APRIL Evaluering af Syndikeringslånsordningen

Transkript

1 APRIL 2015 Evaluering af Syndikeringslånsordningen

2 INDHOLD Indledning... 2 Formål, målepunkter og succeskriterier... 3 Formålet med Syndikeringslån... 5 Sådan fungerer Syndikeringslån... 6 Status på ordningen anno Mange it-virksomheder har benyttet ordningen...7 Virksomhederne er FoU-intensive... 8 Syndikeringslånene har fungeret som løftestang for tiltrækning af privat kapital... 8 Nye arbejdspladser og vækst i omsætningen... 9 Delkonklusion: Status på ordningen anno Markedsudviklingen før og under ordningen Interviews med investorerne Investeringsadfærd Overordnet tilfredshed med ordningen Delkonklusion: Interviews med investorerne Formål, målepunkter og succeskriterier Formål 1: Styrke kapitalgrundlaget til nystartede innovative danske virksomheder (gearing) Formål 2: Få investorer til at investere tidligere end de ellers ville have gjort (ændret adfærd)...17 Formål 3: Bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer (værdiudvikling og afkast)...17 Andre relevante mål (som ikke direkte er koblet til formål) Jobskabelse Økonomi i ordningen Jobskabelse per omkostningskrone Afrunding - Lever ordningen op til formålet? / Side 1

3 INDLEDNING Danmarks konkurrenceevne skal fastholdes gennem innovation og vækstiværksætteri, så vi får mest ud af globaliseringen. Vi skal være blandt de bedste lande i verden til at udvikle, producere og markedsføre nye varer og tjenesteydelser, for at vi stadig kan kalde os et af verdens rigeste lande. En vigtig forudsætning for at vækstiværksættere kan realisere deres potentiale er adgang til risikovillig kapital i de tidlige udviklingsfaser, hvor investeringer er forbundet med stor risiko. Som et led i at sikre kapital til virksomheder i de helt tidlige stadier blev Syndikeringslånsordningen vedtaget med den politiske aftale om risikovillig kapital fra efter oplæg fra Udvalget for risikovillig kapital. Da Syndikeringslånsordningen nu har eksisteret i mere end fire år, er det naturligt at gøre status på ordningens første leveår herunder om den er på rette vej i forhold til formålene. Derfor har vi (Vækstfonden) i foråret 2015 gennemført denne evaluering, som netop gør status på brugen og effekten af ordningen og samtidig også opstiller en række kriterier for, hvornår ordningen på lang sigt kan karakteriseres som en succes. Primo april 2015 er der givet tilsagn om lån til 36 virksomheder for et samlet beløb på 169 mio. kr., hvoraf hovedparten er gået til itvirksomheder. Syndikeringslånsordningen har tre overordnede formål. Med udgangspunkt i disse tre formål har vi opstillet konkrete mål, der gør os i stand til at vurdere, om ordningen på lang sigt har levet op til sine formål. Derudover har vi opstillet en række delmål, så vi løbende kan følge og monitorere udviklingen i ordningen og vurdere, om den også på kort sigt ser ud til at kunne leve op til formålet. Nogle mål er tilstrækkeligt konkrete til, at vi kan opstille specifikke succeskriterier, mens det for andre blot vil være muligt at følge udviklingen over tid, hvilket betyder, at der for nogle områder ikke er angivet specifikke succeskriterier, jf. figur 1. 1 Syndikeringslånene blev etableret med Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne (finanslovs-forligskredsen) om risikovillig kapital mv. Ved etablereingen blev syndikeringslånene kaldt Vækstlån. / Side 2

4 Figur 1: Formål, målepunkter og succeskriterier for Syndikeringslånsordningen M ålepunkter (M P) og succeskriterier (SK) År 2 (kort sigt) År 5 (langt sigt) Ordningens Form ål 1. Styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder 2. Styrke venturefondes interesse i at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling 3. Skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder på tidlige stadier. MP: Gearing af Syndikeringslån SK:> 3,5x MP: An del in vesteret i tidlig fase MP: Bruttopengemultipler MP: Gearing af Syndikeringslån SK: > 10x MP: Andel investeret i tidlig fase MP: Bruttopengemultipler Øvrige målepunkter 4. Økonomien i Syndikeringslånsordningen 5. Jobskabelse i virksomhederne 6. Jobskabelse per omkostningskrone MP: Tabsprocent på lånene MP: Jobskabelse i Danmark SK: 900 danske arbejdspladser MP: Jobs per mio. omk. krone MP: Tabsprocent på lånene SK: <= 50 pct. v. ophør MP: Jobskabelse i Danmark SK: danske arbejdspladser MP: Jobs per m io. om k. kr. SK: >= 6 jobs Målepunkterne og succeskriterierne i figur 1 danner kernen i det evalueringsdesign, som vil blive benyttet ved en ex post evaluering af ordningen, når samtlige virksomheder har ligget i porteføljen i minimum fem år. Ved både at opstille mål på kort og langt sigt er det samtidig muligt at gennemføre denne evaluering, som giver et godt indblik i, om ordningen er på rette vej. I det følgende gives en kort status på de tre overordnede formål samt de øvrige tre målepunkter. Formål, målepunkter og succeskriterier Syndikeringslånsordningen er etableret med følgende tre formål: 1. At styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder 2. At styrke venturefondes interesse i at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling 3. At skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder på tidlige stadier, og på den måde styrke private aktørers interesse i at investere i fonde. Det første formål med ordningen er at styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder. Aktuelt har virksomhederne for hver kr. i Syndikeringslån fået tilført yderligere 3,5 kr. På baggrund af den nuværende portefølje samt data fra Dansk Vækstkapital har vi opsat to mål for, hvornår gearingen af kapitalen er tilfredsstillende. På kort sigt (to år efter første udbetaling) skal virksomhederne have tiltrukket yderligere 3,5 kr., mens de på lang sigt (efter 5 år) skal have tiltrukket 10 kr. Under forudsætning af at der under ordningen ydes lån til 55 virksomheder svarer det til, at virksomhederne efter 5 år skal have tiltrukket 2,5 mia. kr. i yderligere finansiering. Det andet formål med ordningen er at få de danske venturefonde til at investere tidligere, end de ellers ville have gjort. Flere faktorer kan imidlertid være medvirkende til en ændret adfærd, når vi ser på den samlede aktivitet, hvilket gør det vanskeligt at opstille konkrete mål. Ifølge investorerne selv har ordningen haft betydning for / Side 3

5 deres adfærd og fået dem til at gå tidligere ind og investere mere på et tidligt stadie. Denne ændrede adfærd har ikke påvirket det samlede antal nyinvesteringer, men har betydet, at en større andel af nyinvesteringer foretages i virksomheder, som befinder sig i seed og start-up-fasen. Hvor 88 pct. af nyinvesteringerne i perioden blev foretaget i seed eller start-up virksomheder, er andelen oppe på 96 pct. i perioden Som nævnt kan andre forhold som teknologiudviklingen, konkurrence fra udenlandske investorer mv. også påvirke investorernes adfærd, og derfor vil vi blot følge udviklingen over tid uden at opstille konkrete mål. Det tredje formål med ordningen er at skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder i early stage og på den måde styrke private aktørers interesse for at investere i fonde. Det er endnu for tidligt at måle fondenes afkast for investeringer foretaget i perioden Den nuværende vær-disætning af de selskaber, som har fået et Syndikeringslån, viser imidlertid, at det ser fornuftigt ud med en kapitalvægtet bruttopengemultipel på 1,27x. Porteføljevirksomhederne har desuden udviklet sig gunstigt når der ses på den samlede omsætning, som er forøget fra 28 mio. kr., da de modtog Syndikeringslånet, til 197 mio. kr. ved udgangen af Igen vil der være flere faktorer, der påvirker investorernes afkast, og det kan derfor være svært at isolere effekten af Syndikeringslånene. Målet er derfor blot, at vi på lang sigt kan se en væsentlig forbedring af investorernes afkast på ventureinvesteringer. Et fjerde og mere implicit mål med ordningen er, at tabene på ordningen ikke overstiger 50 pct. Baseret på de historiske ventureafkast er dette mål også tilstrækkeligt ambitiøst. Historisk har ca. 65 pct. af alle realiserede ventureinvesteringer nemlig givet et afkast på mindre end 0,25 af det investerede beløb mens kun ca. 25 pct. har opnået en exitværdi, som er større end det investerede beløb. Et forventet tab på mindre end 50 pct. vil kræve, at ca pct. af virksomhederne tilbagebetaler Syndikeringslånet inkl. tilskrevne renter. Ud over de tre definerede formål er der flere centrale områder, som vi løbende vil følge op på. Et implicit mål for ordningen er, at de virksomheder, som modtager et Syndikeringslån, skaber et betydeligt antal arbejdspladser i Danmark, hvorfor jobskabelsen i virksomhederne løbende vil blive monitoreret. Virksomhederne i porteføljen havde i gennemsnit 4,3 medarbejdere, da de optog Syndikeringslånet, hvorfor vi skønner, at de ved udgangen af det år, de fik lånet, havde 5 medarbejdere. Historiske data fra dansk venture viser, at på porteføljeniveau vokser medarbejderantallet med en faktor 3,2 efter 2 år og en faktor 3,3 efter 5 år. Under antagelse af at der ydes lån til 55 virksomheder under ordningen, forventes antallet af medarbejdere at stige fra 275 til 910 over en femårig periode. Da både venturefondene og porteføljevirksomhederne antages at blive bedre over tid forventer vi, at virksomhederne efter fem år i porteføljen samlet set har ansatte i Danmark, hvoraf 725 er nye job. Med mål for både den forventede jobskabelse og omkostninger er det muligt at skabe et mål for jobskabelsen per omkostningskrone. Med et mål om at skabe 725 nye arbejdspladser efter 5 år og en målsætning om at tabet på ordningen ikke må overstige 125 mio. kr., svarende til 50 pct., betyder det, at jobskabelsen per mio. omkostningskrone bliver 5,8. For at gøre målet enkelt at kommunikere er succeskriteriet sat til 6 nye danske jobs per mio. omkostningskrone. For at vurdere hvilken effekt ordningen har haft på de danske venturefondes investeringsadfærd, både generelt og på specifikke investeringer, er der gennemført interviews med de fonde, som har brugt ordningen siden etab- / Side 4

6 leringen i Overordnet set har ventureinvestorerne været meget tilfredse med ordningen. Samtidig fremhæver investorerne, at ordningen har betydet, at de har tilført selskaberne mere kapital i de tidlige faser, end de ellers ville have gjort. FAKTABOKS: STATUS PÅ SYNDIKERINGSLÅNSORDNINGEN ANNO 2015 * Der i alt givet 36 tilsagn om lån for et samlet tilsagnsbeløb på 169 mio. kr. * Hovedparten af lånene gået til it-virksomheder. * Virksomhederne i ordningen er forblevet FoU-intensive, idet mere en halvdelen af deres omkostninger i 2014 gik til FoU. * For hver krone tilført via et Syndikeringslån er der blevet tilført yderligere 3,5 kroner i privat kapital til virksomhederne. * Der er skabt 500 nye arbejdspladser, og omsætningen i virksomhederne er samlet set steget fra 28 mio. kr. til 197 mio. kr. frem til udgangen af FORMÅLET MED SYNDIKERINGSLÅN Syndikeringslån er lån til videnintensive virksomheder med stort vækstpotentiale der befinder sig i et tidligt udviklingsstadie og derfor har brug for at få tilført kapital til at kunne udvikle og teste deres produkt/service. Det overordnede formål med Syndikeringslån er at sikre bedre adgang til finansiering for virksomheder i de tidlige udviklingsstadier. Syndikeringslånene dækker en del af virksomhedernes kapitalbehov. Det betyder, at investorerne skal investere (og tage risikoen på) et tilsvarende lavere beløb. Det kan give investorerne større incitament til at investere tidligt i virksomhedernes forløb; en periode, der er forbundet med mange ubekendte faktorer og dermed stor risiko. Syndikeringslånene skaber dermed et bedre forhold mellem risiko og afkast. På den måde bliver det mere attraktivt at investere i tidlig virksomhedsudvikling, hvilket også kan være med til at styrke private aktørers interesse i at investere i venturefonde. Lånene fungerer således som en løftestang for private investorer i et markedssegment med stor risiko, hvor de ellers vil være tøvende. Syndikeringslånene sikrer ligeledes, at de private investorers kompetencer når ud til flere virksomheder. Alternativet vil være færre investeringer i nye vækstvirksomheder. Samtidig er låneordningen også attraktiv for den enkelte virksomhed. Ved at optage et Syndikeringslån undgår virksomhedsejerne at give afkald på ejerandele, da et Syndikeringslån ikke ændrer ved ejerstrukturen. Dette er incentiverende for den enkelte virksomhed, og stiller den alt andet lige bedre i senere finansieringsrunder. Sammenfattende er formålet med ordningen: 1. At styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder 2. At styrke venturefondes interesse i at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling 3. At skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder på tidlige stadier og på den måde styrke private aktørers interesse for at investere i fonde. / Side 5

