Kommunikation i Professioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation i Professioner"

Transkript

1 Kommunikation i Professioner Medarbejdere som er dygtige til at kommunikere er en forudsætning for levere velfærdsydelser af høj kvalitet. National strategi for velfærdsuddannelser Ole Mygind KoPra/UCN Dec

2 1 Resume Denne rapport beskriver kort baggrunden for videncenter for kommmunikation og læring i sundhedssektoren (fra 15. nov KoPra, Videncenter for Kommunikation i Praksis) samt nogle overvejelser omkring professionel kommunikation, som dette udfolder sig i UCN s uddannelser. Dernæst overvejelser omkring de kommunikationskompetencer nyuddannede professionsbachelorer skal have. Hvordan undervisning kan bidrage til dette, og hvad der kan forbedres og hvad Videncenter for Kommunikation i Praksis kan gøre i den sammenhæng. Rapportens analyser bygger på 5 dobbeltinterview og 4 enkelt interview, som er foretaget blandt udvalgte undervisere fra alle UCN s undervisningsområder. Rapportens anbefalinger bygger på foreslåede initiativer, ønsker, behov og forventninger som de interviewede har peget på, på tværs af områder og ansættelsessted. Der vil således være relevante initiativer på enkelte uddannelser som ikke beskrives i denne rapport. I forhold til de afsnit i rapporten, der beskriver interessentanalysen er der beskrevet nogle anbefalinger. I det afsluttende afsnit forventninger til videncentret er anbefalingerne overordnet beskrevet ud fra en kategorisering af HVAD videncentret kan iværksætte af initiativer samt HVORDAN dette kan gøres. Vægten i rapporten er lagt på de initiativer der kan iværksættes på tværs af UCN s uddannelsesområder.

3 2 Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 3 Baggrund... 3 Kommunikation og samtale... 5 Kommunikationen og samtale i UCN... 7 Samtalens hvad og hvordan... 9 Interessentanalyse Mål med interviewundersøgelsen: Metode Status på uddannelserne Anbefalinger Kommunikation integreres Anbefalinger Hvornår undervises der i kommunikation Anbefalinger De studerendes kommunikation i praksis Anbefalinger Problemer samt ønsker og behov Forventninger til videncenter Forventninger der har fokus på HVAD Forventninger der har fokus på HVORDAN Anbefalinger Afrundning... 22

4 3 Indledning Styregruppen og den faglige følgegruppe for KoPra - Videncenter for Kommunikation i Praksis, har løbende drøftet Videncentrets genstandsfelt og mulige og nødvendige behov for justeringer. Det er målet at have et Videncenter, der er i overensstemmelse med behov i alle UCN s uddannelser og det praksisfelt, UCN uddanner til. I august 2010 blev det besluttet, at Videncentret inden udgangen af 2011skulle afdække behov /muligheder vedrørende ændring i centrets genstandsfelt. I maj 2011 anbefalede styregruppen, at Videncentret i højere grad har kommunikation i professioner som det bærende genstandsfelt, samt at Videncenteret i endnu højere grad er målrettet alle professioner i UCN og praksisfeltet. Samtidig besluttes det at gennemføre en interessentanalyse i efteråret Desuden anbefales det at have fokus på den betydning, den hastige udvikling af nye kommunikationsteknologier fx i forhold til velfærdsteknologi har for de studerende og de professioner, som UCN uddanner til. I dette dokument redegøres der indledningsvis for beslutningen om ændring af genstandsfeltet. Interessentanalysen beskrives, og resultaterne præsenteres. Til slut skal også nævnes at denne undersøgelse har været en øjenåbner. Der var enkelte af de interviewede der ikke anede at videncentret eksisterede før de blev inviteret til at deltage i interviewet. Baggrund I dette afsnit redegøres for baggrunden for at ændre Videncentrets fokus på kommunikation og læring i sundhedssektoren, til fokus på kommunikation i praksis og på professionel kommunikation og kommunikation i alle uddannelser i UCN.

5 4 I 2008 blev det besluttet at etablere Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren. Planlægningsfasen foregik før Sundheds- CVU og CVU Nordjylland blev fusioneret. Videncentret blev således oprindeligt og primært planlagt som et Videncenter for det sundhedsfaglige område. Der blev dog i visionen og projektplanen indskrevet intentioner om at anlægge et bredt perspektiv på kommunikation, læring og sundhed, bl.a. for at være forberedt på den forestående fusion. Målgruppen var patienter og sundhedssektoren med fokus på kommunikation til, med og om patienter. Det var således hensigten at åbne muligheden for, at både det sundhedsfaglige og pædagogiske område ville være relevante samarbejdspartnere i forbindelse med Videncentrets genstandsfelt. Intentionen med at vælge det brede kommunikations- lærings- og sundhedsbegreb var således bl.a. at forberede Videncentret på den forestående fusion mellem CVU Nordjylland og Sundheds- CVU. Det er følgegruppens og styregruppens vurdering, at lærer- og pædagoguddannelserne i praksis aldrig har betragtet Videncentret som en naturlig del af deres virke og interesseområde, men betragtet Videncentret, som værende knyttet til det sundhedsfaglige hovedområde. I forbindelse med etableringen af University College Nordjylland og fusionen med erhvervsuddannelserne inden for Teknologi og Business området er dette dilemma forstærket, og behovet for en ændring af genstandsfelt endnu mere åbenbar og påkrævet. Videncenter for Kommunikation og Læring har haft som vision og mål at etablere et samarbejde på tværs af hele UCN omkring et bredt sundhedsbegreb. På trods af vision og målsætning om at være et Videncenter for hele UCN er det følgegruppens og styregruppens vurdering, at Videncentret stadig betragtes som et

6 5 Videncenter for SUND. Det er således ikke på tilfredsstillende vis lykkedes Videncentret at blive et Videncenter for hele UCN. Beslutningen om at undersøge mulighederne for at have Kommunikation i Praksis, Professionel kommunikation og Kommunikation i professioner og som genstandsfelt skal ses og forstås i dette perspektiv. Initiativet mht. at justere genstandsfelt skal i et overordnet perspektiv også ses i lyset af den Nationale strategi for velfærdsuddannelser, hvor der i forbindelse med indsatsområde II nævnes, at der er behov for at styrke samspillet mellem teori og praktik i uddannelserne. Bl.a. ved at gøre professionsuddannelserne bedre og mere praksisnære. (se p.6 og 10f i National strategi - for velfærdsuddannelserne; Udg. af Danske Regioner, FTF, KL og Professionshøjskolernes rektorkollegium ) På det lokale niveau har initiativet til formål at opfylde UCN s strategi om at styrke samarbejdet mellem videncentre, grunduddannelser, praksis og forskning, samt visionen om, at videncentrene skal have fokus på områder, der er relevante for den samlede UCN koncern. Det lokale niveau skal også ses i sammenhæng med indsatsområde III i den Nationale strategi for velfærdsuddannelser, der har fokus på at sikre høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsstrategi. (ibid, p 6) Kommunikation og samtale Samtale er en daglig aktivitet for de fleste mennesker. Det er en af de mest naturlige måder at være sammen på. En samtale kan defineres som et møde mellem mindst to personer, hvor de med hver deres perspektiv på verden tager eller får kontakt og indgår i en interaktion (et samspil), hvor der foregår informationsudveksling og koordinering af mening. Resultatet kan være enighed eller uenighed. Ofte er samtalen én episode i en længerevarende relation. Episoden er kontekstafhængig, dvs. afhænger af deltagernes positioner, erfaringer, forventninger, intentioner og relationer, samtalens formulerede og uudtalte formål, omgivelserne, kulturen, de fysiske rammer, tidspunktet og meget mere.

7 6 En professionel samtale er konkret, den har et formål og en kontekst. Samtalen kan lokaliseres til et sted og en tid. Det er muligt at tale om en samtales hvad og hvordan, om et indhold og en metode samt nogle deltagere. Samtaler udgør også den sammenhæng, hvor professionsuddannede omsætter og aanvende deres viden, begreber og teori om kommunikation til en konkret virkelighed og en kontekst. Samtalen er det, der foregår i nogle sammenhænge/kontekster, hvor de professionelle møder forældre, børn og unge, kunder, klienter, patienter eller borgere. Der er altid mindst to parter i en samtale og nogle rammer. Samtaler har et navn, som typisk indikerer noget om et formål, om deltagere og evt. om metode og rammer/kontekst fx; Skole-hjem-samtalen Elev-samtalen Målsamtalen Forventningssamtale Udviklingssamtalen Indlæggelsessamtale Udskrivningssamtale Undersøgelsessamtale Visitationssamtale Hjemsendelsessamtalen Konfliktløsning/mægling Den vanskelige samtale Den svære samtale Rådgivningssamtalen Afklaringssamtalen RKV- samtalen (real-kompetence-vurderings-samtalen) Den motiverende samtale Samtale i øjenhøjde Rundbordssamtalen Blive kendt samtalen Introduktionssamtalen Afskedssamtalen. Tolkesamtalen Medarbejderudviklingssamtalen Ansættelsessamtalen

8 7 Kollegial samtale Det vil i uddannelserne ved UCN være forskelligt, hvilke af ovenstående samtaler, der foldes ud i den enkelte uddannelse og i den enkelte profession, ligesom der kan være endnu flere former for samtaler. Med den professionelle samtale som Videncentrets genstandsfelt vil det være muligt at identificere elementer i samtalen og i samtalens kontekst; formål, forløb, hvad og hvordan. På samme måde vil et fokus på professionelle samtaler knytte UCN s uddannelser tættere til praksisfeltet, som det anbefales i den Nationale strategi for velfærdsuddannelser. Kommunikationen og samtale i UCN Det antages at alle professioner i UCN betragter kommunikation med professionens målgruppe; forældre, børn og unge, kunder, klienter, patienter eller borgere som særdeles vigtigt. Kommunikation og samtale med forældre, børn og unge, kunder, klienter, patienter og borgere er en vigtig kompetence i professionsuddannelserne og i den professionelle praksis. I flere uddannelser konkurreres der mellem ressourcer til og opmærksomhed på kommunikationskompetence og specifikke monofaglige kernekompetencer. I alle uddannelser betragtes kommunikationskompetencer som et vigtigt videns- og færdighedsområde. I nogle uddannelser indgår kommunikation som et selvstændigt fag i andre uddannelser er kommunikation et integreret i andre fag. Det er i UCN udbredt med etablering af kerne-/monofaglige undervisningsrum/ professionslokaler, disse lokaler er også en del af det såkaldte 3. læringsrum. Det

9 8 gælder fx bevæg laboratorium for fysioterapeutstuderende, fødestue for jordemoderstuderende, og fx udtryk, drama og musiklokale og værksted, natur og tekniklokale for det pædagogiske område. Værdien af læring gennem praksis skal højnes. Det betyder, at der skal fokus på undervisningsmetoder, didaktik m.v., der styrker inddragelse af praksisnære problemstillinger og samtidig giver sammenhæng til relevant teori. Virkelighedsnære cases bør inddrages oftere i undervisningen og praksis skal ind i teoriundervisningen gennem øget brug af simuleret praksis - det såkaldte 3. læringsrum. (ibid p.10) Det er i UCN sparsomt med konkrete lokaler/værksteder hvor der øves, trænes eller læres kommunikation. Udvikling af kommunikationskompetencer foregår i betragtelig grad i praktikkerne og har kun i ringe omfang egne lokaler på UCN. Det er også en løbende diskussion i bl.a. Videncentrets faglige følgegruppe om det er muligt at tænke kommunikation væk fra sin kontekst og træne kommunikationskompetencer eller kommunikationsfærdigheder i særligt indrettede lokaler. På sundhedsuddannelserne er der etableret et særligt lokale, hvor der trænes kommunikation og samtale. Dette lokale og bl.a. deraf følgende fokus på kommunikation, anses for at have bidraget til udvikling af det faglige miljø og kvalitetsudvikling af kommunikationsundervisningen i de enkelte uddannelser. Disse miljøer kan fx initiere udviklingsprojekter, kortlægge kommunikations curriculum i de enkelte uddannelser og komme med forslag til kommunikationskurser etc. De enkelte uddannelser i UCN er meget forskellige, og det må forventes, at ønsker og behov mht. udvikling af lokale faglige miljøer i forhold til kommunikation vil variere. Derfor vil Videncentrets opgave i denne forbindelse være supporterende i forhold til de enkelte uddannelsers behov og ønsker mht. at samarbejde om udvikling af de studerendes kommunikationskompetencer.

10 9 Samtalens hvad og hvordan De studerende i professionsuddannelser skal vide, hvad kommunikation er, og hvordan de kommunikerer i de professionelle sammenhænge, de deltager i. De skal have kendskab til og viden om relevante begreber, teorier og metoder i forhold til kommunikation. Og de skal opøve og udvikle kommunikative færdigheder, som de kan anvende i forbindelse med udførelsen af deres profession. Kommunikation og samtale kan betragtes som en abstrakt disciplin eller opfattes som det konkrete, der foregår når den professionelle deltager i forskellige typer eller genrer af samtaler med de mennesker, som professionerne retter sig indsats imod. Professionel kommunikation og kommunikation i praksis bygger ikke bare på abstrakte begreber og teorier, vi bruger også vores krop, vores stemme, vores nærvær, vores sprog etc, alt det, der også indgår i den ikke-professionelle kommunikation. Som professionel har man en særlig rolle med et særligt ansvar for samtalens forløb, formål og opgaver. (p. 87, Den Pædagogiske Kultur Grundbog i kommunikation organisation og ledelse, Susanne Idun Mørch) Videncentrets aktiviteter bygger på den præmis, at denne kommunikation og disse samtaler kan beskrives og gøres til genstand for analyse mhp., hvordan den professionelle kan lære disse færdigheder. Der findes inden for sundhedsområdet solid evidens for de positive effekter af kommu nikationstræning vha. de metoder der indgår i fx Calgary-Cambridge modellen. Præmissen for denne model er bl.a. at der i professional kommunikation indgår færdigheder, der kan beskrives, trænes og læres. (Aspergren K (1999), Teaching and Learning Communication Skills in Medicine: a review with quality grading of articles Medical Teacher 21 (6)) Det vil være en videncenter opgave at undersøge mulighederne for at denne viden anvendes og bringes i spil inden for andre af UCN s uddannelsesområder.

11 10 Interessentanalyse Mål med interviewundersøgelsen: 1. En kortlægning af uddannelsernes nuværende status mht. undervisning i kommunikation. 2. At få et billede af kommunikative og samtalemæssige problemstillinger, som studerende og nyuddannede fra UCN skal kunne håndtere i forbindelse med deres professionsudøvelse. 3. At tilvejebringe et billede af uddannelsernes og studerendes ønsker, behov og muligheder mht. et fremtidigt samarbejde med Videncentret. På den baggrund er det formålet med analysen og denne beskrivelse at få et overblik over de ønsker, behov og forventninger ansatte i UCN, der arbejder med kommunikation og kommunikationsundervisning, har til videncentret. Rapporten kan kvalificere de beslutninger, prioriteringer, mål og handlinger som Videncenteret skal foretage mhp. at være et videncenter for alle uddannelsesområder i UCN. Målet med undersøgelsen er således at gøre det muligt for videncentret at navigere i overensstemmelse med de ønsker og behov der er blandt ansatte i UCN som på tværs af uddannelser beskæftiger sig med kommunikation. Hensigten er at beskrive det der er fælles og fremhæve det, som kan bringe KoPra videre i forhold til at være et videncenter på tværs af alle UCN s uddannelser. De fælles punkter fremhæves overskriften Anbefalinger.

12 11 Den store forskel mellem uddannelserne og mange de forskellige perspektiver på kommunikation gør det er vanskeligt at fremstille og yde den enkelte uddannelse retfærdighed mht. detaljeringsgraden, hvilket heller ikke har været målet. Metode Interviewundersøgelsen er gennemført i efteråret 2011 med udpegede repræsentanter. Chefniveauet blev kontaktet og bedt om at udpege to repræsentanter fra ansvarsområdet. Følgende uddannelsesområder i UCN, grunduddannelser og efter-videreuddannelse, har deltaget i undersøgelsen: Pædagoguddannesen Business Sygeplejerske uddannelsen Sundhedsuddannelserne Act2learn Sundhed Act2learn HR Læreruddannelsen Interviewene blev planlagt som dobbeltinterview med to personer fra samme område. To interview blev gennemført som enkelt interview, i alt blev der gennemført 9 interviews. Interviewene varede fra ½ - 1½ time. Interviewene er lydoptaget, transskriberet og analyseret enkeltvis. Efterfølgende er der analyseret på tværs af materialet for fælles træk og mønstre i forhold til det oprindelige mål med interviewundersøgelsen og i forhold til fælles tematikker. Status på uddannelserne Kommunikationsundervisningen på UCN bærer præg af et stort engagement blandt underviserne og stor forskellighed i planlægning og gennemførelse af undervisningen. Det er generelt at undervisning i kommunikation er meget spredt og fordelt på mange fag og foregår såvel på skolen som i praktikken. Udvikling af de studerendes kommunikationskompetencer vurderes og prioriteres højt af de enkelte underviser.

13 12 Forskelligheden gælder både mht. indhold, metode og placering på de enkelte uddannelses curriculum. Underviserne efterlyser forskellige former for netværk eller faglige fælleskaber omkring kommunikationsundervisning. Kommunikationsundervisning retter sig mod at kommunikationskompetencer har mange forskellige anvendelsesområder. Formålet med kommunikations undervisningen er som følge deraf også forskelligartet; den studerendes egne læringskompetencer (fx skriftlighed og formidling og samtaler om egen uddannelse og egne læringsdokumenter), anvendelse af kommunikation i mødet med borgerne (fx formelle og uformelle samtaler med forældre, børn og kunder) og mod teoretiske og begrebsmæssige kompetencer. Anbefalinger Der kan udarbejdes en oversigt og et inspirationskatalog over hvordan kommunikationsundervisningen tilrettelægges og gennemføres på de enkelte uddannelser. Fx mht. en tidsmæssig placering på moduler i uddannelsen og mht. fordeling mellem skoleforløb og praktik. Beskrivelsen kan ledsages af refleksioner over fordele og udfordringer ved de forskellige valgte modeller. Det anbefales at videncentret afklarer hvilket formål for kommunikationsundervisning på uddannelserne, der skal udgøre videncentrets primære fokus. Kommunikation integreres Kommunikation og kommunikationsundervisning er på nogle uddannelser et selvstændigt fag, men er primært integreret i andre fag. Et eksempel på dette er på pædagoguddannelsen, hvor der undervises i kommunikation indenfor faget Dansk, Kultur og Kommunikation. På Business er kommunikationen tilrettelagt med fokus på kundekontakter og kunderelationer. At elementer af kommunikation indgår i forskellige fag, medfører at den litteratur som de studerende anvender, er meget spredt og findes i mange forskellige bøger, forskellige kopier og forskellige praktiske eksempler. På pædagoguddannesen arbejdes der fx med retorik og sprogudvikling i danskfaget og med relationer og anerkendende kommunikation i pædagogik og psykologi. Denne opsplitning og integration af kommunikation medfører en række udfordringer mht. fx at koordinere indholdet i kommunikationsundervisningen. Desuden medfører det naturligt store udfordringer mht. at skabe et stærkt fagligt miljø omkring kommunikationsundervisningen og den kommunikative dagsorden i uddannelserne.

14 13 Det fremgår af interviewene at kommunikationsundervisning på den ene side betragtes som et selvstændigt fag med egne teorier, begreber og metoder. På den anden side er der bred enighed om at den del af undervisning i kommunikation, som handler om at anvende kommunikation i det professionelle arbejde, mest hensigtsmæssigt knyttes til fagområder hvor kommunikation er en forudsætning for at noget andet lykkes. Dette kan fx være når kommunikation og kommunikationsundervisning knyttes sammen med en særlig undersøgelse som de studerende skal foretage, en målsamtale eller til en salgsog rådgivningssamtale. I flere interviews beskrives det som både en styrke og som en særlig udfordring at vellykket undervisning i kommunikation forudsætter en integration af kommunikationsundervisningen i andre fag. Denne udfordring består bl.a. i at kommunikation vil være i konstant konkurrence med andre fag om de ressourcer der er til rådighed. Samtidig med at dette også giver mulighed for netop at lære kommunikation koblet til professionens genstandsfelt. Dette udtrykkes fx sådan; Kommunikation skal være noget man øver, når man lærer noget andet. Anbefalinger Det anbefales at videncentret etablerer et netværk der har fokus på den særlige problematik der gør sig gældende mht. at kommunikationsundervisning både er et selvstændigt fag samt et fag der tilstræbes integreret i andre fag. Netværket anbefales etableret som et videnskabende netværk, hvis mål det er at udarbejde et serieskrift med fokus på denne problematik. Hvornår undervises der i kommunikation Kommunikationsundervisningen er placeret på meget forskellige tidspunkter i de enkelte uddannelser, der er blandt de interviewede størst tilfredshed med kommunikationsundervisningen på de uddannelser, hvor kommunikationsundervisningen er praksisnær og en del af undervisningen er placeret tidlig og som minimum før de studerende skal i praktik. Kommunikation med borgerne er i nogle uddannelser primært henlagt til praktikken i andre uddannelser trænes kommunikationen som rollespil og i særlige kommunikationslaboratorier. Der udfoldes mange undervisningsmæssige tiltag for at koble kommunikation med det praksisfelt som de studerende skal agere i som nyuddannede.

15 14 Motivationsmæssigt betyder det også meget for de studerende at kommunikationsundervisningen er knyttet tæt til praktikken og de udfordringer de møder som nyuddannede. Praksisnær kommunikations undervisning er ekstrem motiverende. Anbefalinger Det anbefales at gennemføre en evaluering blandt nyuddannede professionsbachelorer, for at får overblik over og beskrive de praksisnære kommunikationsforløb der er gennemført på forskellige uddannelsesforløb. Det anbefales at udarbejde et inspirationskatalog med udgangspunkt i de kommunikationsundervisnings forløb der er planlagt med fokus på at være meget praksisnære. De studerendes kommunikation i praksis Det er gennemgående at de studerende klarer sig meget forskelligt. Det er også påfaldende at denne vurdering er foretaget på et meget subjektivt grundlag, i den forbindelse efterlyses der blandt informanterne redskaber til at måle de studerendes færdigheder/kompetencer og kunnen på det kommunikative område Det nævnes at det for en del studerende er det et lille praksischock som nyuddannet at skulle stå på egne ben uden mulighed for at have vejlederen som backup. Dette forhold peger på praktikvejlederen og de kliniske underviser som nogle meget centrale personer i forhold til de studerendes tilegnelse af kommunikationskompetencer. Undersøgelsen giver således ikke grundlag for at vurdere, hvordan de studerende klarer sig kommunikativt i praksis. Men interviewspørgsmålet afslørede indirekte en anden central problematik, nemlig at der mangler kendskab til eller fokus på evalueringsmetoder og redskaber der kan hjælpe med at vurderer hvordan de studerende mestre kommunikation i praksis. Anbefalinger Det anbefales at igangsætte initiativer der kan føre til at der udvikles/beskrives evaluerings- og måleredskaber som kan anvendes til at evaluere og måle de studerendes kommunikationsfærdigheder og kompetencer.

16 15 Problemer samt ønsker og behov Centrale problemer samt ønsker og behov var i interviewundersøgelsen delt op i to selvstændige temaer, men blev af informanterne koblet naturligt sammen, hvorfor denne fremstilling også behandler dette under et. Der er også et vist sammenfald mellem ønsker og behov samt informanternes forventninger til videncentret. Det fremføres af flere informanter, at der er få ressourcer til kommunikationsundervisning, denne problematik uddybes senere. Men det ligger udenfor denne undersøgelses og udenfor videncentrets formål og mission, at ændre på disse eksternt definerede betingelser. Videncentrets formål er at skabe og beskrive viden om fx vellykkede metoder, strategier og redskaber der kan anvendes i kommunikationsundervisningen og af de nyuddannede i deres professionelle praksis. Det er således drøftelser og prioriteringer i de enkelte uddannelser der er afgørende for den konkrete udmøntning af hvordan kommunikationsundervisningen planlægges og gennemføres. I nogle uddannelser er der placeret samtaletræning på studiedage som er henlagt til skolen i praktikperioden. Dette er med til at sikre en praksisnær sammenhæng i uddannelsen, som bl.a. også nævnes i den nationale strategi for velfærdsuddannelserne. Problematikken i denne sammenhæng, udgøres af den reduktion i antallet af studiedage de studerende tilbringer på skolen i deres praktik- eller kliniktid. Dette betyder at den praksisnære sammenhænge i forbindelse med kommunikation er under pres. Det nævnes at der på bekendtgørelsesniveau er nogle fagkonflikter, hvor kommunikationsdelen har tabt. Dette kommer bl.a. til udtryk i følgende; Flere ressourcer nævnes af de fleste interviewede som et stort ønske, fx: flere timer til undervisning i kommunikation, mere rollespil. Dette er måske ikke så overraskende når de interviewede, er personer der er centralt placeret på uddannelserne i forhold til kommunikationsundervisning, men afspejler meget konkret den konkurrence der er mellem tid og ressourcer til forskellige fagområder. I forbindelse med ønsket om mere øvelse og træning i kommunikation, som fremføres af flere, udtrykker én af de interviewede det på denne måde; en ting er jo at få noget at vide noget om kommunikation (undervisning), men det er en anden ting at øve og træne kommunikation. Dette udsagn udtrykker at anvendt kommunikation i professionsuddannelser er central.

17 16 At undervisningen i kommunikation er spredt ud over uddannelsen både i både tid og fag (forskellige undervisere) samt knyttet til og integreret i flere kernefaglige områder, medfører en særlig udfordring mht. at have overblik over og planlægge progression i kommunikationsundervisningen. Den konkrete tilrettelæggelse af kommunikationsundervisningen og kommunikationscurriculum bliver således et stort og centralt tema. Det drejer sig især om hvornår undervisningen i kommunikation er placeret i den enkelte uddannelse og hvordan kommunikationsundervisningen er tilrettelagt mht. fordeling mellem teori og praktik forløb og hvordan det praksisnære undervisningsrum etableres. Det nævnes flere gange at fokus for undervisningen i kommunikation med fordel kan ændres/justeres. Fx nævnes, at der på sygeplejerske udd. med fordel kan være mere fokus på samarbejdet og kommunikationen med pårørende, da disse i dag udgør en meget central samarbejdspartner. Samt at digitaliseringen medfører behov for nye kompetencer. Sådanne justeringer af kommunikationsundervisningen udgør en stor logistisk og organisatorisk udfordring bl.a. fordi kommunikations undervisningen er spredt på mange fag, foregår i praktik og på teoriforløbene og fordi mange undervisere er involveret. Herunder er en liste over konkrete ønsker som kom til udtryk i interviewundersøgelsen: Der efterlyses faciliteter (lokaler og udstyr), hvor studerende kan optage samtaler på video. At videncentret og videncentrets aktiviteter bliver mere synlige i og udenfor UCN Flere ressourcer til kommunikationsundervisning. Endnu mere integration af kommunikationsundervisningen i øvrige fag Kommunikationskursus og uddannelse til alle undervisere der beskæftiger sig med kommunikation. Ønske om mere inspiration; temadage eller træningsdage artikler og litteratur og større netværk Med den igangværende digitalisering af velfærdsuddannelserne bliver der et aktuelt behov for at beskæftige sig med hvad dette betyder for kommunikationen. Mere fokus på nonverbal kommunikation i grunduddannelserne. Fokus på særligt udvalgte samtaler fx den motiverende samtale, den svære samtale. Der skal være mere af patienternes/borgernes perspektiv i uddannelserne og patienterne skal her opfattes som en partner og ikke én der skal ændres. Professionsuddannedes opgave er primært, bl.a. via kommunikation, at medvirke til at patienterne bringes til at kunne tage et valg på et fornuftigt grundlag. Kommunikation bør hænge sammen med koordination kommunikation er en forudsætning for koordination. Fremtiden kræver at professionelle er gode til at koordinere.

18 17 Forventninger til videncenter Der udtrykkes generelt store forventninger til samarbejdet med videncentret. I dette afsnit er forventningerne tematiseret indenfor to hovedområder som de interviewede har påpeget. Det drejer sig for det første om forventninger til at videncentret i samarbejde med grunduddannelserne og efter-videreuddannelserne kan udvikle konkrete MATERIALER; metoder, modeller, redskaber, beskrivelser og idékataloger, som kan bidrage til udvikling af kommunikationsundervisningen ved UCN. Denne første forventning har fokus på HVAD. Det andet tema indenfor forventninger til videncentret har fokus på HVORDAN. Dette tema kan overordnet beskrives som, skabe mulighed for VIDENDELING og etablering af NETVÆRK, her er fokus på at etablere videndelingsmuligheder fx kurser, seminarer, temadage samt etablere temaspecifikke netværk på tværs af UCN s områder men med fokus på fælles problematikker og udfordringer. Denne oplistning af forventninger til videncentret vil indgå i videncentrets overvejelser og prioriteringer af indsatsområder og konkrete handlinger. Indsatsområder og arrangementer kan vurderes i forhold til hvad der har størst appel på tværs af UCN. Desuden kan oversigten være udgangspunkt for at prioritere, hvilke områder som det forskningsmæssigt kan være relevant at initiere. Der er generelt en meget stor interesse for videncentret og for hvad videncentret kan medvirke til mht. at kvalitetsudvikle og forbedre kommunikationsundervisningen og undervisning omkring professionel kommunikation ved UCN. Sammen med interessen er der også et stort ønske om at de prioriterede indsatser og initiativer bliver udarbejdet og gennemføret i et nært og involverende samarbejde med de underviser der står for kommunikationsundervisningen i UCN. Et tæt og involverende samarbejde mellem videncentret og de underviser der underviser i kommunikation vil øge anvendeligheden af den viden der skabes. Forventninger der har fokus på HVAD Under denne overskrift er der først formuleret seks forventninger til videncentret, der har fokus på at udarbejde forskelligt skriftligt idé -, inspirations- og støttemateriale. Dernæst er der 2 forventninger der har udvikling af konkrete afgrænsede opgaver som fokus og til slut er der én forventning der har fokus på at videncentret kan spille en

19 18 central rolle i forbindelse med implementeringen af digitaliseringsstrategien, som er formuleret af IT-og Telestyrelsen. Udarbejde et idé- og inspirationskatalog der beskriver hvordan undervisning i og anvendelse af kommunikation kan integreres i andre af uddannelsernes fag. Indsamle og beskrive modeller og materiale om hvordan der undervises i kommunikation i UCN s uddannelser og efter-videreuddannelser Der er et ønske om at videncentret kan medvirke til at udvikle redskaber, der kan måle de studerendes udvikling og færdigheder på det kommunikative område. Specifikt nævnes ønsket om at der udvikles redskaber til evaluering af kommunikationsfærdigheder ved fx eksamen og prøver. Desuden ønskes der udarbejdet eksempler på hvordan kommunikationsting kan komme ind i eksamensstrukturen og skriftlige opgaver. Skabe overblik over tilgængelig viden og skabe en strategi for ønsket vidensudvikling indenfor kommunikations undervisning Database over de undervisere med kommunikations kompetencer og ressourcer der er findes i UCN. Oversigten skal indeholde hvem der underviser i hvad ved UCN s grunduddannelser, samt efter og videreuddannelser. Udvikle valgfag med kommunikation som omdrejningspunkt. Udvikle kommunikationsudstyr fx et mobilt kommunikationslaboratorium. At videncentret involvere sig i arbejdet med digitale kommunikationsmidler fx i forbindelse med telemedicin og andre tekniske enheder. Samt at videncentret mere generelt kan være med til at finde ud af hvilket udstyr der er behov for og skal vælges i forbindelse med den digitaliseringsstrategi der forventes implementeret. Forventninger der har fokus på HVORDAN Under denne overskrift er der indledningsvis fokus på etablering af netværk, både interne og eksterne, som metoder til at erfaringsudveksling, videndeling og videnskabelse. Dernæst er der fire punkter der har fokus på afholdelse af kurser og seminarer. Dette følges op af to punkter der foreslår udvikling af specifikke kurser. Derefter nævnes tre forventninger der har fokus på videncentrets formidlingsopgave og rolle som tovholder.

20 19 Etablering af netværk af forskellig art nævnes også af mange. Netværk vil kunne etableres med udgangspunkt i de forventninger der er beskrevet under overskriften HVAD Kommunikationsnetværk med andre dele af UCN, nationalt og internationalt. Internationalt seminar i Aalborg/UCN om kommunikation. Udviklingsdage, konferencer for et samlet underviserkorps i UCN, med fokus på hvad der kan implementeres i undervisning. Afholde små-kurser for underviserne i kommunikation fx flere procesvejlederkurser Udvikle kurser omkring digitalisering Udvikle kurser om konfliktløsning Holde underviserne opdateret om udvikling omkring digitalisering og nye redskaber. Informere om kurser og efteruddannelsesaktiviteter. Etablering af en pool af rollespiller af fx studerende fra UCN eller psykologistuderende fra AAU. Det kan også være professionelle eller amatørskuespiller eller andre som kan gå ind og være part i en samtale, fordi de har erfaring fra den branche/fagfelt, hvor den studerende skal øve kommunikation. Anbefalinger Det anbefales at videncentret igangsætter arbejdet med at etablere faglige videnskabende netværk på tværs af uddannelsesområder i UCN. De videnskabende netværk skal dannes omkring faglige problemstillinger, som har en stor grad af genkendelighed i flest mulige uddannelsesområder. Disse videnskabende netværk kan udgøre den organisatoriske ramme for HVORDAN der i UCN arbejdes med at udvikle kommunikation i praksis. Herunder nævnes nogle konkrete eksempler på fokusområder, disse eksempler udgør HVAD der i UCN kan arbejdes med at udvikle i forhold til kommunikation i praksis.

21 20 Etablere flere videnskabende netværk og fora der bl.a. kan arbejde med at udvikle metoder, modeller og materiale der kan anvendes i forbindelse med at integrere kommunikation i andre fag i uddannelserne. De videnskabende netværk kan i princippet have fokus på alle de formulerede forventninger der går på tværs af UCN s uddannelsesområder. Formålet med de videnskabende netværk kan også være erfaringsudveksling, inspiration og videndeling. Beskrive rammerne for hvordan kommunikation kan være udgangspunkt for eller en del af en skriftlig opgave/projekt eller en mundtlig prøve/eksamen. Til dette skal der udvikles redskaber der kan måle de studerendes kommunikationskompetence. Etablere praksisnære undervisningsrum, i forbindelse med kommunikationsundervisning. Fx ved at indsamle og udvikle modeller og materiale, der bl.a. kan anvendes i forbindelse med rollespil som en metode til udvikling af de studerendes kommunikationskompetencer, samt arbejde med metoder og modeller for at integrere kommunikation i de studerendes praktikker og klinikkerne. Modeller, metoder, litteratur, redskaber til måling af hvad der virker på kommunikationsområdet, opgaver

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 Side 1 af 6 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 HovedOrtoCentret vil kvalitetsudvikle klinisk undervisning af sygeplejestuderende

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere