Social-haptisk kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social-haptisk kommunikation"

Transkript

1 Arbejdstekst 49 Social-haptisk kommunikation Riitta Lahtinen Social-haptisk kommunikation - at kommunikere med information fra omgivelserne via holistisk kommunikation Kombineret social-haptisk information person/personer information taktil information kinæstetisk information jordens tiltrækningskraft information fra/om omgivelserne

2 NUD Publikation nr 49 Social-haptisk kommunikation - at kommunikere med information fra omgivelserne via holistisk kommunikation Udgivet af (NUD) 2007 Slotsgade 8 DK-9330 Dronninglund Danmark Tlf: Fax: URL: Arbejdstekst ISBN Riitta Lahtinen Lic. Ed., tegnsprogstolk, mobility- og synsinstruktør, beskrivelsestolk

3 Indholdsfortegnelse Forord Den social-haptiske filosofis opståen Forskning i feedback-metoder Social-haptisk filosofi Noget nyt? Sociale lynbeskeder som indeholder social information At udtrykke og modtage emotioner Ledsagelse via kropsbevægelse og signaler At dele orientering i omgivelserne At dele kunstoplevelser vha. bevægelse, dvs. kinæstetisk information Hvad har de social-haptiske metoder tilbragt os? Litteratur... 14

4 Forord Arbejdsteksten er baseret på Riitta Lahtinens workshop på Nordisk Konference i Reykjavík, Island, august 2004, og på kommunikationsforelæsninger på NUD i årene Arbejdsteksten er en sammenfatning af hendes social-haptiske tænkning, kommunikation og fremgangsmåde. Den er skrevet ud fra hendes personlige erfaringer med social-haptisk kommunikation sammen med hendes partner, som har erhvervet døvblindhed. Metoderne bruges i forskellige lande blandt voksne personer, der er ved at erhverve døvblindhed. Riitta Lahtinen og hendes partner Russ Palmer benytter sig af mange forskellige kommunikationsmetoder og -hjælpemidler samt kombinationer af disse i deres hverdag: tydelig tale, mundaflæsning, høreapparater og personlig mikrofon, Cochlear Implantat, taktilt håndalfabet, taktilt tegnsprog, kropstegn og signaler, tegnemetoder og information ved hjælp af berøring og kropsbevægelser, alt afhængig af omgivelsernes lysforhold og baggrundsstøj. De har undersøgt og analyseret, hvad det i virkeligheden betyder, når den ene ægtefælle mister syn og hørelse, og hvordan kvaliteten af kommunikationen bliver ændret. Riitta og Russ opdagede, at der findes relativt lidt forskning i emnet på døvblindeområdet. Riitta kan både se og høre, Russ har en progredierende syns- og hørenedsættelse, Ushers syndrom.

5 1. Den social-haptiske filosofis opståen I denne arbejdstekst har jeg lavet en historisk gennemgang af den social-haptiske tænkning og tilhørende kommunikation i forskellige situationer, som hurtigt breder sig i Norden. Først vil jeg definere begreberne taktil og haptisk, og derefter vil jeg beskrive min forståelse af kombineret socialhaptisk information. Det taktile (tactilis på latin) betyder hører til følesansen, og det haptiske (haptein på græsk) betyder baserer sig på berøring (Collins English Dictionary, 1995). Indholdet af begreberne taktil og haptisk kan ud fra disse korte definitioner måske opfattes som synonyme begreber, der dækker over aktiviteter, hvor man modtager information via huden og berøringssansen. Når man taler om kommunikation, forbindes taktil-begrebet med taktil formidling af sproglig information, primært i forbindelse med taktilt tegnsprog og modtagelse af andre taktile kommunikationsmetoder, som taktilt håndalfabet og store bogstaver (Kovanen & Lahtinen, 2006). Haptik-begrebet bruges, når man forsker i berøring, specielt inden for området udforskning og perception af objekter hos personer med synsnedsættelse. I begyndelsen af sidste århundrede var bl.a. forskerne Katz (1989/1920), Révész (1950) og Gibson (1960) interesserede i berøringssansen. De forskede bl.a. i den information, som kan modtages gennem hånden, og i oplevelsen i kroppen som en intern sanseoplevelse, samt i den information bevægelser giver, og i perceptionen af omverdenen i forhold til jordens tiltrækningskraft. Ved kombinationen af kontakt, berøring og bevægelse opstår der en sanseoplevelse på huden og i hele kroppens aktivitet (Révész, 1950). Oplevelsen af haptisk rum retter netop fokus mod den oplevelse, som man har af omverdenen i forhold til kropsoplevelsen. Man modtager information med hænderne og hele kroppen (Gibson, 1966, 66). Bl.a. Klatzky og Lederman (1987) har skrevet om haptisk udforskning af objekter, og kategorisering af dens forskellige delområder. I begyndelsen baserede den social-haptiske filosofi sig på at støtte den information, man får via talt sprog ved hjælp af berøringsrelaterede metoder. Brugergruppen var altså personer med hørenedsættelse; personer med døvblindhed, som havde høreapparat, og som ikke brugte tegnsprog eller andre taktile metoder som deres primære kommunikationsmetode. For dem kunne de social-haptiske metoder åbne for en hurtig adgang til information under svære lytte- og synsforhold. Lidt efter lidt blev brugergruppen udvidet med tegnsprogsbrugere; dem der brugte tegnsprog i indskrænket synsfelt og hånd-til-hånd tegning. Med forskellige berøringsbaserede metoder støttede man alle disse gruppers talte eller tegnede kommunikation og information. Efterhånden begyndte tegnene at forme sig til selvstændige, informative signaler, som også fungerede uden talt eller tegnet sprog. Signalerne fik en ny værdi, fordi anvendelsen også bestod af modtagerens feedback som deltager i samspillet. Social-haptisk kommunikation er ikke tegnsprog eller tale. Det er en bredere måde at være i samspil på og en bredere måde at dele den information, som findes i omgivelserne. Den kan indeholde elementer fra talesprog eller tegnsprog. En del af signalerne kan for eksempel være tegnsprogsbaserede signaler, som er naturlige at lave og genkende via huden. Sociale lynbeskeder er en del af de social-haptiske metoder. De kan bestå enten af tegnsprogstegn (fx kaffe, telefon), af tegnsprogsbaserede variationer (fx wc) eller naturlige udtryk for bevægelse på kroppen (fx retning og sted for at gå og komme tilbage). En del af signalerne er blevet udvidet til at indeholde flere ord. (Lahtinen, 2005, 13.) De social-haptiske metoder støtter den primære talte eller tegnede kommunikationsmetode.

6 I social-haptisk kommunikation udvider affiksen social den oprindelige idé om haptik. Det betyder en social samspilssituation, hvor der er mindst to personer samtidig, som både producerer, modtager og deler informationer og oplevelser om sig selv og omgivelserne. Udgangspunktet er, at den sociale kontakt med en person med døvblindhed altid skabes ved berøring. Man giver og modtager information om andres følelsestilstand, adfærd og omgivelser, med hele kroppen. Den grundlæggende idé ved den social-haptiske kommunikation er kontakten til et andet menneske og til en oplevelse af omgivelserne i realtid. I en samspilssituation bidrager alle parter aktivt til at etablere et flydende informationsforløb. Med i aktiviteten er en bevidst deling af information ved hjælp af de forskellige sanser. Ud over syn og hørelse, deler man også information ved hjælp af berøring. Tankeprocessen er hele tiden med til at kombinere informationen fra de forskellige sansekanaler. Begreberne taktil og haptisk hører begge delvis til den social-haptiske tænkning. I tillæg er den socialhaptiske tænkning baseret på en bred aktivitetsfilosofi; på at gøre og opleve sammen. Delområderne, som hører til den kombinerede social-haptiske information, er samlet i figur 1. Kombineret social-haptisk information person/personer information taktil information kinæstetisk information jordens tiltrækningskraft information fra/om omgivelserne Figur 1. Kombineret social-haptisk information Udviklingen af den social-haptiske filosofi som en del af hverdags- og arbejdslivet har taget cirka 25 år, fra år 1980 til nu (figur 2). Først var kontakt med personer med døvblindhed tilknyttet kommunikationssituationer og rettet mod at lære anvendelse af forskellige metoder. Forskellige tolkningssituationer gav nye synsvinkler på kommunikation og muligheder for nye fælles metoder. Da jeg mødte min samlever, Russ Palmer, begyndte de social-haptiske metoder for alvor at udvikle sig. Hverdagslivet gav nye erfaringer, ikke bare for producenten af information, men også for modtageren af beskederne. Russ progredierende syns- og hørenedsættelse krævede også en konstant tilpasning, og at man løbende opdagede nye metoder. Det, at dokumentere ens ideer, møde døvblinde personer og forelæse på konferencer og kurser i flere lande, krystalliserede, præciserede og gav tillid til, at metoderne virkede (Lahtinen & Palmer, 1996). Det var en meget vigtig tid i slutningen af 1990erne, da vi fik lejlighed til at forelæse for døvblindesamfundet i Norden for at få mulighed for at teste, hvor godt det hele kunne virke og udvikle sig. Nogle personer med døvblindhed samt deres familiemedlemmer og tolke, havde allerede taget nogle social-haptiske metoder i brug. I de forskellige lande har man brugt forskellige betegnelser, såsom visuelle tips (visual clues), genvejssignaler (short-cut signs) eller kropstegn (body signs). Filosofien om undervisning i de social-haptiske metoder kom i gang i forskellige lande som Schweiz, Norge, Finland Danmark.

7 Udviklingen af den social-haptiske filosofi 1980 Møde og kommunikation med personer med døvblindhed, tolkningssituationer *visuelle tips genvejssignaler kropstegn (visual clues) (short-cut signs) (body signs) 1991 Personlige erfaringer i familien *at producere at modtage 1992 Foredrag på konferencer, kurser i de forskellige lande; haptisk kommunikation Den social-haptiske filosofi begynder at tage form... * Indsamling af materiale til licentiatafhandling indledes 1997 Modul til Manchester Universitet (Lahtinen & Palmer 2000) Kurser i forskellige lande (Danmark, Finland, Sverige, Norge, Schweiz, England, Frankrig) Danmark: Sverige: Norge: Taktile Signaler Taktila signaler Haptisk - video 2000 kommunikation 2003 Development of the Holistic Social-Haptic Confirmation System - licentiatafhandlingen 2006 doktorafhandlingen ved at blive færdig Figur 2. Udvikling af den social-haptiske filosofi fra 1980

8 2. Forskning i feedback-metoder I min licentiatafhandling (Lahtinen, 2003) analyserer jeg som et longitudinelt casestudie 12 års erfaringer med udviklingen af det social-haptiske feedback- og bekræftelsessystem i forbindelse med progredierende syns- og hørenedsættelse. Det er en selvobserverende beskrivelse af udviklingen i feedback og ændringsprocesser af kommunikationen i et parforhold. Der beskriver man holistisk produktion og modtagelse af feedback i realtid, hvor man bruger hele kroppen. Til observationerne og erfaringerne hørte orientering, berøring, bevægelse, situationerne i omgivelserne, de kommunikationskanaler som bruges, samt de kropsområder man bruger til feedback. De fund, man gjorde i undersøgelsen og konklusionerne, blev analyseret som bevidsthed om berøring, genkendelse af bevægelser og kropsnærhed i forskellige omgivelser. På dette grundlag udviklede de social-haptiske elementer sig, hvor analysen af feedback afslørede 22 udviklingstrin. Trinene er en angivelse af kroppens og sansernes tilpasning, og udvikling af modtagelse i familiekommunikationen over lang tid. Resultatet er et multimodalt krops- og berøringsorienteret feedback-system, nærmere betegnet det social-haptiske feedback-system. Vi kan tage to eksempler på feedback, ja og nej. Når vi siger eller tegner disse feedback, er vores kropsbevægelser ofte automatisk med, når vi enten nikker eller ryster på hovedet. Hvis vi udvider disse kropsbevægelser yderligere, kan vi overføre den samme bevægelse til vores hånd eller finger og let berøre en neutral kropsdel på modtageren. Den samme bevægelse kan også blive genkendt ved fx at bevæge hofter eller skuldre. Ved at analysere vores bevægelser og reaktioner, blev det klart for os, at vi brugte vores kropsbevægelser på en ubevidst måde for at svare på hinandens kropsbevægelser. Jeg bruger betegnelsen social-haptisk system om denne holistiske aktivitet for at illustrere, hvordan vi benytter os af taktile informationer fra omgivelserne, bevægelse og vores personlige rum mens vi kommunikerer.

9 3. Social-haptisk filosofi: Oplevelsen af sprog og information fra omgivelserne på grundlag af berøring og kropsbevægelser Der hører to perioder til udviklingen af og indsigten i den social-haptiske filosofi. Den første periode varede i tolv år, hvor jeg som døvblindetolk, planlægger og vejleder på rehabiliteringskurser, fik indsigt i døvblindhed. Her lærte jeg mig at producere taktil information, samtidig med at jeg selv stadigvæk modtog information både visuelt og auditivt. Fx kunne en person med taktilt tegnsprog tegne i frit rum til mig, og jeg aflæste visuelt. Den anden periode har pågået i 16 år sammen med Russ. Denne periode indeholder mange personlige oplevelser om udvikling af kommunikation. En vigtig læringsproces har været udviklingen af den kropslige bevidsthed i modtagelsen af information via berøring. Uden denne erfaring ville Russ og jeg måske aldrig have kunnet udvikle vores nye systemer og metoder. I denne periode har jeg fået en erfaring om forståelse af brug af mine egne sanser og min egen krop som en helhed i den kommunikative proces. Det var denne kreative proces, og måden at modtage information på, der gav de social-haptiske processer en mulighed for at udvikle sig. 3.1 Noget nyt? Når vi iagttager daglig sproglig adfærd hos par, hvor den ene har erhvervet døvblindhed, kan det give os en indsigt i funktionelle løsninger, når vi går ind og analyserer processerne i de forskellige metoder og teknikker. Når vi analyserer disse sproglige situationer, fokuserer vi ikke på, om parret bruger enten tale- eller tegnsprog, men om de deler situationsbestemte oplysninger i realtid eller ej. Orientering i rum er en del af den sociale situation, og det, at man kan deltage i samspillet som en del af gruppen. Udenfor de hjemlige omgivelser sker der en ændring af kommunikationen. Kendte situationer tager længere tid, når folk kommer og går uden at fortælle om deres gøren og laden Vi har opdaget, at man ikke behøver gengive alle betydningsbærende elementer ved hjælp af sproget, men at de kan produceres ved hjælp af andre, funktionelle metoder, fx at man ved hjælp af en strygebevægelse med hånden på modtagerens skulder eller ryg beskriver, at man er ved at forlade det fælles rum. Kommunikationsprocessen indbefatter situationen, sammenhængen, rummet og orienteringen. Den går ikke blot ud på at dele sproglig information, men også ikke-sproglig information, som eksempelvis feedback, information om emotioner og adfærd i realtid. Det drejer sig om kvaliteten i kommunikationen. Hele det social-haptiske fænomen skal derfor forstås som en del af daglig sprogbrug. Når fjernsanserne så småt bliver sat ud af spillet, så vil forudsætningerne for at bruge syns- og hørelsesrester ændre sig i takt med omgivelsernes støj- og lysforhold. Indlæringen af og tilvænning til brug af nye metoder er en kontinuerlig proces i familien. Sprogbrug er en af de væsentligste problemstillinger som progredierende døvblindhed fører med sig. De fleste personer med døvblindhed bruger og er nødt til at lære sig forskellige metoder og kombinationer af disse. En del skal lære det gennem flere perioder i deres liv. Denne proces udfordres af vores kultur, der er baseret på fjernkommunikation og perception af visuelle tips. Vi forstår, at sproget er en del af den holistiske kommunikation. Hvis to mennesker driller hinanden eller fortæller vittigheder, så præges situationen af forskellige emotionelle udtryk på flere niveauer. Hos os er mange misforståelser opstået, da jeg har sagt noget alvorligt, men samtidig signaleret det modsatte med min krop og mine øjne. Hvis jeg vil dele disse informationsniveauer med Russ, må vi tænke over, hvordan vi kan udtrykke visse ting, fx med følgende beskeder: En alvorlig sætning, som indeholder

