.a. bedre jagtmuligheder, salg af specielle egnsprodukter og større herlighedsværdi er eksempler på forhold som kan medvirke til en ekstra indtjening for jordejerne i Natura 2000-områderne.

39 37

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. marts 2009 Lokale: Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-16:45 Karsten Frederiksen, Formand (C) Poul Pedersen (V) Søren Erik Nielsen (V) Ole Bruun

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Natura 2000-plan 2010-2015 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 18. februar 2015 modtaget en anmeldelse efter 30 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere