Meld jer til kurserne!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Meld jer til kurserne!"

Transkript

1 Meld jer til kurserne! - en analyse af sammenhængen mellem Jordemoderforeningens interne kurser og jordemødres professionelle identitet Master i professionsudvikling masterprojekt Udarbejdet af Nanna Lyby Studienummer nl Vejleder Per Fibæk Laursen Sommer 2009 Omfangskrav Opgavens anslag

2 Abstract This paper examines the correlation between the course-activity provided by the The Danish Association of Midwives and the midwives professional identity. The midwives identity is seen as partly consisting in a historical image of a strong and autonomous woman, partly in the professional components: care, skill and knowledge. The midwives position as health promoters and supporters of the normal is emphasised. Like professional identity in general it is seen as inconstant, susceptible to intern and extern factors in abundance, among these course activities. Courses offered in the midwives journal Tidsskrift for Jordemødre from have been registrated and thematised. From this analysis appears that courses provided by The Danish Association of Midwives were centred around the normal pregnancy, birth and post-natal period, and on special topics on procedures and skills concerning the normal birth. Furthermore, there were courses on family planning, communication and psychology. Research in midwifery was another significant theme. The Danish Association of Midwives course committee became closed in The general course offerings after that time are mainly emphasising on skills or on managing infrequent, potential emergencies during birth. It is concluded that the courses provided by The Danish Association of Midwives gave the midwives the opportunity to adhere to a focus on the normal, to develope the profession, for reflection and for strenghtening their common identity, meeting other midwives. For The Danish Association of Midwives the courses were a mean for controlling the developement of the profession and for being visible to it s members.

3 2 Indledning og problemformulering 4 Empiri, teori og metode 5 Professionsidentitet generelt og indenfor jordemoderprofessionen 6 Professionsidentitet 6 Jordemoderidentitet 9 Kurser og professionsidentitet 14 Kursusmateriale 14 Udvælgelse af kursusmateriale 14 Kursusudbydere 16 Kursustemaer 17 Kursustemaer set i forhold til jordemoderens arbejdsområde og samfundsudvikling 18 Ultralyd 18 Familieplanlægning og sexologi 19 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 19 Kommunikation kriseteori 20 Børn generelt 20 Jordemoderfaglig forskning 20 Repetitionskurser 21 Jordemoderen i den primære sundhedstjeneste/konsultation 22 Pædagogik generelt 22 ALSO 23 Inddeling i overordnede temaer 23 Kurser fra Akupunktur 24 Suturering 25 Jordemoderforeningens kurser 25 Begrundelse for at afholde kurser 26 Ret-og-pligt 28 Forbrugeren 28 Egeninteresse 29 Profilering 29 Uddannelsesudvalgets forhold til kursusdeltagerne 30 Hvorfor bliver kurser aflyst? 31 Økonomi som forklaringsmodel 33 Interesse som forklaringsmodel 34 Diskussion 36 Hvad gav Jordemoderforeningens kurser mulighed for? 37 Fastholdelse af normalbegrebet 37 Udvikling af professionen 39 Plads til refleksion 39 Møde med andre jordemødre 39 At være med til at styre, i hvilken retning professionen bevæger sig 40 At være synlig for medlemmerne 40

4 3 Konklusion 43 Perspektivering 44 Litteraturliste 45 Bilag 1: Bilag 2: Ordliste over fagudtryk og forkortelser Indbydelse til regionalt medlemsmøde Bilag 3: Grafisk fremstilling af kursusantal i årene Bilag 4: Grafisk fremstilling af kursustemaer Bilag 4a: Forklaringsnøgle til bilag 4 Bilag 5: Grafisk fremstilling af overordnede kursustemaer Bilag 5a: Forklaringsnøgle til bilag 5 og 6 Bilag 6: Grafisk fremstilling af kurser før og efter 2003 Forsideillustration: Livets træ fra Jordemoderforeningens emblem intil juli 2005

5 4 Indledning og problemformulering I master-uddannelsens tredje modul, Fleksibel læring, var opgaven at analysere et læringsrum, og jeg beskæftigede mig med Obstetrisk færdighedstræning, som er en aktuel læringsform indenfor jordemoderprofessionen. Min umiddelbare tilgang var, at jeg så det som en skævvridning, at der i så høj grad bliver fokuseret på den naturvidenskabelige, færdighedsorienterede undervisning, og jeg mente, at det var en udvikling, der var blevet kraftigt forstærket af, at Jordemoderforeningen fra 2003 er ophørt med at udbyde kurser. Jeg begyndte derfor at katalogisere kursusudbud i Tidsskrift for Jordemødre i den 25-års periode, hvor jeg selv har været jordemoder, dvs. fra oktober 1983 til oktober Imidlertid blev materialet for omfattende at inddrage i min opgave, og jeg lagde det til side, dog ikke mere end at jeg stadig havde interesse for at undersøge feltet nærmere: Var min fornemmelse rigtig, når jeg mente, at kurser tidligere havde et andet indhold? Hvad havde indflydelse på indholdet af kurser? Havde Jordemoderforeningen en overordnet målsætning med deres udbud? Hvad skete der med Jordemoderforeningens kurser? Hvad sker der med professionsidentiteten, hvis den almindelige jordemoder ikke har mulighed for at få styrket den tilgang til sit arbejde, som man kan forestille sig at Jordemoderforeningens kurser tilbød? Hvad betyder det for Jordemoderforeningen, at de ikke længere har en kursusafdeling? Og hvori består professionsidentitet/jordemoderidentitet egentlig? Således blev min problemformulering: Hvilken sammenhæng er der mellem Jordemoderforeningens interne kurser og jordemødres professionelle identitet?

6 5 Empiri, teori og metode Min empiri for opgaven består i: Kursussider og kursuskalendere fra det månedlige Tidsskrift for Jordemødre i årene incl. Kongres-beretninger fra foreningens kursusudvalg fra og indtil , hvorefter udvalget er nedlagt. Som teoretisk tilgang har jeg lagt vægt på at finde teorier og forskning, der kan belyse emnet. Især har jeg benyttet teorier om professionsdannelse og -identitet. Desuden har jeg anvendt en medlemsundersøgelse og en arbejdsmiljøundersøgelse foretaget for Jordemoderforeningen i år 2003 og 06. Endelig har jeg været inspireret af Marianne Winter Jørgensen og Louise Philips: Diskursanalyse som teori og metode. Der er ikke meget forskning om jordemoder-professionsidentitet. I opgaven har jeg anvendt en sammenstilling af analysedelen af Helen Cliffs Ph.D.-afhandling ved Institut for Folkloristik, Københavns Universitet: Jordemoderfaglig identitet mellem tålmodighedsomsorg og omsorgsrationalitet (1993) og af Charlotte Overgaards kursusopgave på Sociologi, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet: Jordemoderfaget et kvinde- og omsorgsfag? (2003) suppleret med min egen opgave fra masteruddannelsens andet modul: Hvad er faglig stolthed og hvilken betydning har dette i jordemødres selvforståelse? samt tilhørende interviewmateriale. Desuden er anvendt Hvad laver en jordemoder? fra Jordemoderforeningens hjemmeside. Da der ikke er tidligere undersøgelse af Jordemoderforeningens kursusvirksomhed, har jeg søgt mine spørgsmål besvaret ved sammenstilling af data fra empirien. I opgave-afsnittet Udvælgelse af kursusmateriale s. 13 redegør jeg for mine inklusions- og eksklusions-kriterier. Efterfølgende havde jeg et stort datamateriale, som skulle behandles. I afsnittet Kursustemaer s. 16 redegør jeg for metodeovervejelser omkring inddeling i kursustemaer. For at få overblik over vigtige temaer og ændringer gennem årene har jeg benyttet mig af grafiske fremstillinger, hvoraf 4 indgår som opgavebilag. I undersøgelsen af hvad der har været bestemmende for en periodes kursusudbud, har jeg søgt oplysninger på Jordemoderforeningens hjemmeside og på internettet i øvrigt. Hvor der har været henvisning til lovgivning, har jeg opsøgt denne. Imidlertid har det været for omfattende i forhold til opgaven at gå i dybden med en undersøgelse af lovgivning på sundhedsområdet, ændringer af overenskomstaftaler o.l. gennem hele perioden, da meget af dette materiale ikke er umiddelbart tilgængeligt. Den Almindelige Danske Jordemoderforening, forkortet DADJ, skiftede i 2004 navn til Jordemoderforeningen. Kursusudvalget hed fra periodens start Uddannelses- og Kursusudvalget, forkortet UKU. I 1991 fusionerer udvalget med Udviklings- og Forskningsudvalget, og navnet ændres til Undervisnings- og Forskningsudvalget, forkortet UFU. Der er i opgavens generelle omtale af kursusaktiviteten ikke altid konsekvens i brugen af ovenstående navne. Således kan der f.eks. stå Jordemoderforeningens kursusudvalg, hvor der rettelig burde have stået DADJ s Undervisnings- og Forskningsudvalg.

7 6 Professionsidentitet generelt og indenfor jordemoderprofessionen I det følgende søges først en afklaring af begrebet Professionsidentitet, hvorefter jeg undersøger, hvori jordemødres professionelle identitet består. Endelig sættes identitetsbegrebet i forbindelse med udbud af kurser i et fagtidsskrift. Professionsidentitet Der har i de senere år været meget fokusering på professioner og professionsdannelse, især indenfor de mellemlange videregående uddannelser, af nogle kaldet semi-professioner, som i dette århundredes begyndelse er blevet til professions-bacheloruddannelser. Idet et af kendetegnene ved en profession er, at dens medlemmer identificerer sig med professionen, har forskellige forfattere forsøgt at indfange begrebet professionsidentitet. Identitet defineres med Tine Rask Eriksen(2005) således: Identitet [er] forstået som de træk ved en person eller en gruppe, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen eller gruppen som forskellig fra andre. (ibid. 245) Steen Wacherhausen beskæftiger sig, både i artiklen Sundhedsfag i krise (1990) og i bogen Humanisme, professionsidentitet og uddannelse (2002) med, hvad professionsidentitet består i. I Sundhedsfag i krise skitserer han, hvad der, ifølge ham, har bragt mange sundhedsfag (dog kun de mellemlange videregående uddannelser) ud i en identitetsmæssig krise og kommer med visioner for en mulig fremtid. I den forbindelse undersøger han, hvad professionsidentitet, i artiklen kaldet fagidentitet, er. Der indgår ifølge Wacherhausen både mere subjektive /kulturelle elementer, eksemplificeret ved jargon, sociale regler og normer for omgang med kolleger og andre faggrupper, opfattelse af statusplacering og værd i forhold til andre faggrupper, symmetriske/asymmetriske relationer til klienter og ledere, samt uddannelsestraditioner, og mere objektive /faglige aspekter, eksemplificeret ved overordnet behandlingsideologi, menneskesyn, behandlingsteknikker og evt. videnskabsteoretiske opfattelser og metoder. Hverken de subjektive eller de objektive aspekter er altid tydelige og eksplicitte for fagets udøvere. Derudover nævnes at professionsidentitet også er udsat for eksterne påvirkninger fra samfundet i bred forstand. Krisen opstår fordi der er opbrud og ændringer, både på det subjektive og det objektive plan. (Wacherhausen;1990) I Humanisme, professionsidentitet og uddannelse beskæftiger Wacherhausen sig med sundhedsprofessioner generelt, dog med hovedvægt på lægeprofessionen. Han bruger udtrykket professionsidentitet både om identitet hos professionen som sådan og hos den konkrete praktiker. Han påpeger, at der ikke altid er overensstemmelse mellem sundhedsprofessionernes uddannelsesinstitutioners og faglige organers opfattelse af, hvad der karakteriserer eller fremtidigt skal karakterisere den pågældende profession og med opfattelsen hos andre aktører, så som øvrige sundhedsprofessionelle grupper eller stat, amter og kommuner. Han påpeger ligeledes, at den institutionelt formulerede professionsidentitet, hvis den skal accepteres og give mening for professionens medlemmer, ikke må ligge for langt fra hvad der sker på det konkrete praktikerplan.

8 7 Herefter går han går i dybden med en undersøgelse af professionsidentitet på det konkrete, individuelle praktikerniveau: hvad den består i, hvordan denne dannes og, idet det er hans ærinde, hvad der skal til for at påvirke en identitet i humanistisk retning. Dette gør han ved bl.a. at anvende psykologiens begreb om skemaer og om scripts samt Bourdieus begreber disposition og habitus, alle begreber som indfanger sider ved personen, som for en stor del ikke er bevidste for denne. Han definerer professionsidentiteten som dét [ ], som hos den enkelte praktiker ligger bag den pågældende praktikers praksis (eller rettere bag de sider ved denne praksis, som ikke direkte er givet ved eksterne forhold). (ibid. 59). Indholdsmæssigt består professionsidentiteten af praktikerens samlede professionelle beredskab, som er sammensat af praktikerens blik, dvs. selektion af relevante hændelser, klassifikation og opfattelse af disse (svarende til skemaer og disposition) og aktivitetsdispositioner dvs. handlings- og aktivitetsrutiner (svarende til script og habitus). Om dannelsen af identiteten skriver han: Professionsidentiten er ikke noget, som skabes i færdig form på et givet afgrænset tidspunkt, fx under professionsuddannelserne, hvorefter der ikke sker væsentlige ændringer eller transformationer af identiteten. (ibid. 65) Dannelsen af professionsidentitet sker i høj grad i det praksisfællesskab, man har uddannet sig til. Selvom der er rum til individuelle elementer, er der her et professionsinternt pres for, dels at blive en af vore og senere at vedblive at være en af vore. Ligeledes er der et professionseksternt pres til at agere, som det er normalt indenfor den givne profession. Denne assimilation af en allerede eksisterende identitet, sker på det sproglige niveau bl.a. gennem spørgekulturen, fagsproget og professionens grundmetaforer, og på det mere handlingsorienterede plan via praktikerens situerede deltagelse i praksissammenhænge. (ibid. 75) I Professionalisering. En grundbog (2005) er Laursen et al. enige med Wacherhausen i, at personlige erfaringer og forudsætninger har betydning for professionsidentiteten og dermed professionen. Hvor Wacherhausen går i dybden på det interpersonelle plan, fokuserer Laursen et al. på den kønslige dimension, idet mange af de nye professioner er udprægede kvindefag og udspringer af områder, som traditionelt har været kvindelige domæner. Det diskuteres, hvilken gensidig påvirkning, der finder sted mellem kønsrollemønstre i samfundet og udviklingen af de nye professioner, og det formodes, at kvindernes indtog i de klassiske professioner, vil skabe ændringer af disse. Professionsidentitet defineres af forfatterne som rettet mod en rationel faglighed, hvor man tilsidesætter egne synpunkter og motiver og underordner sig en faglig norm og kollegial kontrol. Der ligger også i den, at de rationelle faglige hensyn er sammenfaldende med hensynet til klienten. Professionsidentiteten var tidligere et resultatet af en socialisering af den enkelte professionelle til at være sit fag og sin viden (ibid. 36), men der ses tegn på, at denne totale idenfikation ikke længere er selvfølgelig. Der skal være plads til både at være professionel og have et privatliv. Forfatterne spørger om det personlige, subjektive engagement er vigtigt for at en profession kan eksistere, men vælger, i stedet for at besvare spørgsmålet, at koncentrere sig om at undersøge, i hvilket omfang der opstår en professionel handlen (professionel identitet) og hvordan den læres. De er i overensstemmelse med Wacherhausen i forståelsen af, at den formaliserede uddannelse til professionen kun udgør en lille del af professionsidentiteten, og at identiteten formes i den konkrete praksissammenhæng. Hvor Wacherhausens syn på praksis er præget af en pessimisme: man bliver socialiseret til noget allerede eksisterende (og dermed vanskeliggøres implementeringen af humanisme, hvilket er hans overordnede mål), ser Laursen et al. anderledes optimistisk på, at der i mødet med praksis og dens handletvang kan ske en værdifuld læring, en modus 2 læring, som vil supplere, modsige eller revolutionere modus 1 læring fra de traditionelle universiteter og forskningsinstitutioner. De ser professionernes fremtid som

