APRIL Evaluering af Syndikeringslånsordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "APRIL 2015. Evaluering af Syndikeringslånsordningen"

Transkript

1 APRIL 2015 Evaluering af Syndikeringslånsordningen

2 INDHOLD Indledning... 2 Formål, målepunkter og succeskriterier... 3 Formålet med Syndikeringslån... 5 Sådan fungerer Syndikeringslån... 6 Status på ordningen anno Mange it-virksomheder har benyttet ordningen...7 Virksomhederne er FoU-intensive... 8 Syndikeringslånene har fungeret som løftestang for tiltrækning af privat kapital... 8 Nye arbejdspladser og vækst i omsætningen... 9 Delkonklusion: Status på ordningen anno Markedsudviklingen før og under ordningen Interviews med investorerne Investeringsadfærd Overordnet tilfredshed med ordningen Delkonklusion: Interviews med investorerne Formål, målepunkter og succeskriterier Formål 1: Styrke kapitalgrundlaget til nystartede innovative danske virksomheder (gearing) Formål 2: Få investorer til at investere tidligere end de ellers ville have gjort (ændret adfærd)...17 Formål 3: Bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer (værdiudvikling og afkast)...17 Andre relevante mål (som ikke direkte er koblet til formål) Jobskabelse Økonomi i ordningen Jobskabelse per omkostningskrone Afrunding - Lever ordningen op til formålet? / Side 1

3 INDLEDNING Danmarks konkurrenceevne skal fastholdes gennem innovation og vækstiværksætteri, så vi får mest ud af globaliseringen. Vi skal være blandt de bedste lande i verden til at udvikle, producere og markedsføre nye varer og tjenesteydelser, for at vi stadig kan kalde os et af verdens rigeste lande. En vigtig forudsætning for at vækstiværksættere kan realisere deres potentiale er adgang til risikovillig kapital i de tidlige udviklingsfaser, hvor investeringer er forbundet med stor risiko. Som et led i at sikre kapital til virksomheder i de helt tidlige stadier blev Syndikeringslånsordningen vedtaget med den politiske aftale om risikovillig kapital fra efter oplæg fra Udvalget for risikovillig kapital. Da Syndikeringslånsordningen nu har eksisteret i mere end fire år, er det naturligt at gøre status på ordningens første leveår herunder om den er på rette vej i forhold til formålene. Derfor har vi (Vækstfonden) i foråret 2015 gennemført denne evaluering, som netop gør status på brugen og effekten af ordningen og samtidig også opstiller en række kriterier for, hvornår ordningen på lang sigt kan karakteriseres som en succes. Primo april 2015 er der givet tilsagn om lån til 36 virksomheder for et samlet beløb på 169 mio. kr., hvoraf hovedparten er gået til itvirksomheder. Syndikeringslånsordningen har tre overordnede formål. Med udgangspunkt i disse tre formål har vi opstillet konkrete mål, der gør os i stand til at vurdere, om ordningen på lang sigt har levet op til sine formål. Derudover har vi opstillet en række delmål, så vi løbende kan følge og monitorere udviklingen i ordningen og vurdere, om den også på kort sigt ser ud til at kunne leve op til formålet. Nogle mål er tilstrækkeligt konkrete til, at vi kan opstille specifikke succeskriterier, mens det for andre blot vil være muligt at følge udviklingen over tid, hvilket betyder, at der for nogle områder ikke er angivet specifikke succeskriterier, jf. figur 1. 1 Syndikeringslånene blev etableret med Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne (finanslovs-forligskredsen) om risikovillig kapital mv. Ved etablereingen blev syndikeringslånene kaldt Vækstlån. / Side 2

4 Figur 1: Formål, målepunkter og succeskriterier for Syndikeringslånsordningen M ålepunkter (M P) og succeskriterier (SK) År 2 (kort sigt) År 5 (langt sigt) Ordningens Form ål 1. Styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder 2. Styrke venturefondes interesse i at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling 3. Skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder på tidlige stadier. MP: Gearing af Syndikeringslån SK:> 3,5x MP: An del in vesteret i tidlig fase MP: Bruttopengemultipler MP: Gearing af Syndikeringslån SK: > 10x MP: Andel investeret i tidlig fase MP: Bruttopengemultipler Øvrige målepunkter 4. Økonomien i Syndikeringslånsordningen 5. Jobskabelse i virksomhederne 6. Jobskabelse per omkostningskrone MP: Tabsprocent på lånene MP: Jobskabelse i Danmark SK: 900 danske arbejdspladser MP: Jobs per mio. omk. krone MP: Tabsprocent på lånene SK: <= 50 pct. v. ophør MP: Jobskabelse i Danmark SK: danske arbejdspladser MP: Jobs per m io. om k. kr. SK: >= 6 jobs Målepunkterne og succeskriterierne i figur 1 danner kernen i det evalueringsdesign, som vil blive benyttet ved en ex post evaluering af ordningen, når samtlige virksomheder har ligget i porteføljen i minimum fem år. Ved både at opstille mål på kort og langt sigt er det samtidig muligt at gennemføre denne evaluering, som giver et godt indblik i, om ordningen er på rette vej. I det følgende gives en kort status på de tre overordnede formål samt de øvrige tre målepunkter. Formål, målepunkter og succeskriterier Syndikeringslånsordningen er etableret med følgende tre formål: 1. At styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder 2. At styrke venturefondes interesse i at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling 3. At skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder på tidlige stadier, og på den måde styrke private aktørers interesse i at investere i fonde. Det første formål med ordningen er at styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder. Aktuelt har virksomhederne for hver kr. i Syndikeringslån fået tilført yderligere 3,5 kr. På baggrund af den nuværende portefølje samt data fra Dansk Vækstkapital har vi opsat to mål for, hvornår gearingen af kapitalen er tilfredsstillende. På kort sigt (to år efter første udbetaling) skal virksomhederne have tiltrukket yderligere 3,5 kr., mens de på lang sigt (efter 5 år) skal have tiltrukket 10 kr. Under forudsætning af at der under ordningen ydes lån til 55 virksomheder svarer det til, at virksomhederne efter 5 år skal have tiltrukket 2,5 mia. kr. i yderligere finansiering. Det andet formål med ordningen er at få de danske venturefonde til at investere tidligere, end de ellers ville have gjort. Flere faktorer kan imidlertid være medvirkende til en ændret adfærd, når vi ser på den samlede aktivitet, hvilket gør det vanskeligt at opstille konkrete mål. Ifølge investorerne selv har ordningen haft betydning for / Side 3

5 deres adfærd og fået dem til at gå tidligere ind og investere mere på et tidligt stadie. Denne ændrede adfærd har ikke påvirket det samlede antal nyinvesteringer, men har betydet, at en større andel af nyinvesteringer foretages i virksomheder, som befinder sig i seed og start-up-fasen. Hvor 88 pct. af nyinvesteringerne i perioden blev foretaget i seed eller start-up virksomheder, er andelen oppe på 96 pct. i perioden Som nævnt kan andre forhold som teknologiudviklingen, konkurrence fra udenlandske investorer mv. også påvirke investorernes adfærd, og derfor vil vi blot følge udviklingen over tid uden at opstille konkrete mål. Det tredje formål med ordningen er at skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder i early stage og på den måde styrke private aktørers interesse for at investere i fonde. Det er endnu for tidligt at måle fondenes afkast for investeringer foretaget i perioden Den nuværende vær-disætning af de selskaber, som har fået et Syndikeringslån, viser imidlertid, at det ser fornuftigt ud med en kapitalvægtet bruttopengemultipel på 1,27x. Porteføljevirksomhederne har desuden udviklet sig gunstigt når der ses på den samlede omsætning, som er forøget fra 28 mio. kr., da de modtog Syndikeringslånet, til 197 mio. kr. ved udgangen af Igen vil der være flere faktorer, der påvirker investorernes afkast, og det kan derfor være svært at isolere effekten af Syndikeringslånene. Målet er derfor blot, at vi på lang sigt kan se en væsentlig forbedring af investorernes afkast på ventureinvesteringer. Et fjerde og mere implicit mål med ordningen er, at tabene på ordningen ikke overstiger 50 pct. Baseret på de historiske ventureafkast er dette mål også tilstrækkeligt ambitiøst. Historisk har ca. 65 pct. af alle realiserede ventureinvesteringer nemlig givet et afkast på mindre end 0,25 af det investerede beløb mens kun ca. 25 pct. har opnået en exitværdi, som er større end det investerede beløb. Et forventet tab på mindre end 50 pct. vil kræve, at ca pct. af virksomhederne tilbagebetaler Syndikeringslånet inkl. tilskrevne renter. Ud over de tre definerede formål er der flere centrale områder, som vi løbende vil følge op på. Et implicit mål for ordningen er, at de virksomheder, som modtager et Syndikeringslån, skaber et betydeligt antal arbejdspladser i Danmark, hvorfor jobskabelsen i virksomhederne løbende vil blive monitoreret. Virksomhederne i porteføljen havde i gennemsnit 4,3 medarbejdere, da de optog Syndikeringslånet, hvorfor vi skønner, at de ved udgangen af det år, de fik lånet, havde 5 medarbejdere. Historiske data fra dansk venture viser, at på porteføljeniveau vokser medarbejderantallet med en faktor 3,2 efter 2 år og en faktor 3,3 efter 5 år. Under antagelse af at der ydes lån til 55 virksomheder under ordningen, forventes antallet af medarbejdere at stige fra 275 til 910 over en femårig periode. Da både venturefondene og porteføljevirksomhederne antages at blive bedre over tid forventer vi, at virksomhederne efter fem år i porteføljen samlet set har ansatte i Danmark, hvoraf 725 er nye job. Med mål for både den forventede jobskabelse og omkostninger er det muligt at skabe et mål for jobskabelsen per omkostningskrone. Med et mål om at skabe 725 nye arbejdspladser efter 5 år og en målsætning om at tabet på ordningen ikke må overstige 125 mio. kr., svarende til 50 pct., betyder det, at jobskabelsen per mio. omkostningskrone bliver 5,8. For at gøre målet enkelt at kommunikere er succeskriteriet sat til 6 nye danske jobs per mio. omkostningskrone. For at vurdere hvilken effekt ordningen har haft på de danske venturefondes investeringsadfærd, både generelt og på specifikke investeringer, er der gennemført interviews med de fonde, som har brugt ordningen siden etab- / Side 4

6 leringen i Overordnet set har ventureinvestorerne været meget tilfredse med ordningen. Samtidig fremhæver investorerne, at ordningen har betydet, at de har tilført selskaberne mere kapital i de tidlige faser, end de ellers ville have gjort. FAKTABOKS: STATUS PÅ SYNDIKERINGSLÅNSORDNINGEN ANNO 2015 * Der i alt givet 36 tilsagn om lån for et samlet tilsagnsbeløb på 169 mio. kr. * Hovedparten af lånene gået til it-virksomheder. * Virksomhederne i ordningen er forblevet FoU-intensive, idet mere en halvdelen af deres omkostninger i 2014 gik til FoU. * For hver krone tilført via et Syndikeringslån er der blevet tilført yderligere 3,5 kroner i privat kapital til virksomhederne. * Der er skabt 500 nye arbejdspladser, og omsætningen i virksomhederne er samlet set steget fra 28 mio. kr. til 197 mio. kr. frem til udgangen af FORMÅLET MED SYNDIKERINGSLÅN Syndikeringslån er lån til videnintensive virksomheder med stort vækstpotentiale der befinder sig i et tidligt udviklingsstadie og derfor har brug for at få tilført kapital til at kunne udvikle og teste deres produkt/service. Det overordnede formål med Syndikeringslån er at sikre bedre adgang til finansiering for virksomheder i de tidlige udviklingsstadier. Syndikeringslånene dækker en del af virksomhedernes kapitalbehov. Det betyder, at investorerne skal investere (og tage risikoen på) et tilsvarende lavere beløb. Det kan give investorerne større incitament til at investere tidligt i virksomhedernes forløb; en periode, der er forbundet med mange ubekendte faktorer og dermed stor risiko. Syndikeringslånene skaber dermed et bedre forhold mellem risiko og afkast. På den måde bliver det mere attraktivt at investere i tidlig virksomhedsudvikling, hvilket også kan være med til at styrke private aktørers interesse i at investere i venturefonde. Lånene fungerer således som en løftestang for private investorer i et markedssegment med stor risiko, hvor de ellers vil være tøvende. Syndikeringslånene sikrer ligeledes, at de private investorers kompetencer når ud til flere virksomheder. Alternativet vil være færre investeringer i nye vækstvirksomheder. Samtidig er låneordningen også attraktiv for den enkelte virksomhed. Ved at optage et Syndikeringslån undgår virksomhedsejerne at give afkald på ejerandele, da et Syndikeringslån ikke ændrer ved ejerstrukturen. Dette er incentiverende for den enkelte virksomhed, og stiller den alt andet lige bedre i senere finansieringsrunder. Sammenfattende er formålet med ordningen: 1. At styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder 2. At styrke venturefondes interesse i at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling 3. At skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder på tidlige stadier og på den måde styrke private aktørers interesse for at investere i fonde. / Side 5

7 SÅDAN FUNGERER SYNDIKERINGSLÅN Syndikeringslån kan være på mellem 2 mio. kr. og 7,45 mio. kr. og ydes i forbindelse med, at virksomhederne får tilført (som minimum et tilsvarende beløb) i risikovillig kapital fra en eller flere ventureinvestorer 2. Vækstfonden yder Syndikeringslån direkte til virksomhederne, men det sker i partnerskab med virksomhedernes professionelle ventureinvestorer. Ventureinvestorerne godkendes som partnere af Vækstfonden på baggrund af en række fastsatte krav 3 og får adgang til en fælles låneramme. Dermed kan de matche deres investeringer med Syndikeringslån. Den samlede låneramme er på 250 mio. kr. og udløber ved udgangen af Ordningen, som administreres af Vækstfonden, trådte i kraft den 13. januar 2011, og det første lån blev udbetalt i tredje kvartal Der stilles også en række krav til virksomhederne for, at de kan trække på ordningen. De skal være registrerede i Danmark og skal (af hensyn til EU s regler om statsstøtte) falde ind under EU s generelle gruppefritagelsesordnings artikel 35, som Syndikeringslånsordningen er etableret i henhold til 4. Det stiller følgende krav til virksomhederne: De skal have færre end 50 personer ansat og have en årlig omsætning og/eller samlet årlig balance, der ikke overstiger 10 mio. euro. De må maksimalt være 5 år gamle på lånetidspunktet. De skal kunne dokumentere, at minimum 15 pct. af deres samlede driftsudgifter går til forskning og udvikling. Lånene må ikke benyttes til at tilbagebetale andre lån eller til refinansiering af eksisterende lån. Lånene må ikke benyttes til at finansiere aktiviteter, som allerede er udført på datoen for ydelsen af lånet. 2 Syndikeringslånene kan kun benyttes i forbindelse med en seed- eller A-runde, og lånene kan maksimalt opdeles i 2 trancher, hvor første tranche skal være på min. 1 mio. kr. 3 Se de specifikke krav på 4 Se de specifikke krav på / Side 6

8 STATUS PÅ ORDNINGEN ANNO 2015 Vækstfonden blev i 2011 tilført 125 mio. kr. i form af tabsrefusion fra staten for at kunne udstede Syndikeringslån for i alt 250 mio. kr. Siden introduktionen er der i alt givet 36 tilsagn om lån for et samlet tilsagnsbeløb på 169 mio. kr. Ordningen benyttes bredt af ventureinvestorer i Danmark, og 9 forvaltere er godkendt til at benytte ordningen, jf. tabel 1. Tabel 1: Godkendte partnere i Syndikeringslånsordningen VENTUREFONDSFORVALTERE Insero Horsens NorthCap Partners North-East Venture Northzone SEED Capital Denmark Sunstone Life Sciences Ventures Sunstone Technology Ventures VF Venture Via Venture Partners Fra 2012 og frem har 8-11 nye virksomheder benyttet ordningen årligt, og med undtagelse af Via Venture Partners har samtlige godkendte partnere trukket på ordningen. Mange it-virksomheder har benyttet ordningen Syndikeringslånene bliver brugt inden for alle de industrier, som ventureselskaberne typisk investerer i. Hovedparten af lånene er dog gået til it-virksomheder, jf. figur 2. Figur 2: Syndikeringslån fordelt på brancher efter beløb og antal lån, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Beløb Andet Cleantech Industri It Life sciences Antal / Side 7

9 Virksomhederne er FoU-intensive Det er et krav, at minimum 15 pct. af virksomhedernes samlede driftsudgifter går til forskning og udvikling. Vores opgørelse viser, at mere end halvdelen af virksomhedernes omkostninger gik til forskning og udvikling (FoU) i Det er særdeles positivt, da forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling samt for virksomheders vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder. Dette dokumenteres i et studie fortaget af Danmarks Statistik i 2014, som viser, at værditilvæksten i virksomheder, der udførte kontinuerlig FoU, steg med 13 pct. fra 2009 til De virksomheder, der ikke udførte kontinuerlig FoU, havde derimod en negativ vækst på -1 pct. i samme periode. Syndikeringslånene har fungeret som løftestang for tiltrækning af privat kapital Vi har data for den samlede kapitaltilførsel for 31 af de virksomheder, som har fået Syndikeringslån. Disse virksomheder har tilsammen fået tilført 142 mio. kr. i Syndikeringslån. Derudover har de fået tilført 298 mio. kr. fra de ventureinvestorer, som har bevilliget Syndikeringslånene - og yderligere 200 mio. kr. fra øvrige investorer, jf. figur 3. Samlet set har de 31 virksomheder fået tilført 640 mio. kr., hvoraf Syndikeringslånene udgør 142 mio. kr. Dette betyder, at kapitalen fra Syndikeringslånene er blevet gearet med en faktor 3,5. Det svarer til, at for hver krone, der er udbetalt i Syndikeringslån, er virksomhederne blevet tilført yderligere 3,5 kr. Syndikeringslånene har dermed fungeret som en løftestang for privat kapital i vækstvirksomheder i de tidlige faser, hvor risikoen ofte er meget stor, og hvor private investorer derfor er tøvende. Figur 3: Syndikeringslån og medfinansiering Mio. kr Syndikeringslån Kapital fra VC'er med syndikeringslån Øvrig kapitaltilførsel 5 Danmarks Statistik (2014): Forskning og innovation, 2014 / Side 8

10 Nye arbejdspladser og vækst i omsætningen På ansøgningstidspunktet indberetter virksomhederne deres omsætning og antal ansatte, og herefter indberetter virksomhederne halvårligt en række nøgletal til Vækstfonden herunder antal ansatte og omsætning. Da ordningen kun har eksisteret i fire år, er det endnu ikke muligt at lave en konsistent opgørelse, hvor alle virksomheder måles på vækst i ansatte og omsætning fx fem år efter udbetalingen. Selvom nogle virksomheder har ligget længere i porteføljen end andre, er det stadig relevant at se på, hvilken vækst de har haft, siden de fik et Syndikeringslån. Tallene viser, at det samlede antal ansatte er steget fra 148 til 648 ved udgangen af 2014, mens omsætningen er steget fra 28 mio. kr. til 197 mio. kr. Der er stor spredning på, hvor meget de enkelte virksomheder er vokset i hhv. antal ansatte og omsætning frem til 2014, jf. figur 4 og 5. I forhold til antal ansatte har en større andel af virksomhederne fra årgang formået at vokse med ansatte frem til 2014 hvilket i høj grad kan tilskrives, at disse virksomheder har haft en længere periode at udvikle sig i end virksomhederne fra 2013 og Samme billede ses, når omsætningen betragtes, hvor en større andel af virksomhederne fra har formået at skabe vækst i omsætningen, end virksomhederne fra 2013 og Figur 4: Vækst i antal ansatte frem til 2014 Figur 5: Vækst i omsætning frem til % 90% 80% 70% 60% Konkurs Indfriet > 50 ansatte 100% 90% 80% 70% 60% N.A. Konkurs Indfriet > 25 mio. kr. 50% 40% 30% 20% ansatte ansatte 1 9 ansatte 50% 40% 30% 20% mio. kr. 5 9 mio. kr. 0 4 mio. kr. 10% 0% Vintage Vintage Ingen eller negativ vækst 10% 0% Vintage Vintage < 0 mio. kr. Pre revenue Kilde: Vækst- fonden Delkonklusion: Status på ordningen anno 2015 Siden introduktionen af Syndikeringslånsordningen i 2011 er der i alt givet 36 tilsagn om lån for et samlet tilsagnsbeløb på 169 mio. kr. er hovedparten af lånene gået til it-virksomheder er virksomhederne i ordningen forblevet FoU-intensive, idet mere en halvdelen af deres omkostninger i 2014 gik til FoU er der for hver krone tilført via et Syndikeringslån blevet tilført yderligere 3,5 kroner i privat kapital til virksomhederne er der skabt 500 nye arbejdspladser, og omsætningen i virksomhederne er samlet set steget fra 28 mio. kr. til 197 mio. kr. frem til udgangen af / Side 9

11 MARKEDSUDVIKLINGEN FØR OG UNDER ORDNINGEN Syndikeringslånsordningen blev indført på et tidspunkt, hvor de danske ventureforvaltere generelt havde vanskeligheder ved at rejse nye fonde, hvorfor deres investeringsaktivitet derfor var nedadgående. Hvor de danske venturefonde i 2008 investerede ca. 1,2 mia. kr. i danske virksomheder, var beløbet i 2010 nede på godt 600 mio. kr. Siden ordningen blev indført i 2011 har niveauet været stabilt på omkring 600 mio. kr. årligt, jf. figur 6. Når der ses på de samlede investeringer, som også indeholder opfølgningsinvesteringer, fylder Syndikeringslån knap 6 pct. i perioden Figur 6: Samlede investeringer i danske virksomheder, danske venturefonde Mio. kr Fonde med syndikeringslån* Syndikeringslån Øvrige fonde * ~ Fondenes samlede investeringer i danske virksomheder ekskl. Syndikeringslån / Side 10

12 Effekten er markant større på nyinvesteringer, da Syndikeringslån netop er rettet mod virksomheder, som ikke tidligere har modtaget venturekapital. I perioden udgør Syndikeringslånene knap 23 pct. af de samlede nyinvesteringer i danske virksomheder, jf. figur 7. Figur 7: Nyinvesteringer i danske virksomheder, danske venturefonde Mio. kr Fonde med syndikeringslån* Syndikeringslån** Øvrige fonde * ~ Fondenes samlede investeringer i danske virksomheder ekskl. Syndikeringslån. ** ~ Bemærk, at Syndikeringslånene her er renset for opfølgningsinvesteringer Særligt når der ses på antallet af nyinvesteringer fremgår det, hvor stor betydning Syndikeringslånene har haft. Af de 53 nyinvesteringer, der er foretaget i perioden , har de 25 fået et Syndikeringslån, jf. figur 8. Figur 8: Nyinvesteringer i danske virksomheder, danske venturefonde Antal virksomheder Virksomheder med syndikeringslån Øvrige nyinvesteringer Investorerne er desuden gået tidligere ind i virksomheder, som de har finansieret de senere år. Hvor 88 pct. af nyinvesteringerne i perioden blev foretaget i virksomheder i seed eller start up-fasen, er andelen oppe / Side 11

13 på 96 pct. i perioden , jf. figur 9. Alene andelen i seed-fasen er øget fra 45 pct. i til 50 pct. i Flere faktorer kan være medvirkende til, at investorerne vælger at gå tidligere ind, men i de interviews, vi har foretaget med de danske ventureinvestorer, angiver flertallet, at Syndikeringslånsordningen har fået dem til at investere tidligere i virksomhederne, end de ellers ville have gjort. Figur 9: Nyinvesteringer i danske virksomheder fordelt på faser, danske venturefonde Andel virksomheder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Seed Start up Ekspansion Anm.: 57 nyinvesteringer i og 53 nyinvesteringer i / Side 12

14 INTERVIEWS MED INVESTORERNE For at vurdere hvilken effekt ordningen har haft på de danske venturefondes investeringsadfærd både generelt og på specifikke investeringer, er der gennemført interviews med alle de otte fonde, som har brugt ordningen siden etableringen i Investeringsadfærd Investorerne er indledningsvis blevet bedt om at vurdere, hvilken betydning Syndikeringslånsordningen overordnet set har haft på deres investeringer i danske virksomheder, og på hvor tidligt de investerer i virksomhederne. Hovedparten af fondene (71 pct.) mener, at ordningen i høj grad eller meget høj grad har givet dem mulighed for at investere mere i danske virksomheder, jf. tabel 2. Fondene fremhæver dog, at de i praksis vælger at tilføre mere kapital til virksomhederne, end de ellers ville have gjort. En investor fremhæver desuden, at Syndikeringslånet gør, at de fortsat investerer i Danmark i stedet for fx Tyskland. Tabel 2: Det giver os mulighed for at foretage flere investeringer i danske virksomheder Antal besvarelser Andel 1 (Slet ikke) 2 28,6% 2 (I mindre/nogen grad) 0 0,0% 3 (I høj grad) 4 57,1% 4 (I meget høj grad) 1 14,3% Ved ikke 0 0,0% I alt 7 100,0% 71 pct. af de adspurgte investorer mener i meget høj grad eller i høj grad, at ordningen har fået dem til at investere tidligere, end de ellers ville have gjort, jf. tabel 3. En investor fremhæver, at Syndikeringslånet giver iværksætteren mulighed for at satse stort tidligt og at Syndikeringslånet er med til at sikre iværksætteren arbejdsro, så de kan fokusere på at udvikle deres forretning fremfor at skulle bruge tid på at rejse kapital. Tabel 3: Det giver os mulighed for at investere tidligere end vi ellers ville have gjort Antal besvarelser Andel 1 (Slet ikke) 1 14,3% 2 (I mindre/nogen grad) 1 14,3% 3 (I høj grad) 2 28,6% 4 (I meget høj grad) 3 42,9% Ved ikke 0 0,0% 7 100,0% Investorerne er for alle deres investeringer desuden blevet bedt om at vurdere, hvilken betydning muligheden for Syndikeringslån har haft i praksis. For knap 75 pct. af porteføljevirksomhederne gælder det, at et Syndikeringslån har gjort det muligt for ventureinvestorerne at investere mere i selskaberne, end de ellers ville have gjort særligt / Side 13

15 på et tidligt stadie. For omkring 1/4 af investeringerne gælder, at ventureinvestorerne er gået tidligere ind end de ellers ville have gjort mens det for en enkelt investering gælder, at de slet ikke ville have foretaget investeringen uden muligheden for at få et Syndikeringslån, jf. tabel 4. Tabel 4: Hvilken betydning havde muligheden for at benytte Syndikeringslån? Antal virksomheder Andel Vi ville slet ikke have foretaget investeringen uden Syndikeringlån 1 2,9% Vi ville have ventet med at foretage investeringen til, at virksomheden var 8 22,9% kommet længere i sin udvikling Syndikeringslån gjorde det muligt for os at tilføre selskabet mere kapital end 26 74,3% vi ellers ville have gjort Ingen betydning 0 0,0% ,0% Det betyder i praksis, at man ikke skal forvente at se flere nyinvesteringer som følge af ordningen, men snarere, at investorerne går tidligere ind, og at de tilfører selskaber i tidlige faser flere midler til at afprøve deres forretningsidé. Det stemmer fint overens med det billede, der tegnes af markedsudviklingen før og efter introduktionen af Syndikeringslån på side Overordnet tilfredshed med ordningen Den overordnede tilfredshed med ordningen er meget stor. Alle godkendte partnere er tilfredse med ordningen, og 71 pct. af dem er meget tilfredse, jf. tabel 5. Én investor er så tilfreds med ordningen, at han anbefaler udenlandske pendanter til Vækstfonden at se nærmere på, hvordan vi i Danmark har skruet ordningen sammen. En anden investor fremhæver, at ordningen lever op til sit formål, da den sikrer, at der kommer penge ud og arbejde i unge danske virksomheder. Han fremhæver også, at havde det ikke været for Syndikeringslånsordningen, ville han have prioriteret at investere i de senere faser eller i udenlandske selskaber. Tabel 5: Overordnet tilfredshed med ordningen Antal besvarelser Andel 1 (Slet ikke tilfredse) 0 0,0% 2 (Ikke tilfredse) 0 0,0% 3 (Tilfredse) 2 28,6% 4 (Meget tilfredse) 5 71,4% Ved ikke 0 0,0% 7 100,0% / Side 14

16 Delkonklusion: Interviews med investorerne Ordningen har ifølge ventureinvestorerne været medvirkende til, at de tilfører selskaberne mere kapital end de ellers ville have gjort (74 pct.), og samtidig investerer de tidligere (23 pct.). Hovedparten af investorerne (71 pct.) er også enige om, at ordningen giver dem mulighed for at investere mere i danske virksomheder. I praksis er ordningen dog ikke med til at øge antallet af nyinvesteringer, da kun én investering ikke ville være blevet foretaget uden ordningen. Ordningen har til gengæld fået investorerne til at tilføre deres selskaber mere kapital på et tidligt stadie og investere tidligere, end de ellers ville have gjort. De investorer, som både investerer i Danmark og i udlandet peger dog på, at ordningen er medvirkende til, at de fortsat foretager nyinvesteringer i Danmark fremfor i fx Tyskland. Disse investorer ville dermed sandsynligvis have foretaget færre nyinvesteringer i danske virksomheder uden muligheden for at benytte Syndikeringslån. / Side 15

17 FORMÅL, MÅLEPUNKTER OG SUCCESKRITERIER Syndikeringslånsordningen har (som tidligere beskrevet) tre overordnede formål. Med udgangspunkt i disse tre formål har vi opstillet konkrete mål, der gør os i stand til at vurdere, om ordningen på lang sigt har levet op til sine formål. Derudover har vi opstillet en række delmål, så vi løbende kan følge og monitorere udviklingen i ordningen og vurdere om den også på kort sigt ser ud til at kunne leve op til formålet. Nogle mål er tilstrækkeligt konkrete til, at vi kan opstille specifikke succeskriterier, mens det for andre blot vil være muligt at følge udviklingen over tid, jf. figur 10. Målopfyldelsen på de enkelte succeskriterier vil endvidere være opdelt i tre grupper: tilfredsstillende (grøn), middel (gul) og ikke tilfredsstillende (rød). Figur 10: Formål, målepunkter og succeskriterier for Syndikeringslånsordningen M ålepunkter (M P) og succeskriterier (SK) År 2 (kort sigt) År 5 (langt sigt) Ordningens Form ål 1. Styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder 2. Styrke venturefondes interesse i at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling 3. Skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder på tidlige stadier. MP: Gearing af Syndikeringslån SK:> 3,5x MP: An del in vesteret i tidlig fase MP: Bruttopengemultipler MP: Gearing af Syndikeringslån SK: > 10x MP: Andel investeret i tidlig fase MP: Bruttopengemultipler Øvrige målepunkter 4. Økonomien i Syndikeringslånsordningen 5. Jobskabelse i virksomhederne 6. Jobskabelse per omkostningskrone MP: Tabsprocent på lånene MP: Jobskabelse i Danmark SK: 900 danske arbejdspladser MP: Jobs per mio. omk. krone MP: Tabsprocent på lånene SK: <= 50 pct. v. ophør MP: Jobskabelse i Danmark SK: danske arbejdspladser MP: Jobs per m io. om k. kr. SK: >= 6 jobs Formål 1: Styrke kapitalgrundlaget til nystartede innovative danske virksomheder (gearing) Et af de primære formål med ordningen er, at sikre mere kapital til nystartede, innovative danske virksomheder. P.t. har virksomhederne fået tilført 3,5 kr. for hver kr. de har fået i Syndikeringslån. For at kunne vurdere hvor høj gearingen bør være for, at ordningen kan betegnes som en succes, ser vi på, hvor høj gearingen generelt har været for danske ventureinvesteringer i de senere år. Vækstfonden indsamler løbende informationer om de porteføljevirksomheder, som har modtaget venturekapital fra venturefonde, som Vækstfonden er medejere af. De virksomheder, som fik venturekapital for første gang i 2010 og 2011 og dermed har ligget i porteføljen i ca. 5 år - har i gennemsnit fået tilført 21,4 mio. kr. fra de venturefonde, som Vækstfonden er medejere af og 28,1 mio. kr. fra øvrige investorer. / Side 16

18 Et Syndikeringslån er i gennemsnit på 4,4 mio. kr. Det betyder, at gearingen efter ca. 5 år er 10,3 ((21,4+28,1)/4,4), hvis det antages, at lånet blot erstatter en del af den kapital der ellers ville blive tilført. Hvis Syndikeringslånet derimod forøger den tilførte kapital over tid med 4,4 mio. kr. vil gearingen blive på 11,3 6. En gearing på 11,3 betyder, at virksomheden får tilført yderligere 11,3 mio. kr. for hver krone, den får tilført i Syndikeringslån. På kort sigt (inden for 2 år) har virksomhederne i Vækstfondens samlede portefølje fået tilført hhv. 11,2 mio. kr. og 7,4 mio. kr. Hvis et Syndikeringslån også her blot erstatter en del af den kapital, der tidligere er tilført, bliver gearingen på 3,2. Hvis Syndikeringslånet medfører, at der investeres yderligere 4,4 mio. kr. i selskabet, vil gearingen blive på 4,2. Interviewdata danner grundlag for, at Syndikeringslånet i en vis udstrækning gør runden større, hvilket betyder, at det vil være en succes, hvis virksomhederne kan tiltrække 3,5 kr. for hver kr., de har trukket i Syndikeringslån på kort sigt dvs. efter to år. Efter fem år bør virksomhederne være i stand til at tiltrække op mod 10 kr. for hver kr. i Syndikeringslån. Succeskriterierne er således en gearing på 3,5 på kort sigt og 10 på lang sigt. Primo 2015 har 18 selskaber været i porteføljen i mere end 2 år. Disse selskaber har tiltrukket 3,9 kr. for hver krone i Syndikeringslån i løbet af 24 måneder efter de fik Syndikeringslånet, og dermed opfylder de foreløbig det mål, som er sat på kort sigt, jf. tabel 14. Tabel 14: Succeskriterier for gearing efter hhv. 2 og 5 år* Efter 2 år Status Efter 5 år Status Tilfreds >3,5 3,9** >10 Middel 2,5-3, Ikke tilfreds <2,5 <6 *~ En gearing på 3,5 betyder fx, at virksomheden skal have tilført 3,5 kr. for hver kr. i Syndikeringslån. ** ~ 18 selskaber har været i syndikeringslånporteføljen i mere end 24 mdr. og deres gearing er 3,9. Formål 2: Få investorer til at investere tidligere end de ellers ville have gjort (ændret adfærd) Flere faktorer kan imidlertid være medvirkende til en ændret adfærd, når vi ser på den samlede aktivitet i venturemarkedet, og gør det vanskeligt at opstille konkrete succeskriterier. Ifølge investorerne selv har ordningen haft betydning for deres adfærd og fået dem til at gå tidligere ind og investere mere på et tidligt stadie. Denne ændrede adfærd har ikke påvirket det samlede antal nyinvesteringer, men har betydet, at en større andel af nyinvesteringer foretages i virksomheder, som befinder sig i seed og start up-fasen. Hvor 88 pct. af nyinvesteringerne i perioden blev foretaget i seed eller start up virksomheder er andelen oppe på 96 pct. i perioden Som nævnt kan andre forhold som teknologiudviklingen, konkurrence fra udenlandske investorer mv. også påvirke investorernes adfærd, og derfor vil vi blot følge udviklingen over tid uden at opstille konkrete mål. Formål 3: Bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer (værdiudvikling og afkast) Ordningen har også som formål at sikre en bedre sammenhæng mellem risiko og afkast, hvilket gør det relevant at se på, om de danske venturefondes afkast forbedres over tid. Private aktørers interesse for at investere i venturefonde er i høj grad styret af historiske afkast og forventninger til fremtidige afkast. Betragtes samtlige danske 6 Se bilag A for en nærmere beskrivelse af metoden. / Side 17

19 ventureforvalteres ny-investeringer i perioden ses en stigning i bruttopengemultiplerne 7, jf. tabel 15. De senere investeringsårgange fra har en multipel på 1,15x, mens de tidligere fra har en lidt lavere på 1,04x. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at multiplerne indeholder både realiserede og urealiserede investeringer (dvs., dem der stadig ligger i fondenes porteføljer), hvorfor tallene skal tolkes med en vis varsomhed. Tabel 15: Bruttopengemultipel opgjort ultimo 2013 vintage vs. vintage BRUTTOPENGEMULTIPEL UPGJORT ULTIMO 2013 Vintage ,04x Vintage ,15x Det er endnu for tidligt at måle fondenes afkast for investeringer foretaget i perioden Den nuværende værdisætning af de selskaber, som har fået et Syndikeringslån, viser imidlertid, at det ser fornuftigt ud med en kapitalvægtet bruttopengemultipel på 1,27x. Porteføljevirksomhederne har desuden udviklet sig gunstigt, når der ses på den samlede omsætning, som er forøget fra 28 mio. kr. fra da de modtog Syndikeringslånet til 197 mio. kr. ved udgangen af Igen vil der være flere faktorer, der påvirker investorernes afkast, og det kan derfor være svært at isolere effekten af Syndikeringslånene. Målet er derfor blot, at vi på lang sigt kan se en væsentlig forbedring af investorernes afkast på ventureinvesteringer uden at vi dog opstiller specifikke succeskriterier. ANDRE RELEVANTE MÅL (SOM IKKE DIREKTE ER KOBLET TIL FORMÅL) Det er ikke et specifikt mål med ordningen, at der skal skabes vækst og beskæftigelse i de virksomheder, der får Syndikeringslån. Men alle initiativer, som beskæftiger sig med at sikre mere kapital til unge danske innovative virksomheder, er baseret på, at netop denne type virksomheder har et særligt højt vækstpotentiale og mulighed for at bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark særligt på lidt længere sigt. I USA udgør de venturefinansierede virksomheders omsætning ca. 21 pct. af BNP et, hvilket er resultatet af, at USA i mere end 50 år har haft et velfungerende venturemarked. Derfor vil vi også løbende følge op på jobskabelse og vækstrater i virksomheder finansieret med Syndikeringslån. Jobskabelse Et implicit mål for ordningen er, at de virksomheder, som modtager et Syndikeringslån, skaber et betydeligt antal arbejdspladser i Danmark. Vores foreløbige data viser, at en virksomhed i gennemsnit har 4,3 medarbejdere i Danmark på det tidspunkt, den får et Syndikeringslån (og ca. 5 medarbejdere ved udgangen af det pågældende år). Historiske data fra dansk venture ( årgangen), jf. bilag A, viser, at venturefinansierede virksomheder generelt efter 2 år har 3,2 gange så mange medarbejdere, som de havde ved udgangen af det år, de første gang 7 En bruttopengemultipel på 1 betyder, at en fond har fået et tilbageløb fra sine investeringer, der matcher det beløb, fonden har investeret i virksomheder. En multipel på 1 er derfor ikke nok til, at investorerne får et positivt afkast på deres investering, da der også er omkostninger ved at drive fonden. Og det er først, når de også er dækket, at yderligere tilbageløb kan begynde at give et afkast til investorerne. / Side 18

20 modtog venturefinansiering. Efter 5 år har virksomhederne 3,3 gange så mange medarbejdere. For hele ordningen betyder det, at antallet af medarbejdere kan forventes at stige fra ca. 275 til 910, hvis ca. 55 selskaber får et Syndikeringslån, dvs. 635 nye danske jobs over en 5-årig periode. Det svarer i gennemsnit til ca. 11 nye jobs per virksomhed. Da både venturefondene og porteføljevirksomhederne forventes at blive bedre over tid, sætter vi det som et succeskriterie, at virksomhederne under Syndikeringslånsordningen efter 5 år skal have danske (fuldtids)medarbejdere svarende til at de skal skabe 725 nye danske arbejdspladser. Efter 2 år skal de have skabt 625 nye arbejdspladser, jf. tabel 16. Tabel 16: Mål for jobskabelse i Danmark efter hhv. 2 og 5 år Efter 2 år Status Efter 5 år Status Tilfreds 625 nye jobs 725 nye jobs Middel nye jobs nye jobs Ikke tilfreds <325 nye jobs <425 nye jobs Anm.: Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at gøre status på målene. Den første status vil blive lavet primo Det er endnu for tidligt at gøre status på jobskabelsen, da for få virksomheder har været i porteføljen i to år målt fra udgangen af det år, de fik Syndikeringslånet. Den første status på jobskabelse efter to år vil blive foretaget primo Økonomi i ordningen Målet for økonomien i ordningen er mere eller mindre givet, da Vækstfonden har en tabsdækning på 50 pct. Baseret på de historiske ventureafkast er dette mål også tilstrækkeligt ambitiøst. Historisk har ca. 65 pct. af alle realiserede ventureinvesteringer nemlig givet et afkast på mindre end 0,25 af det investerede beløb mens kun ca. 25 pct. har opnået en exitværdi, som er større end det investerede beløb. Et forventet tab på mindre end 50 pct. vil kræve, at ca pct. af virksomhederne tilbagebetaler Syndikeringslånet inkl. tilskrevne renter. Tabel 17: Mål for økonomien i ordningen realiserede tab Syndikeringslånene Tilfreds Middel Ikke tilfreds Efter 5-7 år Status <=50 pct pct. >60 pct. Anm.: Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at gøre status på målene. Den første status vil blive lavet primo Hvorvidt økonomien i ordningen lever op til succeskriteriet vil blive opgjort, når alle låneengagementer er realiseret. Fra 2018 vil der dog også blive lavet en årlig status for at synliggøre, hvorvidt det er muligt at realisere et tab på mindre end 50 pct. Jobskabelse per omkostningskrone Ved ordningens udløb vil det også være interessant at måle jobskabelsen per omkostningskrone et mål som vil være nemt at sammenligne på tværs af ordninger (målrettet opstart af virksomheder) fx innovationsmiljøer og / Side 19

21 Innovationsfonden (tidligere Højteknologifonden). Det er i den sammenhæng interessant, at Syndikeringslånsordningen har tabsdækning, hvilket betyder, at vi kan måle effekten i forhold de reelle omkostninger/realiserede tab forbundet med ordningen. Med et mål om at skabe 725 nye arbejdspladser efter 5 år, og en målsætning om at tabet på ordningen ikke må overstige 125 mio. kr., svarende til 50 pct., betyder det, at jobskabelsen per mio. omkostningskrone bliver 5,8. Vi sætter det derfor som et succeskriterie, at der skabes 6 nye danske jobs per mio. omkostningskrone, jf. tabel 18. Tabel 18: Mål for jobskabelse i Danmark per omkostningskrone Ved udløb Status Tilfreds Middel Ikke tilfreds >=6 nye jobs 5-6 nye jobs <5 jobs Anm.: Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at gøre status på målene. Den første status vil blive lavet primo Effekten per omkostningskrone vil blive opgjort, når alle låneengagementer er realiseret. Fra 2018 vil der dog også blive lavet en årlig status for at synliggøre, om det er realistisk at skabe 6 nye danske jobs per omkostningskrone. / Side 20

22 AFRUNDING - LEVER ORDNINGEN OP TIL FORMÅLET? Syndikeringslånsordningen blev introduceret i 2011 på et tidspunkt, hvor investeringsaktiviteten på det danske venturemarked var faldet kraftigt gennem en årrække. Hvor der i 2008 blev foretaget ventureinvesteringer for 1,2 mia. kr. i danske virksomheder fra danske venturefonde, var beløbet i 2010 halveret til 600 mio. kr. Overordnet var der tre formål med ordningen. Det første formål med ordningen er at styrke interessen og kapitalgrundlaget for at starte nye vækstvirksomheder. Til at vurdere dette er det relevant at se på, hvor meget kapital virksomhederne har fået tilført i medfinansiering udover selve finansieringen ved Syndikeringslånet. Vi har data for den samlede kapitaltilførsel for 31 af de virksomheder, som har fået Syndikeringslån. Disse virksomheder har fået tilført 142 mio. kr. i Syndikeringslån. Derudover har de fået tilført 298 mio. kr. fra de ventureinvestorer, som har fået tildelt et Syndikeringslån - og yderligere 200 mio. kr. fra øvrige investorer. Samlet set har de 31 virksomheder fået tilført 640 mio. kr., hvoraf Syndikeringslånene udgør 142 mio. kr. Dette betyder, at kapitalen fra Syndikeringslånene er blevet gearet med en faktor 3,5. Syndikeringslånene har dermed fungeret som en løftestang for privat kapital i vækstvirksomheder i de tidlige faser. Det andet formål med ordningen er at styrke venturefondes interesse i at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling. Til at vurdere dette er det relevant at se nærmere på danske ventureinvestorers nyinvestereringer i danske virksomheder fordelt på stadier. Antallet af nyinvesteringer er ikke steget siden introduktionen af Syndikeringslånene. Hvor der i perioden blev foretaget 57 nyinvesteringer i danske virksomheder af danske venturefonde, er der i perioden blevet foretaget 53. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvordan investeringsaktiviteten ville have udviklet sig uden Syndikeringslån, men data viser, at ventureinvesteringerne blev stabiliseret efter introduktionen af lånene. Desuden er andelen af investeringer i virksomheder i seed-fasen steget fra 45 pct. i til 50 pct. i Denne stigning indikerer, at Syndikeringslåneordningen har været medvirkende til at trække ventureinvestorerne længere ned i markedet og dermed øge antallet af investeringer og mængden af kapital til virksomheder i de helt tidlige faser. Syndikeringslånene har ifølge ventureinvestorerne også været medvirkende til, at de har tilført deres selskaber mere kapital på et tidligt stadie. Uden Syndikeringslånene ville iværksætterne have været under pres for at rejse kapital igen allerede inden for 12 måneder. Det tredje formål med ordningen er at skabe et bedre forhold mellem risiko og afkast for ventureinvestorer, der investerer i vækstvirksomheder i early stage og på den måde styrke private aktørers interesse for at investere i fonde. Det er endnu for tidligt at måle fondenes afkast for investeringer foretaget i perioden Den nuværende værdisætning af de selskaber, som har fået et Syndikeringslån, viser imidlertid, at det ser fornuftigt ud med en kapitalvægtet bruttopengemultipel på 1,27x. Porteføljevirksomhederne har desuden udviklet sig gunstigt, når der ses på omsætningen som er forøget fra 28 mio. kr. fra da de modtog Syndikeringslånet til 197 mio. kr. ved udgangen af Samlet set er Syndikeringslånene dermed godt på vej til at opfylde formålene med ordningen. Fremover vil Vækstfonden årligt gøre status på udviklingen i de selskaber, som har modtaget et Syndikeringslån og særligt følge med i, hvor meget kapital selskaberne tiltrækker, og hvor mange danske arbejdspladser de skaber. Målsætningen er, at virksomhederne skal have tiltrukket ca. 900 mio. kr. udover Syndikeringslånet og have skabt ca. 600 arbejdspladser, når alle selskaber har været i porteføljen i to år. Når alle selskaber har været i porteføljen i fem år skal de have tiltrukket 2,5 mia. kr. i ekstern kapital og samlet set have ansatte i Danmark. / Side 21

Det danske marked for venturekapital. Vækstfonden, september 2015

Det danske marked for venturekapital. Vækstfonden, september 2015 Det danske marked for venturekapital Vækstfonden, september 215 Færre forvaltere på det danske marked for venturekapital men mere kapital under forvaltning 25. 2. 15. 1. 3 25 2 15 1 Antal forvaltere To

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

Det danske marked for venturekapital. Vækstfonden September 2016

Det danske marked for venturekapital. Vækstfonden September 2016 Det danske marked for venturekapital Vækstfonden September 2016 Mio. kr. Antal forvaltere Mere kapital under forvaltning 25.000 20.000 30 25 Kapitalen under forvaltning er steget fra 16,9 mia. kr. ultimo

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 3. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM DEN DEN DANSKE AUDIO- VIRKSOMHED LIRATONE, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA VENTURE- FONDEN SEED CAPITAL

Læs mere

Benchmark af venturemarkedet 2017

Benchmark af venturemarkedet 2017 Benchmark af venturemarkedet 2017 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks

Læs mere

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Benchmark af venturemarkedet 2015

Benchmark af venturemarkedet 2015 Benchmark af venturemarkedet 2015 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks

Læs mere

Det danske marked for venture- og buyout-kapital. Kvartalsopgørelse Q4 2015

Det danske marked for venture- og buyout-kapital. Kvartalsopgørelse Q4 2015 Det danske marked for venture- og buyout-kapital Kvartalsopgørelse Q4 2015 Hovedkonklusioner: Det danske marked for buyout- og venturekapital Markedet for venturekapital Samlet set er de danske venturefondes

Læs mere

Benchmarking af venturemarkedet 2016

Benchmarking af venturemarkedet 2016 Benchmarking af venturemarkedet 2016 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks

Læs mere

Det danske marked for venturekapital. Årsopgørelse 2016

Det danske marked for venturekapital. Årsopgørelse 2016 Det danske marked for venturekapital Årsopgørelse 2016 Hovedkonklusioner: Det danske marked for venturekapital Markedet for venturekapital De danske venturefonde holder det høje investeringsniveau fra

Læs mere

2013: Det danske marked for venturekapital

2013: Det danske marked for venturekapital 2013: Det danske marked for venturekapital Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed.

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

dvca MED CASE OM REAPPLIX, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA SEED CAPITAL, NOVO SEEDS OG VÆKSTFONDEN

dvca MED CASE OM REAPPLIX, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA SEED CAPITAL, NOVO SEEDS OG VÆKSTFONDEN OPGØRELSE AF 4. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM REAPPLIX, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA SEED CAPITAL, NOVO SEEDS OG VÆKSTFONDEN dvca DVCA Danish Venture

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

2012: Det danske marked for venturekapital

2012: Det danske marked for venturekapital 2012: Det danske marked for venturekapital Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed.

Læs mere

2011: Det danske marked for venturekapital

2011: Det danske marked for venturekapital 211: Det danske marked for venturekapital Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed.

Læs mere

Business angel survey 2015

Business angel survey 2015 Business angel survey 2015 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden har i samarbejde med Keystones gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt danske business angels i juni 2015. Der skal lyde

Læs mere

MARKEDSANALYSE 2010: Det danske marked for venturekapital

MARKEDSANALYSE 2010: Det danske marked for venturekapital MARKEDSANALYSE 2010: Det danske marked for venturekapital Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Business angel survey November 2017

Business angel survey November 2017 Business angel survey 2017 November 2017 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden, Keystones og Danish Business Angels (DanBAN) har i samarbejde igen i år gennemført en større kortlægning af danske

Læs mere

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder DECEMBER 2013 Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske ventureinvestorer har de seneste 10-15 år investeret milliarder af kroner i danske it-virksomheder.

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

finansiering af iværksættere

finansiering af iværksættere Vækstfonden finansiering af iværksættere Væksthus Midtjylland Onsdag 9. december v/ Rolf Kjærgaard Vækstfonden Vi er en statslig investeringsfond Vi er med til at skabe flere nye vækstvirksomheder gennem

Læs mere

- et internationalt økosystem

- et internationalt økosystem VÆKSTFONDEN ANALYSE Venturemarkedet - et internationalt økosystem Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Business angel survey 2016

Business angel survey 2016 Business angel survey 2016 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden, Keystones og Danish Business Angels (DanBAN) har i samarbejde gennemført en større kortlægning af danske business angels aktivitet

Læs mere

Danske venturefinansierede virksomheder Fokus på omsætning, eksport og jobskabelse

Danske venturefinansierede virksomheder Fokus på omsætning, eksport og jobskabelse Danske venturefinansierede virksomheder Fokus på omsætning, eksport og jobskabelse Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at

Læs mere

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet Bjarne Henning Jensen, partner, Vækstfonden has been challenged on following issues: a. Vækstfonden: a top-down presentation: Who are we? Why are we around? What kind of values do we create? For whom are

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Venturekapital og bioteknologi i Danmark

Venturekapital og bioteknologi i Danmark Venturekapital og bioteknologi i Danmark - Perspektiver for fremtiden VÆKSTFONDEN Vækstfondens forretningsidé er at tilføre markedet risikovillig kapital dér, hvor markedets øvrige spillere tøver. Vores

Læs mere

Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding.

Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding. Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding. Kolding, torsdag den 8. september 2016 Erhvervskundechef Mogens Andersen og Erhvervskundechef Marianne Jeppesen / Side 1 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Future Greenland Mandag den 8. maj 2017 Hans Jørgen Østergaard, Erhvervskundedirektør

Future Greenland Mandag den 8. maj 2017 Hans Jørgen Østergaard, Erhvervskundedirektør Velkommen Future Greenland 2017 Mandag den 8. maj 2017 Hans Jørgen Østergaard, Erhvervskundedirektør Agenda Hvorfor Vækstfonden? Hvem kan vi finansiere? Hvad kan vi finansiere? Hvad lægger vi vægt på?

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

Evaluering af Vækstfonden

Evaluering af Vækstfonden Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. EXECUTIVE SUMMARY... 4 3. INDLEDNING... 8 3.1 ERNST & YOUNG S LØSNINGSMODEL... 8 3.2 AFGRÆNSNING OG FORBEHOLD... 9 3.3 RAPPORTENS OPBYGNING... 10 4. RAMMER OG VILKÅR

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture 20. juni 2012 / side 1 Jakob Fuhr Hansen - bio Jakob Fuhr Hansen Karriere 2011- Vækstfonden, Investment Director 2009-2011 Go

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Vejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed

Vejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed Vejen til kapital og kompetencer gennem Fra idé til virksomhed Et unikt brand Forskerpark Innovationsmiljø Investeringsselskab Selvstændigt aktieselskab Rådgivning og kapital fra fire kilder Innovationsmiljø

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

MEA kursus Virksomhedernes investeringsstrategi behov for kapital. Kenneth Larsen * Horsens d. 27. februar 2014

MEA kursus Virksomhedernes investeringsstrategi behov for kapital. Kenneth Larsen * Horsens d. 27. februar 2014 MEA kursus Virksomhedernes investeringsstrategi behov for kapital Kenneth Larsen * Horsens d. 27. februar 2014 MEA kursus: Virksomhedernes investeringsstrategi behov for kapital Formålet er at skærpe konsulenter

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte

Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte ARBEJDSPAPIR Sociale programvirksomheder har ansat flere udsatte Foreløbige resultater fra Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp Januar 2016 Hovedkonklusioner Det Sociale Vækstprogram (SVP) og Social

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Henrik Holst Elstrøm & Michael Eg Vejle, den 18. december 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan gør vi Sådan kommer

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar juni Journalnummer: Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar juni Journalnummer: Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 2012-30. juni 2015 Journalnummer: 1-33-70-7-12 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr:

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Folketingets Erhvervsudvalg

Folketingets Erhvervsudvalg Erhvervsudvalget 2010-11 L 181 Bilag 1 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. marts 2011 ØKONOMI- OG Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat samt

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 200831. januar 2011 Journalnummer: 13376211708 Kontraktens parter Region

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012 Finansiering med Vækstfonden Stig Poulsen 29. november 2012 Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 4.100 danske virksomheder Samlet tilsagn på 11,4 mia. kr. Direkte

Læs mere

Maritime Forretningsmuligheder AKKC Torsdag d

Maritime Forretningsmuligheder AKKC Torsdag d Maritime Forretningsmuligheder AKKC Torsdag d. 28-04-2016 Offentlige tilbud til iværksættere i Danmark (med fokus på Nordjylland) NewBizz 16-18 Vækst 2015 Next Step (Fødevarer) Opmærksom på Primære erhverv

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Finansiering efter EUDP - med Vækstfonden. Stig Poulsen, Vækstfonden 19. Januar 2011

Finansiering efter EUDP - med Vækstfonden. Stig Poulsen, Vækstfonden 19. Januar 2011 Finansiering efter EUDP - med Vækstfonden Stig Poulsen, Vækstfonden 19. Januar 2011 Agenda Hvad er Vækstfonden? Finansieringsmuligheder Hvad ser investorer på - hvordan ser forretningsplanen ud? 18. januar

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

René L. Damkjer Regional Program Manager Region Midtjylland (m.m.) 17/

René L. Damkjer Regional Program Manager Region Midtjylland (m.m.) 17/ InnoBooster: Vi i n v e s t e r e r i i n n o v a t i v e o g f l y v e d y g t i g e i d e e r m e d e n i n v e s t e r i n g p å m l. 5 0. 0 0 0 o g 5 m i o. k r o n e r i d i t i n n o v a t i v e

Læs mere