10 tipset pas på, dette er humor, eller jeg driller bare. En af måderne til at dele denne information er ved hjælp af ord: Jeg siger dette alvorligt, men i virkeligheden driller jeg dig. Med tiden har vi alligevel lagt mærke til, at selvom sproglige beskeder er en mulighed, så mangler der noget modtageren får ikke mulighed for at finde frem til den emotionelle kontekst. Vi fandt løsningen via berøring. Anvendelse af berøring ved siden af den sproglige besked gav mulighed for reaktion i realtid. Som et praktisk eksempel kan man prøve følgende i et auditorium med flere mennesker. Man kan placere hænderne på siden af kroppen, lukke øjnene og grine. Så kan man mærke de kropsbevægelser i sidemandens krop, som latteren skaber. Da vi begyndte at bruge kropslige og berøringsbaserede metoder for at dele denne form for information, lykkedes det os at få et mere tilfredsstillende feedback i realtid end ved kun at bruge tale. Berøringsinformationen skal være forståelig for begge parter. Vi oplever selv, at tolkningen af kropssprog, gester og andre ikke-sproglige kommunikationsmetoder hjælper par med at forbedre deres indbyrdes forhold til hinanden og til andre mennesker. Familiemedlemmer savner information om, hvordan et progredierende syns- og høretab påvirker kvaliteten af samtalen. Parrene må finde de forskellige kommunikationsteknikker for at kunne vælge dem, der passer bedst til dem og som forbedrer deres livskvalitet. Disse metoder sparer energi, når tiden ikke skal bruges til gentagelse, og ikke mindst vil de formindske deres frustrationer. Kommunikationssituationer opstår ikke altid i rolige omgivelser i hjemmet eller på den rette afstand! Hver gang vi forlader hjemmet, sker der en ændring i kommunikationen. Det er yderst vigtigt, at kvaliteten af samtalen er god for begge parter, hvad enten man går, rejser eller er i gang med dagligdagens aktiviteter. Den helhedsmæssige, dvs. holistiske kommunikation, er en filosofi, hvor begge parter forstår kommunikationssituationen og de tilhørende faktorer under hele processen. Begge parter reagerer på baggrund af, hvad der sker ved interne og eksterne stimuli, såsom omgivelser, steder, ting, aktiviteter og folk omkring dem. Begge parter er interaktive, dvs. sender og modtager beskeder hele tiden. Dette gælder også, når der ikke ser ud til at være nogen tale eller tegn indblandet. Når hørelsen og synet bliver nedsat, og kommunikationen ikke er tilfredsstillende, er det på tide at finde alternative interaktive kommunikationsmåder. Dette kræver, at parret må vise beslutsomhed, gensidig opmuntring og have masser af ressourcer for at finde de metoder, der passer dem. Det daglige liv i vores familie resulterede i videnskabelig forskning, dvs. i, hvordan vi i høj grad bruger både berøring og kropsbevægelser til at dele information og situationer med hinanden. Disse social-haptiske metoder indeholder bl.a. det følgende: 1) Taktile metoder (at tegne, tegn, forskellige slags håndalfabeter, blokbogstaver) 2) Sociale lynbeskeder som indeholder social information (kropstegn, feedback, adfærdsudtryk) 3) At udtrykke og modtage emotioner 4) At ledsage ved hjælp af kropsbevægelse og kropslige signaler 5) At dele orientering i omgivelserne (beskrivelse af det fysiske rum) 6) At dele kunstoplevelser ved hjælp af bevægelser, dvs. via kinæstetisk information. 3.2 Sociale lynbeskeder som indeholder social information Nogle lynbeskeder kan indgå som en del af naturlige kropsbevægelser, signaler, tegn eller variationer af disse. Når personen med døvblindhed koncentrerer sig for at udføre nogle aktiviteter, fx vaske op 10

11 eller skrive på computer, kan den anden person formidle information ved at berøre bestemte kropsdele ifølge indgået aftale. Som regel bruger man hånd-, skulder- og rygområdet som berøringsoverflade. På denne måde behøver den døvblinde person ikke stoppe sine aktiviteter, mens han/hun modtager disse beskeder gennem kroppen. Et meget vigtigt eksempel er at fortælle, når nogen forlader eller kommer ind i vedkommendes personlige rum. I hverdagen er sociale lynbeskeder meget vigtige, fordi de giver yderligere relevante oplysninger, som øger kvaliteten af kommunikationen. De sociale lynbeskeder kan fx bruges til at genkende personer eller i familiesammenhænge for at beskrive, når man flytter sig mellem forskellige værelser. Lynbeskederne kan også være meget praktiske i visse tolkningssituationer. For eksempel når en person med døvblindhed bruger teleslynge til et møde, så kan tolken give information om omgivelserne og andres reaktioner ved hjælp af berøring. Til en person med døvblindhed, som bruger tegnsprog, kan tolken give tips fra omgivelserne på ryggen i realtid, samtidig med at personen med døvblindhed tegner i frit rum. 3.3 At udtrykke og modtage emotioner En af de vigtigste og mest kreative ideer var udviklingen af, hvordan man udtrykker og beskriver følelser via berøring. Med ikke-sproglige elementer henvises til talens eller tegnsprogets tempo, emotioner og intonation, som alle har forbindelse til kropslige udtryksformer. For eksempel er det meget svært at opfange stemmeleje ved hjælp af teknologi, som eksempelvis høreapparater. Kropssprog og ansigtsudtryk er vanskelige at opfange ved hjælp af synet. Da vi fik løst problemet med at dele følelser til begges tilfredshed, kunne vi kommunikere med hinanden på lige fod. Samtidig med at man snakker, så vil let berøring på skulderen overføre kroppens følelsestilstand, som fx træthed (langsom, tung berøring) eller entusiasme (let, hurtig berøring). Det tog tid at udvikle denne meget fine metode, men efter nogle års træning tolker vi beskeder og producerer dem helt automatisk. Det kan også være en hemmelig metode, som vi kan bruge til at formidle information til hinanden, fx under bordet, uden at nogen lægger mærke til det! Metoden kan kaldes Emotional Response Hand (ERH), brug af emotionshånden, der giver feedback til den anden person samtidig med at kommunikationen finder sted. Metoden gør det muligt at læse og give emotionel feedback til en hvilken som helst del af kroppen, fx arm, hånd, skulder og ben. Vi har opdaget mindst fire forskellige interaktive situationer: 1) Når Russ taler, modtager Riitta hans emotionelle udtryk visuelt, auditivt og taktilt (hånd til hånd kontakt) 2) Når Riitta taler, modtager Russ hendes emotionelle udtryk taktilt 3) Russ og Riitta deler emotioner, når andre mennesker er til stede (snakker); hun modtager hans emotionelle udtryk visuelt, auditivt og taktilt, og han modtager hendes emotionelle udtryk taktilt. 4) I mange tilfælde er flere mennesker indblandet end bare de to. Andre menneskers kropssprog og adfærd (visuelle kropssprogs-signaler) gengives taktilt, efter aftale, ved at bruge tilpassede signaler for ansigtsudtryk. De kan enten beskrives på bagsiden af hånden, skulderen, ryggen eller på benet. Beskrivelsen af adfærd kan fx være grin, gråd, gaben, fuldskab osv. 11

12 3.4 Ledsagelse via kropsbevægelse og signaler Ledsagelse er en af metoderne til at give information om omgivelserne til en person med døvblindhed. Da bevæger kroppen sig aktivt rundt og sender beskeder via muskler, led og hele kroppen. Dette virker begge veje også personen med døvblindhed giver aktivt feedback til ledsageren. Det kan være beskeder som feedback i en samtale eller bemærkninger om, hvordan objekter i omgivelserne er placeret osv. 3.5 At dele orientering i omgivelserne Det er vigtigt for os som par at kunne dele information om omgivelserne hurtigt. Man kan bruge håndbevægelser til at beskrive personlige ting og oplysninger om de sociale og fysiske omgivelser ved at tegne informationen på håndryggen eller på personens ryg, som støtte til tale. Når man kommer ind i et nyt værelse eller rum, så giver hørelsen ikke meget information om rummets udformning, dets størrelse og funktion, objekter eller mennesker. At styre sit personlige rum kan indimellem være lidt kaotisk. Man kan lære sig noget om rummenes udformning ved at gå lidt for sig selv eller med en ledsager. Man kan også beskrive rummet sprogligt. Man kan også lave en skitse af rummets form og ting placeret i rummet, ved at bruge tegneteknikker. Ved at tegne, kan man også beskrive bord, ledige stole, ting, retninger, stillinger og steder for tingene og den nemmeste rute mod målet. På det kort, man lige har skitseret, placerer man også mennesker, deres aktiviteter og reaktioner. 3.6 At dele kunstoplevelser ved hjælp af bevægelse, dvs. kinæstetisk information For eksempel, ved udstillingen af statuer i et museum, bruger vi hele kroppens bevægelser for at beskrive statuer ved at spille statuernes roller eller ved selv at træde i statuernes sted! 12

13 4. Hvad har de social-haptiske metoder tilbragt os? Russ fortæller: - Jo mere vi bruger vores krop og taktilt tegnsprog, desto mere følsom er jeg blevet med hensyn til at modtage og fortolke taktile beskeder. Social-haptiske metoder tilfører vores diskussioner større kvalitet og interaktion og uden dem forbliver grundinformationen betydningsløs. Det sparer også energi, og vi kan undgå misforståelser. - Social-haptiske metoder giver mig rigtig hurtigt information om, hvordan menneskerne omkring mig opfører sig, om feedback, ikke-sproglig kommunikation og følelser. Det er meget vigtigt for mig at få feedback på mine egne reaktioner, fordi det gør mig mere ligeværdig med andre. For mig giver berøring en tryghed, og uden kontakt føler jeg mig isoleret. Kontakten kan man skabe ved at være åbne overfor hinanden. Riitta fortæller: - Taktil information kan blive ændret og kontrolleret ved at bruge forskellige steder på kroppen, ved at variere størrelsen og vægten af bevægelsen. Fysisk realisation af hånd- og hudinformation kan give forskellige nuancer og taktile fortolkninger. Områderne på kroppen er blevet større med årene. Ægtefælle og partner kan berøre mere og over større områder end en ledsager eller tolk. Forskellige kropsdele kan give feedback, som fx hænder og fødder; dette betyder udvidet funktionalitet af metoderne. Kontaktafstanden kan også være større ved at bruge hjælpemidler for at dele information, fx hvid stok. - At være deltager, bygger på det faktum, at man skal lære forskellige muligheder og skabe kompetence og færdigheder, så man kan bruge forskellige metoder både hjemme og udenfor de hjemlige omgivelser sammen med familien, tolke og andre personer med døvblindhed. Gentagelse, usikkerhed, forstyrrende eller afbrydende forhold gjorde kommunikationen mere stressende og vi brugte en masse energi. Men ved brug af kroppen, når man beskriver situationer, steder og forskellige begivenheder eller aktiviteter, som fx når man kommer til eller går fra personlige rum og andre sociale lynbeskeder, får man mulighed for at være aktiv deltager. Når noget virker, er det værd at analysere nærmere. Verden er fuld af muligheder for at udvikle forskellige metoder og systemer ved hjælp af de social-haptiske og andre sanser. 13

14 Litteratur Collins, English Dictionary HarperCollins Publishers, UK. Gibson, J.J The Senses considered as Perceptual Systems. Prospect Heights, I.L. Waveland Press, Houghton Mifflin Co, Boston, USA. Katz, D The World of Touch. Krueger, L. E. (edit. and transl.) Lawrence Erlbaum Associates, USA. Klatzky, R.L & Lederman, S.J The Intelligent Hand. In Bower, G. H. (edit.) The Psychology of Learning and Motivation, Vol 21. Academic Press, San Diego, , USA. Kovanen, M. & Lahtinen, R Kohdataan ja kommunikoidaan tietoa taktiiliviittomisesta ja sen opettamisesta. Suomen Kuurosokeat ry. Julkaisuja A5. Cityoffset, Tampere, Finland. Lahtinen, R Development of the Holistic Social-Haptic Confirmation System. A Case Study of the Yes & No Feedback Signals and how they become more commonly and frequently used in a Family with an Acquired Deafblind Person. Licenciate Thesis, University of Helsinki, Faculty of Education, Department of Teacher Education, Finland. Lahtinen, R Sosiaaliset pikaviestit. Suomen Kuurosokeat ry. Julkaisuja A4. Cityoffset, Tampere, Finland. Lahtinen, R. & Palmer, R Holistic Family Communication. Spoken Language by Touch is more than just Words. 4th European Deafblind Conference, Espoo, Finland. Lahtinen, R. & Palmer, R Holistic & Interactive Communication Methods with Acquired Deafblind People & Families - A Practical Approach. Joint Training Initiative, Distance Learning Course (incl. Video). Manchester University, UK. Révész, G Psychology and Art of the Blind People. Longman, London, UK. Ikke-trykte kilder Taktile signaler eksempler på døvblindes brug af taktile signaler. Foreningen af Danske DøvBlinde. Video, Danmark. 14

15

16 - At kombinere taktil information med information fra omgivelserne via holistisk kommunikation Arbejdsteksten er baseret på Riitta Lahtinens workshop på Nordisk Konference i Reykjavík, Island, august 2004, og på kommunikationsforelæsninger på NUD i årene Arbejdsteksten er en sammenfatning af hendes social-haptiske tænkning, kommunikation og fremgangsmåde. Den er skrevet ud fra hendes personlige erfaringer med social-haptisk kommunikation sammen med hendes partner, som har erhvervet døvblindhed. Metoderne bruges i forskellige lande blandt voksne personer, der er ved at erhverve døvblindhed. NUD Slotsgade 8 DK-9330 Dronninglund Denmark Phone : Fax : URL: Nordisk Ministerråd En institution under Nordisk Ministerråd

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Foreningen Danske DøvBlinde Veje til kommunikation med nedsat syn & hørelse Veje til kommunikation At have nedsat syn og hørelse er et dobbelt sansetab, som gør det svært at orientere sig og svært at følge

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Haptiske signaler. en opslagsbog. Bemærk: Aktiver sidespalten»bogmærker«i Acrobat Reader for at navigere i denne elektroniske version.

Haptiske signaler. en opslagsbog. Bemærk: Aktiver sidespalten»bogmærker«i Acrobat Reader for at navigere i denne elektroniske version. 103 Haptiske signaler en opslagsbog Bemærk: Aktiver sidespalten»bogmærker«i Acrobat Reader for at navigere i denne elektroniske version. Vælg indstillingen»stor tekst«hvis du har synshandicap. Vælg»vis

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes. FDDBungdom. Informatørtjenesten. Kontaktpersonordningen

Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes. FDDBungdom. Informatørtjenesten. Kontaktpersonordningen Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes FDDBungdom Informatørtjenesten Kontaktpersonordningen Kommunikation Hjælpemidler Medlemsskab Vil du støtte FDDB? Foreningen af Danske DøvBlinde

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Nordisk Uddannelsescenter for døvblindepersonale

Nordisk Uddannelsescenter for døvblindepersonale Nordisk Uddannelsescenter for døvblindepersonale Arbejdstekst nr. 39 Alle kneb gælder - Om totalkommunikation og individuelt udviklede kommunikationsmetoder Af Vivi Andersen og Ole E. Mortensen, DK Arbejdstekst

Læs mere

Dansk tegnsprog i folkeskolen. god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse

Dansk tegnsprog i folkeskolen. god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse Dansk tegnsprog i folkeskolen god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2007 Dansk tegnsprog i folkeskolen - god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Baby tegnsprog. Naturlige fagter

Baby tegnsprog. Naturlige fagter Baby tegnsprog Babyer er født med et naturligt kropssprog, som er fælles for alle kulturer. Længe før babyer kan tale, kommunikerer de spontant med deres forældre ved at bruge fagter og lyde til at stimulere

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Synsfaglig netværksdag d. 29. november 2012 Beskrivelse og vurdering af det funktionelle syn hos mennesker med CVI

Synsfaglig netværksdag d. 29. november 2012 Beskrivelse og vurdering af det funktionelle syn hos mennesker med CVI Synsfaglig netværksdag d. 29. november 2012 Beskrivelse og vurdering af det funktionelle syn hos mennesker med CVI Christine Roman-Lantzys systematiske tilgange og materialer anvendt i praksis Vores program

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt 66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Døvblindfødte menneskers Værdighedsrum

Døvblindfødte menneskers Værdighedsrum Døvblindfødte menneskers Værdighedsrum En beskrivelse af det døvblindespecifikke ud fra FN s Handicap Konventions Kapitel 3, som omhandler de generelle principper. Special tilbud Partnerkompetence Værdighedsrum

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Ledsageteknik med mindre børn

Ledsageteknik med mindre børn Ledsageteknik med mindre børn ANNE NORDSKOV, Synscenter Refsnæs C 143 1 Forord Kendskab og viden omkring ledsageteknik er en vigtig disiplin, når man følges med synshandicappede personer. På Refsnæsskolen

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

AF KATRINE FAGERHOLT DITPARFORHOLD.DK

AF KATRINE FAGERHOLT DITPARFORHOLD.DK AF KATRINE FAGERHOLT DITPARFORHOLD.DK I denne gratis e-bog får du 7 enkle og konkrete tips, som vil hjælpe dig til at ændre måden, du og din partner er vant til at løse konflikter på. Jeg guider dig til,

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Mere energi og større gennemslagskraft Få dine budskaber ud - med respekt for dig selv og andre Går dit budskab nogle gange ikke igennem? Og bliver din gode

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold

Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Indlæg ved Kompetenceudvikling i Økologisk Bæredygtighed Eva Gleerup Udviklingskonsulent, DLBR Akademiet Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Fokusområder

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Eureka råbte de gamle grækere, når der gik en prås op for dem, og de pludseligt kunne se tingene i en ny sammenhæng. Vi andre nøjes med at råbe AHA

Eureka råbte de gamle grækere, når der gik en prås op for dem, og de pludseligt kunne se tingene i en ny sammenhæng. Vi andre nøjes med at råbe AHA Ahakompagniet Eureka råbte de gamle grækere, når der gik en prås op for dem, og de pludseligt kunne se tingene i en ny sammenhæng. Vi andre nøjes med at råbe AHA I Ahakompagniet, som tæller en række innovative

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende: Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Phonak Audéo Q. Lille apparat. Stor ydeevne.

Phonak Audéo Q. Lille apparat. Stor ydeevne. Phonak Audéo Q Lille apparat. Stor ydeevne. Kommunikér Vi mener, at alle stemmer er vigtige. Stemmen er vores forbindelse til omverdenen, og den giver os mulighed for at være i kontakt med vores familie,

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Klasseledelse Del 2. Dagens program. God klasseledelse. Ledelsesskompetence. Relationskompetence. Didaktisk kompetence

Klasseledelse Del 2. Dagens program. God klasseledelse. Ledelsesskompetence. Relationskompetence. Didaktisk kompetence agens program 14.15-17.15 med små indlagte pauser Klasseledelse el 2 Siden sidst og hvor er vi nu? agen fokus En lille test og dens betydning en store scanner Opgaven til næste gang Tirsdag d. 4. oktober

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: Babyaktiviteter Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: FOAs trykkeri Aktivitetskort for de små

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Power til hjernen POWER HØRETEKNOLOGI. Få flere detaljer med - mere power til at deltage

Power til hjernen POWER HØRETEKNOLOGI. Få flere detaljer med - mere power til at deltage Power til hjernen POWER HØRETEKNOLOGI Få flere detaljer med - mere power til at deltage POWER TIL HJERNEN Din foretrukne ledsager i hverdagen De fleste mennesker, som har et kraftigt høretab, bruger de

Læs mere