9 8 afhængige af de professionelles egne læreprocesser og subjektive håndtering af den faglige identitet. (ibid. 42) og der opfordres til yderligere forskning indenfor området. Eriksen foretager i artiklen Professionsidentitet i forandring (2005) i bogen af samme navn, en komparativ perspektivering af antologiens artikler. Ligesom hos Wacherhausen og Laursen et al. ses en række professionsinterne og professionseksterne aspekter som konstituerende for professionsidentiteten i de professioner som Eriksen, i lighed med Laursen et al., beskriver som kvindedominerede, reproduktive og relationsorienterede professioner. Som skematiseret nedenfor opstiller Eriksen en række elementer, der konstituerer en kønnet professionsidentitet, og vægter i sin fremstilling det kønsspecifikke ved identiteten højt. Eriksens ærinde i øvrigt er at undersøge, hvorledes professionsidentiteterne forandres i disse år, og om det er muligt at fremanalysere en særlig professionsidentitet i de omtalte professioner, ligesom hun diskuterer, hvad forskningstilknytning vil komme til at betyde for identiteten i (kvinde)omsorgsfag. Elementer som konstituerer en kønnet professionsidentitet. (Eriksen;2005:251) Gorm Hansbøl og John Krejsler beskæftiger sig i artiklen Konstruktion af professionel identitet (2004) ligeledes med professionsidentitet i de mellemlange, videregående uddannelser og stiller bl.a. spørgsmålet: Hvad vil det sige at konstruere en professionel identitet i dag? De opererer med nogle grundantagelser om professionsidentitet: at der er sket et grundlæggende skift i opfattelsen af, hvad en professionel er, og hvilken opgave hun skal løse. Hermed mener de, at der er sket et skift fra, at professioner blev betragtet som et bidrag til at holde samfundet sammen, i retning af at professionelle og deres viden betragtes som en form for vare. Når der er tale om konstruktion af professionsidentitet indenfor de mellemlange videregående uddannelser, antager de, at sammenhængen mellem profession og vedkommendes personlighed er blevet stadig større. [ ] Vi antager således, at den professionelle identitet ikke blot er noget, som man kan finde i en færdig version under uddannelsen, der blot skal indoptages[ ]. Vi antager, at det er noget, som

10 9 konstrueres i en proces, hvor det enkelte individ med sin personlighed og livshistorie går i samspil med de praktikker, teknikker, viden og værdier, som uddannelse og efterfølgende profession repræsenterer. Når den professionelle identitet skal konstrueres og siden bruges, sker det således inden for et kompliceret stategisk spillerum, hvor mange udfald er mulige. Spillerummet konstitueres af den kommende professionelle selv, af uddannelsesinstitutioner, professionelle organisationer, klienter, stat, marked, videnskab og mange andre instanser. Spillerummet konstitueres dels af disse instansers indbyrdes interaktion, der igen bestemmes af de relative styrkeforhold imellem dem, dels af kravene til de funktioner, som professionens skal udfylde i samfundet for en særlig gruppe klienter [ ]. (ibid ) Forfatterne går derefter over til at undersøge og problematisere, hvorledes denne udvikling påvirker den professionelles opfattelse af egen identitet. Der er i de anvendte tekster forskel på, fra hvilken synsvinkel professionsidentitet betragtes. Imidlertid er der enighed om, at bruge begrebet, både i forbindelse med en professionsgruppe og med den enkelte praktiker, ligesom der er enighed om, at der ikke nødvendigvis er fuldt sammenfald mellem identitetsopfattelsen på de to niveauer. Der er ligeledes enighed om, at se professionsidentitet, ikke som en uforanderlig størrelse, men som en konstruktion i konstant forandring under indflydelse af et væld af professionsinterne og - eksterne aktører/elementer. Kursusvirksomhed kan ses som et af disse elementer. Jordemoderidentitet I det følgende vil jeg undersøge, hvad der særlig kendetegner professionsidentitet hos jordemødre. Hertil anvender jeg bogen Jordemoderfaglig identitet mellem tålmodighedsomsorg og omsorgsrationalitet. Analyse af jordemødres omsorg og identitet i historisk perspektiv. (1994) Denne er en del af historikeren Helen Cliffs Ph.D.-afhandling om danske jordemødres livs- og arbejdsvilkår ca til I bogen trækker Helen Cliff linjen videre op til 1993, og den er således anvendelig i en indkredsning af jordemoderidentitet, ikke kun i historisk perspektiv. Desuden anvendes en kursusopgave fra Sociologisk Institut, Aalborg Universitet: Jordemoderfaget et kvinde- og omsorgsfag? (2003), skrevet af jordemoder, Cand.scient.san., og Ph.D.studerende Charlotte Overgaard, som har ønsket at undersøge, hvilken professionel identitet der konstrueres gennem jordemoderuddannelsen og faget. I begrænset omfang vil jeg inddrage uddrag fra kvalitative interviews udført i forbindelse med min egen opgave: Hvad er faglig stolthed og hvilken betydning har dette i jordemødres selvforståelse? (Lyby;2008a) fra uddannelsens modul om Professionsforskning, idet jeg ser en tæt sammenhæng mellem identitet, selvforståelse og faglig stolthed. Endelig er anvendt Hvad laver en jordemoder? fra Jordemoderforeningens hjemmeside. Cliff indleder afsnittet Jordemødres identitet med at spørge: Hvad er en jordemoders identitet og hvordan har den forandret sig gennem tiderne? (Cliff;1994:112). Overgaard afslutter sin opgave med at konkludere: Jordemoderfaglig identitet er ikke én fast størrelse (Overgaard;2003:34). Begge inddrager i deres indkredsning af jordemoderidentiteten samfundsforhold generelt, økonomi, lovgivning, fødselshjælpens organisering, kønsroller, uddannelse, brugerinteresser etc. og de er således i overensstemmelse med den generelle forståelse af professionsidentitet : at den er foranderlig og påvirkelig af mange faktorer. Overgaard fremhæver desuden, på linje med forskerne i professionsidentitet, at intrapersonelle forhold har stor betydning for professionsidentiteten, og at den bl.a. derfor ikke nødvendigvis er ens blandt professionens udøvere. Imidlertid er det muligt at finde fælles træk til en jordemoderprofessionel identitet.

11 10 Overgaard indleder sin opgave med et citat fra åbningstalen ved stiftelsen af Den Almindelige Danske Jordemoderforening i 1902, hvor formanden for de københavnske jordemødre, Anna Hansen, sagde: Som særligt kvindeerhverv har jo vores stand århundreders hævd, og selv nutidens stærke bevægelse på kvindeerhvervets område har ikke skabt noget kvindearbejde, hvis betydning for samfundet kan sammenlignes med vort. (ibid. 3, Cliff;2002:66) Overgaard anvender citatet, fordi det både sætter fokus på centrale elementer i jordemoderfagets sjæl: déts stolthed og uanfægtelige status som kvindefag og bekræfter eksistensen af en stærk professionel identitet og stærke identitetsmæssige bånd mellem nutidens og datidens jordemødre. (ibid. 3, Overgaards fremhævninger) Dette fokus på det særlige og kvindefag genfindes i en udtalelse fra en yngre jordemoder blandt dem, jeg interviewede i forbindelse med 2. moduls opgave. I sin begrundelse for at ville være jordemoder sagde hun bl.a.: Når folk de snakkede om en jordemoder, så var det altid en eller anden speciel type kvinde og der skulle et eller andet gods til for at blive jordemoder det var ikke bare noget hvermand kunne gå hen at blive. Jeg genkender min egen fascination, da jeg i sin tid valgte uddannelse: Det var et gammelt, solidt kvindeerhverv, et slags håndværk med stor grad af selvstændighed. Cliff taler om jordemoderens arbejde som en kvindetradition, og Overgaard må efter en afsøgning af diskurser konstatere, at når det drejer sig om fødsler og jordemødre så anskues køn fortsat som en determinerende faktor (Overgaard;2003:34), kun 0,3% 1 af erhvervsaktive jordemødre i Danmark er mænd. For yderligere at definere det særlige ved at være jordemoder, trækker Overgaard på Cliffs fremstilling, som hun oplever som helt unik og præcis. (ibid. 14) Cliff skriver: For den generation af jordemødre, jeg har talt med, er en væsentlig del af deres faglige identitet, en sammensmeltning af omsorgsdimensionen og selvstændigheden i arbejdet. (Cliff;1993:113) og videre: Man kan ikke tale om jordemoderidentitet uden samtidig at medtænke selvstændigheden. (ibid.114) Cliff, som i sin fremstilling selv har en positiv tilgang til begrebet omsorg, skriver om kvindeforskning i omsorg indenfor de sidste årtier: På minussiden kan omsorg udlægges som noget, der følger kvinderne i et traditionsbundet kønsrollemønster med en antagelse om, at kvinderne ikke har formået at frigøre sig fra dette byrdemønster af pligter og ansvar. (ibid. 2) Cliff citerer videre forskning i socialiseringsprocesser til omsorgsarbejdet ved Tine Rask Eriksen: At yde omsorg bliver således for kvinder, en indskrænkning i deres udfoldelses- og erhvervsmuligheder. (ibid. 29) Ifølge disse forskere sidestilles omsorgsudøvelse med kvindeundertrykkelse; som Overgaard skriver, omsorg blev lavstatus. Dette stemmer ikke overens med et selvbillede af selvstændige, stærke kvinder, og efter en analyse af DADJ s etikkode, skriver Overgaard: Det ser ud til, at jordemoderfaget ønsker at profilere sig som en autonom, højtspecialiseret profession med et selvstændigt virksomhedsområde, der indtager en særlig humanistisk position i fødselshjælpen. At man bevidst fremhæver faglig handlekompetence, evnen og kompetencen til at kunne gribe hurtigt ind, og gør dette til en del af fagets omsorgsbegreb, mens medmenneskelig omsorg nedtones udadtil. (ibid. 28, Overgaards fremhævning) Imidlertid skriver både Overgaard og Cliff, at der i deres empiriske materiale er stort fokus på medmenneskelig omsorg, når jordemødre italesætter deres arbejde, hvilket jeg genfinder i min tidligere opgave: jordemødrene [har] en stærk bevidsthed om deres rolle i forhold til kontakt og omsorg, og en faglig stolthed over at kunne yde denne. (Lyby;2008a:14) Udtrykket kontakt er ikke tilfældigt valgt; flere af jordemødrene brugte udtrykket i stedet for omsorg, hvilket kan ses som en måde at distancere sig fra begrebet. 1 Overgaard;2003:3

12 11 Ifølge Overgaard hersker der indenfor jordemoderprofessionen en omsorgs-diskurs, hvor der fokuseres på det normale frem for det syge, på sundhedsfremme og positionering af de fødende som raske (ibid. 32) Dette genfindes på Jordemoderforeningens hjemmeside i beskrivelsen af, hvad en jordemoder laver: I sit arbejde med gravide, fødende og ny familier spænder jordemoderen vidt. Hun bistår den naturlige udvikling som graviditeten er, hun varetager fødslen og efter fødslen er det blandt andet jordemoderens opgave at støtte kvinden og familien i den nye situation. [ ] En jordemoders arbejde vedrører både graviditet, fødsel og barsel. Hendes funktion er en fin blanding af at informere, kommunikere, støtte og vejlede kvinder/par [ ] 2 Omsorgsbegrebet italesættes som ikke-handlingsrettet, hvorved der skabes distance til både læge- og sygeplejefaget. Netop dette sidste: at gøre ingenting godt indtager en fremtrædende plads i jordemødres diskurs om omsorg, og fremhæves ofte som det særlige jordemødre kan i deres omsorg: være til stede i lang tid og give tilstedeværelsen indhold uden at handle i forståelsen gribe ind, men måske også i bogstavelig forstand, bare sidde stille hos den fødende, observere og give psykologisk støtte og tryghed gennem nærvær. (ibid. 21, Overgaards fremhævning) Cliff skriver herom: Jordemødres arbejde rummer en uhåndgribelig omsorgsfunktion, som er vanskelig både at få øje på og at beskrive. Nemlig den handlingsløse omsorg, som jordemødre udviser ved blot at være tilstede. (ibid. 9) Og på spørgsmålet om, hvad hun gerne vil give videre til sine studerende, svarer en af mine interview-personer: Jeg vil gerne give det videre til dem at de for det første det at kunne være inde på en fødestue. Jeg har haft, jeg kan huske den første studerende, hun kunne ikke være derinde, hun vidste ikke, hvor hun skulle være derinde det er meget svært at forklare men det bruger vi nogle gange det udtryk med bare at være derinde, ikke? Idet både Cliff og Overgaard i deres arbejder eksplicit tager udgangspunkt i omsorgsdelen af jordemoderidentiteten, bliver andre aspekter ved denne kun svagt beskrevet. I min tidligere opgave skriver jeg: Som svar på, hvorfor hun gerne ville være jordemoder, siger en af de interviewede, at hun synes, det er en god kombination af udfordringer: det tror jeg, er det, altså en kombination af et håndværk og sådan noget altså et fagligt niveau også, som sætter nogle krav, hvor det ikke kun er omsorg og pleje men også viden, videnskab. Det er i disse 3 hovedelementer, de interviewede har deres fagidentitet: obstetrisk viden, konkret håndværk og omsorg/kontakt.(lyby;2008a:13) Cliff skriver herom: Men også ordspillet om: HÅND, HJERTE og HJERNE er udtryk for en etisk holdning. Ingen af de tre dele kan undværes i godt jordemoderarbejde, og ingen er vigtigere end de andre to. (ibid. 154) Herefter definerer hun HÅND svarende til håndværk, HJERTE til omsorg og HJERNE som jordemoderens pligt til viden, teoretisk indsigt og dygtiggørelse. Overgaard nøjes med to elementer, og skriver, at jordemoderen identitetsmæssigt balancerer mellem kompetence og omsorg, ligesom hun skriver at Jordemødre har med held lagt vægt på en identitet som stærke, selvstændige og kompetente professionelle. (ibid. 20, Overgaards fremhævning) Det er interessant at sammenligne Cliffs konklusion fra 1994 og Overgaards knap 10 år senere. Cliff skriver, at jordemødre stadig er oppe imod politiske og administrative kræfter, som vurderer jordemødres indsats ud fra et økonomisk perspektiv. Men samtidigt betegner hun en af dimensionerne i sin forskning som værdighedsforskning og skriver: Værdighed fordi jordemødre er en faggruppe, for hvem det er lykkedes at frigøre sig fra en kvindeundertrykt position i samfundet og at opnå den respekt og værdighed, som jordemødrenen omkring århundredeskiftet så brændende ønskede sig. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at jordemødrene har udviklet og besiddet magt og at de gennem tiderne har befæstet deres magtposition via deres forebedrede økonomiske stilling, bedre uddannelse og større teoretiske viden. (ibid. 169) 2 Hvad laver en jordemoder?

13 12 Her overfor står Overgaard, som ser nye konfliktpunkter, dels fordi jordemødre med den nye professionsbacheloruddannelse og forbedrede vidreuddannelsesmuligheder [ ] har fået forventning om en ny rolle som forsker, akademiker og lægens ligestillede (ibid. 14) og derved udfordrer lægers autoritet og monopol, dels fordi hun ser tegn på, at jordemødre i forhold til fødslen er forkæmpere for ideologier, som andre har forladt, og at de derved kan bringe sig i et modsætningsforhold til de fødende. Hun konkluderer: På den baggrund er det min opfattelse, at jordemødre i dag befinder sig i deres største identitetsmæssige krise gennem mindst et århundrede, og at identitetssøgning og forhandling af gamle og nye positioner derfor er et væsentligt element i nutidens jordemødres identitetskonstruktion. (ibid. 34) I det følgende vil jeg forholde mig til de to konklusioner. Jeg mener, at der i Cliffs historiske gennemgang er belæg for hendes konklusion. Men idet professionsidentitet forstås som en konstruktion i konstant forandring, har jordemødre ikke opnået en endegyldig befæstet position, hvilket også Overgaard er inde på. Jeg mener dog ikke at Overgaard har ret, når hun skriver, at jordemødre befinder sig i deres største identitetsmæssige krise gennem mindst et århundrede. I Cliffs historiske gennemgang, ser man, at århundredet har indeholdt andre store brydningpunkter; f.eks. ændring af uddannelsen, svangreprofylaksens indførelse og at jordemødre i 1974 gik fra at være selvstændigt erhvervsdrivende til offentligt ansatte i centerordningen. Ligeledes mener jeg ikke, at Overgaards optegning af konfliktpunkter har speciel gyldighed. Hun citerer tidligere i opgaven filosoffen Uffe Juul Jensen for at advare om, ikke at gøre en sag om for og imod teknologi til en (værdi-)kamp med lægerne, fordi jordemødrene, ifølge ham, vil tabe. Dette mener jeg ikke kan overføres til en generalisering om, at jordemødre, ved at beskæftige sig med bla. forskning, har bragt sin alliance med lægestanden i fare. (ibid. 34) Også i forhold til de fødende har der tidligere været modsætningsforhold, som jordemødre har forstået at forholde sig til. Cliff giver et eksempel på, hvad hun kalder identitetsjustering fra 1930 erne, hvor der var offentlig debat om, hvorvidt narkose burde være en ret for alle fødende, og hvor mange jordemødre var imod: Den offentlige mening mente imidlertid noget andet og jordemødrene var kloge nok til at tilpasse sig kvindernes ønsker og skabte sig dermed et nyt identitetselement som den moderne veloplyste jordemoder, der naturligvis sørgede for, at kvinderne fik så smertefri fødsler, som det nu engang var muligt. (ibid. 136) Jeg er dog enig med Overgaard i, at der finder en identitetssøgning og -forhandling sted. I starten af 2009 afholdt Jordemoderforeningen regionale medlemsmøder om det fremtidige arbejde med fagets udvikling. I indbydelsen står bl.a.: Vi har alle fået overleveret et billede af jordemoderen i fx 1915, 100 år før vores fokuspunkt. Vores fælles viden er en del af den bagage, som også i det omgivende samfund danner billedet af jordemoderen, den selvstændige centrale sundhedsperson i omsorgen for kvinder og spæde. Dagens jordemoder er en langt mere facetteret, men samtidig udfordret skikkelse i sundhedsvæsenet. 3 Man bemærker, at der trækkes på et historisk billede af en jordemoder, ligesom ordet selvstændig indgår i beskrivelsen. Hvor omverdenens billede af jordemoderen angiveligt er, at hun er en central sundhedsperson i omsorgen, understreges det at dagens jordemoder er langt mere facetteret og identiteten ses som udfordret. Hvor målet for andre nye professioner kan være at tilkæmpe sig status og anerkendelse, mener jeg, at problemet for jordemødre er anderledes: de har haft en status, som kampen lige nu går på at bevare, og selvfølgelig også gerne udvikle. Både Cliff og Overgaard skriver om selvstændighed som en særlig betydningsfuld identitetsmarkør: Når jordemødre havde ressourcer til at yde omsorg ud over deres egne grænser, så hang det sammen med fagets selvstændighed. At arbejde selvstændigt gav ressourcer. (Cliff;1994:113) og Selvstændigheden skal 3 bilag 2

14 13 nødvendigvis bevares så intakt i faget, som det overhovedet er muligt og derfor er den jordemoderfaglige selvstændighed i denne analyse af identitet et begreb, der som en understrøm hele tiden er til stede. Man kan ikke tale om jordemoderidentiteten uden samtidig at medtænke selvstændigheden. Både når den er til stede og når den er i fare for at forsvinde ud af faget. (ibid. 114) Jeg mener, at jordemoderen bl.a. tager sig betalt eller belønnes for sin omsorg ved at kunne dyrke sin selvstændighed, at opleve frihed og personlig besiddelse af mod, overblik eller ved at udvise personlig autoritet, myndighed og kompetence og indtage en rolle som forkæmper. (Overgaard;2003:31, Overgaards fremhævning) Denne selvstændighed er ikke længere en selvfølge. Overgaard skriver, at med jordemødres ansættelse på hospitalerne, bliver de i stigende grad underlagt regler og overordnede procedurer, ligesom andre personalegrupper ikke nødvendigvis anerkender dem som havende en særlig position.(ibid. 12) Autoriteten som tidligere tiders jordemødre bl.a. havde i at være en kvinde med uddannelse er oveni blevet overhalet af det generelle uddannelsesløft i befolkningen. I Jordemoderforeningens invitation til medlemsmøderne står endvidere På kongressen 2008 vedtog man, at jordemødres professions- og lønudvikling skal være omdrejningspunkt i strategi og handlingsplanen de kommende år. Vi ønsker at få fokus på, hvordan vi får professions- og lønudvikling til at gå op i en højere enhed. Vi har behov for din mening og viden, når vi i workshops skal diskutere emner som: hvad er det gode jordemoderliv og hvad er vigtigst for dig i arbejdet som jordemoder? 4 Denne vinkling af diskussionen om professionens fremtid, ser jeg som sammenhængende med det foregående afsnit, hvor tidligere tiders professionsidentitet blev beskrevet som resultatet af en socialisering af den enkelte professionelle til at være sit fag og sin viden (Laursen et al;2005:36), og hvor det sås som et nyere fænomen, måske sammenhængende med kvinders indtræden i professionerne, at denne totale identifikation ikke længere er selvfølgelig, idet der er et ønske om både at tilgodese det professionelle arbejde og have et familieliv. Der er ikke noget altruistisk i Jordemoderforeningens formulering om, hvad der er vigtigst for dig. Konflikten mellem arbejde og privatliv har i jordemoderlivets historie været konstant til stede, som et grundvilkår, hun måtte komme overens med. Idet hun refererer Cliff skriver Overgaard om tidligere tiders jordemødre: Andre omkostninger er [ ]ikke mindst skyldfølelsen overfor egne børn og smerten ved at forlade dem og gå glip af store øjeblikke i sin egen familie. (ibid. 15) Cliff ser dog en ændring over tid: Kvinders vilkår er med deres nye position på arbejdsmarkedet blevet ændret. Det er jordemødrenes også. Mens de tidligere havde en stor tryghed i at kunne overlade deres børn i de unge pigers varetægt, når de tog afsted til en fødsel og ikke vidste, hvornår de kom hjem igen, så må jordemødre i dag klare sig med daginstitutionernes åbningstider og forskellige nødløsninger. (Cliff; 1993:70) Jordemoderidentiteten ses således forankret, dels i et historisk billede af den stærke og selvstændige jordemoder, dels i de faglige komponenter omsorg, håndværk og viden, hvor omsorg nedtones i den officielle italesættelse af professionen, men fylder er stor del i de konkrete jordemødres fremstilling. Ligeledes understreges jordemoderens normalitetsunderstøttende position. Og, som i andre professioner, ser man hos jordemødre i dag en identitetsforhandling i forsøget på at få modsætningerne mellem profession, lønarbejde og privatliv til at gå op. 4 ibid.

15 14 Kurser og professionsidentitet Jørgensen og Philips(1999) citerer Foucault for følgende: Vi vil kalde en gruppe af ytringer for diskurs i det omfang, de udgår fra den samme diskursive formation [ Diskursen] består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for. (ibid. 22, Jørgensen og Philips oversættelse og redigering.) Videre skriver de, at Foucault mener, at subjekter skabes i diskurser, og de redegør for påvirkning fra Althussers begreb interpellation eller prajning, hvor sproget konstruerer en social position for individet og gør det til et ideologisk subjekt. De giver et eksempel om offentligt informationsmateriale og skriver: Ved at acceptere rollen som tekstens modtager tilslutter vi os den subjektsposition, som interpelleringen har skabt." (ibid ). Efterfølgende redegør de for punkter, hvor Foucaults opfattelse har mødt kritik: de nyere diskursive tilgange ser ikke subjektet som en udelukkende passiv modtager, men som en, der har handlerum til at gøre modstand, og de ser det sociale styret, ikke af én ideologi, men af mange konkurrende diskurser. Disse forbehold taget i betragtning er det imidlertid anvendeligt at se et fagtidsskrifts kursussider som et diskursivt felt, hvor de udbudte kurser interpellerer modtageren som havende en bestemt professionel identitet og giver en afgrænsning for, hvad professionen kan tænkes at beskæftige sig med. Kurserne kan ses som en professionsintern definition af identitet: DADJ s kursusudbud er udtryk for, hvad foreningen mener, en jordemoder er eller burde være. Og de kan ses som en ekstern definition: eksterne udbyderne har en forventning til, at jordemødre vil være mulige deltagere i deres kurser, igen ud fra et allerede givet billede af en jordemoders interesse- og virksomhedsområde. Eller en kursusudbyder kan ønske at påvirke jordemoder-identiteten i en bestemt retning, påkalde sig interessen, en slags lobbyisme, hvor jordemødres deltagelse samtidigt kan give legitimitet til udbyderen. For den konkrete jordemoder, som læser kursussiderne, giver kurserne et bud på mulige identitets-elementer. Kursusmateriale Udvælgelse af kursusmateriale I min udvælgelse af materiale har jeg ønsket at beskæftige mig med kursusvirksomheden fra jeg blev uddannet og 25 år frem, dvs. fra oktober 1983 til oktober For at kunne arbejde med hele år, har jeg imidlertid ændret perioden til 1984 til 2008 incl., hvor jeg har registreret kurser annonceret i Tidsskrift for Jordemødre. 5 Jeg har ønsket at beskæftige mig med efteruddannelse/kursusvirksomhed, rettet mod den almindelige jordemoder, dvs. ikke decideret kompetencegivende efteruddannelse, så som videreuddannelse, diplom- og masteruddannelser o.l. Det har ikke været muligt at skelne skarpt mellem kurser, workshops, temadage, konferencer, seminarer, møder og disse er alle medtaget under betegnelsen kurser. 5 Efterfølgende forkortet TFJ.

16 15 Udeladt er kurser/møder/foredrag under 4 timers varighed (herved er f.eks. Heinild-eftermiddage på Rigshospitalet, tema-aftener i Foreningen af Jordemoderelever i København, aftenmøder på afdelingen for Socialmedicin og foredrag under Dansk Selskab for Sundhedsuddannelser ikke medinddraget). Denne udeladelse kan diskuteres, men da de fleste af disse møder er foregået i København, har jeg vurderet, at de ikke har været alment tilgængelige for jordemødre. Det månedlange Kursus i International sundhed (Tropemedicin og hygiejne), nu Summer School in International Health, under København Universitet udbydes, med få undtagelser, hvert år og er heller ikke medtaget. Kurser og konferencer i udlandet er udeladt og desuden længerevarende kursusforløb, typisk terapeut-uddannelser i sexologi under Dansk Forening for Sexologi, akupunktur- og zoneterapiuddannelser ved diverse zoneterapi- og akupunkturskoler. Disse er udeladt, da jeg som nævnt, har ønsket at undersøge kursusudbud rettet mod den almindelige jordemoder, kurser, hvor det har været sandsynligt at en arbejdsgiver vil betale. Endelig er kurser, der specifikt drejer sig om løn- og arbejdsforhold ikke medtaget. Det drejer sig om PKA kurser, kurser under DADJ for tillidsmænd samt temadage og andre arrangementer for arbejdsløse jordemødre. Kurserne er registreret, hvor de første gang optræder, dvs. at de ikke nødvendigvis er afholdt i det pågældende år. Desuden er registreret kursusudbyder, kursets navn, sted og tidspunkt for afholdelse, om det er et internat eller eksternat, samt pris. Disse oplysninger er registreret, idet jeg ikke fra starten havde overblik over, hvad der ville være relevante for en analyse. Efter disse eksklusioner er der i perioden annonceret 757 kurser 6. I en 8-årig periode fra 1985 til 1992 incl. optræder der i TFJ kursusoversigter fra Den Sociale Efteruddannelsesfond 1-2 gange årligt. I 1985 udbyder Den Sociale Efteruddannelsesfond i samarbejde med Dansk Psykologforening, i 1986 i samarbejde med Ergoterapeutforeningen, og derefter er det udelukkende Den Sociale Efteruddannelsesfond, som står for udbuddet. Denne selvejende institution står i perioden for 144 kurser, alle kurser af psykologisk/pædagogisk islæt 7. De annonceres i en standard-annonce for institutionen, og der er således ikke foretaget nogen vurdering af, hvorvidt det enkelte kursus måtte have jordemødres interesse. Da kurserne udgør så massivt et antal over en begrænset årrække, har jeg vurderet, at de skævvrider undersøgelsen, og de er ikke medtaget. 8 Uden disse er kursusantallet i perioden 613. Mens kursusafdelingen eksisterede, annoncerede DADJ sædvanligvis sidst på året det kommende års kurser i en kursuskalender. Størstedelen af disse kurser gen-annonceres tættere på det aktuelle kursustidspunkt. DADJ står i perioden for 259 kurser, dvs. godt 42 %. 6 Se bilag 3 for en grafisk fremstilling af kursusantal i årene Kursusfordeling: kommunikation og konfliktløsning 28, familiebehandling og familiearbejde 13, supervision og kollegial vejledning 34, video i pædagogik og behandling 3, vejledningsmetoder og samtaleteknik 27, gestaltterapi 18, terapeutisk kommunikation 6, den personlige samtale 12, avanceret samtaleteknik og supervision 3, personlig fornyelse i behandlingsarbejdet 2. 8 Jordemødre har dog deltaget i kurser på institutionen. På Den Sociale Efteruddannelsesfonds hjemmeside finder man u.å. en anmeldelse fra TFJ af kurserne Vejledningsmetoder og samtaleteknik og Supervision og kollegial vejledning II ; imidlertid har det ikke været muligt at genfinde denne i TFJ.(http://www.vesterlien.dk/index.htm ) I TFJ 1/1990 skriver 2 jordemødre om kurset Supervision og kollegial vejledning II, det fremgår, at de har deltaget i et tidligere kursus.

17 16 Jordemoderforeningen afholder kongres hvert 2. år i lige år, hvor der bl.a. afgives beretning fra de forskellige udvalg. Jeg har i min undersøgelse inddraget UKU/UFU s beretninger fra perioden. Der er ingen fast systematik i, hvorledes de afrapporterer: I årene bliver der nøje gjort rede for afholdelse af kurser med angivelse af sted, dato og deltagerantal. Fra 90 til 98 bliver afholdte kurser nævnt med årstal og deltagerantal, og fra 92 nævnes aflyste kurser ligeledes. Ved kongresserne i år 2000 og 2002 omtales afholdte og aflyste kurser i den almindelige tekst i den skriftlige redegørelse. Disse oplysninger har jeg sammenholdt med registreringen af udbudte kurser fra TFJ. En del kurser er enten ikke gen-annonceret i årets løb eller nævnes ikke i beretningen; disse kurser er registreret som udgåede. Således er det kun knap halvdelen af kurserne fra DADJ, der reelt bliver afholdt: 114 kurser. Jeg har ikke forsøgt at efterspore, hvorvidt kurser fra andre udbydere er blevet afholdt. Som det vil fremgå af det følgende afsnit, er der gennem årene en fast bestanddel af eksterne udbydere. På kursusoversigten (bilag 3) ses imidlertid store udsving i antallet af eksternt udbudte kurser, men en enkelt kursusudbyder, som normalt ikke er på banen, kan blive årsag til dette. Således er Tværfagligt Kursusudvalg, Sønderjylland, i 1984 udbyder af 13 kurser, og i 1998, hvor der ses et særligt stort udsving, står Rebirth for 7 kurser, The Kempler Institute of Scandinavia for 2 og Medicinsk Historisk Museum for 2 uden at nogle af disse har kurser udbudt i de øvrige år. Kursusudbydere I det følgende redegøres for, hvem der er kursusudbydere. Som nævnt står DADJ s kursusudvalg for ca. 42% af kursusudbuddet. Herudover har jeg registreret 105 forskellige eksterne udbydere. 35 af disse optræder som udbyder i 2 år eller mere, 14 optræder kun et enkelt år, men udbyder 2 kurser eller derover, mens de resterende 56 er enkelstående udbydere med kun ét kursus. En stor del af disse enkelt-optrædende udbydere er forskellige hospitals- og forskningsenheder, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner, jordemødre eller sygeplejersker, men det er også f.eks. Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere og foreninger som Syge Børns Behov og Mande-bevidsthed. Blandt de 35 hovedudbydere er udbydere med direkte tilknytning til professionen, så som jordemoderskolerne, Dansk Jordemoderfagligt Selskab 9 og en enkelt jordemoder, men da jeg har valgt at undersøge UKU/UFU s kursusudbud, er disse registreret som eksterne udbydere. Derudover optræder Sundhedsstyrelsen som statslig organisation og Den kommunale Højskole som kommunal organisation, mens hovedparten af udbydere er en række forskellige mono- og tværfaglige sammenslutninger/selskaber af sundhedsprofessionelle. Desuden ses de private instititutioner/organisationer Rørbæk Center, GAIA-instituttet og Brandbjerg Højskole og forbrugerforeningen Forældre og Fødsel samt et Uformelt netværk af privatpersoner, sundhedspersonale og andre, der interesserer sig for hjemmefødsler. Af de 35 udbydere er der 10, som udbyder 10 kurser eller derover. Disse er: 9 For Dansk jordemoderfagligt selskab, se s. 40

18 17 Dansk ultralydsdiagnostisk selskab Tværfagligt kursusudvalg Dansk Selskab for Kvalitetsudvikling i Sundhedssektoren ALSO Scandinavia and Greenland Dansk Institut for Sundheds-og Sygeplejeforskning og Afdelingen for Medicinsk Videnskabsteori Rørbæk Center Dansk Sygeplejeråd Danmarks Jordemoderskole, afdelingen i Aalborg Dansk Sygehus Institut Dansk Forening for Klinisk Sexologi 30 kurser 24 kurser 23 kurser 16 kurser 16 kurser 16 kurser 14 kurser 14 kurser 14 kurser 10 kurser I modsætning til ovenstående, som i de fleste tilfælde er større sundhedsfaglige sammenslutninger, er de 14 kursusudbydere, som kun optræder ét år, men med 2 eller flere kurser for størstedelen private udbydere indenfor psykologi eller alternativ behandling. Med henvisning til afsnittet Professionsidentiet og kurser kan disse udbydere ses som lobbyister, der ikke har haft succes. Kursustemaer Når man forsøger at inddele 613 kurser i emne-kategorier, står man overfor mange valg, som kan diskuteres. Det ideelle ville være at have været flere om opgaven, så man kunne sammenlignet hinandens kodninger og justere derefter. Er kvalitetsudvikling f.eks. det samme i et kursus udbudt af DADJ med titlen Kvalitetssikring/kvalitetsudvikling i jordemodererarbejdet som i Introduktionskursus i kvalitetsudvikling udbudt af Kursusudvalget i Dansk Selskab for Kvalitetssikring i Sundhedssektoren? Et kursus udbudt af DADJ, som hedder: Ultralydscanning Scan, Scan ikke må formodes at have en anderledes tilgang til ultralyd end et kursus under Ultralydafdelingen, Obstetrisk gynækologisk afdeling KAS Herlev med titlen Basalkursus i ultralyddiagnostik. Hvor hører et kursus med titlen Portfolio hjemme, og hvad med Barndommen varer generationer? Selv en grundig læsning af kursusannoncen har ikke altid kunnet afklare, hvad kursusindholdet var. I første omgang endte jeg med 64 underkategorier 10. Der er kurser med direkte relation til graviditet, fødsel og barsel, både med naturfaglig og med humanistisk tilgang. Der er kurser af psykologisk tilsnit: jordemoderen skal være i stand til at kunne yde støtte både ved den almindelige livskrise det er at stifte familie og ved krisen, hvis ikke alt går som forventet. Hun skal vide noget om sociale problemer og minoritetsproblemer. Og jordemoderen formodes også selv at have behov for personlig udvikling og supervision. Så er der kurser om undervisning af studerende, uddannelse og pædagogik generelt, jordemoderfaglig forskning og forskning generelt. Der er administrative kurser om ledelse, om kvalitetssikring, sundhedsøkonomi, patientsikkerhed o.l. Og der er kurser om arbejdsmiljø, sundhedsvæsenets historie og om alternative helbredelsesmetoder. 10 bilag 4+4a, kursustemaer + forklaringsnøgle

19 18 Kursustemaer set i forhold til jordemoderens arbejdsområde og samfundsudvikling 9 af de udbudte kursusemner skiller sig ud ved at optræde i særligt stort antal: ultralyd, familieplanlægning/sexologi, kvalitetssikring/udvikling, kommunikation og kriseteori, børn generelt, jordemoderfaglig forskning, repetitionskurser, jordemoderen i den primære sundhedstjeneste og pædagogik generelt, Alle disse kursusemner udbydes mere end 20 gange med ultralyd som topscorer med 47 gange. Af disse er 4 af kursusemnerne blandt de hyppigst udbudte og hyppigst afholdte fra DADJ: familieplanlægning/sexologi, jordemoderfaglig forskning, repetitionskurser og jordemoderen i den primære sundhedstjeneste. I det følgende vil jeg undersøge, hvad der specielt gør sig gældende for disse 9 emner, både i forhold til jordemoderens arbejdsområde og til forhold til samfundsændringer i perioden. Ultralyd Dansk ultralyddiagnostisk selskab afholder i perioden kurser i ultralydsdiagnostik, de fleste af ca. 1 uges varighed. Fra 1997 og frem til 2003 står ultralydsafdelingen ved Amtssygehuset i Herlev som arrangør af 6 kurser med lignende indhold, og da Herlev siden 94 har været eneste kursussted, formodes, at Dansk ultralyddiagnostisk selskab står for alle 30 kurser. Desuden står Sammenslutningen af Sonografer i Dansk Ultralyddiagnostisk Selskabs regi for 2 kurser i 92 og 93, og endelig står Skejby sygehus for ét, ligesom DSOG. 11 I samme periode udbyder DADJ 14 kurser hvoraf 6 afholdes. Hvor de øvrige udbyderes kurser er tydeligt færdighedsbaserede, har DADJ både færdighedsbaserede kurser, og kurser hvor der lægges op til en diskussion af brugen af ultralyd. Der er i perioden flere temadage om ultralyd, ligesom to kurser hedder Ultralydscanning, scan, scan ikke. Allerede i 1984 er DADJ og DSOG fælles værter ved et symposium med ca. 200 deltagere med temaet Ultralyd i obstetrikken og forskning, udvikling og samarbejde. I den efterfølgende beretning begrundes afholdelsen i Den hastige og noget uhåndterlige udvikling inden for fødselsteknologien samt et ønske om at udvikle et tættere samarbejde med obstetrikere og fødselslæger. Programmet indeholder, udover det rent faglige omkring ultralyd, bla. punktet kvindesyn og den forskellige faglige tilgang er tydelig, ligesom man sporer retorik fra tidens kvindebevægelse, når der videre refereres: Det blev en spændende men også noget frustrende dag, hvor interessemodsætninger og rollekonflikter mellem faggrupperne kom frem. Men skal vi ændre og forandre bevidstheden, kommer vi ikke uden om en vis form for frustration. (Beretning :26) Fra 1989 og fremefter lykkes det ikke for DADJ at afholde nogen af de annoncerede kurser. En forklaring kunne bl.a. være, at hvor ultralyd i periodens start var forholdsvis nyt, og en jordemoder på et par dages kursus kunne oplæres til at foretage dette, så blev DADJ s kurser efterhånden ikke tilstrækkelige. I dag er nakkefolds- og gennemscanning et rutinetilbud, som varetages af bl.a. sonografer, dvs. jordemødre, sygeplejersker eller radiografer med efteruddannelse af ca. 6 måneders varighed Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik 12 UddannelsesGuiden.dk

20 19 Familieplanlægning og sexologi Familieplanlægning og sexologi er, i lighed med jordemoderfaglig forskning, det enkelt-område, hvor DADJ står stærkest. I perioden udbydes 23 kurser, hvoraf 8 må aflyses; dette sker især efter Der er desuden i kurser på Brandbjerg Højskole En uge på højskole med jordemoderfagligt indhold: sexualitet, hvor kursusafgiften er lavere for medlemmer af Jordemoderforeningen. Kurset i 05 var arrangeret af Jordemoderforenings repræsentanter i Foreningen Sex og Samfund, men blev ikke afholdt. 13 At dette store tema har relation til jordemødre ses bla. af lovgivningen, hvor det i jordemoderens arbejdsområde indgår at: vejlede om familieplanlægning, svangerskabsforebyggelse [ ] 14. Cliff skriver i sin historiske redegørelse, at en jordemoder fortæller, at det var præsten, der foreslog sine sognebørn at snakke lidt med jordemoderen, f.eks. ved ægteskabelige problemer eller ang. prævention. (Cliff; 1993:17) Overgaard mener, det er en del af jordemødres identitetsopfattelse at se sig selv som frigjorte kvinder, ligesom hun ser ønsket om at indtage en plads i skolernes præventionsvejledning som et led i en professionsstrategi. (Overgaard; 2003) Et enkelt af de udbudte kurser er da også en temadag om seksualundervisning af skoleelever. I perioden er der 7 kurser med AIDS som tema. Netop i midt-80 erne begynder man rigtigt at få kendskab til AIDS, og det bliver et vigtigt tema for jordemødre, også i forhold til personlig beskyttelse. Op igennem 90-erne kommer der et øget fokus på bl.a. incest, og DADJ udbyder i 1995 og 96 kurser i Jordemoderfaglig omsorg for seksuelt misbrugte kvinder, men kurserne aflyses. Derudover udbyder Dansk Forening for Klinisk Sexologi 10 kurser med forskellige temaer i perioden, ligesom de er storudbydere af en længerevarende Samlivs- og Sexualrådgiveruddannelse, som jf. mine kriterier for kursusudvælgelse ikke er medtaget. Endelig har Foreningen for Familie planlægning, Sex og Samfund en kursusdag 15, ligesom Tværfagligt Kursusudvalg i 1987 har et 3-dages kursus AIDS etik og moral. 16 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling I 1993 udgav Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen i samarbejde en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. 17 Området var og er stadig aktuelt med mange nye tiltag indenfor det offentlige sundhedssystem, og DADJ udbød fra kurser om emnet. Desuden var DADJ og Nordisk Jordemoderforbund i 1998 vært ved en Nordisk Workshop om kvalitetsudvikling i jordemoderarbejdet. Dansk Selskab for kvalitetssikring i sundhedssektoren, som blev stiftet i 1991 af en tværfaglig kreds af fagpersoner 18, er den største udbyder med 21 kurser i perioden , og endelig udbyder Ergo- og Fysioterapiskolen i Næstved et enkelt kursus. DADJ er således tidligt fremme med, i starten velbesøgte, kurser indenfor området: Alle taler om kvalitetssikring vi gør noget ved det!, med kursusmål om at give kendskab til kvalitetssikringsteorier og metoder og inspiration til selv at medvirke i projekter, og på indholdssiden bla. spørgsmålet Kan jordemoderfaglig omsorg kvalitetssikres? (TFJ 1/1992:26) Når de senere kurser ikke blev afholdt, kan det måske skyldes, at emnet er smalt i forhold til den 13 ( ) 14 pkt. 2.1 i Vejledning nr. 151 af 08/08/2001 Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (fremover kaldet Vejledning om jordemødre ) 15 Jordemoderforeningen er kollektivt medlem af Foreningen og har 2 repræsentanter i bestyrelsen. 16 For Tværfagligt kursusudvalg se pædagogik generelt 17 Forord. ( ) 18 ( )

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Vision, strategier og handleplaner for jordemoderfaglig forskning i Juliane Marie Centret

Vision, strategier og handleplaner for jordemoderfaglig forskning i Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Vision, strategier og handleplaner for jordemoderfaglig forskning i Juliane Marie Centret Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning på Rigshospitalet Region Hovedstadens

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere