Kommunikation i Professioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation i Professioner"

Transkript

1 Kommunikation i Professioner Medarbejdere som er dygtige til at kommunikere er en forudsætning for levere velfærdsydelser af høj kvalitet. National strategi for velfærdsuddannelser Ole Mygind KoPra/UCN Dec

2 1 Resume Denne rapport beskriver kort baggrunden for videncenter for kommmunikation og læring i sundhedssektoren (fra 15. nov KoPra, Videncenter for Kommunikation i Praksis) samt nogle overvejelser omkring professionel kommunikation, som dette udfolder sig i UCN s uddannelser. Dernæst overvejelser omkring de kommunikationskompetencer nyuddannede professionsbachelorer skal have. Hvordan undervisning kan bidrage til dette, og hvad der kan forbedres og hvad Videncenter for Kommunikation i Praksis kan gøre i den sammenhæng. Rapportens analyser bygger på 5 dobbeltinterview og 4 enkelt interview, som er foretaget blandt udvalgte undervisere fra alle UCN s undervisningsområder. Rapportens anbefalinger bygger på foreslåede initiativer, ønsker, behov og forventninger som de interviewede har peget på, på tværs af områder og ansættelsessted. Der vil således være relevante initiativer på enkelte uddannelser som ikke beskrives i denne rapport. I forhold til de afsnit i rapporten, der beskriver interessentanalysen er der beskrevet nogle anbefalinger. I det afsluttende afsnit forventninger til videncentret er anbefalingerne overordnet beskrevet ud fra en kategorisering af HVAD videncentret kan iværksætte af initiativer samt HVORDAN dette kan gøres. Vægten i rapporten er lagt på de initiativer der kan iværksættes på tværs af UCN s uddannelsesområder.

3 2 Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 3 Baggrund... 3 Kommunikation og samtale... 5 Kommunikationen og samtale i UCN... 7 Samtalens hvad og hvordan... 9 Interessentanalyse Mål med interviewundersøgelsen: Metode Status på uddannelserne Anbefalinger Kommunikation integreres Anbefalinger Hvornår undervises der i kommunikation Anbefalinger De studerendes kommunikation i praksis Anbefalinger Problemer samt ønsker og behov Forventninger til videncenter Forventninger der har fokus på HVAD Forventninger der har fokus på HVORDAN Anbefalinger Afrundning... 22

4 3 Indledning Styregruppen og den faglige følgegruppe for KoPra - Videncenter for Kommunikation i Praksis, har løbende drøftet Videncentrets genstandsfelt og mulige og nødvendige behov for justeringer. Det er målet at have et Videncenter, der er i overensstemmelse med behov i alle UCN s uddannelser og det praksisfelt, UCN uddanner til. I august 2010 blev det besluttet, at Videncentret inden udgangen af 2011skulle afdække behov /muligheder vedrørende ændring i centrets genstandsfelt. I maj 2011 anbefalede styregruppen, at Videncentret i højere grad har kommunikation i professioner som det bærende genstandsfelt, samt at Videncenteret i endnu højere grad er målrettet alle professioner i UCN og praksisfeltet. Samtidig besluttes det at gennemføre en interessentanalyse i efteråret Desuden anbefales det at have fokus på den betydning, den hastige udvikling af nye kommunikationsteknologier fx i forhold til velfærdsteknologi har for de studerende og de professioner, som UCN uddanner til. I dette dokument redegøres der indledningsvis for beslutningen om ændring af genstandsfeltet. Interessentanalysen beskrives, og resultaterne præsenteres. Til slut skal også nævnes at denne undersøgelse har været en øjenåbner. Der var enkelte af de interviewede der ikke anede at videncentret eksisterede før de blev inviteret til at deltage i interviewet. Baggrund I dette afsnit redegøres for baggrunden for at ændre Videncentrets fokus på kommunikation og læring i sundhedssektoren, til fokus på kommunikation i praksis og på professionel kommunikation og kommunikation i alle uddannelser i UCN.