7 SÅDAN FUNGERER SYNDIKERINGSLÅN Syndikeringslån kan være på mellem 2 mio. kr. og 7,45 mio. kr. og ydes i forbindelse med, at virksomhederne får tilført (som minimum et tilsvarende beløb) i risikovillig kapital fra en eller flere ventureinvestorer 2. Vækstfonden yder Syndikeringslån direkte til virksomhederne, men det sker i partnerskab med virksomhedernes professionelle ventureinvestorer. Ventureinvestorerne godkendes som partnere af Vækstfonden på baggrund af en række fastsatte krav 3 og får adgang til en fælles låneramme. Dermed kan de matche deres investeringer med Syndikeringslån. Den samlede låneramme er på 250 mio. kr. og udløber ved udgangen af Ordningen, som administreres af Vækstfonden, trådte i kraft den 13. januar 2011, og det første lån blev udbetalt i tredje kvartal Der stilles også en række krav til virksomhederne for, at de kan trække på ordningen. De skal være registrerede i Danmark og skal (af hensyn til EU s regler om statsstøtte) falde ind under EU s generelle gruppefritagelsesordnings artikel 35, som Syndikeringslånsordningen er etableret i henhold til 4. Det stiller følgende krav til virksomhederne: De skal have færre end 50 personer ansat og have en årlig omsætning og/eller samlet årlig balance, der ikke overstiger 10 mio. euro. De må maksimalt være 5 år gamle på lånetidspunktet. De skal kunne dokumentere, at minimum 15 pct. af deres samlede driftsudgifter går til forskning og udvikling. Lånene må ikke benyttes til at tilbagebetale andre lån eller til refinansiering af eksisterende lån. Lånene må ikke benyttes til at finansiere aktiviteter, som allerede er udført på datoen for ydelsen af lånet. 2 Syndikeringslånene kan kun benyttes i forbindelse med en seed- eller A-runde, og lånene kan maksimalt opdeles i 2 trancher, hvor første tranche skal være på min. 1 mio. kr. 3 Se de specifikke krav på 4 Se de specifikke krav på / Side 6

8 STATUS PÅ ORDNINGEN ANNO 2015 Vækstfonden blev i 2011 tilført 125 mio. kr. i form af tabsrefusion fra staten for at kunne udstede Syndikeringslån for i alt 250 mio. kr. Siden introduktionen er der i alt givet 36 tilsagn om lån for et samlet tilsagnsbeløb på 169 mio. kr. Ordningen benyttes bredt af ventureinvestorer i Danmark, og 9 forvaltere er godkendt til at benytte ordningen, jf. tabel 1. Tabel 1: Godkendte partnere i Syndikeringslånsordningen VENTUREFONDSFORVALTERE Insero Horsens NorthCap Partners North-East Venture Northzone SEED Capital Denmark Sunstone Life Sciences Ventures Sunstone Technology Ventures VF Venture Via Venture Partners Fra 2012 og frem har 8-11 nye virksomheder benyttet ordningen årligt, og med undtagelse af Via Venture Partners har samtlige godkendte partnere trukket på ordningen. Mange it-virksomheder har benyttet ordningen Syndikeringslånene bliver brugt inden for alle de industrier, som ventureselskaberne typisk investerer i. Hovedparten af lånene er dog gået til it-virksomheder, jf. figur 2. Figur 2: Syndikeringslån fordelt på brancher efter beløb og antal lån, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Beløb Andet Cleantech Industri It Life sciences Antal / Side 7

9 Virksomhederne er FoU-intensive Det er et krav, at minimum 15 pct. af virksomhedernes samlede driftsudgifter går til forskning og udvikling. Vores opgørelse viser, at mere end halvdelen af virksomhedernes omkostninger gik til forskning og udvikling (FoU) i Det er særdeles positivt, da forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling samt for virksomheders vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder. Dette dokumenteres i et studie fortaget af Danmarks Statistik i 2014, som viser, at værditilvæksten i virksomheder, der udførte kontinuerlig FoU, steg med 13 pct. fra 2009 til De virksomheder, der ikke udførte kontinuerlig FoU, havde derimod en negativ vækst på -1 pct. i samme periode. Syndikeringslånene har fungeret som løftestang for tiltrækning af privat kapital Vi har data for den samlede kapitaltilførsel for 31 af de virksomheder, som har fået Syndikeringslån. Disse virksomheder har tilsammen fået tilført 142 mio. kr. i Syndikeringslån. Derudover har de fået tilført 298 mio. kr. fra de ventureinvestorer, som har bevilliget Syndikeringslånene - og yderligere 200 mio. kr. fra øvrige investorer, jf. figur 3. Samlet set har de 31 virksomheder fået tilført 640 mio. kr., hvoraf Syndikeringslånene udgør 142 mio. kr. Dette betyder, at kapitalen fra Syndikeringslånene er blevet gearet med en faktor 3,5. Det svarer til, at for hver krone, der er udbetalt i Syndikeringslån, er virksomhederne blevet tilført yderligere 3,5 kr. Syndikeringslånene har dermed fungeret som en løftestang for privat kapital i vækstvirksomheder i de tidlige faser, hvor risikoen ofte er meget stor, og hvor private investorer derfor er tøvende. Figur 3: Syndikeringslån og medfinansiering Mio. kr Syndikeringslån Kapital fra VC'er med syndikeringslån Øvrig kapitaltilførsel 5 Danmarks Statistik (2014): Forskning og innovation, 2014 / Side 8

10 Nye arbejdspladser og vækst i omsætningen På ansøgningstidspunktet indberetter virksomhederne deres omsætning og antal ansatte, og herefter indberetter virksomhederne halvårligt en række nøgletal til Vækstfonden herunder antal ansatte og omsætning. Da ordningen kun har eksisteret i fire år, er det endnu ikke muligt at lave en konsistent opgørelse, hvor alle virksomheder måles på vækst i ansatte og omsætning fx fem år efter udbetalingen. Selvom nogle virksomheder har ligget længere i porteføljen end andre, er det stadig relevant at se på, hvilken vækst de har haft, siden de fik et Syndikeringslån. Tallene viser, at det samlede antal ansatte er steget fra 148 til 648 ved udgangen af 2014, mens omsætningen er steget fra 28 mio. kr. til 197 mio. kr. Der er stor spredning på, hvor meget de enkelte virksomheder er vokset i hhv. antal ansatte og omsætning frem til 2014, jf. figur 4 og 5. I forhold til antal ansatte har en større andel af virksomhederne fra årgang formået at vokse med ansatte frem til 2014 hvilket i høj grad kan tilskrives, at disse virksomheder har haft en længere periode at udvikle sig i end virksomhederne fra 2013 og Samme billede ses, når omsætningen betragtes, hvor en større andel af virksomhederne fra har formået at skabe vækst i omsætningen, end virksomhederne fra 2013 og Figur 4: Vækst i antal ansatte frem til 2014 Figur 5: Vækst i omsætning frem til % 90% 80% 70% 60% Konkurs Indfriet > 50 ansatte 100% 90% 80% 70% 60% N.A. Konkurs Indfriet > 25 mio. kr. 50% 40% 30% 20% ansatte ansatte 1 9 ansatte 50% 40% 30% 20% mio. kr. 5 9 mio. kr. 0 4 mio. kr. 10% 0% Vintage Vintage Ingen eller negativ vækst 10% 0% Vintage Vintage < 0 mio. kr. Pre revenue Kilde: Vækst- fonden Delkonklusion: Status på ordningen anno 2015 Siden introduktionen af Syndikeringslånsordningen i 2011 er der i alt givet 36 tilsagn om lån for et samlet tilsagnsbeløb på 169 mio. kr. er hovedparten af lånene gået til it-virksomheder er virksomhederne i ordningen forblevet FoU-intensive, idet mere en halvdelen af deres omkostninger i 2014 gik til FoU er der for hver krone tilført via et Syndikeringslån blevet tilført yderligere 3,5 kroner i privat kapital til virksomhederne er der skabt 500 nye arbejdspladser, og omsætningen i virksomhederne er samlet set steget fra 28 mio. kr. til 197 mio. kr. frem til udgangen af / Side 9

11 MARKEDSUDVIKLINGEN FØR OG UNDER ORDNINGEN Syndikeringslånsordningen blev indført på et tidspunkt, hvor de danske ventureforvaltere generelt havde vanskeligheder ved at rejse nye fonde, hvorfor deres investeringsaktivitet derfor var nedadgående. Hvor de danske venturefonde i 2008 investerede ca. 1,2 mia. kr. i danske virksomheder, var beløbet i 2010 nede på godt 600 mio. kr. Siden ordningen blev indført i 2011 har niveauet været stabilt på omkring 600 mio. kr. årligt, jf. figur 6. Når der ses på de samlede investeringer, som også indeholder opfølgningsinvesteringer, fylder Syndikeringslån knap 6 pct. i perioden Figur 6: Samlede investeringer i danske virksomheder, danske venturefonde Mio. kr Fonde med syndikeringslån* Syndikeringslån Øvrige fonde * ~ Fondenes samlede investeringer i danske virksomheder ekskl. Syndikeringslån / Side 10

12 Effekten er markant større på nyinvesteringer, da Syndikeringslån netop er rettet mod virksomheder, som ikke tidligere har modtaget venturekapital. I perioden udgør Syndikeringslånene knap 23 pct. af de samlede nyinvesteringer i danske virksomheder, jf. figur 7. Figur 7: Nyinvesteringer i danske virksomheder, danske venturefonde Mio. kr Fonde med syndikeringslån* Syndikeringslån** Øvrige fonde * ~ Fondenes samlede investeringer i danske virksomheder ekskl. Syndikeringslån. ** ~ Bemærk, at Syndikeringslånene her er renset for opfølgningsinvesteringer Særligt når der ses på antallet af nyinvesteringer fremgår det, hvor stor betydning Syndikeringslånene har haft. Af de 53 nyinvesteringer, der er foretaget i perioden , har de 25 fået et Syndikeringslån, jf. figur 8. Figur 8: Nyinvesteringer i danske virksomheder, danske venturefonde Antal virksomheder Virksomheder med syndikeringslån Øvrige nyinvesteringer Investorerne er desuden gået tidligere ind i virksomheder, som de har finansieret de senere år. Hvor 88 pct. af nyinvesteringerne i perioden blev foretaget i virksomheder i seed eller start up-fasen, er andelen oppe / Side 11

13 på 96 pct. i perioden , jf. figur 9. Alene andelen i seed-fasen er øget fra 45 pct. i til 50 pct. i Flere faktorer kan være medvirkende til, at investorerne vælger at gå tidligere ind, men i de interviews, vi har foretaget med de danske ventureinvestorer, angiver flertallet, at Syndikeringslånsordningen har fået dem til at investere tidligere i virksomhederne, end de ellers ville have gjort. Figur 9: Nyinvesteringer i danske virksomheder fordelt på faser, danske venturefonde Andel virksomheder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Seed Start up Ekspansion Anm.: 57 nyinvesteringer i og 53 nyinvesteringer i / Side 12

14 INTERVIEWS MED INVESTORERNE For at vurdere hvilken effekt ordningen har haft på de danske venturefondes investeringsadfærd både generelt og på specifikke investeringer, er der gennemført interviews med alle de otte fonde, som har brugt ordningen siden etableringen i Investeringsadfærd Investorerne er indledningsvis blevet bedt om at vurdere, hvilken betydning Syndikeringslånsordningen overordnet set har haft på deres investeringer i danske virksomheder, og på hvor tidligt de investerer i virksomhederne. Hovedparten af fondene (71 pct.) mener, at ordningen i høj grad eller meget høj grad har givet dem mulighed for at investere mere i danske virksomheder, jf. tabel 2. Fondene fremhæver dog, at de i praksis vælger at tilføre mere kapital til virksomhederne, end de ellers ville have gjort. En investor fremhæver desuden, at Syndikeringslånet gør, at de fortsat investerer i Danmark i stedet for fx Tyskland. Tabel 2: Det giver os mulighed for at foretage flere investeringer i danske virksomheder Antal besvarelser Andel 1 (Slet ikke) 2 28,6% 2 (I mindre/nogen grad) 0 0,0% 3 (I høj grad) 4 57,1% 4 (I meget høj grad) 1 14,3% Ved ikke 0 0,0% I alt 7 100,0% 71 pct. af de adspurgte investorer mener i meget høj grad eller i høj grad, at ordningen har fået dem til at investere tidligere, end de ellers ville have gjort, jf. tabel 3. En investor fremhæver, at Syndikeringslånet giver iværksætteren mulighed for at satse stort tidligt og at Syndikeringslånet er med til at sikre iværksætteren arbejdsro, så de kan fokusere på at udvikle deres forretning fremfor at skulle bruge tid på at rejse kapital. Tabel 3: Det giver os mulighed for at investere tidligere end vi ellers ville have gjort Antal besvarelser Andel 1 (Slet ikke) 1 14,3% 2 (I mindre/nogen grad) 1 14,3% 3 (I høj grad) 2 28,6% 4 (I meget høj grad) 3 42,9% Ved ikke 0 0,0% 7 100,0% Investorerne er for alle deres investeringer desuden blevet bedt om at vurdere, hvilken betydning muligheden for Syndikeringslån har haft i praksis. For knap 75 pct. af porteføljevirksomhederne gælder det, at et Syndikeringslån har gjort det muligt for ventureinvestorerne at investere mere i selskaberne, end de ellers ville have gjort særligt / Side 13

15 på et tidligt stadie. For omkring 1/4 af investeringerne gælder, at ventureinvestorerne er gået tidligere ind end de ellers ville have gjort mens det for en enkelt investering gælder, at de slet ikke ville have foretaget investeringen uden muligheden for at få et Syndikeringslån, jf. tabel 4. Tabel 4: Hvilken betydning havde muligheden for at benytte Syndikeringslån? Antal virksomheder Andel Vi ville slet ikke have foretaget investeringen uden Syndikeringlån 1 2,9% Vi ville have ventet med at foretage investeringen til, at virksomheden var 8 22,9% kommet længere i sin udvikling Syndikeringslån gjorde det muligt for os at tilføre selskabet mere kapital end 26 74,3% vi ellers ville have gjort Ingen betydning 0 0,0% ,0% Det betyder i praksis, at man ikke skal forvente at se flere nyinvesteringer som følge af ordningen, men snarere, at investorerne går tidligere ind, og at de tilfører selskaber i tidlige faser flere midler til at afprøve deres forretningsidé. Det stemmer fint overens med det billede, der tegnes af markedsudviklingen før og efter introduktionen af Syndikeringslån på side Overordnet tilfredshed med ordningen Den overordnede tilfredshed med ordningen er meget stor. Alle godkendte partnere er tilfredse med ordningen, og 71 pct. af dem er meget tilfredse, jf. tabel 5. Én investor er så tilfreds med ordningen, at han anbefaler udenlandske pendanter til Vækstfonden at se nærmere på, hvordan vi i Danmark har skruet ordningen sammen. En anden investor fremhæver, at ordningen lever op til sit formål, da den sikrer, at der kommer penge ud og arbejde i unge danske virksomheder. Han fremhæver også, at havde det ikke været for Syndikeringslånsordningen, ville han have prioriteret at investere i de senere faser eller i udenlandske selskaber. Tabel 5: Overordnet tilfredshed med ordningen Antal besvarelser Andel 1 (Slet ikke tilfredse) 0 0,0% 2 (Ikke tilfredse) 0 0,0% 3 (Tilfredse) 2 28,6% 4 (Meget tilfredse) 5 71,4% Ved ikke 0 0,0% 7 100,0% / Side 14

16 Delkonklusion: Interviews med investorerne Ordningen har ifølge ventureinvestorerne været medvirkende til, at de tilfører selskaberne mere kapital end de ellers ville have gjort (74 pct.), og samtidig investerer de tidligere (23 pct.). Hovedparten af investorerne (71 pct.) er også enige om, at ordningen giver dem mulighed for at investere mere i danske virksomheder. I praksis er ordningen dog ikke med til at øge antallet af nyinvesteringer, da kun én investering ikke ville være blevet foretaget uden ordningen. Ordningen har til gengæld fået investorerne til at tilføre deres selskaber mere kapital på et tidligt stadie og investere tidligere, end de ellers ville have gjort. De investorer, som både investerer i Danmark og i udlandet peger dog på, at ordningen er medvirkende til, at de fortsat foretager nyinvesteringer i Danmark fremfor i fx Tyskland. Disse investorer ville dermed sandsynligvis have foretaget færre nyinvesteringer i danske virksomheder uden muligheden for at benytte Syndikeringslån. / Side 15

17 FORMÅL, MÅLEPUNKTER OG SUCCESKRITERIER Syndikeringslånsordningen har (som tidligere beskrevet) tre overordnede formål. Med udgangspunkt i disse tre formål har vi opstillet konkrete mål, der gør os i stand til at vurdere, om ordningen på lang sigt har levet op til sine formål. Derudover har vi opstillet en række delmål, så vi løbende kan følge og monitorere udviklingen i ordningen og vurdere om den også på kort sigt ser ud til at kunne leve op til formålet. Nogle mål er tilstrækkeligt konkrete til, at vi kan opstille specifikke succeskriterier, mens det for andre blot vil være muligt at følge udviklingen over tid, jf. figur 10. Målopfyldelsen på de enkelte succeskriterier vil endvidere være opdelt i tre grupper: tilfredsstillende (grøn), middel (gul) og ikke tilfredsstillende (rød). Figur 10: Formål, målepunkter og succeskriterier for Syndikeringslånsordningen M ålepunkter (M P) og succeskriterier (SK) År 2 (kort sigt) År 5 (langt sigt) Ordningens Form ål 1. Styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder 2. Styrke venturefondes interesse i at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling 3. Skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder på tidlige stadier. MP: Gearing af Syndikeringslån SK:> 3,5x MP: An del in vesteret i tidlig fase MP: Bruttopengemultipler MP: Gearing af Syndikeringslån SK: > 10x MP: Andel investeret i tidlig fase MP: Bruttopengemultipler Øvrige målepunkter 4. Økonomien i Syndikeringslånsordningen 5. Jobskabelse i virksomhederne 6. Jobskabelse per omkostningskrone MP: Tabsprocent på lånene MP: Jobskabelse i Danmark SK: 900 danske arbejdspladser MP: Jobs per mio. omk. krone MP: Tabsprocent på lånene SK: <= 50 pct. v. ophør MP: Jobskabelse i Danmark SK: danske arbejdspladser MP: Jobs per m io. om k. kr. SK: >= 6 jobs Formål 1: Styrke kapitalgrundlaget til nystartede innovative danske virksomheder (gearing) Et af de primære formål med ordningen er, at sikre mere kapital til nystartede, innovative danske virksomheder. P.t. har virksomhederne fået tilført 3,5 kr. for hver kr. de har fået i Syndikeringslån. For at kunne vurdere hvor høj gearingen bør være for, at ordningen kan betegnes som en succes, ser vi på, hvor høj gearingen generelt har været for danske ventureinvesteringer i de senere år. Vækstfonden indsamler løbende informationer om de porteføljevirksomheder, som har modtaget venturekapital fra venturefonde, som Vækstfonden er medejere af. De virksomheder, som fik venturekapital for første gang i 2010 og 2011 og dermed har ligget i porteføljen i ca. 5 år - har i gennemsnit fået tilført 21,4 mio. kr. fra de venturefonde, som Vækstfonden er medejere af og 28,1 mio. kr. fra øvrige investorer. / Side 16

18 Et Syndikeringslån er i gennemsnit på 4,4 mio. kr. Det betyder, at gearingen efter ca. 5 år er 10,3 ((21,4+28,1)/4,4), hvis det antages, at lånet blot erstatter en del af den kapital der ellers ville blive tilført. Hvis Syndikeringslånet derimod forøger den tilførte kapital over tid med 4,4 mio. kr. vil gearingen blive på 11,3 6. En gearing på 11,3 betyder, at virksomheden får tilført yderligere 11,3 mio. kr. for hver krone, den får tilført i Syndikeringslån. På kort sigt (inden for 2 år) har virksomhederne i Vækstfondens samlede portefølje fået tilført hhv. 11,2 mio. kr. og 7,4 mio. kr. Hvis et Syndikeringslån også her blot erstatter en del af den kapital, der tidligere er tilført, bliver gearingen på 3,2. Hvis Syndikeringslånet medfører, at der investeres yderligere 4,4 mio. kr. i selskabet, vil gearingen blive på 4,2. Interviewdata danner grundlag for, at Syndikeringslånet i en vis udstrækning gør runden større, hvilket betyder, at det vil være en succes, hvis virksomhederne kan tiltrække 3,5 kr. for hver kr., de har trukket i Syndikeringslån på kort sigt dvs. efter to år. Efter fem år bør virksomhederne være i stand til at tiltrække op mod 10 kr. for hver kr. i Syndikeringslån. Succeskriterierne er således en gearing på 3,5 på kort sigt og 10 på lang sigt. Primo 2015 har 18 selskaber været i porteføljen i mere end 2 år. Disse selskaber har tiltrukket 3,9 kr. for hver krone i Syndikeringslån i løbet af 24 måneder efter de fik Syndikeringslånet, og dermed opfylder de foreløbig det mål, som er sat på kort sigt, jf. tabel 14. Tabel 14: Succeskriterier for gearing efter hhv. 2 og 5 år* Efter 2 år Status Efter 5 år Status Tilfreds >3,5 3,9** >10 Middel 2,5-3, Ikke tilfreds <2,5 <6 *~ En gearing på 3,5 betyder fx, at virksomheden skal have tilført 3,5 kr. for hver kr. i Syndikeringslån. ** ~ 18 selskaber har været i syndikeringslånporteføljen i mere end 24 mdr. og deres gearing er 3,9. Formål 2: Få investorer til at investere tidligere end de ellers ville have gjort (ændret adfærd) Flere faktorer kan imidlertid være medvirkende til en ændret adfærd, når vi ser på den samlede aktivitet i venturemarkedet, og gør det vanskeligt at opstille konkrete succeskriterier. Ifølge investorerne selv har ordningen haft betydning for deres adfærd og fået dem til at gå tidligere ind og investere mere på et tidligt stadie. Denne ændrede adfærd har ikke påvirket det samlede antal nyinvesteringer, men har betydet, at en større andel af nyinvesteringer foretages i virksomheder, som befinder sig i seed og start up-fasen. Hvor 88 pct. af nyinvesteringerne i perioden blev foretaget i seed eller start up virksomheder er andelen oppe på 96 pct. i perioden Som nævnt kan andre forhold som teknologiudviklingen, konkurrence fra udenlandske investorer mv. også påvirke investorernes adfærd, og derfor vil vi blot følge udviklingen over tid uden at opstille konkrete mål. Formål 3: Bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer (værdiudvikling og afkast) Ordningen har også som formål at sikre en bedre sammenhæng mellem risiko og afkast, hvilket gør det relevant at se på, om de danske venturefondes afkast forbedres over tid. Private aktørers interesse for at investere i venturefonde er i høj grad styret af historiske afkast og forventninger til fremtidige afkast. Betragtes samtlige danske 6 Se bilag A for en nærmere beskrivelse af metoden. / Side 17

19 ventureforvalteres ny-investeringer i perioden ses en stigning i bruttopengemultiplerne 7, jf. tabel 15. De senere investeringsårgange fra har en multipel på 1,15x, mens de tidligere fra har en lidt lavere på 1,04x. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at multiplerne indeholder både realiserede og urealiserede investeringer (dvs., dem der stadig ligger i fondenes porteføljer), hvorfor tallene skal tolkes med en vis varsomhed. Tabel 15: Bruttopengemultipel opgjort ultimo 2013 vintage vs. vintage BRUTTOPENGEMULTIPEL UPGJORT ULTIMO 2013 Vintage ,04x Vintage ,15x Det er endnu for tidligt at måle fondenes afkast for investeringer foretaget i perioden Den nuværende værdisætning af de selskaber, som har fået et Syndikeringslån, viser imidlertid, at det ser fornuftigt ud med en kapitalvægtet bruttopengemultipel på 1,27x. Porteføljevirksomhederne har desuden udviklet sig gunstigt, når der ses på den samlede omsætning, som er forøget fra 28 mio. kr. fra da de modtog Syndikeringslånet til 197 mio. kr. ved udgangen af Igen vil der være flere faktorer, der påvirker investorernes afkast, og det kan derfor være svært at isolere effekten af Syndikeringslånene. Målet er derfor blot, at vi på lang sigt kan se en væsentlig forbedring af investorernes afkast på ventureinvesteringer uden at vi dog opstiller specifikke succeskriterier. ANDRE RELEVANTE MÅL (SOM IKKE DIREKTE ER KOBLET TIL FORMÅL) Det er ikke et specifikt mål med ordningen, at der skal skabes vækst og beskæftigelse i de virksomheder, der får Syndikeringslån. Men alle initiativer, som beskæftiger sig med at sikre mere kapital til unge danske innovative virksomheder, er baseret på, at netop denne type virksomheder har et særligt højt vækstpotentiale og mulighed for at bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark særligt på lidt længere sigt. I USA udgør de venturefinansierede virksomheders omsætning ca. 21 pct. af BNP et, hvilket er resultatet af, at USA i mere end 50 år har haft et velfungerende venturemarked. Derfor vil vi også løbende følge op på jobskabelse og vækstrater i virksomheder finansieret med Syndikeringslån. Jobskabelse Et implicit mål for ordningen er, at de virksomheder, som modtager et Syndikeringslån, skaber et betydeligt antal arbejdspladser i Danmark. Vores foreløbige data viser, at en virksomhed i gennemsnit har 4,3 medarbejdere i Danmark på det tidspunkt, den får et Syndikeringslån (og ca. 5 medarbejdere ved udgangen af det pågældende år). Historiske data fra dansk venture ( årgangen), jf. bilag A, viser, at venturefinansierede virksomheder generelt efter 2 år har 3,2 gange så mange medarbejdere, som de havde ved udgangen af det år, de første gang 7 En bruttopengemultipel på 1 betyder, at en fond har fået et tilbageløb fra sine investeringer, der matcher det beløb, fonden har investeret i virksomheder. En multipel på 1 er derfor ikke nok til, at investorerne får et positivt afkast på deres investering, da der også er omkostninger ved at drive fonden. Og det er først, når de også er dækket, at yderligere tilbageløb kan begynde at give et afkast til investorerne. / Side 18

20 modtog venturefinansiering. Efter 5 år har virksomhederne 3,3 gange så mange medarbejdere. For hele ordningen betyder det, at antallet af medarbejdere kan forventes at stige fra ca. 275 til 910, hvis ca. 55 selskaber får et Syndikeringslån, dvs. 635 nye danske jobs over en 5-årig periode. Det svarer i gennemsnit til ca. 11 nye jobs per virksomhed. Da både venturefondene og porteføljevirksomhederne forventes at blive bedre over tid, sætter vi det som et succeskriterie, at virksomhederne under Syndikeringslånsordningen efter 5 år skal have danske (fuldtids)medarbejdere svarende til at de skal skabe 725 nye danske arbejdspladser. Efter 2 år skal de have skabt 625 nye arbejdspladser, jf. tabel 16. Tabel 16: Mål for jobskabelse i Danmark efter hhv. 2 og 5 år Efter 2 år Status Efter 5 år Status Tilfreds 625 nye jobs 725 nye jobs Middel nye jobs nye jobs Ikke tilfreds <325 nye jobs <425 nye jobs Anm.: Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at gøre status på målene. Den første status vil blive lavet primo Det er endnu for tidligt at gøre status på jobskabelsen, da for få virksomheder har været i porteføljen i to år målt fra udgangen af det år, de fik Syndikeringslånet. Den første status på jobskabelse efter to år vil blive foretaget primo Økonomi i ordningen Målet for økonomien i ordningen er mere eller mindre givet, da Vækstfonden har en tabsdækning på 50 pct. Baseret på de historiske ventureafkast er dette mål også tilstrækkeligt ambitiøst. Historisk har ca. 65 pct. af alle realiserede ventureinvesteringer nemlig givet et afkast på mindre end 0,25 af det investerede beløb mens kun ca. 25 pct. har opnået en exitværdi, som er større end det investerede beløb. Et forventet tab på mindre end 50 pct. vil kræve, at ca pct. af virksomhederne tilbagebetaler Syndikeringslånet inkl. tilskrevne renter. Tabel 17: Mål for økonomien i ordningen realiserede tab Syndikeringslånene Tilfreds Middel Ikke tilfreds Efter 5-7 år Status <=50 pct pct. >60 pct. Anm.: Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at gøre status på målene. Den første status vil blive lavet primo Hvorvidt økonomien i ordningen lever op til succeskriteriet vil blive opgjort, når alle låneengagementer er realiseret. Fra 2018 vil der dog også blive lavet en årlig status for at synliggøre, hvorvidt det er muligt at realisere et tab på mindre end 50 pct. Jobskabelse per omkostningskrone Ved ordningens udløb vil det også være interessant at måle jobskabelsen per omkostningskrone et mål som vil være nemt at sammenligne på tværs af ordninger (målrettet opstart af virksomheder) fx innovationsmiljøer og / Side 19

21 Innovationsfonden (tidligere Højteknologifonden). Det er i den sammenhæng interessant, at Syndikeringslånsordningen har tabsdækning, hvilket betyder, at vi kan måle effekten i forhold de reelle omkostninger/realiserede tab forbundet med ordningen. Med et mål om at skabe 725 nye arbejdspladser efter 5 år, og en målsætning om at tabet på ordningen ikke må overstige 125 mio. kr., svarende til 50 pct., betyder det, at jobskabelsen per mio. omkostningskrone bliver 5,8. Vi sætter det derfor som et succeskriterie, at der skabes 6 nye danske jobs per mio. omkostningskrone, jf. tabel 18. Tabel 18: Mål for jobskabelse i Danmark per omkostningskrone Ved udløb Status Tilfreds Middel Ikke tilfreds >=6 nye jobs 5-6 nye jobs <5 jobs Anm.: Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at gøre status på målene. Den første status vil blive lavet primo Effekten per omkostningskrone vil blive opgjort, når alle låneengagementer er realiseret. Fra 2018 vil der dog også blive lavet en årlig status for at synliggøre, om det er realistisk at skabe 6 nye danske jobs per omkostningskrone. / Side 20

22 AFRUNDING - LEVER ORDNINGEN OP TIL FORMÅLET? Syndikeringslånsordningen blev introduceret i 2011 på et tidspunkt, hvor investeringsaktiviteten på det danske venturemarked var faldet kraftigt gennem en årrække. Hvor der i 2008 blev foretaget ventureinvesteringer for 1,2 mia. kr. i danske virksomheder fra danske venturefonde, var beløbet i 2010 halveret til 600 mio. kr. Overordnet var der tre formål med ordningen. Det første formål med ordningen er at styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder. Til at vurdere dette er det relevant at se på, hvor meget kapital virksomhederne har fået tilført i medfinansiering udover selve finansieringen ved Syndikeringslånet. Vi har data for den samlede kapitaltilførsel for 31 af de virksomheder, som har fået Syndikeringslån. Disse virksomheder har fået tilført 142 mio. kr. i Syndikeringslån. Derudover har de fået tilført 298 mio. kr. fra de ventureinvestorer, som har fået tildelt et Syndikeringslån - og yderligere 200 mio. kr. fra øvrige investorer. Samlet set har de 31 virksomheder fået tilført 640 mio. kr., hvoraf Syndikeringslånene udgør 142 mio. kr. Dette betyder, at kapitalen fra Syndikeringslånene er blevet gearet med en faktor 3,5. Syndikeringslånene har dermed fungeret som en løftestang for privat kapital i vækstvirksomheder i de tidlige faser. Det andet formål med ordningen er at styrke venturefondes interesse i at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling. Til at vurdere dette er det relevant at se nærmere på danske ventureinvestorers nyinvestereringer i danske virksomheder fordelt på stadier. Antallet af nyinvesteringer er ikke steget siden introduktionen af Syndikeringslånene. Hvor der i perioden blev foretaget 57 nyinvesteringer i danske virksomheder af danske venturefonde, er der i perioden blevet foretaget 53. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvordan investeringsaktiviteten ville have udviklet sig uden Syndikeringslån, men data viser, at ventureinvesteringerne blev stabiliseret efter introduktionen af lånene. Desuden er andelen af investeringer i virksomheder i seed-fasen steget fra 45 pct. i til 50 pct. i Denne stigning indikerer, at Syndikeringslåneordningen har været medvirkende til at trække ventureinvestorerne længere ned i markedet og dermed øge antallet af investeringer og mængden af kapital til virksomheder i de helt tidlige faser. Syndikeringslånene har ifølge ventureinvestorerne også været medvirkende til, at de har tilført deres selskaber mere kapital på et tidligt stadie. Uden Syndikeringslånene ville iværksætterne have været under pres for at rejse kapital igen allerede inden for 12 måneder. Det tredje formål med ordningen er at skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder i early stage og på den måde styrke private aktørers interesse for at investere i fonde. Det er endnu for tidligt at måle fondenes afkast for investeringer foretaget i perioden Den nuværende værdisætning af de selskaber, som har fået et Syndikeringslån, viser imidlertid, at det ser fornuftigt ud med en kapitalvægtet bruttopengemultipel på 1,27x. Porteføljevirksomhederne har desuden udviklet sig gunstigt, når der ses på omsætningen som er forøget fra 28 mio. kr. fra da de modtog Syndikeringslånet til 197 mio. kr. ved udgangen af Samlet set er Syndikeringslånene dermed godt på vej til at opfylde formålene med ordningen. Fremover vil Vækstfonden årligt gøre status på udviklingen i de selskaber, som har modtaget et Syndikeringslån og særligt følge med i, hvor meget kapital selskaberne tiltrækker, og hvor mange danske arbejdspladser de skaber. Målsætningen er, at virksomhederne skal have tiltrukket ca. 900 mio. kr. udover Syndikeringslånet og have skabt ca. 600 arbejdspladser, når alle selskaber har været i porteføljen i to år. Når alle selskaber har været i porteføljen i fem år skal de have tiltrukket 2,5 mia. kr. i ekstern kapital og samlet set have ansatte i Danmark. / Side 21