5 4 I 2008 blev det besluttet at etablere Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren. Planlægningsfasen foregik før Sundheds- CVU og CVU Nordjylland blev fusioneret. Videncentret blev således oprindeligt og primært planlagt som et Videncenter for det sundhedsfaglige område. Der blev dog i visionen og projektplanen indskrevet intentioner om at anlægge et bredt perspektiv på kommunikation, læring og sundhed, bl.a. for at være forberedt på den forestående fusion. Målgruppen var patienter og sundhedssektoren med fokus på kommunikation til, med og om patienter. Det var således hensigten at åbne muligheden for, at både det sundhedsfaglige og pædagogiske område ville være relevante samarbejdspartnere i forbindelse med Videncentrets genstandsfelt. Intentionen med at vælge det brede kommunikations- lærings- og sundhedsbegreb var således bl.a. at forberede Videncentret på den forestående fusion mellem CVU Nordjylland og Sundheds- CVU. Det er følgegruppens og styregruppens vurdering, at lærer- og pædagoguddannelserne i praksis aldrig har betragtet Videncentret som en naturlig del af deres virke og interesseområde, men betragtet Videncentret, som værende knyttet til det sundhedsfaglige hovedområde. I forbindelse med etableringen af University College Nordjylland og fusionen med erhvervsuddannelserne inden for Teknologi og Business området er dette dilemma forstærket, og behovet for en ændring af genstandsfelt endnu mere åbenbar og påkrævet. Videncenter for Kommunikation og Læring har haft som vision og mål at etablere et samarbejde på tværs af hele UCN omkring et bredt sundhedsbegreb. På trods af vision og målsætning om at være et Videncenter for hele UCN er det følgegruppens og styregruppens vurdering, at Videncentret stadig betragtes som et

6 5 Videncenter for SUND. Det er således ikke på tilfredsstillende vis lykkedes Videncentret at blive et Videncenter for hele UCN. Beslutningen om at undersøge mulighederne for at have Kommunikation i Praksis, Professionel kommunikation og Kommunikation i professioner og som genstandsfelt skal ses og forstås i dette perspektiv. Initiativet mht. at justere genstandsfelt skal i et overordnet perspektiv også ses i lyset af den Nationale strategi for velfærdsuddannelser, hvor der i forbindelse med indsatsområde II nævnes, at der er behov for at styrke samspillet mellem teori og praktik i uddannelserne. Bl.a. ved at gøre professionsuddannelserne bedre og mere praksisnære. (se p.6 og 10f i National strategi - for velfærdsuddannelserne; Udg. af Danske Regioner, FTF, KL og Professionshøjskolernes rektorkollegium ) På det lokale niveau har initiativet til formål at opfylde UCN s strategi om at styrke samarbejdet mellem videncentre, grunduddannelser, praksis og forskning, samt visionen om, at videncentrene skal have fokus på områder, der er relevante for den samlede UCN koncern. Det lokale niveau skal også ses i sammenhæng med indsatsområde III i den Nationale strategi for velfærdsuddannelser, der har fokus på at sikre høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsstrategi. (ibid, p 6) Kommunikation og samtale Samtale er en daglig aktivitet for de fleste mennesker. Det er en af de mest naturlige måder at være sammen på. En samtale kan defineres som et møde mellem mindst to personer, hvor de med hver deres perspektiv på verden tager eller får kontakt og indgår i en interaktion (et samspil), hvor der foregår informationsudveksling og koordinering af mening. Resultatet kan være enighed eller uenighed. Ofte er samtalen én episode i en længerevarende relation. Episoden er kontekstafhængig, dvs. afhænger af deltagernes positioner, erfaringer, forventninger, intentioner og relationer, samtalens formulerede og uudtalte formål, omgivelserne, kulturen, de fysiske rammer, tidspunktet og meget mere.

7 6 En professionel samtale er konkret, den har et formål og en kontekst. Samtalen kan lokaliseres til et sted og en tid. Det er muligt at tale om en samtales hvad og hvordan, om et indhold og en metode samt nogle deltagere. Samtaler udgør også den sammenhæng, hvor professionsuddannede omsætter og aanvende deres viden, begreber og teori om kommunikation til en konkret virkelighed og en kontekst. Samtalen er det, der foregår i nogle sammenhænge/kontekster, hvor de professionelle møder forældre, børn og unge, kunder, klienter, patienter eller borgere. Der er altid mindst to parter i en samtale og nogle rammer. Samtaler har et navn, som typisk indikerer noget om et formål, om deltagere og evt. om metode og rammer/kontekst fx; Skole-hjem-samtalen Elev-samtalen Målsamtalen Forventningssamtale Udviklingssamtalen Indlæggelsessamtale Udskrivningssamtale Undersøgelsessamtale Visitationssamtale Hjemsendelsessamtalen Konfliktløsning/mægling Den vanskelige samtale Den svære samtale Rådgivningssamtalen Afklaringssamtalen RKV- samtalen (real-kompetence-vurderings-samtalen) Den motiverende samtale Samtale i øjenhøjde Rundbordssamtalen Blive kendt samtalen Introduktionssamtalen Afskedssamtalen. Tolkesamtalen Medarbejderudviklingssamtalen Ansættelsessamtalen

8 7 Kollegial samtale Det vil i uddannelserne ved UCN være forskelligt, hvilke af ovenstående samtaler, der foldes ud i den enkelte uddannelse og i den enkelte profession, ligesom der kan være endnu flere former for samtaler. Med den professionelle samtale som Videncentrets genstandsfelt vil det være muligt at identificere elementer i samtalen og i samtalens kontekst; formål, forløb, hvad og hvordan. På samme måde vil et fokus på professionelle samtaler knytte UCN s uddannelser tættere til praksisfeltet, som det anbefales i den Nationale strategi for velfærdsuddannelser. Kommunikationen og samtale i UCN Det antages at alle professioner i UCN betragter kommunikation med professionens målgruppe; forældre, børn og unge, kunder, klienter, patienter eller borgere som særdeles vigtigt. Kommunikation og samtale med forældre, børn og unge, kunder, klienter, patienter og borgere er en vigtig kompetence i professionsuddannelserne og i den professionelle praksis. I flere uddannelser konkurreres der mellem ressourcer til og opmærksomhed på kommunikationskompetence og specifikke monofaglige kernekompetencer. I alle uddannelser betragtes kommunikationskompetencer som et vigtigt videns- og færdighedsområde. I nogle uddannelser indgår kommunikation som et selvstændigt fag i andre uddannelser er kommunikation et integreret i andre fag. Det er i UCN udbredt med etablering af kerne-/monofaglige undervisningsrum/ professionslokaler, disse lokaler er også en del af det såkaldte 3. læringsrum. Det

9 8 gælder fx bevæg laboratorium for fysioterapeutstuderende, fødestue for jordemoderstuderende, og fx udtryk, drama og musiklokale og værksted, natur og tekniklokale for det pædagogiske område. Værdien af læring gennem praksis skal højnes. Det betyder, at der skal fokus på undervisningsmetoder, didaktik m.v., der styrker inddragelse af praksisnære problemstillinger og samtidig giver sammenhæng til relevant teori. Virkelighedsnære cases bør inddrages oftere i undervisningen og praksis skal ind i teoriundervisningen gennem øget brug af simuleret praksis - det såkaldte 3. læringsrum. (ibid p.10) Det er i UCN sparsomt med konkrete lokaler/værksteder hvor der øves, trænes eller læres kommunikation. Udvikling af kommunikationskompetencer foregår i betragtelig grad i praktikkerne og har kun i ringe omfang egne lokaler på UCN. Det er også en løbende diskussion i bl.a. Videncentrets faglige følgegruppe om det er muligt at tænke kommunikation væk fra sin kontekst og træne kommunikationskompetencer eller kommunikationsfærdigheder i særligt indrettede lokaler. På sundhedsuddannelserne er der etableret et særligt lokale, hvor der trænes kommunikation og samtale. Dette lokale og bl.a. deraf følgende fokus på kommunikation, anses for at have bidraget til udvikling af det faglige miljø og kvalitetsudvikling af kommunikationsundervisningen i de enkelte uddannelser. Disse miljøer kan fx initiere udviklingsprojekter, kortlægge kommunikations curriculum i de enkelte uddannelser og komme med forslag til kommunikationskurser etc. De enkelte uddannelser i UCN er meget forskellige, og det må forventes, at ønsker og behov mht. udvikling af lokale faglige miljøer i forhold til kommunikation vil variere. Derfor vil Videncentrets opgave i denne forbindelse være supporterende i forhold til de enkelte uddannelsers behov og ønsker mht. at samarbejde om udvikling af de studerendes kommunikationskompetencer.

10 9 Samtalens hvad og hvordan De studerende i professionsuddannelser skal vide, hvad kommunikation er, og hvordan de kommunikerer i de professionelle sammenhænge, de deltager i. De skal have kendskab til og viden om relevante begreber, teorier og metoder i forhold til kommunikation. Og de skal opøve og udvikle kommunikative færdigheder, som de kan anvende i forbindelse med udførelsen af deres profession. Kommunikation og samtale kan betragtes som en abstrakt disciplin eller opfattes som det konkrete, der foregår når den professionelle deltager i forskellige typer eller genrer af samtaler med de mennesker, som professionerne retter sig indsats imod. Professionel kommunikation og kommunikation i praksis bygger ikke bare på abstrakte begreber og teorier, vi bruger også vores krop, vores stemme, vores nærvær, vores sprog etc, alt det, der også indgår i den ikke-professionelle kommunikation. Som professionel har man en særlig rolle med et særligt ansvar for samtalens forløb, formål og opgaver. (p. 87, Den Pædagogiske Kultur Grundbog i kommunikation organisation og ledelse, Susanne Idun Mørch) Videncentrets aktiviteter bygger på den præmis, at denne kommunikation og disse samtaler kan beskrives og gøres til genstand for analyse mhp., hvordan den professionelle kan lære disse færdigheder. Der findes inden for sundhedsområdet solid evidens for de positive effekter af kommu nikationstræning vha. de metoder der indgår i fx Calgary-Cambridge modellen. Præmissen for denne model er bl.a. at der i professional kommunikation indgår færdigheder, der kan beskrives, trænes og læres. (Aspergren K (1999), Teaching and Learning Communication Skills in Medicine: a review with quality grading of articles Medical Teacher 21 (6)) Det vil være en videncenter opgave at undersøge mulighederne for at denne viden anvendes og bringes i spil inden for andre af UCN s uddannelsesområder.

11 10 Interessentanalyse Mål med interviewundersøgelsen: 1. En kortlægning af uddannelsernes nuværende status mht. undervisning i kommunikation. 2. At få et billede af kommunikative og samtalemæssige problemstillinger, som studerende og nyuddannede fra UCN skal kunne håndtere i forbindelse med deres professionsudøvelse. 3. At tilvejebringe et billede af uddannelsernes og studerendes ønsker, behov og muligheder mht. et fremtidigt samarbejde med Videncentret. På den baggrund er det formålet med analysen og denne beskrivelse at få et overblik over de ønsker, behov og forventninger ansatte i UCN, der arbejder med kommunikation og kommunikationsundervisning, har til videncentret. Rapporten kan kvalificere de beslutninger, prioriteringer, mål og handlinger som Videncenteret skal foretage mhp. at være et videncenter for alle uddannelsesområder i UCN. Målet med undersøgelsen er således at gøre det muligt for videncentret at navigere i overensstemmelse med de ønsker og behov der er blandt ansatte i UCN som på tværs af uddannelser beskæftiger sig med kommunikation. Hensigten er at beskrive det der er fælles og fremhæve det, som kan bringe KoPra videre i forhold til at være et videncenter på tværs af alle UCN s uddannelser. De fælles punkter fremhæves overskriften Anbefalinger.

12 11 Den store forskel mellem uddannelserne og mange de forskellige perspektiver på kommunikation gør det er vanskeligt at fremstille og yde den enkelte uddannelse retfærdighed mht. detaljeringsgraden, hvilket heller ikke har været målet. Metode Interviewundersøgelsen er gennemført i efteråret 2011 med udpegede repræsentanter. Chefniveauet blev kontaktet og bedt om at udpege to repræsentanter fra ansvarsområdet. Følgende uddannelsesområder i UCN, grunduddannelser og efter-videreuddannelse, har deltaget i undersøgelsen: Pædagoguddannesen Business Sygeplejerske uddannelsen Sundhedsuddannelserne Act2learn Sundhed Act2learn HR Læreruddannelsen Interviewene blev planlagt som dobbeltinterview med to personer fra samme område. To interview blev gennemført som enkelt interview, i alt blev der gennemført 9 interviews. Interviewene varede fra ½ - 1½ time. Interviewene er lydoptaget, transskriberet og analyseret enkeltvis. Efterfølgende er der analyseret på tværs af materialet for fælles træk og mønstre i forhold til det oprindelige mål med interviewundersøgelsen og i forhold til fælles tematikker. Status på uddannelserne Kommunikationsundervisningen på UCN bærer præg af et stort engagement blandt underviserne og stor forskellighed i planlægning og gennemførelse af undervisningen. Det er generelt at undervisning i kommunikation er meget spredt og fordelt på mange fag og foregår såvel på skolen som i praktikken. Udvikling af de studerendes kommunikationskompetencer vurderes og prioriteres højt af de enkelte underviser.

13 12 Forskelligheden gælder både mht. indhold, metode og placering på de enkelte uddannelses curriculum. Underviserne efterlyser forskellige former for netværk eller faglige fælleskaber omkring kommunikationsundervisning. Kommunikationsundervisning retter sig mod at kommunikationskompetencer har mange forskellige anvendelsesområder. Formålet med kommunikations undervisningen er som følge deraf også forskelligartet; den studerendes egne læringskompetencer (fx skriftlighed og formidling og samtaler om egen uddannelse og egne læringsdokumenter), anvendelse af kommunikation i mødet med borgerne (fx formelle og uformelle samtaler med forældre, børn og kunder) og mod teoretiske og begrebsmæssige kompetencer. Anbefalinger Der kan udarbejdes en oversigt og et inspirationskatalog over hvordan kommunikationsundervisningen tilrettelægges og gennemføres på de enkelte uddannelser. Fx mht. en tidsmæssig placering på moduler i uddannelsen og mht. fordeling mellem skoleforløb og praktik. Beskrivelsen kan ledsages af refleksioner over fordele og udfordringer ved de forskellige valgte modeller. Det anbefales at videncentret afklarer hvilket formål for kommunikationsundervisning på uddannelserne, der skal udgøre videncentrets primære fokus. Kommunikation integreres Kommunikation og kommunikationsundervisning er på nogle uddannelser et selvstændigt fag, men er primært integreret i andre fag. Et eksempel på dette er på pædagoguddannelsen, hvor der undervises i kommunikation indenfor faget Dansk, Kultur og Kommunikation. På Business er kommunikationen tilrettelagt med fokus på kundekontakter og kunderelationer. At elementer af kommunikation indgår i forskellige fag, medfører at den litteratur som de studerende anvender, er meget spredt og findes i mange forskellige bøger, forskellige kopier og forskellige praktiske eksempler. På pædagoguddannesen arbejdes der fx med retorik og sprogudvikling i danskfaget og med relationer og anerkendende kommunikation i pædagogik og psykologi. Denne opsplitning og integration af kommunikation medfører en række udfordringer mht. fx at koordinere indholdet i kommunikationsundervisningen. Desuden medfører det naturligt store udfordringer mht. at skabe et stærkt fagligt miljø omkring kommunikationsundervisningen og den kommunikative dagsorden i uddannelserne.

14 13 Det fremgår af interviewene at kommunikationsundervisning på den ene side betragtes som et selvstændigt fag med egne teorier, begreber og metoder. På den anden side er der bred enighed om at den del af undervisning i kommunikation, som handler om at anvende kommunikation i det professionelle arbejde, mest hensigtsmæssigt knyttes til fagområder hvor kommunikation er en forudsætning for at noget andet lykkes. Dette kan fx være når kommunikation og kommunikationsundervisning knyttes sammen med en særlig undersøgelse som de studerende skal foretage, en målsamtale eller til en salgsog rådgivningssamtale. I flere interviews beskrives det som både en styrke og som en særlig udfordring at vellykket undervisning i kommunikation forudsætter en integration af kommunikationsundervisningen i andre fag. Denne udfordring består bl.a. i at kommunikation vil være i konstant konkurrence med andre fag om de ressourcer der er til rådighed. Samtidig med at dette også giver mulighed for netop at lære kommunikation koblet til professionens genstandsfelt. Dette udtrykkes fx sådan; Kommunikation skal være noget man øver, når man lærer noget andet. Anbefalinger Det anbefales at videncentret etablerer et netværk der har fokus på den særlige problematik der gør sig gældende mht. at kommunikationsundervisning både er et selvstændigt fag samt et fag der tilstræbes integreret i andre fag. Netværket anbefales etableret som et videnskabende netværk, hvis mål det er at udarbejde et serieskrift med fokus på denne problematik. Hvornår undervises der i kommunikation Kommunikationsundervisningen er placeret på meget forskellige tidspunkter i de enkelte uddannelser, der er blandt de interviewede størst tilfredshed med kommunikationsundervisningen på de uddannelser, hvor kommunikationsundervisningen er praksisnær og en del af undervisningen er placeret tidlig og som minimum før de studerende skal i praktik. Kommunikation med borgerne er i nogle uddannelser primært henlagt til praktikken i andre uddannelser trænes kommunikationen som rollespil og i særlige kommunikationslaboratorier. Der udfoldes mange undervisningsmæssige tiltag for at koble kommunikation med det praksisfelt som de studerende skal agere i som nyuddannede.

15 14 Motivationsmæssigt betyder det også meget for de studerende at kommunikationsundervisningen er knyttet tæt til praktikken og de udfordringer de møder som nyuddannede. Praksisnær kommunikations undervisning er ekstrem motiverende. Anbefalinger Det anbefales at gennemføre en evaluering blandt nyuddannede professionsbachelorer, for at får overblik over og beskrive de praksisnære kommunikationsforløb der er gennemført på forskellige uddannelsesforløb. Det anbefales at udarbejde et inspirationskatalog med udgangspunkt i de kommunikationsundervisnings forløb der er planlagt med fokus på at være meget praksisnære. De studerendes kommunikation i praksis Det er gennemgående at de studerende klarer sig meget forskelligt. Det er også påfaldende at denne vurdering er foretaget på et meget subjektivt grundlag, i den forbindelse efterlyses der blandt informanterne redskaber til at måle de studerendes færdigheder/kompetencer og kunnen på det kommunikative område Det nævnes at det for en del studerende er det et lille praksischock som nyuddannet at skulle stå på egne ben uden mulighed for at have vejlederen som backup. Dette forhold peger på praktikvejlederen og de kliniske underviser som nogle meget centrale personer i forhold til de studerendes tilegnelse af kommunikationskompetencer. Undersøgelsen giver således ikke grundlag for at vurdere, hvordan de studerende klarer sig kommunikativt i praksis. Men interviewspørgsmålet afslørede indirekte en anden central problematik, nemlig at der mangler kendskab til eller fokus på evalueringsmetoder og redskaber der kan hjælpe med at vurderer hvordan de studerende mestre kommunikation i praksis. Anbefalinger Det anbefales at igangsætte initiativer der kan føre til at der udvikles/beskrives evaluerings- og måleredskaber som kan anvendes til at evaluere og måle de studerendes kommunikationsfærdigheder og kompetencer.

16 15 Problemer samt ønsker og behov Centrale problemer samt ønsker og behov var i interviewundersøgelsen delt op i to selvstændige temaer, men blev af informanterne koblet naturligt sammen, hvorfor denne fremstilling også behandler dette under et. Der er også et vist sammenfald mellem ønsker og behov samt informanternes forventninger til videncentret. Det fremføres af flere informanter, at der er få ressourcer til kommunikationsundervisning, denne problematik uddybes senere. Men det ligger udenfor denne undersøgelses og udenfor videncentrets formål og mission, at ændre på disse eksternt definerede betingelser. Videncentrets formål er at skabe og beskrive viden om fx vellykkede metoder, strategier og redskaber der kan anvendes i kommunikationsundervisningen og af de nyuddannede i deres professionelle praksis. Det er således drøftelser og prioriteringer i de enkelte uddannelser der er afgørende for den konkrete udmøntning af hvordan kommunikationsundervisningen planlægges og gennemføres. I nogle uddannelser er der placeret samtaletræning på studiedage som er henlagt til skolen i praktikperioden. Dette er med til at sikre en praksisnær sammenhæng i uddannelsen, som bl.a. også nævnes i den nationale strategi for velfærdsuddannelserne. Problematikken i denne sammenhæng, udgøres af den reduktion i antallet af studiedage de studerende tilbringer på skolen i deres praktik- eller kliniktid. Dette betyder at den praksisnære sammenhænge i forbindelse med kommunikation er under pres. Det nævnes at der på bekendtgørelsesniveau er nogle fagkonflikter, hvor kommunikationsdelen har tabt. Dette kommer bl.a. til udtryk i følgende; Flere ressourcer nævnes af de fleste interviewede som et stort ønske, fx: flere timer til undervisning i kommunikation, mere rollespil. Dette er måske ikke så overraskende når de interviewede, er personer der er centralt placeret på uddannelserne i forhold til kommunikationsundervisning, men afspejler meget konkret den konkurrence der er mellem tid og ressourcer til forskellige fagområder. I forbindelse med ønsket om mere øvelse og træning i kommunikation, som fremføres af flere, udtrykker én af de interviewede det på denne måde; en ting er jo at få noget at vide noget om kommunikation (undervisning), men det er en anden ting at øve og træne kommunikation. Dette udsagn udtrykker at anvendt kommunikation i professionsuddannelser er central.

17 16 At undervisningen i kommunikation er spredt ud over uddannelsen både i både tid og fag (forskellige undervisere) samt knyttet til og integreret i flere kernefaglige områder, medfører en særlig udfordring mht. at have overblik over og planlægge progression i kommunikationsundervisningen. Den konkrete tilrettelæggelse af kommunikationsundervisningen og kommunikationscurriculum bliver således et stort og centralt tema. Det drejer sig især om hvornår undervisningen i kommunikation er placeret i den enkelte uddannelse og hvordan kommunikationsundervisningen er tilrettelagt mht. fordeling mellem teori og praktik forløb og hvordan det praksisnære undervisningsrum etableres. Det nævnes flere gange at fokus for undervisningen i kommunikation med fordel kan ændres/justeres. Fx nævnes, at der på sygeplejerske udd. med fordel kan være mere fokus på samarbejdet og kommunikationen med pårørende, da disse i dag udgør en meget central samarbejdspartner. Samt at digitaliseringen medfører behov for nye kompetencer. Sådanne justeringer af kommunikationsundervisningen udgør en stor logistisk og organisatorisk udfordring bl.a. fordi kommunikations undervisningen er spredt på mange fag, foregår i praktik og på teoriforløbene og fordi mange undervisere er involveret. Herunder er en liste over konkrete ønsker som kom til udtryk i interviewundersøgelsen: Der efterlyses faciliteter (lokaler og udstyr), hvor studerende kan optage samtaler på video. At videncentret og videncentrets aktiviteter bliver mere synlige i og udenfor UCN Flere ressourcer til kommunikationsundervisning. Endnu mere integration af kommunikationsundervisningen i øvrige fag Kommunikationskursus og uddannelse til alle undervisere der beskæftiger sig med kommunikation. Ønske om mere inspiration; temadage eller træningsdage artikler og litteratur og større netværk Med den igangværende digitalisering af velfærdsuddannelserne bliver der et aktuelt behov for at beskæftige sig med hvad dette betyder for kommunikationen. Mere fokus på nonverbal kommunikation i grunduddannelserne. Fokus på særligt udvalgte samtaler fx den motiverende samtale, den svære samtale. Der skal være mere af patienternes/borgernes perspektiv i uddannelserne og patienterne skal her opfattes som en partner og ikke én der skal ændres. Professionsuddannedes opgave er primært, bl.a. via kommunikation, at medvirke til at patienterne bringes til at kunne tage et valg på et fornuftigt grundlag. Kommunikation bør hænge sammen med koordination kommunikation er en forudsætning for koordination. Fremtiden kræver at professionelle er gode til at koordinere.

18 17 Forventninger til videncenter Der udtrykkes generelt store forventninger til samarbejdet med videncentret. I dette afsnit er forventningerne tematiseret indenfor to hovedområder som de interviewede har påpeget. Det drejer sig for det første om forventninger til at videncentret i samarbejde med grunduddannelserne og efter-videreuddannelserne kan udvikle konkrete MATERIALER; metoder, modeller, redskaber, beskrivelser og idékataloger, som kan bidrage til udvikling af kommunikationsundervisningen ved UCN. Denne første forventning har fokus på HVAD. Det andet tema indenfor forventninger til videncentret har fokus på HVORDAN. Dette tema kan overordnet beskrives som, skabe mulighed for VIDENDELING og etablering af NETVÆRK, her er fokus på at etablere videndelingsmuligheder fx kurser, seminarer, temadage samt etablere temaspecifikke netværk på tværs af UCN s områder men med fokus på fælles problematikker og udfordringer. Denne oplistning af forventninger til videncentret vil indgå i videncentrets overvejelser og prioriteringer af indsatsområder og konkrete handlinger. Indsatsområder og arrangementer kan vurderes i forhold til hvad der har størst appel på tværs af UCN. Desuden kan oversigten være udgangspunkt for at prioritere, hvilke områder som det forskningsmæssigt kan være relevant at initiere. Der er generelt en meget stor interesse for videncentret og for hvad videncentret kan medvirke til mht. at kvalitetsudvikle og forbedre kommunikationsundervisningen og undervisning omkring professionel kommunikation ved UCN. Sammen med interessen er der også et stort ønske om at de prioriterede indsatser og initiativer bliver udarbejdet og gennemføret i et nært og involverende samarbejde med de underviser der står for kommunikationsundervisningen i UCN. Et tæt og involverende samarbejde mellem videncentret og de underviser der underviser i kommunikation vil øge anvendeligheden af den viden der skabes. Forventninger der har fokus på HVAD Under denne overskrift er der først formuleret seks forventninger til videncentret, der har fokus på at udarbejde forskelligt skriftligt idé -, inspirations- og støttemateriale. Dernæst er der 2 forventninger der har udvikling af konkrete afgrænsede opgaver som fokus og til slut er der én forventning der har fokus på at videncentret kan spille en

19 18 central rolle i forbindelse med implementeringen af digitaliseringsstrategien, som er formuleret af IT-og Telestyrelsen. Udarbejde et idé- og inspirationskatalog der beskriver hvordan undervisning i og anvendelse af kommunikation kan integreres i andre af uddannelsernes fag. Indsamle og beskrive modeller og materiale om hvordan der undervises i kommunikation i UCN s uddannelser og efter-videreuddannelser Der er et ønske om at videncentret kan medvirke til at udvikle redskaber, der kan måle de studerendes udvikling og færdigheder på det kommunikative område. Specifikt nævnes ønsket om at der udvikles redskaber til evaluering af kommunikationsfærdigheder ved fx eksamen og prøver. Desuden ønskes der udarbejdet eksempler på hvordan kommunikationsting kan komme ind i eksamensstrukturen og skriftlige opgaver. Skabe overblik over tilgængelig viden og skabe en strategi for ønsket vidensudvikling indenfor kommunikations undervisning Database over de undervisere med kommunikations kompetencer og ressourcer der er findes i UCN. Oversigten skal indeholde hvem der underviser i hvad ved UCN s grunduddannelser, samt efter og videreuddannelser. Udvikle valgfag med kommunikation som omdrejningspunkt. Udvikle kommunikationsudstyr fx et mobilt kommunikationslaboratorium. At videncentret involvere sig i arbejdet med digitale kommunikationsmidler fx i forbindelse med telemedicin og andre tekniske enheder. Samt at videncentret mere generelt kan være med til at finde ud af hvilket udstyr der er behov for og skal vælges i forbindelse med den digitaliseringsstrategi der forventes implementeret. Forventninger der har fokus på HVORDAN Under denne overskrift er der indledningsvis fokus på etablering af netværk, både interne og eksterne, som metoder til at erfaringsudveksling, videndeling og videnskabelse. Dernæst er der fire punkter der har fokus på afholdelse af kurser og seminarer. Dette følges op af to punkter der foreslår udvikling af specifikke kurser. Derefter nævnes tre forventninger der har fokus på videncentrets formidlingsopgave og rolle som tovholder.

20 19 Etablering af netværk af forskellig art nævnes også af mange. Netværk vil kunne etableres med udgangspunkt i de forventninger der er beskrevet under overskriften HVAD Kommunikationsnetværk med andre dele af UCN, nationalt og internationalt. Internationalt seminar i Aalborg/UCN om kommunikation. Udviklingsdage, konferencer for et samlet underviserkorps i UCN, med fokus på hvad der kan implementeres i undervisning. Afholde små-kurser for underviserne i kommunikation fx flere procesvejlederkurser Udvikle kurser omkring digitalisering Udvikle kurser om konfliktløsning Holde underviserne opdateret om udvikling omkring digitalisering og nye redskaber. Informere om kurser og efteruddannelsesaktiviteter. Etablering af en pool af rollespiller af fx studerende fra UCN eller psykologistuderende fra AAU. Det kan også være professionelle eller amatørskuespiller eller andre som kan gå ind og være part i en samtale, fordi de har erfaring fra den branche/fagfelt, hvor den studerende skal øve kommunikation. Anbefalinger Det anbefales at videncentret igangsætter arbejdet med at etablere faglige videnskabende netværk på tværs af uddannelsesområder i UCN. De videnskabende netværk skal dannes omkring faglige problemstillinger, som har en stor grad af genkendelighed i flest mulige uddannelsesområder. Disse videnskabende netværk kan udgøre den organisatoriske ramme for HVORDAN der i UCN arbejdes med at udvikle kommunikation i praksis. Herunder nævnes nogle konkrete eksempler på fokusområder, disse eksempler udgør HVAD der i UCN kan arbejdes med at udvikle i forhold til kommunikation i praksis.

21 20 Etablere flere videnskabende netværk og fora der bl.a. kan arbejde med at udvikle metoder, modeller og materiale der kan anvendes i forbindelse med at integrere kommunikation i andre fag i uddannelserne. De videnskabende netværk kan i princippet have fokus på alle de formulerede forventninger der går på tværs af UCN s uddannelsesområder. Formålet med de videnskabende netværk kan også være erfaringsudveksling, inspiration og videndeling. Beskrive rammerne for hvordan kommunikation kan være udgangspunkt for eller en del af en skriftlig opgave/projekt eller en mundtlig prøve/eksamen. Til dette skal der udvikles redskaber der kan måle de studerendes kommunikationskompetence. Etablere praksisnære undervisningsrum, i forbindelse med kommunikationsundervisning. Fx ved at indsamle og udvikle modeller og materiale, der bl.a. kan anvendes i forbindelse med rollespil som en metode til udvikling af de studerendes kommunikationskompetencer, samt arbejde med metoder og modeller for at integrere kommunikation i de studerendes praktikker og klinikkerne. Modeller, metoder, litteratur, redskaber til måling af hvad der virker på kommunikationsområdet, opgaver

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Centerstrategi Center for Børn med Handicap CBH kompetenceudviklingsstrategi Med udgangspunkt i CBH vision og strategi 2013-2014, har centeret følgende kompetenceudviklingsstrategi for perioden. Hensigten er at fokusere kompetenceudviklingen i centret,

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Kommissorium for frafaldsanalysen

Kommissorium for frafaldsanalysen Kommissorium for frafaldsanalysen Baggrund for undersøgelsen Region Nordjylland (RN), University College Nordjylland (UCN) og SOSU Nord har en fælles interesse i at sikre uddannelse af kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Notat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015

Notat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015 Notat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015 Indledende oplæg ved rektor Ulla Koch og efterfølgende oplæg ved uddannelsesdirektør Hanne Fischer Ulla Koch indledte det fælles møde for de sundhedsfaglige

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

DANSK SYGEPLEJESELSKAB DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk

Læs mere

STRATEGISKE SIGTELINJER

STRATEGISKE SIGTELINJER STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Af vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Undervisere og kliniske vejleder, der er knyttet til

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2011 i VIA,, der falder inden for en af følgende kategorier (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012): Projekter

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

REFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen

REFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen REFERAT Uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen Mødetidspunkt: Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 14.00-16.00 Mødested: Referent Deltagere: Hobrovej 85, 9000 Aalborg Lokale 320 Gitte Orlowitz Anne Krogh,

Læs mere

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej I mit arbejde er jeg opmærksom på beboere og kollegers faglige behov, herunder kravene til de kompetencer, det medfører at kunne give den bedste faglige

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2013-juni 2014 Der har i alt været 17 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole Del 1: Stamoplysninger Projekttitel Ansøger(e)s navn(e) Uddannelsestilknytning Antal timer der søges i 2012 Kan hele projektet gennemføres inden for ovenstående time-/tidsramme? Hvis nej: Hvilke faser

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere